for en ny bydel ved Ringsted Kaserne met beskriver byrådets mål og intentioner for den nye bydel ved kasernen. Programmet er tænkt som vejledning og inspiration både til kommunen og til private bygherrer for så vidt angår udformningen af veje og stier, belysning, byinventar og bebyggelsens karakter. met er et supplement til de lokalplaner, der gælder for området.
Mod Roskilde Mod Holbæk Benløse by Mod Odense Mod København Vestmotorvejen Nordre Ringvej Ny bydel ved Ringsted Kaserne Østre Ringvej Ringsted bykerne Mod Køge Mod Sorø Ringsted station Mod Næstved Mod Haslev 0 1000m Den nye bydel ligger tæt ved bymidten. Stationen er inden for cykelafstand, og der er let adgang til det overordnede vejnet. 2
for en ny bydel ved Ringsted Kaserne Intentioner med bydelen 4 Kasernebyen 5 Parkbyen 5 Skovbyen 5 De grønne områder 6 Slettelandskabet 6 Grønne kiler 6 Regnvand 6 Grønne hegn og plantebælter 8 Alléer 8 Frugtplantage 9 Haver og mindre grønne arealer 9 Skov 9 side Indholdsfortegnelse Belysning og inventar 10 Belysning 10 Byinventar 10 Inventar i de offentlige rum 11 Ideer til inventar i boligområderne 11 Veje og stier 12 Fordelingsvejen 14 Adgangsveje 14 Boligveje 14 Stier 15 Bebyggelse 16 Kasernebyen 16 Parkbyen 17 Skovbyen 18 Tryghed og forebyggelse af kriminalitet 19 Kommunikation 19 Inden området tages i brug 20 Jordbalance/ jordbehandling 20 Fjernvarme/ solvarme 20 Affaldshåndtering 21 Byggeperioden 21 Miljø- og ressourceoptimering 21 Kildehenvisning 23 3
Intentionen med bydelen Formålet med kvalitetsmet er at: Sikre en designmæssig helhed Beskrive intentioner for bydelens karakter, herunder - forholdet mellem bygninger og landskab - arkitektur og uderum i de enkelte boligområder - anlæg og pleje af de offentlige grønne områder Sikre, at miljøhensyn inddrages i projekterings- og byggefasen Skabe dialog med private bygherrer. met er et supplement til de lokalplaner, der gælder for området. Intentioner med bydelen Byrådet ønsker at skabe en bydel med et godt boligmiljø, hvor der naturligt dannes sociale netværk. De enkelte boligområder er overskuelige i størrelsen, og i nærområdet findes institutioner, skole, indkøb og andre funktioner, hvor man mødes, og fællesskaber kan opstå. Det er nemt og sikkert - også for børn - at færdes til fods og på cykel til dagligdagens gøremål. Bebyggelse er placeret på en måde, så de landskabelige kvaliteter i området fremhæves, og der er mulighed for gode naturoplevelser og friluftsliv. Inden for hvert boligområde er bebyggelsen veldisponeret med gode udearealer, bygninger er opført i en ordentlig materialekvalitet, og miljøhensyn er tænkt ind i byggeriet fra starten. Området rummer gode eksempler på moderne arkitektur. I et åbent landskab med karakter af byfælled placeres den nye bebyggelse i tre dele med hver sit særlige præg: Kasernebyen, Parkbyen og Skovbyen. Fuldt udbygget forventes området at kunne rumme ca. 1.300 boliger af varierende type og størrelse. Området forventes udbygget over en tiårig periode. God kvalitet i bebyggelsesplaner og arkitektur skal sikres i en dialog mellem kommunen og de private bygherrer. Den overordnede ramme om bebyggelsens placering, den grønne struktur samt veje og stier er fastlagt i lokalplan 129. Byrådet vil følge op på lokalplanen ved at beplante området fra starten, ved at placere børneinstitutioner, plejecenter og andre offentlige servicefunktioner i bydelen og ved - gennem udbud af byggegrunde - at sikre en alsidig og varieret boligsammensætning. Med kvalitetsmet lægger Byrådet samtidig op til en dialog med private bygherrer om, hvordan der sikres god kvalitet i bebyggelsesplaner og arkitektur. Disse forhold vil desuden blive reguleret gennem lokalplaner for de enkelte delområder. Kasernebyen Skovbyen Parkbyen De tre bydele: Kasernebyen, Parkbyen og Skovbyen. 4
Kasernebyen Omkring det oprindelige kaserneanlæg opføres Kasernebyen i en stram, rektangulær plan med nord-sydgående alléer som markante, grønne elementer. Tættest på Teglovnsvej er anvendelsen blandet: bolig, serviceerhverv, idræt, kultur, skole og andre offentlige formål. Bebyggelsens maksimale højde svarer til hovedbygningerne i det eksisterende kaserneanlæg. Stier og en enkelt vej ud til Teglovnsvej forbinder området med bymidten. Parkbyen Langs Kærehavestien ligger Parkbyen, som har en mere åben karakter. Omkring fordelingsvejen er udlagt areal til offentlige institutioner, et lille indkøbscenter og lignende funktioner, der kan være med til at skabe liv i området. Inde i midten af Parkbyen er der plads til parcelhuse eller anden form for lav bebyggelse. Bebyggelse på det skrånende terræn åbner sig mod landskabet i nord. Her kan opføres enfamiliehuse på en fælles grønning eller etageboliger, der skyder sig ud i landskabet i 1-3 etager. Grønne kiler og hegn skaber visuel forbindelse mellem den eksisterende by og det rekreative område nord for den nye bebyggelse. Kasernebyen får en bymæssig karakter med en større tæthed end resten af området. De grønne elementer er især alléer og fritstående træer. Intentionen med bydelen Skovbyen Længst mod øst plantes ny skov i forlængelse af Kærehaveskoven, som ligger på den anden side af Østre Ringvej. I kanten af den nye skov kan boliger for eksempel opføres som toetages stokke eller som åben lav bebyggelse i vifteform ud mod landskabet, med små, private udearealer tæt ved boligen, men ellers med åbne fællesarealer. I Parkbyen og Skovbyen åbner bebyggelsen sig mod landskabet, der inddeles i mindre rum ved hjælp af nord-sydgående grønne hegn. i Slettelandskabet med de nye regnvandssøer er et vigtigt element i den nye bydel. 5
De grønne områder slettelandskabet frugtplantage grønne kiler hegn og plantebælter ny skov De grønne områder Landskabsplanen danner grundlag for udbygningen af den nye bydel. Grønne, nord-sydgående hegn i 6 meters bredde og enkelte plantebælter på 15-30 meter opdeler området i mindre dele. De grønne kiler - to store og mange små - giver luft mellem bebyggelserne og udsigt til det åbne land. Helt mod nord ligger slettelandskabet med søer, stier og en støjvold formet som små bakker, og i den østlige del af området ligger en 13 ha stor skov. Den grønne plan iværksættes tidligt som en slags overordnet byggemodning, så området får en egen karakter og identitet fra begyndelsen, selvom udbygningen kommer til at foregå over længere tid. De grønne kiler og hegn giver området struktur. Bebyggelsen formes efter landskabet. Slettelandskabet Det store landskab mod nord skal fremtræde med stor variation, robusthed og mangfoldighed. Støjvolden får karakter af græsklædte høje, som kan bruges til leg og kælkebakker. Der vil være små søer og et snoet vandløb. Beplantningen indfinder sig dels ved selvsåning og dels ved bevidst plantning af arter, der naturligt ville finde vej hertil - for eksempel vilde roser, hvidtjørn, skovabild, slåen og hyld. Græsset vokser vildt, blandet med mange urter og blomster. Naturgræs anvendes på arealer, hvor man ønsker at lade jordbundsforhold og andre vækstvilkår præge udtrykket uden yderligere styring. Plejen sigter mod en opretholdelse af naturgræsset ved at afværge opvækst af grove urter og vedagtige planter. Området klippes en gang om året. Slettelandskabet byder på sanseoplevelser i form af dufte og farver. Regnvandet opsamles og ledes til tre nye søer. Det skal være et robust landskab til glæde for såvel beboere fra området som fra andre kvarterer i byen. Et område til gå- og løbeture, leg og andre friluftsaktiviteter. Grønne kiler De grønne kiler ligger langs eksisterende plantebælter eller nye læhegn, som danner en grøn væg. Herudover kan der være grupper af træer og buske. I kilerne mellem Parkbyens boligområder kan beboerne sætte deres præg, for eksempel med nyttehaver, høns, naturlegeplads og lignende. Den østlige grønne kile mellem Parkbyen og Skovbyen slås ligesom slettelandskabet en gang årligt, hvilket giver et højt græs med opvækst af grove urter og anden flora. Den vestlige grønne kile mellem Kasernebyen og Parkbyen slås 2-3 gange årligt, så den får et mellemhøjt til højt græs med indslag af anden flora. Regnvand På kasernenområdet skal regnvandet bruges positivt. Regnvandet opsamles og ledes ud i tre søer, som giver en landskabelig kvalitet samtidig med, at de virker som regnvandsmagasiner. 6
Slettelandskabet De grønne områder 7
De grønne områder De store, gamle træer langs Kærehavestien er med til at give området karakter. Grønne hegn og plantebælter Kærehavestiens store, gamle træer står som en markant grøn linje i kanten af den nye bydel. Træerne bevares, og i nødvendigt omfang udskiftes eller suppleres der med nye træer. Sammen med eksisterende granbælter, lunde og trægrupper på det tidligere øvelsesterræn vil de være med til hurtigt at give området atmosfære. I Kasernebyen findes mange smukke, fuldkronede gamle træer, der også skal bevares. I forbindelse med anlægs- og byggearbejder er det vigtigt at beskytte træerne - se afsnittet om byggeperioden på side 21. Den eksisterende beplantning suppleres med nye hegn og grønne bælter. Hvert hegn skal have sit eget udtryk ved at have særlig dominans af én planteart. Hegnene skal fremtræde som frodige biotoper, der giver føde og læ til fugle og andre dyr, og hvor beboere og besøgende kan opleve årstidernes skiften med blomster, bær og farver. Alléer Frugtplantage Fordelingsvej De nye hegn plantes som led i den overordnede byggemodning af området. De lidt bredere plantebælter vinkelret på Kærehavestien plantes i forbindelse med byggeriet på de tilstødende grunde. Der anvendes en blanding af træer og buske af naturligt hjemmehørende, løvfældende arter. Som store, blivende træer anvendes for eksempel eg, ask, fuglekirsebær og ahorn. Som mellemstore træer og ammetræer anvendes for eksempel el, tjørn, røn, hassel og mirabel. Som små træer og buske anvendes for eksempel syren, slåen, hyld, roser og fjeldribs. I Kasernebyen er det lindealléer, der tegner de nord-sydgående linjer. Bebyggelsen afgrænses af en lille frugtplantage med æbletræer. Eksisterende granbælte Alléer I Kasernebyen plantes nord-sydgående lindealléer som markante, grønne elementer. Den nord-sydgående del af fordelingsvejen - Østre Parkvejs forlængelse - udformes som en allé af amerikansk eg, svarende til de eksisterende træer langs østsiden af Østre Parkvej. Nye hegn Fordelingsvej I Parkbyen er det hegn og grønne bælter, der giver området karakter. Kirsebær El 8
Frugtplantage Bag Kasernebyen mod nord plantes en 50 meter bred frugtplantage med gode danske sorter som Belle de Boskop og Gul Gråsten. Omkring plantagen sættes et vildthegn som beskyttelse i de første år, og der suppleres eventuelt med lægivende buske. Haver og mindre grønne arealer I de private haver og på mindre, grønne arealer anbefales det at vælge planter, der er tilpasset klimaet og jordbundsforholdene. På den måde mindskes behovet for at vande, luge og gøde. Det er en god idé at vælge buske og træer, der bærer frugt eller bær. Det kan både mennesker og fugle have glæde af. Ved at anvende bunddækkende planter kan ukrudt holdes nede, og derved kan kemiske sprøjtemidler undgås, uden at lugearbejdet bliver for stort. Haveaffald kan med fordel komposteres til gødning. Boliger i Parkbyen kan indrettes med en glidende overgang mellem have og fælles grønning. De grønne områder Skov I den østlige del af kaserneområdet rejses der 13 ha skov. Skoven får facon som et omvendt B, og inde mellem de to buer findes områdets højeste punkt. Et udsigtspunkt, der er 17 meter højere end det lave slettelandskab mod nord. Skoven vil beskytte grundvandet og bliver samtidig en offentlig, bynær skov af friluftsmæssig og rekreativ værdi for beboere i området og andre borgere i byen. Etablering og drift af skoven vil ske på en måde, som er skånsom over for miljøet for at sikre en kvalitetsmæssig acceptabel og uforurenet grundvandsdannelse. Efter nyanlægget af skoven vil der ikke blive udbragt pesticider eller gødning på arealerne. Grøn kile Fordelingsvej Skovbyen, område til bebyggelse Ny skov Udsigtspunkt Skoven vil primært blive en løvskov med danske træarter som eg, bøg, ask, el og mange buske. Der plantes mest eg. Nåletræer indplantes for variationen, vildtets og for frøforsyningens skyld. Der bliver på denne måde skabt en skov med variation og lysninger. Der plantes ny skov. På den anden side af Østre Ringvej ligger Kærehaveskoven. Hvideg Løn/ Ahorn/ Ær Ask Lind 9
Belysning og inventar Gadelygternes svagt lysende kuppel markerer vejens forløb. I Parkbyen er de med til at tegne billedet af det skrånende terræn. Adgangsvej Hævet flade Belysning og inventar Et fælles design for inventaret i de offentlige rum på kaserneområdet giver ro, enkelhed og sammenhæng i bybilledet. Der anvendes samme gadelygte overalt. Bænke, papirkurve og andet inventar skal have et fælles materialepræg og et enkelt, tidløst design. Noget af inventaret kan genfindes i andre dele af Ringsted, og med tiden er det hensigten at opnå et mere ensartet udtryk over hele byen. På boligveje, parkeringspladser og stier inde i bebyggelserne skal der anvendes inventar, som i materialer og design matcher de offentlige rum. Helt tæt ved boligen er der naturligvis mere frit valg, men boligejere og bygherrer opfordres til at overveje, hvordan væglamper, brevkasser og lignende passer til inventaret i de omgivende byrum. Belysning Langs fordelingsvejen og adgangsvejene anvendes Louis Poulsen model Icon mini. Lampen er enkel i sit design, og med sin svagt lysende kuppel er den med til at tegne vejenes forløb. Ved at vælge en lampe, som er synlig på afstand i mørke, tilstræbes det at styrke fodgængerens oplevelse af, at området er veloplyst, så det føles mere trygt at færdes i området. Fordelingsvej Lygtemast Lygterne opstilles asymmestrisk på hver side af fordelingsvejen og adgangsvejene. Gadelygterne opstilles med en lyspunkthøjde på max. 4,2 m og med en indbrydes afstand på 20-25 meter. Den lave lyspunkthøjde - også på fordelingsvejen - er med til at signalere over for bilister, at man bevæger sig gennem et boligområde, hvor man bør køre langsomt og forsigtigt. Langs cykel- og gangstier kan lyspunkthøjden være endnu lavere. Lygterne placeres asymmetrisk omkring vejen for at sikre den bedst mulige lysfordeling. Det giver samtidig mulighed for at variere den indbyrdes afstand mellem lygterne, hvilket er en fordel, når vejen er opdelt i ret korte strækninger afbrudt af kryds med hævede flader. Belysning af cykel- og gangstier skal være tilstrækkelig til, at man se andre trafikanter samt retningen på stiforløbet. Byinventar Materialer skal være slidstærke og robuste, så de bevarer form og overflade i brug. Samtidig skal inventaret være indbydende og behageligt at bruge - for eksempel anvendes bænke med træ i sæde og ryg. De fælles træk for byinventar i kaserneområdet er: En smuk og enkel form med god balance mellem tunge og lette dele Praktisk og brugervenligt Holdbare overflader og gedigen håndværksmæssig udførelse Bærende dele i galvaniseret stål Bygningslignende inventar som buslæskærme, overdækninger til affaldsplads og lignende kan udføres i andre materialer, for eksempel malet metal. 10
Inventar i de offentlige rum Gadebelysning er Louis Poulsen, Icon mini. Icon mini har skærm i klart glas med silketryk. Buslæskærme er samme model som ved Mindelunden og stationen. Belysning og inventar Affaldskurv Veksø VL 2 har en enkel form, og låget forhindrer spredning af affaldet. Soelund siddeplint i træ og galvaniseret stål. DSB/ Knud Bech cykellæskærm i galvaniseret stål med buet tag af krydsfiner og tagpap. Skilte anbringes gerne i lav højde, så de ikke dominerer gadebilledet. Veksø sp18 pullert i varmtgalaniseret stål kan markere overgangen til et fodgængerområde. Soelund bænk med ryglæn kan for eksempel opsættes ved grønne områder. Ideer til inventar i boligområderne Veksø NO cykelstativ er udformet, så bøjlen passer til alle typer cykeldæk. 11
Slettelandskabet Veje og stier Trafiksikkerhed for fodgængere og cyklister har høj prioritet i den nye bydel. Det afspejler sig i udformning af veje, stier og kryds, som er nærmere beskrevet nedenfor. Veje og stier fordelingsvej adgangsvej boligvej Vej- og stistrukturen er enkel og let at orientere sig i. Den enkle opbygning med fordelingsvejen som en rygrad midt gennem området betyder blandt andet, at en biltur fra boligen til de daglige trafikmål kan klares uden for meget omvejskørsel. Et tæt net af cykelstier giver gode muligheder for at vælge den korteste rute til målet. Kommunen anlægger fordelingsvej, adgangsveje og hovedstier. På interne boligveje og stier skal bygherren anvende en belægning, der matcher materialerne på fordelings- og adgangsveje. Fortove/ gangstier er brede, og kryds indrettes med høj sikkerhed for fodgængere. Fordelingsvejen øst-vest Fordelingsvejen har brede græsrabatter, cykelsti og fortov. De grønne hegn går vinkelret på vejen. Østre Parkvejs forlængelse Fordelingsvejen er en allé med cykelsti og fortov. kasernebyen Fordelingsvejen set mod øst gennem kasernebyen. fordelingsvej 12
De veje, der har en offentlig karakter - fordelingsvejen og adgangsvejene - skal være i familie med resten af byens veje, og derfor er der valgt en traditionel belægning med kørebane af asfalt og fortove af fliser. For at give et lyst og venligt indtryk anvendes asfalt med lyst tilslag. Mellem kørebane og fortov vil der typisk være en græsrabat, som er med til at give den nye bydel en grøn karakter. Til kantsten og overkørsler bruges granit. Boligveje, parkeringspladser og stier inde i bebyggelserne vil ofte have en privat eller halvprivat karakter. I et samarbejde mellem kommunen og den enkelte bygherre skal det sikres, at der her anvendes materialer, som i karakter, farve og overflade matcher belægningen i de offentlige vejrum, samtidig med at den tilpasses bebyggelsens karakter og arkitektur. boligvej kant: løber af fliser 30x60 cm flade: 30x60 cm fliser i halvforbandt markering for synshandicappede græsrabat Detailudsnit af fortovsbelægning adgangsvej asfalt chaussésten af granit Veje og stier parkbyen Fordelingsvejen set mod øst gennem parkbyen. Til højre i billedet kommer en bil fra den nye allé i forlængelse af Østre Parkvej. Krydset er udformet med en minirundkørsel. fordelingsvej I forlængelse af Østre Parkvej anlægges fordelingsvejen med allétræer, som står i en græsrabat. Den eksisterende del af Østre Parkvej ombygges, så den ligner den nye vej, dog kun med træer i én side. ny allé i forlængelse af Østre Parkvej 13
Veje og stier adgangsvej fordelingsvej Hævede flader gør krydsning af fordelingsvejen sikker for bløde trafikanter og sænker bilernes hastighed. Østre Parkvejs forlængelse Fordelingsvejen Fordelingsvejen, som forbinder kaserneområdet med resten af byen, udformes med mange hævede flader, sådan at hastigheden holdes nede på 40 km/timen. Kryds udføres fortrinsvis som T-kryds, som er de mest overskuelige og dermed mest trafiksikre. Cykelstier er asfalterede. Fortove udføres med en kant af 30x60 cm fliser i løberforbandt, mens fladen lægges ligeledes med 30x60 cm fliser i halvforbandt. Alle T-kryds udføres som en hævet flade. Midterarealet udføres i asfalt, og ramperne udføres i brosten. De få steder, hvor der findes et firebenet kryds, suppleres den hævede flade med en midterø af brosten, så den kommer til at fungere som en minirundkørsel. Adgangsveje Adgangsveje udgår vinkelret fra fordelingsvejen og fører trafikken frem til de enkelte bebyggelser. Det er lukkede veje, der typisk er korte - under 100 m - og højst 150 m lange. Biltrafikken vil således være begrænset og have en meget lokal karakter. Kørebanen er fælles for biler og cykler. fordelingsvej I de få, firbenede kryds suppleres den hævede flade med en brolagt midterø, så krydset fungerer som en minirundkørsel. I parcelhusområder tænkes boligveje indrettet som opholdsog legeområder. Langs adgangsvejene er der fortov i én eller to sider, afhængigt af, om der er bebyggelse til begge sider eller kun i den ene side af vejen. Ved udmunding af boligveje har fodgængerne høj prioritet, idet fortove på adgangsvejen er gennemgående som vist på principskitse øverst side 13. Alle adgangsveje har en grøn væg, enten i form af et levende hegn langs med vejen eller i form af allébeplantning som beskrevet i afsnittet om grønne områder på side 8. Boligveje På boligveje, parkeringspladser og stier inde i bebyggelserne skal der anvendes materialer, som i karakter, farve og overflade matcher belægningen i de offentlige vejrum, samtidig med at den tilpasses bebyggelsens karakter og arkitektur. Det kan for eksempel være grus, belægningssten af beton, fliser, asfalt og granit. Større flader som parkeringspladser skal ved hjælp af belægningsskift og/eller beplantning opdeles i mindre dele. Parkeringspladser og 14
redningsveje, der anlægges i eller langs bebyggelsens friarealer, kan eventuelt udføres i græsarmering af en type, som sikrer græsset gode vækstbetingelser. Boligveje i parcelhusområderne tænkes indrettet som opholds- og legeområder med en max. hastighed på 15 km/ timen. Nærmere bestemmelser om veje og parkering i boligområderne vil fremgå af lokalplanen for det pågældende område. Veje og stier Stier Alle trafikstier udføres i en jævn og finkornet, cykelvenlig asfaltbelægning. Kombinerede cykel- og gangstier anlægges i en bredde af mindst 3,5 m, så der er god plads til at passere hinanden. Kærehavestien bliver et rent fodgænger- og cykelstrøg. Den nuværende asfaltvej overgår til at være dobbeltrettet cykelsti, og langs med denne, ind mod den nye bebyggelse, anlægges en ny gangsti med en fast belægning, som er egnet også for kørestolsbrugere, folk med rollator, barnevogne osv. Den eksisterende grussti mellem træerne omdannes gradvis til en mere grøn bund med en enkel, trådt sti igennem. Større befæstede flader i boligområderne, f.eks. parkeringspladser, skal ved hjælp af belægningsskift og/eller beplantning opdeles i mindre dele. I Kasernebyen er der dels stiforbindelser i eget tracé ud til Teglovnsvej, dels cykelsti langs fordelingsvejen og videre ad Sct. Jørgens Allé. Mod Benløse anlægges en ny stiforbindelse nord om Sct. Jørgensgården, og på sigt kan der længere mod øst etableres en ny sti, som krydser motorvejen via bro eller tunnel. Cykelstier udføres med en jævn og finkornet, cykelvenlig asfaltbelægning. Kærehavestien indrettes som dobbeltrettet cykelsti og suppleres med en ny gangsti. 15
Bebyggelse stram bygningstruktur ud til adgangsvej bygning I Kasernebyen orienteres bebyggelsen mod adgangsvejen. Bygninger placeres parallelt med eller vinkelret på vejen, ligesom i det oprindelige kaserneanlæg. bygning parkering mellem huse og adgangsvej adgangsvej adgangsvej interne bolig veje frugtplantage fælles friareal levende hegn parkering i lommer mellem husene Parkering kan for eksempel placeres nær adgangsvejen i små lommer mellem husene, så den ikke virker for dominerende. Bebyggelse Den nye bydel vil rumme mange forskellige boligtyper. Det velkendte parcelhus med egen hæk og have er placeret i området nær Kærehavestien. Ud mod det åbne landskab er der mulighed for at eksperimentere med andre former for enfamiliehuse, hvor der er en glidende overgang mellem den private have/ terrasse og et fælles grønt område. Eller man kan bygge moderne lejligheder med stor altan, fællesfaciliteter og udsigt over de græsklædte skråninger. I Parkbyen kan hver bebyggelse have sit eget præg med hensyn til arkitektur og materialer. I Kasernebyen er det hensigten, at der skal bygges lidt tættere, typisk i tre etager med en offentlig side ud mod vejen og halvprivate, grønne gårdrum i bebyggelsens indre. Tætheden og samspillet med de eksisterende kasernebygninger gør det nødvendigt, at husene i højere grad har et arkitektonisk fællespræg her. Kasernebyen Det oprindelige kaserneanlæg består af fritliggende bygninger, der er placeret vinkelret på hinanden, så der dannes nogle gode uderum mellem dem. Det flotte murværk og de ensartede tagflader giver området et fællespræg, og der er en god balance mellem det robuste helhedsindtryk og de fine detaljer, der ses, når man kommer tæt på. Den symmetriske opbygning omkring en central akse giver nogle af bygningerne en meget fremtrædende og offentlig plads, mens andre får en mere tilbagetrukket og halvprivat karakter. Den nye bebyggelse i Kasernebyen skal gerne rumme nogle af de samme kvaliteter, men i en nutidig form. Nye akser er lagt ud i form af nord-sydgående lindealléer. De udgør den offentlige side, hvor bebyggelsen skal være forholdsvis tæt og stram. Ind mod midten af hver storparcel åbner bebyggelsen sig mod et fælles friareal, der fra fordelingsvejen anes som et nord-sydgående grønning mellem husene. Underopdeling af facaden og brug af glaspartier kan give et levende udtryk, mens bygningens hovedform er stram og retlinet. 16 Solidt murværk og sadeltage med røde tegl kan kombineres med moderne bygningsdele af glas og stål.
I Kasernebyen er principperne: Bebyggelse orienteres mod adgangsvejen. Bebyggelse placeres fortrinsvis som længehuse parallelt med eller vinkelret på adgangsvejen. Dele af bebyggelsen kan opføres som fritliggende eller sammenbyggede punkthuse. Bebyggelse er overvejende i to-tre etager. Parkering placeres i et smalt bånd mellem adgangsvejen og husene eller i parkeringslommer mellem husene. Boligveje inde i bebyggelsen har en uformel karakter, gerne udformet som opholds-/ legegader. Der anvendes materialer, som har en lang holdbarhed og bevarer en smuk overflade, også efter nogle års slid - for eksempel mursten, glas og stål. Et eller flere arkitektoniske træk fra de oprindelige kasernebygninger kan genfindes i de nye bygninger. Det kan for eksempel være det røde, tunge murværk i en nutidig kombination med en let tagkonstruktion, bygningpartier af glas, altaner mv. Bygninger er velproportionerede, typisk med en forholdsvis lille husdybde, som giver en harmonisk tagform og gode lysindfald. Eksisterende bygninger ombygges med stor respekt for den oprindelige arkitektur og de håndværksmæssige kvaliteter. slettelandskab beplantning udsigtslinie bygning parkering boligvej spændende landskabsrum mellem beplantning og bygninger bygninger optager terræn adgangsvej I den skrånende del af Parkbyen skal husene tilpasses terrænets form, enten på tværs eller på langs af højdekurverne. Bebyggelse Parkbyen Den højtliggende, flade del af Parkbyen er fortrinsvis til offentlige funktioner og parcelhuse. Parcelhusene placeres i mindre grupper omkring en opholds-/legegade, og grundene afgrænses med levende hegn eller hæk. Der er adgang til fælles friareal i de grønne kiler, som passes og vedligeholdes af områdets grundejerforening. Der er mange valgmuligheder med hensyn til materialer og byggestil, men inden for hver gruppe har husene ét eller flere fælles træk, for eksempel tagformen. Huse i Parkbyen kan have et let udtryk, hvor der for eksempel bruges træ i facaden. I bebyggelsens indre kan der indrettes hyggelige opholdskroge og fælles friareal. Med varierende etageantal under samme tag kan bygningerne optage terrænets form. 17
Bebyggelse I Parkbyen kan enfamiliehuse opføres i moderne arkitektur og placeres i en åben bebyggelsesplan uden hegn omkring den enkelte grund. udsigtslinie bygning ny skov parkering mellem huse og vej skure til cykler, affald mv. I den skrånende del af Parkbyen skal bebyggelse placeres på en måde, så terrænets oprindelige form tydeligt kan ses. Mellem husene er der halvprivate uderum til leg og ophold, samtidig med at bebyggelsen i sin helhed fremstår åben med kig ud i det omgivende landskab. I Parkbyen er principperne: Bebyggelse tilpasses terrænets form. Bygninger kan for eksempel placeres vinkelret på højdekurverne, så terrænspring optages inde i huset med forskudte etager. Eller de kan lægges på langs af højdekurverne. I parcelhusområder kan husene have et individuelt præg. I andre delområder er der også mulighed for stor variation i materialer og byggestil, men hver bebyggelse skal udgøre en arkitektonisk helhed med velproportionerede bygninger og uderum. Der anvendes materialer, som har en lang holdbarhed og bevarer en smuk overflade, også efter nogle års slid. Ønskes et let udtryk, kan der for eksempel anvendes træ af en god kvalitet, metal, mørk tagpap og glas. Parkering ved tæt-lav og etagebyggeri placeres nær adgangsvejen og på den fladeste del af grunden, så omfanget af terrænregulering kan begrænses. Parkeringen udformes som mindre, fælles pladser eller parkeringslommer, der ikke virker dominerende. Boligveje inde i bebyggelsen har en uformel karakter, gerne udformet som opholds-/ legegader. grøn kile parkering i lommer mellem huse vej I Skovbyen skal bebyggelsesplanen være åben med mulighed for kig mellem husene. Skovbyen I kanten af den nye skov kan opføres boliger i en åben bebyggelsesplan, der udnytter den flotte udsigt, og hvor man udefra kan se ind mellem bygningerne til skovbrynet. Bebyggelsen åbner sig mod den grønne kile, som på den modsatte side afgrænses af et gammelt stendige og et levende hegn. Terrænet falder kraftigt ned mod slettelandskab og sø. I Skovbyen er principperne: Bebyggelsesplanen skal være åben med mulighed for kig mellem husene. Der hegnes ikke omkring den enkelte grund, men kun omkring terrasse eller lignende, så der opstår en glidende overgang mellem bygninger og landskab. Bebyggelse tilpasses terrænets form. Parkering, cykelskure, udhuse og andre småbygninger placeres som hovedprincip ud mod adgangsvejen. Arkitekturen understreger det tætte samspil med skoven, for eksempel med lette facader af træ. Det tætte samspil med skoven skal understreges i Skovbyens arkitektur, for eksempel med brug af træ i facaden. 18
Tryghed og forebyggelse af kriminalitet Undersøgelser og erfaringer har vist, at det med forholdsvis enkle midler er muligt at begrænse hærværk og anden kriminalitet i boligområder. Tæt byggeri, synlige adgangsforhold og overskuelige boligenheder bevirker, at der bliver færre tilfælde af hærværk, og at folk føler sig mere trygge, når de færdes i kvarteret. Bebyggelse Beboerinddragelse, høje kvalitetskrav og kunst i nærmiljøet bidrager til at give beboerne en glæde ved deres kvarter, en fornemmelse af at høre til og dermed en større følelse af ansvarlighed for boligområdet. Resultatet er, at beboerne ud over at føle sig mere trygge også kan glæde sig over, at deres penge kan bruges til andet end reparationer efter hærværk. Begrænset kriminalitet kan blandt andet betyde færre fraflytninger. mindre huslejetab på tomme lejligheder. smukke og velholdte bygninger og udearealer og dermed et positivt image både indadtil og udadtil. lavere vedligeholdelsesomkostninger. flere midler til rådighed til støtte for beboerinitiativer. Erfaringerne viser, at det kan betale sig at indtænke det kriminalpræventive aspekt allerede fra starten, når et byggeri planlægges. Læs mere om trygge boligområder og kriminalpræventiv boligprojektering i to pjecer, der er udgivet af Det Kriminalpræventive Råd. Kommunikation Det er hensigten, at området skal forsynes med bredbånd med mulighed for tilslutning af ISDN, ADSL og VDSL. Dette giver den enkelte bygherre mulighed for at tænke i moderne kommunikation, når byggeriet planlægges. Der kan for eksempel etableres systemer til overvågning, brandalarmer, oversvømning, levering af varer, elektroniske låsesystemer, hjemmearbejdspladser osv. Bygherrerne bør overveje at give alle boliger, kontorer mv. bredbåndstilslutning samt at forberede for lokale netværk. Flere oplysninger kan fås på www.teledanmark.dk Gode oversigtsforhold mellem husene skaber tryghed i bebyggelsen. Fotograf Torben Eskerod. Oversigtlighed og synlighed i et by- og boligområde kan i sig selv virke forebyggende, fordi det øger opdagelsesrisikoen ved at udføre kriminalitet. Jo mere oversigtligt området er, desto mindre kriminalitet. Der anbefales: gode oversigtsforhold med vinduer ud mod veje, stier, haver, udearealer og parkeringspladser så få skjulesteder i bebyggelsen som muligt beplantning mellem stier og boliger er vedligeholdt og i lav højde cykelskure og affaldsskure er anbragt, så de ikke reducerer synligheden synlighed i forbindelse med ind- og udgang af opgange, haver mv. kriminalpræventiv belysning af f.eks. gårdarealer, p-pladser, stisystemer, adgangsveje, trapperum mm. fysiske faciliteter i form af legepladser, mødesteder mv. i nærheden af husene Desuden bør man overveje, hvordan området er opdelt i halvprivate, private, halvoffentlige og offentlige områder. 19
Inden området taget i brug I Ringsted Kommune sorteres i grønt og gråt affald, papir og glas. Inden området tages i brug Inden den enkelte bygherre går i gang med tegning og projektering, er der nogle praktiske overvejelser, der skal gøres omkring energiforbrug, affaldshåndtering mv. Ud over at overholde bygningsreglementets krav til isolering og lignende er der mange andre muligheder for at spare på ressourcerne og tilgodese miljøet. Dette afsnit indeholder nogle eksempler på, hvad den enkelte bygherre kan gøre. Jordbalance/ jordbehandling Ud fra en samfundsmæssig økonomisk og økologisk betragtning er det målet, at der skabes balance i jordflytningen på kasernegrunden. Det vil sige, at overskydende jord ikke køres væk fra området, hvis der er mulighed for at genanvende det et andet sted på kasernegrunden. Kommunen udarbejder en særskilt handlingsplan for jordarbejdet, hvori der redegøres for, hvor den overskydende jord kan genanvendes, og hvor der kan etableres eventuelle mellemdepoter. Handlingsplanen henvender sig til kommunen selv i forbindelse med byggemodningen, og til kommende private entreprenører. Handlingsplanen for jordarbejderne kan fås i Teknisk Forvaltning. Opsamling og genbrug af regnvand i et fælles vaskeri kan give en stor besparelse i vandforbruget. Fjernvarme/ solvarme Bebyggelse tilsluttes den kommunale fjernvarmeforsyning og skal være forberedt for lavtemperatur. Ringsted Kommune ser positivt på initiativer til, at bebyggelserne selv via solceller/solfangere kan producere el/ varme. I forbindelse med den nærmere planlægning af ledningsnettet kan kommunen udpege delområder, for Eksempler på facadeløsning der udnytter passiv solvarme og høj dagslysudnyttelse fra sydvendte glasfacader. 20
eksempel i den nordlige kant af Parkbyen, som fritages for tilslutningspligt under forudsætning af, at opvarmning sker med solvarme eller anden form for vedvarende energi. For ejendomme, der pålægges tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, er der mulighed for at supplere med solvarme eller lignende. Affaldshåndtering Indsamling af husholdningsaffald og genanvendelige materialer sker i tråd med kommunens øvrige indsamlingsordning. Det er typisk muligt at vælge stativer som på billedet til venstre og/eller minicontainere samt kompostbeholdere. I boliger med egen have skal det grønne affald hjemmekomposteres. I etageboliger skal det grønne affald indsamles til behandling på biogasanlæg. Den enkelte bebyggelse bør indrettes, så opdeling af affald i fraktioner gøres lettere, for eksempel ved indretning af affalds-øer. Eventuelt kan indrettes en lokal genbrugsplads for beboerne. Ved etage- og tæt/ lav boliger skal der afsættes plads til affalds-øer. Inden området tages i brug Byggeperioden Byggeri skal foregå på en måde, så generne for omgivelserne minimeres. Desuden skal det sikres, at de fremtidige byggeaktiviteter ikke får væsentlig negativ indflydelse på områdets tilstand, for eksempel grundvandsforhold samt plante- og dyrelivets levevilkår. For at undgå traktose bør byggetrafik til området fortrinsvis ske på arealer udlagt til veje og parkeringsformål, således at kommende beplantning og haver beskyttes mest muligt. Eksisterende træer, der skal bevares, skal beskyttes mod tunge køretøjer over træernes rodnet. Større områder, der ikke umiddelbart bliver solgt og bebygget, kan i den mellemliggende periode anvendes rekreativt. Derfor skal disse områder passes og plejes som de vilde områder i slettelandskabet. De skal bestå af vildtvoksende naturgræs og urter, som præges af stor blomsterrigdom og slås en gang årligt. Områderne vil kunne anvendes til fritidsformål, dyrehold eller forpagtes ud til landbrug på kortvarige kontrakter. Stort glastag på boligbebyggelse, der udnytter solens energi og inddrager himmellyset. Miljø- og ressourceoptimering I kaserneområdet bør der lægges vægt på naturlige materialer og et lavere energiforbrug end byggeri i tilsvarende byområder. For at opnå dette kan bygherren foretage en totaløkonomisk vurdering, hvor opførelsesomkostningerne sammenholdes Øget isolering mv. har i dette byggeri halveret energiforbruget i forhold til et byggeri opført i henhold til bygningsreglementet. 21
med driftsudgifter på længere sigt, herunder el-, vand- og varmeforbrug. Inden området tages i brug Kommende bygherrer bør sikre sig, at der ikke i byggeriet forekommer materialer og produkter, der indeholder stoffer, som er opført på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer på tidspunktet for byggeriets start. Listen kan læses på Miljøstyrelsens website www.mst.dk Byrådet har vedtaget to hæfter med krav og anbefalinger til miljørigtig projektering. Det enee hæfte henvendersig til dem, der opfører et enkelt enfamiliehus. Det andet henvender sig til bygherre der opfører større bebyggelser. Et optimalt indfald af dagslys er en af måderne til at minimere energiforbruget. 22
Kildehenvisning Forside Enfamilehus i Parkbyen- Ringsted Kaserne/ arkitektfirma dpa Johs. Møller Kærehavestien Kasernebygninger Intentioner med bydelen Kasernebygninger Ørbækgård, boliger i Hørsholm/ Vilhelm Lauritzens Tegnestue Søkrogen i Værløse/ Tegnestuen Vandkunsten De grønne områder Stemningsbilleder fra diverse sjællandske lokaliteter Søndergårdsparken, boliger i Bagsværd/ Poul Ernst Hoff & Bennet Windinge Kildehenvisning Belysning og inventar Inventar i de offentlige rum Lampe: Louis Poulsen lampe Icon mini Affaldskurv: Veksø VL 2 Bænk og siddeplint: Soelund Cykellæskærm: DSB design Knud Bech Cykelstativ: Veksø No Pullert: Veksø sp 18 Inventar inde i boligområderne Væglamper: Louis Poulsen model Toldbod og model Homann Væglampe (træfacade): Veksø Skot Lygter: Louis Poulsen model Toldbod Pullert med lys: Louis Poulsen model Stærke Louis Postkasse : Me-Fa galvaniseret model Bebyggelse Amsterdamhusene i Frederikssund/ Arkitektgruppen Aarhus Økohus i Kolding/ arkitekterne 3x Nielsen Boliger i Jonstrup/ Tegnestuen Vandkunsten Dianas Have, boliger i Hørsholm/ Tegnestuen Vandkunsten Emiliedaleni Højbjerg/ arkitekterne Kjær og Richter Villa i Allerød/ arkitekt m.a.a. Søren Robert Lund FDF i Bøgebjerg/ Nova 5 Arkitekter Ny Mosegård/ C. F. Møllers Tegnestue Bøger: Vejdirektoratet- Smukke veje Det Kriminalpræventive Råd- Trygge Boligområder og Kriminalpræventiv Boligprojektering Louis Poulsen- Udelys Inden området tages i brug Emiliedalen i Skåde/ arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen Kvartershus i Kolding/ White arkitekter Tæt-lav boliger i Jystrup/ Tegnestuen Vandkunsten Havrevangen i Hillerød/ Vilhelm Lauritsens Tegnestue Regnvandsvaskeri i Folehaven, København Affaldsskur Hyldegårdsvej i Ringsted Rækkehus i Farum/ Vilhelm Lauritsens Tegnestue Økohus i Kolding/ arkitekterne 3x Nielsen Rækkehuse på Abildsvej i Sorø/ arkitekt m.a.a. Carsten E. Holgård Tegninger og skitser Kirsten Lund-Andersen Landskabsarkitekter MDL og Teknisk Forvaltning Ringsted Kommune Adresse: Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9, 4100 Ringsted Telefon: 57 62 63 00/ fax 57 62 63 15 E- mail adresse: ringsted@ringsted.dk Hjemmeside: www.ringsted.dk 23
met er udarbejdet af Ringsted Kommune i samarbejde med Kirsten Lund-Andersen Landskabsarkitekter MDL. Yderligere information kan fås hos: Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted ringsted@ringsted.dk Revideret maj 2005