Vejledning. Sådan kommer I godt i gang med Vandtjek

Vejledning Sådan kommer I godt i gang med Vandtjek

Vejledning til projekt Vandtjek Indhold 1. Hvad er Vandtjek? 2. Find et vandhul 3. Registrering 4. Ændring af oplysninger 5. Vandhullets grunddata 6. Vandets klarhed 7. Vanddybde 8. Træer og buske langs bredden 9. Vandhullets omgivelser 10. Ænder 11. Fisk 12. Padder 13. Små vandhulsdyr 14. Andre dyr 15. Vandplanter 16. Fysiske og kemiske målinger 17. Vandhullets kvalitet (vigtig oplysning, vises som farve på hjemmesiden) 18. Forslag til naturpleje og naturgenopretning 19. Læg dokumenter på hjemmesiden 20. Brug hjemmesidens weblog 21. Kommentarer fra Vandtjeks eksperter 22. Vandhullets lokalhistorie 23. Sikkerhed ved vandhullerne 24. Kopiark - undersøgelsesskema Skoletjenesten - Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, 39174054, ola@dn.dk

1. Hvad er Vandtjek? Projekt Vandtjek er et landsdækkende naturovervågningsprojekt, hvor skoleklasser undersøger og overvåger tilstanden i lokale vandhuller. I Danmark har vi cirka 120.000 søer og vandhuller over 100 m 2. Langt de fleste er damme og småsøer, men 2.762 søer er over 10.000 m 2. Det lyder af meget, men engang var der meget mere vand i det danske landskab. I løbet af de sidste 200 år skønnes det, at 80-90 % af vandhullerne, de våde enge og søerne er blevet inddraget til landbrugsjord, byudvikling og infrastruktur gennem en intensiv afvanding og dræning. Samtidig har de resterende søer og vandhuller været truet af udledning af spildevand, kemikalier og næringsstoffer fra byer og landbrug. Mange dyre og plantearter i og omkring vandet er i perioden forsvundet eller stærkt truet. Vandkvaliteten og antallet af dyr og planter ved vandhullerne hænger sammen. Den stærkt forurenede og iltfattige sø er også fattig på arter. Heldigvis er der en udvikling i gang, hvor det ser ud som om, vi med naturbeskyttelse, miljølove og vandmiljøplaner får både mere og renere vand i landskabet. Men det kan være svært at skaffe et reelt overblik over vandhullernes tilstand og udvikling. Kun en lille procentdel af de eksisterende søer og vandhuller er nemlig omfattet af den nationale overvågning. Vandtjek er et landsdækkende naturovervågningsprojekt, hvor skoleklasser og andre interesserede undersøger og overvåger tilstanden i lokale vandhuller. Projekter baseres på en simpel men anvendelig metode til bestemmelse af vandhullets generelle vandkvalitet og løber i første omgang fra 2007 til 2011. Resultaterne suppleres med en række andre oplysninger om vandhullerne og med børnenes egne oplevelser fra besøg og undersøgelser ved vandhullerne. Skolerne tilbydes en lang række undervisningsforløb og aktiviteter for en bred målgruppe og til en række forskellige fag. Projekt Vandtjek er specielt rettet mod klasser fra mellemtrinnet og de ældste klasser i grundskolen. Men alle, også familier, kan i princippet adoptere og overvåge et vandhul bare, der er en ansvarlig kontaktperson, der registrerer sig med adresse, telefonnummer og e- mailadresse på hjemmesiden. Det er gratis at være med i Vandtjek, men man skal regne med at bruge mindst fire undervisningsdage om året på forberedelse, undersøgelser og efterbehandling. Det skal helst gennemføres mindst to undersøgelser ved vandhullet hvert år et besøg om efteråret og et om foråret. Resultaterne fra overvågningen samles i en database på internettet. Her får det enkelte vandhul sin egen profil, som delvist administreres af elever og lærere på de deltagende skoler. Tilmeldte klasser gennemgår et forløb, hvor de beskriver deres vandhuller, afprøver metoder, laver aftaler med lodsejere, godkendes som overvågere og gennemfører undersøgelser ved vandhullerne. Hjemmesiden er omdrejningspunktet for både overvågningen og for de mange andre undervisnings- og formidlingsaktiviteter, der følger med projektet. Med Vandtjek vil vi engagere børn, lærere, skoler, kommuner og andre interessenter i diskussioner og samarbejder omkring natur, naturovervågning, naturpleje og handlemuligheder omkring de lokale vandhuller. Desuden vil vi gennem projektets mange aktiviteter sørge for at børnene får naturoplevelser på første hånd og kommer til at deltage aktivt i naturundersøgelser, naturovervågning og naturpleje omkring vandhullerne. Børnene skal gennem projektet opnå kundskaber, færdigheder og handlekompetence i samspillet mellem natur, mennesker og miljø. Endelig kan projektet være med til at skabe reelle forandringer lokalt gennem samarbejde mellem fx skoleklasser, lodsejere og kommuner om naturpleje og naturgenopretning. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Sø- og Naturcenter AQUA. Vandtjek er støttet med midler fra Undervisningsministeriet og energiselskabet Hess. Rigtig god fornøjelse med mange timers spændende undervisning og oplevelser. 2

2. Find et vandhul Først skal I finde et vandhul, I kan undersøge. Mange gange vil det være et vandhul, I kender på forhånd, fordi I har brugt det tidligere, eller fordi I kender lodsejerne (de, der ejer jorden omkring vandhullet). Men det er også interessant at undersøge, hvor mange vanhuller og småsøer, der for eksempel ligger i jeres skoledistrikt. Det kan I gøre ved hjælp af et kort, fx i målestok 1:25.000. I kan også prøve at ringe til kommunens tekniske forvaltning eller finde vandhuller og søer på internettet. Her kan I for eksempel gå ind på http://kort.arealinfo.dk/ Når I kommer ind på hjemmesiden, skal I vælge "Naturbeskyttelse" i venstre menu og derefter "Beskyttede naturtyper". Derefter går I til "Indstillinger" og vælger "Signaturforklaring". Nu kommer der en oversigt frem, hvor søer og vandhuller over 100 m 2 er indtegnet med mørkeblåt. Nu kan I vælge et vandhul, som ligger i nærheden af jer. I kan også vælge at få et foto af jeres vandhul. Så skal I vælge "Baggrundskort" og derefter "Ortofoto". I kan også vælge at se jeres vandhul på Google Earth eller www.krak.dk. På krak.dk kan I eksempelvis vælge "Kombinationskort" og så zoome ind på jeres lokale vandhul. 3. Registrering På hjemmesidens forside klikker I på knappen Adopter et vandhul og derefter på Tilmeld nyt vandhul. I skemaet skal I først vælge et brugernavn og en adgangskode. Derefter skal I registrere: skole/organisation, klasse, adresse, postnummer, by, telefonnummer, kontaktperson og e-mail til kontaktpersonen. Når I indtaster brugernavn og adgangskode, får I en e-mail med brugernavnet og adgangskoden sendt til jeres kontakt-e-mail. Hvis I skulle glemme brugernavn og/eller adgangskode, kan I sende en e-mail til ola@dn.dk I skemaet kan I også skrive lidt mere om vandhullet, vandhullets navn, placering og kommune. Hvis I har mulighed for GPS-måling, kan I føre GPS-koordinater ind i skemaet under placering. Det I skriver i feltet Om vandhullet kommer til at stå på forsiden af jeres egen side om jeres vandhul. Hvis vandhullet ikke har et navn i forvejen, kan I komme med navneforslag og stemme om navnet i klassen. På den måde får eleverne et ejerskabsforhold til deres vandhul. Spørg eventuelt også naboerne og andre i lokalsamfundet. Før I går ned til vandhullet, skal I finde ud af, hvem ejeren er. Ejeren skal nemlig spørges om lov, før I kan udføre undersøgelsen. Ved mindre vandhuller vil der sikkert kun være en enkelt ejer med jord ned til vandhullet, men ved lidt større søer kan der være flere, der har jord ned til søen. I behøver ikke få lov af alle, men jo flere, I informerer og samarbejder med, jo større er mulighederne også for, at I kan gå videre med at øge kvaliteten i vandhullet sammen med ejerne. I kan eventuelt bruge kopiarket bag i denne vejledning i jeres kontakt til vandhullets ejere. Når vandhullet er registreret kan I logge ind ved at klikke på den blå knap øverst til højre på forsiden og skrive jeres brugernavn og adgangskode. Nu kan i lægge resultater, billeder, dokumenter og meget mere ind på jeres vandhulsside. 4. Ændring af oplysninger Når I har registreret jeres vandhul, skal I huske brugernavnet og adgangskoden. Med dem kan I gå ind og rette oplysninger. Når I er logget ind, skal I klikke på knappen Rediger lige over billedet af vandhullet. I har nu adgang til at ændre en del af jeres oprindelige oplysninger om vandhullet, kontaktoplysninger mm. Billede I kan blandt andet lægge et billede ind. Billederne bliver automatisk skaleret ned så de passer formatet 270x195 pixel og 200x140 pixel. I kan oploade billeder i formaterne png, jpg og gif. Det kan anbefales at oploade billeder i formatet 400x300 pixel og 72 dpi (pixel pr. tomme) i 3

stedet for billeder i meget høj opløsning. Ved høj opløsning kan det tage lang tid at oploade billedet, men det skaber ikke problemer med hastigheden på selve hjemmesiden. Yderligere billeder kan lægges ind i pdf og/eller word-dokumenter. Hvis det lyder alt for teknisk, skal I bare prøve jer frem ligesom børnene. I kan ikke ødelægge noget Det er i første version af hjemmesiden ikke muligt at ændre alle indtastninger fx adgangskoden. Hvis I ønsker en ny adgangskode, skal I derfor sende en mail til ola@dn.dk og bede om en ny kode. Det samme gør sig gældende, hvis I har mistet jeres brugernavn eller skifter kontaktperson. Disse ting vil blive ændret i de kommende versioner af hjemmesiden. 5. Indberet resultater efter en undersøgelse af vandhullet Alle undersøgelserne skal I indskrive i undersøgelsesskemaet, som I kan finde under punktet For læreren. Skemaet kan I tage med ud i felten, hvorefter I kan skrive resultaterne ind på jeres vandhuls hjemmeside, når I kommer hjem. Hver gang I undersøger vandhullet skal I indtaste nogle få grunddata og jeres resultater på jeres vandhuls side. Log først på jeres vandhul, og klik så på fanebladet målinger. Nu kan I til højre se et ikon og en dato for eventuelle tidligere indberetninger. Klik på Tilføj øverst til højre, og et nyt skema vil komme til syne. Computeren vil automatisk indsætte den dato, hvor i indberetter. Denne dato kan ændres, hvis I fx har undersøgt for et stykke tid siden. I skal hver gang skrive vandhullets areal ind i skemaet. Det kan jo være, at vandhullet fx har et mindre areal om foråret end om efteråret. Meget lavvandede vandhuller kan variere meget i overfladearealet efter årstid og vejr. Skriv resultatet ind i jeres undersøgelsesskema. Når I skal opmåle arealet af vandhullet er det en god ide at inddrage jeres matematiklærer. I kan for eksempel trække snore tværs over vandhullet på det bredeste og det længste sted. Derefter skal I måle, hvor langt der er rundt langs kanten af vandhullet og tegne en profil på et kvadratpapir, hvor en meter i virkeligheden er en centimeter på papiret (målestoksforhold 1:10). I kan også bruge nogle af kortene fra internettet til at beregne størrelsen, men de fleste satellitfotos er desværre et par år gamle. 6. Vandets klarhed Her skal I vurdere vandets lugt og klarhed. Vandet i et sundt vandhul, vil normalt være mere klart end i et vandhul med en dårlig kvalitet. Vandets i et dårligt vandhul vil også lugte grimt. Vandets klarhed kan også variere efter årstiden og vejret. Der er 5 afkrydsningsmuligheder i skemaet. I kan naturligvis kun krydse ét felt af. Klart/naturligt brunt, ingen eller behagelig lugt Klart, svagt eller behagelig lugt Noget grumset, måske med svag lugt af noget råddent Meget grumset og lugter grimt Uigennemsigtigt og lugter grimt Bliv enige om, hvilken beskrivelse, der passer bedst på vandet i jeres vandhul, når I er ude ved vandhullet. Det kan være svært at vurdere og huske bagefter. Algesuppe - planteplankton Planteplankton blomstrer op, hvis der er mange næringsstoffer fx nitrat og fosfat - i vandet. Hvis der er for store koncentrationer af planteplankton, bliver vandet grøngrumset og uklart og så kommer der for lidt lys ned i vandet. Det er ofte tale om grønalger, blågrønalger og forskellige trådalger. De døde alger og manglende lys giver problemet med iltindholdet og vandet begynder at rådne og lugte. Dødt plantemateriale Blade og andet dødt plantemateriale falder ned i vandhullet og gør det uklart. Tilførslen af meget organisk materiale fører med tiden til de samme problemer, som den direkte tilførsel af næringsstoffer. 4

Brunvandede søer og vandhuller Der findes specielle søer og vandhuller med brunligt vand. Farven skyldes et højt indhold af tørv eller humusstoffer. Naturtypen er ofte meget survandet med ph 3-6, men findes også i en form med mere kalkrigt vand. De brunvandede søer findes ofte på tørvejord i moser eller på heder og kan naturligt udvikle sig mod højmoser. Mudder/bundmateriale Når I arbejder ved og i vandhullet vil der tit hvirvles en masse mudder op fra bunden. Se på vandets klarhed før i begiver jer ud i vandhullet med gummistøvler og ketsjere. 7. Vanddybde I skal også måle vanddybden i jeres vandhul. Måske kan I vade ud i vandhullet eller sejle ud og måle med en snor, men mange steder er det praktisk med en hjemmelavet dybdemåler. I skal bruge en lang snor, en korkprop og et lod. Loddet binder I fast i den ene ende af snoren. Det skal være så tungt, at det kan trække proppen ned under vandet. Skær korkproppen halvt igennem på langs og sæt snoren ind i revnen. Placer korkproppen på snoren cirka i den afstand fra loddet, I tror, der er, fra vandoverfladen og ned til bunden af vandhullet på det dybeste sted. Kast loddet ud, hvor I tror der er dybest. Hvis proppen flyder på overfladen, skal den flyttes nærmere loddet hvis proppen er under vandet, skal den lidt længere væk fra loddet. Juster proppen, til den lige netop flyder på vandoverfladen, og loddet rører bunden. Mål afstanden mellem prop og lod. Forsøg jer andre steder i vandhullet for at slå rekorden og finde det dybeste sted. Husk at bruge en lang snor og holde fast i den anden ende, så I kan hale måleren ind igen. 8. Træer og buske langs bredden I skal vurdere, hvor mange træer og buske der er langs bredden af vandhullet. Herefter skal I notere det i undersøgelsesskemaet. Det er ikke helt ligegyldigt, hvor træerne står. Vandhuller har godt af vind, sol og varme. Sol og varme kommer der mest af fra sydsiden og det blæser mest fra vest. Tilgroning med træer og høje buske giver skygge til vandhullet. Det gør at vandet i vandhullet bliver en smule koldere end ellers, og paddeynglen og andre varmeelskende organismer får det sværere. Vind er godt for vandhullet. Hvis vandhullet ligger i læ kan det gro til med andemad som gør vandet mørkt og koldt og skygger for undervandsplanter. Hvis der er store træer helt tæt på vandet, falder bladene ned i vandet og vil med tiden skulle nedbrydes af vandhullets mikroorganismer. De skal bruge ilt fra vandet til nedbrydningen. Ved nedbrydningen frigives der nye næringsstoffer fra det organiske materiale som f.eks. nitrat og fosfat. Algerne vil kunne bruge denne frigivne næring og får derved en kraftig vækst. Det er alt sammen med til at skabe uklart vand og iltmangel til skade for balancen mellem dyr og planter i vandhullet. Med meget organisk materiale vil vandhullet også hurtigere blive fyldt op. 9. Vandhullets omgivelser Her skal I beskrive omgivelserne op til 100 meter fra vandhullet. I kan krydse af i: Mark, eng, mose, skov, rørskov, bebyggelse og andet. I må gerne sætte flere krydser. 5

Et vandhuls omgivelser har stor indflydelse på natur- og vandkvaliteten. Her er nævnt nogle af de omgivende faktorer, der kan have indflydelse på vandhullet: Vandhuller, hvor omgivelserne består af naturarealer, har oftest optimale forhold for dyr og planter, da der tilføres begrænsede mængder af næringsstoffer. Det er vigtigt for livet i vandhullet, at der er mulighed for ind- og udvandring af arter. Hvis der er våde naturtyper såsom enge og moser i oplandet omkring vandhullet, har dyr og planter mulighed for at sprede sig til andre lokaliteter. Hvis vandhullet ligger meget isoleret fra andre våde lokaliteter, kan der opstå indavlsproblemer for nogle arter. Der er nogle arter, der har nemt ved at sprede sig, eksempelvis mange plantefrø og flyvende dyr, mens andre arter spreder sig langsomt og lader sig let standse af barrierer. Derfor er det godt, hvis der er et springbræt i form af våde enge imellem de mange småsøer og vandhuller, vi har i Danmark. Det er dog ikke altid godt med nye tilløb til et vandhul. Det kan have alvorlige konsekvenser for paddebestanden, hvis der pludselig indvandrer fisk. Når der er dyrkede arealer (marker), vil der tit tilføres en del næringsstoffer til vandhullet. De store mængder næringsstoffer fra landbruget er nok det største problem for vandhullerne. Det kan være kunstgødning eller husdyrgødning, og det vil påvirke den biologiske balance og føre til algeopblomstring, grumset vand og iltsvind. Selv om man med vandmiljøplaner gør en del for at mindske udvaskningen af næringsstoffer, er der allerede en del gamle næringsstoffer ophobet i bundmaterialet i mange vandhuller. Desuden har dyr og planter sværere ved at sprede sig til andre vandhuller, hvis omgivelserne er domineret af dyrkede arealer. Det er en god ide, hvis der er en bred zone (bræmme) omkring vandhullerne, der slet ikke bliver dyrket. Tidligere var det meget udbredt at udlede husspildevand til vandhullerne. Dette er stadig et stort problem visse steder, hvor det har ganske alvorlige konsekvenser for dyre- og plantelivet. Hvis I opdager nogle kloakrør eller drænrør, skal I krydse af under andet og skrive det i bemærkningerne under fanebladet kvalitet. Hvis der er spredt bebyggelse, kan I spørge husejerne om, hvilken form for kloakering de har specielt, hvis I ser kloakrør, der udmunder i vandhullet. Fra markerne kan der også udvaskes sprøjtegifte til vandhullerne. Sprøjtemidlerne er miljøfremmede stoffer, forringer hvirvelløse dyrs liv. Man har undersøgt virkningen i vandhuller af tre udbredte sprøjtemidler, man benytter i Danmark. Resultaterne er foruroligende: nemlig at dyreplanktons evne til at æde, svømme og formere sig bliver dårligere, når de bliver udsat for sprøjtemidlerne. Dyreplankton er i starten af fødekæden og holder planteplankton nede. Derfor kan det kan få omfattende følger for den danske natur, hvis der siver rester af sprøjtemidler ud i vandet. Fra bebyggede arealer eller vejanlæg og lignende kan der sive andre miljøfremmede kemikalier ud i vandhullerne. Der har været flere sager med vandhuller og vandløb, hvor alt liv er blevet slået ihjel af udslip fra gylletanke. En gylletank på et landbrug er altid en trussel mod nærliggende vandmiljø. Hvad kan det eksempelvis betyde, at en vej fører lige forbi et vandhul? Er vejsalt farligt? Hvad med affald, der bliver smidt fra bilerne? Kik eventuelt efter trusler i omgivelserne. Hvad kunne der i værste fald ske af uheld, og hvordan kan man eventuelt forhindre dem? 10. Ænder I skal notere, om der er ænder i eller omkring vandhullet. Hold nøje udkig efter andehuse og se efter om der er tydelige tegn på fodring. I undersøgelsesskemaet skal I krydse af hvor mange ænder I har set. Det skal I fordi en kunstig stor bestand af ænder udgør en stor trussel mod vandhullernes vand- og naturkvalitet. 6

Fodring af ænder kan medføre iltsvind og en hurtig tilgroning af vandhullet. Foderet er organisk materiale, og når der fodres, kan der i vandhullet leve et unaturligt stort antal ænder, hvis afføring også er en direkte gødningstilførsel. Desuden vil de mange ænder æde haletudser, larver af vandhulsdyr og bundplanter. Der plantes ofte træer ved vandhullet for at give skjul til ænder og fasaner, folk har sat ud. Det lyder jo som en venlig handling, men det giver skygge i vandhullet, så der bliver for koldt til, at paddeynglen kan udvikle sig. Desuden falder der blade ned i vandhullet, som kan give iltsvind og opfyldning af vandhullet på længere sigt. Det er ikke ulovligt at have mange ænder i sit vandhul, men man skal gøre sig klart, at andehold til jagt eller fodring af ænder for sjov, giver en dårligere vandkvalitet. 11. Fisk I skal også undersøge, om der er fisk i vandhullet og notere det i skemaet. Det er svært at skaffe sig et overblik over fiskearterne i en sø på et enkelt besøg. I kan bruge både sænkenet og fiskestænger, og sørge for at spørge de mennesker, der bor tæt på vandhullet og som eventuelt fisker der til hverdag. Måske har i nogen blandt eleverne, der normalt interesserer sig for at fiske. De kan måske være med til at organisere fiskeriet, så I har en chance for at fange flest mulige forskellige slags fisk. Små vandhuller er ofte karakteriseret ved, at der ikke er afløb og tilløb. Det betyder i mange tilfælde, at der ikke naturligt forekommer fisk. I lidt større søer derimod er det helt naturligt, at der er forekomst af fisk. Fiskebestanden i en sø fortæller meget om miljøtilstanden. I de næringsfattige og klare søer dominerer rovfiskene, hvor de holder bestanden af karpefisk som skaller og brasen nede. I de næringsrige og uklare søer dominerer skalle og brasen, som yderligere bevirker en mere forringet vandkvalitet, da de æder de smådyr, som forhindrer algeopblomstring. Nogle steder er der udsat fisk, som ellers er fremmede i den danske natur. Det gælder for eksempel store karper og guldfisk. Fodring af sådanne fisk kan forurene på samme måde som fodring af ænder. Put and take fiskesøer og ørreddamme har helt specielle forhold på grund af udsætning, fiskeri og fodring. Fisk æder paddeæg og haletudser, hvilket kan medføre, at paddebestanden i et vandhul med mange fisk er lille eller uddør. Ved at opfange "skidtfisk" som skaller og brasen er det muligt at ændre søens biologiske balance. Men før det får nogen betydning på længere sigt, er det helt op til 80% af bestanden, der skal fjernes i løbet af 1-2 år. Når der er for mange skidtfisk, udvikler de sig ofte til dværgformer (tusindbrødre), da der ikke er dyreplankton nok til, at de kan blive store. Aborren er et eksempel på en fisk, der er "fredsfisk" som lille og rovfisk som stor. Man kan forbedre en søs tilstand ved at ændre på fiskebestanden. Dette kaldes biomanipulation. Hvis der er for mange skidtfisk i uklare søer, kan man udsætte rovfisk som gedder og store aborrer. Rovfiskene æder skidtfiskene, og derved kan dyreplanktonet æde planteplanktonet. Resultatet af biomanupulationen kan ses samme år ved større sigtdybde. Det er dog ikke altid, at resultatet er godt, for nogle gange æder gedderne hinanden, og så er man jo lige vidt. Fiskeundersøgelsen kræver specialviden, da det kan være svært at kende de forskellige fiskearter fra hinanden. Forbered jer inden turen og tag en opslagsbog med. Det er også en rigtig god ide at tage billeder af fiskene og lægge dem ind på hjemmesiden. I kan også indberette jeres fiskeresultater til projektet www.fiskeatlas.dk 7

På denne hjemmeside kan I også lære meget mere om de danske ferskvandsfisk. 12. Padder Padder er frøer, tudser og salamandre. Det er generelt bedst at lede efter padder (også æg og larver/haletudser) om foråret og om sommeren. Hen på efteråret skal I sørge for også at lede i vandhullets nærmeste omgivelser. Når I kigger efter padder om foråret og om sommeren, så kig ved flydeplanter eller stendynger på det lave vand. Padderne kan nemlig godt lide at gemme sig og varme sig i det lave vand. I skal notere i skemaet, hvor mange padder I har set. Både til paddefangst og fiskeri er det en god ide at organisere specielle grupper, der tager sig af dette i længere tid. Forekomsten af padder er bedst at undersøge om foråret, da de fleste er gået på land om efteråret. De fleste voksne padder lever på land, men æg, salamanderlarver, salamandere og haletudser lever i vandet. Paddeyngel ånder med gæller og de voksne dyr ånder med lunger. Padder er inddelt i halepadder (salamandre), frøer og tudser. I Danmark er alle padder fredet. Dette betyder, at padderne og deres æg og yngel ikke må indsamles eller slås ihjel. I visse tilfælde er der enkelte undtagelser. Til undervisningsbrug er det tilladt i begrænset omfang at indsamle: lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet frø og grøn frø. Derudover er det tilladt at indsamle yngel i begrænset omfang af de samme arter, så længe formålet ikke er erhvervsmæssigt. Voksne individer skal altid genudsættes på indsamlingsstedet. Så når ynglen har udviklet sig, skal de sættes ud samme sted, som de blev fundet. Hvis det ikke er muligt at genudsætte dyrene på indsamlingsstedet på grund af forurening eller lignende, skal genudsætningen foregå på et andet naturligt levested, så tæt på det oprindelige indsamlingssted som muligt. Paddeundersøgelsen kræver specialviden, da det kan være svært at kende de forskellige padder fra hinanden. Forbered jer inden turen og tag en opslagsbog med. Derfor vil det være en rigtig god ide at tage billeder af padderne og lægge dem ind på hjemmesiden. 13. Små vandhulsdyr Sammensætningen af arter af smådyr i vandhullerne siger meget om vandets kvalitet. Nogle vandhulsdyr har meget strenge krav til deres omgivelser, mens andre dyr ikke har særlige krav til deres levevilkår. Grundlæggende kan man sige at mange forskellige dyregrupper vidner om en høj vandkvalitet. Der er desuden en række arter og grupper af dyr, der er indikatorer for det rene iltholdige vand. Ligeledes er der dyr, der indikerer et lavt iltindhold og dårlig vandkvalitet - specielt hvis de optræder i stort antal uden at der er mange andre arter. I kan arbejde sammen i grupper på to til fire. Grupperne skal indfange dyr fra både overfladen, det frie vand (vandsøjlen), vandplanterne og bunden. For at være sikre på, at I fanger et bredt udvalg af dyregrupper, bør I indsamle på de fire niveauer forskellige steder i vandhullet. I kan bruge et fiskenet til at fange dyr i vandoverfladen, i vandsøjlen og på vandplanterne. Når I indsamler bunddyr, skal I rode godt rundt i bunden med en ketsjer for at få så mange dyr med som muligt. Fangsten vendes ned i en hvid indsamlingsbakke, der er halvt fyldt med vand, så dyrene har noget at svømme rundt i. Skyl eventuelt materialet fra bunden gennem ketsjeren i rent vand. I kan bruge en ske til at få dyrene i dåseluppen. Når I har fundet ud af, hvilke dyr I har indsamlet og hvor mange, der var, skal I notere det i feltskemaet. Brug cirka en halv time til en time at indfange dyrene i vandhullet. Sørg for at notere dyrene i skemaet med det samme. Udover vandhullets dyr skal I også notere i skemaet, om I har set andre dyr ved vandhullet. Det kan for eksempel være fugle, krybdyr eller pattedyr. Materialer: Dåseluppe, skeer, spande, pincetter, luppe, hvide indsamlingsbakker, fiskenet/ketsjere med forstærket kant, opslagsbøger med dyr i vandhuller, undersøgelsesskema. Det er en god ide at gennemgå forskelle og kendetegn på smådyrene i skolen inden besøget. 8

Nogle eksempler I et rent vandhul kan I ofte finde mange individer af døgnfluelarver og vårfluelarver. Man kan også være heldig at finde slørvingenymfer, som har de højeste iltkrav blandt de danske ferskvandsdyr. De lever ofte i hurtigt strømmende bække med meget rent vand, men kan også forekomme i vandhuller. I skal nu ikke være bekymrede, hvis I ikke finder slørvingelarver i jeres stillestående vandhul, for de findes som sagt fortrinsvis i strømmende bække. Andre dyr er tilpasset, så de kan leve under iltfattige betingelser. Nogle dyr har hæmoglobin i kroppen og kan derfor leve i et meget iltfattigt miljø. Det gælder f.eks. røde dansemyggelarver og røde slambørsteorme. Rottehaler er en fællesbetegnelse for larverne hos nogle svirrefluer. Rottehaler ligner fluemaddiker, men har i bagenden et langt tyndt ånderør. Derfor kan de leve i meget forurenede vandhuller og endda i pytter i møddinger, ved gylletanke og i kloakrender. Finder I mange af disse dyr i jeres vandhul, er det tegn på meget iltfattige forhold, og vandet har derfor en meget dårlig kvalitet. Det skal understreges, at art-sammensætningen kun giver et groft billede af vandkvaliteten, da der kan forekomme variationer i krav til vandkvalitet inden for de forskellige dyregrupper og arter. Hvis I finder mange forskellige af nedenstående grupper og arter af dyr, er det tegn på, at vandet har en høj biologisk kvalitet. Derudover er nogle af grupperne indikatorer for rent vand og andre for forurenet vand. Der kan naturligvis sagtens leve røde slambørsteorme og dyndfluelarver i rent vand, selv om de først vil blive dominerende i iltfattigt vand. 1. Slørvingenymfer 2. Døgnfluenymfer 3. Vårfluelarver 4. Igler 5. Snegle/muslinger 6. Krebsdyr (tanglopper/vandbænkebidere/dafnier) 7. Røde slambørsteorme 8. Røde dansemyggelarver 9. Andre myggelarver 10. Rottehaler (dyndfluelarver) 11. Vandnymfe- og guldsmedenymfer 12. Vandbiller (fx vandkalv, hvirvlere og vandkær) 13. Vandtæger (fx bugsvømmer, rygsvømmer, stavtæge, skøjteløber, skorpiontæge og vandrøver) For at vurdere vandkvalitet i vandhuller, er det også vigtigt at undersøge andre faktorer. Der er forskel på antallet af arter og sammensætning hen over året. Det er bedst at undersøge vandhulsdyrene mellem maj og september. Tilstand Høj tilstand God tilstand Moderat tilstand Ringe tilstand Dårlig tilstand Beskrivelse Det indikerer en høj tilstand, hvis der er forekomst af både slørvingenymfe, døgnfluenymfe og vårfluelarve, og der findes næsten alle de ovennævnte dyr. Vandet har en god tilstand, hvis der er forekomst af slørvingenymfe, døgnfluenymfe eller vårfluelarve, og der findes mange af de ovennævnte dyr. Vandet har en moderat tilstand, hvis der er forekomst af ferskvandstangloppe, vandnymfe-nymfe, guldsmedenymfe eller igler, og der findes cirka halvdelen af de ovennævnte dyr. Vandet har en ringe tilstand, hvis der er stor forekomst af enten vandbænkebider, stikmyggelarve, vandkalv eller bugsvømmer, og der findes under halvdelen af de ovennævnte dyr. Vandet har en dårlig tilstand, hvis der er stor forekomst af enten rød dansemyggelarve, rottehale eller rød slambørsteorm, og der findes få af de ovennævnte dyr 9

14. Andre dyr Omkring vandhullet lever en lang række dyr, som er mere eller mindre afhængige af vandet. Det gælder både pattedyr, krybdyr og fugle. I skemaet kan I notere dyrene og gerne finde ud af, hvordan de er tilpasset livet ved vandhullet. De har fx brug for vand, skjulesteder og for føde. Nogle dyrs livsforløb afhænger af livet i vandet. 15. Vandplanter Her skal I undersøge, hvilke slags planter der er i vandhullet. Undersøgelsen dækker ikke det mikroskopiske planteplankton. Først kan I se rundt i overgangszonen mellem land og vand. Her skal I notere, hvor mange % af bredden, der er dækket med sumpplanter med en plantehøjde over og under 70 cm's. Derefter undersøger I flydebladsplanternes udbredelse i vandets overflade. Så kan I vade en tur ud i vandhullet med en vandkikkert og undersøge, om der er undervandsplanter. Ellers kan planterne indsamles fra bredden med en vandplante-henter. Husk, kun at tage få af de samme planter for ikke at ødelægge balancen i vandhullet. Resultaterne skal I føre ind i undersøgelsesskemaet. Det er rigtig godt, hvis I kan beskrive, hvor langt fra bredden der vokser planter. Husk, at visse vandplanter er fredede. Materialer: Vandkikkert eller spande med låg, opslagsbog om danske vandplanter, plastposer, vandplante-henter (dræg), undersøgelsesskema, evt. waders Enkel vandkikkert I kan selv lave en enkel vandkikkert på følgende måde: Sæt en plastikpose fast for enden af et plastikrør med en kraftig elastik. Sørg for, at plastikken er strammet godt op. Nu er jeres vandkikkert klar til brug. I kan lave nogle stykker med forskellige længder og afprøve dem ude i felten. Ligesom dyrelivet kan vandplanterne også indikere, om vandkvaliteten er god eller dårlig. Undervandsplanter (vandskudsplanter og grundskudsplanter) er for eksempel meget følsomme og er et glimrende tegn på, hvor meget lys der trænger ned igennem vandsøjlen. Planter kræver lys, og hvis vandet er uklart på grund af store mængder af planteplankton, trives undervandsplanterne ikke. Hvis der er undervandsplanter til stede, tyder det derfor på, at vandet har været klart i en længere periode. Planterne giver en god indikation af, hvor næringsrig søen og dens omgivelser er. Store mængder af næringsstoffer (nitrat og fosfat) specielt fra landbrug og kloakudløb er de vigtigste kilder til forurening af småsøer og vandhuller. I overgangszonen mellem land og vand vokser sumpplanter. Sumpplanterne gror, hvor der næsten altid er fugtigt, og hvor der en gang imellem er oversvømmet. Mange af sumpplanterne har smukke blomster og er mellem 10 og 70 cm høje. Det kan for eksempel være bukkeblad, mynte, dueurt, engforglemmigej, iris og engkabbeleje. Bukkeblad vokser på næringsfattigt, lavt vand. Mynte, engforglemmigej, iris, engkabbeleje og dueurt vokser ofte på fugtig eller våd, næringsrig bund ved søbredder eller enge. I en rørsump står sumpplanterne altid med fødderne i vand, mens stængler og blade stikker op i luften. På den måde kan de udnytte både luftens og vandets CO 2. Alt efter art er planterne her fra 70 cm til 4 meter høje. Hvis bunden er næringsrig, kan de udvikle en meget høj og tæt bestand. På en næringsfattig bund er bevoksningen spredt og lav. Planterne her har hule, stærke stængler, der både kan lede luft ned til rødderne og beskytte planterne mod vinden. Den mest almindelige plante er tagrør, men der forekommer også dunhammer, rørgræs, høj sødgræs, kogleaks og pindsvineknop. Rørsumpen er et vigtigt levested for mange fuglearter. 10

De første flydebladsplanter kommer, når vandet er cirka en halv meter dybt. Bladene er fyldt med luft og kan derfor flyde. Stænglerne virker som lange snorkler, der giver luft til rødderne på søens bund. Her vokser åkande, vandpileurt og svømmende vandaks. Andemad og frøbid flyder også i overfladen, men de har ikke stængler ned til bunden og kan derfor flyde rundt i hele vandhullet. Flydebladsplanter kan være et problem, da de kan fylde det meste af vandoverfladen og derved skygge for undervandsplanterne. Andemad kan i næringsrige vandhuller have så gode betingelser, at den dækker hele vandoverfladen. Når dette sker, bliver vandet nedenunder koldt, mørkt og iltfattigt, hvilket medfører store konsekvenser for livet under vandet. Det kan eventuelt afhjælpes ved at fælde træer og bevoksning på vestsiden af vandhullet, så vinden bedre kan komme til at blæse vandfladen fri for andemad. Når et vandhul har en udbredt vegetation af undervandsplanter, er det et positivt tegn på vandhullets tilstand. Undervandsplanter skaffer ilt til bunden og ved at forbruge næringsstoffer, forhindrer de opblomstringen af alger. Undervandsplanter består af vandskudsplanter og grundskudsplanter. Vandskudsplanter også kaldet rankegrøde har lange stængler med blade, der skyder op i vandsøjlen. De største arter kan bliver op til to meter høje og hermed komme op til gunstige lysforhold. Mange af vandskudsplanterne blomstrer over vandoverfladen, så de kan bestøves. Vandskudsplanter er for eksempel tusindblad, hornblad, vandaks, vandpest og vandranunkel. Grundskudsplanter er rosetplanter, som også lever under vand og har blade, der sidder i en roset på en kort stængel. Grundskudsplanter vokser i næringsfattigt vand og er for eksempel liden siv, strandbo og tvepibet lobelie. Grundskudsplanterne findes kun i de klareste søer. Kransnålalger er undervandsplanter. De har ikke rødder og kræver meget næringsfattigt og klart vand. Da utrolig mange søer er blevet næringsrige, er der kun få steder tilbage, hvor kransnålalger kan leve. Derfor er det et rigtigt godt tegn på en god vandkvalitet, hvis I finder kransnålalger. 16. Fysiske og kemiske målinger Når de ikke er med, skyldes det, at det er svært at få nøjagtige målinger med det undersøgelsesudstyr, der normalt er tilgængeligt på skolerne, og at en del af målemetoderne kræver stor erfaring og meget tid. Endeligt varierer måleresultaterne ofte over døgn og årstiderne. Alligevel kan eleverne sagtens måle på fysisk/kemiske forhold og lære en masse om målemetoder og undersøgelser. Specielt i fysik/kemi og i biologi er der rigtig gode "forsøg" med måling af iltindhold, surhedsgrad og næringsstoffer. De fysiske og kemiske forhold som temperatur, ph værdi, ilt, fosfat og nitratindhold kan give et øjebliksbillede af vandkvalitet og miljøtilstand. Jo flere forhold, I undersøger, jo bedre kan I bedømme kvaliteten af jeres vandhul. I undersøgelsesmetoden er der ikke indarbejdet fysisk/kemiske målinger, selv om fx indholdet af næringsstofferne fosfat og nitrat er fantastisk vigtige for vandhullets balance og for vandkvaliteten. Hvis I laver disse øvelser, må I meget gerne lægge et dokument ved jeres vandhulsprofil. Temperatur Vandets og luftens temperatur måles med et kviksølvtermometer. Målenøjagtigheden skal være mindst ± 0,2 C. Vandtemperaturen måles i overfladevandet. Hvis I skal lære noget om springlag i dybe søer og vandhuller, kan I naturligvis også lave et forsøg, hvor I måler temperatur ned gennem vandlagene. Hvis I kommer mange gange til vandhullet kan I kigge på sammenfald mellem algemængden, iltindholdet og temperaturen. Måske kan I også måle vandtemperatur på bestemte dage over flere år og diskutere forskellene. Det er muligt at bruge forskellige elektroniske "loggere", der lægges ned i vandhullet over en periode og på den måde indsamle temperaturændringer på en graf. Temperaturen spiller en vigtig rolle for mange arter. Fx bakteriel aktivitet, udvikling af paddeyngel, planters lysudnyttelse og dyrs respiration. 11

PH-værdi PH-værdien måles i vandhullet med ph-indikatorpapir til vandundersøgelser. PH er et udtryk for surhedsgraden i vandet. Dyrelivet i søer bliver påvirket ved faldende/stigende ph-værdi. Dette påvirker både fisk, hvirvelløse dyr og dyreplankton. De fleste fisk lever bedst ved en phværdi mellem 6.0 og 7.2, men kan tolere ph-værdier mellem 5,5 og 9. Generelt kan man opdele ph-værdier således: 3,0-4,5 er et artsfattigt område 4,5-6,0 er et kritisk overgangsområde, hvor artsantallet falder drastisk 6,0-7,0 er det optimale område, hvor der er en stor artsrigdom Ilt Det er svært at måle ilt i vand. En af metoderne til at måle ilt, er at benytte en iltsonde på stedet. Spørg jeres biologi eller fysik- og kemilærer, hvordan I kan gøre. Ilt er helt altafgørende for dyre- og plantelivet. Ilt i vandet bliver tilført naturligt ad to veje. Enten ved at ilt fra atmosfæren diffunderer ned i vandet eller produceres via fotosyntese i alger og planter. Fisk, bundslam, visne blade og bakterier forbruger ilt. Der forekommer altid døgnsvingninger i iltmætningen. I en sund sø vil vandet indeholde cirka 8 mg/l. Hvis iltkoncentrationen er højere eller lavere, kan det være en ubalance mellem de iltproducerende og -forbrugende processer. Iltkoncentrationen bliver ofte lavt ved bunden, hvor der lever mange iltforbrugende nedbrydere, og hvor ilten ikke så nemt trænger ned fra overfladen. Hvis sigtbarheden er ringe, lever der heller ikke planter på bunden, der kan producere ilt ved fotosyntesen. Iltindholdet er normalt højere om efteråret, hvor det blæser mere, og overfladevandet røres lidt rundt. Det er muligt at tilføre en sø "kunstig ilt" ved hjælp af en pumpe og et beluftningsanlæg. Det fungerer næsten som et iltanlæg i et akvarium. Luften pumpes ned til en luftsten på bunden, hvor luftboblerne både tilfører ilt til vandet og rører rundt i vandmassen. Det er naturligvis et minus, at et anlæg bruger energi hele tiden, det støjer måske, det kræver elektricitet og et skur eller lignende til pumpen og det opretholder en unaturlig balance i vandhullet. Fosfor og nitrat Der er mange måder at måle fosfor og nitrat på. Spørg jeres biologi- eller fysik- og kemilærer, hvordan I kan gøre det bedst på jeres skole. Når en sø får tilført store mængder kvælstof og fosfor, kommer der en opblomstring af planteplankton. Så bliver søerne grønne, og der opstår med tiden iltsvind. Når en sø indeholder små mængder af fosfor og kvælstof, vil der være mindre planteplankton og dermed klarere vand. Så kan vandplanterne vokse på dybere vand, og der vil blive en fremgang i rovfiskebestanden, der jager ved hjælp af synet. I klart vand vil der forekomme en lav fosforkoncentration på under 100 µg/l (1 μg er et mygram, som svarer til en tusinddel milligram). Hvis koncentrationen af fosfor er over 100 µg/l, har algerne gode betingelser, og vandet vil fremstå grønt og grumset. Næringsstofferne vil ofte være ophobet i slammet på bunden gennem mange år. Prøv derfor også at lave en måling på bundmaterialet. Man mindsker udledningen af næringsstoffer ved at lave 10-30 meters dyrkningsfrie og sprøjtefrie randzoner omkring vandhullerne. Man fjerner eventuelle kloak- og overløbstilløb og i yderste konsekvens graver man det gamle bundmateriale op og fjerner de næringsstoffer, der er oplagret der gennem tiden. 17. Vandhullets kvalitet I Vandtjek skal I ud fra alle jeres undersøgelser give et af de fem nedenstående kvalitetsstempler fra vandrammedirektivet til jeres vandhul. Vi ved, at det er svært, men det er naturligvis nødvendigt, hvis I skal undersøge om kvaliteten er uændret, bedre eller dårligere næste gang, I undersøger jeres vandhul. Jo flere undersøgelser I gennemfører, og jo grundigere I er, jo lettere vil det formodentlig også være at kvalitetsvurdere vandhullerne. 12

Vi er sikre på, at der er meget at lære af processen med at sætte "et stempel" på vandhullerne. Børnene kommer i den samme situation, som mange embedsmænd i kommunerne vil komme i de næste år. Der er mange forhold at tage stilling til, men det giver samtidig et godt udgangspunkt for at diskutere vandhullernes fremtid, når de skal have mindst uændret kvalitet og meget gerne få det bedre. Læs eventuelt mere på Miljøministeriets side om Vand- og Naturplaner http://www.vandognatur.dk/emner/vandplaner/ På undersøgelsesskemaet er der plads til kommentarer. Her kan I komme med uddybninger og begrundelser for jeres vurdering. Vandrammedirektivet Vandrammedirektivet fra EU trådte i kraft i 2000 og blev ved Miljømålsloven fra 2003 indarbejdet i dansk lovgivning. Som udgangspunkt skal der opnås såkaldt god økologisk tilstand i vandområderne. Der skal i 2009 være udarbejdet planer for både miljømål og indsats til at opfylde målene for alle vandområder. Senest i 2012 skal indsatsen være gennemført og senest 2015 skal målene som udgangspunkt være gennemført. Der må ikke ske forringelser af kvaliteten i vandområderne. Indsatsen med vandplaner foregår blandt andet i kommunerne og I kan derfor undersøge, hvad der sker i jeres egen kommune og eventuelt komme med forslag til jeres egen politikere og embedsmænd. EU's vandrammedirektiv's fem kvalitetsklasser for vandløb, søer og kystvande er udgangspunktet for vurderingen af søer og vandhuller i projektet. Høj tilstand Ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i forhold til, hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. God tilstand Den biologiske kvalitet er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet. Moderat tilstand Den biologiske kvalitet er mere påvirket end under forhold med god tilstand, men der er stadig tale om ret små påvirkninger. Ringe tilstand De biologiske samfund afviger væsentligt fra uberørte forhold. Dårlig tilstand Store dele af de naturligt forekommende biologiske samfund er forsvundet som følge af menneskelig aktivitet. Tidligere miljøminister Connie Hedegaard skriver at: Målet om "god tilstand" betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold. Men det er ikke let at bedømme kvaliteten af et vandhul, og der skal nok blive mange diskussioner blandt ansvarlige i kommuner og miljøcentre, miljøorganisationer og politikere om, hvad de forskellige betegnelser dækker over. Vi håber også det giver anledning til nogle gode diskussioner ude på jeres skoler. 18. Forslag til naturpleje og naturgenopretning I forbindelse med jeres undersøgelser, skal I også prøve at se vandhullet i et fremtidsperspektiv, og evt. aflevere nogle gode ideer til lodsejerne ved vandhullet. Det vil naturligvis være allersjovest, hvis I selv på en eller anden måde kan være med til at gennemføre eller følge nogle af ændringerne, hvis de gennemføres. Professionelle firmaer ville lave en "plejeplan" sammen med lodsejerne for at sætte en god udvikling i gang, men I kan med jeres nye viden sagtens give lodsejerne nogle gode råd. I må naturligvis kun gennemføre ændringer, hvis I har aftalt det med ejerne. I vejledningen her står nogle af de ting, man eventuelt kan gøre for vandhullet, hvis det har det skidt. Nogle ting, kan man gøre uden at søge tilladelse og nogle ting, kræver en godkendelse fra myndighederne. Hvis I er i tvivl, skal I altid ringe og spørge i kommunen eller i det regionale miljøcenter. Det er også vigtigt at pleje et godt vandhul, så det hele tiden opretholder en god kvalitet, og endelig kan der også være forslag, der er med til at give flere mennesker nogle gode og spændende naturoplevelser ved de danske vandhuller. 13

Her er nogle spørgsmål, I kan tage stilling til: Naturpleje 1. Er der trusler, der i fremtiden kan forringe den nuværende vandkvalitet? 2. Hvad kan der på kort sigt gøres for at forbedre vandkvaliteten? 3. Hvad kan der gøres for at bevare vandkvaliteten? (Hvis den er god i forvejen) 4. Hvem kan hjælpe med at forbedre/bevare vandkvaliteten? (Evt. et samarbejde mellem klasse, skole, kommune, interessenter og lodsejer) 5. Hvad kunne en plejeplan for vandhullet indeholde? Nogle af de ting, der kan gøres: Fjerne affald Lukke tilløb fra kloak- og drænrør. Fælde træer på vest- og sydsiden. Lægge sten i kanten af vandhullet til padderne. Grave bundmaterialet op. Fjerne eller slå noget af rørskoven og pilekrattet, så vandhullet ikke gror til. Lave dyrknings- og sprøjtefrie zoner om vandhullet. Fjerne uønskede problemplanter som fx andemad eller krebseklo. Begrænsning af antallet af ænder og stop for fodring. Stoppe fodring af fisk og fjerne fisk, der ikke hører hjemme i Danmark. Opfiske mindst 80 % af problemfisk som skaller, karusser, rudskaller, suder og brasen. Udsætning af rovfisk som store aborrer og gedder. Opsætning af et beluftningsanlæg, der tilfører ilt til vandhullet. Fjerne invasive plantearter som japansk pileurt, kæmpepileurt og bjørneklo. Flere og bedre naturoplevelser 1. Hvordan kan I oplyse lokalbefolkningen om naturoplevelserne ved jeres vandhul? (i samarbejde med ejerne) I kan naturligvis bruge jeres hjemmeside, men havd med en folder eller kontakt til den lokale avis eller radio. 2. Kan man forbedre mulighederne for at befolkningen kan opleve jeres vandhul? (uden negativ påvirkning af vandkvaliteten) Kan adgangsforholdene og adgangsreglerne forbedres? 3. Er der en affaldsspand på stedet? Hvis ikke, kan I måske tale med kommunen eller ejerne om opsætning af en affaldsspand. 4. Hvilke andre oplevelser kunne knyttes til vandhullet? Kan der laves et fugletårn eller et skjul, hvor man kan kigge på de dyr, der kommer ned til vandhullet? Må man overnatte ved vandhullet og opleve det om aftenen/natten? Må man fiske? Må/kan man sejle på jeres vandhul? Skal der eventuelt opsættes redekasser til fugle, flagermus eller andre dyr? 5. Kan I eventuelt lave et samarbejde om ture/arrangementer med ejerne, den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening og/eller naturvejlederne. I kan måske invitere til en forældredag/-arrangement ved vandhullet, hvor I sammen med ejerne fortæller om Vandtjek og jeres resultater. 19. Læg dokumenter på hjemmesiden Her kan I lægge flere oplysninger om vandhullet i pdf og word-format. Det kan være historier og billeder fra jeres besøg ved vandhullerne eller opgaver, eleverne har lavet. Skriv om vandhullets historie eller lav jeres egen vandhulsdigte. Log på og brug Upload dokument i funktionen nederst til højre. I har også mulighed for at slette gamle dokumenter. 20. Brug hjemmesidens weblog Dette er vandhullets dagbog. Her kan I skrive små beretninger og jeres arbejde og oplevelser ved vandhullet. Hvornår arbejder I med Vandtjek, og hvad har i lavet og lært? Indlæggene skrives direkte i formularen på hjemmesiden. Det er ikke muligt at lægge billeder i webloggen. Længere indlæg kan lægges ind som dokumenter word eller pdf-format. 14

Log på og brug Skriv indlæg i funktionen øverst til højre. Her har I også mulighed for at slette eller rette i gamle dokumenter. På forsiden kan I kun se en bid af teksten. For at læse hele teksten skal I klikke på knappen Vis alle. 21. Kommentarer fra Vandtjeks eksperter I løbet af efteråret 2008 vil alle, der har indberettet resultater for første gang få resultaterne og deres hjemmeside kommenteret af Vandtjeks eksperter. Jeres resultater kigges igennem og vi kommenterer og kommer med nogle gode råd og ideer til jeres fremtidige arbejde ved vandhullerne. I vil på jeres kontakte-mailadresse modtage kommentarerne til både underviser og hele klassen. Kommentarerne vil også kunne ses på vandhullets hjemmeside under det blå faneblad. I er naturligvis også velkomne til at stille spørgsmål, inden I modtager kommentarerne. Det kan I gøre via hjemmesidens spørgskasse eller ved at sende en mail til projektleder Ole Laursen på ola@dn.dk eller tlf. 39 17 40 54. 22. Vandhullets lokalhistorie Alle vandhuller har en spændende historie. I forbindelse med projekt Vandtjek kan I også kigge tilbage på vandhullets historie. Hvordan er vandhullet opstået? Hvad har mennesker brugt det til gennem tiden? Hvordan har livet i og omkring vandhullet udviklet sig? På hjemmesiden kan I læse meget mere om, hvordan vandhuller er opstået, nedlagt og brugt af mennesker gennem tiden. Tag ud i jeres lokalområde og spørg bedsteforældre, andre ældre mennesker, lokalhistorisk forening, fiskeklubber, ejerne, kommunen og hvem I ellers kan komme i tanke om, hvordan jeres vandhul så ud for 10, 25, 50 og måske 100 år siden. Find gamle fotos og skriv vandhullets historie ind 23. Sikkerhed ved vandhullerne Når man flytter undervisningen ud til et vandhul, er der nogle forhold, man bliver nødt til at tage hensyn til. Både børn og voksne skal vide, at der er nogle forholdsregler, man bør tage og nogle forhold, der gør, at man skal være ekstra opmærksom og forsigtig ved vandhullerne. Lidt ligesom, når man færdes i trafikken. Ansvaret for børnene er underviserens, så forbered jer lidt i forvejen både mod alvorlige uheld og mod våde sokker, der kan ødelægge dagen. Det vigtigste er naturligvis ikke at falde i vandet. Selv om vandet er lavt kan det være livsfarligt. Nogle typer af vandhuller er farligere end andre, og det er en god ide at kende vandhullet i forvejen. Lad være med at færdes, hvor vandhullet har de stejleste skrænter, hvis det kan lade sig gøre. Vælg steder, hvor vanddybden er lav ved vandkanten. Pas godt på hinanden i dybe mosehuller, tørvegrave og mergelgrave. Her står vandet stille og kan være meget koldt lige under vandoverfladen. En hængesæk af tørvemos (spagnum) kan dannes langs kanten af søer eller vandhuller ved tørvemosekarakter. Hængesækken er meget sjov at gynge på og kan fremstå solid. Men der er en risiko for at falde ned igennem tørvemossen og ned i det kolde vand under hængesækken. Det er af indlysende grunde meget farligt, så sørg for at børnene kender risikoen og ikke hopper rundt på hængesække. Ved sådanne vandhuller er det en god ide, at holde eleverne samlet og aldrig lade dem gå alene rundt. Det er altid en rigtig god ide at have et ekstra sæt tøj med, hvis en af jer falder i vandet, og børnene bør være forberedt, så de har gummistøvler på og et par ekstra sokker med i tasken. Det er en god grundregel, at børnene (og lærerne) skal være tørre, varme og mætte, når I færdes i naturen. Hvis skolen råder over redningsveste, kan I tage dem på når I færdes ved vandhullet. Det er normalt ikke nødvendigt, men hvis I skal ud at sejle på vandhullet skal I naturligvis altid huske veste, og hvis børnene skal færdes alene på bådebroer og ved stejle kanter, giver redningsveste ekstra sikkerhed. 15

Man bør være to voksne, når man færdes ved vandhullerne, og det er godt hvis mindst én af de voksne kan svømme og foretage førstehjælp. Tag en mobiltelefon med og sørg for at kende stedets nøjagtige adresse, hvis der skal ringes efter hjælp.. Forsøg at have udsyn til alle eleverne, så I hurtigt kan gribe ind, hvis der er brug for det. Lad børnene holde øje med hinanden og arbejde sammen i små hold eller par. Husk at sige til eleverne, at de ikke må skubbe til hinanden. Gå kun ud i waders hvis I kender bundforholdene i vandhullet godt, og lad aldrig eleverne bruge waders uden opsyn. 16

25. Kopiark undersøgelsesskema Indberetning Felt Tekst Bemærkninger 1 Dato for undersøgelse 2 Vandhullets anslåede areal i m² 3 Vandets klarhed Sæt kun et kryds. Klart/ naturligt brunt, ingen eller behagelig lugt Klart, svag eller behagelig lugt Noget grumset, måske med svag lugt af noget råddent Meget grumset og lugter grimt Uigennemsigtigt og lugter grimt 4 Vanddybde Sæt kun et kryds. Mindre end 0,5 meter, udtørrer ofte 0,5 1,0 meter, udtørrer sjældent helt 1,0-1,5 meter, udtørrer aldrig helt 1,5-2,0 meter, kun mindre udtørring Over 2,0 meter, meget svag udtørring Ved ikke 5 Vandhullets omgivelser Mulighed for flere krydser. Mark Eng Mose Skov Rørskov Bebyggelse Andet 6 Træer og buske langs bredden Sæt kryds. Ingen Få Langs ca. 50% Langs ca. 75% Lukker helt tæt 7 Ænder Sæt kryds. Ingen ænder Få ænder (et eller to par) Mange ænder (fx andehuse og andefodring) Ved ikke 8 Fisk Sæt kryds. Ingen fisk Ikke undersøgt Skriv arter 17

9 Padder Sæt kryds. 10 Vandhulsdyr Ingen padder Få padder Mange padder Ikke undersøgt Skriv arter Slørvingenymfer: Døgnfluenymfer: Vårfluelarver: Igler: Snegle/muslinger: Krebsdyr (ferskvandstanglopper/vandbænkebider/ dafnier): Røde slambørsteorme: Røde dansemyggelarver: Andre myggelarver: Rottehaler (dyndfluelarver): Vandnymfe- og guldsmedenymfer: Vandbiller (fx Vandkalv, hvirvlere og vandkær): 11 Andre dyr (fugle, pattedyr, krybdyr m.fl.) Vandtæger (fx bugsvømmer, rygsvømmer, stavtæge, skorpiontæge og vandrøver): Skriv arter: 18

12 Vandplanter Sæt et kryds ved hvert punkt. Hvor mange % af bredden er dækket med sumpplanter under 70 cm?: 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% Hvor mange % af bredden er dækket med sumpplanter over 70 cm?: 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% Areal af vandspejl med flydebladsplanter: 0-5% 5-10% 10-30% 30-75% 75-100% Areal med undervandsplanter: Ingen Få Mange Ved ikke 13 Vandhullets kvalitet Sæt kryds. Høj tilstand Vandhullet har ingen eller kun meget ubetydelige menneskeskabte ændringer i forhold til, hvad der normalt gælder for vandhuller og småsøer under uberørte forhold. God tilstand Den økologiske tilstand i vandhullet er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet. Moderat tilstand Den økologiske tilstand er mere påvirket end under forhold med god tilstand, men der er stadig tale om ret små påvirkninger. Ringe tilstand De biologiske samfund afviger væsentligt fra uberørte forhold. Dårlig tilstand Store dele af de naturligt forekommende biologiske samfund er forsvundet som følge af menneskelig aktivitet. 19