Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova.

Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på type 2 sukkersyge. Derefter vil vi kigge på, hvorfor antallet af sukkersyge patienter stiger, og hvilke behandlingsmuligheder der er, både farmakologiske og ikke-farmakologiske. Beskrivelse og regulering af blodsukker Blodsukker Blodsukker er blodets indhold af glukose. Glukose er et nødvendigt næringsstof for kroppen. Alt kulhydrat stammer fra planternes produktion af glukose i de grønne blades fotosyntese: Når vi spiser kulhydrater, nedbrudes kulhydraterne i maven til glukose og føres ved hjælp af blodet ud til kroppens væv. Glukosen bliver sendt rundt i blodkredsløbet og kan derigennem nå rundt til kroppens celler, for eksempel muskelceller. Cellerne skal bruge glukose som brændsel til deres normale stofskifte og til at udføre netop deres specifikke funktion. Især hjernen er afhængig af glukose for at dække sit energibehov. Mange af kroppens celler behøver desuden hormonet insulin for at kunne transportere glukosen ind i cellerne. Insulin produceres i bugspytkirtlen og transporteres ligesom sukkeret rundt i kroppen via blodårerne. Blodsukker måles som regel i mmol glukose/1 liter blod, men kan derudover også måles i mg glukose/100 ml blod. Regulering af blodsukker Blodsukker måles ved hjælp af et apparat, som kun kræver én dråbe blod til at måle blodsukkeret. Det sker ved, at der prikkes et hul med en selvudløsende nål, som man derefter overfører til en teststrimmel, som efter få øjeblikke fortæller ens blodsukker målt i mmol/l. Et normalt blodsukker ligger ca. på 5 5 ½ mmol/l. I andre ord 90 mg/100 ml. Hvis man lider af diabetes er det netop fordi, man har et højt blodsukker, dvs. > 6 mmol/l. Et højt sukkerindtag vil føre til kraftige stigninger i blodsukkeret, og insulinet vil reagere med lige så stor kraft for at dæmpe blodsukkeret. Det er nemlig farligt, hvis glukosen får lov at blive i blodbanerne for længe. Et lavt sukkerindtag vil derimod ikke påvirke blodsukkeret nær så dramatisk. Hvis ens blodsukker er højere end 5 ½ mmol/l, udskiller beta-cellerne insulin, som derefter aktiverer nogle glukosetransporterer i muskler og andre celler. Glukose transporteres ind i celler (Muskler og lever), og derved stiger blodsukkeret til normalværdi. Derimod hvis man har et blodsukker, der er lavere end 5 mmol/l, udskiller alfa-cellerne glukagon, som stimulerer leveren til at nedbryde glykogen til glukose. Ved hjælp af dette stiger blodsukkeret til normalværdi. Glykæmisk indeks

I det glykæmiske indeks, der går fra 0-100, kan man slå forskellige fødevarer op for at se, hvor kraftigt de hver især påvirker blodsukkeret. Her bruges glukose som referenceværdi med indeksværdien 100, og alle andre fødevarer har en værdi svarende til en procentdel af påvirkningen i forhold til denne. Det vil altså sige, at indtag af honning, der har et GI på 59, medfører en blodsukkerstigning svarende til 59% af påvirkningen, der finder sted ved indtag af ren glukose. Eftersom madvarer påvirker os forskelligt, kan man ikke læne sig 100% op af værdierne, man finder i de forskellige GI-indeks på nettet. Alligevel kan man med nogenlunde sikkerhed sige, at visse fødevarer har et højt GI, mens andre har et lavt, og det er også det vigtigste. Et højt GI er over 70, et middel GI ligger mellem 55-70 og et lavt GI ligger under 55. Eksempler på fødeemner med et højt GI er hvidt brød, ris, rosiner, bagte kartofler, gulerødder, slik og kager. Eksempler på fødevarer med et lavt GI er fisk, kød, nødder, æg, bær og grøntsager (eksklusive rodfrugter). http://paleoblog.dk/blodsukker-og-det-glykaemiske-indeks/ http://www.netdoktor.dk/ordbog/blodsukker.htm

Type 1 og type 2 diabetes Sukkersyge kaldes I medicin verdenen diabetes mellitus. På græsk betyder diabetes vandladning og overdrevet tørst, og på latin betyder mellitus honning. Man har valgt at kalde det mellitus fordi er urinen hos mennesker med diabetes indeholder sukker og derfor er sød. Diabetes er en general betegnelse for et par stofskiftesygdomme, hvor kroppen enten ikke udnytter den producerede insulin effektivt eller ikke længere producerer insulin. 1 Kroppen optager heller ikke kosten på same måde længere Nøglen til diabetes er insulin, insulinen skal nemlig hjælpe sukkeret, altså glukose med at komme ud i kroppens celler, så det kan blive brugt til at danne energi. Hovedsagligt det der kendetegner diabetes er insulinproduktionen i kroppen. De mest udbredte former for diabetes er type 1 diabetes og type 2 diabetes. I begge tilfælde er der problemer med at flytte sukkeret ud af blodet og ind i cellerne, hvor det fungere som primære brændstof. 2 Type 1 Denne type sukkersyge forekommer ved et totalt tab af insulin. Man får denne type diabetes når kroppens eget forsvarssystem, altså immunforsvaret ødelægger bugspytkirtlens beta-celler. Lige når man bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, skal vedkommende have daglige indsprøjtninger med insulin for at erstatte insulinen kroppen ikke længere producerer. Daglige indsprøjtninger af insulin er dog ikke nok, det kræver også regelmæssig motion, afbalanceret kost og egenkontrol af blodsukkerniveauet ved hjælp af blodprøver. 3 Symptomer - øget tørst - hyppig vandladning - bevidstløshed - hyppige infektioner (urinvejsinfektion eller vaginalt) - pludseligt vægttab - kløe - øget sult - snurren i fødderne - sukker i urinen - frugtagtig duft med at trække vejret - pludselig sløret syn - sår der ikke heler - træthed 4 1 http://www.novonordisk.dk/documents/article_page/document/dk_dia_hvad_er_dia.asp 2 http://www.novonordisk.dk/documents/article_page/document/dk_dia_hvad_er_dia.asp 3 https://www.bd.com/dk/diabetes/page.aspx?cat=31576&id=32114 4 https://www.bd.com/dk/diabetes/page.aspx?cat=31576&id=32114

Type 2 Type 2- diabetes er den mest almindelige form for sukkersyge. Den udvikles nu til dags også bland børn, men mest hos voksne over 40 år. Tit så arver man sygdommen, eller i forbindelse med overvægt eller manglende fysisk aktivitet. Sammenlignet med type 1- diabetes så er der ved type 2 ikke et totalt tab ag insulin produktionen, men den hænger sammen med sygdomme, som påvirker insulinets virkning eller forekomst i kroppen. Enten produceres der ikke nok insulin, ellers så reagerer kroppen ikke normalt på sit eget ellers så er insulinet mindre effektivt end det skal være. 5 Symptomerne for type 2- diabetes er de sammen som type 1- diabetes og burde egentlig opdages inden det er for sent. 5 https://www.bd.com/dk/diabetes/page.aspx?cat=31576&id=32116

Hvorfor udvikler flere og flere type 2 sukkersyge? Antallet af patienter med type 2 sukkersyge varierer betydeligt fra land til land. Dette skønnes at være pga forskellene på kultur/livstil og kost. Type 2 sukkesyge anses nemlig for at være en livsstilssygdom, det vil sige ca 60-70% af patienterne har fået sukkersyge pga deres livstilsvalg (Kilde 2). I Danmark mener man at der er ca. 150.000-200.000 mennesker der har type 2 sukkersyge, og at ligeså mange har sygdommen uden at vide det og ca. halvdelen af dem, der ikke ved at de har det, er under 65 år. (Kilde 1) På trods af at der er en stigende hyppighed af sygdommen med alderen, således at ca. 1 ud af 10 personer over 60 år har type 2 sukkersyge, påvirkes det også af ens livsstil. En fedtrig kost (især mættede fedtstoffer) (Kilde 4), tobaksrygning, nedsat fysisk aktivitet/mangel på motion, og overvægt, er bare nogle eksempler på hvad der kan føre til type 2 sukkersyge. At ens livsstil kan påvirke ens helbred, er en af de største årsager til hvorfor at flere og flere unge mennesker får stillet diagnosen. Der er også mange der mener at det er vores IT-samfund som tager skylden, da det ofte fører til nedsat fysisk aktivitet. (Kilde 1) Men på trods af mange teorier (både bevist og ubevist), er den reelle årsag til sygdommen ikke kendt med sikkerhed. Dog er det blevet vist at både arvelige faktorer og miljøet/livsstil har en væsentlig betydning for sygdomsudviklingen. Mht til de arvelige faktorer, har man selv risiko til at udvikle type 2 sukkersyge, hvis mindst en af forældrerne har sygdommen ca. 40% får sygdommen. Men har begge forældre sygdommen, kan risikoen komme helt op på 80-90% (Kilde 1). Ud fra dette kan man forestille sig, at efterhånden som flere udvikler sukkersyge pga dårlige livsstilsvalg (dårlig kost, for lidt motion, osv), vil der også være født et øget antal børn som udvikler eller er født med sygdommen. Men det er ikke bevist at være alene arveligt, da man endnu ikke har fundet nogen specifike genfejl/mutationer der kan være skyld i sygdommen. Derfor mener de fleste fortsat at det er primært er miljøfaktorer (livsstil) der er med til at fremkalde sygdommen, dog at der i nogle tilfælde er tale om en mulig øget risiko for de personer der er arveligt disponerede. Men der er en form for type 2 sukkersyge, hvor unge mennesker udvikler sygdommen, hvor man har fundet årsagen. Denne type kaldes for MODY, Maturity Onset Diabetes of the Young (Kilde 1). Dette er en undergruppe som svarer til ca 2-5% af alle der har type 2 sukkersyge. Denne form for sukkersyge har man fundet ud af er forårsaget af mutationer i bestemte gener og man har indtil videre fundet seks forskellige MODY gener. MODY er nemlig arvelig, op optræder i minimum 3 på hinanden følgende generationer i en familie, og ca. halvdelen af hver generation vil udvikle sygdommen. Dog de fleste symptomer passer med ved klassisk type 2 sukkersyge, udvikler patienterne som regel MODY inden de er fyldt 25 år, og er som regel sunde (uden øget blodtryk og et højt niveau af fedtstoffer i blodet, og deres insulin fungere normalt). Dog har patienter med MODY nedsat produktion af insulin. F.o.m. d. 31. december 2012 var der 320.545 patienter med sukkersyge i Danmark, hvilket svarede til 5,7% af befolkningen hvilket var en fordobling af patienter inden for 10 år. Det er estimeret at i 2025 vil der være 600.000 patienter med sukkersyge i Danmark. Dog er dette et konservativt estimat, da man mener at der jo er de ca.

150.000-200.000 som ikke er blevet diagnosticerede endnu. Tallet kan derfor være meget højere i fremtiden, hvis antallet af patienter bliver ved med at stige med den hastighed det har nu. Derfor vil det reelle tal for antallet af patienter med sukkersyge i 2025 nærmere være på omkring 800.000, hvis ikke mere. Forneden ses de nyeste tal for sukkersyge, både i Danmark og på verdensplan: Stigning i antal danskere diagnosticeret med diabetes på 10 år (2002-2012) (Kilde 3) Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år (2002-2012). 1 Det Nationale Diabetesregister deler ikke op diabetes 1, 2 og 1½. Tallene herunder er derfor udtryk for den samlede gruppe af personer med diagnosen diabetes. Diabetes i Danmark (Kilde 3) 320.545 danskere har diabetes 200.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes 750.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes) 1 ud af 18 danskere har diabetes I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen Diabetes på verdensplan (Kilde 3) På verdensplan er ca. 382 millioner mennesker diagnosticeret med diabetes. Det svarer til omkring 8,3% af verdens befolkning i alderen 20-79 år. 3 ud af 4 med diabetes lever i lav - og middelindkomstlande. Kilde: Global Diabetes Plan 2011-2021. International Diabetes Federation 2012 Kilde 1: http://www.netpatient.dk/niddm.htm Kilde 2: Diabetes og insulin: et undervisningshæfte for de gymnasiale uddannelser af Novo Nordisk. Kilde 3: http://www.diabetes.dk/presse/diabetes-i-tal/diabetes-i-danmark.aspx Kilde 4: http://videnskab.dk/krop-sundhed/maettet-fedt-oger-risikoen-diabetes

Den anbefalede procedure for omsorg for type 2 sukkersyge Kilde: Wikipedia.cz (oversat) Tidlig diagnose af diabetes i et netværk af sundhedsfaciliteter, og korrekt terapi og målrettet søgning i tidlige faser i diabetiske komplikationer, er et vigtigt mål for moderne diagnostiske og terapeutiske procedurer i diabetologi. De er derfor også omfattet af disse anbefalinger for pleje af type 2-diabetes. Den næste opgave er at søge efter en systematisk risiko og forebyggelse af diabetes i befolkningen. Siden diagnose af diabetes, er det utroligt vigtigt at få egnet rådgivning i samarbejde med sin praktiserende læge og diabeteslæge. Det vigtigt at vide hvilken form for diabetes man har, så man får den rigtige behandling (især i.f.t. insulin), og derfor anbefales det at konsultere med en diabeteslæge. Gennem differentialdiagnosen er det nødvendigt at udelukke eventuelt andre sygdomme, som kan ledsages af diabetes og er ikke en type 2 diabetes. For at opnå optimal glykæmisk kontrol bør insulin administreres på en måde, der bedst efterligner den naturlige udskillelse af insulin. Dette oftest opnås ved systematisk anvendelse af insulin eller insulinpenne insulinpumpe. Kontrol kompensation sker ved hjælp af en diabetiker selv apparat til måling af blodsukkerniveauet i blodet, dvs.. Meter. En integreret del af behandlingen af diabetes er diabetiker uddannelse kvalitet, uden hvilken succes ikke ville være muligt. En behandlingsplan bør udformes for at opnå optimal diabetes kontrol så hurtigt som muligt efter diagnose med hensyn til alder, erhverv, fysisk aktivitet, tilstedeværelsen af komplikationer, associerede sygdomme, sociale situation og personlighed af patienten. Ikke-farmakologisk behandling Patienten kan også vælge at ændre på sin kost, og øget fysisk aktivitet, det omfatter også uddannelse af diabetespatienter i passende modifikationer behandlingsregime. Indholdet af energiindholdet i kosten er valgt med hensyn til legemsvægt, alder og diabetisk tilstand (se de relevante bedste praksis). Din læge vil afgøre, om der er en tilstrækkelig diabetisk diæt (med passende kulhydrater), eller om det er mere hensigtsmæssig kost reduktion med hensyn til graden af overvægt. Målet med regimets foranstaltninger er tættere på den ideelle vægt. Hos f.eks. overvægtige diabetikere anbefales kost reduktion. Farmakologisk behandling En farmakologisk behandling skal straks indledes efter man har fået diagnose af diabetes. Det foretrukne stof er metformin, mens andre antidiabetiske midler anvendes enten i sin intolerance eller efter overvejelse af gruppen relevante indikationer, hvis det kræves sværhedsgrad glucoregulation lidelse eller klinisk tilstand bruges oprindeligt insulin. Det er derfor nødvendigt at måle glukosen man har i blodet, og bagefter tilpasser man behandlingen. Ved behandling af type 2-diabetes kan der også anvendes kombinerede præparater (f.eks. en kombination af metformin med sulfonylurinstof, metformin eller metformin og et glitazon med gliptinem).

Dog anbefaler man ikke en langsigtet behandling med højere doser af orale antidiabetik, da det ikke fører til den ønskede forbedring i glykæmisk og kan øge risikoen for bivirkninger. Behandling med orale antidiabetika bør derfor bruges i samspil med hensyn til risikoen for hypo- og hyperglykæmi. De mest brugte redskaber i.f.t. daglig pleje er en insulinmåler og insulin sprøjter og pumper. Med hjælp af en insulin måler, kan man selv holde øje med hvornår det er nødvendigt at regulere sit insulin niveau. Hvis niveauet bliver for lavt, bruger man så en insulin sprøjte til at få niveauet op igen. I vise tilfælde kan man blive udstyret med en insulinpumpe, som automatisk regulere mængden af glukose i blodet.