Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap

Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige fysiske formåen. Der er mange faktorer, der påvirker ældres indtag af mad i en negativ retning og herved også deres ernæringstilstand. Disse faktorer er for eksempel nedsat appetit, tygge- og synkeproblemer, demens, medicinforbrug, akutte infektioner, kroniske sygdomme og sygehusophold. Ved hjælp af den rette mad og ernæring vil ældre borgere opretholde eller genvinde kræfter og livskvalitet, som vil føre til, at de ældre forbliver eller bliver mere selvhjulpne Formål At borgerens individuelle ernæringsmæssige behov opfyldes. At borgerens eventuelle ernæringsproblemer identificeres. At medarbejderne ved, hvordan de skal håndtere borgernes ernæring. Målgruppen for mad og måltidspolitikken Alle ansatte indenfor Ældreområdet i Langeland Kommune. Tema 1: Kost og ernæring Mål for kost og ernæring At styrke det forebyggende fokus over for ældre borgere, der har risiko for ernæringsrelaterede helbredsproblemer, ved tidlig identifikation og systematisk opfølgning. Mad og måltider målrettes forskellige ernæringsbehov. Tilbyde og vejlede borgerne og pårørende om gode kostvaner og energiindtag, ud fra borgernes individuelle ernæringsmæssige behov baseret på officielle anbefalinger vedrørende institutionskost for ældre. (Den Nationale Kosthåndbog) Side 1 af 5

At maden fra centerkøkkenet og på plejecentrene næringsberegnes. God og målrettet vejledning om kost til pleje- og køkken personalet. Kompetenceudvikling af personalet. Beboerne på plejecentrene får tilbud om ernæringsscreening og borgere i hjemmeplejen, som har symptomer på fejlernæring får tilbud om ernæringsscreening eksklusiv terminale borgere. De screenede borgere tilbydes en målrettet vejledning om kost og energiindtag i forhold til borgernes individuelle behov. Borgere med behov for madservice, bliver visiteret til at modtage dette. I videst mulig omfang tages hensyn til borgerens ønsker om smag, udseende og variation. Borgeren på plejecentret kan fravælge fisk, indmad eller mælkemad og der vil være et alternativt tilbud. Tema 2: Kvalitet og omkostningsbevidsthed i madproduktionen Mål for kvalitet i madproduktionen At producere indbydende og velsmagende måltider, der opfylder de næringsmæssige behov. At håndtering af maden følger de gældende anbefalinger om levnedsmiddelhygiejne og fødevarehåndtering. At maden kvalitetsstyres og kvalitetsudvikles via smagsbedømmelse. At maden konsistens tilpasses de ældres behov. At maden så vidt muligt er årstidsbestemt. At der er variation i retterne. Når det er muligt vælges friske råvarer. At serveringen af maden er velovervejet. Ældre og Handicap foretager hvert andet år en brugerundersøgelse. Køkkenerne tilbyder sæsonbetonede madretter. Center-køkkenet mærker maden med varedeklaration og næringssberegning Når det er muligt anvender køkkenerne friske årstidsbestemte råvarer. Køkkenerne planlægger måltider, hvis sammensætning tager hensyn til farver, smag og konsistens. Madproduktionen foregår på de enkelte plejecentre. Madproduktionen tilrettelægges og udføres af fagligt uddannet personale, der f. eks. er uddannet økonoma, køkkenleder, ernæringsassistent eller personale med tilsvarende kvalifikationer. Alt personale skal som minimum have gennemført AMU kursus i køkkenhygiejne. Personalet serverer maden, så den ser indbydende ud på tallerkenen. Side 2 af 5

Tema 3: Den gode måltidssituation Mål for den gode måltidssituation At borgerne spiser deres mad i hyggelige og hjemmelig atmosfære. At borgere oplever ro og tid til måltiderne. At borgerne tilbydes den nødvendige hjælp til at spise og drikke ved måltiderne. At borgerne har mulighed for at spise alene eller i selskab med andre. At borgerne på plejecentrene har indflydelse på, hvem de spiser i selskab med. At medarbejderne skaber en god stemning omkring måltidet. Ældre borgere, der har behov for hjælp under måltidet, kan få den nødvendige hjælp. De ældre borgere på plejecentrene har mulighed for både at spise i selskab med hinanden eller alene i deres bolig. Hvis beboeren spiser i egen bolig, vurderes om maden serveres på bakke. Der vurderes om borgerne tilbydes begge retter samtidig ved servering på plejecentrene i egen bolig. At de svage ældre borgere har mulighed for at blive visiteret til, at blive dagcentergæst på et af kommunens plejecentre, hvor de kan vælge at spise et måltid mad. Der skabes hyggelige og hjemmelig atmosfære på plejecentrene, ved at: o Bordene er dækket inden maden kommer på. o Maden serveres på fade, når beboerne spiser sammen. o Der anvendes stof spisestykker/servietter. o Forstyrrende trafik mindskes i spiseområdet under måltiderne. o Medicin gives før eller efter måltidet i egen bolig. o Der er god tid til at spise og drikke. o Personalet opmuntrer aktivt til socialt samvær, snak og diskussioner under måltidet. o Personalet kan deltage i det pædagogiske måltid og derved skabe en god stemning omkring måltidet. o Bordene ryddes først af, hvis det er muligt, når alle er færdige med at spise. o Maden præsenteres på tallerken inden evt. udskæring. Tema 4: Målrettede tilbud Mål for målrettede tilbud At tilbuddene for de svageste ældre i eget hjem eller på plejecenter bidrager til at opretholde eller forbedre den ældre borgers ernæringstilstand, funktionsevne og livskvalitet. At ældre borgere har mulighed for at få tilbudt forskellige kosttyper målrettet forskellige behov. At ældre borgere i hjemmeplejen har mulighed for at vælge mellem forskellige madretter og portionsstørrelser. Side 3 af 5

At tilbuddene for de mere ressourcestærke ældre kan bidrage til at forebygge forringelser i ernæringstilstand og funktionsevne og dermed sikre, at denne gruppe kan forblive selvhjulpen længst muligt. At det skal være muligt for ældre borgere at opretholde og eventuelt udvide deres sociale netværk i forbindelse med måltiderne, uanset om den ældre bor på plejecenter eller i eget hjem. Ernæringsscreening af alle beboerne på plejecentrene. Ved indflytning på plejecenter, sygehusophold, efter sygdom og u-planlagt vægttab eller ved opstart af genoptræning. Ernæringsscreening af borgere i hjemmeplejen, som har symptomer på fejlernæring Tandstatus og mundhygiejne observeres og følges op af plejepersonalet og vurderes af sygeplejerske/assistent/ergoterapeut, hvor der er risiko for fejlsynkning og behov for udredning og behandling. Vejledning om mad og energiindtag i forhold til borgernes individuelle behov Udarbejdelse af en handleplan i tilfælde af ernæringstiltag. Alle borgere, der har tabt i vægt tilbydes ugentlig vejning. Ældre borgere med behov for madservice, bliver visiteret til at spise i eget hjem eller når de er på dagcenter. Tema 5: Indflydelse og involvering Mål for indflydelse og involvering At styrke lydhørheden over for ældre borgers indflydelse, ønsker og oplevelser omkring mad og måltider. At sikre en brugertilfredshed på minimum 80 % med den tilbudte mad og måltidet. At der etableres en madgruppe i hjemmeplejen. At tilbyde mad og måltider, der afspejler de ældres individuelle behov gennem valgfrihed og fleksibilitet. At de ældre borgere og deres pårørende informeres om valgmulighederne og om kosten som en del af helhedsplejen. At de ældre borgere og deres pårørende har adgang til information om, hvordan de kan få indflydelse og hvad de kan få indflydelse på. Ældre og Handicap foretager hvert andet år en brugerundersøgelse, som har til formål at undersøge borgernes tilfredshed med den varme mad. De ældres individuelle behov i forhold til deres madvaner tilgodeses i madservicen. Der tages individuelle hensyn til hvornår, hvordan og hvor meget den enkelte borger ønsker at spise og drikke. Køkkenerne orienterer borgerne og de pårørende om maden og valgmulighederne. Side 4 af 5

På plejecentrene inddrages de ældre borgere f. eks. i borddækning, bordpyntning, afrydning og deltagelse i at smøre deres eget smørebrød. Madgruppen i hjemmeplejen består af: Ledende økonoma, en medarbejder og mindst to borgere. Madgruppens opgaver er: o at modtage og give forslag og ideer til maden o at videregive ris og ros fra øvrige borgere o at smagsprøve og vurdere maden o at synliggøre gruppen Litteratur: Den nationale kosthåndbog: www.kostforum.dk Den Danske institutionskost: www.sundhedsstyrelsen.dk Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab. Socialstyrelsen 2015. www.socialstyrelsen.dk Udarbejdet af arbejdsgruppen bestående af: Køkkenassistenter. Hanne Bonde, Betinna Nielsen, Greta Rasmussen, social og sundhedshjælper Lotte Rye, social og sundhedsassistent Anne-Jette Nielsen, diætist Lone Nielsen og fagligkoordinator Marianne Larsen. Revurderes år 2018. Side 5 af 5