Visuelle forhold. - Fagnotat. Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Visuelle forhold - Fagnotat Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg

Visuelle forhold Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-247-6

Visuelle forhold Indhold Side 1 Forord 4 2 Indledning 5 2.1 Generelt 5 2.2 Baggrund 5 2.3 Beskrivelse af hovedforslaget 5 2.3.1 Anlægsfase og driftsfase 6 2.4 Beskrivelse af alternativet 8 2.4.1 Anlægsfase og driftsfase 9 3 Ikke-teknisk resume 10 4 Metode og omfang 11 5 Lovgrundlag 13 5.1 Planloven 13 6 Eksisterende forhold 14 7 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen 18 7.1 Afværgeforanstaltninger 19 8 Konsekvenser af en bro i driftsfasen 20 8.1 Afværgeforanstaltninger 26 9 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen 27 9.1 Afværgeforanstaltninger 28 10 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen 29 10.1 Afværgeforanstaltninger 32 11 Andre alternativer og varianter 33 11.1 Variant med spuns 33 11.2 Variant med alternativ støjskærm 33 11.3 0-alternativet 35 12 Oversigt over eventuelle mangler 36 13 Referencer 37

1 Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Fagnotatet er blandt andet udarbejdet på baggrund af den idéfasehøring, der blev afholdt fra den 15. maj til den 26. juli 2014. Fagnotatet udgør, sammen med en række øvrige fagnotater, udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke direkte omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektets etablering af Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet, og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Figur 1 Sporene set fra Vigerslev Allé Station mod området, hvor den nye udfletning skal etableres. Visuelle forhold 4 Forord

2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver forhold vedrørende visuelle forhold i forbindelse med projektet Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg. Fagnotatet kortlægger og beskriver de visuelle forhold omkring projektet. Med udgangspunkt heri er det vurderet, hvordan projektet forventes at påvirke de eksisterende forhold i både anlægs- og driftsfase. Derudover beskriver fagnotatet de afværgeforanstaltninger, der foreslås iværksat i forbindelse med projektet. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskriver de respektive fagnotater de afværgeforanstaltninger, der foreslås iværksat i forbindelse med projektet. 2.2 Baggrund Med den politiske aftale En moderne jernbane udmøntningen af Togfonden DK" den 14. januar 2014 er det besluttet, at der skal etableres en niveaufri udfletning mellem Ny Ellebjerg og tilslutningen af Øresundsbanen (mellem Roskilde og Kastrup) i Hvidovre Fjern. Den niveaufri udfletning kan føre Øresundsbanen over eller under Den nye bane København-Ringsted i form af en jernbanebro eller tunnel Projektet vil have betydelig trafikal værdi ved at reducere konflikter mellem tog på Øresundsbanen og tog fra Den nye bane København-Ringsted. Udfletningen vil også være et element i etableringen af Ny Ellebjerg som et nyt knudepunkt i fjern- og regionaltrafikken og i særdeleshed ved etablering af togbetjening mellem Roskilde og Kastrup kaldet Ring Syd. 2.3 Beskrivelse af hovedforslaget Den nye bane København-Ringsted (grå linje) grener af mod Ringsted umiddelbart inden Vigerslev Allé Station. For at undgå konflikter og for mange bindinger ved krydsningen mellem Øresundsbanen mellem Roskilde og Kastrup og Den nye bane København-Ringsted er det planen, at Øresundsbanen sideforlægges og føres under Den nye bane København- Ringsted på en banebro. Banebroen vil blive anlagt vest for Ny Ellebjerg Station i det område, der hedder Vigerslev. Der vil blive anlagt to nye spor på broen. Ved krydsning af Visuelle forhold 5 Indledning

Vigerslev Allé skal der ligeledes bygges en ny jernbanebro for at få plads til de nye spor på Øresundsbanen. Den ene af de eksisterende etsporede jernbanebroer nedrives, og de eksisterende fjernbanespor (sort linje) reduceres fra to spor til ét spor. S-banen (rød linje) vil være uberørt af broen. Figur 2 Den undersøgte strækning og de to undersøgte alternativer med stationering Størsteparten af anlægsarbejderne vil foregå inden for banens eget areal. Dog vil det være nødvendigt at gennemføre ekspropriation af arealer syd for eksisterende fjernspor, primært omkring krydsningen af Vigerslev Allé og krydsningen af Gammel Køge Landevej. 2.3.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsarbejdet planlægges gennemført i 2017-2018 med forberedende arbejder i 2016, så de nye broer står klar, når de to nye spor mellem København Ringsted tilsluttes. De forlagte spor tilsluttes ved Ny Ellebjerg Station, hvor der i et tidligere udført projekt er gjort plads til etablering af passagerperroner på Øresundssporene. Etableringen af disse perroner er ikke med i dette projekt. De to nye forlagte spor føres op på et dæmningsanlæg, som tilsluttes den nye banebro. Banebroen har en længde på ca. 130 meter. Denne bro passerer Visuelle forhold 6 Indledning

over de to kommende spor mod Ringsted, samt bygningen Harrestrup omformerstation. Herefter fortsætter banen på dæmning frem til Vigerslev Allé, hvor der etableres en ny bro, som skal bære de to nye spor. Denne bro vil passere Vigerslev Allé ca. 1,4 meter højere end de eksisterende banebroer. Den sydligste banebro vil blive fjernet for at skabe plads til den nye bro. I dette område vil der blive foretaget permanente og midlertidige ekspropriationer, og flere erhvervslejemål må nedrives for at skabe den nødvendige plads til spor og broanlæg. På vestsiden af Vigerslev Allé føres banen på dæmning, hvorefter den tilsluttes de eksisterende spor igen. På vestsiden af Vigerslev Allé vil anlægsarbejdet få konsekvenser for et større antal kolonihaver såfremt banen imod disse udføres som dæmning. I forbindelse med dette arealbehov, forventes flere huse og skure nedrevet. Det er muligt at reducere arealbehovet væsentligt, såfremt der etableres en spuns mellem banen og kolonihaverne. Omlægningen af spor er tilrettelagt, så der kommer mindst mulig gene for togtrafikken. Der vil dog være perioder med spærringer af nogle spor. Der vil endvidere forekomme mindre gener for den lokale trafik på vejene nær anlægsarbejdet, primært som følge af montage af broen ved Vigerslev Allé, samt byggepladskørsel. Figur 3 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. Visuelle forhold 7 Indledning

2.4 Beskrivelse af alternativet Som alternativ er der undersøgt en tunnel, der vil blive udformet i en delvis åben afgravning. Tunnelen vil have et længere forløb for så vidt muligt at sikre de anbefalede hældninger af sporene for togene. Krydsningen af Vigerslev Allé har vist sig vanskelig for en tunnel. Dels fordi vejen ligger forholdsvist dybt i forhold til anlægget, dels fordi mange større ledningsanlæg i eksisterende vej og fortov skal lægges om for at skabe plads til den kommende tunnel. Det er ikke afklaret med de berørte ledningsejere, om det overhovedet er muligt at omlægge ledningerne, som i givet fald enten skal føres under sekantpælevæggen eller helt omlægges i nye tracéer og krydse anlægget et sted, hvor der er bedre plads. I dette alternativ kan det ikke undgås, at S-banen (rød linje) bliver berørt. Vigerslev Station vil gennem en længere periode være lukket på grund af anlægsarbejdet, og i andre perioder vil adgangsforholdene være begrænsede. Harrestrup omformerstation skal flyttes, og sikringshytten, som indeholder Ny Ellebjerg sikringsanlæg skal flyttes midlertidigt. Årsagen er, at anlægsarbejdet ikke kan afvente gennemførelse af Signalprogrammet, som ellers vil gøre hytten overflødig. Disse tiltag vil påvirke S-banedriften på Ringbanen. Størsteparten af anlægsarbejderne vil kunne foregå inden for banens eget areal og eksisterende DSB-arealer. Dog vil det være nødvendigt i forhold til broløsningen at gennemføre en noget mere omfattende ekspropriation af arealer syd for eksisterende fjernspor, af arealet ind mod Grøntorvet mellem Vigerslev Allé og Gammel Køge Landevej og af et areal, som ligger ind mod kolonihaverne på den modsatte side af Vigerslev Allé. Specielt arealet ind mod kolonihaverne vil blive væsentligt mere påvirket i anlægsfasen for tunnelen sammenlignet med broalternativet. De anlægstekniske dele af projektet planlægges gennemført sådan, at de kun i minimalt omfang påvirker ibrugtagen af Den nye bane København-Ringsted i 2018. I dette alternativ må det påregnes, at de nye spor København Ringsted skal afstives midlertidigt på det sted, hvor de i anlægsperioden krydser byggegruben til tunnelen. Den banetekniske del af projektet (de to udfletningszoner, de to nye spor samt køreledningsanlæg mv.) udføres efterfølgende, så det færdige anlæg kan tages i brug i 2020/2021. Anlægget vil derved være i fuld drift, når Signalprogrammet har etableret nye signaler på strækningen. Visuelle forhold 8 Indledning

2.4.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteterne forventes gennemført fra 2017 til medio 2020/primo 2021 dog forventes forberedende arbejder igangsat i 2016. Figur 4 Oversigtsbillede af området set fra vejbroen Gl. Køge Landevej. I 2017 er det planlagt at gennemføre ledningsomlægninger i vejtracéet Vigerslev Allé. Parallelt med ledningsomlægningerne vil der blive gennemført omfattende grundvandssænkning i området, således at den kommende byggegrube kan holdes tør. Herefter færdiggøres de banetekniske tilslutninger ved Ny Ellebjerg og Hvidovre Fjern samt anlæggelsen af de to nye spor. Det sikrer, at de banetekniske anlæg kan tages i brug, når signalprogrammet på fjernbanen har afsluttet arbejdet medio 2020/primo 2021. Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier, som er tilpasset, så det skaber færrest mulige gener for togtrafikken. Visuelle forhold 9 Indledning

3 Ikke-teknisk resume Dette fagnotat er et led i undersøgelsen af, hvordan Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg påvirker miljøet. Fagnotatet kortlægger og beskriver de visuelle forhold inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor. Med udgangspunkt heri er det vurderet, hvordan projektet forventes at påvirke forholdene i både anlægs- og driftsfase. Desuden er det beskrevet, hvordan og i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. Anlægsarbejderne vil generelt være dominerende i anlægsfasen ved både bro- og tunnelløsningen, men det vil i sagens natur være relativt kortvarigt. Anlægsarbejderne for tunnelen er betydeligt mere pladskrævende og varer længere og vil derfor også være mere synlige. Broen ligger langs den eksisterende bane på sydsiden, og den primære påvirkning er, at banen bliver mere synlig, fordi den vil ligge højere i bylandskabet. Broen vil i kraft af sin højde til en vis grad ændre strukturen i byrummet nærmest banen, hvor den visuelle virkning vil være stor. Selvom den nye bro vil kunne ses fra større afstande end det eksisterende banelegeme, vil den klart være af størst betydning i nærområdet og især i de områder, der ligger klos op af den højeste del. Påvirkningen er væsentlig. Dog skal det nævnes, at nærområdet allerede i dag er præget af høje erhvervsbygninger. De vil blive fjernet som en konsekvens af udfletningen. Tunnelen er overdækket på nær ved tunnelenderne, hvor togene kører ind og ud. Tunnelen vil kun være synlig i nærområdet, og den vil generelt være et langt mindre synligt element i byrummet end broen. Påvirkningen er ikke væsentlig. Visuelle forhold 10 Ikke-teknisk resume

4 Metode og omfang I notatet er den visuelle oplevelse af projektområdet kortlagt og beskrevet. Der er generelt fokus på terræn, beplantning, bebyggelse og andre landskabelige anlæg. Begrebet landskabelig betegner i denne sammenhæng primært den visuelle fremtræden i byrummet altså det såkaldte bylandskab. Visuelle forhold anvendes som udtryk for visuel, æstetisk og arkitektonisk fremtræden. Projektets påvirkning i anlægs- og driftsfasen er vurderet på baggrund af kortlægningen. Anlæggets påvirkning er som udgangspunkt vurderet inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor (Figur 5), men enkelte steder har der været behov for at vurdere påvirkningen på større afstand. I vurderingen er der fokus på, om påvirkningen er midlertidig eller permanent. Desuden er der fokus på anlæggets skala og samspil med områdets øvrige tekniske anlæg, bebyggelse, beplantning og byrum. Derudover er der beskrevet afværgeforanstaltninger, som kan begrænse projektets påvirkning af de landskabelige og visuelle forhold. Figur 5 Projektområde med undersøgelseskorridor, bro, tunnel og Den nye bane København-Ringsted. Visuelle forhold 11 Metode og omfang

Kortlægning og vurdering er foretaget på baggrund af følgende: Skrivebordsresearch: Miljøministeriets arealinformation på kort, herunder beskyttelseslinjer og fredninger Kortlægning på basis af topografiske kort, luftfotos, tekniske grundkort mv. Københavns Kommuneplan og relevante lokalplaner. Besigtigelse i marken: Registrering og dokumentation af de faktiske forhold bl.a. vha. fotos Identifikation af landskabelige sammenhænge og vigtige udsigter eller sigtelinjer Vurdering af særlige karakteristika og fokusområder i bylandskabet. Der er udarbejdet visualiseringer fra fire standpunkter for broen og et standpunkt for tunnelen. Visualiseringspunkterne er valgt ud fra følgende kriterier: At det er steder, hvor påvirkningen er stor, hvor der er offentlig adgang, og/eller hvor mange mennesker færdes eller opholder sig. Visualiseringerne er udarbejdet som GPS-indmålte fotomatch, altså med projektet indarbejdet i fotos. Ved fotomatch kombineres projektets 3D-model med de fotos, der er taget af det eksisterende landskab. Brugen af GPS sikrer stor nøjagtighed i de udarbejdede visualiseringer. Visualiseringerne har vi brugt i vurderingen af projektets påvirkninger. Vi har lavet visualiseringer for følgende: 0-alternativet Bro på 0-alternativet med eventuelle afværgeforanstaltninger i form af beplantning o.l. Tunnel på 0-alternativet med eventuelle afværgeforanstaltninger i form af beplantning o.l. Variant af broen med alternative støjskærme. Visuelle forhold 12 Metode og omfang

5 Lovgrundlag 5.1 Planloven Planloven /4/ har til formål at sikre, at den fysiske planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Planloven fastlægger kravene til kommunernes udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner. Visuelle forhold 13 Lovgrundlag

6 Eksisterende forhold Strækningen for Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg ligger i bydelen Valby i et morænelandskab fra sidste istid med overvejende moræneler. Gennem de seneste 100 år har området udviklet sig fra et landbrugsområde med landsbyerne Valby og Vigerslev til et fuldt bebygget byområde i Storkøbenhavn /5/. Terrænet skråner i undersøgelsesområdet fra omkring 9 meter i nordvest ved Vigerslev Station til omkring 4 meter ved Ny Ellebjerg Station i sydøst. Projektet strækker sig gennem Vigerslev. Området er bebygget og indeholder både bolig, erhverv, kolonihaver, jernbanespor og anden infrastruktur i form af veje, broer og stier. Overordnet rummer byrummet omkring projektet meget forskellige træk. Figur 6 Udsigt over den sydøstlige del af den eksisterende jernbanestrækning. Foto er taget fra Gammel Køge Landevej, hvor den som vejbro føres over den eksisterende jernbane. Undersøgelsesområdet er præget af infrastruktur. Den eksisterende jernbane med tilhørende støjskærme er en markant barriere både visuelt og fysisk og kan på strækningen kun krydses via Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé. På nordsiden af den eksisterende bane mellem Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé findes blandet bolig og erhverv, herunder parkeringshus, parkeringsplads, et par skoler og en dagsinstitution. Udsigten til den eksisterende bane er de første cirka 2 meter fra jordhøjde hæmmet af støjskærme, men fra en del af bebyggelsen i første række mod banen er der frit udsyn over banelegemet og Grønttorvet. Der er i forbindelse med Visuelle forhold 14 Eksisterende forhold

etablering af Den nye bane København-Ringsted planlagt en forhøjelse af støjskærmen med yderligere 2 meter. I anden række væk fra banen, på den nordlige side af Høffdingsvej, findes blandt andet en karakteristisk karré- og stokbebyggelse kaldet Storgården, som er opført i perioden 1921-40 /5/. Karréernes gårde er indrettet med græs og beplantning, og de tre gårde nærmest banen åbner sig mod syd. Figur 7 Boligkarré på Høffdingsvej, Storgården. Boligkarréerne åbner sig mod syd, og fra disse, eller nær disse, er der udsigtskiler til den eksisterende støjskærm og jernbane. Omkring udgangene fra boligkarréerne og enkelte andre steder på Høffdingsvej er der udsigtskiler til den eksisterende støjskærm og bane. Visuelle forhold 15 Eksisterende forhold

Figur 8 Udsigtskile mod den eksisterende jernbane. Flere steder på Høffdingsvej er der udsigtskiler gennem den forreste række af bebyggelse til den eksisterende støjskærm og jernbane. På sydsiden af den eksisterende bane mellem Gammel Køge Landevej og Vigerslev Allé ligger Grønttorvet. Området er i dag præget af industri og henligger relativt øde i dagtimerne. Langs banen ligger adskillige erhvervsbygninger, en omformerstation mv. På strækningen nordvest for Vigerslev Allé er banen omkranset af kolonihaver på den sydlige side og beboelse mod nord. I kolonihaveområdet er landskabsrummet relativt lukket, dels på grund af beplantning og dels på grund af støjskærmen mod banen. På samme måde skærmer villaerne og beplantningen omkring disse udsynet til banelegemet fra Ole Borchs Vej på nordsiden. Fra nogle af villaerne og haverne er der dog udsyn til banen. Visuelle forhold 16 Eksisterende forhold

Figur 9 Adgangssti i H/F Danshøj. Sti i kolonihaveområdet langs den eksisterende bane. Landskabsrummet er lukket på grund af beplantning og støjskærmen mod baneanlægget. Visuelle forhold 17 Eksisterende forhold

7 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen Kapitlet beskriver og vurderer de midlertidige visuelle påvirkninger ved etableringen af en bro over Den nye bane København-Ringsted. I anlægsfasen vil de visuelle og landskabelige konsekvenser bestå af synlige arbejdsområder og anlægsarbejder. Der bliver behov for at inddrage arealer til midlertidige arbejdspladsarealer, adgangsveje og jorddepoter. Af hensyn til sikkerheden bliver der opstillet hegn omkring arbejdsarealerne. Anlægsarbejderne med afgravning, rydning mv. vil præge billedet, og de rå dæmningsanlæg vil fremstå eksponeret. Desuden vil området være præget af store maskiner og tung trafik. Anlægsarbejderne vil generelt være dominerende i anlægsfasen, men det vil i sagens natur være relativt kortvarigt. Arbejdet sker inden for et relativt afgrænset område, hvor der flere steder i forvejen foregår byggeaktivitet i forbindelse med Den nye bane København-Ringsted. Bevoksninger Generelt vil rydning af bevoksning synliggøre banen og understrege det tekniske præg. Arbejdet med rydning vil især have betydning i kolonihaveområdet vest for Vigerslev Allé og ved Vigerslev Station. For at mindske anlægsarbejdets visuelle påvirkning ved kolonihaverne vil et bælte med beplantning op mod området så vidt muligt blive bevaret. Derudover vil området blive afskærmet i anlægsfasen Terræn Terrænet ændres ved broens dæmningsanlæg, både i bredde og højde. Anlægsarbejderne med påfyldninger og omfattende maskinarbejder vil være meget nærværende og synlige for naboerne. Det er især aktuelt i kolonihaveområdet, der ellers er et grønt og visuelt roligt område. Konstruktioner Etablering af broens brokonstruktion over Den nye bane København - Ringsted og Harrestrup omformerstation vil være et markant element i byrummet i hele anlægsperioden. Desuden vil ombygning af eksisterende broanlæg over Vigerslev Allé også præge billedet. Det skyldes midlertidige konstruktioner, understøtninger, byggekraner mv. Bygninger Der skal nedrives flere erhvervsbygninger øst for Vigerslev Allé samt enkelte kolonihavehuse vest herfor. Nedrivningen samt til- og frakørsel af maskinel og materiale vil være et synligt element i byrummet, mens den står på. Visuelle forhold 18 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen

Støttevægge Støttevægge udført i spunskonstruktioner vil medføre, at store nedramningsmaskiner skal arbejde i en periode, hvilket vil præge udsynet over banen. Støjskærme Fundamenter skal støbes eller trykkes ned i terrænet. Opstillingen vil foregå fra dæmningens top. 7.1 Afværgeforanstaltninger Ved kolonihaverne vil et bælte med beplantning op mod området så vidt muligt blive bevaret for at mindske anlægsarbejdets visuelle påvirkning. Derudover vil området blive afskærmet i anlægsfasen. Afskærmningen vil blive drøftet nærmere med kolonihaveejerne i detailprojekteringsfasen. Visuelle forhold 19 Konsekvenser af en bro i anlægsfasen

8 Konsekvenser af en bro i driftsfasen Anlæg af en bro over Den nye bane København - Ringsted vil medføre væsentlige landskabelige og visuelle konsekvenser i driftsfasen. Broen er planlagt langs den eksisterende bane på sydsiden. Den primære påvirkning er, at banen bliver mere synlig, fordi den vil ligge højere. Broen vil i kraft af sin højde til en vis grad ændre strukturen i byrummet nærmest banen, hvor den visuelle barriereeffekt vil være stor. Fra bebyggelsen nærmest banen på nordsiden vil udsigten over grønttorvsområdet blive ændret markant på grund af brokonstruktionen, der vil blokere en del af udsynet. Fra grønttorvsområdet på sydsiden vil udsigten mod nord ligeledes blive domineret af broen. Broen vil kunne ses fra større afstande end den eksisterende jernbane. De visuelle påvirkninger vil dog klart være størst i nærområdet. Det gælder især i de områder, der ligger tæt op ad broens højeste del. Brokonstruktion Udformningen af baneanlæggene er teknisk domineret og normstyret, og de æstetiske, visuelle friheder er begrænsede. Der vil være fokus på, at opstilling af udstyr, udformning og placering af bygværker så vidt muligt sker i samspil med omgivelserne. Broen over Den nye bane København-Ringsted er en cirka 104 meter lang betonbro, mens broen over Harrestrup omformerstation er en 19 meter lang stålbro i forlængelse heraf. Broerne vil være særdeles synlige og især præge de visuelle forhold i nærområdet på nordsiden såvel som på sydsiden. Sporsænkninger Det kan blive nødvendigt med mindre sporsænkninger af Øresundssporene ved Gammel Køge Landevej, så frihøjden øges. Det vil ikke have væsentlige visuelle konsekvenser. Støjskærme De eksisterende støjskærme vil blive bevaret/retableret, og de planlagte støjskærme i 0-alternativet vil blive etableret, og den visuelle påvirkning fra disse vil derfor være som i 0-alternativet. Terræn Det eksisterende terræn rømmes for muld og overjord. Der bliver etableret dæmninger med skråninger, som følger normer for stabilitet. Hvor der ikke er plads til skråningsanlæg, etableres lodrette støttevægge. Visuelle forhold 20 Konsekvenser af en bro i driftsfasen

Beplantning Der fjernes beplantning især i kolonihaveområderne og ved Vigerslev Station. Der er planlagt genplantning på de berørte arealer, når anlægsarbejdet er afsluttet. Det gælder blandt andet i kolonihaverne. Omfanget er endnu ikke fastlagt. Det må forventes, at kolonihaveområdet og skråningsanlæg mv. i en periode vil fremstå mere eksponeret med græsklædte flader. Bygninger En række forskelligartede erhvervsbygninger, der i dag ligger syd for banen, vil blive nedrevet. Det medfører, at området visuelt vil fremstå mere enkelt her. Lysforhold Når sporanlæg ligger højt i byrummet, bliver tog på banen mere synlige. Det indebærer, at togenes frontlys bliver mere eksponeret og synligt. På samme måde vil lys fra passagervogne have øget synlighed i byrummet. Visualiseringer Nedenfor vises fire visualiseringer af 0-alternativet samt fire visualiseringer af broen på 0-alternativet. Visualiseringerne er udarbejdet på baggrund af fotos af de eksisterende forhold. Visualiseringspunkterne er valgt, fordi det er steder, hvor påvirkningen er stor, hvor der er offentlig adgang, og/eller hvor mange mennesker færdes eller opholder sig. Der er tale om følgende fire punkter: 1) Parkeringshus på Poul Reichhardts vej, 2) Kildeskolen på Høffdingsvej, 3) Vigerslev Allé og 4) Retortvej. Figur 10 Fotostandpunkter for visualiseringer. Med grøn er vist den nye bane København- Ringsted, mens broen er markeret med rød. Visuelle forhold 21 Konsekvenser af en bro i driftsfasen

Figur 11 Punkt 1. Udsigt mod nordvest fra parkeringshus på Poul Reichhardts vej. Her ses 0-alternativet med det eksisterende baneanlæg og Den nye bane København- Ringsted. Figur 12 Punkt 1. Udsigt mod nordvest fra parkeringshus på Poul Reichhardts vej. Visualiseringen viser broen med dæmningsanlæg og brokonstruktion til venstre for Den nye bane København-Ringsted og det eksisterende baneanlæg. Visuelle forhold 22 Konsekvenser af en bro i driftsfasen

Figur 13 Punkt 2. Udsigt mod sydøst fra Kildeskolen på Høffdingsvej. Her ses 0- alternativet med det eksisterende baneanlæg og Den nye bane København- Ringsted og den forhøjede støjskærm Figur 14 Punkt 2. Udsigt mod sydøst fra Kildeskolen på Høffdingsvej. Visualiseringen viser brokonstruktionen, hvor den er højest, og hvor Den nye bane København- Ringsted kører under. Visuelle forhold 23 Konsekvenser af en bro i driftsfasen

Figur 15 Punkt 3. Udsigt mod nordøst fra Retortvej. Her ses 0-alternativet med det eksisterende baneanlæg og Den nye bane København-Ringsted foran. Den forhøjede støjskærm ses i baggrunden. Figur 16 Punkt 3. Udsigt mod nordøst fra Retortvej. Visualiseringen viser brokonstruktionen over Den ny bane København-Ringsted og Harrestrup omformerstation samt det græsklædte dæmningsanlæg. Under broen blokerer den forhøjede støjskærm på nordsiden af banen for udsynet til bebyggelsen her. Visuelle forhold 24 Konsekvenser af en bro i driftsfasen

Figur 17 Punkt 4. Udsigt mod øst fra Vigerslev Allé til den eksisterende bro i 0-alternativet. Enkelte master fra den nye bane København-Ringsted kan skimtes bag broen, men de falder visuelt sammen med de øvrige, eksisterende master. Figur 18 Punkt 4. Udsigt mod øst fra Vigerslev Allé. Visualiseringen viser den nye bro og græsklædte dæmning. Beplantningen langs vejen er som udgangspunkt bibeholdt, idet den forventes genplantet. Visuelle forhold 25 Konsekvenser af en bro i driftsfasen

8.1 Afværgeforanstaltninger Inden for projektets råderum vil de visuelle afværgeforanstaltninger bestå af en arkitektonisk og landskabelig bearbejdning af anlægget med hensyn til skråningsudformning, støttevægge, broudformning, støjskærme og beplantning. Disse vil blive detaljeret nærmere i de efterfølgende projektfaser. Projektets begrænsede muligheder for øget arealudstrækning indskrænker dog i høj grad muligheden for terrænmæssige afværgeforanstaltninger. Der vil generelt blive foretaget genplantning i de berørte områder. Omfanget er endnu ikke fastlagt. Der vil være fokus på, at broen bliver indpasset bedst muligt i byrummet med beplantning etc. i dialog med nærmeste naboer. Visuelle forhold 26 Konsekvenser af en bro i driftsfasen

9 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen I anlægsfasen vil de visuelle og landskabelige konsekvenser ligesom for broen bestå af synlige arbejdsområder og anlægsarbejder. Der bliver behov for at inddrage betydeligt større arealer til midlertidige arbejdspladsarealer, adgangsveje og jorddepoter på en længere strækning end for broløsningen. Anlægsarbejderne med udgravning, rydning mv. vil være omfattende og præge byrummet lokalt, ligesom de rå udgravningsområder vil fremstå eksponeret. Desuden vil området være præget af store maskiner og tung trafik. Anlægsarbejderne vil generelt være dominerende i anlægsfasen, men det vil i sagens natur være relativt kortvarigt. Tunnelløsningen indebærer i modsætning til brokonstruktionen en omfattende ledningsomlægning ved Vigerslev Allé, som vil forstyrre den visuelle oplevelse af byrummet her over en længere periode end ved hovedforslaget. Bevoksninger Ligesom for broen vil rydning af bevoksning synliggøre banearealet og understrege det tekniske præg. Arbejdet med rydning vil især have betydning i kolonihaveområdet vest for Vigerslev Allé og ved Vigerslev Station og vil være mere omfattende end for broløsningen. Terræn Terrænet ændres ved udgravning til tunnelen. Udgravningen og de omfattende maskinarbejder vil være meget nærværende og synlige for naboerne. Det er især aktuelt i kolonihaveområdet, hvor indgrebet vil være større end ved broen. Konstruktioner Etablering af en tunnel vil være et markant anlægsarbejde, hvor overskudsjord i perioder vil skulle opbevares som et markant element i området. Den sydligste af de eksisterende broer over Vigerslev Allé vil blive fjernet for at gøre plads til tunnellen og fundamentet for de øvrige broer skal ombygges og forstærkes. Desuden vil justering af det eksisterende broanlæg for Gammel Køge Landevej præge billedet i mindre grad. Bygninger Der skal nedrives lidt flere bygninger på strækningen mellem Ny Ellebjerg Station og Vigerslev Allé end for broløsningen, ligesom der skal fjernes mere end dobbelt så mange kolonihavehuse fra flere kolonihaveforeninger. Nedrivningen vil være et synligt indgreb i byrummet. Støttevægge Der etableres sekantpælevægge til tunnellen. Det betyder, at store boremaskiner skal arbejde i en periode, hvilket vil præge udsynet over banen. Visuelle forhold 27 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen

Støjskærme De eksisterende støjskærme vil som udgangspunkt blive bevaret, men kan nogle steder blive flyttet i anlægsperioden for at gøre plads til byggeplads. Det er f.eks. tilfældet i kolonihaveområdet vest for Vigerslev Allé. 9.1 Afværgeforanstaltninger Der er ikke planlagt afværgeforanstaltninger for de visuelle forhold i anlægsfasen. Visuelle forhold 28 Konsekvenser af en tunnel i anlægsfasen

10 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen Anlæg af en tunnel under Den nye bane København-Ringsted vurderes ikke at medføre væsentlige landskabelige og visuelle konsekvenser i driftsfasen. Hvor en jernbanebro er et markant visuelt element, vil en tunnel i driftsfasen være langt mindre synlig i byrummet. Tunnelen vil være overdækket på meget af strækningen. Som udgangspunkt forventes tunnelen dækket af grus, græs og lignende, men det vil blive fastlagt nærmere i detailprojekteringsfasen. Det er derfor primært ved tunnelportalerne, hvor banen føres et stykke i åbent trug, at den vil være synlig. Tunnelkonstruktion Udformningen af baneanlæggene er teknisk domineret og normstyret, og de æstetiske, visuelle friheder er begrænsede. Eftersom tunnellen er overdækket, vil den ikke være synlig på store dele af strækningen. Tunnelportalerne vil blive et nyt visuelt element i det eksisterende baneanlæg, men de vil kun være synlige i nærområdet, hvor der er udsyn til banelegemet. Sporsænkninger Det kan som for broen blive nødvendigt med mindre sporsænkninger ved Gammel Køge Landevej, så frihøjden øges. Det vil ikke have væsentlige visuelle konsekvenser. Støjskærme De eksisterende støjskærme bliver opsat på ny, når tunnellen er anlagt. Den visuelle påvirkning heraf forventes at være omtrent som i 0-alternativet. Terræn Tunnelen etableres som en cirka 550 meter lang tunnel, der vil være overdækket på det meste af strækningen. Den markante udgravning vil derfor kun være synlig ved tunnelportalerne, hvor banen føres i åbent trug. Beplantning Ligesom for broen vil der blive fjernet beplantning især i kolonihaveområderne og ved Vigerslev Station. Der vil blive genplantet, men omfanget heraf er endnu ikke fastlagt. Områderne må derfor forventes at fremstå mere eksponeret i en periode. Bygninger Ligesom for broen vil nedrivningen af de forskelligartede erhvervsbygninger syd for banen medføre, at området visuelt fremstår mere enkelt. Visuelle forhold 29 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen

Lysforhold Lyspåvirkningen fra togene vil være mindre end for broløsningen, fordi lyset vil være skjult, mens togene er i tunnellen. Ved tunnelportalerne vil lyspåvirkningen dog blive mere abrupt, fordi togene henholdsvis forsvinder ned i eller dukker frem fra tunnelen. Visualiseringer Der er udarbejdet en visualisering af tunnelen. Fotostandpunktet er vist på Figur 19. Figur 19 Fotostandpunkt for visualiseringen af tunnelen. Med grøn er vist Den nye bane København-Ringsted, mens tunnelen er markeret med rød. Nedenfor er vist en visualisering af 0-alternativet samt en visualisering af tunnelen på 0-alternativet. Visualiseringerne er udarbejdet på baggrund af fotos af de eksisterende forhold. Visuelle forhold 30 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen

Figur 20 Punkt 1. Udsigt mod nordvest fra parkeringshus på Poul Reichhardts vej. Her ses 0-alternativet med Den nye bane København-Ringsted til venstre for det eksisterende baneanlæg Figur 21 Punkt 1. Udsigt mod nordvest fra parkeringshus på Poul Reichhardts vej. Visualiseringen viser tunnelens portal, hvor togene dykker ned under Den nye bane København-Ringsted. Visuelle forhold 31 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen

10.1 Afværgeforanstaltninger Inden for projektets råderum vil de visuelle afværgeforanstaltninger bestå af en arkitektonisk og landskabelig bearbejdning af anlægget i forhold til tunnelens overdækning og tunnelportalernes udformning. Disse vil blive detaljeret nærmere i de efterfølgende projektfaser. Der vil generelt blive foretaget genplantning i de berørte områder. Omfanget er endnu ikke fastlagt. Der vil være fokus på, at broen bliver indpasset bedst muligt i byrummet med beplantning etc. i dialog med nærmeste naboer. Visuelle forhold 32 Konsekvenser af en tunnel i driftsfasen

11 Andre alternativer og varianter 11.1 Variant med spuns Som variant til den beskrevne bro kan der også vælges en løsning, hvor der i stedet for en skrånende dæmning, etableres en lodret spunsvæg langs kolonihaverne vest for Vigerslev Allé. Ved spunsløsningen vil det ikke være nødvendigt at nedrive kolonihavehuse. Der vil være behov for rydning i området omkring den eksisterende adgangssti til H/F Danshøj, der løber langs banen fra Vigerslev Allé.. Den visuelle påvirkning i dette område vil derfor være mindre i såvel anlægsfasen som i driftsfasen end ved broløsningen. 11.2 Variant med alternativ støjskærm I forbindelse med Den nye bane København-Ringsted er den eksisterende støjskærm på nordsiden af banen planlagt forhøjet med 2 meter. Den løsning er der taget udgangspunkt i ved broløsningen. Som variant hertil er undersøgt et forslag, hvor der opsættes støjskærme langs Den nye bane København-Ringsted og på den nye jernbanebro, mens den eksisterende støjskærm beholder sin nuværende højde. De alternative støjskærme vil være markante elementer i området og hæve højden af brokonstruktionen. Fra bygningerne på nordsiden vil der nogle steder være udsyn til tre støjskærme, og den samlede, visuelle effekt er stor. De alternative støjskærme er visualiseret neden for fra fotostandpunkterne 1, 2 og 3 (se Figur 10). Visuelle forhold 33 Andre alternativer og varianter

Figur 22 Punkt 1. Udsigt mod nordvest fra parkeringshus på Poul Reichhardts vej. De alternative støjskærme kan svagt anes på broen og langs Den nye bane København-Ringsted. Figur 23 Punkt 2. Udsigt mod sydøst fra Kildeskolen på Høffdingsvej. De alternative støjskærme ligger som et markant visuelt element på broen og langs Den nye bane København-Ringsted. Visuelt falder støjskærmen langs Den nye bane København-Ringsted sammen med brokonstruktionen, der derfor virker mere massiv. Visuelle forhold 34 Andre alternativer og varianter

Figur 24 Punkt 3. Udsigt mod nordøst fra Retortvej. Den alternative støjskærm på den nye jernbanebro hæver højden af anlægget. Til gengæld er der en vis visuel forbindelse til nordsiden under broen, som ellers blokeres med den forhøjede støjskærm i 0-alternativet og hovedforslaget. 11.3 0-alternativet 0-alternativet er den løsning, hvor Niveaufri udfletning Vigerslev ikke gennemføres. Som 0-alternativ gælder den løsning, der er fundet i projektet for Den nye bane København-Ringsted. I denne løsning indgår en simpel indfletning af de to nye spor mellem København og Ringsted til det eksisterende spornet. En simpel indfletning betyder, at tog på Øresundsbanen og Den nye bane København - Ringsted skal krydse hinanden i samme niveau. For 0-alternativet fremskriver Banedanmark trafikken til 2024, som er det forventede åbningsår for indfletningen for Den nye bane København - Ringsted. I 0-alternativet består den visuelle påvirkning af den eksisterende jernbane og den nye bane mod Ringsted samt de bygninger, der står langs banen i dag, og som vil blive fjernet i hovedforslaget. Visuelle forhold 35 Andre alternativer og varianter

12 Oversigt over eventuelle mangler Konstruktionen af broen og tunnelen er endnu ikke kendt i alle detaljer men undersøgelserne af de landskabelige og visuelle forhold vurderes at være dækkende på nuværende stadie af projektet. Markante ændringer i forbindelse med detailprojekteringen kan dog ændre vurderingerne af projektets påvirkning. Visuelle forhold 36 Oversigt over eventuelle mangler

13 Referencer /1/ Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev, Banedanmark, maj 2014. /2/ Aftaler om En grøn transportpolitik, Transportministeriet, 2009 http://www.trm.dk/~/media/files/publication/2009/en%20grøn%20transport politik/aftaler%20om%20en%20grøn%20transportpolitik%202009%20netver sion.pdf /3/ Aftale om Togfonden, Transportministeriet, 2014. http://www.trm.dk/da/publikationer/2014/aftale+om+togfond/ /4/ Planloven: LBK nr. 587 af 27/5/2013. Bekendtgørelse af lov om planlægning, Miljøministeriet /5/ Valby bydelsatlas: bevaringsværdier i bydel og bygninger i 1994, Miljøministeriet 1994 Visuelle forhold 37 Referencer