GAMMELMOSE I VANGEDE

Fredningsforslag for GAMMELMOSE I VANGEDE Gentofte Kommune Februar 2007 Eforatet for Gammelmosen, Institut for Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Danmarks Naturfredningsforening

Eforatet for Gammelmosen Institut for Økologi, Faggruppe Botanik Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Rolighedsvej 21, 1958 Frederiksberg C. J.nr. Ref. Johannes Kollmann, jok@ku.life.dk Kristine Kjørup Rasmussen, kkr@ku.life.dk Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Arkiv nr. 844-101994. Ref.: Jørgen M. Hansen, jh@dn.dk Fredningsnævnet for København Fremtidsvej 1 2860 Søborg Dato: 5. februar 2007 Fredningsforslag for Gammelmosen i Vangede I henhold til naturbeskyttelseslovens 33 fremsender Danmarks Naturfredningsforening hermed forslag om fredning af Gammelmosen i Vangede, Gentofte Kommune. Fredningen omfatter matrikel 31a og 2f, Vangede By, der ejes af Videnskabsministeriet ved Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet (tidligere Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole). Desuden omfattes et mindre areal af matrikel 31f, Vangede By, som tidligere ejedes af Københavns Amt, nu Gentofte kommune. Fredningsarealet er i alt 20,94 hektar. Der henvises til medfølgende lodsejerliste og fredningskort. Under hensyn til arealets særlige frednings- og forskningshistorie er forslaget udarbejdet i samarbejde med Eforatet for Gammelmosen, som forvalter mosen for Videnskabsministeriet og styrer forskningen i mosen. Der tages forbehold for at der under sagens behandling kan ske matrikulær berigtigelse af arealer, som i forbindelse med Vejdirektoratets udbygning af Motorring III fraskilles Gammelmosens nordlige skovbryn og inddrages i vejarealet. Med skrivelse af 9.11.2006 er udkast til fredningsforslag fremsendt i budgethøring hos de myndigheder, der efter loven kan rejse fredningssag. De modtagne udtalelser fremsendes sammen med nærværende forslag. Med venlig hilsen, Johannes Kollmann, Lektor, Efor for Gammelmosen Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Jørgen M. Hansen Natur- og kulturmedarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2

INDHOLDSFORTEGNELSE: SIDE 1. Baggrunden for forslaget 5 2. Fredningsforslagets afgrænsning 6 3. Den første fredning 6 Eforatet for Gammelmosen 7 4. Hvad er en højmose? 8 5. Gammelmosens nyere historie 10 6. Gammelmosens flora og fauna 11 7. Indvandring af planter 12 8. En truet naturtype 13 9. Bynært rekreativt område 13 10. Generel planlægning og beskyttelse 14 11. Forholdet til international naturbeskyttelse 15 12. Forslag til fredningsbestemmelser 16 13. Vurdering af fredningserstatning 18 14. Udvalgt litteratur 18 BILAGSFORTEGNELSE: Bilag 1 Areal- og lodsejerliste Bilag 2 Transskription af Kongelig Resolution fra 1844 Bilag 3 Bekendtgørelsesfredning efter Naturfredningsloven 18. februar 1918 Bilag 4 Høringssvar fra Københavns Amt Bilag 5 Høringssvar fra Skov- og Naturstyrelsen Kortbilag 1 Kortbilag 2 Kortbilag 3 Kortbilag 4 Fredningskort i 1:4000 og oversigtskort i 1:25.000 Gammelmosen angivet på høje målebordsblade i 1800-tallet Opmåling af Gammelmosen foretaget 1912 af Landbohøjskolen Gammelmosen anno 2005 med angivelse af invasive arter Forsidefoto: Tørvemos (Sphagnum fallax) i Gammelmosen (Foto: Michael Stoltze, december 2006). 3

Figur 1. Gammelmosen omkring 1920 set fra nord mod syd. Endnu er mosen ikke sprunget i skov. Smalbladet Kæruld i forgrunden. I horisonten skimtes den gamle højspændingsmast. De høje træer bag masten vokser på en ø af mineraljord i mosen (Foto: Gammelmose-arkivet). Figur 2. Ortofoto anno 2002. Den selvsåede skov i selve højmosen står nu tæt, mest bevokset med birk og skovfyr. Trækronerne i randzonen er mere markante, det er selvsået bøg. Dog er bøg skovet mod nord i sommeren 2005 hvor Vejdirektoratet skar en strimmel af mosen til arbejdsareal og udvidelse af motorvejen. Tracéet for højspændingsledningen skiller sig ud fordi der ikke må være skovbevoksning under ledningerne. Men master og ledningerne blev nedtaget i 2006 og ledningen kabellagt i den nordlige del af mosen (Foto: Københavns Amts hjemmeside). 4

Forslag til fredning af Gammelmosen 1. Baggrunden for forslaget Gammelmosen er et af Storkøbenhavns mest specielle naturområder. En skovmose kun 20 km fra Rådhuspladsen (Figur 2). Mosearealet er omtrent kvadratisk og omgivet af en lagg-zone samt en smal stribe randskov som dog nogle steder er helt væk. Lagg-zonen er en smal og ofte sumpet bræmme der afgrænser mosen fra den omgivende løvskov på mineraljord, se side 8. Lagg-zone og randskov udgør skønsmæssigt 3 hektar af det samlede areal på ca. 21 hektar. Som andre af Danmarks moser ikke mindst Store- og Lille Vildmose i Nordjylland rummer Gammelmosen store naturværdier. I dag fremtræder Gammelmosen som en næringsfattig skovmose og mosen har stor naturvidenskabelig, forskningsmæssig og fredningshistorisk betydning. Det skyldes følgende forhold: 1) mosen var genstand for landets ældste naturvidenskabelige fredning og har derfor ligget urørt i mere end 160 år, 2) moser er en truet naturtype i Danmark og det øvrige Europa, 3) den bynære beliggenhed gør mosen til såvel et grønt åndehul som et vigtigt naturvidenskabeligt reference- og forskningsområde. Fredningsforslaget er en opdatering og præcisering af Danmarks ældste naturvidenskabelige fredning fra 1844 (Kongelig Resolution, se Figur 3 og Bilag 2) og fredningen fra 1918 (Ministeriel bekendtgørelse, se Bilag 3). Sidstnævnte er stadig gældende. Forslaget er baseret på den nugældende naturbeskyttelseslov samt ny viden om området og moser generelt. Formålet med en revideret fredning af Gammelmosen er at opnå den bedst mulige sikring af mosens naturværdier og videnskabelige forskningsmuligheder samtidig med at der åbnes for formidling og offentlighedens oplevelse af mosens specielle naturtype. Det vurderes, at med en opdateret naturfredning med formålsbeskrivelse og bestemmelser efter nutidige principper, vil mosen være bedre sikret for fremtiden. Dette gælder såvel påvirkningen fra de omgivende, bebyggede arealer, eventuelle fremtidige ønsker om at inddrage mosen i anden arealanvendelse og projekter som indebærer placering af bygningsanlæg, infrastrukturelle tekniske anlæg og lignende i naturområdet. Med de to gamle fredningsbestemmelser var mosen lukket for offentligheden. Ved den første fredning skete dette for at lade mosen i fred efter at den havde været hærget af tørvegravning, færdsel, græsning m.v. I stedet skulle der foregå videnskabelige undersøgelser af højmosers evne til at regenerere sig efter tørvegravning. I 1918, året efter at landets første naturbeskyttelseslov var trådt i kraft, blev mosens fredning ajourført gennem ovennævnte bekendtgørelse. Her blev al tørvegravning, mosindsamling, bærplukning, afgræsning og deslige, samt al færdsel forbudt alle og enhver, hvem særlig tilladelse fra Veterinær- og Landbohøjskolen ikke er givet. For at sikre det historiske forskningsprojekt og den sårbare natur i den centrale del af mosen er det fortsat ikke ønskeligt i fuldt omfang at åbne for offentlig adgang efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Men fredede områder i Danmark har i høj grad også til formål styrke naturoplevelse og rekreative interesser. Derfor lægger det aktuelle forslag op til en ajourføring af mulighederne for at opleve Gammelmosens særprægede natur. Der foreslås udlagt en vandre- og cykelsti i Gammelmosens randzone samt frem til et udsigtspunkt i den centrale del af mosen, ligesom der gives mulighed for at opsætte information, bænke m. v. i forbindelse med stien. Der henvises til fredningskortet. 5

Fredningsforslaget er udarbejdet af Faggruppe for Botanik ved Institut for Økologi ved den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu Københavns Universitet) i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening som den formelle sagsrejser i henhold til naturbeskyttelsesloven. Administrationen af det naturfredede område har siden 1886 været henlagt til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Landbohøjskolens arbejde er støttet økonomisk fra Aage V. Jensens Fonde. 2. Fredningsforslagets afgrænsning Fredningsforslaget omfatter matrikel 31a og 2f der ejes af Videnskabsministeriet. Yderligere ønskes en del af matrikel 31f, som ejes af Gentofte kommune, omfattet af fredningen. Se lodsejerlisten Bilag 1. Fredningsforslaget omfatter iflg. Kort- og Matrikelstyrelsens oplysninger pr. 21.02.2006 ca. 21 hektar. Imidlertid udvider Vejdirektoratet for tiden Motorring III ifølge anlægslov herom. Derved er en strækning på omkring 2 hektar i Gammelmosens nordlige del blevet inddraget i motorvejen ligesom matrikel 31f muligvis i sin helhed er blevet til vejareal. Der tages derfor forbehold for matrikulær berigtigelse under sagens behandling, formentlig i løbet af 2007. Mod nord afgrænses området som nævnt af Motorring III, mod øst af industrianlæg samt institutionen Vangede Huse og eksisterende hegn. Mod syd afgrænses området af den asfalterede interne vej Kellersvej og mod vest af institutionen Lillemosegård og grusvejen, der fører langs mosen til institutionens værksteder. Se fredningskortet, Kortbilag 1. Figur 3. Originaldokumentet til Kong Christian den VIIIs kongelige resolution for Gammelmosen, Danmarks første naturvidenskabelige fredning, dateret 28. februar 1844, findes på Rigsarkivet. Den transkriberede tekst gengives som Bilag 2 til fredningsforslaget. 3. Den første fredning I begyndelsen af 1800-tallet hørte Gammelmosen i Vangede til Bernstorff Gods. Den havde i mange år været anvendt til tørvegravning og blandt andet leveret brændsel til Københavns energihungrende befolkning. Da tørven var ved at være opbrugt i Gammelmosen såvel som i mange andre af landets moser bestemte kong Christian den VIII ved kongelig resolution, at Gammelmosen i Vangede skulle fredes. Formålet med fredningen af den næsten helt afgravede højmose var, at man ville lade mosen uforstyrret for at kunne studere tørvemossernes og de øvrige plantearters genvækst. Derved håbede man at få bedre viden om hvordan andre tørvemoser bedst skulle behandles for at en tørveproduktion kunne blive så stor som muligt. Det var således i høj grad økonomiske hensyn der var medvirkende til fredningen. 6

Kort efter vedtagelsen af Danmarks første naturfredningslov i 1917 bestemte Justitsministeriet efter indstilling fra Naturfredningsrådet at den gamle kongelige forordning om Gammelmosens beskyttelse skulle suppleres med en fredning efter den nye lov. Med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 18. februar 1918 fastsattes så den nugældende fredning, som imidlertid ikke er tinglyst på arealet. Fredningens væsentligste indhold er forbud mod tørvegravning, mosindsamling, bærplukning, afgræsning og deslige, samt forbud mod færdsel som ikke er tilladt af ejeren. Se Bilag 1. Det nærmere formål med bestemmelserne i den kongelige resolution, at følge og dokumentere den naturvidenskabelige udvikling af en højmose, er ikke anført. Det må antages, at denne er nærmere beskrevet i Naturfredningsrådets indstilling, der var baggrunden for Justitsministeriets initiativ. Forvaltning og forskning i Gammelmosen har som nævnt siden 1884 været henlagt til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), der blev oprettet i 1858 som et selvstændigt erhvervsrettet universitet med de danske naturressourcer som udgangspunkt. Eforatet for Gammelmosen blev oprettet til dette formål. Eforen for Gammelmosen har siden da været udpeget blandt de botaniske forskere ved KVL. Fra 1. januar 2007 er KVL fusioneret med Københavns Universitet som et fakultet med den officielle betegnelse Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer. Eforatet for Gammelmosen - også et stykke kulturhistorie Den første efor for Gammelmosen blev udnævnt i 1886 da forvaltningen af de videnskabelige undersøgelser i mosen blev henlagt til Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. En Efor er gammel (oldgræsk) betegnelse for en forstander, dvs. en der overvåger at bestemmelser overholdes - en tilsynsførende. I øvrigt bruges betegnelsen i dag vel kun om forstanderen på nogle af vore gamle studenterkollegier. For Gammelmosen gjaldt det oprindeligt ansvaret for at overvåge udviklingen i tørvetilvæksten, som var kongens hovedinteresse, og i øvrigt påse at fredningsbestemmelserne blev overholdt. En række botanikere har i tidens løb beklædt stillingen som Efor for Gammelmosen. Siden 1942 har der været to eforer: en botaniker og en forstkandidat fra Landbohøjskolens Arboret. Rækken af eforer fortjener at blive nævnt: Botanikere E. Rostrup (1886-1907) Kølpin Ravn (1907-1919) C.H. Ostenfeld (1919-1923) A. Mentz (1923-1938) Kaj Gram (1938-1961) Valdemar Mikkelsen (1961-1984 og i øvrigt Danmarks Naturfredningsforenings præsident 1964-1984) Jørgen Jensen (1984-2004) Johannes Kollmann (2005-) Arboretet C. Syrach Larsen (1942-1967) Bent Søegaard (1967-1990) Søren Ødum (1990-1999) Hans Roulund (1999-2003) Erik O. Kjær (2003- ) 7

4. Hvad er en højmose? Højmoser udgør en meget speciel naturtype. Den er karakteriseret ved et bunddække domineret af tørvemosser (se forsidefoto). Mosserne har ingen rødder og optager vand og næring direkte gennem bladene. Deres kemi gør omgivelserne ekstremt sure og næringsfattige samtidig med at de optager vand som en svamp. Det skaber et vækstmiljø som kun få særligt tilpassede plante- og dyrearter kan overleve i og vegetationen i højmoser er derfor generelt artsfattig, men særegen. Mange af de karakteristiske plantearter er særligt tilpassede det specielle miljø ved at være stedsegrønne eller kødædende (se Tabel 1). I Gammelmosen findes kun nogle af disse arter, hvoraf Rosmarin-Lyng (Figur 4) og Tranebær (Figur 8) er værd at nævne, da de er i generel tilbagegang i Danmark og sjældne i Østdanmark. Figur 4. Rosmarin-Lyng (Andromeda polifolia) - en af mosens smukkeste planter med klokkeformede lyserøde blomster og stedsegrønne grålige blade (Ross-Craig, 1969). Tørvemosserne vokser opad i en uendelighed, imens de nedre dele gradvist dør og bliver til tørv. Tørven omfatter også døde plantedele fra mosens andre plantearter. Resultatet bliver en stor hvælvet mospude omgivet af en skrånende rand-zone og en såkaldt laggzone, hvor grundvandet kommer frem til overfladen og tilfører næring til en mere frodig sump-vegetation (Figur 5). Den med tiden komprimerede tørv danner en barriere til grundvandet og den hvælvede højmose modtager derfor kun vand og næring fra nedbøren. Højmosefladen viser i større eller mindre grad en karakteristisk tue-hølje struktur, hvor de tørrere tuer huser forskellige arter fra de ofte vandfyldte høljer (fordybninger i overfladen). Denne struktur er sjælden i de østdanske højmoser, men den forekommer af og til kunstigt betinget af datidens tørvegravning, hvor tørvegravene kan ligne store høljer. Dette kan blandt andet ses i Gammelmosen. Figur 5. Skematisk figur af højmose dannet ved tilgroning af istidssø. Tallene refererer til forskellige stadier af aflejringer (1, sømudder; 2, Tagrør-tørv; 3, Halvgræs-tørv; 4, Elle-tørv; 5 og 6 Sphagnum-tørv (efter Strasburger, 2002). Højmoserne i Danmark er typisk dannet ved opfyldning af søer dannet i sidste istid for ca. 10.000 år siden. Oven på det blålige istidsler, som oprindeligt udgjorde søbunden, er der med tiden aflejret lag af organisk materiale som først består af søplanter senere af tørvemos og andre højmoseplanter. Dannelsen af tørvemoser kræver et køligt og fugtigt klima. Det er derfor en naturtype som i Europa er mest udbredt i Skandinavien (Figur 6). 8

Figur 6. Udbredelsen af forskellige mosetyper i Europa. Den brede skråsignatur angiver højmoser af typen som ses i Figur 5 (efter Klohn og Windhorst 2000). I historisk tid var moser en vigtig energikilde. Der blev gravet tørv til brændsel på gårdene og i 1800 og 1900-tallet også til lejligheder og fabrikker i storbyen. Om foråret, når markerne var tilsåede, måtte landbefolkningen i gang med gravearbejdet i moserne. Tørven blev stablet og lufttørret (Figur 7) og derefter fragtet hjem eller på markedet, hvor den blev solgt. Således tømtes mange af Danmarks moser, men der graves stadig tørv i nogle jyske højmoser til brug i plantemedier (fx de store Sphagnum-sække, vi finder til salg i planteskolerne). Figur 7. Der stables klyner af tørv som er gravet ud af mosen og nu skal tørre i luften (efter Schmidt 1948). Højmosers struktur og dynamik er et traditionelt og aktuelt forskningsområde, men trods dette endnu ikke forstået til bunds. Naturtypen bliver ofte opfattet som et klimaks-stadie, men alligevel udsættes mange af Europas højmoser for en eller anden form for naturpleje for at hindre tilgroning. Skyldes denne udvikling klimaforandringer eller forurening eller er det et led i en naturlig dynamik? For at besvare sådanne spørgsmål er fortsat forskning inden for området påkrævet. Gammelmosen, som nu har ligget urørt i 162 år, er en helt enestående og oplagt mulighed for at få mere viden om højmosers naturlige succession. 9

5. Gammelmosens nyere historie Gammelmosen var indtil 1844 et vigtigt tørvegravningområde for Københavns befolkning. Ligesom i øvrigt Smør- og Fedtmosen. Men da Kong Christian den VIII indså at denne energikilde var ved at blive udtømt, besluttede han at frede Gammelmosen for at videnskabsmænd kunne registrere tørvens genvækst, hvilket var et meget omdiskuteret emne. Kong Christian den VIII var naturvidenskabeligt interesseret og med fredningen af Gammelmosen skabte han forud for sin tid et langsigtet og værdifuldt forskningsprojekt. Med mange års forbud mod at grave tørv, indsamle mosser og bær, udsætte dyr til græsning samt færdes uden særlig tilladelse har hverken destruktiv udnyttelse eller velment naturpleje fundet sted i Gammelmosen siden 1844. Det er dette fremsyn, som har gjort Gammelmosen til et efter dansk målestok helt unikt naturområde. Med nutidens intensive udnyttelse og menneskelige påvirkning af det danske landskab er Gammelmosen kun blevet endnu mere værdifuld som forskningsområde. På trods af den langvarige beskyttelse har Gammelmosen dog ikke været uden påvirkning fra det omgivende bymiljø. Forurening med luftbårne næringsstoffer er uundgåelig og dræning af de omkringliggende bebyggede områder har også påvirket vandstanden i Gammelmosen. Disse to faktorer er sandsynligvis forklaringen på at der i mosen, modsat Kong Christian den VIII s vision, har udviklet sig en tæt bevoksning af især Dun-Birk og Skov-Fyr, samtidig med en langsom genvækst af tørvemosser. Fredningen har heller ikke kunnet hindre, at der i årenes løb er givet tilladelse til beskæring af det omkringliggende skovområde til en række projekter: motorvej (1942), etablering af højspændingsmast og gennemføring af højspændingsledninger (1962), etablering af naturgasledning (1981), haveanlæg (1988), nedgravning af kabler langs mosen (1991) og senest til underboring af 132kV kabler over en 300 m lang strækning (2005) samt udvidelse af motorringvej 3 (2005), hvor omkring 2 hektar er skåret af mosen. Dette har bevirket at den omgivende randzone er blevet gradvist mindre og mindre. Dette er kritisk for selve mosen, da skovområdet virker som en buffer mod udefra kommende forstyrrelse og forurening. Det er derfor et vigtigt aspekt i den reviderede fredning, at skovområdet omkring mosen skal beskyttes bedre mod yderligere udnyttelse og påvirkning. Den naturlige udvikling i Gammelmosen har nu bevirket at den forhenværende højmose er omdannet til en næringsfattig skovmose. Men træerne bliver ikke særligt høje eller gamle på grund af de dårlige vækstforhold. For at sikre at mosen ikke udvikler sig til egentlig skov er det vigtigt at en høj vandstand opretholdes. En igangværende registrering af vandstanden i mosen tyder på at vandstanden nu generelt er for lav. Hævning af vandspejlet i Gammelmosen vil derfor være ønskelig for at bevare området som næringsfattig mose. Anden naturpleje, som f.eks. rydning af træer, bør ikke foretages, da områdets unikke status som direkte urørt forskningsområde ønskes bevaret, og da en høj vandstand i sig selv vil hindre skovtilvækst. Figur 8. Tranebær er en af højmosens karakterplanter. Den hører til Lyng-familien og er egentlig en dværgbusk, men de forveddede stængler bliver hurtigt overvokset af tørvemosserne og de tunge modne bær hviler i det bløde mostæppe. Tidligere var den et yndet samleobjekt der blev solgt på grønttorvet, men det blev forbudt i Gammelmosen med kongens fredning i 1844 (Foto: M. Stoltze). 10

6. Gammelmosens flora og fauna Gammelmosen er dannet i en gammel istidssø for omkring 12.000 år siden. Det viser sig ved at man kan finde fossiler af gamle søplanter aflejret i det blålige fine ler, der visse steder ikke ligger dybere end 2 m. Fra at være en typisk højmose i 1800-tallet med dertil hørende flora og fauna har Gammelmosen i dag udviklet sig til en skovmose med enkelte botaniske levn fra højmosen. Tørvemosser er stadig altdominerende i bunddækket, men mange typiske højmose-arter (fx Sphagnum magellanicum) er erstattet af mere skyggetålende arter af tørvemos (fx S. fallax, som er den altdominerende tørvemosart i dag, se forsiden). Dette skyldes at træer, især Dun-Birk og Skov-Fyr, har koloniseret mosen og medført ændrede vækstforhold. Mosen er blevet både mørkere og mere tør og det har betydet, at mange blomstrende urter er forsvundet (fx Rundbladet Soldug og Kær-Svovlrod), imens en række fremmede træ- og buskarter som fx Irsk Vedbend og Spiræa og fremmede urter trænger ind i mosen. Der er i 2006 registreret 69 karplantearter og 42 mosarter i Gammelmosen. Tabel 1. Karakteristiske mose-plantearter (efter Vinther 1985). * angiver at arten forekommer i Gammelmosen i 2006. Benbræk Mose-Bølle * Blåtop * Porse Brun Næbfrø Revling * Dynd-Star Rosmarinlyng * Hedelyng * Rundbladet Soldug Hvid Næbfrø Smalbladet Kæruld * Klokkelyng Tranebær * Langbladet Soldug Tue-Kæruld * Liden Soldug Tue-Kogleaks Den arts- og næringsfattige vegetation i højmoser levner ikke meget føde til dyrelivet, og der er derfor få arter som lever og yngler i højmoserne. Forskellige vadefugle som Stor Regnspove, Tinksmed og Hjejle forekommer i højmoser med åbent vand og den nu i Danmark uddøde Urfugl var også specielt knyttet til højmoser. Nogle larver af dagsommerfugle finder deres værtsplante i højmosen, fx Moseperlemorsommerfugl og Bølleblåfugl, der begge lever på Tranebær. Tabel 2. Ynglefugle konstateret i Gammelmosen 1962-1964. Blåmejse Bogfinke Broget fluesnapper Grønirisk Gråand Gråspurv Gulbug Gærdesmutte Havesanger Husskade Jernspurv Løvsanger Munk Musvit Nattergal Ringdue Rødhals Rødstjert Rørsanger Rørspurv Sangdrossel Sivsanger Skovsanger Skovspurv Solsort Stor flagspætte Tornirisk Tornsanger 11

Desværre er den samlede fauna i Gammelmosen aldrig blevet systematisk undersøgt. Men amatørornitologer og -entomologer har gjort værdifulde iagttagelser af fugle (Tabel 2) og sommerfugle. Dansk Ornitologisk forening har ved sin seneste landsdækkende registrering af fuglelokaliteter fra 1993-1996 undersøgt Gammelmosens fugleliv for såvidt angår udvalgte indikatorarter. Ved en sammenligning med listen i Tabel 2 kan konstateres, at følgende arter er forsvundet: Gulbug, Nattergal, Rødstjert, Rørsanger, Rørspurv, Sivsanger og Skovsanger. Derimod er følgende arter indvandret: Råge, Spurvehøg, Spætmejse og Træløber. En typisk mose-sommerfugl som Bølleblåfugl blev observeret senest i 1992 og registreret i forbindelse med Atlasprojekt Danmarks Dagsommerfugle 1990-93. Den synes ikke observeret siden, men findes formentlig stadig i mosen trods trusler som tilgroning og vigende vandstand. Figur 9. Dagsommerfuglen Bølleblåfugl (Vacciniia optilete) er tilpasset et liv i moser og fugtige heder, med Tranebær eller Mosebølle. Den lægger sine æg på blade af disse planter men suger nektar på blomstrende Tranebær, Kragefod, Rosmarinlyng og Klokkelyng - og hviler sig ofte på aks af kæruld. Vingefanget er 25-30 mm. Her et eksemplar med en meget tydelig og udstrakt blå bestøvning på vingernes overside. På Sjælland er arten i dag forsvundet fra mange lokaliteter (Foto: M. Stoltze). Ændringerne i flora og fauna i Gammelmosen er et led i den naturlige succession, hvor menneskelige påvirkninger selvfølgelig også spiller en vigtig rolle. En høj vandstand er altafgørende for mosens eksistens og det er sandsynligt at den har været reduceret i perioder, hvor de omkringliggende arealer er blevet kloakeret og bebygget. De seneste 30 år, hvor vandstanden har været direkte overvåget i Gammelmosen, er der ikke tegn på en reduktion, men målingerne viser, at vandstanden i en stor del af året ligger under en kritisk grænse på 10 cm under moseoverfladen. Forurening spiller muligvis også en rolle i Gammelmosens udvikling, om end af mindre betydning, da højmoser har en høj buffer-kapacitet i forhold til fx luftbårne næringsstoffer; ph-målinger viser at mosen stadig er meget sur og dermed næringsfattig. 7. Indvandring af planter Det omgivende skovområde er et bælte af urørt skov med en blanding af mange løvtræsarter og enkelte plantede nåletræer. Strukturen er heterogen og dødt ved bliver liggende i skoven, hvilket er gavnligt for insekter og svampe. I randskoven findes også en række plantearter forvildet fra dyrkning (Tabel 3) som delvist opfører sig invasivt og trænger ind i selve mosen. Disse overvåges i forskningsøjemed. Indvandring af eksotiske arter er en vigtig trussel mod de hjemmehørende arter især i bynære naturområder, og det er derfor ekstra vigtigt at bevare resterne af randskoven omkring Gammelmosen, da den virker som en barriere mod eksotiske arters indtrængen i mosen. 12

Aks-Bærmispel Hæk-Berberis Irsk Vedbend * Catawba-Rhododendron * Kristtorn Guldnælde Østrisk Fyr Plettet Arum Påskelilje Rødgran * Russisk Skilla Bredbladet Spiræa Pilebladet Spiræa Taks Liden Singrøn Figur 10 og Tabel 3. Eksempler på i alt 27 forvildede plantearter som er registreret i Gammelmosen. De fleste findes i randskoven og er fuglespredte buske fra omkringliggende haver, men også løgplanter tilført fra haveaffald og vindspredte træer af fremmed herkomst forekommer (på billedet Catawba-Rhododendron, Foto: J. Roelsgaard). * indikerer at arten har spredt sig til moseområdet. 8. En truet naturtype Højmoser er en speciel og meget næringsfattig naturtype der er i stærk tilbagegang i hele Europa på grund af dræning, opdyrkning og forurening (Figur 11). I 1992 besluttede EU derfor med Habitat-direktivet at gøre aktive højmoser til en prioriteret naturtype med international beskyttelsesstatus. Der påhviler derfor Danmark en international forpligtigelse til at bevare højmoser. Gammelmosen er ikke udpeget som habitatområde, men på grund af den kongelige naturfredning, der kom 150 år før EU's habitatdirektiv, er det alligevel muligt at bevare mosen som om den var habitatbeskyttet. Figur 11. Eksempel på tilbagegang i udbredelsen af moser i Nordtyskland. En tilsvarende tilbagegang gælder sandsynligvis for Danmark (efter Ellenberg 1988). 9. Bynært rekreativt område Som nævnt er det med den nuværende fredning fra 1918 forbudt at færdes i selve mosen uden tilladelse. Tilladelse kan opnås ved ansøgning til den tilsynsførende efor for Gammelmosen som er en udpeget forsker ved Københavns Universitet. Tilladelse gives hovedsagelig til videnskabelige formål og naturfaglige ekskursioner. 13

Der fører en sti hele vejen rundt om mosen i skovområdet. Det er især denne som har rekreativ betydning, idet der herfra er et vist indblik i mosen. På dette stiforløb har den tilsynsførende meddelt beboerne på Lillemosegård permanent tilladelse til at færdes. Muligheden for at opleve mosen foreslås med fredningsforslaget udvidet til en egentlig offentlig adgang, dvs. til fods, på cykel og med kørestol, herunder el-kørestole. Dette skal gælde på de stier, som er angivet på fredningskortet. Udover det nævnte stiforløb foreslås det at omfatte et stiforløb fra den sydlige del af Kellersvej mod nord, forbi en skanse fra 1. verdenskrig til et muligt udsigtspunkt på betonfundamentet fra den nu nedlagte højspændingsmast i mosen. Af hensyn til de forskningsmæssige interesser i Gammelmosen foreslås adgangen ikke i fuldt omfang at følge bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven, som giver adgang til færdsel overalt i statslige skove, dvs. også uden for stierne. 10. Generel planlægning og beskyttelse Naturfredningsinstrumentet i naturbeskyttelsesloven giver mulighed for at beskytte et givet naturområde med en specielt tilpasset, tinglyst fredningsdeklaration. Men naturbeskyttelsesloven såvel som anden lovgivning rummer også en række generelle bestemmelser, der beskytter et naturområde. Det drejer sig om bestemmelser i planloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. De vigtigste af disse bestemmelser skal kort omtales her. Gammelmosen har plannummer 6D2 i kommuneplan 2005 for Gentofte kommune. I rammerne for lokalplanlægning er den vist med gul signatur som betyder område til offentlige formål (!). Samme signatur benyttes f.eks. for institutionen på Bank Mikkelsensvej, øst for mosen. Dette uanset at Gammelmosen har været fredet ved kongelig forordning siden 1844 og siden 1918 ved ministeriel bekendtgørelse efter naturfredningsloven. Derimod betyder kommuneplanens signatur grøn andetsteds i rammekortet grønt område og dækker naturområder, parker m.v. At Gammelmosen ikke har grøn signatur må antages at være en fejl i rammekortet. Figur 12. Udsnit af rammekortet i Gentofte Kommunes kommuneplan 2005. Hvad forskellen på gul og grøn signatur egentlig dækker over, fremgår af teksten til lokalplanrammerne i kommuneplanen. Her anføres følgende: Botanisk fredet bymose. Bebyggelsesregulerende bestemmelser gælder kun ved evt. ophævning af den nuværende botaniske fredning. Ved ophævning af fredning vil området kunne anvendes til offentlige og private institutioner. Med denne formulering kunne man få det indtryk, at Gentofte Kommune i sin planlægning opfatter Gammelmosen som en arealreservation til offentlige og private institutioner og forventer, at fredningen kan ophæves. 14

Naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelse fremgår af vejledende kortmateriale udarbejdet af Københavns Amt og som indtil 1.januar 2007 var tilgængeligt på www.københavnsamt.dk, hvorfra nedenstående kortmateriale stammer (Figurerne 13-16). Figur 13. Lavbundsarealer, NBL 33. Figur 14. Mosen er en beskyttet naturtype efter naturbeskyttelsesloven ( 3) Figur 15. Skov, der afkaster byggelinjer jf. naturbeskyttelseslovens 17. Figur 16. Den centrale del af Gammelmosen er noteret som fredskov efter skovloven (røde linjer). Randskoven er derimod ikke. Gammelmosens kongelige og justitsministerielle naturfredning fremgår ikke af Københavns Amts hjemmeside. Det er slet ikke registreret, at mosen er fredet. Oplysningen er altså ikke tilgængelig for interesserede, som ønsker arealets naturstatus oplyst. Dette skyldes formentlig, at der ikke var krav om at disse bekendtgørelsesfredninger efter den første naturfredningslov skulle tinglyses, sådan som det blev praksis ved naturfredninger efter 1937-loven, der besluttes ved kendelser i fredningsnævnene. 11. Forholdet til international naturbeskyttelse Som ovenfor nævnt er Gammelmosen ikke udpeget til Natura2000-område, men naturtypen højmose og arter, som findes på arealet, hører blandt de arter som er beskyttet i medfør af EU's habitatdirektiv. Med sit formål om opretholdelse af naturtilstanden i mosen, forbud mod indgreb og afvanding, samt mulighed for genoprettelse af tidligere dokumenteret vandstand, indebærer fredningsforslaget ikke forringelser for internationale naturtyper og levesteder for de udpegede arter. Tværtimod medvirker fredningen til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser for moser. 15

12. Forslag til fredningsbestemmelser 1 Fredningens formål Fredningen af Gammelmosen har til formål at a) bevare og styrke mosens naturværdier b) bevare de frie udviklingsprocesser i den næringsfattige mose c) opretholde tilstrækkelig høj vandstand i mosen d) bevare mosen som natur- og kulturhistorisk referenceområde samt e) styrke forsknings- og formidlingsinteresserne i området. Samtidig er det formålet i nærmere beskrevet omfang at give offentligheden mulighed for at opleve mosens specielle natur og rekreative værdier og give mulighed for evt. nødvendig pleje og genopretning. Med henblik herpå fastsættes følgende bestemmelser: 2 Fredningsområdet Fredning omfatter matr.nr. 2f, 31a og 31f Vangede By. Det samlede areal udgør 20,94 hektar. Der henvises til medfølgende lodsejerliste og fredningskort. 3 Forvaltning og tilsyn Forvaltningen af Gammelmosen som siden 1884 har været henlagt til den Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Eforatet for Gammelmosen, nu under Københavns Universitet. Eforatet fortsætter med uændrede beføjelser, for så vidt andet ikke er anført i nærværende fredningsdeklaration. Dette gælder også beslutninger vedrørende eventuelt nødvendig naturpleje eller naturgenopretning. Da formålet med fredningen er at sikre mose og naturskov imod indgreb af enhver art, fastsætter fredningen ikke mulighed for at gennemføre naturpleje eller genopretning efter en af fredningsnævnet godkendt plejeplan jf. lovens almindelige bestemmelser. Pleje- og genopretning er begrænset af det i fredningsdeklarationen anførte. Tilsynet med overholdelsen af fredningen udøves i henhold til bestemmelserne i den til enhver tid gældende naturbeskyttelseslov. Pr. 1.1.2007 er tilsynet henlagt til kommunen, jf. lovens 73. 4 Tilstandsændringer Der må ikke foretages terrænændringer af nogen art medmindre dette er hjemlet i det efterfølgende. Dette omfatter såvel afgravning som opfyldning og deponering, herunder af haveaffald. Der må ikke opføres byggeri, hverken permant eller midlertidigt, anbringes campingvogne, ske teltslagning eller lignende. Der må ikke placeres tekniske anlæg udover de på fredningstidspunktet eksisterende. Ved samfundsmæssigt absolut nødvendige anlæg, hvor ingen alternativer findes, kan fredningsnævnet dog meddele dispensation efter indstilling og på vilkår fra den tilsynsførende for Gammelmosen. 5 Retningslinier for driften Hovedparten af fredningsarealet er noteret som fredskov. Fredningen indebærer, at bevoksningen i skovlovens forstand skal anses for naturskov, som skal udvikle sig uden forstlige indgreb og henligge urørt med naturlig succession. Arealerne må ikke gødskes, sprøjtes eller kalkes. Hestefolden ( Havearealet fra 1988) på østsiden skal afvikles senest 5 år efter fredningens ikrafttræden. 16

Fredningen er ikke til hinder for at Eforatet for Gammelmosen kan beslutte at iværksætte naturpleje som er forenelig med fredningens naturvidenskabelige formål om forskning i mosens naturlige udviklingsprocesser. Dette gælder også indgreb som for eksempel fjernelse af invasive arter eller begrænsning af gamle afvandingskanalers drænende virkning. Fredningen hindrer ikke vedligeholdelse af de på fredningskortet angivne stier. 6 Vandstandsforhold Der må ikke graves kanaler eller ske andre indgreb som kan fremme afvanding af mosen. Under hensyn til vandstandens betydning for mosens samt det forhold at samfundsaktiviteter i mosens omgivelser har medført og fortsat kan medføre uønsket påvirkning af Gammelmosen, hindrer fredningen ikke at Eforatet for Gammelmosen kan iværksætte indgreb, som søger at begrænse en eventuel negativ udvikling, herunder fx genskabe den tidligere dokumenterede vandstand i mosen. 7 Arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser Fredningen er ikke til hinder for udførelsen af arkæologiske eller naturvidenskabelige undersøgelser. Tilladelse meddeles af Eforatet for Gammelmosen. 8 Jagt Jagt er ikke tilladt. 9 Adgang og information Offentligheden har adgang til fods og på cykel på stier angivet på fredningkortet. Af hensyn til fredningsformålet om bevarelse af naturlig succession, den naturvidenskabelige forskning samt hensynet til plante- og dyreliv fastholdes det hidtidige forbud mod færdsel uden for stierne. Eforatet for Gammelmosen kan dispensere herfra efter konkret ansøgning. Fredningen er ikke til hinder for at Eforatet for Gammelmosen kan lade opsætte informationstavler, borde, bænke eller lignende publikumsfaciliteter ved de angivne stier. 10 Retsvirkning Retsvirkningen af forslaget træder i kraft ved det endeligt vedtagne forslags offentliggørelse i Statstidende jf. dog 11. 11 Forholdet til tidligere fredninger Nærværende fredningsdeklaration forudsættes at erstatte justitsministeriets bekendtgørelse nr. 84 af 18.2.1918 om fredning af "Gammelmosen" i Vangede By, Gentofte Sogn. Fredningens retsvirkning indtræder først ved bekendtgørelsens ophævelse. 12 Dispensation Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra fredningsbestemmelserne, såfremt det ansøgte ikke strider mod fredningens formål herunder de i fredningsdeklarationen givne særlige bestemmelser, jf. naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1. Dispensation kan kun meddeles såfremt det ansøgte anbefales af den tilsynsførende. 17

13. Vurdering af fredningserstatning Naturbeskyttelsesloven fastsætter at der skal udbetales erstatning til grundejerne for de begrænsninger som en fredninger pålægger ejerne. Imidlertid kan der ikke udbetales erstatning ved fredning af arealer som er i offentlig eje, medmindre disse er erhvervet til midlertidigt eje, med henblik på helt eller delvist videresalg. Dette er ikke tilfældet i den konkrete sag. Hertil kommer at de to matrikler tilhørende staten er fredet i forvejen. Det er derfor sagsrejsers vurdering at der ikke i den aktuelle sag kan rejses krav om erstatning for fredning. Der henvises til vedhæftede høringssvar fra myndighederne, jf. bilag 4-5. 14. Udvalgt litteratur (kronologisk rækkefølge) C. Vaupell (1862) Beretning til finantsministeriet over Gammelmosens tilstand 1844 og 1861. K. Ravn (1918) Gammelmosen. Nogle bilag til dens historie samt meddelelser om arbejder udført i 1907-1917. KVL årsskrift særtryk 1918. A.F. Schmidt (1948) Moser og tørv: et stykke bondehistorie. P. Andersen-Harild, H. Meltofte Hansen (1964) Foreløbig redegørelse for de ornitologiske undersøgelser i Gammelmosen. Rapport. B. Hansen (1961) Gammelmosen ved Vangede i Gentofte sogn. DN årsskrift. P. Chr. Nielsen (1970) Om Gammelmosen. Historisk-topografisk selskab for Gladsaxe kommune, Årsskrift 1970. B. Hansen, J. Jensen, G.S. Mogensen (1978) Botanical studies in Gammelmose 1960-1977, Vegetation and Ecology. Botanisk Tidsskrift 73:1-19. J. Jensen (1979) Gammelmosen. Miljøværn 4. E. Vinther (1985) Moseplejebogen: retningslinier for pleje af moser og enge. Skov og Naturstyrelsen. H. Ellenberg (1986) Vegetation Mitteleuropas mit den Alpen. Ulmer Verlag, Stuttgart. P.E. Hansen (1999) Internt notat fra Kbh Amt fra overvågning af vådområder. W. Klohn og H.-W. Windhorst (2000) Physische Geographie: Böden, Vegetation, Landschaftsgürtel. Vechta. Strasburger, E. et al. (2002) Lehrbuch der Botanik. Spektrum Akademischer Verlag, Heidelberg. Vejdirektoratet (2002) Udbygning af motorring 3. VVM-redegørelse. Vejdirektoratet Rapport 266. C. Baittinger, N.J. Hansen, F. Jensen (2004) Dendroøkologiske undersøgelser af bøg. Gammelmose-arkivet. K.K. Rasmussen (2005) 30 hektar KVL-naturhistorie. Det Levende Universitet, KVL's magasin nr. 3 M.L.K. Schröter & T.S. Bisgaard (2006) Tilvoksning af Gammelmosen med birk og skovfyr - en analyse af træinvasion til højmosen. Bacheloropgave, KVL. J. Kollmann, K. K. Rasmussen, A. Lewandowska & A. Wyszogrodzka (2006) Invasion af haveplanter i en bynær mose Gammelmosen i Gentofte. Urt, 30:3. 88-93. ------------------------------ Generelt om højmoser: M. Riisager, B. Aaby, Højmoser 1995 i Danmark, Arbejdsrapport fra DMU, Naturovervågning nr. 15. Samme, Højmoser 1996 i Danmark, Arbejdsrapport fra DMU, Naturovervågning nr. 46. 18

Bilag 1. Areal- og Lodsejerliste 21-02-2006 Lb.nr.: Matr.nr.: Ejerlav: Ejer: Ønskes fredet: Ca.ha. Antal lodder Heraf omfattet af NBLs bestemmelser om: søer, vandløb, beskyttelseslinier moser, strandenge, omkring strandsumpe, sø / å 16 ferske enge, og overdrev m.m. 3 fortidsminder 18 strandbesk. 15 og klitfredning 8 ca.ha ca.ha Heraf omfattet af sten-og fredskovsdiger jordpligt museumslovens 29 ca.ha ca.m Tidligere fredet Bemærkninger 1 31 a Vangede og 2 f smst. Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole Bülowsvej 13 1870 Frederiksberg 2 31 f smst. Gentofte Kommune Adm.- og personaleforv. Bernstoffsvej 161 2920 Charlottenlund i alt ca. 19,91 0,84 20,75 1 1 14,90 0,84 alt alt alt alt ved kgl. forordning 1844 og ved bekendtgørelse 1918 do do 0,19 1 0,08 alt do do 20,94 Areal- og lodsejerliste Bilag 1

Bilag 2: Angaaende den fremtidige Anvendelse af den saakaldte Gammelmose og den saakaldte Hulelyngs eller Svinemose under Bernstorffs Gods. No 3392 --------------------------------------------------------------------------------------------------------------- [Dokumentet er transskriberet af Eigil Holm Nielsen fra Sokkelund Herreds Genealogiske Forening på foranledning af Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune.] Den 28 de Februar 1844. N o 87. Allerunderdanigst Forestilling Iblandt de Eiendomme, der som henhørende under Bernstorffs Gods, ved dettes Overtagelse som Kongelig Domaine, bleve erhvervede af Deres Majestæt, ere 2 Tørvemoser, nemlig den saakaldte Gamlemose, beliggende paa Vangede Mark og den saakaldte Hulelyngs eller Svinemose beliggende ud for den saakaldte Viintappergaard ved Hovedlandeveien mellem Kjøbenhavn og Helsingør. Efter at det ved allerhøieste Resolution af 27 December 1842 allernaadigst var bleven bestemt, at de nævnte Tørvemoser skulde henlægges under Forstvæsenet, indledte Rentekammeret Brevvexling med vedkommende Forstembedsmænd angaaende den fremtidige Benyttelse af de omhandlede Moser. Og blev det derhos foranstaltet, at de foreløbigen for det løbende Aar bortleiedes til Græsnings Afbenyttelse, den førstnævnte imod en Leieafgivt af 20 r, og den sidstmeldte til Eieren af Viintappergaarden imod den Afgivt af 12 r, han i de foregaaende Aar deraf havde svaret. - Da saavel Overførsteren, Kammerherre, Hofjægermester, Baron Løvenskjold som Skovridder Riedewaldt, ved at afgive Betænkning i den førommeldte Henseende, havde yttret, at de omhandlede Moser formeentligen ikke egnede sig til at confirmeres som Kongelig Eiendom, men at Salg af samme naar antageligt Bud kunde erholdes, burde foretrækkes, og da Kammerherre Løvenskjold derhos havde erklæret en Localundersøgelse af Moserne nødvendig, for at det derefter kunde bestemmes til hvilken Priis de kunde afhændes, blev Forstcandidat Frandsen og Cand: Polyt: Jørgensen af Rentekammeret beordrede til at opmaale og undersøge de nævnte Moser, samt til at meddele Kammeret et paa denne Undersøgelse grundet Forslag til disses fremtidige Behandling og Benyttelse. - Overeensstemmende hermed have nyenævnte Candidater - efter at have foretaget denne Undersøgelse, samt optaget Kort over de respective Moser - saavel i Henseende til disses nærværende Tilstand, som den fremtidige Benyttelse af samme, i det væsentlige afgivet følgende Beretning: Hvad den saakaldte Gamlemose angaaer, har de yttret den Formening, at samme, uagtet den, for saavidt den Kongelige Andeel af den betræffer, efter det af dem over samme optagne Kort udgjør det betydelige Areal af 37 Td: 5.496 Alen Land, og uagtet den har en fordeelagtig Beliggenhed i Nærheden af Hovedstaden. Dog kun bør ansees for at være af temmelig ringe Værdie - Af Mosens Areal er nemlig omtrent 12 Td: Land Haardbund og kun 25 Tdr: egentlig Tørvejord. Den sidste er bleven meget stærkt benyttet og den tilbageværende, i øvrigt og for sig gode Tørv findes næsten alene i 2 Tørvebænke, der stode imellem de gamle Grave og ere omgivne af den nye løse Tørvemose. - Dennes umodne Tilstand i det Hele, de Vanskeligheder det har at komme til de enkelte Steder, hvor god Tørv findes og de store Bekostninger der ville være forbunden med Bortskaffelsen af Vandet, ere derhos, efter Undersøgernes Formening, Aarsager, der gjøre, at en Privatmand ikke vil kunne vente nogen synderlig Fordeel af at bearbeide Mosen. -

Paa Grund heraf havde derhos foreslaaet, at den ikke for det Første bør forsøges bortsolgt, men at den maatte henligge urørt i en Deel Aar, da baade Tørvemosen derved antages at ville forbedre sig, og de endnu aabne Steder groe til. - Det er ogsaa herved af dem bemærket, at Mosen just nu synes at være i sin bedste Tilvæxt, da Vandmassen hverken er saa stor, at den ved sin Bevægelse hindre Cryptogamernes Væxt, eller saa ringe, at Mosen kan komme til at ligge tør og Tilvæxten af den Grund standse. - I øvrigt vil, som Følge af det Anførte, efter deres Mening neppe noget Tab være forbundet med Mosens rolige Henliggen i en Deel Aar, da det ere sand-synligt, at den derved aarlig vil vinde ligesaameget eller vel endog mere i Værdie, end Renten af den Capital udgjør, hvortil Mosen, om den nu skulde sælges, vilde kunne udbringes, i hvilken sidstanførte Henseende det navnligen er bemærket, at, hvis den skulde afhændes i sin nuværende Forfatning, vilde den formeentligen kun blive kjøbt i den Hensigt at anvendes til Agerland eller Eng. - Og have de derfor med Hensyn hertil troet at anslaae sammes Værdie temmelig høit ved at beregne den, efter den i Egnen almindelig gjældende Priis paa Agerland til omtrent 100 r pr: Tønde Land. - Ogsaa i videnskabelig Henseende anseer de Mosens Confirmation som særdeles anbefalelig, navnlig med Hensyn til Spørgsmaalet om Tørvemosernes Reproductionskraft, hvilket Spørgsmaal endnu ikke af de Videnskabsmænd, som dermed have beskjæftiget sig, er bragt paa det Rene. - De holde nemlig Mosen for fortrinligen skikket til Forsøg i denne Henseende, deels fordi den er i en for Reproductiongunstig Tilstand, og derhos har en saadan Størrelse, at tilfældige Omstændigheder ikke let kunne have for stor Indflydelse, deels fordi den ligger saa nær ved Kjøbenhavn, at der uden Vanskelighed kan haves Opsyn med samme, og at den uden Bekostning kan undersøges af dygtige Videnskabsmænd i sine forskjellige Perioder. - Og have de i den Henseende navnligen foreslaaet, at der strax maatte foretages en omstændlig Undersøgelse af Mosen paa endeel bestemte Punkter, der vilde være at afsætte paa Kortet og at marquere ved stærke nedrammede Egepæle, samt at denne Undersøgelse maatte gjentages efter visse Aarrækker, t: Ex: hvert 10 de Aar, af en kyndig Mand, der vilde have at meddele nøiagtig Beretning om Mosens Tilstand og Tørvemassens Beskaffenhed, m: v:. - Endelig er som Grund for Mosens Henliggen endnu anført den Omstændighed, at den i sin Tid, mens de nærliggende Moser ere opskaarne i en ikke ringe Grad vil kunne bidrage til Hovedstadens Forsyning med Tørv. - Iøvrigt formene Undersøgerne, at under Henligningen ingen Græsning bør finde Sted paa den egentlige Mose, men at Græsning derimod vel kan tillades paa den omliggende Haardbundsjord, og paa de i Mosen værende Holme under behørigt Tilsyn. - Med Hensyn dernæst til den saakaldte Hulelyng eller Svinemose er det bemærket, at denne Mose har et Areal af i det Hele 7 Tdr: 12.803 Alen Land, hvoraf imidlertid 1 Td: 1400 er Haardbundsjord, saa at den egentlige Tørve-mose kun udgjør 6 Td: 11.403 Alen; at den, for saavidt den kun indeholder umoden Tørv, har Lighed med Gamlemose, dog med den Forskjel, at, medens Tørvemassen i denne sidste er i en reproducerende Tilstand, er hin endnu urørt, at det, da Mosen overalt er Hængesæk, er vanskeligt at bestemme Tørvemosens virkelige Tykkelse, at Mosen ligger meget lavt og er omgiven af Bakker til alle Sider, at det ikke uden Nivellation kan afgjøres, om det overhovedet er muligt at afgrave Vandet, men at dette Arbeide i altfald vil være meget kostbart og ikke kunne betale sig, da Tørvemosen, saa langt de kunde undersøge, er saa umoden, at den uden at blandes med en bedre, neppe lader sig anvende; at ved Kanterne af Mosen gamle Grave antyde, at man tidligere har skaaret nogen Tørv der, men at man ikke er kommen videre end nogle faa Favne fra Landkanten. - Med Hensyn paa det Foranførte anser Candidaterne Frandsen og Jørgensen Mosens Værdie for temmelig ringe, idet de derhos have yttret, at der for nærværende Tid egentlig ikke kan være Spørgsmaal om at anvende den som Tørvemose, samt at der formeentligen ville hengaae mange Aar, inden den Tørvemasse, Mosen indeholder, vil blive nogenlunde brugbar. - 21

, herefter Udsigten til at Mosen vil kunne give noget Udbytte ligger saa særdeles fjern, og da dens Tilstand, - som en Tørvemose i sit første Stadium, der i lang Tid ikke vil forandre sin Charracteer heller ikke er af den Beskaffenhed, at den kan antages at frembyde nogen videnskabelig Interesse, have de ikke turdet tilraade denne Moses Confirmation som Kongelig Eiendom. - Den eneste Maade, paa hvilken Mosen for nærværende Tid kan benyttes, er, efter deres Formening til Græsning, da den allerede nu giver noget Græs, for nemlig paa Landkanterne, og det derhos ei ansees umuligt, at, ved en hensigtsmæssig Paafyldning, selv den egenlige Tørvemose vil kunne bringes til at afgive mere Græs, end det den nu giver. - Med Hensyn hertil antage de, at i Tilfælde af Salg, af Mosen til en af de nærliggende Lodseiere vil blive betalt med 5 a 600 r, og da, efter deres Formening, Intet taler for at beholde samme, have de, i Henhold til det Foranførte, tilraadet at afhænde den, naar en saadan Betaling kunde erholdes. - Kammerherre Løvenskjold har, ved at indsende fornævnte Beretning og Forslage, tilføiet den Bemærkning, at han anseer Forslagene saa vel grundede, at han Intet ved samme finder at erindre. - Og har han i Overeenstemmelse hermed indstillet, at Hulelyngmosen under alle Omstændigheder maa bortsælges, men at derimod Gamlemose indtil videre maa confirmeres. - I Henseende til Afhændelsesmaaden af den førstmeldte Mose har han foreslaaet, at der, forinden videre Skridt i saa Henseende foretages, under-haanden maatte forhøres hvad Eieren af Viintappergaarden vil give for samme, idet han nemlig har antaget, at denne Mand, paa Grund af Mosens Beliggenhed midt imellem hans Jorder, vil kunne betale samme høiere, end nogen Anden, og at der paa denne Maade, muligen vil opnaaes en bedre Priis for Mosen, end naar den skulde bortsælges ved Auction, hvor formeentligen kun faa Lysthavende ville indfinde sig. - Efter hvad der saaledes i det Foregaaende er bleven anført betræf-frende de omhandlede Moser maa Kammeret være enigt i, at der i Henseende til den fremtidige Benyttelse af samme rettigt bør forholdes paa den Maade, at den saakaldte Gamlemose indtil videre bliver confirmeret for Deres Majestæts Regning og navnligen alene benyttet til Græsning, men at derimod Hulelyngmosen forsøges bortsolgt for en Kjøbesum af i det Mindste 500 a 600 r. - Og skulde man i sidstmeldte Henseende ikke undlade den Bemærkning, at, ligesom det, efter hvad der er oplyst angaaende denne Moses Beskaffenhed, ikke kan antages at det vil svare Regning at confirmere samme i den Hensigt at benytte den til Tørveskjær, saaledes skjønnes ei heller rettere, end at Mosens Salg, naar den anførte Kjøbesum kan erholdes, bør foretrækkes fremfor den Benyttelse til Græsning, hvortil samme i de foregaaende Aar er bleven anvendt, naar nemlig hensees til at Renten af den ovenmeldte Kjøbesum vilde udgjøre omtrent det Dobbelte af den Leieafgivt som sidste har været svaret for Græsningsafbenyttelsen. - I Henhold hertil skulde vi i dybeste Underdanighed indstille til Deres Majestæts allerhøieste Resolution: 1. at den under Bernstorffs Gods hørende saakaldte Gammelmose maae, indtil videre henligge til Græsning paa indbemeldte Maade, saaledes at der haves fortrinligt Hensyn til at bringe i Erfaring, hvorvidt Tørvemassen i samme successivt repro-duceres og 2. at Rentekammeret allernaadigst maa bemyndiges til paa nærmere allerhøiest Approbation at forsøge den saakaldte Hulelyngs eller Svinemose under samme Gods bortsolgt, enten underhaanden eller ved Auction for en Kjøbesum af i det Mindste 500 r Sedler, og i øvrigt paa de Vilkaar som maatte findes hensigtsmæssige for Deres Majestæts Kasse. - Rentekammeret, den 27 Februar 1844 22