Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning



Relaterede dokumenter
Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den

Det handler om respekt

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

HELT ENKELT OG ØKOLOGISK

Den juni Opgaveark

ØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Økonomi & økologi Til læreren

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Spillekort med Børnekonventionen* (klip ud og brug)

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

Lindvig Osmundsen Prædiken til Midfaste søndag 2015.docx Side 1. Prædiken til Midfaste søndag Tekst. Johs. 6,1-15.

Artikel skrevet på baggrund af interview med Jytte Jensen og Bo Pedersen, Bryggergården, nov.2012, red.nov.2013

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Malet. Høstet. Dyrket DANMARK. Vi bager med mel af korn, der er GRATIS TIL DIG DIREKTE FRA MARKEN FRA JORD TIL BORD DANSK TAPAS

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben)

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Økologisk omlægning af hoveder og gryder Anya Hultberg Københavns Madhus Oktober 2011

Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

grunde til at din træning ikke slanker

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Mad- og måltidspolitik

SanseSlottets Madpolitik

NR. 12. Erosioner. syreskader på tænderne. Hvordan opstår syreskader? Kan du se eller mærke syreskader? Hvordan kan du nedsætte. syreskader?

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Kost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune

isabellas Forny Forårsmenu Vild med hverdagen Besøg et paradis af roser bag med ny inspiration pandekager og godt brød

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

Bilag til Økodag på Madskoler 2009

Politik for Inklusion og Medborgerskab

PRODUKTER OG BESKRIVELSER S MA G FU LD E VI NE F R A QUATRO RAYAS.

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Grøn økonomi, grøn omstilling og grøn vækst Kært barn, mange navne

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Endelave, den 11. januar Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Slutrapport til NaturErhverv ØKO++ Horsens Kommune

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Økologisk kød på menuen

Når I vælger Maria Mikkelsens børnehave

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

christinahansenorganics.com

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

København som drivkra1 for et bæredyg7gt fødevaresystem?

Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad

Tilfredshedsundersøgelse af maden i Leve Bo Miljø leveret af Det Danske Madhus

0 kost&ernæringsforbundet Forslag til spørgsmål til kandidaterne

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Hele landet 0-3 klasse

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Kongeskærskolen smager for livet

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Tilfredshedsundersøgelse af maden i Café med medarbejder fra Det Danske Madhus

Det Gode Liv. Grøn og Mad

UNDERVISNINGSKATALOG MÅLTIDSAKADEMIET FØRSTE HALVE ÅR 2016

KØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG

VELKOMMEN I MIT HJEM

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

*2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter foreløbig.

Inspiration fra Pharmakons køkken

Tag på markeder med PØ

Transkript:

Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne Mollerup Hvad kan økologien bidrage med i de sociale tilbud v. Frank Hedegaard Spørgsmål? Marianne Mollerup - Københavns Madhus

Dyrene Den spisende Kokken De ansatte Bonden Producenten Jorden Værdier Troen Forfædrene Kulturen

1. Du får mad uden rester af sprøjtegift Når du spiser økologisk, slipper du for rester af de sprøjtemidler, den ikke-økologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt,

Gravide, som ofte spiser øko-grønsager, har lavere risiko for at få svangerskabsforgiftning Studiet er foretaget blandt 28.192 førstegangsgravide og viste, at de kvinder som ofte spiste økologiske grønsager (8,8%) havde 21% lavere risiko for at få svangerskabsforgiftning end dem, som sjældent eller aldrig spiste økologiske grønsager.

466 ton mindre gift med økologi I Danmark bliver 1809 kvadratkilometer dyrket økologisk et areal lidt større end Lolland-Falster. Hvis ikke arealet var blevet dyrket økologisk, ville der på et år være blevet sprøjtet med mere end 466 ton gift. Kilde: Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik

Samlet pesticidforbrug i 2007: 2,4 millioner tons på verdensplan Oversigt over behandlingshyppighed (kg/ha)

2. Du får mad med mere smag Økologiske grøntsager indeholder generelt flere nærings- og smagsstoffer og mindre vand pr. kg end ikke-økologiske grøntsager.

3. Du får rene varer uden sminke Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer eller

MADSMINKE Ø-mærkede fødevarer er ikke sminket med kunstige farvestoffer, tilsætningsstoffer eller sødemidler. Engelske forskere har vist, at børn blev markant mere urolige og havde sværere ved at koncentrere sig, når de fik kost med specifikke farvestoffer og konserveringsmidler. Specielt under mistanke: Azofarvestoffer. Kilde: Det engelske lægetidsskriftthe Lancet

4. Økologiske dyr har bedre forhold Høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug.

Marianne Mollerup - Københavns Madhus

Produktionsregler for svin Søer og smågrise på friland Længere fravænningsperiode (28/49) Adgang til udeareal 2,3 m2 pr. slagtesvin (0,65m2) Økologisk foder fri adgang til grovfoder (ingen GMO) = et dyrere svin

5. Økologi er godt for vores grundvand Økologiske landmænd bruger ikke sprøjtemidler, der kan sive ned i grundvandet.

Cocktaileffekten

Miljøstudie af blandingseffekter Er det godt nok hvis grænseværdierne er overholdt? 50% effekt! Ingen effekter

6. Økologi er godt for ulande En række internationale undersøgelser viser, at økologiske metoder kan hjælpe fattige bønder i Afrika, Asien og Sydamerika til at producere mere mad og tjene flere penge.

7. Bevar en rig og ren natur Naturen er rigere og renere på økologiske arealer

Sundhedseffekter Tekstilproduktion i Punjab Billig arbejdskraft = billige produkter Frygtelige konsekvenser for arbejderne 9 kræft hospitaler alene i Punjab! Ingen arbejder bliver over 30 år i branchen. Så er de slidt op Ca. 28 mill

8. Nej tak til gensplejset mad I økologisk produktion bliver der hver brugt gensplejsning til føde til mennesker eller til foder til dyrene.

30% flere vilde planter og dyr Naturen er rigere og renere på økologiske arealer. Det skyldes dels, at de økologiske landmænd ikke gør brug af de sprøjtemidler, som andre landmænd bruger, dels at de anvender mindre gødning end de ikke-økologiske landmænd. Undersøgelser dokumenterer blandt andet, at der i gennemsnit er 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer sammenlignet med ikkeøkologisk landbrugsjord. Kilde: 'Udvikling, vækst og integritet - i den danske økologisektor', udgivet af forskningscenteret ICROFS.

Valg af strategi for økologi i køkkenet To måder at indføre økologiske fødevarer på 1. Konvertering (gør som I plejer) 2. Omlægning (en forandringsproces af hoveder og gryder) Men så skal der investeres i omlægning og udvikling. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

Ingen skal omlægges man skal omlægge sig selv I skal finde jeres konkrete potentiale. I skal finde og skabe jeres styrker. I skal respektere at omlægningen tager tid og kræver ressourcer. Omlægningen er en kulturforandring. Den kan man ikke tale sig til den skal skabes. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

10 omlægningsprincipper 1. Gå konsekvent efter friske råvarer fremfor frost, hel- og halvfabrikata. 2. Lad grøntsagerne fylde mere og brug masser af kartofler og groft grønt. 3. Brug kød med omtanke. Det behøver ikke spille hovedrollen hver dag. 4. Glæd dig over, at det lidt dyrere økologiske kød giver god samvittighed oven i købet fordi økologi og dyrevelfærd hænger sammen. 5. Tænk altid i sæsoner. Både når det gælder fisk, frugt og grønt. Marianne Mollerup Københavns Madhus

10 omlægningsprincipper 6. Bag brød og kager selv. Duftende nybagt brød stimulerer appetitten. 7. Brug flere gryn, korn, bønner og linser. De kan tilberedes på utallige måder og smager skønt. 8. Servér sunde, hjemmelavede mellemmåltider som ikke behøver at være søde. 9. Køb ind med omtanke og undgå madspild. 10. Maden er først næring, når den er spist. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

Madspild som økologisk 20% madspild i København svarer til 60 mio. kr. årligt. En halvering af spildet kan betyde 35-40% mere økologi. Madspild er spild af tid/ressourcer. potentiale Marianne Mollerup - Københavns Madhus

Madspild i botilbuddene Hvad viste analyserne? Madspild mellem 12-45%. Acceptabelt spild. Alle har en rolle i at minimere spildet. Lav gerne to tjek om året. Stor arbejdsglæde. Der kan være mange penge i skraldespanden. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

Marianne Mollerup Københavns Madhus

Hvordan kommer vi i gang? Sørg for at alle led er med i beslutningen. Find pengene før køb af økologi. Gennemgå fakturaer. Lav handlingsplan i fællesskab. Start med basisråvarer. Følg økonomien nøje. Fejr succeserne. Synliggør jeres økologi skriftligt og mundtlig fx med Spisemærket. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

Hvor finder I tiden? Begejstring, arbejdsglæde og følelsen af meningsfuldhed i arbejdet skaber den største mængde tid. Medarbejderne finder den selv i deres hverdag. Meget grundig planlægning. Mindre udbud men lækker mad. Marianne Mollerup - Københavns Madhus

Hvor er jeres konkrete potentiale? Marianne Mollerup - Københavns Madhus

Hvor er jeres styrker? Marianne Mollerup - Københavns Madhus

Hvor er jeres svage punkt? Marianne Mollerup - Københavns Madhus

De gode historier Børneområdet Psykiatri og udsatte Handicap Husk på de tre små s er: små sikre succéser Marianne Mollerup - Københavns Madhus