Definition på kronisk træthed: Kronisk træthed opfattes af patienter som en ubehagelig, usædvanlig, unormal eller overvældende tilstand, der involverer hele kroppen. Kronisk træthed opleves som manglende sammenhæng mellem antal eller art af fysiske, psykiske, sociale aktiviteter og træthedsgrad. Kronisk træthed formodes at vare længere end en måned, kan være kumulativ, uafhængig af døgnrytme og er svær at afhjælpe med søvn og hvile. Kronisk træthed kan have en dyb negativ påvirkning på livskvaliteten. Piper 1987, 1993
Årsager til træthed: Årsagerne til patientens træthed er ofte mange og gensidigt afhængige. 1) Det aktuelle sygdomsmønster svarende til de individuelle organers påvirkning og eventuelle dysfunktion. 2) De aktuelle undersøgelser og behandlingers påvirkning af kroppen, samt krav til patientens medvirken (fysisk og psykisk) Strålebehandling Medikamentel sedation (opioider sedativa/hypnotika) Cytostatisk behandling Operation, etc. 3) Ophobning af metabolitter: Affaldsprodukter fra celledestruktion i tumorer kan antagelig være årsag til træthed. Ligesom en ændring i lever og nyrefunktion, med dannelse af toksiske metabolitter, vil kunne påvirke patientens bevidsthedsplan og dermed være årsag til træthed. 4) Ændringer i energistofskiftet: Ændringer i kulhydratstofskiftet medfører en nedsat glucoseintolerence med samtidig øgning af kropsglucose. Det påvirker det appetitregulerende center, hvorved appetitten nedsættes. Desuden forsinkes ventrikeltømningen. Trætheden kan desuden være relateret til infektioner, feber og ubalance i thyreodeastofskiftet. Abnormiteten i omsætningen af kulhydrat kan påvirke fedt og proteinmetabolismen, hvilket medfører øget syntese i musklerne med en deraf følgende nedbrydning i muskelvæv. Patienter med for lavt kalorieindtagelse, vil således i større omfang end normalt nedbryde kroppens muskelmasse (herunder hjerte og respirationsmuskulatur), hvilket medfører øget træthed og dyspnoe. 5) Manglende appetit kan skyldes ubalance i kroppens biokemiske funktioner. Hyponatriæmi, uræmi, leverpåvirkning og hypercalciæmi kan forårsage træthed. Nedsat fødeindtagelse p.g.a. mundgener, synkebesvær, ændringer i smags- og lugtesans eller gastrointestinale ændringer kan ligeledes øge trætheden. Trætheden er påvirkelig af kostens sammensætning og mængde, samt måden hvorpå den fordeles over døgnet. (Pt. har primært behov for kulhydrat og protein.)patienter som ikke kan indtage kost, og som har en længere rest levetid, bør af hensyn til velværet have energitilførelse.
Manglende appetit medfører også tab af glæden ved at spise. Tab af en del af det sociale samvær hyggen hvor indtag af mad og drikke er en vigtig ingrediens. Før nævnte fylder meget i vores kultur, og disse tab må give stor psykisk træthed. 6) Ændringer i væske- og elektrolytbalancen: Ændringer i elektrolytbalancen ka, na, ca+ og magnesium giver træthed, ligeledes må man være opmærksom på B12, folinsyre og et for lille væskeindtag, hvilket jo er et tilbagevendende kendt problem. 7) Ændringer i aktivitetsmønster: Immobilitet og manglende motion. Manglende balance imellem patientens aktivitet og øgede behov for hvile, krav og resurser. (Aktiviteterne skal prioriteres, dagligdagen planlægges og familien inddrages heri.) 8) Ændringer i søvn- og hvilemønster kan forekomme i form af indsovningsbesvær eller ændret søvnrytme. Husk omhyggelig anvendelse af hypnotika. 9) Træthed relateret til fysiske symptomer. F.eks.: Smerte, anaemi (pludseligt fald i hgb.), kvalme, opkastning, dyspnoe, obstipation, diarré, immobilisering, tryksår etc. 10) Psykologiske forhold: angst, frygt, depression, stress, tab, sorg, nedsat koncentration, ændret kropsopfattelse, bekymring og ændringer i motivationen. Manglende information om sygdomsstatus, årsager til energitab, terapeutiske muligheder og forventninger til fremtiden. 11) Åndelige og eksistentielle forhold: Skyld, skam, afmagt, manglende mening og håb. Tanker om livet og døden. 12) Sociale forhold: Økonomi, familie, bolig, arbejde, isolation, ensomhed, ændringer i patientens sociale rolle. Samfundets og omgivelsernes reaktion. 13) Miljømæssige/kulturelle forhold: Hospitalsindlæggelse med deraf følgende ændringer i patientens vilkår, relateret til fysiske rammer, etc..
Symptomer: Flere undersøgelser viser at patientens oplevelse af trætheden og dens indflydelse på hverdagen ikke kommer tydeligt nok frem. Der er ligeledes et stort misforhold mellem, hvilken betydning patienten tillægger problemer relateret til træthed og hvad de professionelle samt de pårørende tror, der gør sig gældende. Træthed er det mest gængse problem hos cancerpatienter og forekommer hos 60-90% af patienterne. Graden af træthed deles op i: Tiredness (træthed). Fatique (udmattelse). Exhaution (udtømmelse). Dette påvirker patientens: Emotions (følelser). Thinking (evnen til at tænke). Muscles (muskler). How the body feels (hvordan føles kroppen). Interaction with others (sociale relationer). Trætheden medfører et stort dilemma og frustration for patienten. Det man gerne vil, det kan man ikke. Der er utallige symptomer på den patologiske træthed: Man føler sig tung i hovedet, svært ved at holde sig oprejst, hovedpine, stivhed i nakke og skuldre, spasmer i øjenlåg, tremor af læber, smerter/sammensnøring af brystkassen, svimmelhed, restless legs, kvalme, appetitløshed, åndenød, nedsat mimik, generel smerter, ændret døgnrytme, generel nedsat lyst, svaghed, energibrist, udmattelse, koncentrationsbesvær, angst, sorg, depression, nervøsitet, utålmodighed, nedsat selvværd, øget sårbarhed, nedsat engagement, opgivenhed, fortvivelse, uoverskuelighedsfølelse, motivationsbrist, nedsat mental tilstand. GENEREL NEDSAT AKTIVITET I FORHOLD TIL TIDLIGERE.
på Anker Fjord hospice Behandling/lindring af træthed: Behandling/lindring af underliggende årsager til træthed (fysiske og psykiske symptomer) 1) Behandle evt. smerter og depression 2) Behandle evt. infektion 3) Korrigere evt. skæve elektrolytter, hyperkalcæmi og dehydrering 4) Behandle evt. kvalme 5) Behandle evt. dyspnoe 6) Behandle evt. diarré 7) Behandle evt. anæmi 8) Behandle evt. søvnforstyrrelser/afhjælpe evt. angst 9) Reducere eller sep. ikke væsentlig medicin Direkte behandling/lindring af træthed omsorg for konsekvenserne af træthed Ikke farmakologiske behandlinger: 1. Prioritere ro 2. Planlægge og prioritere dagens aktiviteter 3. Balance mellem hvile og aktivitet. Sikre patienten optimal hvilestilling/lejring 4. Individuel døgnrytme og individuelle rutiner i hverdagen. Fordele arbejdet således at pt. skal forholde sig til så få ansatte som muligt og oplever kontinuitet i plejen. 5. Sætte realistiske og kortsigtede mål 6. Tilbyde hyppige små måltider og friske drikkevarer 7. Være opmærksom over for rum- og kropstemperatur 8. Tale om omstillingsevne og synliggøre succesoplevelser 9. Inddrage familie og evt. venner 10. Opretholde det sociale liv i det omfang kræfterne rækker søge balance mellem det, der gør pt. glad, og det, der er nødvendigt for pt.. Brug besøgskalender 11. Samtale om træthed som normalt forekommende ved sygdommen/livsfasen. Vigtigt også at informere de pårørende herom og om hvordan de som pårørende kan støtte. 12. Samtale om status og fremtid
13. Samtale om tab af evnen til - At sørge for sig selv eller andre - At engagere sig - At opretholde forbindelser - At opretholde samfundsroller - At koncentrere sig og huske - Kontrol 14. Skelne mellem om trætheden sætter begrænsninger for pt. eller letter pt. i at gå døden i møde. 15. Inddrage det tværfaglige team (læge, fysioterapeut, psykolog, præst og musikpædagog) idet trætheden er multidimensional. Alle faggrupper kan medvirke til lindring af trætheden. Ved god tværfaglig kommunikation forebygger vi, at vi trætter pt. unødigt. 16. Gøre brug af hjælpemidler/faciliteter, så som - Spabad - Tv, musikanlæg, musikpude, video og dvd (kan aflede og forhåbentlig give rare oplevelser) - Varmepakninger - Sanserum/væksthus - Motionsrum Farmakologisk behandling Kortikosteroider: Kan reducere træthed. Bivirkningerne er ikke ubetydelige! Præparater: Prednison/Prednisolon Betapred Solu-Medrol CNS-stimulerende midler: Psykostimulantia. Stoffet kan reducere sedation og kognitiv defekt hos pt., der er i behandling med opioider. Præparater: Amphetamin Methylphenidat (Ritalin) Modafinil (Modiodal)
Etiske overvejelser i forbindelse med symptomet træthed: Størsteparten af de patienter, der modtages på hospice, kommer til livets afslutning. De er mærkede af sygdom og har været igennem kortere eller længere forløb med undersøgelser og behandlinger. De ved, at der ikke længere kan tilbydes aktiv behandling. Der er søgt terminal bevilling, hvor det fremgår, at der er forventet kort levetid. De har undervejs oplevet tab af mange funktioner og oplever nu tab af hjem. De sociale relationer begrænser sig til de nærmeste. Åndelige og eksistentielle spørgsmål trænger sig på. Undersøgelser viser, at symptomet træthed hos 90-100 % af patienterne i den palliative fase angives at være et større problem end f.eks. symptomer som smerter, kvalme, dyspnoe, angst. Som udgangspunkt for pleje og omsorg er der brug for kendskab til patienten. En dækkende anamnese ved modtagelsen af patienten er et godt grundlag for det videre forløb. Ved modtagelsen på hospice er patienterne ofte yderst trætte efter transporten og er samtidig påvirkede af det at skulle flytte ind på hospice. Det betyder, at den første anamneseoptagelse måske må begrænses til nogle få spørgsmål og kræver stor indfølingsevne hos det modtagende personale. Balancen mellem at imødegå patientens ønske om at være i ro og samtidig få stillet de relevante spørgsmål og tilbyde fagligt velbegrundede forslag og ideer er en udfordring. Hvis ikke patienten respekteres, kan spørgsmål og tiltag i yderste konsekvens betyde overgreb og være med til at forstærke lidelsen. I nogle situationer vil det slet ikke være relevant at optage anamnese - herunder også træthedsanamnese. Pleje og behandling foregår på patientens præmisser med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Respekt for det enkelte menneskes integritet er fællesnævner i processen med at identificere problemstillinger. Vi kan ikke fratage patienterne den byrde, som trætheden er. Vi kan tilbyde den lindring, det er at blive set, hørt og respekteret som det menneske, han/hun er. Sikring af kontinuitet er væsentlig i forhold til at patienten ikke udsættes for de samme spørgsmål igen og igen. Patientens vaner og ritualer skal fremgå af hyppigt reviderede døgnrytmeplaner for at spare på patientens kræfter. Det er af stor betydning at få talt med familien og de allernærmeste om patientens træthed. Patienterne kan ofte føle stor skyld over, at de ikke magter besøgene og samtalerne, og de pårørende kan føle sig afvist og lukket ude. Hvis det er muligt kan der sammen med patienten findes en struktur, der giver plads til alle parter. For de fleste patienters vedkommende forværres helbredstilstanden over kortere eller længere tid, og det vil hele vejen være en vurdering og en afvejning sammen med patienten på hvilken måde, vi kan imødekomme trætheden. I den allersidste fase af livet kan trætheden betyde ro og lindring og bør derfor respekteres.
Litteraturliste: Bøger 1. Basisbog i sygepleje Suhr og Winther Munksgaard 2007 2. Sygeplejen i den palliative indsats Kirsten Halsskov Madsen og Lisbeth Due Madsen Munksgaard 3. Palliativ behandling og pleje Stein Kaasa(red.) Gyldendal 2004 4. Håndbog i palliativ medicin Per Sjøgren, Marianne Metz Mørch, Jørgen Eriksen Munksgaard 2002 Artikler/projekter 1. Behandling af fatigue (patologisk træthed) hos kræftpatienter med fokus på kræftpatienter i palliativ fase. Overlæge Lise Pedersen, Bispebjerg Hospital Ugeskrift for læger 2007, 169(44):3762 2. Fatigue in cancer patients A review of the litterature Karin Magnusson et al Vård i Norden 3/1998. Publ. No. 49Vol.18 No.3 PP 37-40
3. Social isolering ett omvårdnadsproblem hos cancerpatienter med fatigue Åsa Johansson et al Vård i Norden 4/2005.Publ.No.78 Vol.25 No. 4 PP60-63 4. Man laver ikke en skid og alligevel bliver man træt Kirsten Kopp Specialeafhandling Kandidatuddannelsen i sygepleje Vejle 1998 5. Hvordan opleves træthed af hospicepatienten? Om træthed i relation til hverdag, besøg, livskvalitet og døden Bente Solgaard m.fl. Diakonissstiftelsens Hospice September 2004 6. Træthed hos patienter med kræft Information og vejledning til patientens og patientens familie/venner om livets muligheder og begrænsninger med lidelsen træthed. Udarbejdet af sygeplejersker fra SIG Træthed/fatigue under FSK Juni 2008 7. Symptomatologi blandt patienter, der modtager palliativ indsats måling, forekomst og forløb. Overlæge Mogens Grønvold og afdelingslæge Lene Anette Sand Strömgren Ugeskrift for læger 169/44 29. oktober 2007
Træthedsguide: Føler du dig træt? Hvor træt er du? Ja Nej I gennemsnit over den sidste uge på en skala fra 0 10, hvor 0=slet ikke træt og 10=uendelig træt 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Hvor ofte føler du dig træt? Hele tiden Meget af tiden Noget af tiden Engang imellem Hvornår er du mest træt? Om morgenen Midt på dagen Om aftenen Om natten Har trætheden betydning for dig i hverdagen i forhold til: I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ikke relevant Vask/påklædning Gangfunktion Læse,se TV,føre samtale Kontakt til fam./venner Besøg
Er der noget der øger din træthed? Ja Nej Ved ikke Hvis ja, kan du beskrive, hvad der øger din træthed? Er der noget der letter din træthed? Ja Nej Ved ikke Hvis ja, kan du beskrive, hvad der letter din træthed? Kan vi hjælpe dig i forhold til din træthed? Ja Nej Ved ikke Hvis ja/måske, kan du evt. beskrive hvordan/på hvilke områder? Hvordan har du det med din træthed?