Undervisningsmiljøvurdering skoleåret 2013/2014 Inden undersøgelsens start har alle klasser drøftet begrebet undervisningsmiljø med deres kontaktlærere, og ledelsen har særligt drøftet begrebet med de klasser, som har deltaget i Københavnerbarometeret. Fysisk/Æstetisk undervisningsmiljø Alle elever på skolen (0. årgang til og med 6. årgang) har sammen med deres kontaktlærere arbejdet med Københavns Elev Sikkerheds Organisations materiale til vurdering af klasselokaler, fællesområder samt skolegård og andre udearealer. Eleverne har svaret på et spørgeskema, hvor de har vurderet forskellige parametre inden for de 3 områder. De enkelte klasser og elevrådet har drøftet hvilke ting, de selv kan ændre på, og hvilke ting andre kan hjælpe dem med. Skolens KESO udvalg, som består af souschef, elevrådslærer, arbejdsmiljørepræsentant samt deltagere fra elevrådet, har drøftet og besluttet, hvad der kan/skal gøres med de enkelte punkter. Psykisk arbejdsmiljø Alle elever fra 0. årgang til og med 3. årgang har besvaret et Termometer-spørgeskema på Dansk Center for Undervisningsmiljøs hjemmeside, hvor skolens KESO gruppe har udvalgt 26 spørgsmål, som passer til målgruppen. Spørgsmålene tager udover det psykiske arbejdsmiljø også udgang i fagligt læringsmiljø, fysiske og æstetiske rammer samt sikkerhed. Resultaterne af termometerundersøgelsen er drøftet ude i de enkelte klasser, som har valgt hvilke indsatsområder, de vil sætte ind på. Alle elever fra 4. årgang til 6. årgang har besvaret Københavnerbarometeret.
Resultatet af Københavnerbarometeret er drøftet i skolens ledelse, i skolebestyrelsen, i elevrådet, i skolens ressourcecenter, i KESO samt i de enkelte lærerteams og klasser. Alle lærere i hvert team har ud fra resultaterne drøftet i teamet og i klassen, hvilke indsatspunkter, de vil gribe fat i. Skolens inklusionspædagog har været med i disse drøftelser. Repræsentanter fra elevrådet har overfor skolebestyrelsen fremlagt hvilke indsatsområder de ønsker at gribe fat i: Elevrådet har ud fra resultaterne udvalgt 3 fokuspunkter, som de gerne vil arbejde videre med: Vigtigste fokuspunkt: Mobning. Resultaterne viser, at der er en fremgang, og at færre svarer, at de bliver mobbet eller mobber end sidste år. Resultatet er på 7,6 %, der svarer ja til, at "de er blevet mobbet af nogen af de andre elever fra skolen inden for de sidste to måneder." Elevrådet synes der skal arbejdes med det på trods af fremgangen, da de gerne vil have en mobbefri skole. 2 andre fokuspunkter: Arbejdsro i timerne og Tryghed. Disse to punkter vil elevrådet gerne vente med at tage op i klasserne og arbejde med, til der er kommet gang i arbejdet med mobning. De bliver taget op efter jul. Hvordan ønsker vi det skal være i stedet for? Mobbefri skole. Hvad skal vi gøre? De ideer elevrådet selv havde på mødet kunne være noget med en kampagne med information om mobning og mobbeofre, som skulle give større viden om den skade mobning gør, eller at alle klasser sammen formulerer anti-mobbe-kontrakter. Men elevrådet vil gerne have flere input fra klasserne Inddrage klasserne: Hvad kan der gøres? Planen er, at klasserepræsentanterne fremlægger resultatet fra Københavnerbarometret (om dette spørgsmål) i klasserne. De taler med klasserne om, hvad man kan gøre for at få tallet endnu længere ned.. Derefter tager elevrådet det op igen på mødet d. 3. dec. og finder ud af, hvordan de kan arbejde videre med det. De næste skridt: Tilbagemelding fra klasserne på elevrådsmøde dato: 3/12-13 kl. 8.30 Elevrådet arbejder derefter videre med klassernes tilbagemelding og beslutter, hvad der så skal gøres. Arbejdsgruppe arbejder med forslag.
Mellemtrinslærerne har udvalgt 3 fokuspunkter fra Københavnerbarometeret: 1) Ad. 10, Når du er i skole. Er du så bange for noget af dette? (Dette punkt tager vi på et senere tidspunkt.) 2) Ad. 15, Mobning på nettet eller sms? (Dette punkt tager vi, efter kontakt til HB som skolens IT-ansvarlige) 3) Ad. 21, Er der nogen voksen på skolen, du kan tale med? (Se nedenstående) Tiltag: Fremlæggelse af udvalgte fokuspunkter til 5. årgangsteamet på kommende teammøde. Diskussion af fokuspunkter, afklaring og forslag På teammødet fik vi en diskussion af punkt 3 med nedenstående kommentarer: Hvad gør vi for at oplyse eleverne om løsninger? Ad. 1) Samtaler i klassen om regler for adfærd? Vi vil tage en snak med klasserne om de behov de kunne have for at tale med en voksen. Vi beslutter at tage den på både 4. og 5. årgang, da det er relevant for begge årgange. Ad. 2) Oplysning om faren ved internettet og sms? Tager vi senere efter samråd med Henrik HB. Skal også have forældrene med på banen, da meget af det foregår uden for skoletiden. Vi kan også gøre brug af gæster udefra, der laver spændende oplæg. Ad. 3) Mere synlighed hos de voksne om mulighed for at kunne tale med dem? Børnetelefonen, anskaffelse af plakater til ophængning på skolen (er skaffet!) Familiecenteret, anskaffelse af plakater/flyers til ophængning på skolen (er skaffet!)
Gasværksvejens Skole & Gasværkstedet ATN, faste tider, postkasse Det diskuteres, om det skal gå gennem lærerne først, der så lægger det i Anders postkasse. Lave plakater Det diskuteres om fordele og ulemper med elevudsagn som vist på vedhæftede plakat. Man kunne måske også vende det om med elevudsagnene. Skal der billede på og hvad skal indholdet ellers være? Hvordan kan eleverne identificere sig med problematikken? Klasselærere, postkasse Der snakkes om, at vi lærere skal blive synlige og tage nogle flere stunder til nærværende snakke med klasserne og enkelteleverne, hvor trygheden og tilliden bliver skabt, så eleverne tør henvende sig med et problem. Klasselæreren kan så også have en postkasse, som vurderer det videre forløb. Der skal så at sige skabes nogle miljøer i klassen, hvor det bliver muligt at få en snak. Fx flere ture ud af huset, under togturen, i skoven, til det sociale arrangement eller andet, hvor det bliver hyggeligt at snakke om lidt at hvert. Kræver at lærerne selv finder og prioriterer tiden til det og ej bliver stressede over alt dét, der ej nås i timerne. Temaer om trivsel og voksenhjælp Tage temaer op i fagene og værkstederne, hvor der sættes fokus på emnet. Eksempel på plakaten, som vi har lavet og drøftet fordele og ulemper ved: Kan du tale med en voksen på skolen om dine bekymringer? Eller har du det som en af disse elever fra din skole: Jeg bliver truet af en kammerat, hvis jeg fortæller det til en voksen. Jeg er bange for den voksnes reaktion, hvis jeg henvender mig omkring en kammerat.
Hvem kan jeg henvende mig til på skolen, når jeg oplever mobning på Internettet som fx Instagram eller Moviestar, når det jo foregår uden for skolen? Det er svært at gå til en voksen på skolen, når jeg har problemer hjemme i familien. Jeg føler mig til grin, når det handler om at fortælle noget til en voksen om en populær elev, fordi alle så er imod mig. Det er svært at gå til en voksen, når en ven er blevet slået, som ikke ønsker, at det skal fortælles til nogen. Det er pinligt at gå til en voksen, når flere andre fra klubben fx er imod éen. Det kan være pinligt at komme ud fra klassen, når der skal løses en konflikt, for så synes de andre, at man er barnlig. Når der er en fakebruger på Instagram, der kalder mig grimme ting, er det svært at sige det til en voksen, fordi det er pinligt at fortælle, hvad brugeren kalder mig. Når der siges: Din mor er grim!, vil det være svært at sige det til min mor eller en anden voksen. Jeg er bange for at problemet bliver værre, hvis jeg fortæller noget om et problem til en voksen.
Ved du godt, at du kan tale med Anders Thor i hans besøgstid i Vendekrogen eller lægge et brev i hans postkasse, der hænger uden for Vendekrogen? Skriv dit navn og klasse i brevet, så Anders Thor kan henvende sig til dig, når han får tid. Du kan også være anonym, hvis du hellere vil det. Anders Thors åbningstider i Vendekrogen: (mandag til fredag kl. 9.30 10.30) Udskolingselever og lærere har valgt at tage fat i samme punkter som elevrådet. Herudover vil teamet, ledelse og lærere sammen fokusere på 3 udvalgte punkter sammen med udskolingseleverne: At være undervisningsparat: Komme til tiden, og have sine ting i orden At tage ja-hatten på. At være stille og lytte til hinanden. Disse tre fokuspunkter drøftes løbende med udskolingseleverne i samarbejde med det store elevråd. Forældrene bliver inddraget i fokuspunkterne på et fælles forældremøde i udskolingen i januar 2014. Denne undervisningsmiljøvurdering indeholder udover ovenstående skrivelse: Resultat af Københavnerbarometer Udviklingsrapport fra Københavnerbarometer Termometerundersøgelse Resultat af termometerundersøgelse KESO-undersøgelse Resultat af KESO-undersøgelse