E-mobilitet køreplan 2020 En segmenteret markedstilgang er nøglen til at få igangsat en effektiv udbredelse af elbiler November, 2012
Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og hovedresultater s. 3 Formål s. 3 Konklusioner s. 3 Elbiler s. 4 Firetrins køreplan s. 5 Segmenteret tilgang s. 6 Anbefalede virkemidler s. 7 Udbredelse og omkostninger s. 10 Vækst og arbejdspladser s. 12 Kildeliste s. 12 2. Bilag s. 1 Bilag til sammenfatning s. 2 Analyse af virkemidler, fordelt på udvalgte prioriterede segmenter s. 21 o Samfundsudgift side s. 22 o Offentlige flåder staten, regioner og kommuner s. 24 o Firmabiler s. 28 o Taxaer små s. 31 o Erhverv små varebiler s. 35 o Lille bil segment pendlere, familier med flere biler og byboere s. 38 Analyse af generiske virkemidler s. 41 o Infrastruktur investeringer s. 42 o Elbilafgiftsfritagelse 2020 s. 45 o Plug-in-hybrid-elbil afgiftsfritagelse s. 48 2
1. Sammenfatning og hovedresultater Formål Dansk Elbil Alliance (DEA) har initieret en E-mobilitet køreplan 2020 med det formål at skabe et fundament for, at de rigtige initiativer sikrer størst mulig udbredelse af elbiler og infrastruktur for færrest mulige ressourcer. Med køreplanen er der: Identificeret og analyseret en række barrierer ift. udbredelsen af elbiler. Kortlagt og analyseret virkemidler, der kan stimulere penetrationen af elbiler. Præsenteret en værdi kalkule / afvejning af virkemidler ift. de identificerede barrierer, og deres respektive værdi, set ud fra et bruger- og samfundsperspektiv. På baggrund heraf er følgende hovedresultater og anbefalinger identificeret: Hovedresultater 1. Elbilerne er den bedste mulighed til løsning af miljøudfordringerne i den lette transport og samtidig har Danmark mulighed for at spille en rolle i den globale elbilindustri. 2. Der er stor forskel mellem at være leader eller laggart i 2020 såvel økonomisk som miljømæssigt. Vi estimerer, at en førende elbilnation kan opnå en penetration af elbiler på minimum 20 pct. af nysalget i 2020, mens en laggart nation vil ligge på ca. 2 pct. 3. Danmark har potentialet til at være førende indenfor elbiler idet a) vi er langt fremme på udrulning af infrastruktur, b) vi har kompetencerne ift. el-systemet, smart-grid, power elektronik, system design, materialer, mv., og c) en national struktur geografisk og energimæssigt, der passer godt til udrulning af elbiler alt sammen supporteret af en ambitiøs klimaambition. 4. Gode rammevilkår er essentielle for at nå tipping point indenfor relativt få år. Udover kapitalsubsidier som der er i dag, har erfaring fra førende lande vist, at tilskud til løbende udgifter, samt fordele der bidrager til en mere effektiv hverdag, haft stor effekt. Endvidere er tilskud til R&D en vigtig parameter i at sikre en konkurrencedygtig industriposition. 3
5. DEA anbefaler en fire-trins køreplan, hvor skræddersyede virkemidler målrettes strategisk udvalgte segmenter. Ved hjælp af en segmenteret markedstilgang er offentlige og private flåder, samt udvalgte privatbilssegmenter blevet identificeret som de segmenter, der skal fokuseres på nu, idet der her opnås størst effekt mht. udbredelse for færrest midler. Årsagen er, at disse segmenter har en relativ god parring med den nuværende elbil-teknologi og kan skabe øget udbredelse via deres synlighed i det offentlige rum. Virkemidlerne i forbindelse med køreplanens trin 1 forventes at kunne bidrage til en 3 pct. elbilandel af nybilsalget i Danmark i 2015. Det vil koste staten 440 mio. kr. i tabt provenu (i form af registrerings- og grøn ejerafgift) i 2015. 6. Ved fx at stille krav til statens biler om en gradvis udskiftning til elbiler får vi udrulningsprocessen i gang der, hvor man reelt kan påvirke den. Det skaber synlighed og elbilomtale. Ved at målrette økonomiske virkemidler som fx grønt pendlerkort samt gratis parkering giver man økonomiske fordele til de private bilejere på et tidspunkt, hvor købsprisen, vaner mv. stadig kan være en barriere for at træffe det grønne valg. Det skaber igen synlighed i et købestærkt segment, og er med til at starte naboeffekter. 7. Industrien skal hjælpe til med at overvinde de barrierer, der er ift. a) distribution og salg af elbiler, og b) opfattelsen af elbiler, således at de bliver opfattet som et naturligt alternativ til benzin- og dieselbiler, fremfor tekniske og systemmæssige løsninger, og endeligt er det vigtigt, at c) industrien på tværs af værdikæden harmoniseres yderligere, så udviklingen kan ske effektivt, således at man undgår flere parallelle systemer, processer og unødvendige investeringer. 8. Vækst og samfundsøkonomi er en vigtig parameter i debatten. De initiale analyser viser, at elbilbranchen allerede i dag bidrager positivt til samfundsøkonomien. Industrien kan således bruge dens styrkeposition til at udvikle en hurtigt voksende e-mobilitet industri i Danmark med mere end 10.000 nye arbejdspladser i 2020, via innovation og fokus på at eksportere kompetencer internationalt. Elbiler Elbilerne er den bedste mulighed til løsning af miljøudfordringerne i den lette transport, og samtidig har Danmark mulighed for at spille en rolle i den globale elbilindustri Elbiler kan bidrage til at løse udfordringer både i transport- og energisektoren, samt øge integrationen og nyttiggørelsen af en voksende andel af vedvarende energi i samspil med et intelligent elnet. Elbiler har en 2-3 gange højere energieffektivitet end biler med en forbrændingsmotor og er uafhængige af olie. Derfor kan elbiler bidrage til at nå danske og EU målsætninger om et energieffektivt samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler. Med elbilen flyttes biltrafikken væk fra benzin og diesel og over på strøm, hvormed klimaproblemet flyttes fra mange biler og over til få kraftværker. I takt med at klimaudslippet fra kraftværkerne reduceres som følge af mere og mere vedvarende energi, vil elbilernes miljøfordel blive stadig større. Flere elbiler på vejene i stedet for benzin- eller dieselbiler vil samtidig skabe et bedre bymiljø, da de ikke udleder skadelige emissioner til luften i nærmiljøet og støjer mindre 1. Ud fra en økonomisk betragtning har elbiler typisk 1 Ingeniøren, 19.10.2012 4
lavere driftsomkostninger end konventionelle biler, da de anvender færre bevægelige dele og ikke gør brug af motorolie, oliefilter og tændrør 2. Blandt analytikere 3 forventes 8 pct. af bilsalget i 2020 gennemsnitligt at være elbiler, og i de førende markeder forventes elbiler at have mere end 20 pct. af nysalget i 2020. På kort sigt er den relative spredning større med hensyn til, hvor mange elbiler der forventes på vejene, men de fleste analytikere er enige om, at markedet tager fart omkring 2018-2020. I eksempelvis Norge er der dog allerede 8.615 elbiler (jf. sept. 2012) 4 på vejene, og der er en forventning om, at rene elbiler udgør min. 25 pct. af nybilssalget i 2020, hvilket primært skyldes indførelsen af en række elbil-favoriserende virkemidler fra politisk side, en grøn bilbeskatning, og et krav til nye bilers udledning i 2020 på 85 gco2/km. Danmark har på nuværende tidspunkt 1.320 indregistrerede elbiler (jf. september 2012) 5. Men selvom elbilsalget ikke har taget fart i Danmark endnu, er Danmark velegnet i forhold til udrulning af elbiler med en række engagerede aktører på tværs af værdikæden, innovative løsninger og fornuftige fremskridt på ladeinfrastruktur. Det store markedspotentiale kombineret med de stadigt voksende politiske ambitioner for vedvarende energi og international uafhængighed betyder, at timingen er rigtig nu. Der skal handles aktivt fra politisk side for at sikre Danmark en førende position i fremtidens elbil-industri, og for samtidigt at sikre landets vækst og øget beskæftigelse sideløbende med miljø-og klimaforbedringer. Firetrins køreplan DEA anbefaler en firetrins køreplan for udviklingen af elbilmarkedet i Danmark, som fokuserer på at udvikle markedet, så der i hver fase opnås størst mulig effekt af virkemidlerne i forhold til markedets modenhed og brugernes behov Køreplanen indeholder en markedstilgang med fokus på udvalgte segmenter og virkemidler, hvilket er nøglen til en effektiv udbredelse af elbiler. Kort fortalt, gælder det ikke om at løse alle (fremtidige) udfordringer nu, men om at løse udfordringerne i en rækkefølge, så markedet modnes i det rette tempo. Derfor foreslår DEA en køreplan, som sætter markedet og Danmark i position til kraftig vækst, når markedet for alvor tager fra. I 2013 foreslås en segmenteret tilgang med fokus på en række virkemidler (VM1), som forventes at kunne bidrage til at 3 pct. af nybilssalget i Danmark i 2015 er elbiler. Det vil koste samfundet ca. 440 mio. DKK i provenutab i 2015 forårsaget af tabte afgifter (registrerings- og grøn ejerafgift) fra benzin- og dieselbiler. Ifølge køreplanen udfases virkemidlerne gradvist i forbindelse med køreplanens fase 3 (VM 3.0) omkring 2017, og en reel afskaffelse af støtten finder sted omkring 2020. 2 Paragraf baseret på Energistyrelsens Slutrapport 2012: Alternative drivmidler i transportsektoren 2.0 3 Frost & Sullivan 2011, IEA 2010, J. P. Morgan 2010, Pike Research 2011, IHS Global Insight, J. D. Power 2011, PWC 2011 m. fl. 4 Grønn Bil 2012 5 Trafikstyrelsen 2012 5
Figur 1 Firetrins-strategi. VM = Virkemiddel. Segmenteret tilgang Segmenterne der er i fokus i første fase (VM 1.0), adresserer en stor del (ca. 45 pct.) af markedet Offentlige og private flåder samt visse privatbil-segmenter, såsom pendlere og familier med flere biler, er mest omkostningseffektive at flytte fra fossile brændsler til el først set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. De offentlige og private flåder er karakteriseret ved at have en god parring med elbilens egenskaber og økonomi de kommende tre år, samt et relativt lavt provenutab for staten. Derudover er infrastrukturen vigtig for at sikre adgang til nogle af de vigtigste potentielle segmenter. Firmabiler er et segment, som har et stort potentiale, men dog en relativt høj samfundsomkostning pr. flyttet km. Den offentlige flådes markedspotentiale estimeres til at være ca. 500 biler solgt pr. år til staten, ca. 1.000 biler solgt pr. år til regionerne og ca. 3.500 biler solgt pr. år til kommunerne, som det største undersegment. Af markedspotentialet på samlet set ca. 5.000 biler estimeres det adresserbare marked (konservativt) til at være ca. 2.450 biler solgt pr. år, når specialbiler, brugere med et kørselsbehov over 80 km om dagen, meget konservative brugere og high-end/luksus undersegmenterne sorteres fra. Baseret på en elbilpenetration i 2015 på 50 pct. i staten, 50 pct. i regionerne og 25 pct. i kommunerne, kan ca. 1.600 af disse være elbiler i 2015. Den private flådes markedspotentiale (hvor der er set på mindre erhvervsbiler og taxaer) estimeres til at være ca. 500 biler solgt pr. år i klassen små taxaer og ca. 7.500 biler solgt pr. år til erhverv (små varebiler: 0-6
2.000 kg). Af markedspotentialet på de ca. 3.600 biler solgt pr. år vurderes det, at ca. 52 pct. kan adresseres, hvilket primært er de TCO fokuserede undersegmenter. Baseret på en elbilpenetration i 2015 på 20 pct. i små taxaer og 13 pct. i erhverv, kan ca. 1.000 være elbiler i 2015. Markedspotentialet for privatbils-segmentet estimeres til at være ca. 45.000 biler solgt pr. år til pendlere, familier med flere biler samt byboere, og ca. 28.000 biler pr. år til firmabil-undersegmentet. Af markedspotentialet på ca. 73.000 biler solgt pr. år vurderes det, at ca. 46 pct. kan adresseres. Det vil sige ca. 34.000 biler solgt pr. år, når XL-, store- og mellem-bilklasse undersegmenterne ikke medregnes samt meget konservative brugere og brugere med et meget stort kørselsbehov pr. dag. Baseret på en elbilpenetration i 2015 på 6 pct. i lille bil segmentet og 7 pct. hos firmabilerne, kan 4.700 være elbiler i 2015. Offentlige flåder Private flåder Private biler Figur 2 På den korte bane er en segmenteret tilgang nøglen Anbefalede virkemidler Et stort antal elbiler og en god økonomi kan allerede sikres i dag ved at skræddersy relative simple virkemidler til de udvalgte segmenter De mest effektive virkemidler målrettet de offentlige flåder vurderes at være: Krav til statens biler fx at 50 pct. af flåden skal udgøres af elbiler i 2015, Motivere kommuner og regioner til at anvende elbiler, Statsligt tilskud på 25 mio. kr. (fra puljen på 70 mio. kr. fra energiforliget) til investering i offentlig ladeinfrastruktur, fx i forbindelse med kommunerne og regionernes køb af elbiler Afgiftsfritagelse af strøm til opladning af elbiler (processtrøm) for at reducere driftsomkostningerne forbundet med at have en elbil. 7
De mest effektive virkemidler, som er skræddersyet til de private flåder, er: Krav til grønkørsel i forhold til taxaers socialkørsel. 52 pct. af al taxakørsel er social kørsel for kommuner (skolekørsel, syge kørsel mv.). Forslaget kan gennemføres som et prækvalificeringskrav, Maksimum for udledning i indre by, hvilket kunne inieres gennem Trængselskommissionen, som skal se på ren-luft-zoner/miljøzoner, og hvor fx kun biler med en udledning under 60gCO2/km skal have adgang indenfor givne tidsrum, Omkostningseffektiv tilslutning af ladestandere for erhvervs-segmentet (mulighed for seriel måling), Gratis parkering i byerne, Oplysningskampagne da især små varebiler allerede i dag kunne drage TCO fordele af at køre elbil, Dedikerede p-pladser (et antal særligt attraktive parkeringsholdepladser) og Afgiftsfritagelse af strøm til opladning (processtrøm). Til de private biler foreslås: Et grønt pendlerkort (befordringsgodtgørelse) som reducerer elbilejeres driftsomkostninger, Gratis parkering og dedikerede p-pladser, fx ved togstationer. For firmabiler foreslås en halvering af beskatningen for et begrænset antal af firmabiler for at afprøve effekten af et sådant virkemiddel. Medarbejdere, der oplader deres bil på arbejdspladsen, skal ikke beskattes heraf fx i en overgangsperiode frem til 2015. Registreringsafgiften på plug-in-hybrid-elbiler (med en vis batteristørrelse) nedsættes med 70 pct. 8
Figur 3 Firetrins-strategien med de konkrete virkemidler for fase VM 1.0 Køreplanens anden fase har fokus på ambitiøse markedsvirkemidler, tredje fase har fokus på virkemidler til at fremme eksport og virkemidlerne kan afskaffes, når en succesfuld udbredelse er opnået i omkring 2020 Baseret på elbil-succeshistorierne etableret i 2013, ved hjælp af en fokuseret og målrettet virkemiddelindsats mod offentlige og private flåder samt udvalgte privatbilssegmenter, og en klar vækststrategi, iværksættes anden fase ved navn Ambitiøs i perioden 2014-16, som har fokus på ambitiøse og mere vidtgående markedsvirkemidler. Derunder en ny afgiftsstruktur som i højere grad er baseret på køretøjers brændstoføkonomi eller udledninger, som DEA allerede har udarbejdet et forslag til 6. Herudover vil anden fase have øget fokus på generelle infrastrukturtilskud, R&D- og kompetenceordninger samt produktions Invest in DK ordninger, som alle er virkemidler, der skal hjælpe med at få Danmark frem som en førende nation på markeds- og industriniveau. Fra 2017 og frem mod 2020 vil elbil-markedet begynde at fungere af sig selv, hvorfor markedsvirkemidlerne neddrosles i forbindelse med tredje fase Eksport ved at justere på afgifterne relateret til elbiler og plugin-hybrid-elbiler. Baseret på Danmarks førende markeds- og industriposition opbygget i løbet ad anden fase, øges fokus i stedet på eksportfremmende virkemidler i form af eksempelvis vækst- og eksportordninger. Fjerde fase ved navn Succes dækker perioden 2020+, hvor det forventes, at virkemidler målrettet elbiler og plug-in-hybrid-elbiler kan afskaffes helt, da en kritisk masse forventes at være opnået i Danmark på dette tispunkt. Virkemidlerne supporterer en udvikling, så op mod 3 pct. af nybilssalget i 2015 kan være elbiler Køreplanen forventes som nævnt at kunne bidrage til, at op mod 3 pt. af nybilssalget i 2015 er elbiler. Det vil koste samfundet ca. 440 mio. DKK i provenutab i 2015 forårsaget af tabte afgifter fra benzin- og dieselbiler. Ved udgangen af 2015 forventes Danmark til gengæld at være stærkt positioneret til at kunne tage hoppet fra 8 pct. penetrationsscenariet til 20 pct. penetrationsscenariet ved en succesfuld udførelse af faserne: VM 2.0 og VM 3.0. Den øgede udbredelse af elbiler vil ydermere resultere i mindre CO2 udledning, mindre støj, større elbil synlighed i det offentlige rum og øget word of mouth omkring elbiler, hvilket potentielt kan skabe en selvforstærkende effekt på udbredelsen. 6 DEA, Vejen til en grøn bilbeskatning, 2012 9
Figur 4 Samlet elbiladoptionseffekt af virkemidler Udbredelse og omkostninger Offentlige flåder (staten, regioner og kommuner) har en god parring med elbilens egenskaber og har fokus på totaldriftsomkostninger, hvilket gør segmentet velegnet Det forventes, at ca. 3.000 offentlige elbiler vil være på vejene i 2015, hvilket ud fra en TCO betragtning koster staten ca. 12.000 DKK pr. bil pr. år pga. en høj kapitalbinding på elbiler i mellemklassen 7, hvorimod regioner og kommuner gennemsnitlig sparer ca. 400 DKK pr. bil pr. år 8 ved overgangen til elbiler, da disse segmenter typisk anvender en mindre bil. Den primære motivation for segmentet er totalomkostningsbesparelser, og segmentet er særligt interessant, da det potentielt er muligt at bestemme eller påvirke det via politik, har høj signal værdi og samtidig kører bilerne tilhørende segmentet relativt mange kilometer i byerne, hvor CO2 udledning og støj har ekstra fokus. Det samfundsmæssige provenutab (i dette tilfælde beregnet som registreringsafgift og grøn ejerafgift, men eksklusiv tabt brændselsafgift og evt. TCO besparelse/omkostning) pr. bil pr. år ved overgang fra forbrændingsmotorbil til elbil, beregnes for staten til ca. 6.000 DKK i gevinst for samfundet ved overgang til elbiler. Dette skyldes, at statslige biler typisk er afgiftsfritaget, og momsindtægten pr. elbil er større på grund af dens høje basispris. Samfundet mister ca. 4.000 DKK ved overgang til elbiler i både regionerne og 7 En tilsvarende beregning for lillebil-klassen, dvs. en sammenligning mellem en Peugeot 107 og en Peugeot Ion vil ud fra en TCO betragtning koste staten 7.200 DKK pr. bil pr. år. 8 Kommune Leasing vurderer at afskrivningen på elbilen er ca. 10 pct. højere på elbilen end på ICE bilen. 10
kommunerne. Det samlede provenutab i 2015 for de offentlige flåder estimeres til ca. 18 mio. DKK baseret på en elbilpenetration i 2015 på 50 pct. i staten, 50 pct. i regionerne og 25 pct. i kommunerne. Figur 5 Provenutab og TCO oversigtstabel, inkl. virkemidler Private flåder (taxaer, erhverv og delebiler) er primært drevet af totalomkostningsbesparelser, og segmentet små varebiler til erhverv vil allerede i dag typisk kunne spare penge ved at skifte til elbiler Det forventes, at ca. 2.300 private flåde-elbiler vil være på vejene i 2015, hvilket ud fra en TCO betragtning koster segmentet små taxaer ca. 7.000 DKK pr. bil pr. år og små varebiler rent faktisk sparer brugerne ca. 900 DKK pr. bil pr. år ved at skifte til elbiler. Den primære motivation for det private flådesegment er totalomkostningsbesparelser. Taxa-segmentet er særligt velegnet til at øge udbredelsen af elbiler på grund af social kørsel, hvor mange potentielle elbilkøbere får muligheden for at være passager i en elbil, og fordi taxaer har stor synlighed i det offentlige rum. Små varebiler indenfor erhverv-segmentet er også meget synlige i bybilledet, hvilket gør dem velegnet til at sprede budskabet om elbiler. Det samfundsmæssige provenutab (i dette tilfælde beregnet som registreringsafgift og grøn ejerafgift, men eksklusiv tabt brændselsafgift) pr. bil pr. år ved overgang fra forbrændingsmotorbil til elbil, beregnes for små taxaer til ca. 3.000 DKK i tab for samfundet ved overgang til elbiler. Samfundet taber ca. 12.000 DKK ved at små varebiler i erhvervssegmentet skifter til en elbil. Det samlede provenutab i 2015 for de private flåder estimeres til ca. 41 mio. DKK baseret på en elbilpenetration i 2015 på 20 pct. i små taxaer og 13 pct. i erhverv. Private biler (pendlere, familier med flere biler, byboere og firmabiler) har også en god parring med elbilens egenskaber, men driftsøkonomisk er elbilerne for dyre, hvilket gør fokus på bløde virkemidler endnu mere vigtigt Det forventes, at ca. 9.400 private elbiler vil være på vejene i 2015, hvilket ud fra en TCO betragtning koster pendlere, familier med flere biler og byboere ca. 4.000 DKK pr. bil pr. år mere, hvorimod firmabiler (på 11
skattegrundlaget for medarbejderen) sparer ca. 11.000 DKK pr. bil pr. år ved at skifte forbrændingsmotorbilerne ud med elbiler, såfremt de foreslåede virkemidler introduceres. Motivationen for at vælge en elbil fremfor en forbrændingsmotorbil for de udvalgte private bil segmenter er især bløde fordele, såsom gratis parkeringsmuligheder og dedikerede p-pladser, hvilket virker meget motiverende ifølge erfaringer fra f.eks. Norge. Med hensyn til firmabiler er totalomkostninger også en vigtig motivation samt muligheden for at få en mere grøn profil som virksomhed. Det samfundsmæssige provenutab (i dette tilfælde beregnet som registreringsafgift og grøn ejerafgift, men eksklusiv tabt brændselsafgift) pr. bil pr. år ved overgang fra forbrændingsmotorbil til elbil, beregnes for lille bil segmentet (pendlere, familier med flere biler og byboere) til ca. 9.000 DKK i tab for samfundet ved overgang til elbiler. Provenutabet estimeres til ca. 76.000 DKK pr. firmabil pr. år ved overgangen til elbiler. Det samlede provenutab i 2015 for de udvalgte privatbil segmenter estimeres til ca. 371 mio. DKK baseret på en elbilpenetration i 2015 på 6 pct. i lille bil segmentet og 7 pct. hos firmabilerne. Figur 6 Virkemidlernes omkostningseffektivitet ved overgang til elbil 12
Vækst og arbejdspladser Udviklingen af markedet vil samtidig supporte, at DK potentielt kan få en førende rolle i elbilindustrien, som kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark Danmark har en række styrkepositioner i industrien, blandt andet inden for power elektronik, kommunikation, materialer og system design. Den globale elbilindustri er ifølge Copenhagen Cleantech Cluster den hurtigst voksende cleantech-industri globalt set, og derfor vil en førende rolle i elbilindustrien kunne skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Initiale analyser viser, at elbilindustrien allerede i dag bidrager positivt til Danmarks samfundsøkonomi. Industrien kan bruge den førende rolle til at udvikle en hurtigt voksende e-mobilitet-industri i Danmark med mere end 10.000 nye arbejdspladser i 2020, via innovation og fokus på at eksportere kompetencer internationalt som der lægges op til i trin tre i firetrinskøreplanen. Her forventes det, at markedet begynder at fungere af sig selv, virkemidlerne kan neddrosles og der vil være en øget fokus på virkemidler til eksport. Kildeliste Catalyst Strategy Consulting analyse - se 2. Bilag for baggrundsmateriale til beregninger Energistyrelsens Slutrapport 2012: Alternative drivmidler i transportsektoren 2.0 Frost & Sullivan 2011, IEA 2010, J. P. Morgan 2010, Pike Research 2011, IHS Global Insight, J. D. Power 2011, PWC 2011 m. fl. Grønn Bil 2012 Trafikstyrelsen 2012 DEA, Vejen til en grøn bilbeskatning, 2012 13