Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Årsrapport 2009 Århus Universitetshospital Århus Sygehus 3 Skejby

Grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsafdelingen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Fotos: John Kristensen Tonny Foghmar Århus Universitetshospital,Skejby Michael Harder Århus Universitetshospital, Århus Sygehus April 2010

Indhold 4 Forord 6 Highlights i 2009 8 Nuklear kardiologi 9 Onkologi 10 Terapi 11 Radiokemi og radiofarmaci 12 Forskning i 2009 15 Forskning ved Vand og Salt Centret 16 Uddannelse 18 Apparatur 20 Aktivitet/produktivitet 21 Deltagelse i råd og udvalg 22 Organisation og medarbejdere 24 Publikationer 3

Ledende overlæge, ph.d., dr.med. Anni Eskild-Jensen Ledende bioanalytiker, Århus Bente Lund Ledende bioanalytiker, Skejby Helle Danielsen Forord 2009 har været et spændende år med forandringer og nye tiltag indenfor en lang række områder. Afdelingen fik ny ledelse idet overlæge, lektor, dr. med. Michael Rehling efter 20 år som ledende overlæge valgte at overgå til en stilling som forskningsoverlæge. Han blev afløst af overlæge, dr. med., ph.d. Anni Eskild-Jensen, som kom fra en stilling som overlæge på Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin på Århus Sygehus. På Skejby blev Helle Danielsen ansat som ledende bioanalytiker. Bente Lund fortsatte som ledende bioanalytiker på Århus Sygehus. I 2009 oplevede afdelingen igen et stigende antal patientundersøgelser. Takket være en ekstraordinær indsats fra hele personalet lykkedes det at hjemtage undersøgelser fra den sydlige del af Region Midt som led i overordnede besparelser samtidig med afvikling af venteliste på hjerteundersøgelser. Sideløbende hermed gennemførte afdelingens personale oplæring og certificering i PET/CT og SPECT/ CT i samarbejde med PET-centret og de billeddiagnostiske afdelinger. Derved har vi kunnet udbygge anvendelsen af disse modaliteter og understøtte afdelingens strategi for patientundersøgelser og forskning. En flot indsats af afdelingens medarbejdere. Afdelingen prioriterer at være en konstruktiv samarbejdspartner indenfor såvel klinik som forskning. I 2009 udbyggede vi samarbejdet med de billeddiagnostiske afdelinger på Århus Sygehus og Skejby og senest med PET-centret omkring dual modaliteterne SPECT/CT og PET/CT. Samarbejdet med de kliniske afdelinger er blevet udbygget gennem multidisciplinære patientforløb, kræftpakker, radionukleid terapi og forskningsprojekter. På hjerteområdet fortsatte vi det konstruktive samarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling B, Skejby omkring forskning og klinik. Afdelingens tilstedeværelse på begge sygehuse giver gode betingelser for nærhed og dialog med klinikere og forskere. Nuklearmedicinske undersøgelser af kræft- og hjertepatienter er strategiske indsatsområder på afdelingen. I 2009 udbyggede vi samarbejdet omkring kræftpakkerne og øgede kapaciteten på en lang række undersøgelser, mhp opfyldelse af undersøgelses- og svartider angivet i kræftpakkerne. Udbygning af afdelingens softwaresystem til billedanalyse og billedvisning ved tværfaglige konferencer kombineret med udbygning af software til booking og svarafgivelse understøttede denne udvikling og muliggjorde optimeret ressourceudnyttelse og kommunikation på tværs af matrikler. Afvikling af venteliste, udvidelse af kapaciteten for myokardieskintigrafi samt etablering af tværfaglige konferencer baner vejen for, at vi i 2010 forventer at kunne opfylde betingelserne for undersøgelses- og svartider angivet i hjertepakkerne. Radiokemi og terapi er ligeledes afdelingens strategiske indsatsområder. Efter et flot udviklingsarbejde opnåede vi ultimo 2008 udleveringstilladelse fra lægemiddelstyrelsen på Yttrium-90-DOTATOC og kunne dermed som den første afdeling i Danmark tilbyde denne behandling. I 2009 behandlede vi i samarbejde med Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V, Århus Sygehus 12 patienter med neuroendokrine tumorer. Med diagnostik og follow up med octreotidskintigrafi udført med SPECT/CT med diagnostisk CT, kunne vi påvise at hovedparten af de behandlede patienter opnåede sygdomsstabilisering. Indenfor terapi af kræft i skjoldbruskkirtlen udbyggede vi samarbejdet med de behandlende afdelinger ved aktiv medvirken i dannelsen af Center for Thyroidea og Parathyroideakirurgi ved Århus Sygehus, og vi var medarrangør af et symposium om emnet. Afdelingen arbejder målrettet på at styrke forskningsmuligheder og sikre et aktivt forskningsmiljø. Det var derfor med stor glæde, at vi i 2009 kunne indvie den første PET/CT-skanner på Skejby. Vi er The John and Birthe Meyer Foundation dybt taknemmelige for donationen af skanneren, som skal anvendes til basal og klinisk forskning samt kliniske undersøgelser. Det var en særlig glæde, at Fru Birthe Meyer og Henrik Meyer deltog i indvielsen af PET/CT-skanneren. I 2009 modtog afdelingen sammen med Klinisk Institut en stor bevilling fra Karen Elise Jensens Fond til indkøb af et nyt gammakamera til de dyreeksperimentelle aktiviteter ved afdelingen. Dette apparatur skal erstatte apparaturet, som fonden donerede i 1994, og som har været et helt afgørende fundament for en lang række videnskabelige aktiviteter de seneste 15 år, herunder mere end 20 ph.d. afhandlinger samt en række doktordisputatser. I løbet af 2009 er der påbegyndt og afsluttet en lang række dyreeksperimentelle og kliniske forskningsprojekter på afdelingen indenfor en række områder, herunder hjerte, nyrer og onkologi. Afdelingens strategi og indsatsområder blev understøttet af udskiftning og nyanskaffelser på apparatursiden. Anskaffelsen af fondsdonerede PET/CT -skanner og gammakamera giver enestående muligheder for klinisk og dyreeksperimentel forskning. Udvidelsen af PET/CT kapaciteten samt anskaffelse af apparatur til brug ved myocardieskintigrafi giver de apparaturmæssige rammer for at løfte opgaven med såvel kræft- som hjertepak- 4 Årsrapport 2009 Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

ker. Og endelig muliggør udbygningen af afdelingens Hermes software system og tilkoblingen af afdelingen på Skejby på RIS systemet optimeret ressourceudnyttelse og effektivisering af arbejdsgange, samt forbedrer muligheden for billedvisning ved tværfaglige konferencer. Afdelingen prioriterer uddannelse indenfor alle faggrupper såvel præ- som postgraduat. I 2009 var overlæge Anne Arveschoug, som er specialets regionale postgraduate kliniske lektor involveret i revision af målbeskrivelsen for læger i hoveduddannelse. I 2009 betød uddannelsesrevision af bioanalytikeruddannelsen, at vi modtog studerende fra både semesteruddannelsen og den nye modulopbyggede uddannelse. Desuden blev vi inddraget som uddannelsessted for radiografstuderende. I 2009 udførte fem kemistuderende bachelorprojekt og én kemistuderende skrev speciale på afdelingen. Fremadrettet vil fokus være på fortsat styrkelse af afdelingens kerneområder, herunder nuklear kardiologi og onkologi. Hjertepakken skal implementeres og afdelingens rolle i undersøgelse og behandling af kræft- og hjertepatienter udbygges. I forbindelse med etablering af stråleterapi-enhed på Skejby står vi foran et spændende samarbejde med Onkologisk Afdeling D omkring PET/CT og stråleterapiplanlægning. I 2010 etableres nye farmacilokaler på Århus Sygehus, hvor en ny farmacienhed med faciliteter til håndtering af isotoper til PET og terapi til klinik og forskning indrettes. Et særligt fokusområde er opnormering af personale i radiofarmacien, således at vi kan øge forsknings- og udviklingsaktiviteter indenfor radioaktive lægemidler til klinisk brug. Afdelingen arbejder fokuseret med strategi og målsætning for øget forskningsaktivitet. Her har etablering af forskningsmiljø omkring PET/CT-skanneren og nyt gammakamera på Skejby samt interne og eksterne samarbejdsrelationer indenfor afdelingens fokusområder særlig bevågenhed. 5

Highlights i 2009 2009 blev et år med forandring og nye tiltag indenfor en lang række områder. Afdelingen fik ny ledelse idet dr.med., ph.d. Anni Eskild-Jensen tiltrådte som ledende overlæge for den samlede afdeling og Helle Danielsen tiltrådte som ledende bioanalytiker på Skejby. Ledende bioanalytiker Bente Lund på Århus Sygehus sikrer kontinuiteten i den tredelte afdelingsledelse. Endelig blev Heidi Sørensen ansat i en nyoprettet stilling som ledende lægesekretær på Skejby. Det var med stor glæde, at vi den 29. september kunne indvie den første PET/CT-skanner på Skejby. Vi er The John and Birthe Meyer Foundation dybt taknemmelige for donationen af skanneren, som skal anvendes til basal og klinisk forskning samt kliniske undersøgelser af kræft- og hjertesyge børn og voksne. Fru Birthe Meyer og Henrik Meyer deltog med stor interesse i indvielsen af PET/CT-skanneren. Arrangementet indbefattede en politisk-faglig del med deltagelse af blandt andre regionsrådsformand Bent Hansen. Efter en rundvisning i de fine nye lokaler med den avancerede skanner afsluttedes dagen med et besøg på de kirurgiske faciliteter på Klinisk Institut fremvist af Professor Jens Christian Djurhuus. PET/CT-skannerens geografiske placering mellem den kliniske afdeling og de kirurgiske forskningsfaciliteter afspejler på glimrende vis skannerens anvendelse i såvel klinik som forskning. Alt i alt en rigtig god eftermiddag. På Århus Sygehus udbyggede vi samarbejdet med PET-Centret og Radiologisk Afdeling omkring PET/CT. Personale fra Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin blev oplært på PET-Centret og de to afdelinger varetager nu i fællesskab klinisk PET/CT samt driften af to PET/CT-skannere på Århus Sygehus. På baggrund af en flot og engageret indsats fra afdelingens medarbejdere kunne vi opfylde de nuklearmedicinske krav indenfor kræftpakkerne. Udbygningen af Hermes systemet til lagring, analyse og visning af billeder tog fart i 2009, således at vi nu kan arbejde på tværs af afdelinger og sygehuse. Dette understøttede udbygningen af de multidisciplinære konferencer, hvor vi nu deltager indenfor en lang række kræftformer. Forskningen var i fokus med kliniske forskningsprojekter indenfor kardiologi, onkologi og neurologi. Afdelingen gennemførte flere kliniske projekter, som involverede undersøgelser af patienter og frivillige forsøgspersoner udenfor afdelingens almindelige åbningstid. En flot indsats af afdelingens kompetente og engagerede medarbejdere. Efter 20 år som ledende overlæge valgte lektor, dr. med. Michael Rehling at fratræde for som forskningsoverlæge at kunne koncentrere sig om undervisning og forskning. Foruden den officielle reception blev der afholdt et fratrædelsessymposium med foredrag af flere af Michaels samarbejdspartnere fra ud- og indland. Det blev et flot symposium med videnskabelige indlæg af høj international klasse. Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin tildelte i oktober Michael Rehling selskabets ærespris for sin indsats for specialet. Vi ønsker tillykke og takker for en flot og omfattende indsats for afdelingen og specialet. På Århus Sygehus afholdt vi i november måned i samarbejde med afdelinger fra Center for Thyroidea og Parathyroideakirurgi et symposium om cancer thyroidea. Også et flot symposium med indlæg af høj international klasse. 6 Årsrapport 2009 Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Kran med skanner (nbg) 7

Overlæge Søren steen nielsen Nuklear kardiologi 2009 var året hvor vi ved at ændre strategi og udvide åbningstiden fik undersøgt flere hjertepatienter og afskaffet ventelisten. Med donationen af en PET/CT-skanner blev kvaliteten af de kliniske PET-undersøgelser af hjertet forbedret væsentligt. Det blev også året, hvor et mangeårigt forskningssamarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling B førte til vigtig ny viden med konsekvens for behandling af patienter med blodprop i hjertet. Øget produktivitet og kliniske konsekvenser af forskning Undersøgelse af hjertet udgør en meget stor del af afdelingens samlede aktivitet. Det gælder såvel i den kliniske rutine som i forskning. I 2009 har vi haft fokus på rationaliseringer og effektiviseringer af det store antal undersøgelser af hjertes blodforsyning (myokardieskintigrafi), dels som led i en langsigtet strategi og dels betinget af regeringens nye retningslinier for ventetid på undersøgelser ikke blot på det onkologiske område, men nu også for hjertepatienter. Vi har fokuseret på at reducere antallet af normale undersøgelser for til gengæld at kunne undersøge flere patienter. Vi har arbejdet på at reducere antallet af udeblevne patienter og på at optimere information til patienten, så de er vel forberedte når de møder op til undersøgelse. Herved sikrer vi gode patientforløb og at undersøgelsen kan gennemføres korrekt. For vedvarende at kunne tilbyde patienten såvel hurtigt som kvalificeret behandling er dialogen med Hjertemedicinsk Afdeling B intensiveret gennem faste ugentlige konferencer. Pakkeforløb vedrørende patienter med stabil angina pectoris Gennem en fokuseret indsats er det i 2009 lykkedes at afvikle ventelisten på myokardieskintigrafi. Ventelisten er blevet afviklet ved ekstra lørdagsarbejde samt en generel udvidelse af kapaciteten til belastningsundersøgelse af hjertet. Samtidigt er undersøgelsesprocedurer blevet optimeret så der nu er balance mellem antallet af patienter der henvises til undersøgelsen og antallet af patienter der undersøges. Afdelingen kan derfor nu opfylde kravene til ventetid i pakkeforløb vedrørende stabil angina pectoris. Myokardieskintigrafi udføres ofte to gange, dels i hvile og dels i forbindelse med en belastning. Hos patienten med åreforkalkning ses typisk reduceret blodforsyning under belastning men normale forhold i hvile. Er belastningsundersøgelsen normal kan undersøgelsen i hvile undværes. Ved altid først at foretage undersøgelse under belastning har vi reduceret antallet af hvileundersøgelser. De vundne ressourcer er anvendt til samlet at undersøge flere patienter. Hjerte PET Hjerte PET udføres hos patienter med udtalt åreforkalkning og samtidig dårlig pumpefunktion for at forudsige om hjertet vil pumpe bedre efter operation. Kun disse patienter skal opereres. Hos de øvrige patienter kan det blive nødvendigt at indstille patienten til hjertetransplantation. Der er tale om et mindre antal patienter, men ikke mindre betydningsfuldt for den enkelte patient. Med den nye PET/CT-skanner, doneret af The John and Birthe Meyer Foundation er diagnostikken hos disse patienter og dermed behandlingen forbedret afgørende. Kliniske konsekvenser af forskning Et nært samarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling B har været grundlaget for mange væsentlige projekter og publikationer gennem de seneste 15 år, således også i 2009 (se også afsnittet om forskning). Patienter indlagt akut med brystsmerter, som følge af en blodprop, behandles med ballonudvidelse af det forsnævrede kar, men kun hvis deres symptomer har varet mindre end 12 timer. Vores forskning har vist, at en meget stor del af patienterne havde gavn af behandling selvom de havde haft symptomer helt op til 3 døgn. Det er således ikke fornuftigt at fastholde denne tidsgrænse. En ny og meget enkel behandling, som påbegyndes allerede i ambulancen, viste sig effektiv. Vi vidste at kroppen bedre tåler iltmangel, hvis den kort tid forinden har været udsat for mangel på ilt. I et stort klinisk studie, hvor myokardieskintigrafi var facit, fandt vi at ballonbehandlingen var bedre hvis man allerede i ambulancen skabte mangel på blod og ilt i en arm ved at afklemme blodforsyningen med en manchet oppustet på overarmen. Disse resultater vil givetvis få konsekvenser for den tidlige behandling af patienter med akut myokardieinfarkt. 8 Årsrapport 2009 Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Overlæge Karin Hjorthaug Onkologi Onkologi er et af afdelingens kerneområder og udgør samtidig et af de helt store områder i den daglige produktion. En særlig indsats i 2009 har betydet at vi nu udfører såvel basale som højt specialiserede undersøgelser af onkologiske patienter med korte vente- og svartider. Vi har haft fokus på såvel den faglige kvalitet som dialogen med klinikerne og den tværfaglige kommunikation. I 2009 har vi derfor øget vores deltagelse i de tværfaglige konferencer. Disse er tematiseret omkring sygdomsgrupper, eksempelvis lungecancer, og har deltagelse af speciallæger fra diagnostik og behandling. Konferencerne afholdes 1-2 gange ugentligt, hvor undersøgelsesresultater inklusiv de billeddiagnostiske gennemgås for den enkelte patient, og diagnose samt behandlingsforløb fastlægges. Det er vores erfaring, at denne arbejdsmåde giver den bedste formidling af undersøgelsesresultater og en gensidig øget forståelse af de faglige problemstillinger omkring patientens sygdom. Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin har gennem de sidste år spillet en væsentlig rolle ved de allerede etablerede konferencer indenfor lunge- og lymfekræft. I 2009 var vi initiativtager til etablering af konferencer indenfor neuroendokrine kræftformer og kræft i skjoldbruskkirtlen. I takt med udvikling og implementering af afdelingens nye softwaresystem, blev det i 2009 muligt at fremvise nuklearmedicinske billeder fusioneret med CT ved de tværfaglige konferencer. Som led i afdelingens prioritering af den tværfaglige dialog var vi i 2009 initiativtager til et tværfagligt symposium indenfor kræft i skjoldbruskkritlen. Symposiet blev afholdt i regi af det nyetablerede Center for Thyreoidea- og Parathyreoideakirurgi ved Århus Sygehus. Symposiet havde deltagelse fra alle specialer involveret i diagnostik og behandling af denne patientgruppe suppleret med udenlandske foredragsholdere og samarbejdspartnere. PET/CT-skanning spiller en tiltagende rolle i diagnostik og behandlingsmonitorering indenfor en lang række kræftformer. PET/CT-skanningens store styrke ligger i dens evne til at påvise kræft i hele kroppen. Kombinationen med CT-skanning angiver den anatomiske lokalisation af kræftområdet foruden den diagnostiske værdi, der ligger i en CT-skanning udført med kontraststoffer. Vi har valgt en arbejdsmetode hvor side-by-side analyse af PET-skanning og CT-skanning ved hhv nuklearmediciner og radiolog resulterer i et fælles undersøgelsessvar og en samlet konklusion. Vores erfaring er, at denne metoder sikrer faglig sparring og optimerer tolkning af begge undersøgelser, resulterende i mere entydig svarafgivelse til klinikerne. I 2009 har vi haft fokus på at målrette undersøgelsen i forhold til sygdomsgrupper, hvor der er dokumenteret indikation for PET/CT. Vi har arbejdet med optimering og standardisering af undersøgelsessvar efter international standard, samt nedbragt vente- og svartider. Foruden PET/CT har også SPECT/CT fået en betydende rolle på afdelingen. Særligt har indførelsen af Octreoscan SPECT/CT til diagnostik af neuroendokrine kræftformer (NET) forbedret både følsomheden og nøjagtigheden af undersøgelsen. Undersøgelsen har i mange år været guldstandard til staging af NET. Efter introduktion af DOTATOC behandling til NET tumorer anvender vi nu også undersøgelsen til behandlingsmonitorering. 9

Overlæge, postgraduat klinisk lektor Anne Arveschoug Terapi Afdelingen har en lang tradition for terapi af benigne og maligne sygdomme. Der har været en vedvarende udvikling indenfor området med en udvidelse af såvel behandlingsrepertoiret som de diagnostiske undersøgelser, der fortages i forbindelse med terapi. Afdelingen har et mangeårigt velfungerende samarbejde med Regionens medicinske afdelinger om radiojodbehandling af benigne thyroidealidelser og vi udfører et stadigt stigende antal behandlinger, - i 2009 mere end 140. Afdelingen har regionsfunktion for radiojodbehandling af kræft i skjoldbruskkirtlen. På tværfaglige behandlingskonferencer med onkologisk afdeling gennemgås patienter med follikulære og papillære kræftformer. Behandlingsindikation og dosis fastlægges efter diagnostisk jodskintigrafi af hele kroppen. Patienter med mistanke om metastaser, men uden forandringer på jodskintigrafien får udført PET/CT-skanning. Efter radiojodbehandling af malign sygdom foretages SPECT/CT-skanning på terapidosis af alle patienter. I 2009 deltog ledende overlæge Anni Eskild-Jensen ved revisionen af de natio nale vejledninger for diagnostik og behandling af kræft i skjoldbruskkirtlen (DATHYRCA guidelines) og var medinitiativtager til et symposium om emnet. Ved dette tværdisciplinære symposium var der indlæg fra alle afdelinger involveret i diagnostik og behandling suppleret af udenlandske eksperter og samarbejdspartnere. Formålet var at præsentere de opdaterede retningslinjer og opnå tværfaglig dialog omkring klinik og forskning. Symposiet var en succes, og man besluttede af det skulle efterfølges af flere symposier i regi af Center for Thyroidea og Parathyroideakirurgi ved Århus Sygehus. Afdelingen udfører behandling af patienter med malignt fæokromocytom med jod-131 MIBG. Forud for behandlingen foretages SPECT/CT-skanning med diagnostisk CT. Den komplicerede behandlingsopsætning udføres i tæt multidisciplinært samarbejde med Medicinsk Endokrinologisk Afdeling M og Onkologisk Afdeling D. I samarbejde med Hæmatologisk Afdeling R, Århus Sygehus foretages behandling af lymfekræft med Yttrium-90-mærket monoklonalt antistof (Zevalin) med henblik på opnåelse af sygdomsremission hos patienter med CD20-receptor positive NH-lymfomer. Det Yttrium-90-mærkede Zevalin fremstilles i afdelingens radiofarmaci og indgives til patienten under indlæggelse på Hæmatologisk Afdeling R. I 2009 udførte vi 19 behandlinger. Ultimo 2008 påbegyndte afdelingen i samarbejde med Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V og Onkologisk Afdeling D ved Århus Sygehus, Peptid Receptor Radionuclid Terapi (PRRT) af patienter med metastaserende neuroendokrin tumor. Behandlingen udføres med Yttrium-90-mærket DOTATOC, som fremstilles i afdelingens radiofarmaci. Afdelingen fik efter et omfattende udviklingsarbejde udleveringstilladelse til fremstilling i 2008 og behandlede som de første i Danmark patienter fra november 2008. Mere end 80% af de kendte neuroendokrine tumorer har øget tæthed af somatostatin-receptorer. Syntetiske somatostatin-analoger kan derfor mærkes med radioaktive isotoper, som bestråler tumorvævet. Behandlingen er sjældent kurativ, men hos 60-80% ses stabilisering af sygdommen i en periode. Hos mere end 80% ses symptomlindring, reduktion af tumorstørrelse og/eller reduceret hormonproduktion. Samlet betyder dette en markant øget livskvalitet hos de fleste patienter, som ofte har svære symptomer både pga. øget endokrin sekretion af hormoner og pga. tumorbyrden. Behandlingen synes at have størst effekt hos patienter med kendt primærtumor af karcinoid type, og afdelingen behandlede i 2009 12 patienter med netop denne tumortype (svarende til 22 behandlinger). Alle patienter får foretaget præ- og postterapeutisk vurdering af receptorstatus med SPECT/CT kombineret med diagnostisk 2-faset CT med intravenøs kontrast. De billeddiagnostiske undersøgelser udført på patienterne viser, i overensstemmelse med udenlandske erfaringer, stabil sygdom uden tegn til sygdomsprogression hos 80%. Afdelingen har et tæt samarbejde med afdelinger på Rigshospitalet omkring behandlingsforløb hos denne patientkategori. 10 Årsrapport 2009 Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Kemiker, ph.d. Lise Falborg Radiokemi og radiofarmaci Afdelingen har laboratorier for radiokemi og radiofarmaci på både Århus Sygehus og Skejby. I begge laboratorier håndteres rutinemæssigt et bredt repertoire af Tc-99m-mærkede halvfabrikata, In-111- mærkede leukocytter, In-111-octreoscan, I-123-MIBG til diagnostik samt I-131 iodid, I-131 MIBG og Y-90 Zevalin til terapi. I 2009 er produktionen af Y-90-DOTATOC til behandling af neuroendokrine tumorer blevet etableret som en rutineproduktion. I forbindelse med en øget efterspørgsel på Tc-99m-nanocoll til sentinel node ved brystkræft har laboratoriet ved sin fleksibilitet gjort det muligt at levere stoffet, således at antallet af operationer kan øges og behovet imødekommes. I løbet af 2009 har laboratoriet genindført mærkning af resin med In-111 til gastrointestinale undersøgelser. I radiofarmacien fremstilles et udvalg af radioaktive lægemidler på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen; der produceres H-3-glucose, som leveres til Medicinsk forskningslaboratorium (M- Lab) Århus Universitetshospital, Steno Diabetes Center og Odense Universitetshospital og H-3-palmitat produceres til M-Lab Århus Universitetshospital. Vi har i flere år produceret Tc-99m-aprotinin, men pga manglende tilgængelighed af udgangsstoffer er denne produktion indstillet i efteråret 2008. Det er imidlertid en ambition af få genetableret produktion af et tilsvarende lægemiddel, idet der er efterspørgsel på undersøgelse for systematisk amyloidophobning hos en række patienter. I 2009 udførte i alt fem kemistuderende fra Kemisk Institut ved Aarhus Universitet bachelorprojekt i radiokemi på afdelingen. De arbejde de med mærkning af caspofungin med I-125 og Tc-99m mhp specifik noninvasiv imaging af svampeinfektioner. Et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet med klinisk sigte etableret som et samarbejde med Hæmatologisk Afdeling R og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved hhv Århus Sygehus og Skejby. En kemistuderende har i 2009 færdiggjort sit speciale i radiokemi ved afdelingen. Projektet omhandlede udvikling af metoder til radioaktiv mærkning og PEGylering af Lactadherin, et mælkeprotein som i lighed med annexin har affinitet til apoptotiske celler. Laboratoriet for radiofarmaci og radiokemi har etableret en række samar- bejdsrelationer til andre afdelinger og institutioner. Således er det flerårige samarbejde med proteinkemikere fra Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet fortsat og intensiveret i 2009 om Tc-99m-mærkning af lactadherin. Stoffet har været anvendt ved kardiologiske forskningsprojekter på Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Desuden er der initieret et samarbejde med MR-centret og Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi omkring mærkning af stamceller med In-111 med henblik på homing i forbindelse med tumor angiogenese. Installation af PET/CT-skannere på Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin både på Århus Sygehus og Skejby har affødt behov for udvikling og fremstilling af sporstoffer til PET. Afdelingen vil med etablering af nye radiofarmacilaboratorier opnå forbedrede muligheder til at varetage denne udviklingsopgave. Der er initieret et arbejde omkring indretning af disse laboratorier således afdelingen kan øge udvikling og produktion af radioaktive lægemidler og forskningskemikalier til brug ved forskning og i klinikken. Antal doser radioaktive lægemidler på udleveringstilladelse 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Tc-99m-Aprotinin 10 7 9 11 13 0 H-3-glucose 326 635 147 155 346 518 H-3-palmitat - 40 70 44 74 12 Y-90-DOTATOC - - - - 4 22 11

Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Frøkiær Forskningsoverlæge, lektor, dr.med. Michael rehling Forskning i 2009 Forskning med nuklearmedicinske teknikker hviler på tre søjler: udvikling og produktion af radioaktive lægemidler, apparatur til registrering af radioaktivitet samt faglige ressourcer. På alle områder var der fremgang i 2009. Produktion af diagnostiske lægemidler et strategisk indsatsområde Ved nuklearmedicinske undersøgelser indgives sporstoffer i kroppen. Deres fordeling i kroppen kan følges udefra idet de er mærket med et radioaktivt grundstof, som udsender signaler. Herved opnår vi vigtig information om biokemiske og fysiologiske processer i den levende organisme. Produktion af diagnostiske lægemidler er derfor et vigtigt strategisk indsatsområde både i klinikken og ved forskning. Udover den rutinemæssige produktion af lægemidler fremstiller vi lægemidler til egen forskning og til forskningslaboratorier flere steder i landet. Herunder produktion af radioaktivt mærket palmitat og glucose. I samarbejde med Molekylær Biologisk Institut ved Aarhus Universitet fremstiller vi radioaktivt mærket lactadherin, et mælkeprotein, som bindes til tilsyneladende normale celler. Cellerne er imidlertid beskadiget og programmeret til at dø. Det færdige sporstof har vi anvendt i flere eksperimentelle studier. Afgørende donationer Det var med stor glæde, at vi den 29. september kunne indvie den første PET/ CT-skanner på Skejby. Vi er The John and Birthe Meyer Foundation dybt taknemmelige for donationen af skanneren, som skal anvendes til basal og klinisk forskning samt kliniske undersøgelser af kræft- og hjertesyge børn og voksne. Fru Birthe Meyer og Henrik Meyer deltog med stor interesse i indvielsen af PET/ CT-skanneren. Arrangementet indbefattede en politisk-faglig del med deltagelse af blandt andre regionsrådsformand Bent Hansen, en rundvisning i de fine nye lokaler med den avancerede skanner. Dagen afsluttedes med et besøg på de kirurgiske faciliteter på Klinisk Institut fremvist af institutleder, professor Jens Christian Djurhuus. Disse forskningsressourcer bidrager væsentligt til den sundhedsvidenskabelige forskning ved Århus universitetshospital. PET/CT-skannerens placering mellem den kliniske afdeling og de kirurgiske forskningsfaciliteter afspejler på glimrende vis skannerens anvendelse i såvel klinik som forskning. I 2009 modtog afdelingen også sammen med Klinisk Institut, Aarhus Universitet en stor donation fra Karen Elise Jensens Fond til indkøb af et nyt gammakamera til dyreeksperimentelle undersøgelser, som udgør et vigtigt element i afdelings forskningsprofil. Forbedret behandling af blodprop i hjertet Et nært samarbejde med Hjertemedicinsk Afdeling B, Skejby har været grundlaget for mange væsentlige projekter og publikationer gennem de seneste 15 år, således også i 2009. Blodprop i hjertet er fortsat en farlig sygdom, idet omkring 1/3 af patienterne dør i forbindelse med indlæggelsen. Forbedret behandling har derfor stået centralt i samarbejdet med Hjertemedicinsk Afdeling B. Vi har undersøgt myokardiets blodforsyning ved indlæggelsen samt en måned senere og derved kunnet bestemme forskellen, som udtryk for mængden af hjertevæv som er reddet. Behandlingen består af en mekanisk genåbning af det lukkede kar ved hjælp af et kateter samt medicin som skal forhindre fornyet blodprop. STEMI 12-72 Patienter indlagt akut med brystsmerter, som følge af en blodprop, behandles med ballonudvidelse af det forsnævrede kar, men kun hvis deres symptomer har varet mindre end 12 timer. Vores forskning har vist, at en meget stor del af patienterne har gavn af behandling selvom de har haft symptomer helt op til 3 døgn. Det er således ikke fornuftigt at fastholde denne tidsgrænse. Eur Heart J. 2009 Jun;30(11):1322-30 KONDI En ny og meget enkel behandling, som påbegyndes allerede i ambulancen, viste sig effektiv. Vi vidste at enkelte organer, herunder hjertet, bedre tåler iltmangel hvis der kort tid forinden har været iltmangel et anet sted i kroppen. I et stort klinisk studie, hvor myokardiescintigrafi var facit, fandt vi at behandlingen af en stor blodprop i hjertet var bedre, hvis man allerede i ambulancen skabte mangel på ilt i en arm ved, at afklemme blodforsyningen med en manchet oppustet på overarmen. Lancet 2010; 375: 727 34 SCINT-DEDICATION I dette arbejde testes effekten af indsættelse af et filter nedenfor et område med hjerteblodprop (distal filter), inden behandling med ballonudvidelse. Undersøgelsen viste at brug af et distalt filter ikke reducerede området med ar efter blodproppen. J Nucl Cardiol. 2009 Sep-Oct;16(5):784-91 12 Årsrapport 2009 Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Ny fintfølende metode til påvisning af vævsskade I løbet af et menneskes liv dannes ikke blot mange nye celler men næsten lige så mange celler fjernes. Den fine balance mellem de to processer er afgørende for vores normale udvikling og vedvarende sundhed. Programmeret celledød, apoptose, er således en vigtig cellebiologisk proces i den normale udvikling men kan også forårsages af en påført vævsskade. Celler som er programmeret til at dø ændrer deres celleoverflade. Der fremkommer en ny receptor på celleoverfladen. Ved at anvende en ligand som binder sin specifikt til denne recepter kan disse celler identificeres. Visualisering af apoptotiske celler vil være en fintfølende metode til tidlig påvisning af vævsskade. I samarbejde med blandt andre Molekylær Biologisk Institut, Aarhus Universitet har vi foretaget undersøgelser med radioaktivt markeret Lactadherin, en ny markør til påvisning af apoptotiske celler. Efter undersøgelse af stoffets fordeling i normale mus og grise har vi studeret Lactadherin i forskellige sygdomsmodeller: Mus med en kræftsvulst, grise med udtalt arteriosklerose og grise med akut hjerteinfarkt. Ph.d.-studerende Runa Poulsen undersøger vævsskade ved AMI hos grisen. Hun har påvist udbredt apoptose ikke blot i arvæv, men i hele den del af hjertet som havde været udsat for iltmangel. Udvikling af nye metoder til kræftdiagnostik Indenfor kræftdiagnostik og behandling spiller nye fusionsmodaliteter som PET/ CT og SPECT/CT en tiltagende rolle. Dette afstedkommer nogle generelle metodologiske overvejelser med hensyn til evaluering af undersøgelsesresultater. I 13

2008 var afdelingen initiativtager til et tværfagligt forskningsprojekt til belysning af egnethed, styrker og svagheder ved eksisterende og nye billedmodaliteter (knogleskintigrafi 2D og SPECT/CT, diagnostisk CT og MR) hos patienter med brystkræft. Projektet udføres i samarbejde med Onkologisk og Radiologisk Afdeling ved Århus Sygehus og forventes afsluttet i 2010. Indenfor PET/CT deltager afdelingen i projekter indenfor lungecancer, hæmatologiske cancerformer og medullær thyroideacancer. Udvikling af PET/CT specielt ved onkologiske sygdomme går stærkt. Der findes et større antal algoritmer til billedrekonstruktion af PET og forskellige skannerproducenter har valgt forskellige strategier for implementeringen af disse algoritmer. Resultatet er at kvantitativ sammenligning af billeder fra PET/CT-skannere af forskellig fabrikat er vanskelig. På afdelingen arbejdes der med ud fra skanninger af nyudviklede fantomer at etablere en fælles basis hvorfra billeddata kan sammenlignes. Projektet udføres i samarbejde med Lundbeckfond centret CIRRO, Onkologisk Afdeling D og PET-Centret på Århus Sygehus samt Department of Medical Physics ved University of Wisconsin. Forbedring af nyrefunktionsbestemmelse Metoder til bestemmelse af nyrefunktion er et centralt kliniske forskningsområde. Ph.d. stud. Krista Dybtved Kjærgaard undersøger i et projektsamarbejde med Nefrologisk Afdeling C, Skejby metoder til bestemmelse af nyrefunktion hos nyretransplanterede patienter, bl.a. ved hjælp af cystatin C koncentration i blodet. I samarbejde med Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Århus Universitetshospital Aalborg Sygehus er ph.d. stud. Trine Borup Andersen i gang med et ambitiøst projekt hvis formål er at udvikle nye metoder til præcis bestemmelse af nyrefunktion hos børn ud fra cystatin C i blodet. Dette studium udfører Trine Borup Andersen parallelt med sin kliniske uddannelse i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. I et retrospektivt studie fandt vi at kreatinin i blodet ikke ændrede sig hos kræftpatienter, behandlet med lægemidler, som vides at skade nyrerne. Dette på trods af at nyrernes filtration blev reduceret med ca. 15%. Konklusionen fra denne undersøgelse er derfor at kreatininkoncentration i blodet er en dårlig markør for vurdering af nyrefunktion hos onkologiske patienter. Neurofysiologisk diagnostik Som tværgående afdeling kommer vi i berøring med mange kliniske problemstillinger på vores samarbejdsafdelinger. Dette medfører ofte et ønske om et videnskabeligt samarbejde. I 2009 initierede vi et klinisk forskningsprojekt til forbedring af diagnostik ved Parkinsons Sygdom. Projektet udføres i samarbejde med Neurologisk Afdeling F ved Århus Sygehus. I projektet udføres skintigrafi til kvantitering af præsynaptiske neuroner i striatum (DAT-scan) kombineret med test af lugtesansen hos raske forsøgspersoner og patienter med parkinsonisme. Der foregår også et tæt samarbejde med Kirurgisk Gastroenterologisk Afdeling L, Århus Sygehus om funktionelle billedbaserede analyser af tarmfunktion hos patienter med funktionelle tarmsygdomme. Funktionel billeddannelse foretages ligeledes med magnetisk resonans imaging (MRI). Afdelingen deltager i en lang række projekter, hvor MRI anvendes som afgørende metode til organfunktionsbestemmelse samt i en række projekter hvor der udvikles og afprøves nye metoder til organfunktionsbestemmelse med MRI. 14 Årsrapport 2009 Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Professor, overlæge, dr. med. Jørgen Frøkiær Forskning ved Vand og Salt Centret Aarhus Universitet Professor Jørgen Frøkiær er partner i Vand og Salt Centret, som er et grundforskningscenter ved Aarhus Universitet, etableret og støttet ved donationer fra Danmarks Grundforskningsfond i 2001 og 2006. Centret er etableret med det hovedformål at forstå det molekylære grundlag for hvordan vand og salte transporteres over cellemembraner. Strategien for dette var fra starten betinget af et tæt samarbejde mellem fire forskere og deres laboratorier ved Aarhus Universitet (Søren Nielsen, Arvid Maunsbach, Christian Aalkjær og Jørgen Frøkiær). Forskningsområderne i Vand og Salt Centret fokuserer på at forstå det molekylære grundlag for regulering af organismens vand og salt balance på det integrerede fysiologiske og patofysiologiske niveau. Forudsætningen for dette har krævet indførelse af en række state-of-the-art teknologier herunder etablering af cdna array og udvikling af transgene dyremodeller. Centret har i de forløbne otte-ni år haft en succesfuld strategi med henblik på forskerrekuterring. Dette har resulteret i indlejring og nyskabelse af en række stillinger, således at centrets seniorstab er udvidet fra tidligere fire personer til nu 10 personer. Aktiviteten i centret er karakteriseret ved en fokuseret indsats på flg. områder: Integreret funktion og regulation af aquaporiner Integreret funktion og regulation af ionkanaler Regulering af Na,K-ATPase i nyren Natrium, kalium og klorid balance og hypertension Integreret regulation af vand- og natriumtransport i nyren og andre organer Udvikling af bioteknologiske metoder mhp yderligere forståelse af nyrens vand- og salttransport. Dette afspejles i en solid videnskabelig produktivitet som de seneste fire år omfatter mere end 200 publikationer. Et highlight i 2009 var tildeling af Novo Nordisk Prisen til professor, dr.med. Søren Nielsen. Dette blev markeret ved afholdelse af et internationalt symposium på Rosenholm Slot d. 10. september 2009, samt ved en festforelæsning af centrets nære samarbejdspartner gennem mange år nobelpristager, professor Peter Agre Johns Hopkins University Baltimore, støttet af Novo Nordisk Fonden. Centrets aktivitet er forankret i etablering af en solid forskningsinfrastruktur som tillader centrets videnskabelige medarbejdere at udføre forskning på tværs af en række laboratorier placeret på Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital. Centret beskæftiger ca. 55 medarbejdere og har samarbejde med laboratorier i Skandinavien, Europa, USA, Korea og Kina. 15

Overlæge, postgraduat klinisk lektor Anne Arveschoug Uddannelse Afdelingen varetager præ- og postgraduat uddannelse for alle specialets faggrupper. Uddannelse og et godt uddannelsesmiljø har derfor kvalitativt og kvantitativt stor betydning i afdelingen. Undervisning af medicinstuderende er en investering i fremtidens læger og samtidig et væsentligt rekrutteringsgrundlag for specialet. Samarbejdet med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet om optimering af undervisningen er vigtig og vi tillægger undervisningen særlig stor betydning og arbejder målrettet med tiltag hvor fagets placering giver mulighed for en dybere forståelse af de patofysiologiske mekanismer ved de sygdomme, som har afdelingens fokus. Undervisningen omfatter såvel en 1½ times introduktion til specialet på små hold på 8. semester som mulighed for fokuserede ophold på afdelingen gennem fire uger i de studerendes valgfrie segment på 7. semester. På 11. semester afholdes undervisningen af de medicinstuderende i forbindelse med deres kliniktid som forelæsninger i både Århus og Aalborg. Afdelingen har en mangeårig tradition for uddannelse af speciallæger, lige fra den basale praksislæring på afdelingsniveau til den teoretiske undervisning, hvor afdelingen afholder eller underviser ved de nationale specialespecifikke kurser. Afdelingen har i mere end 40 år har afholdt isotopkurset, der udover at være obligatorisk kompetencegivende kursus for kommende speciallæger i klinisk fysiologi og nuklearmedicin tilbydes til ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. Afdelingen har uddannelsesforløb på såvel introduktions- som hoveduddannelsesniveau. Udover egne uddannelsessøgende modtager afdelingen yngre læger under uddannelse fra de øvrige kliniske, fysiologiske og nuklearmedicinskeafdelinger i uddannelsesregionen. Afdelingen har de senere år modtaget læger under uddannelse fra andre specialer på såkaldte fokuserede ophold. Med den nye speciallægeuddannelse i 2004 blev der etableret uddannelsesregioner med regionale videreuddannelsessekretariater og oprettet postgraduate kliniske lektorater i alle specialer. Specialets regionale postgraduate kliniske lektor overlæge Anne Arveschoug er ansat på afdelingen, og var en af hovedkræfterne bag den nationale revision af målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i klinisk fysiologi og nuklearmedicin i 2009. Afdelingen modtog i 2009 i alt 14 bioanalytikerstuderende fra både semesteruddannelsen og den nye modulopbyggede uddannelse. I semesteruddannelsen har de studerende afsluttet uddannelsen med et års klinisk undervisning. Afdelingen har derfor i høj grad haft glæde af, at kunne rekruttere nye medarbejdere blandt disse nyuddannede bioanalytikere. Tre af de semesterstuderende ved afdelingen har netop afsluttet et professionsbachelor- projekt, som analyserer, hvor hurtigt patienter som radiojodbehandles for kræft i skjoldbruskkirtlen kan udskrives. Den modulopbyggede uddannelse er opdelt i 14 moduler. Hvert modul har et overordnet tema og er en afsluttet enhed, der som hovedregel indeholder både teoretisk og klinisk undervisning. Det betyder, at de studerende kommer ud i klinisk undervisning i små bidder og på mange forskellige uddannelsesafdelinger. Flere af modulerne indeholder imidlertid længere perioder med klinisk undervisning, således at de studerende oplever en forankring på den enkelte uddannelsesafdeling. I 2009 blev det kliniske, fysiologiske og nuklearmedicinske speciale medinddraget i radiografuddannelsen, både som teoretisk kursus og som klinisk uddannelse. Afdelingen tog imod de første radiografstuderende i 2009, en ny og spændende udfordring for afdelingen. Afdelingen er vestdansk center for uddannelse af hospitalsfysikere inden for specialet. Dette indbefatter blandt andet supervision og vejledning af hospitalsfysikere som specialiserer sig i nuklearmedicin. 16 Årsrapport 2009 Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

Undervisningsaktiviteter på Nuklearmedicinsk Afdeling Lægestuderende: Introduktion på 8. semester, forelæsninger på 11. semester, klinikophold, forskningstræning, forskningsår Speciallægeuddannelse i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin: Bidrager til såvel introduktion til specialet som til hoveduddannelsen. Forestår og underviser på kompetencegivende kurser Speciallægeuddannelse i andre specialer: Tilbyder fokuserede ophold. Underviser på kompetencegivende kurser Ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Undervisning i kompetencegivende isotopkursus samt en række af Fakultetets øvrige ph.d. kurser Vejleder ved ph. d.-forløb Bioanalytikerstuderende: Underviser bioanalytikerstuderende på flere ordninger Forestår landsdækkende isotopkursus for alle bioanalytikere i specialet Radiografstuderende: Modtager radiografstuderende Hospitalsfysikeruddannelsen: Er vestdansk center for uddannelse af hospitalsfysikere indenfor specialet Kemistuderende: Vejlederfunktion ved bachelor projekter og specialer 17

Hospitalsfysiker Christian Flø Hospitalsfysiker, ph.d. Lars Poulsen Tolbod Hospitalfysiker, ph.d. henrik bluhme Apparatur 2009 var præget af såvel nyanskaffelser som udskiftning af skannere og andet apparatur placeret i og udenfor afdelingen. Endvidere blev IT anskaffet i de foregående år implementeret og udbygget medførende væsentlige forbedringer i arbejdsgange. På Skejby installerede vi en GE Discovery 690 PET/CT-skanner. Vi er The John and Birthe Meyer Foundation dybt taknemmelige for denne donation, som skal anvendes til både klinik og forskning. Teknologisk er skanneren helt i front med funktionaliteter som time-of-flight og resolution recovery PET samt en hurtig 64-slice CT. På Skejby havde vi fokus på afvikling af ventelisten på myokardieskintigrafi. Denne strategi blev apparaturmæssigt understøttet af 3 nye skannere opstillet i 2007 og 2008; et Philips CardioMD til erstatning for et gammelt ADAC Forte kamera, et Philips BrightView til erstatning for et gammelt ADAC Argus kamera, samt endnu et Philips CardioMD opstillet som en forsøgsordning på Hjertemedicinsk Afdeling. I 2009 anskaffede vi yderligere en ergometercykel med EKG (Schiller CS- 200), således at vi kunne øge kapaciteten med yderligere et spor til belastningsundersøgelser. I 2009 blev der på Skejby indkøbt og installeret et Philips BrightView gammakamera på Klinisk Institut til erstatning for et gammelt ADAC Argus kamera. Vi er Karen Elise Jensens Fond dybt taknemmelige for denne donation, som skal anvendes til dyreeksperimentel forskning. På Århus Sygehus fik vi bevilliget en PET/CT-skanner, der blev opstillet i 2009. Skanneren, en Siemens Biograph TruePoint 64-slice, er fysisk placeret i den nye kælder under DNC-huset og betjenes ifølge en ny samarbejdsaftale af personale fra PET-centret. Modsat har personale fra Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin overtaget betjeningen af den eksisterende PET/CT-skanner placeret i PET-centrets tidligere lokaler. Denne skanner, der oprindeligt blev installeret som en Siemens Biograph Sensation 16-x-sliceCT i 2005, er fornyeligt opgraderet og renoveret og fremstår i dag som en fuldt funktionsdygtig Siemens Biograph TruePoint 40-x-sliceCT. Begge skannere anvendes fortrinsvis til undersøgelse af onkologiske patienter. På Århus Sygehus blev der i 2007 installeret en Philips Precedence 16-slice SPECT/ CT-skanner som afløser for et udtjent Picker Prism 2000 gammakamera. SPECT/ CT-skanneren anvendes primært ved undersøgelse af onkologiske og endokrinologiske patienter, hvor der er behov for kombination med lavdosis CT-skanning eller CT-skanning i fuld diagnostisk kvalitet. I 2007 indkøbte afdelingen et nyt computersystem til billedbehandling. Valget fald på det kamerauafhængige system fra Hermes Medical Solutions. Systemet er fuldt implementeret på Århus Sygehus, og i 2009 påbegyndtes udbredelsen af systemet til afsnittet på Skejby. Herved har afdelingen nu opnået en fælles platform for analyse og beskrivelse af billeder. Systemet er klient-server baseret, hvilket giver den maksimale fleksibilitet i forhold til hvor det kan installeres. Dette har på begge sygehuse forbedret muligheden for billedvisning ved tværfaglige konferencer udenfor afdelingen. 18 Årsrapport 2009 Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin

19

Aktivitet/produktivitet Produktionsoversigt 2009 Undersøgelser CNS DAT scan 73 I alt 73 Respirationsorganer Spirometri 591 Lungeperfussionsskintigrafi 355 Lungeventilationsskintigrafi 319 I alt 1265 Knoglesystemet Knoglemarvsskintigrafi 22 Knogleskintigrafi 1014 I alt 1036 Kredsløbet Myokardieskintigrafi hvile 856 Myokardieskintigrafi belastning 1338 Belastnings EKG 1338 Isotopcardiografi 859 Myokardieskintigrafi PET 18FDG 13 Muskelflow Hudperfusionstryk 52 Systolisk blodtryk UE 583 Systolist blodtryk OE 7 I alt 5046 Nyrerne GFR 1727 Renografi 917 Cystografi 22 Nyreskintigrafi 100 I alt 2766 Blodet og andre legemsfaser Leukocytskintigrafi 162 Lymfeskintigrafi (sentinel node) 172 I alt 334 Endokrine organer Thyreoideaskintigrafi 713 Jodoptagelse i gl, thyreoidea 152 I-131 skintigrafi (diagnostik) 58 I-131 skintigrafi (terapidosis) 44 Parethyreoideaskintigrafi 126 Perklorattest 3 Binyrebarkskintigrafi 10 Binyremarvskintigrafi/neuroblastom 9 I alt 1115 Fordøjelseskanalen Galdevejsskintigrafi 29 Miltskintigrafi Tarmskintigrafi Meckels divertikel 4 Blødningsskintigrafi 1 Colorektal skintigrafi 3 Galdesyreskintigrafi 72 I alt 109 Diverse Somatostatinreceptorskintigrafi 137 Billed fusionering SPECT 292 CT-skanning, SPECT 166 Beskrivelse af PET-skanninger 1025 PET-skanning 54 I alt 1674 Samlet antal undersøgelser 13418 Behandlinger Terapi med radioaktive lægemidler Radiojodbehandling af benigne 142 thyreoidealidelser Radiojodbehandling af maligne 44 thyreoidealidelser Non-Hodgin lymfomy-90 Ibritomab 19 (Zevalin) Y-90 Dotatoc 22 I-131 MIBG 0 I alt 227 20 Årsrapport 2009 Afdelingen for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin