Samfundsfag Kompetencer Læringsmål Prøve Gratis inspiration fra Gyldendal GYLDENDAL
Kære samfundsfagslærer Med dette lille hæfte ønsker vi at inspirere til god undervisning i samfundsfag give en håndsrækning i det daglige arbejde. Hæftet giver konkrete eksempler på, hvordan man kan komme fra kompetencemål til tegn på læring, hvordan læringsmål kan formuleres på tre niveauer. Hæftet er gratis, flere eksemplarer kan bestilles så længe lager haves ved at kontakte Gyldendal Uddannelse. En digital udgave af hæftet kan downloades gratis på samfundsfag8-9.gyldendal.dk. Med venlig hilsen Kim Møller Hansen Kulturfagsredaktionen Gyldendal Uddannelse Klareboderne 5 1001 København K Tlf. 33 75 55 60 E-mail: information@gyldendal.dk 1
Hvorfor læringsmål i samfundsfag? Med de nye fælles mål (forenklede Fælles Mål) er der lagt op til at arbejde med synlig læring læringsmål i alle fag. I samfundsfag skal læringsmålene beskrives, så de passer med de kompetencemål videns- færdighedsmål, der er beskrevet i fælles mål. Fordelen ved at have formuleret læringsmål er, at eleverne ved, hvad de skal arbejde henimod, det kan tydeliggøres, om man har lært det, der var meningen. Det betyder ikke, at alt, hvad der skal læres eller arbejdes med i samfundsfag, er bestemt i fælles mål, men det betyder, at både lærere elever kan bruge fælles mål til at orientere sig efter, når de sætter mål for undervisningen. Det betyder heller ikke, at alt det, der arbejdes med læres i undervisningen, kan sættes på mål formel. Selv om man arbejder imod et fælles mål, vil man ofte opdage, at det var net helt andet, man fik ud af det, end man havde forventet, der finder altid en masse uformel uventet læring sted i undervisningen. Alligevel er der gode grunde til at arbejde med læringsmål i undervisningen. Man kan fx tænke på et projektforløb, hvor lærerne sætter det helt frit for eleverne, hvad de vil arbejde med, der mangler kriterier for, hvad der er godt eller skidt. Når forløbet er slut, vil eleverne få en feedback, selv hvis kriterierne for feedback er klare, vil nle elever tænke nå, var det det, vi skulle, det kunne I jo godt have sagt fra starten. Andre elever har let ved at afkode, hvad hensigten er, det er ofte de elever, der har mest støtte hjemmefra, der har let ved at afkode de usagte forventninger fra skolen. Dermed kan mangel på klare mål være med til at forstærke den såkaldte negative sociale arv i skolen. Tydelige målformuleringer kan være med til at give alle elever mere lige muligheder for at klare sig godt i skolen. Colourbox 2
Hvordan mål i samfundsfag? Formålet med samfundsfag er, at eleverne skal lære at kunne forstå handle i samfundet deltage i demokratiet. Kompetencemålene beskriver, hvordan samfundsfaget kan bidrage hertil. Kompetencemålene er delt op i fire områder: Politik Økonomi 3. Sociale kulturelle forhold 4. Fagets metoder Fagets områder er ikke isolerede, i mange tilfælde vil det være oplagt at bruge politiske, økonomiske socioliske perspektiver på en problemstilling. Det betyder så, at der i et forløb kan indgå mål fra alle tre kompetenceområder. Konkrete læringsmål formuleres med udgangspunkt i færdigheds- vidensmål. Når det fx er formuleret, at eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden beslutninger, må læreren i samarbejde med eleverne formulere, hvad der konkret i et bestemt forløb skal til for, at man har opfyldt det mål, selvfølgelig så hvorfor det er vigtigt. Det kan være, man vil fokusere på politikere deres spindoktorer, hvordan de forsøger at påvirke dagsordenen, eller hvordan interesseorganisationer prøver det samme. Et konkret mål er så, at eleverne kan beskrive, eller diskutere, hvordan interesseorganisationer politikere har ageret i en aktuel sag. Hertil skal de kunne bruge begreber som politisk spin medierne som den 4. statsmagt. Kapitlet Medierne i demokratiet i grundben Samfundsfag 8 (side 100-114) kan give baggrundsviden, begreber eksempler, man kan tage aktuelle sager op i undervisningen diskutere dem. Der er eksempler på læringsmål inden for alle færdigheds- vidensområder i vejledningen til fælles mål. For at kunne vurdere målopfyldelse for at alle elever har et niveau at kunne opnå, kan målene formuleres i tre niveauer. I nle tilfælde handler det om, at man på det enkle niveau (niveau 1) kan redegøre for et fænomen. På middelniveauet (niveau 2) kan man se det i sammenhæng, på det højeste niveau (niveau 3) kan man diskutere perspektivere til andre fænomener. I eksemplet med medier demokrati kan det være, at eleven på niveau 1 kan se, at politikere så prøver at påvirke medierne, at eleven har en vis viden om, hvad spin er. På niveau 2 kan eleven se disse fænomener i sammenhæng med demokratiet, fx magtdelingslæren medierne som en kontrollerende instans. På niveau 3 kan de selvstændigt drage paralleller til andre aktuelle sager, som de kan analysere, de kan diskutere, hvad der sker, når fx sociale medier giver helt nye muligheder for kontakt kommunikation mellem politikere, borgere organisationer. 3
Fra kompetencemål til færdigheds- vidensmål til mål tegn på læring Kompetencemålene angiver de overordnede mål. Færdigheds- vidensmål er Samfundsfag elementer, som indgår i kompetencen. Ud fra færdigheds- vidensmål formuleres læringsmål, så det så er tydeligt, hvad der er tegn på læring. Det vil sige, hvad der Kompetencemål skal gøres, for at målet er nået. Kompetenceområde Politik Økonomi Sociale kulturelle forhold Samfundsfaglige metoder Efter 9. klassetrin tage stilling til politiske lokalt globalt komme med forslag til handlinger tage stilling til økonomiske handle i forhold til egen økonomi samfundsøkonomien tage stilling til handle i forhold sociale kulturelle sammenhænge anvende samfundsfaglige metoder Samfundsfag Færdigheds- vidensmål (efter 9. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- vidensmål Demokrati Det politiske system, retsstat rettigheder Politiske partier ideolier Medier politik EU Danmark International politik Politik tage stilling til politiske lokalt globalt komme med forslag til handlinger identificere demokra- om demokrati gøre for politiske om det politiske rede- tiformer andre andre styreformer beslutningsprocesser i Danmark ningsprocesser i system beslut- styreformer forholdet mellem stat, region Danmark kommune demokra- om demokratikutere sammen- om demokrati dis- tiopfattelser opfattelser hænge mellem retsstat, fx egne muligheder demokrati grundloven for deltagelse i retsstat (fx rettigheder pligter demokratiet for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati menneskerettigheder mv.) identificere ideolisk om politiske gøre for hvordan om mediers gøre for samspil om hovedtræk i tere internationa- om internationa- rede- rede- disku- indhold i politiske udsagn grundholdninger vendes til politisk politisk deltagelse ningsprocesser i beslutninger i EU rolle for konflikt som Danmark ideolier medier kan an- anvendelse til mellem beslut- EU s udvikling le organisationers le organisationer, beslutninger deltagelse EU i Danmark samarbejde i deltager i verden analysere den aktuelle om politiske kutere aktørers om mediers kutere aktuelle om politiske diskutere mål om dansk uden- dis- dis- parlamentariske partier, deres brug af medier til betydning for europæiske politiske problemstil- inden for EU udenrigspolitik midler i dansk rigspolitik situation partiernes indbyrdes mærkesager litiske dagsorden linger i forhold grundholdninger at påvirke den po- politik placering beslutninger til EU Privatøkonomi forbrugeradfærd Velfærdsstater Samfundsøkonomiske sammenhænge Markedsøkonomi blandingsøkonomi Økonomisk vækst bæredygtighed Økonomi tage stilling til økonomiske handle i forhold til egen økonomi samfundsøkonomien rollen som om forbrugerad- forbruger færd, forbrugerroller forbrugerrettigheder beskrive privatøkonomiske promiske begreber om privatøkonoblemstillinger valgmuligheder forklare opbygningen om typer af vel- af velfærdsstater færdsstater på baggrund af velfærdsprincipper velfærdsstat om økonomisk i økonomisk globalisering globalisering redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb redegøre for betydning af økonomisk globalisering for det danske arbejdsmarked bruge om grundlæggende sammenhæn- efterspørgsel cipper i markeds- udvikling øko- begreberne udbud om centrale prin- redegøre for om bæredygtig ge i det økonomiske kredsløb hvordan marke- vedrørende til at beskrive, økonomien muligheder nomisk vækst der fungerer bæredygtighed økonomisk vækst regulering om markedsøkøre for sammen- om økonomisk rede- om erhvervsstruktur af markedskræfterndingsøkonomi innovation ling innovanomi blanhænge mellem konjunkturudvik- arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske økonomisk vækst tion arbejdsmarkedsmodel Socialisering Kultur Social differentiering Sociale kulturelle forhold tage stilling til handle i forhold sociale kulturelle sammenhænge for sociale om socialisering grupper fællesskabers rolle i socialiseringen analysere sociale grup- om socialisering per fællesskabers betydning nelse identitetdan- for socialisering identitetsdannelse diskutere kulturs om kultur betydning for kulturbegreber individer grupper analysere konkrete om kulturel glo- eksempler på balisering globale kulturelle fænomener analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering beskrive sociale uligheder i Danmark i verden med begreber data om social differentiering om beskrivelse måling af social lighed ulighed Undersøgelsesmetoder Formidling Spr skriftspr Informationssøgning Statistik Samfundsfaglige metoder anvende samfundsfaglige metoder Eleven har identificere, viden om samfundsfaglige formulere gennemføre enkle undersøgelsesmetoder undersøgeler af samfundsmæssige formidle resultater om brug af kulligt nuanceret om fagord relevante kilder spr- finde af en gennemført turteknikker udtrykke sig om begreber samt undersøgelse digitale medier til samfundsfaglige samfundsfaglige formidling teksters formål samt målrettet struktur læse skrive samfundsfaglige tekster tolke om informationssøgning, herun- enkel statistik der med digitale medier om typer af statistiske fremstillinger 4
stilling til politiske lokalt globalt komme med forslag til handlinger demokratiopfattelser egne muligheder for deltagelse i demokratiet om demokratiopfattelser kommune sammenhænge mellem demokrati retsstat (fx rettigheder pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati menneskerettigheder mv.) Eleven har om demok retsstat grundlove Privatøkonomi forbrugeradfærd Velfærdsstater tage stilling til økonomiske handle i forhold til egen økonomi samfundsøkonomien rollen som forbruger beskrive privatøkonomiske valgmuligheder om forbrugeradfærd, forbrugerroller forbrugerrettigheder om privatøkonomiske begreber forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper velfærdsstat i økonomisk globalisering Eleven har om typer a færdsstate Eleven har om økonom globaliseri tage stilling til handle i forhold sociale kulturelle sammenhænge anvende samfundsfaglige metoder for sociale grupper fællesskabers rolle i socialiseringen Socialisering om socialisering diskutere kulturs betydning for individer grupper Kultur Eleven har om kultur kulturbegr analysere anaper sociale grup- om socialisering lysere konkrete fællesskabers identitetdan- eksempler på betydning nelse globale kulturelle for socialisering fænomener Læringsmål Niveau identitetsdannelse 1 Niveau 2 Niveau 3 Begreb Undersøgelsesmetoder Formidling Bæredygtighed Kan redegøre for Kan give eksempler på bære- bæredygtighed Kan diskutere Eleven har formidle resultater begrebet bæredygtighedygtige produkter i forhold til eget identificere, viden om samfundsfaglige af en gennemført produktionsformer forbrug undersøgelsesmetoder undersøgelse formulere gennemføre enkle undersøgeler af samfundsmæssige 5 Eleven har om kultur balisering Eleven har om brug af turteknikk digitale m formidling
Eksempel på læringsmål i kompetenceområdet politik Kompetence-mål tage stilling til politi ske lokalt globalt komme med forslag til handlinger Faglige begreber venstre ø hø re ø opposition borgerlige partier arbe derpartier ordskredsvalget værdipolitik Færdigheds- vidensmål Det politiske system, retsstat rettigheder Politiske partier ideolier Medier politik kan reder politiske ingspro- Danmark oldet melt, region mune om det politiske system beslutningsprocesser i Danmark identificere ideolisk indhold i politiske udsagn beslutninger om politiske ideolier grundholdninger for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse Eleven har v om mediers anvendelse politisk delt kan dissammenmellem rati t (fx rettigg pligter ere i Danborgernes kerhed i okrati skerettigv.) om demokrati retsstat, fx grundloven 6 analysere den aktuelle parlamentariske situation partiernes indbyrdes placering om politiske partier, deres grundholdninger mærkesager aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden beslutninger Eleven har v om mediers betydning f politik
DET POLITISKE LANDSKAB Ud fra de politiske partiers holdning til både værdipolitiske emner deres fordelingspolitik kan de placeres i et skema, hvor værdipolitikken er den lodrette akse fordelingspolitikken den vandrette. Gyldendal Læringsmål Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Begreb enstre ø hø re ø identificere partier som venstre- eller højre- ø spartier for centrale ideoliske forskelle partiernes forhold til ideoli Fordelingspolitik for, hvad fordelingspolitik er beskrive de forskellige ideoliers fordelingspolitik betydningen af fordelingspolitiske spørgsmål i dansk politik aktuelt Værdipolitik nævne forskellige værdipolitiske spørgsmål beskrive forskellige partiers holdninger til værdipolitiske spørgsmål værdipolitiske spørgsmåls betydning i dansk politik aktuelt Det politiske landskab (model) leven kan a æse modellen med det politiske landskab for de forskellige partiers placering i det politiske landskab, hvor partier placerer sig i forhold til hinanden i forhold til forskellige sager 7
fag vidensmål (efter 9. klassetrin) identificere demokratiformer andre Kompetence-mål styreformer tage stilling til økono miske problemstil linger handle i forhold til egen økonomi Eleven samfundsøkonomiekutere demokra- kan distiopfattelser egne muligheder for deltagelse i demokratiet petence- Eksempel på læringsmål i kompetenceområdet økonomi Faser n kan tage g til politiroblemstilr lokalt lt komme orslag til linger Demokrati om demokrati andre styreformer Det politiske system, retsstat rettigheder for politiske beslutningsprocesser i Danmark forholdet mellem stat, region kommune Faglige begreber sammen- om demokratiopfattelser bæredygtighed selvforsyning hænge mellem mil ømærkning demokrati grønne retsstat afgifter (fx rettigheder politisk forbruger pligter fairtrade for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati menneskerettigheder mv.) om det politiske system beslutningsprocesser i Danmark om demokrati retsstat, fx grundloven Privatøkonomi forbrugeradfærd Velfærdsstater n kan tage g til økonoe problemstilr handle old til egen mi samøkonomien rollen som forbruger beskrive privatøkonomiske valgmuligheder om forbrugeradfærd, forbrugerroller forbrugerrettigheder om privatøkonomiske begreber forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper velfærdsstat i økonomisk globalisering om typer af velfærdsstater om økonomisk globalisering Socialisering Kultur n kan tilling 8 for sociale grupper fællesskabers rolle i om socialisering diskutere kulturs betydning for individer om kultur kulturbegreber
Colourbox Læringsmål Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Begreb Bæredygtighed for begrebet bæredygtighed give eksempler på bæredygtige produkter produktionsformer diskutere bæredygtighed i forhold til eget forbrug Politisk forbruger give eksempler på, hvordan forbrug kan være politisk for begrebet politisk forbruger muligheder begrænsninger i forhold til politisk forbrug Fairtrade give eksempler på fairtrade-produkter for fairtradebegrebet fordele ulemper ved fairtrade-handel ud fra forskellige perspektiver 9
kan tage g til politioblemstillokalt t komme orslag til inger kan tage g til økonoproblemstil handle ld til egen mi samøkonomien Kompetence-mål tage stilling til handle i forhold sociale kulturelle Privatøkonomi forbrugeradfærd sammenhænge identificere demokratiformer andre styreformer Eksempel på læringsmål i kompetenceområdet demokra- om demokrati- sociale kulturelle forhold tiopfattelser egne muligheder for deltagelse i demokratiet rollen som forbruger beskrive privatøkonomiske valgmuligheder om demokrati andre styreformer opfattelser for politiske beslutningsprocesser i Danmark forholdet mellem stat, region kommune sammenhænge mellem demokrati retsstat (fx rettigheder pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati menneskerettigheder mv.) Faglige begreber arv Eleven mil ø kan forklare opbygningen om forbrugerad-færd, forbruger- primær af velfærdsstater socialisering socialisering roller forbrugerrettigheder dobbeltsocialisering velfærdsprincip- sekundær på baggrund socialisering af kernefamilie per forhandler-børn familietyper velfærdsstat om privatøkonomiske begreber i økonomisk globalisering Velfærdsstater om det politiske system beslutningsprocesser i Danmark om demokrati retsstat, fx grundloven om typer af velfærdsstater om økonomisk globalisering kan tilling handle i d sociale turelle enhænge mstillinger kan anven- 10 for sociale grupper fællesskabers rolle i socialiseringen analysere sociale grupper fællesskabers betydning for socialisering identitetsdannelse identificere, formulere gennemføre enkle Socialisering om socialisering om socialisering identitetdannelse Undersøgelsesmetoder Eleven har viden om samfundsfaglige undersøgelses- diskutere kulturs betydning for individer grupper analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener formidle resultater af en gennemført undersøgelse Kultur Formidling om kultur kulturbegreber om kulturel globalisering om brug af kulturteknikker digitale medier til
Colourbox Læringsmål Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Begreb Socialisering for, hvad socialisering betyder give eksempler på forskellige former for socialisering betydningen af socialiseringen i det moderne samfund forholdet mellem familie, medier venner Kernefamilie, familietyper give eksempler på forskellige familietyper for forskellige familietypers betydning for opdragelse socialisering familiens betydning i det moderne samfund forskellige holdninger til forholdet mellem familien staten i samfundet 11
g even kan idenficere demokraformer andre yreformer Demokrati om demokrati Det politiske system, retsstat rettigheder for politiske andre styreformer beslutningspro- Læringsmål i projektforløb cesser i Danmark vidensmål (efter 9. forholdet klassetrin) mel- Eksempel på projekt om europæisk lem stat, region ygtningepolitik kommune om det politiske system beslutningsprocesser i Danmark Politiske partier id identificere ideolisk indhold i politiske udsagn beslutninger Eleven om po ideolo grund even kan distere demokra- om demokratikutere sammen- om demokrati sere den aktuelle om po dis- analy- Eleven I et projektforløb eller et emne, der går på tværs af kompetenceområderne, kan eleverne arbe de med videns- færdighedsmål fra ere kompetenceområder, der kan tence- opfattelser Faseropfattelser hænge mellem retsstat, fx parlamentariske partie fokuseres på mål fra metoder. ne muligheder demokrati grundloven situation partiernes grund indbyrdes mæ r deltagelse i retsstat (fx rettigheder pligter placering n problemstilling som den Demokrati europæiske ygtningepolitik kan lægge Det op politiske til både at system, mokratiet få forståelse for de europæiske beslutningsprocesser politiske retsstat modsætninger rettigheder i for borgere i Danmark, borgernes har viden Ele EU til indenrigspolitiske identificere diskussioner Eleven har om viden velfærdsstaten Eleven kan integrationspolitik. redegøre Eleven I målene kan der skelnes demokratiformer mellem det om faglige demokrati indhold de anvendte for politiske metoder til om undersøgelse retssikkerhed i det politiske tifi formidling. andre et demokrati andre styreformer beslutningsprocesser system beslut- ind styreformer menneskerettigheder i Danmark ningsprocesser i tis mv.) forholdet mellem Danmark bes stat, region n tage Samfundsøkonom l rivatøkonomi politi- forbrugeradfærd Velfærdsstater kommune sammenhænge mstil- alt even kan dis- forkla- Eleven Kompetence-mål tage demokra- stilling til om demokratikutere sammen- om demokrati ser dis- Ele komme tere rollen som om forbrugeradfærd, forbruger- af velfærdsstater re opbygningen om typer af velfærdsstater redegøre for om gru s- vidensmål ag til handle tiopfattelser i forhold sociale opfattelser hænge mellem retsstat, fx pa rbruger er kulturelle egne sammenhænge muligheder Færdigheds- demokrati vidensmål grundlæggende de sam grundloven sit roller forbrugerrettigheder politik velfærdsprincip- EU Danmark det økonomiske Internation ske kr på baggrund for deltagelse i Færdigheds- af retsstat vidensmålsammenhænge i ge i de (fx rettigheder pligter pla ern politiske system, Medier demokratiet ske system, Politiske perpartier ideolier Medier kredsløb politik tat rettigheder anven Politiske de partier ideolier for borgere Medier i Danmark, borgernes n politik rettigheder Eleven for hvordan har viden om Eleven mediers kan idengøre Eleven for samspil har viden om Eleven hovedtræk kan rede- i tere Eleven internationa- har viden rede- disku- edetiske even har viden Eleven Eleven har kan viden iden-eleven har disku- viden Eleven retssikkerhed samfundsfagli ge metoder Eleven har kan viden redegøre i Eleven har viden Eleven medier om det kan politiske anvendes system til politisk beslut-politisk indhold deltagelse i poliningsprocesser ideolier i beslutninger medier kan i EU an- rolle anvendelse for konflikt til gø anvendelse tificere ideolisk til mellem om politiske beslut- EU s gøre udvikling for hvordan organisationers om mediers Ele promaronomiske system pro- beslut-miske indhold begreber i poli- i økonomisk ideolier globalisering menneskerettig- skrive om det privat- politiske om privatøkonotificere ideolisk tere om velfærdsstat politiske om et økonomisk demokrati for hvordan redegøre om mediers for om erh er medier kan anvendes betydning anvendelse af til strukt deltagelse ningsprocesser i tiske udsagn EU grundholdninger i Danmark vendes til politisk politisk samarbejde deltagels i me emstillinger melion Danmark beslutninger deltagelse balisering for det forhol EU ningsprocesser Danmark i tiske udsagn beslutninger globalisering grundholdninger heder mv.) deltagelse til politisk økonomisk politisk glo- deltagelse arbejd verden ni lgmuligheder e Privatøkonomi forbrugeradfærd Velfærdsstater danske arbejdsmarkedeleven kan arbejd der de n Eleven aktørers har viden Eleven om mediers dis- kan analy- Eleven kutere Eleven har aktuelle viden har viden Eleven om politiske forkla- kan dis- Eleven diskutere mål har model viden Ele dis- isenem om demokrati Eleven brug om har af demokrati medier viden til kutere Eleven betydning sere rollen kan den analysere den aktuelle færd, om politiske som for aktuelle om Eleven europæiske forbrugerad- om har politiske viden polire Eleven opbygningen kutere kan diskutere velfærdsstater aktørers færdsstater om mediers aktørers om Eleven midler typer om har af mediers i viden dansk vel- red Ele Socialisering forbruger Kultur forbrugerroller partier, linger kan grundholdninger deres forbru- i forhold Eleven på brug baggrund har af at viden medier påvirke af til Eleven den betydning po-kan politik for Eleven sam eu af Social differentier er at påvirke retsstat, den politiske kan grundloven rede- dagsorden fx Eleven parlamentariske har situation viden Eleven parti- fx politik parlamentariske partier, problemstil- deres inden brug for af EU medier til udenrigspolitik betydning for gru ku g n even tage retsstat, l ettiggteblemstil- upper fælernes indbyrdes placering betydning mærkesager for kulturbegreber per litiske dagsorden beslutninger forskelle medbe- rentie kre lin re økono- grundloven for sociale beslutninger om socialisering situation ernes indbyrdes parti- diskutere gerrettigheder grundholdninger til EU kulturs mærkesager om velfærdsprincip- kultur at påvirke litiske den dagsorden po- analysere politiksociale om de so tis handle sskabers Danrnes cialiseringen egen grupper differentiering rolle i placering individer beslutninger greber om social til til har velfærdsstat viden Eleven om kan økonomisk Eleven red Ele d i samnomien i even kan analyre sociale grup- om økonomiske socialisering pro-lysermiske konkrete begreber om i kulturel økonomisk glo- beskrive globalisering sociale om be Eleven beskrive har viden privat- Eleven om kan privatøkono- ana- Eleven ttigr fællesskars betydning Markedsøkonomi nelse valgmuligheder globale kulturelle Økonomisk vækst mark i verden lighed ba identitetdanblemstillinger eksempler på globalisering uligheder i Dan- målin øk r socialisering blandingsøkonomi Samfundsøkonomiske fænomener bæredygtighed Markedsøkonomi med begreber elfærdsstater da Samfundsøkonomiske Markedsøkonomi dsstater identitetsdanelse sammenhænge sammenhænge blandingsøkonomi data ma n bruge Eleven blandingsøkonomi har viden enngen Eleven Undersøgelsesmetoder efterspørgsel om har typer viden 12 af vel- Eleven cipper redegøre kan i markeds- Socialisering for Eleven om har Formidling grundlæggen- viden Eleven udvikling begreberne kan bruge Kultur øko- udbud Eleven Spr om har centrale viden skriftsp prin Ele orkla-begreberne Eleven har udbud viden om Eleven centrale kan prin- redegøre Eleven for har viden om Eleven bæredygtig kan bruge tater i-om til typer at færdsstater beskrive, af velfærdsstater redegøre økonomien grundlæggende for om grundlæggende sammenhæn- muligheder sammenhænge i det økonomi- til at beskrive, økonomien begreberne nomisk efterspørgsel vækst udbud om centrale cipper principper i markeds red even af kan Eleven Eleven grundlæggende har kan rede- Eleven har for-viden Eleven Eleven efterspørgsel har kan viden Eleven i har sprmarkedsviden Eleven hvordan marke- sammenhænge i vedrørende pr
Scanpix Læringsmål Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 den valgte problemstilling med faglige begreber for problemstillingen nle aspekter af den beskrive problemstillingen ift. dansk europæisk politik problemstillingen mulige handlingsalternativer anvende faglige metoder i sin undersøgelse finde materialer forholde sig kritisk til kilder bruge faglige begreber til at analysere kilderne se dem i en sammenhæng bruge kilder i sin diskussion af problemstillingen anvende relevante kulturteknikker i sin fremlæggelse fremlægge problemstillingen med brug af audiovisuelle hjælpemidler Eleven bruger billede lyd til at kommunikere målrettet til målgruppen Eleven anvender bevidst medier i sin kommunikation, der er afpasset efter genre, indhold målgruppe 13
Om prøven Valg af problemstilling Læreren skal opgive et antal temaer, som eleverne skal formulere indenfor. Problemformuleringerne skal godkendes af læreren, eleverne skal selv finde kilder til at belyse deres problemstilling. Ved vejledningen er det vigtigt, at eleverne finder, som både ligger inden for mulighederne af, hvad de kan behandle fornuftigt, som giver muligheder for at perspektivere til forskellige dele af faget deres egne interesser i samfundet. Om produktet I mange samfundsmæssige sammenhænge bruger vi forskellige medier til at kommunikere om samfundsmæssige spørgsmål. Forskellige medier kan kommunikere budskaber, som ikke kan formidles i verbalspr. Når politikere stiller op til fotrafering i børnehaver, når Greenpeace-aktivister lænker sig fast til porten til en fabrik, eller når en fodboldfan råber en smædesang om modstanderholdet, kommunikerer de et samfundsfagligt relevant indhold med andre medier end de sprlige. Det er en god grund til at bruge forskellige medier i faget, men det er vigtigt, at der er en sammenhæng mellem, hvad man vil kommunikere, hvordan man gør det. Visuelle medier som lommefilm eller PowerPoint-præsentationer er i mange tilfælde meget effektive, elever kan med enkle midler kommunikere stærkt, hvis de behersker medierne. To Goths i Tyskland bruger kreativ hår- tøjsammensætning til at signalere tilhørsforhold til en kulturel gruppe. Grant Mitchell 14
Benjamin Netanyahu bruger grafik til at vise FN s Generalforsamling, hvor tæt, han mener, Iran er på at kunne lave atomvåben. Scanpix Colin Powell anvender PowerPoint til at overbevise FN s Sikkerhedsråd om, at Saddam Hussein er forbundet til al-qaeda. Scanpix 15
Gratis ressourcer På bsystemets hjemmeside samfundsfag8-9.gyldendal.dk findes dels i-bøgerne, dels en række gratis ressourcer, som frit kan downloades: orslag til årsplaner til hhv. 8. klasse 9. klasse n skabelon, så læreren selv kan sammensætte en årsplan ærktø erne Elevens målplan Lærerens målplan til læringsmålstyret undervisning n kopiside til eleverne med en beskrivelse af prøven i samfundsfag Opsamling på emne/tema, som er elevens værktø gennem to år Opsamling på emne/tema leverne bruger skemaet Opsamling på emne/tema løbende gennem både 8. 9. klasse, så de kan huske, hvilke delemner de fandt interessante, da de arbejdede med et kapitel i Samfundsfag 8 eller Samfundsfag 9. e kan bruge svarene til at blive klere på, hvilken problemstilling de kunne tænke sig at arbejde med i slutningen af 9. klasse. Opsamling på emne/tema Det var jeg mest optaget af Gør disse sætninger færdige: Jeg blev interesseret i Jeg synes, det var mest spændende, da vi arbejdede med Jeg forstod ikke helt Valg af delemne Hvilken del af temaet/emnet var mest interessant? Hvorfor? Spørgsmål til delemnet Stil nle spørgsmål til dit delemne. Spørgsmålene kan du bruge til din problemstilling. Det kan være net: du undrede sig over du ikke syntes var i orden du gerne vil diskutere mere. Udkast til en problemstilling Ud fra dit valg af delemne spørgsmål til delemnet skal du formulere en problemstilling, som det kunne være interessant at arbejde med. Formuler problemstillingen som et spørgsmål, du vil undersøge. PRØVEN I SAMFUNDSFAG Skriv dine sætninger her. Skriv dit valg begrundelse her. Skriv dine spørgsmål her. Skriv dit udkast til en problemstilling her. www.samfundsfag8-9.gyldendal.dk Gyldendal 2015 Må frit kopieres 16
Samfundsfag 8-9 Grundbssystemet, der styrker elevernes handlekompetence, kritiske stillingtagen demokratiske dannelse. Grundbssystemet Samfundsfag 8-9 er bygget op, så der skabes sammenhængsforståelse prression i elevernes tilegnelse af det faglige stof. Kapitlerne indeholder et bredt udvalg af forskelligartede kilder. Efter hvert kapitel følger to sider med opgaver, som lægger op til, at eleverne reflekterer over det faglige indhold forholder sig til årsagssammenhænge. I-bøgerne til Samfundsfag 8 Samfundsfag 9 indeholder tilsammen 25 specialproducerede videointerviews med bl.a. folketingspolitikeren, sociolen, politibetjenten mønsterbryderen. Videofilmene kan så købes særskilt på dvd. SAMFUNDSFAG 9 Grundb, 176 sider Kr. 205,- Lærerens b, 118 sider Kr. 540,- i-b plus, pr. år pr. klasse Kr. 410,- DVD med 25 videointerviews Kr. 215,- Fagportalen samfundsfag.gyldendal.dk Fleksibelt, komplet dynamisk Komplette undervisningsforløb Årsplaner målskemaer Aktuelle temaer verdensbegivenheder Ressourcer til lærerens forberedelse Klar til læringsmålstyret undervisning SamfundsLex elevernes opslagsværk Abonnement pr. år pr. klasse, 8.-10. klasse kr. 900. Der betales for samtlige klasser. Få tilskud 30 dages gratis prøvelin SAMFUNDSFAG 8 Grundb, 222 sider Kr. 205,- Lærerens b, 124 sider Kr. 540,- i-b plus, pr. år pr. klasse Kr. 410,- Grafisk tilrettelæggelse: Nils Thobo-Carlsen Tryk: Grafotisak Tekst: Anders Stig Christensen Forlagsredaktion: Kim Møller Hansen ISBN 978-87-0066368-8