Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus



Relaterede dokumenter
Mulige læresituationer på modul 2.1

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

Kliniske studier Modul 2

STUDIEMATERIALE MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopædkirurgiske afdelinger

Du skal i alle studieperioderne møde omklædt i afdelingen. Mødetidspunkterne fremgår af programmet (se senere).

VELKOMSTBREV OG STUDIEBOG MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Fælleskirurgisk afsnit 100, Grindsted.

Sygeplejestuderende i klinisk studieperiode på modul 2

STUDIEBOG OG VELKOMSTBREV MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 2 Ortopædkirurgisk afsnit 262. Ortopædkirurgisk afdeling

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

Emneområder og studiespørgsmål

Kliniske studier Modul 2

Studiespørgsmål og oversigt over emneuger

Kliniske studier Modul 2. Kirurgisk område

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)

Studiespørgsmål for SSA-elever

Praktiksteds- beskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

Faglige kompetencer: Bilag 5 Side 1 af 6

Kliniske studier Modul 1. Kirurgisk Område. Sygeplejestudier modul 1, 2. kliniske periode Kvl & Ksl Kirurgisk område, Marts

STUDIEMATERIALE MODUL 1. for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Kirurgisk Sengeafsnit, Grindsted. Ortopædkirurgisk afdeling

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Operationsafdeling, Grindsted.

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Modulbeskrivelse - Modul 2

Uddannelses for modul 1, 2 og 4. gynækologisk obstetrisk sengeafsnit og dagkirurgisk afsnit, 2012 modul 1,2 og 4

Kliniske studier Modul 1

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

Modulbeskrivelse MODUL 2 Sundhed og sygdom

Modulbeskrivelse. Modul 2. Sygepleje, sundhed og sygdom. Professionsbachelor i sygepleje

VELKOMSTBREV OG STUDIEMATERIALE MODUL 1 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode modul 1 Fælleskirurgisk afsnit100,grindsted.

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Tema ark: Ernæring. Hvad er problemområdet? Arbejde med problemet ud fra f.eks. arbejdsmodellen eller smittemodellen

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 2

Kliniske studier Modul 1. Kirurgien. Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Brørup Ambulatorier

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Studiespørgsmål til uge emner på afd. 652

KURSUSPLAN FOR VENTILATØR KURSUS

Du vil i perioden modtage vejledning fra afdelingens personale; sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt medstuderende.

Sydvestjysk Sygehus FAM

Medicinsk afdeling 242. Eksempler i klinisk undervisning for opnåelse af læringsudbytte i den individuelle studieplan for modul 4 sygeplejestuderende

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Klinikmappe modul 6. Klinikperiode:

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Modul 2 Sundhed og sygdom

Generel Klinisk Studieplan For modul 5

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

Praktikstedsbeskrivelse

Kære Studerende. Vi vil gerne byde dig velkommen til modul 1 på Veneklinikken i Brørup

Kompetencekort Studerende

Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 2. semester

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af det kliniske undervisningsforløb

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Generel klinisk studieplan Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Anæstesiologisk Intensiv Afdeling I, Afsnit 20, 30 og 40

Uddannelsesmateriale. Virginia Henderson - behovsområder

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed

Praktiksteds- beskrivelse

Sygehus, opgaver/handlinger, eksempler. Sundhedslov: Visitering

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Afdelingsspecifikke læringsmuligheder Afdeling 652 for Social- og sundhedsassistentelever

Modulplan for sygeplejestuderende på modul 8 i. Fælles Akut Modtagelse Svendborg

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Den generelle studieplan modul 1, 2 & 4.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Praktikstedsbeskrivelse for social og sundhedsassistentelever for 1. praktikperiode

Sygeplejeprofiler for sygeplejersker på AKO 2010

PROCEDURE Nefrostomikateter

Inspirationsmateriale til undervisning

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Afsnit AB4 Kardiologisk Regionshospitalet Randers. 6. semester.

Inspirationsmateriale til undervisning

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Kliniske undervisningsdage i praksis. Punktpraktik 1. semester

Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Områdecenter Tirsdalen Område Syd, Randers Kommune. Modul 4

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Ortopædkirurgisk afdeling O. Slagelse Sygehus. juni 2014

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Pensumliste Modul 4. Pensumlisten medsendes i velkomstbrevet pr. mail, så det bliver lettere at følge links.

Generel klinisk studieplan Undervisningssted: Center Møllevang Område Nord, Randers Kommune. Modul 4

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

FAM OUH, Odense Universitetshospital. Indholdsfortegnelse

Praktikmål. Afdelings-specifikke læringsmuligheder

Det, du ikke vil have i din brugerflade

Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

Praktikstedsbeskrivelse for social- og sundhedsassistentelever

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Transkript:

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus Sygeplejestuderende på Modul 2 1.kliniske periode. Sygepleje, Anatomi & fysiologi Sundheds- og sygdomsbegreber : Hygiejne: Forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser. Forskellige livsformer og værdier samt deres indflydelse på patientrollen. Håndhygiejne i et patient- og sygehusperspektiv. Hygiejne i et patient- og sygehusperspektiv. Håndtering af hygiejniske principper i klinisk praksis, samt observation og refleksion i relation hertil. Sygeplejerskens faglige kompetencer og praktiske færdigheder i forbindelse med udvalgte fysiologiske behov: Menneskets normale respiration og cirkulation samt sygeplejerskens observationer, målinger og interventionsmuligheder i forhold til afvigelser. Det sygeplejefaglige skøn. Egen læring og forskellige studiemetoder: Observation, refleksion og deltagelse. Dokumentation af sygeplejen, herunder praksisbeskrivelser, den problemorienterede metode og den narrative metode. Indsamling af data til udarbejdelse af praksisbeskrivelse (som skal bruges i tema 2) Litteratur i kliniske studieperioder: Litteraturliste udarbejdes af den studerende og godkendes af klinisk vejleder.

Mulige læresituationer til modul 2, 1. kliniske periode: Sundheds- og sygdomsbegreber: Være opmærksom på patientens opfattelse af sygdom og sundhed Være opmærksom på patientens reaktioner, strategier og mestring i forbindelse med sygdomsbearbejdning. Være opmærksom på patienten og pårørendes kulturelle baggrund, livsform og værdier. Være opmærksom på patientens levede liv med sygdom og dens betydning for rollefordeling i familien. Sundheds- og sygdomsbegreber: Hvordan kan vi som plejepersonale gøre det til en positiv oplevelse at være indlagt på afdelingen? Hvilke situationer kan opstå, hvis patienten ikke har samme oplevelse af situationen, som plejepersonalet? Hvilken betydning har det, at vi ikke har ens menneskesyn? Erfaringer? Livssituation? Værdier? Normer? Hvorledes undgår vi at sammenligne de forskellige patienter med hinanden, og hvad betyder det for patienten, hvis vi ikke kan? Hvordan undgår vi at fortolke data og dømme patienten ud fra disse? Hvordan agerer patienten i sin rolle som patient? Hvilke grunde kan der være til, at patienten lige netop agerer sådan her? Hvordan kan du skabe en relation til patienten? Hygiejne: Udføre korrekt håndhygiejne. Udføre korrekt hygiejne i forbindelse med rent og urent, herunder afbrydelse af smitteveje. Udføre korrekt hygiejne i forbindelse med sterile utensilier og remedier. Rengøring af utensilier. Rede en seng, herunder håndtering af sengelinned. Udføre korrekt hygiejne i forbindelse med servering af mad og drikkevarer. Korrekt brug af handsker. Kendskab til bækkenkoger. Kendskab til rent og urent skyllerum. Hvad er rent og urent i afdelingen? Hvilke overvejelser gør du dig for at hindre smittespredning og afbrydelse af smitteveje?

Hvordan afbrydes smitteveje i afdelingen? Hvilke hjælpemidler findes i afdelingen til hindring af smittespredning og afbrydelse af smitteveje? Hvorfor og hvornår anvendes handsker? Hvornår og hvordan vasker du hænder med vand og sæbe? Hvornår og hvordan anvender du håndsprit? Hvad er forskellen/effekten af de ovennævnte midler? Sygeplejerskens faglige kompetencer og praktiske færdigheder i forbindelse med udvalgte fysiologiske behov: Observere den normale respiration. Observere den unormale respiration, respirationslyde, hjælpemuskler. Tælle respirationen. Observere respirationstyper. Observere graden af dyspnø. Måle SAT, BT, P og TP elektronisk. Måle BT manuelt og føle pulsen. Kliniske observationer af huden. Lejring af patient med dyspnø. Reflektere over miljøets betydning på stuen samt handle herefter. Observere ilt behandling, herunder plejeobservationer og forholdsregler. Give psykisk støtte til patient med dyspnø eller kredsløbsforstyrrelser. Observere ekspektorat. Kliniske observationer af en patient med kredsløbsforstyrrelser. Menneskets normale respiration og cirkulation samt sygeplejerskens observationer, målinger og interventionsmuligheder i forhold til afvigelser Kliniske observationer uden brug af hjælpemidler; men udelukkende ved at gøre brug af det kliniske blik: Hvilken farve har huden? (bleg- blåmarmoreret- rødblussende- varm-tør-svedig) Er hænder og fødder/ben varme? Er huden hel? Hvis der er sår, hvordan ser det ud? Er der ødemer af fødder og ben?

Er der smerter i ben eller fødder? Er patienten svimmel? Nævn nogle årsager til ødemer. Hvorledes kan du være med til at forebygge ødemer? Hvad er normal grænserne for BT? Hvad er hypotension? Hvad er hypertension? Hvad er systolisk BT? Hvad er diastolisk BT? Hvad er pulsen? Hvordan måles pulsen og hvor? Hvad er normalområdet for pulsen? Er pulsen? (uregelmæssig-svag-blød-hård-hurtig-langsom) Hvad er årsagen til at pulsen kan være som ovenstående? Hvordan fungerer kredsløbet? (lille + store kredsløb) Hvilke faktorer påvirker kredsløbet? Forklar, hvad henholdsvis bradykardi, takykardi og asystoli betyder. Du skal måle BT, puls og TP hos din pt. Hvilke overvejelser har du i forbindelse hermed? Hvordan informerer du pt.? Er der ens BT i begge arme? Hvis ikke ens BT, hvad gør du så? Hvilke faktorer påvirker målingen? Hvorfor er det vigtig at kende patientens BT ved indlæggelsen? Hvilke metoder anvender du ved observation af en patient med respirations besvær? Hvilke forhold ved patientens respiration gør dig opmærksom på behovet for handling? Du har hjulpet en patient med brusebad, patienten har efterfølgende lufthunger, hvad gør du? Hvad er dyspnø? Hvilke overvejelser gør du dig, når du skal pleje en patient med dyspnø? Hvad kan du gøre for at afhjælpe patientens dyspnø? Beskriv forskellige typer af dyspnø. Forestil dig, at du skal tisse, og at du bliver så forpustet, at du må sidde og hvile dig på vejen ud på toilettet hvilke tanker/følelser kommer frem? Hvilken form for hjælp ville du gerne have af personalet i den situation?

Hvilke forventninger har du til personalet i den situation? Har du nogen idéer til, hvordan man kan forebygge en funktionsdyspnø? En patient der har brug for ilttilskud på 2 ltr. ilt/min ringer p.gr.a. lufthunger. Du opdager at ilt kath. er faldet ud af patientens næse hvad gør du? Hvilke observationer prioriterer du at handle på? Hvilke handlinger foretager du? Er der nogle relevante målinger du kan anvende? Hvad er cyanose? Hvad er saturation, og hvordan måles den? Hvilke forhold skal man være opmærksom ved måling af saturation? Menneskets fysiologiske behov for bevægelse samt konsekvenser i forbindelse med nedsat mobilitet eller immobilitet Observere sengelejets komplikationer, samt komme med forslag til at handle herpå. Observere plejepersonalets forflytningsteknikker samt anvendelsen af hjælpemidler hertil. Deltage i sygepleje til patient med nedsat mobilitet og immobilitet. Deltage i forebyggelse af sengelejets komplikationer. Medvirke ved lejring en patient. Forebygge tab af funktionsevne. Observere fysioterapeuternes og ergoterapeuternes arbejde med patienterne. Observere patientens træning med fysioterapeut i afdelingen. Undervisningsmateriale/ Anne-Mette Haugaard, Rikke Andresen, Dina Stamm Lihme, Afd. 652. Revideret november 13