Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Andet intensivt afsnit Opvågningsafsnittet Introduktionsprogram Pædagogisk arbejdsgruppe/januar 2011 Side 1 af 7 1
INDLEDNING Dette introduktionsprogram er udarbejdet i et samarbejde mellem de klinisk undervisningsansvarlige sygeplejersker på de intensive afsnit og uddannelseslederen i Region Nordjylland. Programmet tager udgangspunkt i, hvad man som ny kollega generelt skal introduceres til. Introduktionen varetages dels af afsnittenes klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske/sygeplejerske med særlig klinisk funktion uddannelse udvikling samt af den/de tilknyttede kontaktsygeplejersker. Nærværende introduktionsprogram vil blive suppleret med det afsnitsspecifikke undervisningsprogram. Som kursist i afsnittet vil du være tilknyttet en eller flere kontaktsygeplejersker, som sammen med dig og den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske har ansvaret for, at du opnår læring under praktikopholdet. Kontaktsygeplejerskens funktion består i, at: - være den gennemgående person for kursisten de første to tre uger. - planlægge perioden sammen med kursisten ud fra kursistens erfaringer, ønsker og behov. - tilrette oplæringen således, at kursisten varetager flere og flere opgaver omkring den enkelte patient og dermed opnår et større overblik og progression i læringen. - have overblik over, hvor langt kursisten er i oplæringsprogrammet. - deltage i forventningssamtalen og efter behov øvrige samtaler. - være opmærksom på både det faglige og sociale aspekt i forbindelse med turnus i andet afsnit. Kursisten skal føle sig velkommen og have mulighed for at falde til i afdsnittet. - løbende tale med intensivkursisten vedrørende kursistens trivsel i afsnittet. - vejlede kursisten i at reflektere over egne handlinger mhp. at opnå en dybere forståelse for pågældende situation. - være opmærksom på at intensivkursisten er med i plejen af forskellige patientkategorier. Pædagogisk arbejdsgruppe Intensiv, august 2015
INTRODUKTION Velkomst Orientering om praktiske forhold Afsnittets mål for sygeplejen Patienter Patient kategorier Identifikation af patienter Tavshedspligt Almene observationer Personalemæssige forhold Afsnittets organisation Normering / bemanding Dagsplan Syge- og raskmelding Arbejdsmæssige forhold Plejeform Døgnrytmeplan Stuegang Sygeplejedokumentation Observationsskema Rapport Mødeaktivitet i afsnittet Konferencer Kommunikation Rundvisning i afsnittet Hilse på tilstedeværende personale Kort introduktion til patientstuerne og rundvisning på resten af afsnittet. Rundvisning på sygehuset Eksempelvis: Røntgenafsnit Klinisk kemisk afsnit Aflevering af prøver til KMA Bloddepot Andre relevante afsnit, eksempelvis akutmodtagelsen, tilknyttet operationsafsnit og personalekantinen. Klinisk uddannelse Udarbejdelse af uddannelsesplan Klinisk kompetencevurdering og evaluering Bedside Teoretisk undervisning Anden undervisning PRI-dokumenter (Politikker, Retningslinjer og Instrukser) Afsnittets litteratur Kommunikationssystemer, herunder e-mail politik og etik i forbindelse med anvendelse af Facebook og ved privat mobiltelefoni
Arbejdsmæssige forhold Arbejdsgang i afsnittet herunder dagsprogram og vagtarbejde Eksterne opgaver og funktioner Undervisning i afsnittet Konferencer Kommunikation, herunder E-mailpolitik og etik Politik for brug af mobiltelefon Sikkerhedsmæssige forhold Beredskabsplan, herunder personalets adresser og telefonnumre Brandinstruktion. obligatorisk og e-learning Hjertestopbehandling Højrisiko apparatur jf. afsnittets instrukser Ergonomiske forhold omkring den intensive seng Løfte- og forflytningsinstruks Introduktion til de sikkerhedsmæssig forhold er gennemført uden fejl og mangler Dato: Underskrift afsnitsledende sygeplejerske Dato Kursist
FORMÅL MED PRAKTIK I ANDET INTENSIVT AFSNIT Mål for praktikperioden: Formålet med intensivkursistens ophold i andet intensivt afsnit er, at kursisten tilegner sig yderligere viden, færdigheder og kompetencer for selvstændigt at kunne beherske sygeplejeopgaverne indenfor intensivområdet. Desuden er det formålet at kursisten opnår færdighed i at udføre intensiv sygepleje i en ny kontekst, opnår yderligere indsigt i det intensive speciales bredde og variation samt viser evne til at indgå i nye samarbejdsrelationer. Endvidere er formålet at øge sygeplejerskens forudsætninger for mobilitet. At kursisten: anvender sin tidligere erhvervede viden indenfor nye funktionsområder, får viden, færdigheder og kompetencer i andre patientkategoriers behandling og plejebehov end i basisafsnittet, således at sygeplejersken selvstændigt er i stand til at planlægge, iværksætte, udføre samt evaluere intensiv sygepleje til kritisk syge patienter i alle aldersgrupper, får mulighed for at diskutere og reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger, bliver bekendt med den kvalitetssikring og -udvikling, der er i afsnittet. FORMÅL MED PRAKTIK I OPVÅGNINGSAFSNITTET Mål for praktikperioden: Formålet med intensivkursistens ophold i opvågningsafsnittet er at kursisten får indsigt og træning i de specielle sygeplejeopgaver, som er kendetegnende for det postanæstetiske forløb, herunder administration og observation af den postoperative smertebehandling (jf. Cirkulære 6). At kursisten: selvstændigt kan modtage, monitorere, observere, pleje og overflytte patienter i det postanæstetiske forløb, kan yde kvalificeret omsorg til både patienter og pårørende, kan observere og reagere på smertesymptomer, administrere den postoperative smertebehandling og observere effekten heraf, kan anvende principper for identifikation af patient, selvstændigt kan varetage dokumentation af den udførte observation, monitorering, behandling og pleje samt de utilsigtede hændelser, der måtte opstå undervejs, får indblik i de hyppigst forekommende komplikationer, samt intervention overfor disse, kan handle på uforudsete hændelser i forløbet, er bekendt med de rekommanderede retningslinier for postoperativ iltterapi, væsketerapi, blodtabserstatning, kvalme- og hypotermibehandling, kender sit eget ansvars- og kompetenceområde og handler forsvarligt i forhold hertil, forvalter tavshedspligten forsvarligt, kan samarbejde hensigtsmæssigt med de mange samarbejdspartnere til opvågningsafsnittet for herved at skabe kontinuitet i patientforløbet, er bekendt med den udvikling og kvalitetssikring der foregår i området. Forventningssamtale Inden for den første uge afholdes en forventningssamtale sammen med din kontaktsygeplejerske og den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske. Her skal du tydeliggøre dine egne forventninger og tidligere sygeplejeerfaringer samt give udtryk for, hvordan du forventer at tilegne dig viden omkring den intensive sygepleje. Skabelon vedlagt som bilag 1.
3 ugers statussamtale Afholdes efter to til tre uger. Der vil blive talt om, hvor langt du og din kontaktsygeplejerske synes du er i forhold til de opstillede mål. Endvidere skal der ses på, hvilke patientgrupper, du om muligt, skal fokusere på derefter eller hvilke emneområder, du specielt skal arbejde med. Skabelon vedlagt som bilag 2. Slutevaluering Perioden afsluttes med en evalueringssamtale. Der udarbejdes skriftligt resumé af samtalen. Kursisten er forpligtet til at medbringe dette resumé til basisafsnittet og vise det til den undervisningsansvarlige sygeplejerske/sygeplejerske med særlig klinisk funktion uddannelse, undervisning, udvikling. Der skal endvidere udfyldes og underskrives summativt evalueringsskema. Bilag vedlagt som bilag 3. Midtvejssamtale For forløb over 10 uger afholdes der midtvejssamtale samme formål som for tre ugers statussamtale. Tilrettelæggelse af turnusperioden: Det tilstræbes, at intensivkursisten ikke indgår i normeringen i de første 2 3 uger. Den planlagte tjenestetidsplan er udarbejdet med henblik på at understøtte et optimalt uddannelsesforløb. Afsnittets forventninger til dig Vi har en forventning om, at du er åben, ærlig og viser evne til at arbejde indenfor samt udvikle eget ansvars- og kompetenceområde. Du skal udvise interesse i at tilegne dig praktisk kunnen og teoretisk viden, som ligger til grund for den intensive sygepleje. Vi forventer, du er engageret og deltager i det faglige og sociale praksisfællesskab i afsnittet. Endvidere forventer vi, at du er bevidst om periodens mål og arbejder målrettet på at opfylde disse. Forventninger til kontaktsygeplejersken For intensivt afsnit gælder at kontaktsygeplejersken skal være specialuddannet intensivsygeplejerske. For opvågningsafsnit gælder at det skal være en erfaren og kompetent sygeplejerske. Kontaktsygeplejersken følger kursisten i oplæringsperioden og deltager i forventningssamtale, og efter behov øvrige samtaler. Kontaktsygeplejersken skal løbende være opmærksom på målene for introduktionsperioden, og der skal demonstreres en kobling mellem teori og praksis via bedside undervisning. Forventninger til den kliniske undervisningsansvarlige sygeplejerske Den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske skal sikre en målrettet praktisk og teoretisk oplæring i afsnittets basale og specielle sundheds- og sygepleje i samarbejde med kontaktsygeplejersken. Den klinisk undervisningsansvarlige sygeplejerske planlægger og deltager i både forventnings-, status og slutevalueringssamtalerne, samt støtter og viser interesse for kursistens læring og almene velvære. Forventninger til afsnitsledende sygeplejerske Afsnitsledende sygeplejerske er ansvarlig for at medvirke til at skabe rammer, så det er muligt at opnå målene for perioden. Ovenstående generelle introduktionsprogram suppleres med et afsnitsspecifikt introduktionsprogram.
Forventningssamtale for intensivkursister Forventningssamtale for: Turnusafsnit: Dato (afvikles indenfor den første uge): Kontaktsygeplejerske: Kontaktsygeplejerske: Undervisningsansvarlig sygeplejerske Spørgsmål til overvejelse: Hvad har du tidligere beskæftiget dig med og hvilke kompetencer har du lige nu? Hvilke forventninger har du til din turnusperiode her i afsnitet? Hvordan vil du helst tilegne dig ny viden og eller modtage/give positiv /negativ kritik? Hvad vil du have mest fokus på i din turnusperiode? Hvor langt er du med kompetencekort (medbring mappe med kompetencekort)? Mål for perioden (jf. uddannelsesordningen side 15): Afslutningsvis aftales dato for evaluering før selvstændighedsperiode:
Evaluering før selvstændighedsperioden Midtvejs samtale for Dato Kontaktsygeplejerske Kontaktsygeplejerske Undervisningsansvarlig sygeplejerske Spørgsmål til overvejelse: Hvordan har du det lige nu (fagligt, psykisk og socialt)? Har vejledningen indtil nu været tilfredsstillende? Hvor langt er du ift. dine mål og gennemførelse af kompetencekort? Hvordan vurderer du din egen indsats? Er der nogle specielle patient forløb, som du specielt skal koncentrere dig om den kommende periode? Er der specielle plejeopgaver, som du gerne vil have mere indsigt i/ arbejde med? Er du klar til selvstændigt at varetage plejen af den stabile specialerelaterede patient? Mål for den resterende periode: Afslutningsvis aftales dato for slutevaluering:
Slutevaluering for intensivkursister. Slutevaluering for Dato Kontaktsygeplejerske Kontaktsygeplejerske Undervisningsansvarlig sygeplejerske Spørgsmål til overvejelse: Hvilke kompetencer har du opnået (fagligt, psykisk og socialt)? Hvordan vurderer du din egen indsats og har du nået dine mål? Har vejledning og undervisning været tilfredsstillende? Hvis ikke, hvad mangler du? Hvordan har dit samarbejde været med: -kollegaer? -ledelse? -pt./pårørende? -andre samarbejdspartnere? Der udarbejdes skriftligt resume af samtalen. Kursisten er forpligtet til at medbringe dette resume til basisafsnittet og vise det til undervisningsansvarlig sygeplejerske/ sygeplejerske med særlig klinisk funktion uddannelse-undervisning-udvikling.