StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma: Jerslev Stilladsservice Tidligere firmaer: IR-Stillads, Holbæk Stilladsudlejning, Trumf, Vestsjællands Stillads Center/Københavns Stilladsudlejning, Stæhr Stilladser, E-Stillads og HLStilladser Tillidshverv: Formand for Vestsjællands Stilladsklub. StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Jesper: - Mine forældres naboer ejede IR-stillads. Jeg blev så taget med som transedyr, når der var travlt, og de havde weekend arbejde. Det miljø, der var omkring det, fangede mig, så efter endt læretid (klejnsmed i 1993), startede jeg som almindelig ansat. StilladsInformation: - Hvorfor valgte du stilladsbranchen? Jesper: -Hvis ikke mesteren fra IR havde taget mig med, var det nok ikke faldet mig ind at starte. Men når man gik på et værksted - med en værkfører i røven, som brokkede sig, hvis man tog en kop kaffe
- var stilladsarbejdet jo et dejligt frit liv, hvor man passede sig selv, og var det gået godt, var der jo ingen, der skabte sig, hvis man tog en slapper. StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Jesper: -Det må være den stiftende generalforsamling i Vestsjællandsklubben. Selv om mange mente, at det ikke kunne lade sig gøre at starte en klub op i området, var der godt fremmøde (25-30%) og kampvalg på flere poster. Så opbakningen kunne ikke være bedre. StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Jesper: - Det må være, da vi flyttede telt i Hundested - for Københavns Stilladsudlejning. VMC havde opfundet en fantastisk skinne til hjulene til en rullende overdækning. Skinnen var lukket, så man ikke kunne smøre hjulene og hvis der kom småsten (som lå på taget af bygningen) ned i skinnen var det næsten umuligt at flytte dem. Vi fik kun lastvognsskræller til at trække overdækningen med, så det var en tung opgave, eftersom vi kun var tre mand. Det var Valde, senere konduktør i Heibing Stilladser, Flemming, min makker gennem 10 år og mig selv. Teltet var i to sektioner, og den pågældende dag blæste det kraftigt. Det blev vi enige om at udnytte, da det var medvind i flytteretningen og teltet tog jo normalt lang tid at flytte. Den første sektion gik godt (den lå jo i læ af den sidste). Den blev fastgjordt og så skulle den sidste sektion flyttes...
Flemming og jeg gik ude på hver sin skinne og skubbede teltet, og Valde gik inde på taget. Skinnerne sad på nogle udkragede konsoller, så der var vel ca 14-15 meter ned. Vi satte gang i teltet og vinden hjalp godt til, men da det var skubbet et par meter, kom det et vindstød, som for alvor satte gang i teltet. Flemming og jeg måtte hoppe op på hjulene og bare følge med, ellers ville man blive kørt ned af næste hjul. Så var det kun at håbe på, at den første sektion kunne stoppe teltet. Med et brag kørte de sammen, og Valdes kommentar var: Det gik da meget nemt...! Teltet blev nødvendigt fast- gjort, og så stod resten af dagen ellers på ædelt druk. Frem over var det igen lastvognsstropperne, som blev brugt. StilladsInformation: Hvad er så din sjoveste stilladsoplevelse? Jesper: - Svært at vælge lige een bestemt, men det var nok, da vi var på Strandgade ved Christianshavns Kanal. Det var en stor sag, så vi var en 8-10 mand på den. Formanden på sagen (vores konduktør i dag - Bo) skulle have ferie, og det skulle fejres, så fra middag blev vi i skuret. Røverhistorierne røg gennem luften, men to nye drenge havde ikke noget at bidrage med, så de fandt ud af, at de skulle se om de kunne springe hovedspring fra taget af skurvognen og ned i kanalen (skuret stod oven på et andet skur). Det gik fint, bortset fra at Kanalrundfarten måtte vige for gutterne. Direktøren fra Skanska var på pladsbesøg... og han syntes ikke, at det var lige så sjovt, som vi gjorde, så han bortviste en mand. Han var dog så fornuftig dels at ringe til firmaet, og dels ikke at komme op i skuret til os. Efter lidt diskussion dagen efter fik kollegaen dog lov at blive.
StilladsInformation: - Klubben i Vestsjælland er jo branchens yngste, men også den hurtigst voksende for øjeblikket. Hvordan har det været at starte en lokalklub op i så forholdsvis stort et geografisk område? Jesper: - Da vi startede med ideen, var planen en Kalundborgklub. Men Stjerne Stilladser var jo både i Kalundborg og Slagelse, og Slagelseafdelingen ville osse være med. Så ringede vi rundt til alle firmaer i Vestsjælland for at høre, om det skulle have interesse. Dem, vi talte med, var positive. Derefter gik det nemt nok. Problemerne kom, da vi så skulle have folk med, som ikke var så fagligt aktive. Det er der gået meget tid med i det forgangne år, men nu er de fleste organiserede, og der er faktisk kun et firma, hvor det halter lidt. Vi glæder os meget til organiseringen er helt på plads, så vi kan komme i gang med nogle af de ting, som vi har i tankerne for at forbedre sammenhold og arbejdsvilkår i området. StilladsInformation: - Hvordan ser det ud med firmakultur og faglige traditioner i området? Jesper: - Den er meget forskellig fra firma til firma. Der er jo alt fra firmaer med 2-3 ansatte og til andre med 20 40 mand. Så er der firmaer, hvor alle er startet i firmaet og andre firmaer, hvor folk har været mange steder. Det kan være lidt svært at sætte sammen, men det går da. StilladsInformation: - Ifølge planen skal man til næste forår begynde at arbejde med sammenskrivning af de to priskuranter for let facadestillads. Som tidligere Københavner kender du jo begge facadekuranter - Hvor ser du de store knaster i det arbejde og hvad vil det kræve at få løst problemerne? Jesper: - Jeg er selv med i arbejdet omkring sammenlægning, men har aldrig skrevet en seddel efter provinskuranten,
så kendskabet til den kommer kun fra min post som formand for Vestsjællandsklubben. Jeg bliver jo nødt til at sætte sig ind i, hvad de andre går og roder med. Personligt havde jeg helst set, at man havde kørt videre med en funktionskurant, da jeg mener at den er langt hurtigere at tælle op efter. Men ellers bliver problemet nok at få folk til at kontrollere, om de priser, som vi når frem til i regnegruppen, også holder i dagligdagen. Der skal regnes efter ude i den virkelige verden, hvor sjakkene skal checke om deres indtjening ændres, for een lille fejl i vores eksempler kan betyde mange penge for stilladsarbejderne i hele landet. Problemet for regnegruppen er jo, at man ikke kan se, hvordan arbejdsopgaverne er fordelt i andre firmaer, men kun gisne om det. For der skulle helst ikke være nogen der går ned i løn. Men opgaven bliver svær at løfte, hvis ikke der bliver regnet efter ude i de enkelte firmaer. StilladsInformation: - Hvilke udfordringer står branchen i øvrigt overfor i den nærmeste fremtid set med dine øjne? Jesper: - Først og fremmest er der jo meget fokus på nedslidningen, og der er da også nogle enkelte gode alternativer på markedet, så vores opgave er at overbevise mestrene om, at det kan svare sig at investere i hjælpemidler, som giver os længere tid i branchen. Nu hvor der kommer skærpede krav til uddannelse, må det vel handle om at holde på de folk, som man uddanner. Jesper sammen med sin makker gennem mange år - Flemming
Et lille regnestykke siger, at det koster ca. 45.000 at uddanne en stilladsarbejder, og det er næsten det samme som en lift koster, så jeg har svært ved at se, hvorfor mestrene er så bange for at købe dem, især når det samtidig sparer dem lidt i dyrtidstimerne. En anden stor opgave bliver at sørge for, at vi ikke går i stå lønmæssigt. I de år, jeg har været med, er det først denne gang, der rigtigt er kommet noget på akorderne, ellers er der blevet lagt på dyrtiden, og på den måde stod vi mere eller mindre stille i forhold til andre brancher. Men skal dette ændres kræver det nok et større pres på lokalaftalerne. Ellers har mesternes forhandlere nok svært ved at være bange for os... StilladsInformation: - Hvordan er den faglige aktivitet blandt stilladsarbejderne set med dine øjne? Jesper: - I forhold til mit ønske er den for lav. Det er jo ikke nok at have en holding, man skal også være parat til at arbejde for at få den igennem. Når jeg har været til møde både her og i københavnerklubben, kommer der tit mange gode ideer frem, men der mangler folk til at få dem færdigarbejdet. Men jeg er da glad for at være med i en branche, hvor aktiviteten er noget af det højeste i landet, og næsten alle ved, at vi er nogle gutter, der kan finde på hvad som helst, hvis vi vil have vores vilje. Og det er da rart at se til klubmøderne, hvor ca 25% af medlemmerne dukker op. StilladsInformation: - Tak for interviewet