Forslag til Lokalplan nr. 058-231 Daler Camping, Daler TØNDER KOMMUNE Teknisk Forvaltning November 2011
Lokalplan nr. 058-231 for Daler Camping, Daler, er udarbejdet af aarhus arkitekterne a/s, by og landskab for Tønder Kommune, Plan & Trafik. November 2011
Indhold INDHOLD 3 VEJLEDNING 4 Hvad er en lokalplan? 4 Læsevejledning 4 Offentliggørelse af planforslag 4 Indsigelser, bemærkninger og nærmere oplysninger 4 Midlertidige retsvirkninger 5 Varige retsvirkninger 5 Klagevejledning 5 Indledning 6 BESTEMMELSER 7 1 Formål 7 2 Områdets afgrænsning og zonestatus 7 3 Områdets anvendelse 7 4 Udstykninger 8 5 Bebyggelsens omfang og placering 8 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 8 7 Terrænreguleringer, ubebyggede arealer, beplantning og hegn 9 8 Veje, stier og parkering 9 9 Tekniske anlæg, belysning og skiltning 10 10 Forsyning 10 11 Ophævelse af servitutter 10 12 Tilladelser fra myndigheder 10 REDEGØRELSE 13 Lokalplanens baggrund 13 Lokalplanens formål 13 Lokalplanområdet 13 Lokalplanens indhold 14 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning 18 Lokalplanens sammenhæng med anden lovgivning 20 VEDTAGELSESPÅTEGNING 23 KORTBILAG Kortbilag 1 - Afgrænsning og matrikler 25 Kortbilag 2 - Byggefelter, parkering, beplantning og overkørsel 27 Bilag 3 - Jordfarveskalaen 29 3
Vejledning Planloven kan læses på www.retsinfo.dk HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan fastsætter bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje osv. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Kommunalbestyrelsen kan på ethvert tidspunkt beslutte, at udarbejde et lokalplanforslag. Efter planloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en lokalplan: inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. LÆSEVEJLEDNING Lokalplanen består af en række lokalplanbestemmelser og en redegørelse. Lokalplanbestemmelserne er bindende for de ejendomme, lokalplanen omfatter. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet, ligesom den uddyber lokalplanens bestemmelser og formål. Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning og lovgivning beskrives også. Illustrationerne i lokalplanens redegørelsesdel er alene af vejledende karakter. 4 Lokalplanen er fremlagt i offentlig høring i perioden fra 6. december 2011 til 1. februar 2012. Indsigelser, bemærkninger og ændringsforslag skal være Tønder Kommune i hænde senest den 1. februar 2012. Kommunens hjemmeside www.toender.dk Lokalplanforslag kan findes under Høringer. OFFENTLIGGØRELSE AF PLANFORSLAG Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Inden Kommunalbestyrelsen vedtager en lokalplan endeligt, skal et forslag til lokalplanen derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer Kommunalbestyrelsen eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Forslaget til lokalplan er fremlagt fra den 6. december til den 1. februar 2012. Lokalplanforslaget kan ses i Borgerservicebutikkerne, på bibliotekerne og på Tønder Kommunens hjemmeside www.toender.dk eller på www. plansystemdk.dk. Oplysninger om lokalforslaget kan fås ved henvendelse til Tønder Kommune, Plan & Trafik på: tlf.: 74 92 92 92 eller pr. e-mail: teknisk@ toender.dk. INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER OG NÆRMERE OPLYSNINGER Indsigelser mod eller bemærkninger til lokalplanforslaget bedes indsendt skriftligt til toender@toender.dk eller til: Tønder Kommune Plan & Trafik Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Indsigelser og bemærkninger skal være Tønder Kommune i hænde senest den 1. februar 2012.
Vejledning MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen, gælder der midlertidige retsvirkninger. Det betyder, at ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der kan foregribe den endelig plans indhold. Efter udløbet af indsigelsesfristen kan Kommunalbestyrelsen tillade at en ejendom, der er omfattet af lokalplanforslaget, bebygges eller udnyttes efter forslaget. Det forudsætter dog, at det aktuelle projekt er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde. Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder højst 1 år fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget. Når lokalplanen er endeligt vedtaget træder lokalplanens varige retsvirkninger i kraft. VARIGE RETSVIRKNINGER Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort, må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil, hvorimod f.eks. ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. En lokalplan medfører ikke handlepligt, men når der ændres i de eksisterende forhold, træder bestemmelserne i kraft. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. KLAGEVEJLEDNING Der kan klages over retlige spørgsmål og det skal ske inden 4 uger. Fristen regnes fra dagen hvor planen offentliggøres. Klagen bedes så vidt muligt sendt elektronisk på nmkn@nmkn.dk ellers pr. brev til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Naturog Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller Ved retlige spørgsmål forstås spørgsmål, som drejer sig om de procesmæssige forhold i forbindelse med planens udarbejdelse og vedtagelse. Der kan derimod ikke klages over lokalplanens indhold. Dog kan lovligheden af indholdet påklages. 5
Indledning 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. INDLEDNING Beskrivelse af lokalplanforslaget Denne lokalplan er udarbejdet efter ønske fra ejerne af lokalplanområdet for at sikre området til helårsbolig, campingplads, landbrug og landbrugsrelaterede erhverv, samt for at muliggøre en udvidelse af Daler Camping fra 10 campingenheder til 30 campingenheder. 6 Lokalplanområdet
Bestemmelser TØNDER KOMMUNE Lokalplan 058-231 Daler Camping, Daler I henhold til bestemmelser i lov om planlægning, LBK nr. 937 af 24. september 2009, fastsættes herved bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Formål Lokalplanen har til formål at: fastlægge anvendelsen for området til helårsbolig, campingplads, landbrug og landbrugsrelaterede erhverv, give mulighed for udvidelse af den eksisterende campingplads til maksimalt 30 enheder, sikre, at der kan opføres faciliteter og bebyggelse, der har relation til områdets anvendelse og drift til campingplads, at sikre en helårsbolig i området, at fastlægge retningslinjer for campingpladsens indretning og beplantning, at fastlægge retningslinjer for bebyggelsen i området. 2 Områdets afgrænsning og zonestatus Afgrænsning 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1. Lokalplanområdet omfatter del af matrikel nr. 130, Daler Ejerlav, Daler. Zonestatus 2.2 Lokalplanområdet ligger i landzone, og skal ved lokalplanens vedtagelse forblive i landzone. 2.3 Lokalplanen erstatter tilladelser, der efter Planlovens 35, stk. 1, er nødvendige for lokalplanens realisering. Bonusvirkningen omfatter byggeri og anlægsarbejder, som har relation til områdets anvendelse. 3 Områdets anvendelse 3.1 Områdets anvendelse fastlægges til helårsbolig, landbrug og landbrugsrelaterede erhverv samt campingplads drevet efter reglerne i Campingreglementet, BEK nr. 844 af 30/06/2010. 3.2 Lokalplanområdet inddeles i følgende delområder: Delområde I: Delområde II: Service-, drifts- og fællesbygninger til områdets brug samt helårsbolig. Campingenheder til campering og campinghytter, jf. kortbilag 2, vintercampering og vinteropbevaring af campingvogne. 7
Bestemmelser 4 Udstykninger 4.1 Udstykning og særskilt matrikulering indenfor lokalplanområdet må ikke finde sted. 5 Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsesprocent 5.1 Bebyggelsesprocenten indenfor delområde I må ikke overstige 40 % indenfor de enkelte byggefelter. Bygningshøjder og etageantal 5.2 Bygningshøjden indenfor delområde I må ikke overstige 8,5 meter målt fra terræn. Etageantallet må ikke overstige 1,5 etager. Facadehøjden fra terræn til skæring ved tag må ikke overstige 4,5 meter. Gavltrekanter er undtaget herfor. 5.3 Bygningshøjden indenfor delområde II må ikke overstige 4 m målt fra terræn til kip. 5.4 Der må opføres i alt 6 campinghytter indenfor lokalplanområdet, hver med et bruttoetageareal pr. hytte på maks. 35 m 2. Placering 5.5 Al bebyggelse skal placeres indenfor de på kortbilag 2 viste byggefelter. Afstanden mellem bebyggelse indenfor delområde I skal minimum være 5 meter fra skel mod nabo og minimum 2,5 meter fra vejskel. Afstanden mellem hytter indenfor delområde II skal være mindst 5 m, og maks. 6 m indenfor hvert byggefelt. Afstanden mellem campingenheder indenfor delområde II skal være mindst 3 m. Vinteropbevaring er undtaget herfor, jf. Campingreglementet. 6 Bebyggelsens fremtræden 6.1 Facader på ny bebyggelse indenfor delområde I skal udføres i røde tegl, træ, fibercement eller med pudsede facader i jordfarver, evt. iblandet hvid eller sort, jf. farveskalaen på bilag 3. Facader på ny bebyggelse indenfor delområde II skal udføres i træ eller fibercement i brune eller grønne jordfarver, jf. farveskalaen på bilag 3. 8 6.2 Tage skal beklædes med tegl, eternit, cementtagsten eller tagpap i sort, grå eller røde nuancer. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer med et glanstal over 20 (halvmat). Ovenlysvinduer, glaspartier, solfangere og solceller er
Bestemmelser undtaget. Tage på campinghytter kan begrønnes med græs/tørv. 6.3 Solfangere og solceller må ikke være reflekterende og skal følge tagfladen eller facaden. 7 Terrænreguleringer, ubebyggede arealer, beplantning og hegn Terrænreguleringer 7.1 Der må ikke foretages terrænreguleringer inden for lokalplanområdet. Undtaget herfor er mindre reguleringer på maksimalt +/- 0,3 meter i forbindelse med planering til sokler, veje og lignende. Ubebyggede arealer 7.2 Lokalplanområdet skal primært fremstå med åbne græsarealer eller som naturområde. Der kan indenfor lokalplanområdet indrettes legeplads, nyttehave, opholdsarealer og lignende. 7.3 Udendørs oplag, affaldscontainere og lignende skal anbringes indenfor afskærmede områder af enten plankeværk eller af tæt, afskærmende beplantning. Beplantning og levende hegn 7.3 De eksisterende hegn, der afgrænser lokalplanområdet mod omgivelserne skal opretholdes og til enhver tid vedligeholdes med tilsvarende beplantning. 7.4 Der skal etableres nye beplantningsbælter, som vist på kortbilag 2. Ny beplantning skal plantes tilsvarende de eksisterende beplantningers art, højde og type indenfor lokalplanområdet, og de skal have en tæt og afskærmende struktur. 8 Veje, stier og parkering Veje 8.1 Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Hvidstrengvej, som vist på kortbilag 2. 8.2 Veje i delområde II må ikke udføres med fast belægning. Stier 8.3 Stier skal anlægges med belægning af grus eller som trampestier. Parkering 8.4 Al parkering skal ske på egen grund indenfor det på kortbilag 2 anviste parkeringsområde. Parkeringsområdet skal sikre det nødvendige antal p-pladser til 9
Bestemmelser campingpladsens gæster. 8.5 Langtidsparkering af lastbiler, både og uindregistrerede køretøjer og lignende må ikke finde sted indenfor lokalplanområdet. NEJ JA 9 Tekniske anlæg, belysning og skiltning Tekniske anlæg 9.1 Alle tekniske anlæg, som aircondition, solfangere, solceller og lignende, skal integreres i bygningerne eller placeres direkte på og i samme vinkel som tag- og facadeflader. 9.2 Indenfor delområde I må der ikke opsættes udendørs antenner i en højde over 8,5 meter og paraboler i en højde over 1,5 meter over terræn inden for lokalplanområdet. Diameteren på paraboler må ikke overstige 1 meter. Solceller og lignende skal placeres i samme vinkel som den flade, de placeres på. Belysning 9.3 Ved belysning på veje og monteret på facader må lyspunkthøjden ikke overstige 2,5 meter. 9.4 Al belysning på stier skal udføres som pullertbelysning. Skiltning 9.5 Henvisningsskilt ved indkørsel fra Hvidstrengvej må maksimalt have en flade på 1 m 2. 10 Forsyning 10.1 For at fremme bæredygtige tiltag kan der opsættes solceller og solfangere samt etableres jordvarmeanlæg som supplerende varmekilder. Der kan alene anvendes ikke reflekterende solceller og solfangere. 10.2 Alle forsyningsledninger skal fremføres via jordkabler og rør. 11 Ophævelse af servitutter 11.1 Lokalplanen ophæver ingen tilstandsservitutter. 12 Tilladelser fra myndigheder 12.1 Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, førend Jordbrugskommissionen har ophævet landbrugspligten for så vidt angår det areal, der anvendes til campingplads. 12.2 Campingpladsens nuværende tilladelse til udlejning efter Campingreglementet skal fornyes, når campingpladsens kapacitet udvides. 10
Bestemmelser 11
12
Redegørelse LOKALPLANENS BAGGRUND Lokalplanen udarbejdes for at fastlægge det planmæssige grundlag for anvendelsen og udvidelse af Daler Camping i Daler, så campingpladsen kan udvikle sig og opfylde forventninger og krav. I Kommuneplan 2009-2021 (retningslinje 6.4.4) er Daler Camping udpeget som en lovligt etableret gårdcampingplads, og kommunen accepterer mulighederne for udvidelse af campingpladsen, så der bliver i alt 30 campingenheder under forudsætning af, at der udarbejdes en lokalplan. Daler Camping ønsker at udvide den eksisterende campingplads mod nord og øst samt at have mulighed for at opføre nye campinghytter og fællesfaciliteter samt etablere ny beplantning. Derfor har Tønder Kommune udarbejdet nærværende lokalplan for at muliggøre en udvidelse af Daler Camping fra 10 campingenheder til 30 campingenheder, hvilket ifølge kommuneplanens redegørelse anses for en større udvidelse, da pladsen ønskes forøget med mere end 25 % af det samlede antal campingenheder. LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanen har til formål at sikre områdets anvendelse til helårsbolig, campingplads, landbrug og landbrugsrelaterede erhverv, samt at sikre udvidelsesmulighederne for Daler Camping. Derudover sikrer lokalplanen, at der indenfor området kan etableres faciliteter og bebyggelse, der har relation til områdets anvendelse. LOKALPLANOMRÅDET Afgrænsning Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter del af matrikel nr. 130, Daler Ejerlav, Daler. Lokalplanens areal udgør 1,4 ha. Lokalplanområdet afgrænses mod vest af Hvidstrengvej, mod syd af et levende hegn mod naboen - en landbrugsejendom, mod nord af et beplantningsbælte og mod øst grænser området ud mod det åbne land. Nuværende forhold Daler Camping er en lille familiedrevet campingplads i landsbyen Daler, som er etableret efter princippet bondegårdscamping. Service- og fællesfaciliteter er indrettet i samme bygning som ejernes bolig, mens campingpladsens tipi fungerer som fælles samlings- og spisested for pladsens brugere. Eksisterende campingplads og tipi 13
Redegørelse Eksisterende beplantning og græsarealer på campingpladsen Campingpladsens beplantning består af rækker af træer og buske, som fungerer som læbælter og opdeling af campingpladsen. Der findes ingen interne grusveje, udover det befæstede ankomstareal omkring de eksisterende bygninger, da kørsel på pladsen søges minimeret. Parkering indenfor delområde I skal ske på en samlet parkeringsplads, som vist på kortbilag 2. Fremtidige forhold Lokalplanen giver mulighed for, at campingpladsen udvides til maks. 30 campingenheder, herunder op til 6 hytter til campingformål. Der kan endvidere opføres ny bålhytte, samlingssted for pladsens brugere samt informationshytte. LOKALPLANENS INDHOLD Zonestatus Lokalplanområdet ligger i landzone og skal forblive i landzone. I henhold til Planlovens 15 stk. 4 har denne lokalplan bonusvirkning, dvs. at den erstatter tilladelser, der efter Planlovens 35, stk. 1 (landzonetilladelse) er nødvendige for lokalplanens realisering. Bonusvirkningen omfatter byggeri og anlægsarbejder, som har relation til områdets anvendelse. Områdets anvendelse Anvendelsen af området fastlægges til helårsbolig, campingplads, landbrug og landbrugsrelaterede erhverv. Ved campingpladser forstås arealer, der efter Campingreglementet (BEK nr. 844 af 30/06/2010) udlejes erhvervsmæssigt, eller som i mere end 6 uger om året benyttes til dag- og natophold i telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner som campingbiler o.l. 14 Hovedformålet med campingreglementet er at sikre, at campingpladserne har en tilfredsstillende standard og ikke udvikler sig til sommerhuslignende områder eller til helårsbeboelse, samt at skabe gode
Redegørelse rammebetingelser for campingerhvervet under hensyn til de natur- og landskabsmæssige interesser, jf. campingreglementets bestemmelser. Udstykningsmuligheder Der må ikke ske udstykning eller særskilt matrikulering af lokalplanområdet. Bebyggelsens omfang Al ny bebyggelse skal opføres indenfor de udpegede byggefelter, og ny bebyggelse må maks. have en bebyggelsesprocent på 40 % indenfor byggefelt I. Der kan indenfor lokalplanområdet opføres maks. 6 campinghytter. En campinghytte skal forstås som en mindre beboelsesenhed, som anvendes til udlejning eller udlån til ferieformål på en campingplads, og som ikke udgør en selvstændig ejendom (jf. LOV nr. 1271 af 16/12/2009 Campinghytteloven). En campinghytte er således en mindre bolig af et begrænset areal, som kan indeholde sovemulighed og opholdareal og eventuelt køkken og bad/toilet. Hver campinghytte må have et maks. bruttoetageareal på 35 m 2 og en højde på maks. 4 meter, jf. Campingreglementets 10, stk. 3 og 4. Der er placeret en tipi et stort indianertelt indenfor delområde I. Med baggrund i tidligere givet landzonetilladelse forventes tipien erstattet af en bålhytte opført på samme sted. Campingvogne skal være mobile, dvs. campingvogne, der på normal vis kan flyttes ved anvendelse af campingvognens trækkrog. Området omkring den enkelte campingvogn (enhedspladsen) skal være indrettet på en sådan måde, at campingvogne til enhver tid kan køres til og fra enhedspladsen. Der må ikke opstilles campingvogne på over 25 m 2 i over 4 uger årligt, og alle opstillede campingvogne skal være indregistrerede efter færdselsloven, for at undgå store vogne. Udenlandske campingvogne skal opfylde gældende lovgivning for området. Eksisterende bolig til ejer og fælles faciliteter samt indkørsel til campingpladsen fra Hvidstrengvej 15
Redegørelse Bebyggelsens placering Service- og fællesbygninger skal opføres indenfor delområde I, som vist på kortbilag 2. Bebyggelsen må kun bestå af helårsbolig, driftsbygning samt faciliteter til brug for campingpladsens gæster, såsom toiletter, køkken og bad, fælles opholdsrum mv. Campinghytter skal opføres indenfor delområde II i de udpegede byggefelter, som vist på kortbilag 2. Hytterne skal placeres samlet, eventuelt i klynger, og den indbyrdes afstand mellem hytterne skal af brandmæssige årsager være mindst 5 m, og maks. 6 m indenfor den enkelte klynge. Campingvogne, autocampere, telte og lignende skal placeres indenfor delområde II, som vist på kortbilag 2. Af brandmæssige årsager skal afstanden mellem de enkelte campingenheder være mindst 3 meter. Dette hindrer ikke at telte og læsejl, der tilsammen udgør én campingenhed, kan have en indbyrdes afstand under 3 meter, blot afstanden den næste campingenhed på 3 meter overholdes. Der skal til enhver tid anbringes håndsprøjtebatterier, trykvandslukkere eller lignende rednings- og slukningsmuligheder i et sådant omfang, at der fra et vilkårligt sted på campingpladsen målt i ganglinje er højest 75 meter til nærmeste håndslukningsmateriel. Der skal yderligere opsættes et synligt opslag, der oplyser om brandværnsforanstaltningerne, afstandskravene, sikkerkrav til åbne bål, ildsteder og grill mv. Campingpladsens og bebyggelsens fremtræden Ny bebyggelse indenfor delområde I skal opføres i røde tegl, træ, fibercement eller med pudsede facader i jordfarver (jf. farveskala, kortbilag 3) eller hvid. Ny bebyggelse indenfor delområde II campinghytter skal opføres i træ eller fibercement i brune eller grønne jordfarver (jf. farveskala, kortbilag 3). Tagmaterialer skal for begge delområder være tegl, eternit, cementtagsten eller tagpap. Indenfor delområde II må der indenfor de enkelte pladsenheder til campingvogne ikke opføres bygninger eller opstilles fritstående antenner, flagstænger eller andre faste konstruktioner. Derudover må campister ikke disponere over pladsenheden på en sådan måde, at den permanent får et individuelt præg, jf. Campingreglementets bestemmelser. Området omkring de enkelte campingvogne skal være indrettet på en sådan måde, at campingvogne til enhver tid kan køre til og fra enhedspladsen. 16 Eksisterende beplantning og overgangen til det åbne land
Redegørelse Terrænreguleringer Der må ikke foretages større terrænreguleringer indenfor lokalplanområdet, men alene reguleringer i terrænet på op til +/- 0,3 m. Jordflytning Jordflytning skal ske i henhold til Tønder Kommunes regulativ for jordflytning. Ubebyggede arealer Lokalplanområdet skal primært fremstå med åbne græsarealer og levende hegn og beplantningsbælter i form af buske og træer. Lokalplanen sikrer, at der både skal ske en opretholdelse af de eksisterende beplantninger samt at nye beplantningsbælter skal etableres, som vist på kortbilag 2. Derudover kan der indrettes legeplads, nyttehave, opholdsarealer og lignende. Vej og stibetjening Den eksisterende vejadgang til området fastholdes fra Hvidstrengvej. Parkering Al parkering skal ske på egen grund indenfor delområde I, som vist på kortbilag 2. Tekniske anlæg Tekniske anlæg skal så vidt muligt integreres i bygningerne i området og skal, hvis de kræver en selvstændig bygning, leve op til de bygningsregulerende betingelser, som lokalplanen stiller. NEJ JA Lokalplanen muliggør etablering af anlæg til produktion af vedvarende energi, så som solfangere, solceller og jordvarme, således at energiforbruget kan reduceres. Solceller og solfangere skal, for at virke så lidt skæmmende som muligt, placeres direkte på tagfladen eller facaden med samme vinkel som den flade, den placeres på. Der skal anvendes ikke reflekterende paneltyper. Belysning For at undgå blændingsgener og at belysningen bliver for dominerende i området indeholder lokalplanen bestemmelser om at belysning på bygninger ikke må opsættes i en højde over 2,5 meter fra terræn. Således må lyskilder i lokalplanområdet ikke opsættes med en lyspunktshøjde på over 2,5 meter fra terræn og belysningen ved stier skal ske som pullertbelysning. Solceller og lignende skal placeres i samme vinkel som den flade, de placeres på. Antenner Jf. Campingreglementet må der indenfor de enkelte pladsenheder ikke opstilles fritstående antenner. Udendørs antenner og paraboler til fælles brug skal opsættes indenfor delområde I, og må alene opsættes på bygninger i en højde der ikke overstiger 8,5 meter over terræn. Skiltning Lokalplanen sikre, at der kun kan opsættes et henvisningsskilt ved indkørslen fra Hvidstrengvej af en størrelse, der naturligt kan indpasses i landsbyområdet uden at det er til gene for naboerne. Henvisningsskilte 17
Redegørelse internt på pladsen reguleres ikke med lokalplanen, da de vurderes ikke at være til gene for landsbyens samlede udtryk. Støj Brugen af campingpladsen er en såkaldt miljøfølsom arealanvendelse og med udvidelsen af Daler Campingplads skal der derfor tages hensyn til lovgivningens bestemmelser om støj- og nabogener. Forsyning - vand, varme, spildevand Lokalplanområdet ligger inden for Tønder Forsynings forsyningsområde. I landsbyen Daler er der individuel opvarmning i henhold til varmeplanlægningen for Tønder Kommune, hvilket også vil være tilfældet indenfor lokalplanområde. Afledningen af spildevand inkl. overfladevand skal ske i overensstemmelse med spildevandsplanen for Tønder Kommune. Lokalplanen muliggør opsamling og genanvendelse af overfladevandet til f.eks. toiletskyl, tøjvask mv. LOKALPLANENS SAMMENHÆNG MED ANDEN PLANLÆGNING Kommuneplanens retningslinjer Drikkevandsinteresser Lokalplanen ligger indenfor et område med drikkevandsinteresser, og lokalplanen sikrer, at der ikke kan ske grundvandstruende aktiviteter indenfor området. Anvendelsen til campingplads vurderes ikke at give anledning til øget risiko for forurening af grundvandet. Kirkebyggelinje Lokalplanområdet ligger indenfor kirkebyggelinjen omkring Daler Kirke. Lokalplanen sikrer, at ny bebyggelse ikke må opføres med en højde på over 8,5 m. Kommuneplanrammer Eksisterende rammer Lokalplanområdet er delvist omfattet af Kommuneplan 2009-2021 for Tønder Kommune med kommuneplanramme 231.21.1. Rammeområde 231.21.1 er udlagt til landsbybebyggelse, nærmere betegnet område til blandet bolig og erhverv. En del af området for udvidelsen af campingpladsen er ikke omfattet af kommuneplanrammen, og derfor udarbejdes der et kommuneplantillæg til Tønder Kommuneplan 2009-2021. Kommuneplantillæg 03-231, som udarbejdes i tilknytning til nærværende lokalplan, udvider rammeområdet og fastlægger at campingpladsen kan udvides med op til 30 enheder. 18
Redegørelse Ændringer i rammeområde 231.21.1 med kommuneplantillæg 03.231 231.21.1 Rammebestemmelser jf. kommuneplantillæg nr. 03-231 03-231 Daler Områdets status pr. 01.01.2010 Rammeområde nr. 231.21.1 Zonestatus Fremtidig anvendelse Arealanvendelse Bebyggelsesprocent Landsbybebyggelse Eksisterende landzone Fremtidig landzone Blandet bolig og erhverv Område til blandet bolig og erhverv. En sammensætning af boliger, jordbrugsparceller, erhverv, liberalt erhverv, servicevirksomheder, offentlige formål, mindre feriecentre, gårdcampingplads og servicefunktioner som f.eks. institutioner, butikker og restauration. Miljøklasse 1-3 30 % for den enkelte ejendom. Bygningshøjde og etageantal Max. bygningshøjde: 8,5 m. Max. etager: 1,5 Grundstørrelse Min. 700 m 2 19
Redegørelse Detailhandel Der kan etableres enkeltstående butikker. Dagligvarebutikker kan opføres med et maksimalt bruttoetageareal på 500 m 2. Parkering Særlige bestemmelser Områdets samlede ramme til butiksformål er 500 m 2 bruttoetageareal. Dette gælder både ved nybyggeri og ved omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. 2 p-pladser pr. bolig 1 p-plads pr. 25 m 2 butik og restauration 1 p-plads pr. 50 m 2 erhverv og institution Ny bebyggelse skal respektere den oprindelige landsbystruktur. Lokalplaner LP 058-231 Plandistrikt Der kan etableres mindre feriecentre på op til 50 sengepladser i tiloversblevne bygninger. Campingplads med max. 30 enheder. Ejendomme der anvendes til landbrug, skovbrug og lignende kan have en bygningshøjde over de 8,5 m. Højer FORHOLD TIL ANDEN LOVGIVNING Lov om miljøvurdering af planer og programmer I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr 936 af 24/09/2009) skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer ske en vurdering af, om planen antages at kunne få en væsentlig virkning på miljøet. Vurderingen skal foretages af den myndighed, der udarbejder planforslaget efter forudgående høring af andre myndigheder, hvis område berøres. Hvis planforslaget antages at få en væsentlig virkning på miljøet, skal der ske en miljøvurdering, som kan indgå i planens redegørelse. Hvis planforslaget ikke antages at få væsentlig virkning på miljøet, skal afgørelsen, med begrundelse herfor, offentliggøres med oplysning om, at afgørelsen kan påklages. Screening På baggrund af ovenstående screening vurderes planernes realisering, på trods af at campingpladser er oplistet på lovens bilag 4, ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning i forhold til de screenede emner, hvorfor det kan konkluderes, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering, jf. LBK nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer, 3, stk. 2. 20 Campingpladser er omfattet oplistet på bilag 4 pkt. 12 d i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lokalplanen er derfor omfattet
Redegørelse af et obligatorisk krav om miljøvurdering. Der vurderes dog i dette konkrete tilfælde at det er dækkende at foretage en screening for at afdække eventuelle miljøkonflikter, der skal undersøges nærmere. Dette skal ses i lyset af campingpladsens eksisterende beskedne størrelse og fremtidige fortsatte beskedne størrelse, sammenholdt med at der ikke er miljøfaktorer i området, der er i væsentlig konflikt med lokalplanens realisering. VVM bekendtgørelsen Campingpladser er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 pkt. 13 og udvidelse af eksisterende anlæg af pkt. 14, hvilket betyder at udvidelsen skal VVM screenes, hvis den vurderes at være til skade for miljøet. Den konkrete udvidelse af Daler Camping, hvor den eksisterende naturcampingplads udvides til omfatte et større græsareal uden egentlige vejanlæg og uden udvidelse af de eksisterende faciliteter, vurderes ikke at skulle VVM-screenes, idet udvidelsen ikke antages at være til skade for miljøet og medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Museumsloven I henhold til Museumslovens 27 skal bygherren være opmærksom på, at hvis der under anlægsarbejde i området findes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg skal arbejdet omgående indstilles og Museum Sønderjylland skal kontaktes. Museum Sønderjylland har foretaget en arkivalsk kontrol af lokalplanområdet og vurderer, at der vil være risiko for at støde på jordfaste fortidsminder, der er omfattet af museumslovens 27 inden for lokalplanområdet. Haderslev Museum skal kontaktes på tlf: 73 52 33 60 www.museum-sonderjylland.dk Derfor bør der, inden der foretages bygge- og anlægsarbejder i området, foretages en prøvegravning, der kan påvise eventuelle fortidsminder, der skal udgraves. Jordforureningsloven Der er ikke tinglyst eller registreret affaldsdepoter eller andre former for jordforurening indenfor planområdet. Såfremt der under anlægsarbejdet konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet straks standses og kommunen underrettes. Landbrugsloven Lokalplanens realisering forudsætter at landbrugspligten ophæves i området. Servitutter Lokalplanen kan ophæve udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse er i strid med lokalplanens formål. Lokalplanens realisering forudsætter ikke ophævelse af servitutter. Tilladelse fra myndigheder Tilladelse til udlejning efter Campingreglementet Campingpladsens nuværende udlejningstilladelse efter Campingreglementet (BEK nr. 844 af 30/06/2010), skal fornyes, når campingpladsens kapacitet udvides. Jf. Campingreglementet starter campingsæsonen den 1. marts og slutter den 31. oktober. I højsæsonen (20. juni til 10. august) skal mindst 21
Redegørelse 50 % af den tilladte kapacitet være til rådighed for korttidscampering, dvs. campering af højest 4 ugers varighed. Efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen kan campingpladsen benyttes til vintercampering og vinteropbevaring af campingvogne, dvs. campering i perioden 1. november til 28. februar. Vintercamperingen skal ske på en nærmere afgrænset del af campingpladsen, og må sammen med vinteropbevaring kun optage 50 % af det tilladte antal campingenheder. Hvis området ligger i et område, der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdigfuldt landskabsområde, naturområde eller lignende kan tilladelsen kun omfatte et areal, der svarer til højest ca. 25 % af det tilladte antal campingenheder. I perioden 1. november til 28. februar må den enkelte campingenhed på campingpladsen alene benyttes til kortvarige ophold, dvs. ophold, der sammenlagt højest må udgøre i alt 15 hverdage i perioden. Hertil kommer weekends og helligdage. I forbindelse med vintercampering skal fællesfaciliteterne være åbne og opvarmede, ligesom affald skal bortskaffes. Det er ikke noget krav, at campingpladsen skal være bemandet i perioden, men campingpladsen skal være under opsyn. Efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen kan en campingplads benyttes til vinteropbevaring af campingvogne i perioden 1. november til 28. februar. Alle vogne på campingpladsen skal i vinterperioden være placeret indenfor det særlige vintercamperingsareal eller vinteropbevaringsareal. Ophævelse af landbrugspligt Matrikel nr. 130, Daler Ejerlav, Daler, er omfattet af landbrugspligt. Ejendommen er derfor reguleret af Lov om landbrugsejendomme. Landbrugspligten skal ophæves efter 6 eller 7 i Lov om landbrugsejendomme inden ejendommen kan overgå til den planlagte anvendelse. Det forudsættes i lokalplanen, at landbrugspligten ophæves ved en særskilt ansøgning til Jordbrugskommissionen ved Statsforvaltningen, Region Sønderjylland. 22
Kortbilag 24
Kortbilag 1 Afgrænsning og matrikler 373 426 Nord 75 347 130 411 130 HVIDSTRENGVEJ 9 1 Signatur Lokalplanafgrænsning Matrikler 50 meter 25
Kortbilag 26
Kortbilag 2 Beggefelter, parkering, beplantning og overkørsel Nord I II P P P Signatur Lokalplanafgrænsning Delområder Overkørsel Parkeringsområde P Eksisterende bygninger Byggefelter Beplantning Mulig beplantning 50 meter 27
Bilag 28
Bilag 3 Jordfarveskalaen (retningsgivende) 29
TØNDER KOMMUNE