Generel klinisk studieplan Akut Døgntilbud, Silkeborg Kommune. Modul 8

Generel Klinisk Studieplan for modul 8 Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune. Akut Døgntilbud. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akut Døgntilbud er beliggende i Psykiatriens Hus på Falkevej 5, 8600 Silkeborg som en del af Social Psykiatrisk Center, herefter forkortet SPC. Tlf. 89 70 37 50. Akut Døgntilbud er et 107 tilbud under serviceloven. Akut Døgntilbud er et samarbejds- og udviklingsprojekt mellem Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, hvor sindslidende borgere kan henvende sig telefonisk eller få et kortere ophold med henblik på tryghed og psykisk stabilisering. Akut Døgntilbud startede op den 1. juli 2009 med 3 pladser i det kommunale afsnit. Den 16. marts 2010 godkendte Socialudvalget udvidelsen af Akut Døgntilbud fra 3 til 6 pladser. SPC består udover Akut Døgntilbud af: Birkeparken, Botilbuddet i Hinge, Bostøtten i Silkeborg kommune med tilhørende væresteder og bofællesskaber, Bostedet Kjellerup, Støttecentret, Personstøtten, PH Aktiv, Mødestedet i Silkeborg, beskyttet beskæftigelse på Rosengårdscentret i Silkeborg. SPC består også af et sekretariat som sidder i Psykiatriens hus. For yderligere information se hjemmesiden: http://www.psykiatrienshus.dk Se i øvrigt bilag 1 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Medarbejderne i Akut Døgntilbud er tværfagligt sammensat, og består i øjeblikket af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter. Der er tæt samarbejde med den regionale del af det akutte døgn tilbud. Desuden samarbejdes med psykiatere, sagsbehandlere, bostøtten, Silkeborg kommunes arbejdsmarkedsafdeling og handicapafdelingen. Desuden foregår der projekter på tværs i Socialpsykiatrisk Center (se hjemmeside). Den studerende vil i den kliniske undervisningsperiode skulle deltage i studieaktiviteter, som går på tværs i organisationen og i samarbejde med den Regionale Psykiatri. Alt samarbejde med borgere aftales med den enkelte borger. Der kan samarbejdes med alle instanser som vedrører borgerens liv, så som pårørende, OPUS, sagsbehandler, jobcenter, psykiater, læger og tandlæger. Side 1 af 14

Borgerkategorier Mennesker med en sindslidelse, der har behov for et kortvarigt ophold med henblik på psykisk stabilisering og tryghed. Der er 6 pladser til rådighed. Der tilbydes: Kortvarigt ophold med henblik på psykisk stabilisering og tryghed Specialiseret omsorg Støttesamtaler i forhold til den aktuelle livssituation Kontakt til relevante netværk før borgeren vender tilbage til egen bolig Der kan desuden i særlige tilfælde i forbindelse med visiteres til et længerevarende ophold op til 6 uger. For at komme i betragtning til et ophold i akut tilbuddet skal man enten være: visiteret til bostøtte deltage i dagtilbud visiteret af sagsbehandler Akuttilbuddet varetager besvarelsen af den kommunale akutte døgntelefon. Telefonen er for alle sindslidende borgere, der har behov for telefonisk samtale med en medarbejder med psykiatrisk erfaring. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Den studerende vil i samarbejdet med borgeren tage fagligt afsæt i patientologien. Med den indgangsvinkel vil den studerende arbejde med forskellige problemstillinger på et niveau, hvor det forventes, at den studerende i samarbejde med medarbejdere i Akut Døgntilbud og selvstændigt kan tilrettelægge, udføre og evaluere sin sygepleje. De specifikke sygeplejefaglige opgaver består bl.a. i at bringe såvel praktisk-, udviklings- og forskningsbaseret sygeplejefaglig viden ind i det daglige arbejde tilknyttet borgere i ophold. Det kan være i forhold til: Målrettede samtaler, som indskrivning, evaluering og afslutningssamtaler. Vejledning Ressourcer og egenomsorgs kapacitet Medicinsk behandling Kognitiv tilgang Jeg styrkende sygepleje Relationsarbejde Magt, tillid, autonomi og andre etiske problemstillinger Mestring Omsorg Recovery Side 2 af 14

Typiske kliniske sygeplejeopgaver De daglige opgaver vil så vidt muligt tage afsæt i det læringsudbytte den studerende arbejder med. På den måde støttes den studerendes læringsudbytte og læringsmuligheder. I Akut Døgntilbud arbejder medarbejderne tværfagligt som team, hvor den enkelte medarbejder er dagens kontaktperson for en eller flere borgere. Som kontaktperson har man ansvaret for en række opgaver, som man i samarbejde med borgeren udfører. Den studerende vil dagligt blive tilknyttet minimum én borger som medkontaktperson i den kliniske undervisnings periode. Funktionen som medkontaktperson giver rig mulighed for at arbejde med sammenhængende individuelle borgerforløb. Indskrivning, evaluering og afslutning Udarbejdelse af individuelle planer Netværksmøder Individuelle samtaler Social træning Praktiske opgaver Observationer Koordinering med regionalt tilbud Samarbejde med borgerens netværk Som medkontaktperson får den studerende blandt andet et billede af sygeplejerskens arbejdsopgaver og virksomhedsområde herunder udførelse af sygepleje, formidling af sygepleje samt elementer af ledelse og udvikling af sygepleje. Typiske borgerforløb Studerende vil generelt møde to former for borgerforløb i Akut Døgntilbud. Det mest typiske er det kortvarige akutte ophold med henblik på psykisk stabilisering og tryghed. Borgere, der er visiteret til Akut Døgntilbud, har mulighed for at ringe ind og få tilbudt en plads, hvis de og medarbejderen, der tager opkaldet, ikke sammen kan finde løsningsmuligheder og strategier i hjemmet. Begrundelser for at have behov for ophold kan være tiltagende angst, opkørte situationer i hjemmet, behov for time-out fra hverdagen eller andre situationer, hvor der kan være behov for akutte socialpsykiatriske tiltag. Rammer for opholdet aftales ved indskrivelse og evalueres løbende mhp. afslutning til eget hjem i løbet af fra få døgn til maximalt 14 dage. Ved mere komplekse situationer kan bevilliges et 6-ugers ophold. Forudsætningen for at få ophold er, at den aktuelle problematik kan løses med socialpsykiatriske tiltag. Ved behov for psykiatrisk behandling henvises til behandlingspsykiatrien. Side 3 af 14

Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering. Herunder også arbejdet med individuelle planer. Til vurdering af borgerens psykiske tilstand og sociale vilkår anvendes f.eks. skemaer til risikovurdering, udarbejdelse af statusbeskrivelser samt dokumentation i BBJ ud fra fokusområder. Recovery og kognitivorienteret tilgang Åben dialogs principper Psykoedukation Kontaktpersonrelationer For at sikre borgerens sikkerhed anvendes skemaer til risikovurdering samt procedure for registrering af utilsigtede hændelser. BBJ anvendes i Socialpykiatrien i Silkeborg som elektronisk dokumentationssystem. Refleksion/sparring i medarbejdergruppen Refleksion sammen med vejleder til ugentlig vejledning Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I SPC tages udgangspunkt i Sundhedsfaglig Sundhedsaftale Region Midtjylland 2011-2014, Sundhedsaftalen på psykiatriområdet. Desuden tages afsæt i den lokale sundhedsaftale mellem region Midtjylland og Silkeborg kommune 2011-2014. De fælles værdier i sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland: Vi vil samarbejde med patienten og pårørende og sætte disse i front ved at involvere vedkommende aktivt i de enkelte sociale indsatser, sundhedsindsatser og patientforløb Vi vil være gode samarbejdspartnere, der udviser gensidig respekt og tillid ved at anvende parternes kompetencer bedst muligt og overholde de indgående aftaler Vi vil påtage os initiativpligten ved at handle og tage initiativet, der hvor patienten befinder sig I SPC er der løbende forskellige projekter som er med til at udvikle tilbuddet til borgerne, samt danne ny viden inden for socialpsykiatri. På de enkelte kliniske undervisningssteder vil der være forskellige indsatsområder som medarbejderne arbejder med. Disse områder vil den kliniske vejleder præsenterer. I SPC er der ansat en faglig konsulent og to projektledere. I det tilrettelagte undervisningsforløb vil der blive præsenteret nogle af de områder/projekter, der arbejdes med i SPC. Recovery gruppe: Der er som opfølgning på temaet recovery oprettet en Recovery ambassadør-gruppe bestående af medarbejdere og borgere tilknyttet SPC. De har bl.a. haft arrangementer med udgangspunkt i recoveryfortællinger fra en fortæller-trup som borgerne kan melde sig til. Side 4 af 14

Projekt Integrerede forløb : Projektets mål er at styrke sammenhængen mellem behandlingsindsatsen, den sociale indsats og arbejdsmarkedsområdet inden for rammerne af Psykiatriens Hus i Silkeborg med henblik på at styrke borgernes mulighed for at bibeholde eller genvinde tilknytningen til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet Herunder arbejdes med principperne fra Åben dialog, hvor omdrejningspunktet er en idé om, at borgerens sociale netværk udgør en ressource, der kan bruges som element i behandlingen. Læs mere om projektet på: http://www.psykiatrienshus.silkeborgkommune.dk/forside/projekt+integrede+forl%c3%b8b Projektet afsluttes i slutningen af 2013 Yderligere oplysninger hos projektleder: Gitte Kjær: 20143480 Projekt: Liv i sundhed. Projektets mål er at fremme sundhed og trivsel blandt borgere med psykisk sygdom ved at opspore livsstilssygdomme, forbedre deres handlekompetencer og sundhedsadfærd. Projektets målgruppe er borgere med en tilknytning til socialpsykiatrien eller regionspsykiatriens psykoseteam. Projektet søger gennem forløb over 1 år at støtte, undervise og vejlede borgerne i sundhedsadfærd. Borgerne skal for at indgå i projektet have foretaget et helbredstjek hos egen læge. Projektets første forløb starter i januar 2013. Projektet afsluttes i september 2015. Yderligere oplysninger hos projektleder: Linda Nebel 51490169 Etablering af gruppe bostøtte: I SPC arbejdes med at udvikle gruppe bostøtte til grupper af borgere, som har et ønske om at udvikle sig indenfor samme område. Borgerne visiteres til bostøtte i en gruppe evt. suppleret med individuel bostøtten på et andet tidspunkt. Gruppe bostøtte tager afsæt i en recovery og rehabiliterende tænkning. Her tænkes bostøtte som et støttetilbud, der gives i en afgrænset periode og med et målsat område. Der er en forståelse af, at borgeren kommer sig, og at det rehabiliterende tilbud, som bostøtten giver, vil ændre sig over tid som recovery processen skrider frem. Yderligere oplysninger hos faglig konsulent: Anneline Reuter 20558214 Udviklingsproces: BBJ er et dokumentationsredskab under udvikling i et samarbejde mellem et konsulentfirma og SPC. Implementeringen af BBJ er en igangværende proces. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningen er tilrettelagt således, at den studerende kan opøve, udvikle og tilegne sig såvel praktisk- udviklings- og forskningsbaseret sygeplejefaglig viden. Den studerende har en tilstedeværelses tid på 30 timer fordelt på 4 dage samt en ugentlig studiedag. For at opnå de bedste læringsmuligheder vil den studerende i forløbet skulle arbejde enkelte aftener og evt. også en weekendvagt. Side 5 af 14

. retter sig mod individuelle patientforløb, hos os kaldet borgerforløb, og sygeplejevirksomhed af relationel, kommunikativ og vejledende karakter. Som medkontaktperson vil den studerende kunne samarbejde med borgeren ud fra forskellige metoder, der sikrer, at fokus bevares på det relationelle aspekt, kommunikation og vejledning. Det forventes, at den studerende fra starten er observerende, reflekterende og bevidst om, hvilke metoder hun/han arbejder med. Den studerende vil specielt de første to uger blive tilbudt følgeskab med en daglig vejleder. Den studerende vil fra starten opleve muligheden for på egen hånd at samarbejde med borgerne om konkrete opgaver. Den studerende er i høj grad selv med til at vælge hvilket fokus hun/han specielt ønsker at arbejde med, men det forventes at have en klar sammenhæng med temaet for modul 8 og have relevans for de borgere, der samarbejdes med. Studiets tilrettelæggelse: Den første dag er med et sammensat program, hvor den studerende følger den kliniske vejleder. Der informeres om Akut Døgntilbuds borgere, arbejdsmetoder, arbejdsredskaber og samarbejdspartnere. Desuden bruges der tid på at tale om tanker, forestillinger og forventninger til den kliniske undervisning. Planlægningssamtalen vil ligge inden for den første uge. Planlægningssamtalen: Den studerende og klinisk vejleder gennemfører planlægningssamtalen indenfor den første uge af forløbet. Det forventes, at begge parter er forberedte til samtalen ud fra den individuelle og den generelle Kliniske Studieplan samt Modulbeskrivelsen for modul 8, da de tilsammen angiver det læringsudbytte, som den studerende skal nå. Derfor skal den studerende have udarbejdet et skriftligt udkast til Individuel Klinisk Studieplan, som skal være tilgængelig på E-portfolio 2 dage forud for samtalen. Samtalen afsluttes med at nedskrive den plan, der lægges for den kliniske undervisning. Planen bliver en del af den studerendes Individuelle Studieplan på E-porfolio. Denne plan evalueres undervejs i forløbet, og den studerende er ansvarlig for at ajourføre planen, så den i hele perioden udgør et samarbejdsredskab for den studerendes vejledning og læring. I den kliniske undervisning arbejder den studerende med: Det tværfaglige samarbejde, der kan være med til at skabe egen fagidentitet. Relationer, kommunikation og fokus på pædagogiske aspekter i den sammenhæng. At anvende viden om kommunikation i forbindelse med vejledning af brugere og andre samarbejdspartnere. At definerer og praktiserer sin rolle som sygeplejestuderende, i relationen med brugerne. At opøve evnen til at undre sig og forholde sig undersøgende og udforskende i forhold til denne undren, altid med respekt for den enkeltes integritet. At begrunde sine sygeplejeinterventioner såvel mundtlig som skriftlig. At tilrettelægge, udføre og evaluere den sygepleje, der gives til brugerne, dette med udgangspunkt i patientologien. At observere, identificere og redegøre for karakteristika i forhold til de sindslidelser og psykologiske behov, der kendetegner de borgere, den studerende er tilknyttet. At dokumenterer sin sygepleje. Side 6 af 14

At anvende viden omkring lovgivning og etiske retningslinjer og reflektere over problemstillinger og dilemmaer. At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte borgere. Dagligdagen: Den studerende er til stede enten i dagtimerne mellem kl. 7.45 og 15.30 eller i aftentimerne mellem kl. 15.30 og 22. Alle arbejdsdage starter med en information og planlægning af arbejdsopgaverne. Den studerendes arbejdsopgaver planlægges ud fra dagligdagen, de læringssituationer der opstår og ud fra den studerendes individuelle kliniske studieplan. Det tilstræbes at vejlede den studerende før og efter den/de opgaver hun/han har sammen med borgeren. Den daglige vejledning foretages af det personale, som er inddraget i de borgerforløb og situationer som den studerende er en del af. Cirka midt i uddannelsesforløbet afholdes der seminar for de studerende. På seminariet bringer den studerende en problemstilling frem, som den studerende har arbejdet med, og som hun/han ønsker, at de andre deltagere er undersøgende i forhold til. På seminar deltager, foruden den kliniske vejleder, den underviser fra sygeplejeuddannelsen i Silkeborg, som er tilknyttet Akut Døgntilbud samt andre studerende i klinisk undervisning i psykiatrien. Studietilbud: Der vil i den kliniske undervisningsperiode være tilrettelagt forskelligt undervisning. Undervisningen vil foregå sammen med andre elever og studerende som er i praktik i socialpsykiatrien og regionspsykiatrien. Det er muligt for den studerende at tage kontakt og besøge de forskellige bo- og aktivitets tilbud, der findes i Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune. Der findes i psykiatriens hus et studie rum som hver torsdag i tidsrummet 13-15 er åbent. Elever og studerende i såvel den regionale som kommunale psykiatri opfordres til af anvende studierummet til fælles refleksion og erfarings udveksling. Ansvarsfordeling mellem de der er involveret i det kliniske undervisningsforløb: Det overordnede ansvar for tilrettelæggelse af uddannelsen sker i et samarbejde mellem Socialpsykiatrien i Silkeborg Kommune og Sygeplejeskolen i Silkeborg. Ansvaret for afvikling af det enkelte uddannelsesforløb påhviler den studerende, den kliniske vejleder, sygeplejelæreren og uddannelseskoordinatoren i Socialpsykiatrien. Den studerende er ansvarlig for: egen faglig og personlig udvikling afklaring og præsentation af egen faglige og personlige forudsætninger at lave et skriftligt oplæg til planlægningssamtalen. at reflektere over sygeplejehandlinger og de normer og værdier, der indgår i disse at søge vejledning at være studieaktiv. at udarbejde skriftlig evaluering af den kliniske undervisning og diskutere denne med den kliniske vejleder. Side 7 af 14

Den kliniske vejleder er ansvarlig for: introduktion til læringsmuligheder og rammer at strukturere og koordinere uddannelsesforløbet at samarbejde med skolen vedrørende den kliniske undervisning på modul 8. at vejlede kollegaer i uddannelsesmæssige spørgsmål at være rollemodel for den studerende at vejlede den studerende at reflektere sammen med den studerende at give tilbagemelding i den studerendes E-portfolio. at evaluere den studerende. Sygeplejelæreren er ansvarlig for: at deltage i planlægningssamtalen at være til rådighed hvis den studerende eller den kliniske vejleder har brug for det at planlægge seminar. at deltage i evalueringssamtaler efter behov. Uddannelseskoordinatoren er ansvarlig for: at medvirke til at skabe et godt uddannelses- lærings- og studiemiljø. at være kontaktperson mellem skolen og uddannelsesstedet at generelle kliniske studieplaner udarbejdes og opdateres, dette i samarbejde med de kliniske vejledere at vejlede og supervisere de kliniske vejledere efter behov, at deltage i samtaler med den studerende. at koordinerer fordelingen af studerende i socialpsykiatrien i Silkeborg kommune. Den planlagte ugentlige vejledning: Der vil én gang ugentligt være vejledning, evaluering og planlægning med den kliniske vejleder af 1 times varighed. Vejledningen vil tage udgangspunkt i den studerendes eget ønske og valg af en praksissituation. Det forventes, at den studerende har forberedt sig med skriftligt oplæg i den individuelle kliniske studieplan i E-portfolio. Det forventes, at den studerende bruger E-portfolio til at dokumentere og planlægge egne læreprocesser. Der vil blive evalueret i forhold til læringsudbytte. Der planlægges hvilke områder den studerende arbejder med i den følgende uge. Den daglige vejledning. Den daglige vejledning foregår med de kollegaer, der er på arbejde. Formålet er, at den studerende får tid og rum til fordybelse og refleksion over det vedkommende har oplevet. Det er også muligt for den studerende og de medarbejdere, der er på arbejde, at være undersøgende i forhold til egne og andres handlinger. Der vil dagligt være før-, under- og efter vejledning i forhold til de situationer, den studerende er en del af. Den studerende har mulighed for at indgå i faglige drøftelser i teamet, dagligt til fagligt forum samt ved daglige deltagelse i praksisfællesskabets fælles opgaver of rutiner. Studerendes evaluering af det kliniske uddannelsesforløb. I den sidste studieuge afholdes en evalueringssamtale, hvori den studerendes læringsudbytte og den kliniske undervisning evalueres. Det forventes at den studerende udarbejder en skriftlig evaluering af den kliniske undervisning. Side 8 af 14

Fastlagt studieaktiviteter: Der er èn fastlagt studieaktivitet i den kliniske undervisning. Det planlægges med den kliniske vejleder hvornår denne afvikles. Aktiviteten har til hensigt at øge den studerendes kompetencer til at beskrive, anvende og analysere kommunikative sammenhænge med borgerne. Se bilag 2 Teoretisk læringsgrundlag for vejledning: Se bilag 3 Forventninger til den studerende Generelle forventninger til den studerende: Udviser respekt for den enkelte borger. Anvender teori samt egne personlige og faglige erfaringer i refleksioner over egne og andres handlinger. Gør opmærksom på egne observationer og overvejelser af forskellig karakter og lægger op til faglige diskussioner. Opsøger og modtager vejleding. Sammen med medarbejderne uddyber og begrunder egne handlinger samt evaluerer disse. Er aktiv deltagende i uddannelsesforløbet, udviser initiativ og er opsøgende. Arbejder reflekterende, engageret og er klar til at bruge sig selv. Arbejder med egne grænser, holdninger og værdier. Giver og modtager feedback. Kender sit kompetenceområde og er positiv indstillet over for udfordringer. Er åben overfor egen trivsel i Akut døgn. Møder på aftalte mødetidspunkter. Er aktiv deltagende på medarbejdermøder, ved daglig sparring, i det daglige arbejde samt i faglige diskussioner Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder er uddannet i 1992 og har sygeplejefaglig erfaring fra åben psykiatrisk afd., lukket psykiatrisk afd., psykiatrisk bostøtte, bosted for unge med en psykiatrisk problematik samt Akut Døgntilbud. Har en et-årig Voksenundeviseruddannelse (VUU) fra Silkeborg Seminarium i 2002. Vi tilstræber i SPC, at den kliniske vejleder arbejder på det samme sted, som den studerende afvikler sin kliniske periode. Men der kan være tilfælde, hvor den kliniske vejleder arbejder på en anden fysisk adresse end der, hvor den kliniske undervisning foregår. Den kliniske vejleder vil så have følgedage sammen med den studerende. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur af Sygeplejeskolen i Silkeborg samt litteratur opgivet af SPC og består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Side 9 af 14

pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS point svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selv litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder skal godkende den studerendes litteratur. Pensum svarende til den kliniske undervisning fremgår af pensum listen som udsendes af det kliniske undervisningssted. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er forudsætningen for at blive indstillet til den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder afgør om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter: At deltage aktivt i de daglige sygeplejeopgaver beskrevet i den generelle studieplan. Være skriftligt forberedt til så vel planlægnings som afsluttende samtale. Anvende den individuelle kliniske studieplan til skriftlig refleksion over sygeplejen og på skrift dokumentere hvordan der arbejdes med læringsudbyttet på modul 8. Dokumenterer sin sygepleje i BBJ Være skriftlig forberedt i sit e portfolio inden de ugentlige vejledninger Gennemføre den planlagte studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminar deltagelse Gennemføre den fastlagte studieaktivitet, som retter sig mod kommunikativ aktivitet Opgive og få godkendt den selvvalgte litteratur, som indskrives i e portfolio Anvende og ajourføre de relevante elementer i e portfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to del prøver. Udarbejdet af: undervisningssted: - Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Dato og ledelsesansvarlig. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Side 10 af 14

Bilag 1 Organisationsdiagram SPC. Centerleder Kirsten Slumstrup Jeppe Thøgersen Sekretariat Økonomi, myndighed og udvikling Thomas Hamann Dagtilbud Område A Jacob Busk Botilbud og Bostøtte Område B Iben Tulstrup Botilbud og Bostøtte Område C Afdelingsleder Eva Stride Afdelingsleder Kirsten Dencker Afdelingsleder Torben Sneibjerg Afdelingsleder Trine H. Jensen Afdelingsleder Rikke Bækgaard Afdelingsleder Dorte Kølby Psykiatriens Hus. Kastanjehuset Rosengård centeret Bostedet Kjellerup Bostedet Kjellerup Personstøtten og SKP Akut døgn Birkeparken Hinge Mødestedet Beskæftigelses tilbud i Hinge Bostøtte Team Kjellerup Team Gjern Støttecenteret Lupinvej Bostøtte Tema Midtby Bostøtte Team Them Bostøtte Team Narvikvej Område A for Aktivitet og beskæftigelse Tager udgangspunkt i, at alle skal opleve, at de har noget meningsfyldt at stå op til. Område A er et særskilt område, der understøtter og opererer på tværs af de øvrige områder. Områderne B og C for støtte i eget hjem Tager udgangspunkt i støtte til borgeren i eget hjem. Områderne er organiseret efter princippet noget inde og noget ude, hvilket betyder, at der er boformer 107, 108 samt bostøtte efter 85 i begge områder. Inde er arbejdet i boformer og ud er hos borgere, der bor i egen bolig væk fra boformer. Der er endvidere en geografisk spredning i Silkeborg og opland i både område B og C, for at sikre sammenhængskraft på tværs af geografi i socialpsykiatrisk center. Side 11 af 14

Bilag 2 Fastlagt studieaktivitet. Definition og rammer Formålet med den kommunikative studieaktivitet er, at den studerende udvikler sin kompetence til at beskrive og analysere kommunikative sammenhænge under hensyntagen til patienten/brugerens psykiatriske sygdom og helhedssituation. Samt at den studerende øger sin forståelse for og bevidsthed omkring egen og andres kommunikation. Målet med studieaktiviteten er, at den studerende: kan analysere på baggrund af kommunikative teorier erkender hvordan han/hun selv kan påvirke en kommunikativ relation i forskellige retninger. får erfaring i at reflektere over kommunikationen med patient/bruger En vejledningssløjfe er en individuel eksemplarisk læringsmetode, hvor der indgår før-, under og eftervejledning. Vejledningssløjfen tager udgangspunkt i en planlagt kommunikation mellem en studerende og en patient/bruger, udvalgt af den studerende. Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for 8. modul. I vejledningssløjfen deltager den studerende i samtale med en patient/bruger og den kliniske vejleder som observatør. Vejledningssløjfen afvikles over i alt max. 50 minutter, fordelt med 15 minutter til førvejledning, max. 20 minutter til undervejledning/gennemførsel og 15 minutter til eftervejledning. Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Den studerende planlægger en kommunikativ aktivitet med en patient/bruger, med disposition for aktiviteten og noter i e-portfolie Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Drøfter med klinisk vejleder fremgangsmåden ud fra kommunikationsteori, psykiatrisk fagteori, hypotetisk analyse, konsekvens og bevidstgørelse. Undervejledning: Den studerende udfører selvstændigt den aftalte aktivitet, som der har været førvejledning på og bliver observeret af klinisk vejleder. (observatørrollen er aftalt forinden) Eftervejledning: Foregår umiddelbart efter den kommunikative aktivitet, hvor den studerende reflekterer og drøfter med klinisk vejleder ud fra før- og undervejledningen med udgangspunkt i nyerhvervet viden, forståelse og udvikling. Disse refleksioner indskrives i e-portfolie Klinisk vejleders rolle: Vejleder den studerende før vejledningssløjfen i valg af aktivitet, som kan danne baggrund for før-, Side 12 af 14

under- og eftervejledningen. Ansvarlig for praktisk afvikling af før- og eftervejledning mht. lokale og tidtager etc. Førvejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål Undervejledning: Observerer den studerende under den aftalte kommunikative aktivitet. (observatørrollen er aftalt forinden) Eftervejledning: Tager udgangspunkt i den studerendes tanker og overvejelser. Indgår i den faglige drøftelse og stiller refleksive spørgsmål. Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden. Vejleder den studerende efter vejledningssløjfen til at inddrage udbyttet i klinisk praksis. * Lauvås, P. og Handal, G. (2000): Veiledning og praktisk yrkesteori. J.W. Cappelens Forlag a.s., Oslo. Dansk udgave: Vejledning og praktisk fagteori. Forlaget Klim, 2006 Side 13 af 14

Bilag 3 Læring og refleksion: Tilgangen til læring og refleksion tager sit teoretiske afsæt i Knud Illeris`s læringsteorier og Jack Mezirows teori om refleksion. Læring: Illeris opfatter læring som to forskellige processer som begge skal være aktive for at der kan læres noget. Disse processer er 1. En tilegnelsesproces og 2. En samspilsproces. Tilegnelsesprocessen er en indre tilegnelse- og bearbejdelsesproces, Tilegnelsen omfatter altid både et indhold og en drivkraft. Samspilsprocessen er en proces der finder sted mellem individet og omverdenen (studerende - vejleder) Formålet med læring er at skabe kompetencerne: Mening, mestring af omverdenen, viden, færdigheder, forståelse, følsomhed og socialitet. Refleksion: Formålet med at reflektere er at skabe mening og forudsætninger for handlinger. Refleksion betragtes som en proces med kritisk vurdering af indhold, proces og præmisser for vores bestræbelser på at fortolke og give mening til en oplevelse (Høyrup og Pedersen 2005 s. 113) Mezirow understreger at refleksionen kan opstå på grund af et desorienterings dilemma men at det kræver mod og vilje af personen at reflektere. Kilde: Høyrup, S, Pedersen, K. (2005): Refleksion. I: Brøbecher, H. Mulbjerg, U. (red) Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelsen, 1 udgave, 2 oplag København, Munksgaard. Mezirow, J.(1990). Hvordan kritisk refleksion fører til transformativlæring. I: Illeris, K. (2000) (Red): Tekster om læring. 1. udgave, Roskilde universitetsforlag Side 14 af 14