Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? Undervisningsledelse og læringsledelse: Med afsæt i Fælles mål, er opgaven med beskrivelsen af mål for klassen og den enkelte elev udlagt til de selvstyrende team. Der er fra skolens side krav om beskrivelse af både faglige og sociale mål for klassen som helhed. Mål for den enkelt elev formuleres i elevplanen. Årsplanerne fremlægges for forældrene på efterårets forældremøder og derefter for eleverne i klassen. Herefter er de tilgængelige på skoleintra. Skolens ledelse deltager i Teammøder, hvor planer drøftes og senere på skoleåret vil planerne ligeledes blive evalueret. På samme måde gennemføres der også udviklings-personalesamtaler med den enkelte lærer og ligeledes efterfølgende evaluering. Adfærdsledelse: I skoleåret 2012/13 er implementeringen af Pals godt i gang, og skolekulturen er i stor forandring på skolen. Der er en stor opbakning og engagement til Pals, - og sammen med skolereformen i 2014, vil vi løbende arbejde med nye visioner og mål for Klinkby Skole. 1.1 5 Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. Der gennemføres en lang række forskellige test på skolen - såvel interne som kommunale og nationale. Standpunktskarakterer gives 2. gange for 8. og 9. klassetrin samt prøvekarakterer på 8. årgang og eksamenskarakterer på 9. årgang. Det skal bemærkes, at Klinkby Skole fra skoleåret 2013-2014 er en 0.-6.klasses skole med planer om en anden evalueringsmetode. Den daglige undervisning drøftes i forbindelse med klassebesøgene, som afholdes efter behov eller ønske samt ved medarbejderudviklingssamtaler og i teammøder for såvel klasseteam som afsnitsteam og fagteam. Lærerintra, skoleporten og forældreintra er vigtige informationsmedier. Heri indlægges relevante oplysninger, nyhedsbreve fra såvel klasser som ledelse. Kommunikationen til den enkelte klasse og den enkelte elev går ligeledes oftest gennem forældreintra. Det er skolens målsætning, at skoleporten skal opdateres i skoleåret 2013-2014. Side 1 af 17

1.2 6 Opfølgning på seneste rapport. Indsatsområderne 2012-2013: -Kvalitetssikring og - udvikling. -Elevernes inddragelse i undervisningen. -Forældresamarbejde -Ledelse og organisation Her er særligt fokus på det pædagogiske personale, som skal tilegne sig større viden om nye metoder til at differentiere undervisningen på bagrund af egen undervisning - og af evaluering af elevernes udbytte. Vi har ligeledes fokus på forældrene som medproducenter og skolen opfordrer forældrene til aktivt at støtte deres børns læring. Skolens ledelse har gennemgået stor forandring. Der er ansat ny Skoleleder på Klinkby Skole, -og der arbejdes med nye ledelsesstrukturer, - både når det gælder personaleledelse og faglig ledelse. 1.3 10 Yderligere midlertidige indholdskrav. Der er ikke anmodet om yderligere midlertidige indholdskrav fra Børne- og Undervisningsministeriet. 1.4 8 stk. 2.1 Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og af elevernes udbytte. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 01 Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen. P: 4. V: 3. 02 Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen. P: 4. V: 3. 03 Det pædagogiske personale har kendskab til metoder til at differentiere undervisningen på baggrund af evaluering af egen undervisning og af evaluering af elevernes udbytte. P: 4. V: 3. 04 Det pædagogiske personale anvender den opnåede viden om de enkelte elevers udbytte og behov til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse Side 2 af 17

med elevbehovet med henblik på at opnå progression for den enkelte elev. P: 4. V: 3. Skolen arbejder målrettet med udvikling af undervisningsdifferienteret undervisning og løbende evaluering. Det er et indsats område for skolen, at formulere læringsmål for undervisningen og udvikle metoder til effekt måling. Skolen vil gerne have yderligere ressourcer til dette arbejde. 1.5 8 stk. 2.1 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt og ift. kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervsningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Lærerteam inddrager jævnligt ny faglig viden i deres fælles refleksioner over, hvordan de bedst tilrettelægger undervisningen. P: 4. V: 3. 02 Lærerteamet tilrettelægger undervisningen forskelligt afhængig af den enkelte elevgruppes behov. P: 5. V: 4. I forbindelse med arbejdet omkring læringsmål, er elevernes inddragelse mere og mere central. Det er samtidig et område, hvor skolen har et udviklingspotentiale. Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen, og der arbejdes med forskellige former for effektmåling af undervisningen. 1.6 8 stk. 2.2. Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse (E-plan). Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Eleverne er bekendt med målene for undervisningen og med deres egne individuelle mål. P: 4. V: 3. 02 Eleverne bliver udfordret i undervisningen. P: 4. V: 3. 03 Eleverne er bekendt med, hvilken indsats der forventes, for at de kan opnå progression fagligt såvel som i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. P: 4. V: 3. 1.7 08 stk. 2.2 Side 3 af 17

Politikerne tager ansvar for folkeskolen. Der er ambitiøse og sammenhængende mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau. Kvalitetsrapportens dokumentation og vurderinger danner et godt afsæt for en konstruktiv kommunal dialog om mål og indsatser, der kan fremme elevernes udbytte af undervisningen. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 01 Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav til, at eleverne får et øget udbytte af undervisningen. P: 3. V: 3. 02 Den kommunale forvaltning og skoleledelsen indgår løbende i dialog om, hvordan mål og indsatser på kommunalt niveau og på skoleniveau hænger sammen, bl.a. understøttet af kvalitetsrapporten. P: 3. V: 3. 03 Politikere, forvaltning og skoler oplever, at arbejdet med kvalitetsrapporten og opfølgningen herpå har fokus på at fremme elevernes udbytte af undervisningen. P: 4. V: 3. 02 Udfordringer for alle 2.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udfordringer for alle er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv hvordan der arbejdes med den sammenhængende børne- og ungepolitik. Hvordan er elevgruppen sammensat i forhold til de fem målgrupper i den sammenhængende børne- og ungepolitik? Beskriv skolens tilbuds- og indsatsvifte i forhold til målgrupperne. Hvordan tilgodeser institutionen børn med særlige forudsætninger? Skolens egne tilbud omfatter "særlig tilrettelagt undervisning", "holddannelse", "Perspektundervisning", "AKT-forløb" og "undervisningsdifferentiering". Skolen har ikke etableret specielle tilbud til elever med særlige talenter, men forventningen er, at muligheden for holddannelse også tager højde for denne udfordring. Dog må vi erkende at ressourcetildelingen ikke åbner "lige muligheder" for holddannelse i alle afdelingsteam - primært tilgodeset i indskolingen hvorefter ressourcerne bliver mindre jo højere klassetrin vi kommer på. I forbindelse med skolereform, vil der åbne sig nye muligheder frem. Skolen vil arbejde med nye strukturer og flere forskellige læringsrum. På den måde kan det i højere grad lykkes at arbejde med indsatser for Alle, Nogle og de Få. 2.1 5 og 9 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog. Beskrivelse og vurdering af, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog klarer sig set i forhold til eleverne set under ét. Side 4 af 17

Skolen prioriterer den specialpædagogiske indsats højt - såvel den faglige som den AKTmæssige indsats. På grund af de begrænsede ressourcer er det en opgave for skolerne, at "tildelingen" hele tiden justeres, så effekten og fleksibiliteten bliver udnyttet i så høj grad som muligt med henblik på at opnå maksimal udbytte af de tildelte ressourcer - en opgave som ressourcecenteret udøver på bedste vis. Det er skolens erfaring, at implementeringen af Pals, ligeledes har en synlig effekt på den specialpædagogiske indsats. 2.2 8 Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen.og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Andelen af elever, som undervises i den almene undervisning og ikke i specialundervisning, er stigende. P: 4. V: 4. 02 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 5. V: 4. 02 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: 3. 03 Specialtilbud og almene undervisningstilbud samarbejder med henblik på at understøtte, at eleverne undervises i den almene undervisning. P: 4. V: 4. 04 Ressourcetildelingen understøtter inklusion. P: 5. V: 3. 05 Ressourcepersoner og PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde i undervisningen. P: 4. V: 3. 2.3 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3 og 2.3.4 8 stk. 2.3 Faktabox: 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3 og 2.3.4 Specialpædagogisk bistand på den enkelte skole. 2.4 8 stk. 2.3 Fleksibel tilrettelæggelse, anvendelsen af holddannelse. 00 Skolens organisering og praksis er fleksibel. P: 3. V: 3. Side 5 af 17

I forbindelse med skolereformen vil vi givet arbejde med større fleksibilitet omkring holddannelse. 2.5 8 stk. 2.4 Tilrettelæggelse af dansk som andetsprog. 2.6 7 stk. 6 Faktabox: 2.6 Antal elever, der er henvist til undervisning i specialtilbud. Klinkby Skole rummer i dag ikke længere specialklasse (OK-klassen). Skolen arbejder målrettet med inklusions-strategier, herunder PALS. Dette skaber gode forudsætninger for øget inklusion. 2.7 9, stk. 4. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til FS 51. Der er ingen klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. 2.8 08 stk. 2..3 Inkluderende undervisning Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 02 Der er en fælles forståelse af, at alle elever har potentialer. P: 5. V: 4. 03 Gode relationer understøtter elevernes selvværd. P: 5. V: 4. 04 Det pædagogiske personale giver hyppige tilbagemeldinger til eleverne på selv deres mindste fremskridt. P: 4. V: 3. Side 6 af 17

I takt med implementeringen af PALS, forventer skolen en nedgang i henvisningerne til enkeltintegreret støtte undervisning. Målsætnigen er fortsat, at flytte ressourcer fra den behandlende del til den forebyggende del. 03 Faglighed 3.0 5 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Faglighed er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau. Skolen prioriterer det faglige niveau meget højt. I en sammenfattende vurdering af det faglige niveau vurderer skolen, at bestyrelsens og skolernes målsætning om en tredeling af indsatsområderne, hvor det faglige er meget fremherskende i overbygningen, virker tilfredsstillende, og har givet et absolut tilfredsstillende fagligt niveau ved afslutningen af det obligatoriske skoleforløbet. Skolen vil fremadrettet indtænke den faglige indsats i både indskoling og mellemtrin. Ligeledes viser resultaterne af de nationale test, at skolernes indsats på det faglige område er meget tilfredsstillende. Øvrige faglige områder som ikke indgår i de kommunale eller nationale test/prøver/eksaminer er ligeledes tilfredsstillende efter skolernes interne test/evalueringer. I faktaboxene 3.2 fremgår det tydeligt, at skolen placerer sig over både landsgennemsnittet og helt i top blandt skolerne i Lemvig Kommune. 3.1 5 og 9 stk. 1, 3 Der er en tidlig og målrettet læseindsats og en hurtig opfølgning på identificering af elevens behov. Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 02 Der er en faglig og ensartet tilgang til identificering/visitation af elever med særlige behov. P: 4. V: 4. 03 Undervisningsforløbene er strukturerede. P: 4. V: 4. Skoleledelsens vurdering af de nationale læsetests i.2,4.,6.,8. klasse. Skolens indsats på læseområdet udemærker sig i de nationale test som meget tilfredsstillende: For 2. klasses vedkommende vurdere skolen at resultatet er tilfredsstillende. For 4. klasses vedkommende vurdere skolen at resultatet er meget tilfredsstillende. Side 7 af 17

For 6. klasses vedkommende vurdere skolen at resultatet er tilfredsstillende. For 8. klasses vedkommende vurdere skolen at resultatet er meget tilfredsstillende (17% over kommunegennemsnittet) 3.2 3.2.1 og 3.2.2 9 stk. 1.1 Faktabox: 3.2.1 og 3.2.2 Karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøver. Klinkby Skole prioriterer det faglige niveau meget højt. I en sammenfattende vurdering af det faglige niveau vurderer skolen, at bestyrelsens og skolernes målsætning om en tredeling af indsatsområderne, hvor det faglige er meget fremherskende i overbygningen, virker tilfredsstillende, og har givet et absolut tilfredsstillende fagligt niveau ved afslutningen af det obligatoriske skoleforløbet Klinkby Skole vil fremadrettet indtænke den faglige indsats i både indskoling og mellemtrin. Ligeledes viser resultaterne af de nationale test, at skolernes indsats på det faglige område er meget tilfredsstillende. Øvrige faglige områder som ikke indgår i de kommunale eller nationale test/prøver/eksaminer er ligeledes tilfredsstillende efter skolernes interne test/evalueringer. I faktaboxene 3.2 fremgår det tydeligt, at Klinkby Skole placere sig over både landsgennemsnittet og helt i top blandt skolerne i Lemvig Kommune. 3.3 9 stk. 1.2 Faktabox: 3.3 Resultater af nationale test. De nationale test er i skoleåret 2012-2013 gennemført med et meget tilfredsstillende resultat. Der dog et enkelt område, hvor resultatet er blevet evalueret. Resultatet af omtalte test blev forstyrret af tekniske vanskeligheder. 3.4 9 stk. 1.3 Faktabox: 3.4 Lærerteamet drøfter regelmæssigt undervisningen og den enkeltes indsats, resultater og progression (fagligt og i forhold til kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde) og justerer undervisningen i forhold hertil. Det er skolens mål at nå 85 % på denne ønskede tilstand. 01 Innovation. P: 3. V: 3. Side 8 af 17

02 Kreativitet. P: 3. V: 3. 03 Problemløsning. P: 3. V: 3. 04 Samarbejde. P: 3. V: 3. Entreprenørskabsprojektet er primært rettet mod overbygningen, og med omstillingen til en 0-6. klasses skole, har det ikke haft højt fokus. Skolen vil dog med reformen, afsøge nye muligheder for at udfordre eleverne på kompetencer inden for kreativitet, problemløsning og samarbejde. 04 Udviklings- og læremiljø 4.1 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Udviklings- og læremiljø er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 2. Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Eleverne har et højt selvværd og en positiv indstilling til skolen. P: 4. V: 3. 02 Eleverne reflekterer over deres egen læring. P: 4. V: 3. 03 Elevernes indsats og præstationer bliver anerkendt gennem det pædagogiske personales positive feed-back. P: 5. V: 4. Elevernes trivsel kommer ofte til udtryk gennem deres indstilling til skolen. Er indstillingen positiv? Har den enkelte elev hensigtsmæssige læringsvaner i forhold til de mål, der er for elevens udbytte? Ud over Barometrets undersøgelse har skolen en undervisningsmiljøvurdering, som jævnligt opdateres. Sidste undersøgelse viste positivt i forhold til trivsel, omgangstone og forholdet mellem eleverne og i relation til lærerne og øvrige ansatte - dog viste undersøgelsen også, at en opdatering/renovering af de fysiske/pædagogiske rammer stod højt på ønskesedlen. Derfor hilser vi med glæde og tilfredshed, at den totale renovering af skolen forhåbentlig kan afsluttes i 2014. Nedrivningen af skolens vestfløj påbegyndes i november 2013. Skolen prioriterer trivslen for alle på skolen højt. Implementeringen af Pals, har medvirket til øget trivsel blandt både elever og personale. Skolen vurderer, at eleverne trives ganske godt på skolerne, hvilket også barometerundersøgen i efteråret 2011 viste. I faktabox 8.9, fremgår det tydeligt, at det gennemsnitlige fravær blandt er under gennemsnit og på et tilfredsstillende niveau. 05 Overgange Side 9 af 17

5.1 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Overgange er: 3. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 2. Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og sfo'en / skolen, mellem skolen / ungdomsuddannelserne. Hvordan evaluerer skolen overgangene, og hvordan følges der op? Indskrivning til skole og sfo, overgange internt i skolerne, overgang mellem Klinkby skole og Christinelystskolen og overgange efter skolen er beskrevet i forskellige aftaler med de institutioner skolerne samarbejder med. Overgangen til ungdomsuddannelser er bl.a. beskrevet i en samarbejdsaftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Klinkby Skole har ikke fra skoleåret 2013-2014 ikke en samarbejdsaftale med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Skolerne prioriterer overgangsfaserne højt, hvorfor der bruges ressourcer til brobygning med daginstitutionsområdet, besøgsordning mellem Klinkby Skole og Christinelystskolen. Skolerne vurderer, at de forskellige ordninger fungerer godt, og dermed også er medvirkende til en høj grad af "rolige og harmoniske overgange" - ved individuelle problematikker kan arbejdet i Tvær-team være en støtte. 5.2 9 stk. 2 Faktabox: 5.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse. 44% procent af skolens afgangselever fra 9. klasse fortsætter på en gymnasialuddannelse og de resterende 56 % fortsætter i 10. klasse på efterskole. Alle elever har tilegnet sig faglige kompetencer i dansk og matematik der ligger over karakteren 2, og alle elever er vurderet egnet til en ungdomsuddannelse. 06 Forældresamarbejde 6.1 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Forældresamarbejde er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Beskriv samarbejdet med forældrene og hvordan forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Side 10 af 17

Der et øget fokus på forældrene som medproducenter i samarbejdet om elevernes læring. Skolen arbejder med flere forskellige tiltag for at fremme samarbejdet med forældrene. Fx: Forældreundervisning. Forældrerådgivning, hvor vi med afsæt i Pals-forældrerådgivning vejleder forældre og motivere dem til skole understøttende aktivitet Forældrecafe Åben skole en gang i måneden 6.2 Bek. 8 stk. 2 Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Det pædagogiske personale giver regelmæssigt forældrene tydelig og forståelig information om elevens indsats/læringsvaner og resultater i undervisningen. P: 4. V: 3. 02 Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 4. V: 3. 02 Det pædagogiske personale giver forældrene redskaber til at støtte deres børns læring. P: 3. V: 3. 03 Forældrene støtter aktivt deres børns læring på baggrund af den viden, de har om barnets resultater og barnets indsats/læringsvaner. P: 4. V: 3. I relation til 6.1, er det en målsætning, at skole og forældre i et tæt samarbejde understøtter barnets læring. Skolen har ligeledes i skoleåret 2013-14 iværksat forældrerådgivning. Forældrerådgivningen har sit afsæt i PALS-programmet og der er allerede gode erfaringer med indsatsen. 07 Ledelse og organisation 7.0 02 stk. 2 Beskriv den strategiske, personalemæssige og den pædagogiske ledelse? Hvordan tilrettelægges efter- og videreuddannelse? Skolens ledelse vurderes i Barometret ud fra (A) Strategisk ledelse, (B) Personaleledelse og (C) Faglig/pædagogisk ledelse. På skolen deles ledelsesopgaverne således, at skolelederen udfører alle ledelsesopgaver på skolen. Fra skoleåret 2013-2014, vil alle ledelses opgaverne være centreret omkring skolelederen. Det betyder, at der i forbindelse med skolereformen vil udformes en ny Side 11 af 17

ledelsesstruktur. En struktur der gør det muligt for skolelederen, at udøve strategisk ledelse, personale ledelse og pædagogisk/faglig ledelse. 7.1 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ledelse og organisation er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 3. Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på om målene nås. (A) Strategisk ledelse. Det er skolens mål at nå 80 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsens krav til konstant forbedrede resultater er kendt af alle i skolens organisation. P: 3. V: 2. 02 Ledelsen arbejder proaktivt på at omsætte skolens mål til praksis. P: 4. V: 2. 03 Ledelsen følger konsekvent op på resultaterne af undervisningen. P: 3. V: 3. 04 Ledelsen er fysisk til stede i skolens undervisningsmiljø. P: 5. V: 3. Skolen har i dag en ny ledelse, og der vil ikke kommenteres yderligere på tidligere ledelse 7.2 02 stk. 2 Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for en evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen. (B) Personaleledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen tydeliggør, at det er et centralt mål for skolens evalueringskultur, at evalueringserfaringer understøtter skolens kvalitetsudvikling af undervisningen. P: 4. V: 2. 02 Ledelsen indgår i en involverende dialog med det pædagogiske personale om mål og indhold i evalueringen af undervisningen. P: 3. V: 2. Skolen har i dag en ny ledelse, og der vil ikke kommenteres yderligere på tidligere ledelse. 7.3 02 stk. 2 Side 12 af 17

Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. (C) Pædagogisk / faglig ledelse. Det er skolens mål at nå 90 % på denne ønskede tilstand. 01 Ledelsen er vidende om, hvad der sker i undervisningen. P: 4. V: 3. 02 Ledelsen er sparringspartner og vejleder for det pædagogiske personale, når de udvikler undervisningen. P: 3. V: 2. 03 Det pædagogiske personale oplever en målrettet pædagogisk ledelse, der bidrager positivt til at nå de ønskede resultater. P: 4. V: 2. 04 Skolens pædagogiske personale efterlever ledelsens tydelige forventning om tryghed og arbejdsro på skolen. P: 4. V: 3. Skolen har i dag en ny ledelse, og der vil ikke kommenteres yderligere på tidligere ledelse 7.4 02 stk. 2 Beskriv resultaterne af skolens Arbejdspladsvurdering (APV). Den nye ledelse, vil ikke i Kvalitetsrapporten kommentere på tidligere APV. 7.5 7 stk. 5 (2-4) Faktabox: 7.5 Linjefag eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Skolen har en linjefagsdækning på 71%, hvilket er tilfredsstillende på nuværende tidspunkt. Skolens størrelse som en lille skole, vil dog fremadrettet give udfordringer og der kan blive behov for efteruddannelse. 7.6 7 stk. 5.5 Faktabox: 7.6 Midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. Side 13 af 17

Skolen har en linjefagsdækning på 71%, hvilket er tilfredstillende på nuværende tidspunkt. Skolens størrelse som en lille skole, vil dog fremadrettet give udfordringer og der kan blive behov for efteruddannelse. 7.7 07 stk. 5, 3 Principper fastsat af skolebestyrelsen i h t 44 i FS. Skolebestyrelsens sammensætning og de fremtidige retningslinier vil i forbindelse med reformen blive debatteret. 08 Ressourcer 8.0 8 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Ressourcer er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet er implementeret, er 2. Beskriv hvordan skolen prioriterer skolens ressourcer - evt. i forhold til særlige indsatser. AKT området bør fortsat udvikles på skolen, idet området gennem årene er kommet til at fylde mere og mere. Her er der fra kommunalt (PPR) hold afsat møder med tid til vidensdeling for skolens AKT-område. Et initiativ der er behov for, og som også vil kunne styrke området. Tværteam bør også i fremtidig struktur blive en større ressource. Ligeledes er der store forventninger til et rotationsprojekt, der kan medvirke til opkvalificere personalet. Skolen bør fortsat have adgang til fornødne ressourcer, såfremt det skal lykkes at opfylde inklusionudfordringen. Skolen har fået uddannet en læsevejleder, da skolen tidligere har mistet sin læsevejleder, der søgte nye udfordringer. Implementeringen af PALS vil i årene fremover, fortsat kræve en del ressourcer, men samtidig er der allerede god effekt på både faglighed og trivsel. 8.1 7 stk. 2, 1 Faktabox: 8.1 Klassetrin. 8.2 7 stk. 2.2 Side 14 af 17

Faktabox: 8.2 Antal af spor pr. klassetrin. 8.3 7 stk. 2.3 og 4 Faktabox: 8.3 Antal af elever. 8.4 7 stk. 3.1 Faktabox: 8.4 Gns. udgift per elev. 8.5 7 stk. 3.1 Faktabox: 8.5 Udgift til specialpædagogisk bistand. 8.6 7 stk 3.2 Faktabox: 8.6 Udgift per elev undervisning i dansk som andetsprog. 8.7 7 stk. 4.1 Faktabox: 8.7 Antal elever pr. klasse. Side 15 af 17

8.8 7 stk. 4.2 Faktabox: 8.8 Antal elever pr. lærer (elev/lærer-ratio). 8.9 7 stk. 4.3 Faktabox: 8.9 Elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister. 8.10 7 stk. 4.4 Faktabox: 8.10 Antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle) med internetopkobling. 8.11 7 stk. 4.5 Faktabox: 8.11 Udgift per elev til undervisningsmidler. 8.12 7 stk. 4.6 Faktabox: 8.12 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. 8.13 7 stk. 4.7 Faktabox: 8.13 Side 16 af 17

Antal planlagte timer jf. FS 16. 8.14 7 stk. 5.1 Faktabox: 8.14 I hvilket omfang er planlagte timer gennemført. Side 17 af 17