Fysioterapeutisk intervention i en Psykiatrisk Modtagelse Et praksisudviklingsprojekt Evalueringsrapport udarbejdet af: Birgit Linnet Clemmensen, Birthe Kingo Christensen & Jan Frandsen April 2016.
Resume Der er ikke nationalt eller internationalt dokumenterede erfaringer med fysioterapeutisk intervention i en Psykiatrisk Modtagelse. Formålet med praksisudviklingsprojektet er: At undersøge om det har en effekt og er relevant og meningsfuldt med fysioterapi i en Psykiatrisk Modtagelse. At udvikle det tværfaglige samarbejde i retning af en mere kropslig tilgang m.h.p. at styrke patientens mentale sundhed. Patienterne foretager en VAS scorer før og efter fysioterapeutisk intervention. Der laves kvalitative interviews med patienter, tværfagligt personale samt projektfysioterapeuter. I projektperioden modtager 72 patienter fysioterapi heraf oplever hovedparten en signifikant effekt af behandlingen. Patienterne oplever generelt, at det giver mening med fysioterapeutisk intervention i Psykiatrisk Modtagelse. Det tværfaglige personale giver udtryk for, at det har stor betydning at de qua fysioterapi har fået en bredere værktøjskasse til behandling af den akut dårlige psykiatriske patient. Fx som et alternativ eller supplement til den farmakologiske behandling. Projektfysioterapeuterne oplever at de med interventionen kan bidrage til at øge patienternes mentale sundhed gennem en kropslig tilgang. Fx i form af afledning fra negative tanker, nedsætte arousal niveau og mærke kroppen som en ressource. Projektet gennemføres fra 15.6-15.12 2015. I projektperioden tilknyttes 8 timers ugentlig fysioterapi til Psykiatrisk Modtagelse. Efter projektets afslutning er fysioterapi med 8 timer ugentligt blevet en fast del af den tværfaglige intervention i Psykiatrisk Modtagelse. Anbefalinger: Det er primært patienter med indre uro, anspændthed og tankemylder, der profiterer af fysioterapeutisk behandling. Det har betydning at behandlingen kan overføres til patientens hverdag i form af øvelser og mestringsstrategier. Det er vigtigt at videregive information om patientbehandling til det tværfaglige personale i M1 mhp opfølgning på behandlingen. Det kvalificerer patientforløbet, at information videregives til afsnits-fysioterapeut mhp opfølgning af den fysioterapeutiske intervention. Det kræver bred fysioterapeutisk erfaring at arbejde i Psykiatrisk Modtagelse mhp en hurtig og kompetent vurdering af patientens problemstilling. Link til artikel "Fysioterapi i Psykiatrisk Modtagelse" trykt i Danske Fysioterapeuter d. 27.4. 2016. https://fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-4-2016/fysioterapi-i-psykiatrisk-modtagelse/ 1
Indledning Projektet er et praksisudviklingsprojekt etableret i samarbejde mellem afdeling M, Fysioterapeutisk Ambulatorium MA5 og Psykiatrisk Modtagelse; Aarhus Universitetshospital, Risskov. Projektet er finansieret af Danske Fysioterapeuter med 143.000kr, og blev gennemført i perioden 15.6 2015-15.12 2015. Der blev i perioden tilknyttet 8 timers fysioterapi pr. uge til Psykiatrisk Modtagelse. Timerne blev primært varetaget af projektfysioterapeut Birthe Kingo Christensen. Baggrund Fysioterapeutisk Ambulatorium, MA5, Århus Universitetshospital Risskov tilbyder udredning og behandling til alle sengeafsnit, samt til alle henviste patienter tilknyttet psykiatriske ambulatorier. Psykiatriske Modtagelse på AUH, Risskov har, som det eneste afsnit, ikke tilknyttet fysioterapeuter. Der er foretaget en litteratursøgning som viser at der hverken nationalt eller internationalt er dokumenteret erfaringer med fysioterapeutisk intervention i en Psykiatrisk Modtagelse. Psykiatrisk Modtagelse (indtil 2011 benævnt Psykiatrisk Skadestue) består af en skadestuefunktion og et observations-afsnit (M1) med 10 senge, hvor patienter kan være indlagt i op til 48 timer. Indlæggelse i M1 er mhp en vurdering og efterfølgende ambulant opfølgning eller mhp visitation til andet sengeafsnit på AUH, Risskov. I Psykiatrisk Modtagelse er der ansat læger, sygeplejersker, sosu-assistenter og lægesekretærer. Den typiske patient i Psykiatrisk Modtagelsen er præget af følelsesmæssig frustration, som kan have udtryk i massive depressive, destruktive tanker og følelser fx. selvmordstanker, vrede, angst. Ofte er der samtidig kropslige symptomer eks. indre uro, anspændthed, rastløshed, smerter, hjertebanken og sansemæssige kropslige forstyrrelser. Projektets hypotese er, at det psykiatriske fysioterapeutiske speciale, i lighed med indsatsen i de øvrige afsnit, kan udvikle og kvalificere den tværfaglige intervention i Psykiatrisk Modtagelse. Et indledende feltbesøg i Psykiatrisk Modtagelse understøtter denne hypotese. Formål Det primære formål med projektet er: At undersøge om det har en effekt og er relevant og meningsfuldt med fysioterapi i en Psykiatrisk Modtagelse herunder at arbejde med en kropslig tilgang til den akut dårlige psykiatriske patient. 2
At udvikle det tværfaglige samarbejde omkring patienten i retning af en mere kropslig tilgang mhp at styrke patientens mentale sundhed. Projektets organisering Projektet er indtil 1.1. 2016 forankret i Fysioterapeutisk Ambulatorium, MA5. Århus Universitetshospital Risskov, under afdeling M. P.g.a. organisationsændringer er projektet efter 1.1. 2016 ledelsesmæssigt forankret under afdeling Q. Da Psykiatrisk Modtagelse fra 1.1 2016 overgår til afdeling P betragtes projektet i praksis som et fælles Q og P projekt. Projektansvarlig Overlæge Lisbet Uhrskov, M / Fra 1.1. 2016 overlæge Poul Erik Bucholtz, Q Projektledelse Projektleder Birgit Linnet Clemmensen, MA5/Q. Projektleder Jan Frandsen, MA5/P. Projektfysioterapeut Birthe Kingo Christensen, MA5/P. Følgegruppe Projektfysioterapeut Birthe Kingo Christensen. MA5/P. Ledende fysioterapeut, Jan Frandsen MA5/P. Klinisk underviser/udviklingsfysioterapeut, Birgit Linnet Clemmensen, MA5/Q. Afdelingssygeplejerske, Psykiatrisk Modtagelse, Hanne Bagge, M/P. Ledende overlæge, Psykiatrisk Modtagelse, Ulla Barthels, M/P. Etik Patienterne i praksisudviklingsprojektet bliver inden interventionen spurgt om de ønsker at deltage i projektet, herunder at modtage fysioterapeutisk behandling. Patienterne underskriver samtykkeerklæring mhp dataindsamling i forbindelse med projektet og evt. optagelse af kvalitativt interview. Projektet er anmeldt til datatilsynet med sagsnr. 1-16-02-66-16. Det tværfaglige personale i M1 og fysioterapeuten kan i samråd vurdere, at det af faglige grunde er uhensigtsmæssigt for patienten at deltage i projektet. Inklusionskriterier Inklusionskriterier: Patienter der modtages i Psykiatrisk Modtagelse, som ønsker at deltage i projektet, og vurderes at kunne indgå i et fysioterapeutisk tilbud. Metode og projektresultater I forbindelse med opstart af projektet udvikles et enkelt undersøgelses- og screeningsredskab. Formålet er at indhente oplysninger om: 3
Hvilke kropslige gener fylder for patienten her og nu. Hvilke erfaringer har patienten med kropslige mestringsstrategier. Hvordan er funktionsniveauet; fx i forhold til balance, søvn og sociale færdigheder. Ud fra disse oplysninger planlægges interventionen. Patienten tilkendegiver hvilket kropsligt symptom der skal interveneres på. Fakta om de inkluderede patienter sammenholdt med de indlagte patienter i projektperioden. Der er indsamlet baseline informationer om patienternes alder, køn, diagnose. Baseline informationerne indgår med henblik på at indsamle informationer om hvilke patienter, som modtager den fysioterapeutiske intervention. I projektperioden er 934 patienter i alt indlagt i M1, heraf deltager 72 patienter i projektet. Der interveneres udelukkende på M1 patienter. Tabel 1: Patienternes (N=72) fordeling i forhold til køn: Køn Deltager i projektet Indlagt i projektperioden kvinder 71% 49% Mænd 29% 51% I tabel 1 fremgår fordelingen af mænd og kvinder, som deltager i projektet samt den generelle fordeling af mænd og kvinder indlagt på M1 i projektperioden. Mandlige patienter er underrepræsenteret i projektet. Tabel 2: Patienternes (N=72) diagnostiske fordeling: Diagnose Antal patienter der deltager i projektet Antal patienter i procent Psykose (Afd.P) 15 21% 22% Affektiv (Afd.Q) 45 62% 56% Organiske lidelser 5 7% 21% (Afd.M) Uoplyst diagnose 7 10% 1% total 72 100% 100% Indlagt i projektperioden Af tabel 2 fremgår at hovedparten af de deltagende patienter har en affektiv eller psykose diagnose. 62% af patienterne har en affektiv og 21% har en psykose diagnose. Patienter med affektive og psykoselidelser er repræsentativ ift. diagnosefordelingen på indlagte patienter i projektperioden. Patienterne med organiske lidelser er underrepræsenteret ift. det generelle udsnit af denne patientgruppe indlagt i projektperioden. 4
Tabel 3: Patienternes(N=72) aldersmæssige fordeling: aldersgruppe Antal patienter der Deltager i projektet Antal patienter i procent <20 1 1% 4% 20-29 24 33% 26% 30-39 21 29% 19% 40-49 10 14% 19% 50-59 6 8% 18% 60-69 8 11% 9% 70-79 2 3% 5% 80-89 0 0% 1% total 72 100 100% Indlagt i projektperioden Af de patienter der er interveneret på er 62% af dem mellem 20-39 år. Dette er en lille overrepræsentation i forhold til den aldersmæssige fordeling på de indlagte patienter i projektperioden. Patienter mellem 50-59 år er generelt underrepræsenterede. Projektresultater - kvantitative data VAS scorer før og efter fysioterapeutisk intervention Patienterne foretager en effektmåling på en VAS scorer før/efter den fysioterapeutiske intervention. VAS scoren er foretaget på baggrund af det kropslige symptom, som fylder mest for patienten. Flowchart: N=72 patienter N=60 Foretager VAS scoring N= 12 Foretager ikke VAS scoring N=4 Svarer ikke pgr ambivalens N = 8 Subjektiv positiv effekt N=56 Positiv effekt N= 2 Ingen effekt N= 2 Negativ effekt 5
Af de 72 deltagende patienter foretager 60 en VAS score på effekt før og efter interventionen. Af flowchartet fremgår at 56 af de 60 patienter oplever en bedring i forhold til de kropslige gener, der er scoret på. For 2 deltagere har tilstanden været uændret og 2 patienter oplever minimal forværring af symptomet. Af de 12 patienter, som ikke foretager en VAS score, giver 8 patienter udtryk for en positiv effekt i form af mere ro og afledning fra negative tanker. 4 patienter er ikke i stand til svare på effekten af interventionen pga. ambivalens. Tabel 4: Patienternes(N=60) gennemsnitlige VAS score før/efter interventionen: Score VAS før 6.995 VAS efter 4.023 Difference 2.972 Mean/gennemsnit Den gennemsnitlige difference er på 2,97, hvilket anses som en væsentlig forbedring af patientens kropslige symptom. Udregnet i forhold til en P værdi er effekten af den fysioterapeutiske behandling signifikant (P < 0,000). Tabel 5:Patienternes(N=60) kropslige symptomer, som der interveneres på: Vigtigste kropslige symptom frekvens Procent kropslig uvirkelighedsfølelse 3 5% tankemylder 6 10% motorisk rastløshed 8 13% angst 3 5% anspændthed 12 20% indre uro 23 39% andet 5 8% Total 60 100% Tabel 5 viser at det primært er indre uro og anspændthed som patienterne ønsker intervention i forhold til. Det er vores erfaring, at mange af de kropslige symptomer i tabellen kan relateres til angst, da der er mange patienter, som giver udtryk for en angstproblematik. Dette afspejles ikke i tabellen hvor det kun er 5% som giver udtryk for angst som det vigtigste symptom. 6
Projektresultater Kvalitative data Patienternes oplevelse af fysioterapi i Psykiatrisk Modtagelse. Dataindsamling er baseret på: De 72 patienter der umiddelbart efter interventionen har bidraget med deres subjektive oplevelse af at modtage fysioterapi. Kvalitative interviews med 4 patienter mhp. at få et uddybet patientperspektiv på oplevelsen af den fysioterapeutiske intervention. De 4 interviews er lavet i forlængelse af patienternes indlæggelse i M1, hvor der benyttes en kort standardiseret interviewguide. Interviewene er foretaget af en ikke behandlende fysioterapeut og er transskriberede og tematiserede. Følgende sammenfatning er uddrag af interviews og subjektive oplevelser. Mere ro i kroppen Mange patienter oplever at interventionen giver en umiddelbar ro i kroppen. Flere nævner at dette også har indflydelse på nattesøvnen. Jeg bliver meget mere rolig og kan mærke mig selv, og det betyder, at jeg sover bedre. Det har stor betydning for min krops stress-niveau. I stedet for beroligende medicin, fik jeg fysioterapi og blev faktisk i stand til at skabe ro omkring mig selv... Afledning fra negative tanker og tankemylder En del patienter nævner at behandlingen har effekt på negative tanker, selvmordstanker og/eller tankemylder. Det er godt at få et frikvarter fra selvmordstankerne, jeg kom hjem til mig selv.... Overlevering til samarbejdspartnere I forbindelse med overflytning til andet sengeafsnit gør flere patienter opmærksom på vigtigheden af overlevering af den fysioterapeutiske indsats og giver derved udtryk for et ønske om at blive fastholdt i konstruktive kropslige strategier. Kan du skrive det ned vi har talt om, så jeg ikke behøver at gentage det, når jeg kommer på sengeafsnittet. Overførbarhed til hverdagen Flere patienter ønsker at få et lille øvelsesprogram med hjem ex. angsthåndteringsteknikker, mobiliserende øvelser eller en lydfil med afspændingsøvelser. 7
Jeg er glad for at fysioterapeuten sender mig en lydfil, ellers kunne jeg lynhurtigt glemme det, når jeg kommer hjem til mig selv. Brug af fysioterapiens øvrige tilbud Nogle patienter bliver opmærksomme på, at der er mulighed for at benytte fysioterapeutiske tilbud, hvis de er eller bliver tilknyttet behandlingspsykiatrien. Flere deltager i Mild Bevægelse, Afspænding eller i Træningscenteret, mens de er indlagt i M1....information om de øvrige fysioterapi-tilbud var ny viden for mig. Det vil jeg gøre brug af. Tro på, at der er noget at gøre kropsligt selfefficacy Nogle patienter, bliver overraskede over, at der er noget at gøre (kropsligt) når de er i en akut dårlig periode. Jeg bliver tung i kroppen på den gode måde og spænder ikke så meget i ryggen. Jeg havde ikke troet, at jeg skulle opnå sådan en god fornemmelse i kroppen i dag.. Fysioterapeutisk relevans i Psykiatrisk Modtagelse Flere patienter bliver positivt overraskede over, at der er mulighed for at modtage behandling med en kropslig tilgang i M1. Det har været rart at tale med én om det rent fysiske/kropslige og ikke kun om hallucinationerne. En af patienter, som har erfaring med psykiatrisk fysioterapi, giver udtryk for at det er særligt meningsfuldt med fysioterapi i Modtagelsen. Jeg tror faktisk at det for mig, har været det sted (Psykiatrisk Modtagelse) hvor jeg har haft mest brug for fysioterapi, når man er i så kritisk en fase M1 personalets erfaring med fysioterapi i Psykiatrisk Modtagelse. Dataindsamling er baseret på: Fokusgruppe interview med 4 tværfaglige personaler fra Psykiatrisk Modtagelse. 3 sygeplejerske og 1 overlæge. Interviewet er transskriberet og behandlet i overordnede temaer. Interviewet er foretaget af ikke behandlende fysioterapeut. Fokus er på patientudbytte samt det tværfaglige samarbejde. Bredde i patientbehandlingen Det tværfaglige personale i fokusgruppe interviewet har en oplevelse af at have fået en bredere værktøjskasse, herunder et mere nuanceret tilbud til patienterne i M1. 8
De patienter der er motorisk urolige, angstprægede eller har søvnproblemer, hvordan afhjælper vi dem?..i de situationer har vi haft gavn af at bruge fyssen. Deltagerne giver udtryk for, at der netop, i den helt akutte fase kan være behov for flere interventionsmuligheder udover det farmakologiske. Netop i akut-psykiatrien er det relevant at have et bredere behandlingstilbud, der sætter fokus på andet end blot den medicinske behandling og samtalebehandling...det er yderst relevant for mange af vores patienter. Nødvendigt med hurtig opstart Der bliver i interviewet talt om, at hurtig igangsættelse af interventionen er en forudsætning for en effektiv patientbehandling, da patienterne i Modtagelsen er indlagt kort tid....det er jo noget vi kan tilbyde allerede om en halv time, ikke først om flere dage...det bliver patienterne glædeligt overraskede over. Deltagerne giver udtryk for, at det er en forudsætning at det er en erfaren fysioterapeut, som er tilknyttet M1. Mestringsstrategier til patienten - Empowerment Mestring og hvad patienten selv kan gøre, berøres flere gange under interviewet. Deltagerne understreger, at det er ønskeligt at kunne inducere en form for tro på, at der er handlemuligheder i de akut dårlige perioder. hvis vi kan sende patienterne hjem med en fornuftig plan, som ikke kun handler om at vente på at medicinen skal virke, men planen også handler om at stå op om morgenen, daglige gåture eller anden motion...noget patienten selv kan arbejde med... Det giver god mening. Forebygge indlæggelser Personalet berører flere gange, om en kropslige tilgang kan være med til at forebygge og/eller reducere antallet af indlæggelser. Jeg troede at patienten skulle indlægges, men så snakkede hun med fyssen, der siger vi kan prøve at gøre sådan og sådan. Hvis der så i øvrigt er en fornuftig lægefaglig intervention, så kan de måske alligevel tage hjem. Tværfagligt samarbejde kan støtte op om patientbehandlingen. Personalet taler om vigtigheden af det tværfaglige samarbejde på flere planer. Dels at fysioterapeuten arbejder direkte sammen med personalet i M1, dels samarbejdet med de øvrige fysioterapeuter, sengeafsnit og ambulatorier....det har været godt at kunne diskutere handlingstiltag og symptombillede med fyssen.. 9
Deltagerne påpeger vigtigheden af at de kan følge op på de tiltag, som fysioterapeuten har sat i værk....vi har også oplevet, at hun har lært os noget fagligt omkring en skala, smertebehandling og lejring... Det har været godt, når der er sendt en plan med ned på sengeafsnittet, så de ved hvad de evt. kan arbejde videre med... Patienternes respons på behandlingen Personalet giver udtryk for at de generelt oplever en ændring i adfærd efter den fysioterapeutiske behandling....helt mimikfattig patient, som bare sad derinde og var helt ubevægelig...bagefter var hun meget mere afslappet, og havde fået farve i kinderne.... Organisering og rammer Personalet diskuterer hvordan fysioterapeuten bedst muligt tilknyttes M1. Der er divergerende ønsker ift. dette....det ville være godt, hvis der var én hver dag, så man kan man planlægge efter det....tavlemødet om morgenen, det er et godt sted...så kan hun også selv være med til at byde ind og vi kan også byde ind....jeg synes det giver god mening i aftenvagten, for der er der god tid, ingen visitationssamtaler...godt for de urolige patienter, der måske har svært ved at falde til ro og falde i søvn....jeg tænker i dagtimerne og så må det gives videre, så aftenvagterne evt. kan følge op. Specifik patientgruppe profiterer af behandlingen I interviewet nævnes, at kvindelige patienter med personlighedsforstyrrelse eller angstsymptomer især har gavn af interventionen....fordi disse patienter har så svært ved at rumme og mærke kroppen. Behov for øget fokus Deltagerne diskuterer om det kan give mening at intervenere ift. skadestuepatienterne. Der tales bl.a. om lokaleforhold. Mange af vores patienter bliver sendt hjem uden at have en overnatning i M1 -de kunne have god gavn af at snakke med en fysioterapeut. Nogle gange venter skadestue patienterne i 3-4 timer og bliver mere og mere urolige og angste... Personalet giver udtryk for, at fysioterapeuten i højere grad kan spille en rolle ift. sparring om somatisk udredning og behandling. 10
Projektfysioterapeuternes erfaringer fra Psykiatrisk Modtagelse Dataindsamling er baseret på: Kvalitative interviews af projektfysioterapeuterne. Interviewene er lavet i forbindelse med et fysioterapeutisk bachelorprojekt. Logbog ført af projektfysioterapeuterne med henblik på at indsamle data vedrørende erfaringer med at intervenere i M1. Projektfysioterapeuternes erfaringer er overordnet, at det giver god mening at arbejde med en fysioterapeutisk, herunder kropslig tilgang til patienterne i Psykiatrisk Modtagelse. Hvilke kropslige symptomer giver det mening at arbejde med Fysioterapeuterne erfarer undervejs i projektet, hvilke kropslige symptomer hos patienterne der kan lindres mhp. at fremme patientens mentale sundhed. Patienternes gener er træthed, smerter, indre uro, motorisk rastløshed, anspændthed, søvnproblemer, udflydende fornemmelse og typiske angst symptomer som hjertebanken, øget respiration m.m.. Vigtigt at patienterne får nogle mestringsstrategier Fysioterapeuterne i Psykiatrisk Modtagelse arbejder primært med angsthåndterings teknikker, psykoedukation, søvnhygiejne, samlende og afgrænsende massage, vejrtrækningsøvelser, afspænding, kropsbevidsthedstræning samt somatisk fysioterapi. Der bliver i begrænset omfang interveneret med superviseret fysisk aktivitet, evt. udleveres en tilpasset træningsplan. Vi kan hjælpe dem til at få en oplevelse og forståelse af sammenhæng mellem nogle af de kropslige symptomer, som de kommer med og give dem redskaber til at arbejde med det. I Psykiatrisk Modtagelse ser fysioterapeuten som oftest kun patienten en enkelt gang, hvilket har en betydning for valg af intervention. I skadestuen går vi efter et resultat her og nu, for at de kan få noget med hjem og bruge det altså få nogle mestringsstrategier. En ny dimension til patientbehandlingen i M1 Fysioterapeuterne oplever at de kan tilføje en ny dimension til behandlingen i Modtagelsen. Vi kan tilføre den kropslige tilgang være med til at udvide den værktøjskasse man har i forhold til at behandle patienter i M1. Fysioterapeuterne oplever at en kropslig intervention kan medvirke til at kvalificere det øvrige personales arbejde med patienten. hvis vi kan få dem til at mærke kroppen, aflede dem lidt fra tankerne eller nedsætte arousal og dermed øge patientens mentaliseringsevne. Dette kan kvalificere den samtale de har med sygeplejerske eller læge efterfølgende, og så tænker vi jo, at det kan gøre en forskel. 11
Figur 1: Fysioterapeutens rolle og tilgang til den akut dårlige patient i Psykiatrisk Modtagelse. Kropsbevidsthed, psykoedukation, afspænding,søvnhyiejne etc. lindre kropslige gener Overlevering af fysioterapeutisk behandlingstiltag til samarbejdspartner Fysioterapeutens rolle i Psykiatrisk Modtagelse Ved udskrivelse give patienten mestringsstrategier med hjem kropslig tilgang medvirker til at udvide den tværfaglige værkstøjskasse Patientscreening vurdere pt s kropslige ressourcer og begrænsninger Konklusion I projektperioden modtager 72 patienter fysioterapi heraf oplever hovedparten en signifikant effekt af behandlingen. Patienterne oplever generelt, at det giver mening med fysioterapeutisk intervention i Psykiatrisk Modtagelse. Interventionen består primært af øvelser til at mindske kropslig uro, tankemylder og uvirkelighedsfornemmelse, instruktion i angsthåndteringsteknikker, afledning fra negative tanker og somatisk behandling. Nogle patienter bliver overraskede over, at der er noget at gøre kropsligt i en akut dårlig periode. Patienterne understreger vigtigheden af at interventionen kan overføres til deres hverdag, fx. i form af en lydfil eller hjemmeøvelser. Desuden er det vigtigt, at der sker en overlevering til samarbejdspartnere mhp opfølgning af behandlingen. 12
Det tværfaglige personale giver udtryk for, at det har stor betydning, at de qua fysioterapi har fået en bredere værktøjskasse til behandling af den akut dårlige psykiatriske patient fx som et alternativ eller supplement til den farmakologiske behandling. Projektfysioterapeuterne oplever, at de med interventionen kan bidrage til at øge patienternes mentale sundhed gennem en kropslig tilgang. Fx i form af afledning fra negative tanker, nedsætte arousal niveau, øget mentaliseringsevne, samt mærke kroppen som en ressource. Mandlige patienter, patienter med organiske lidelser og patienter i aldersgruppen 50-59 år er underrepræsenterede i projektet sammenlignet med patienter indlagt i projektperioden. Dette giver fremadrettet anledning til et øget fokus på disse grupper. Overordnet tyder projektresultaterne på, at en fysioterapeutisk intervention kan kvalificere patientbehandlingen i Psykiatrisk Modtagelse. Perspektivering I projektet bliver der udelukkende interveneret ift. patienter indlagt i M1. Personalet i M1 giver udtryk for, at de også ser et potentiale i forhold til at intervenere på skadestuepatienterne. Et tilsvarende projekt i Psykiatriske Modtagelse, hvor der primært interveneres på skadestuepatienter, vil derfor være relevant. Erfaringerne fra dette projekt vil med fordel kunne ind tænkes i et fremtidig skadestueprojekt. I den forbindelse er det vigtig at afklare lokalemæssige forhold, som kan understøtte denne intervention, da mangel på behandlingslokale var en medvirkende årsag til den begrænsede fokus på skadestuepatienterne. Det tværfagligt personale efterlyser undervisning i konkrete redskaber, så de kan følge op på den fysioterapeutiske intervention. Man kan derfor overveje sidemandsoplæring og undervisning i den fremtidige tværfaglige indsats. Efter projekt afslutning er der tilknyttet 8 timers fysioterapi ugentlig fordelt på 2 dage i Psykiatrisk Modtagelse. Personalet i M1 giver udtryk for, at daglig tilknytning af fysioterapi vil være relevant. 13