Forskningsstrategi HCA Forskning 2015-2017
1 INDHOLD 1 INDHOLD 2 FORMÅL 3 ORGANISATION 4 SAMARBEJDE 5 MISSION OG VISION 6 FORSKNINGSTEMA 7 MÅLSÆTNINGER 8 SATSNINGSOMRÅDER 9 Allergi og lungesygdomme 10 Hormonelle sygdomme 11 Mave-tarmsygdomme 12 Sygdomme hos nyfødte 13 TVÆRFAGLIGE FORSKNINGSINITIATIVER 14 ANDEN FORSKNING 15 KONTAKT
2 FORMÅL Formålet med strategien for Forskningsenheden på H.C. Andersen Børnehospital (HCA Forskning) er at beskrive enhedens mission, vision og mål for perioden 2015 til 2017. Strategien skal fastlægge rammer og retning for enhedens fortsatte udvikling og skærpe kursen mod målsætningerne. Den skal styrke de satsningsområder indenfor pædiatrisk forskning, hvor vi er stærke og kan skabe vigtige resultater på et højt niveau samt stimulere til udvikling af nye forskningsområder. Målgruppen for strategien er ansatte i forskningsenheden og på Børnehospitalet, potentielle nye forskere, eksterne samarbejdspartnere, bevillingsgivere samt andre interessenter. Det er hensigten, at medarbejdere gennem deres daglige studier, arbejde og engagement skal kunne se sig selv - og hver især med egne initiativer og idéer bidrage til, at strategiens målsætninger bliver opfyldt.
3 ORGANISATION HCA Forskning er en del af H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital (OUH). Forskningsenheden hører under Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet (SDU). Enheden består af en forskningsleder, professorer, overlæger, kliniske lektorer og post.doc. s, en projektkoordinator, ph.d. studerende, prægraduat studerende, specialestuderende, bioanalytikere, en sygeplejerske samt sekretærer. HCA Forskning har optimale betingelser for at drive klinisk forskning, idet enheden er fysisk placeret i samme hus som klinikken på H.C. Andersen Børnehospital. Det giver mulighed for daglig kontakt og et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og andet klinisk personale om diagnostik, behandling og forebyggelse af sygdomme hos børn. Der afholdes jævnligt forskellige typer forskningsmøder; Journal Club, forskeroplæg, juniorforskermøder, seniorforskermøder, møder for specialeansvarlige overlæger samt et årligt forskningsseminar for både interne og eksterne gæster.
4 SAMARBEJDE HCA Forskning prioriterer samarbejde på både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau meget højt. På OUH samarbejder vi tæt med andre afdelinger om blandt andet genetik, kirurgi, nuklearmedicin, endokrinologi, allergi, psykiatri og patologi. Derudover har vi et tæt samarbejde med Institutter på SDU, som arbejder med blandt andet idræt, immunologi og miljømedicin. Odense Børnekohorte har desuden et tæt samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark og med Odense Kommune. På regionalt niveau samarbejder vi i Region Syddanmark med andre pædiatriske afdelinger om projekter vedrørende astma og allergi, hypoglykæmi, gastroenterologi og neonatalogi. På nationalt niveau samarbejder vi med Rigshospitalet vedrørende leukæmi, mucositis og mikrobiomforskning, med Københavns Universitet vedrørende ernæring af børn, med Danmarks Tekniske Universitet vedrørende cøliaki samt med børneafdelinger i Region Sjælland vedrørende neonatal hypoglykæmi. Vi samarbejder desuden med forskellige private virksomheder som for eksempel Arla Foods og Novozymes. På internationalt niveau deltager vi i forskellige typer samarbejder om blandt andet fødevareallergi, anafylaksi, mave-tarmsygdomme, væksthormonbehandling, hypofosfatæmisk rakitis, kongenit hyperinsulinisme, insulinomer, D-vitamin og cøliaki. Vi er blandt andet med i EAACI, GA2LEN, ESPGHAN og samarbejder derudover med Charité Universitätsmedizin i Tyskland og med Mayo Clinic i USA.
5 MISSION OG VISION Vores mission er at fremme og gennemføre pædiatrisk klinisk og eksperimentel forskning på et fagligt højt niveau. Vores vision er at optimere børns sundhed og behandling af børns sygdomme gennem tværfaglig, klinisk og biomedicinsk forskning af høj kvalitet med fokus på såvel forebyggelse som diagnostik og behandling.
6 FORSKNINGSTEMA HCA Forskning støtter forskning indenfor alle pædiatriske fagområder (se figur), som samles under det overordnede tema: Barnet i centrum: udvikling, sygdom, forebyggelse Forskning i børns udvikling og sundhed stiller krav til en grundlæggende forståelse for en række aspekter omkring børn, herunder fysiologiske, psykologiske, etiske og sociale forhold. Forskning i børns sygdomme er en forudsætning for forbedringen af vores patientbehandling. Forskning i forebyggelse er et vigtigt indsatsområde, hvor vi fokuserer på betydningen af ernæring, miljø og livsstil, herunder tidlig identifikation af biologiske risikofaktorer med mulighed for forebyggende interventioner. Der er potentiale i at forske i udvikling, sygdom og forebyggelse hos børn og unge indenfor hvert specialeområde med udgangspunkt i kliniske problemstillinger. Der er forskningsmæssigt tilkommet en erkendelse og særlig opmærksomhed omkring graviditet og de tidlige barneårs betydning for senere sygdommes opståen og udvikling, hvilket øger muligheder for tværsektorielt samarbejde. Et centralt tværfagligt initiativ, som forener elementerne udvikling, sygdom og forebyggelse, er Odense Børnekohorte, som omtales senere. Endokrinologi Neonatologi Nefrologi Urologi Gastroenterologi Hepatologi Ernæring Allergologi Pulmonologi Barnet i centrum: udvikling, sygdom, forebyggelse Børnereumatologi Børnekardiologi Børneneurologi Infek onsmedicin Immunologi Socialpædiatri Børneonkologi Hæmatologi
7 MÅLSÆTNINGER Nye projekter Vi vil styrke og udvikle forskning indenfor de kliniske fagområder ved at etablere og iværksætte nye projekter indenfor mavetarmsygdomme, allergi og lungesygdomme, hormonelle sygdomme og sygdomme hos nyfødte. Projekterne skal fokusere på relevante tværfaglige emner, som omfatter vækst, kropssammensætning, livskvalitet, kommunikation og miljø. Formålet med nye projekter er at skabe forskningsresultater af høj international standard med udgangspunkt i kliniske problemstillinger. Flere eksterne midler Vi vil øge tilgangen af økonomiske midler, hvilket vil være medvirkende til at styrke forskningsenhedens position indenfor pædiatrisk forskning på både et nationalt og et internationalt niveau. Vi har fokus på fundraising og gør en stor indsats for at skaffe forskningsmidler fra både OUH s og Region Syddanmarks forskningspuljer samt fra andre nationale, offentlige og private fonde. Flere forskere Vi vil bibeholde antallet af ph.d. studerende og øge antallet af kliniske professorer, post.doc. s og adjungerede professorer. Vi gør en stor indsats for at rekruttere prægraduat studerende og motivere læger på forskningstræningsmodulet i hoveduddannelsesforløbet til at forske. Vi vil udvikle et forskningsmiljø, der motiverer alle læger, studerende, biomedicinere, sygeplejersker og andre med tilknytning til H.C. Andersens Børnehospital til at indgå i forskning. Mere samarbejde Vi vil styrke både internt og eksternt samarbejde og øge deltagelsen i tværfaglige projekter på både regionalt, nationalt og internationalt niveau. Vi vil de kommende år forberede HCA Forsknings integration med Nyt OUH ved at styrke samarbejdet med relaterede specialer og med SDU. Odense Børnekohorte udvikler løbende nye tværgående delprojekter i samarbejde med nye samarbejdspartnere. Større videnskabelig produktion Vi vil øge den videnskabelige produktion til omkring 60 artikler pr. år i peer-reviewede tidsskrifter med høj impact (i 2013 var der omkring 50 artikler). Et systematisk fokus på vejlederfunktionen af ph.d. studerende samt ansættelse af flere adjungerede professorer og post.doc. s skal medvirke til at sikre de forventede publikationer.
8 SATSNINGSOMRÅDER HCA Forskning har udpeget fire satsningsområder, som repræsenterer forskningen bredt. Det er på disse områder, vi er særligt stærke, og hvor vi ønsker at skabe stor synlighed. Allergi og lungesygdomme (allergologi og pulmonologi) Hormonelle sygdomme (endokrinologi) Mavetarmsygdomme (gastroenterologi) Sygdomme hos nyfødte (neonatologi) Alle satsningsområder samarbejder på tværs og mange projekter involverer ofte flere fagområder, således at enhedens ressourcer udnyttes bedst muligt.
9 Allergi og lungesygdomme Astma og allergi er kroniske folkesygdomme, der udvikler sig i barnealderen på baggrund af en interaktion mellem genetiske faktorer og miljøfaktorer. Der er forskningsmæssigt tilkommet særlig opmærksomhed på graviditet og de tidlige barneårs betydning for senere sygdommes opståen og udvikling af disse sygdomme. Gode prospektive kohorteundersøgelser med valide data vedrørende maternelle faktorer, neonatalperioden og hele barndommen er derfor essentielle. Der er initieret et betydeligt europæisk samarbejde blandt andet vedrørende kohorteundersøgelser inklusiv design, metoder og diagnostiske kriterier, så data fra forskellige kohorter kan sammenholdes og diskuteres og dermed muliggøre bedre og bredere konklusioner som også omfatter forklaring af kontroversielle fund. Vi gennemfører flere store prospektive fødselskohorteundersøgelser med langtidsopfølgning, den ene omfatter også et europæisk samarbejde (MeDALL). I en kohorte af meget præmature børn undersøges ernæringens betydning for blandt andet allergiudvikling og metabolisk syndrom. Desuden har vi i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet undersøgt indeklimaets betydning (inklusiv luftfugtighed, ventilation, forekomst af allergener og phatalater) for udviklingen af allergiske sygdomme i barnealderen. Der er en pågående udvikling af nye diagnostiske tests, som medfører, at man nu kan identificere enkelte komponenter i forskellige allergener, som kan relateres til forskellige allergiske reaktioner og mønstre, og som kan forklare nogle forskellige krydsreaktioner. Derved åbnes også mulighed for at individualisere og forbedre behandlingsmæssige tiltag og vejledning af allergiske patienter. Der er stigende fokus på astmasygdommens og behandlingens langtidseffekt på væksten inklusiv sluthøjde samt den mulige prædiktive værdi af biomarkører, hvoraf flere er udviklet på Institut for Molekylær Medicin, SDU, med hensyn til sværhedsgrad og varighed af astmasygdommen. For at belyse dette gennemfører vi forskellige projekter inklusiv to ph.d. studier. Non-farmakologisk behandling af allergisk astma adresseres i et multicenterprojekt, hvor vi sammen med blandt andre børneafdelingen i Skejby, Århus Universitet og Statens Byggeforskningsinstitut undersøger mulig effekt af øget ventilation hos børn med astma og husstøvmideallergi. Udover stadig forbedring af symptomatisk behandling og nonfarmakologisk behandling udvikles behandlingsmetoder, som har potentiale til at ændre det naturlige forløb af allergiske sygdomme ved at nedsætte risikoen for progression og udvikling af andre manifestationer, f.eks. risikoen for at børn med allergisk høfeber også får astma. Der forskes i bedre metoder til allergenspecifik immunterapi til behandling af allergisk høfeber og astma, f.eks. sublingual administration i stedet for subkutan, ligesom der pågår undersøgelser af forskellige regimer for immunterapi til behandling af fødevareallergi. Vi deltager i internationale undersøgelser af sublingual immunterapi både som behandling af allergisk rhinitis og som mulig forebyggende behandling med hensyn til udvikling af astma. Der er et behov for forskning vedrørende udvikling af luftvejsproblemer og lungefunktion hos børn, som er født meget for tidligt og børn med alvorlige medfødte mave-tarmmisdannelser, som i neonatalperioden har gennemgået store mave-tarmoperationer. Vi har en patientpopulation og et tværfagligt samarbejde som muliggør initiering af en sådan undersøgelse.
10 Hormonelle sygdomme Et nationalt og internationalt Center for Hyperinsulinisme (CHI) er etableret for både diagnostik (inklusiv genetik og PET/CT-skanning) og medicinsk og kirurgisk behandling med tilhørende forskningsaktiviteter. I to afsluttede, internationale ph.d. projekter har CHI-Centret fokuseret på genetiske forandringer ved kongenit hyperinsulinisme ved hjælp af microarray teknik, henholdsvis dyreeksperimentelle studier om betacellefunktionen inklusiv vitamin D s betydning. Et tredje ph.d. studie fokuserer på forekomsten af lavt blodsukker hos nyfødte af diabetesmødre, undervægtige, præmature eller overvægtige nyfødte, og nyfødte med asfyksi. Cerebrale komplikationer ved langtids follow up af disse nyfødte samt nyfødte med kongenit hyperinsulinisme vurderes ved neurologisk undersøgelse, kognitiv score, samt motorisk score og adfærdsscoring. I et samarbejde med Klinisk Genetisk afdeling på OUH, er et internationalt ph.d. forløb om kongenit hyperinsulinisme godkendt. Vitamin D i aktiv form er et hormon med mangesidige effekter i kroppen. I tre ph.d. projekter arbejdes der med vitamin D s effekter under graviditeten, hos den nyfødte, specielt med henblik på lungemodning, og barnets vækst og knogleudvikling. Data indhentes fra Odense Børnekohorte, og to af projekterne involverer endvidere dyrestudier i samarbejde med Institut for Molekylær Medicin på SDU, og Charité Universitätsmedizin i Berlin. Et fjerde ph.d. studie har som delprojekt en analyse af vitamin D s betydning for infektionsmønstret hos småbørn i Odense Børnekohorte. Yderligere ph.d. projekter er projekteret i et internationalt samarbejde. Et ph.d. projekt om hereditær og ernæringsbetinget rakitis i Region Syddanmark er fortsat i et post.doc. forløb. Et klinisk forskningscenter for Calcium, D-vitamin og Knogler ( CDK- Centret ) er under opbygning. Afdelingen indgår endvidere aktivt i en international studiegruppe om effekter og bivirkninger af væksthormonbehandling til børn.
11 Mave-tarmsygdomme Vi udfører kliniske undersøgelser af medfødte misdannelser i et samarbejde med Det Børnekirurgiske Center ved OUH, blandt andet bugvægsdefekt og spiserørsdefekt (oesophagusatresi). Esofagusatresi har hyppige senfølger, dels spiserørskatar (gastroesofageal refluks-sygdom) og dels astma-lignende symptomer, som påvist i et ph.d. studium, der følges op af undersøgelse af genetikken ved spiserørsdefekt. Vi undersøger desuden forekomsten af allergisk spiserørskatar (eosinofil oesophagitis) i et europæisk samarbejde. Cøliaki er en autoimmun præget inflammatorisk sygdom. Vi har i samarbejde med andre forskningsinstitutioner modtaget en større forskningsbevilling fra Det Strategiske Forskningsråd, der har sat os i stand til at udarbejde nationale data om indtaget af gluten i kosten. I samarbejde med Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) belyser vi forekomsten af cøliaki i Danmark. Derudover udarbejder vi redskaber til belysning af livskvalitet (quality of life) hos børn med cøliaki i samarbejde med University of Cork i Irland, Vi har sammen med Oslo Universitet og Københavns Universitet startet et projekt, der ud fra den nationale danske og norske fødselskohorte skal belyse, hvorvidt infektioner og ernæringsforhold (amning) i den tidlige barnealder er medvirkende årsager til cøliaki. Vi udfører også kliniske og basale projekter, der belyser diagnosen og patogenetiske forhold ved cøliaki i samarbejde med Klinisk Immunologisk Afdeling på OUH og i et europæisk samarbejde (ESPGHAN). En alvorlig følge af præmaturitet (for tidlig fødsel) er nekrotiserende enterocolitis (NEC), der er en tarmbetændelse, der leder til betydelig sygelighed - af og til med senere tarmsvigt (korttarmssyndrom). I samarbejde med Københavns Universitet undersøges nye behandlingsprincipper ved korttarmsyndrom. Børn i behandling for akut lymfatisk leukæmi (ALL) får ofte slimhindeskade i mavetarmkanalen. Vi undersøger effekten af behandling med bovint colostrum og arbejder med eksperimentelle modeller for slimhindebeskadigelse ved kemoterapi med støtte fra Institut for Molekylær Medicin på SDU. Ydermere udfører vi kliniske og patogenese-orienterede undersøgelser ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom (kronisk tarmbetændelse, IBD) hos børn. Undersøgelser af knoglevækst og inflammation ved IBD og ved kroniske gigtsygdomme hos børn vil blive igangsat. Den tidlige spædbarnsernæring består væsentligst af amning, og vi har inden for rammerne af Odense Børnekohorte iværksat en undersøgelse af hyppighed og varighed af amning, med anvendelse af ny SMS-baseret teknologi. Disse data vil blive anvendt til yderligere undersøgelser inden for Odense Børnekohorte.
12 Sygdomme hos nyfødte Et ph.d. studie om ernæring med tilskud til modermælk hos præmature børn efter indlæggelsen på neonatalafsnittet og eventuel senere udvikling af allergisk sygdom er afsluttet, og videreføres i et igangværende ph.d. projekt med hensyn til vækst og den fysiske og mentale udvikling hos disse børn i 6-7 års alderen. Et andet afsluttet ph.d. studie omhandlede betydningen af overvægt hos gravide for deres børn ved fødslen og ved 3 års follow up. Den neonatale forskning samarbejder med forskningsenheden på Obstetrisk Afdeling og Medicinskendokrinologisk Afdeling på OUH, om perinatale emner, f.eks. konsekvenserne af gestationel diabetes, præeklampsi, og infektioner for de nyfødte. Et ph.d. studie om amning og tidligt hjemmeophold er i gang. Endvidere fokuseres der på nyfødte med hypoglykæmi i et ph.d. studie om effekterne af en national guideline for neonatal hypoglykæmi, kongenit hyperinsulinisme, og medfødte forstyrrelser i kalkstofskiftet (se under hormonelle sygdomme). Den neonatale sektion deltager løbende i multicenter studier bl.a. om respiratorisk distress syndrom hos ekstremt præmature og blodtransfusioner.
13 TVÆRFAGLIGE FORSKNINGSINITIATIVER På H.C. Andersen Børnehospital prioriteres samarbejde på tværs af specialer (sygdomme, kirurgi, psykiatri, genetik m.m.) og på tværs af faggrupper (læger, sygeplejersker, psykologer m.fl.), hvilket er medvirkende til at skabe et dynamisk og produktivt forskningsmiljø på både regionalt, nationalt og internationalt niveau. Odense Børnekohorte er en større forskningssatsning, hvor 2551 børn født i 2010-2013 følges op til 18 års alderen. Odense Børnekohorte er etableret i et samarbejde med Odense Kommune, Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Syddanmark og indgår i HCA Forskning. Undersøgelserne omhandler blandt andet udviklingsanalyse, indsamling af biologisk materiale foruden objektive undersøgelser og spørgeskemaer. Der er i 2014 ca. 12 delprojekter i Odense Børnekohorte, som omhandler emner som hormon-forstyrrende stoffer, vitamin D s rolle, amning og anden ernæring, infektioner og udvikling af ADHD. Knogler, kropssammensætning og vækst Forskning i både den langsigtede forebyggelse af knoglebrud hos raske og forebyggelse af knoglebrud hos syge børn er vigtigt pædiatrisk forskningsfelt. Et samarbejde med Institut for Idræt og Biomekanik på SDU giver gode muligheder for forskning i knoglesundhed, og vi deltager i undersøgelse af effekten af fysisk aktivitet på knoglevækst i et projekt, hvor 700-800 skolebørn får ekstra idræt og kostvejledning (Svendborg-projektet). Projektet er startet i 2008 og der udføres en opfølgende undersøgelse med vægt på pubertetens indflydelse på knoglevækst. og modning i 2015-17. Enheden råder over en DEXAskanner, der giver mulighed for andre fremtidige projekter med fokus på vækst, knogler og kropssammensætning hos både syge og raske børn. Livskvalitet, kommunikation og miljø Livskvalitet, kommunikation og miljøpåvirkninger kommer mere og mere i fokus i forskningen indenfor pædiatri og viser sig at have stor betydning i mange henseender. Eksempelvis forskes der i livskvalitet hos syge børn og kommunikation med forældre til indlagte børn. I Odense Børkohorte forskes der i betydningen af forældrenes brug af miljøskadelige stoffer som f.eks. alkohol, nikotin og hormonforstyrrende stoffer.
14 ANDEN FORSKNING Inden for alle de pædiatriske fagområder gennemføres større og mindre forskningsprojekter. Det drejer sig bl.a. om internationale multicenterstudier inden for børneonkologi, immunoglobulinbehandling ved neonatal sepsis, og mindre opgørelser og kasuistikker. HCA Forskning ønsker både at inddrage yngre læger og studerende i mindre forskningsopgaver indenfor disse fagområder og at styrke ekspertområdernes forskning systematisk. HCA Forskning tilbyder derfor årlige møder med fagområderne for bredt at styrke forskning indenfor alle fagområder.
15 KONTAKT Odense Universitetshospital H.C. Andersen Børnehospital HCA Forskning Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C Professor og forskningsleder Steffen Husby Steffen.Husby@rsyd.dk 6541 2090 Oktober 2014