Sideveje i Dansk Transport



Relaterede dokumenter
Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

MEDARBEJDERE I UDLANDET

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Når en forretningsform er samfundsskadelig, umoralsk og menneskefjendsk, skal det bekæmpes. Social Dumping undergraver fællesskabet og individet

Beslutningsforslag nr. B 108 Folketinget

Rundskrivelse nr. 16/08

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0131 Bilag 2 Offentligt

flygtninge & migranter

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Europæiske arbeidslivssaker i pipeline

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

OFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT. Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning

Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring.

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Social sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i et andet land

SIDEVEJE I DANSK TRANSPORT

Ansættelse af udlændinge

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Vejledning til indberetning af store debitorer

Dansk Byggeri skal indledningsvis takke Aalborg Kommune for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til Kommunens anvendelse af arbejdsklausul.

VI SKAL SIKRE LØNMODTAGERNE EN FAIR FRI BEVÆGELIGHED I EU

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

Aktuel udvikling i dansk turisme

NOTAT. Indsats i forhold til ulovlig cabotage-kørsel

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Vejledning om optjening og udbetaling af feriepenge under ophold i udlandet

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver Sagsnr.

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

HK-KLUBBEN. Er du blandt de langtidsfriske? Regionshuset - Sjælland Blad no INDHOLD. Langtidsfrisk? Læs side 2

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Statistik om udlandspensionister 2011

SOCIAL DUMPING Piloter og cabin crew

Antallet af tilladelser til chauffører fra ikke-eu-lande er steget med hele 60 procent siden Det år blev der givet tilladelser.

Danmarks Apotekerforening. Analyse 3. september 2014 EU-lande med farmaceutejerskab siger nej til shop-i-shop-apoteker

Hvor er vognmandsbranchen om 10 år? November 2014

Aktuel udvikling i dansk turisme

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

Lige muligheder for mænd og kvinder

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

- - - Brancheforeningen for reklameartikler (medlemsaftale Flatrate) Riddergade Næstved Att.: Citta Birch. November 2011 ACH/ckh

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

ZA5944. Flash Eurobarometer 399 (The Electronic Customs Implementation in the EU) Country Questionnaire Denmark

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Vejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Merethe Nord Philip. Specialkonsulent i Kontoret for Studier, Forskere m.v.

Aftale af 3. december 2009

EØS-rEglErnE og medlemskab

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

Aktuel udvikling i dansk turisme

Energierhvervsanalyse

Kraftig polarisering på det tyske arbejdsmarked

Aktuel udvikling i dansk turisme

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse

Maj 2014 NYHEDSBREV. Sektionerne Nordjylland. Fagforeninger henter medlemmer på rastepladserne

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Analyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj Af Alexander Karlsson og Edith Madsen

Globale ambitioner i Region Midtjylland

Rapport fra Udvalget om modvirkning af social dumping

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

EØS-REGLERNE OG MEDLEMSKAB

Notat. Sociale og arbejdsmæssige klausuler i Aarhus Kommune. Udtalelse til Magistraten vedrørende sociale og arbejdsmæssige klausuler.

Kammerater i alle lande foren jer. Det må vist være en meget passende indledning for et internationalt erhverv.

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

I. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse

Derfor vil Socialdemokraterne invitere alle Folketingets partier til at indgå en bred politisk aftale om et trygt og ordentligt arbejdsmarked.

Klausuleret til lørdag den 28. maj kl Formand Martin Danielsens tale til. DTL-Danske Vognmænds generalforsamling. Oslo-båden 28.

TURISME. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:2. Flystatistikken Indholdsfortegnelse.

Cirkulært nr. 409/ Diverse

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

N O T A T. Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 2 Offentligt

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i udlandet 1

Rekordmange sydeuropæere tager til Danmark for at arbejde - UgebrevetA4.dk

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Bilag 1D: Undersøgelse af modulvogntogs nationalitet

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Aktuel udvikling i dansk turisme

Forslag til folketingsbeslutning om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattes af godskørselsloven m.v.

NYT NYHEDSBREV FRA LO HOVEDSTADEN

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018

Konjunktur og Arbejdsmarked

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018

A-kassemedlemmer bliver ramt af bureaukrati omkring opholdskravet

Transkript:

Sideveje i Dansk Transport Arbejdsliv, løn og levevilkår for bulgarske, rumænske og makedonske chauffører i Danmark og Vesteuropa. En rapport om arbejdskraftens fri bevægelighed på transportområdet. Efteråret 2015, Rumænske chauffører på langtidsparkering i Taastrup Udarbejde af COWI for 3F Transport og DTL Danske Vognmænd med finansiel støtte fra Arbejdstilsynet i Danmark

Kære læser Hver dag krydser over 4.000 udenlandske lastbiler grænserne ind og ud af Danmark. Og det er i stigende grad bulgarske, rumænske og makedonske chauffører, der sidder bag rattet. Trafikken med østeuropæiske lastbiler og chauffører på danske veje har gang på gang ryddet forsider og præget tv-indslag de senere år. Oftest med negative overskrifter om brud på reglerne eller hurtige enkelt-beskrivelser af kummerlige forhold, dårlige arbejds- og levevilkår og ringe lønninger. Denne rapport giver et billede af virkeligheden baseret på oplysninger, der kommer fra chaufførerne selv. Målet er at bridrage kritisk og konstruktivt til debatten om EU s indre marked og skabelsen af rammerne for en mere fair konkurrence og bedre arbejdsvilkår i den Europæiske transportbranche. God læselyst Erik Østergaard, CEO, DTL Danske Vognmænd og Jan Villadsen, Formand 3F Transport. Efteråret 2015, Det Europæiske chauffør-køkken

Chaufførliv og dansk Balkan Hvem kører med varer til danskerne og på hvilke vilkår? Det spørgsmål er blevet sværere og sværere at svare på i takt med EU s udvidelsesrunder og i takt med EU s liberalisering af transportområdet. I Danmark såvel som i resten af Vesteuropa var det i første omgang lastbiler og chauffører fra Polen og Baltikum, der kom ind på transportmarkedet. I disse år tager bulgarske, rumænske og til dels makedonske chauffører over. På baggrund af spørgeskemaer udfyldt af 225 rumænske, bulgarske og makedonske chauffører, der blev mødt imens de holdt hvilepause i Danmark i uge 42 i 2015 er det nu muligt at give et meget præcist billede af arbejdsog levevilkårene for en stadigt voksende gruppe chauffører fra Balkan, der sørger for transport i Danmark og Vesteuropa. Konsulenthuset COWI har stået for udformning og bearbejdning af spørgeskemaerne. Et kort rids af konklusionen viser os, at de bulgarske, rumænske og makedonske chauffører, der kører på de danske veje: Tjener 11.000 kroner om måneden i gennemsnit. Lever i lastbilerne i mindst 7 uger ad gangen i gennemsnit Hyppigt presses til at bryde regler og love Reelt arbejder som udstationerede i Vesteuropa på egne hjemlandes vilkår Aldrig kører gods i egne hjemlande. Denne pjece gennemgår i overblik konklusionerne i COWI s mere grundige rapport, der kan rekvireres hos DTL Danske Vognmænd eller 3F Transport. Rumænsk varme i førerhuset

Kørsel til en tredjedel af lønnen Når Mihai fra Rumænien eller Simeon fra Bulgarien kører lastbil i Danmark eller andre lande i Nordvesteuropa sker det til en typisk månedsløn på 1.500 euro (11.250 kroner). Eller cirka en tredjedel til halvdelen af, hvad lokale (danske, svenske, tyske, hollandske, belgiske, franske) chauffører tjener. COWI BEMÆRKER: Størstedelen af respondenterne betaler skat i Rumænien eller Bulgarien. Ingen angiver, at de betaler skat i Danmark, selv om 12 procent af chaufførerne angiver, at de har en arbejdsgiver med base (kontor og flådestyring) i Danmark. 74 procent af de bulgarske, rumænske og makedonske chauffører angiver, at de tjener mellem 1.100 og 1.900 euro om måneden. Resten enten mere eller mindre. Størstedelen af kørslen foregår - udover i Danmark - i Sverige, Norge, Frankrig, Tyskland og Benelux. Og aldrig i chaufførernes egne hjemlande. 88 procent angiver, de har været væk hjemmefra i mere end 2 uger. 47 procent angiver, at de på spørgetidspunktet har været væk hjemmefra i mere end 7 uger. - 14 procent angiver, at de har været væk fra hjemlandet i mere end 11 uger. 89 procent er ansatte chauffører. 11 procent ejer, lejer eller leaser deres lastbil og er dermed selvkørende vognmænd eller hvad man kan kalde selvstændige på falske præmisser og uden at være herre over egen forretning og indtjening. 77 procent af chaufførerne angiver, at de arbejder for en arbejdsgiver med base i Rumænien eller Bulgarien

23 procent opgiver at de er ansat uden for disse to lande. 12 procent af en arbejdsgiver med base i Danmark 71 procent af chaufførerne angiver, at de får instrukser fra en person placeret i Bulgarien eller Rumænien. 27 procent angiver, at de får instrukser fra en person placeret i Danmark. Langt de fleste 87 procent - angiver, at de sover i lastbilen i størstedelen af tiden. Ringe social sikring: Når det kommer til social sikring er makedonske, bulgarske og rumænske chauffører markant ringere stillet end danske og vesteuropæiske kolleger. Og stort set altid efter hjemlandets niveau. 97 procent af chaufførerne oplyser, at de er ansat hos en arbejdsgiver, der betaler sundheds (invaliditet) og pensionsforsikring. 40 procent er ansat hos en arbejdsgiver, der indbetaler til arbejdsløshedskasse. 83 procent får feriepenge 31 procent får løn under sygdom 2 procent af chaufførerne angiver dog, at de forventer at modtage penge fra Danmark i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed. Bulgarsk parallel- og parabol-samfund i Danmark

Pres på reglerne Et BG eller et RO på lastbilerne betyder ofte pres på andet end lavere priser og pres på løn og arbejdsvilkår. En stor andel af de bulgarske, rumænske og makedonske chauffører angiver, at de ofte presses til at bryde regler og love: Langt størstedelen af chaufførerne i undersøgelsen, hele 88 procent, angiver, at de har været væk fra deres hjemland i mere end 2 uger. Her er bopælen under arbejdet lastbilen. Og dermed bryder chaufførerne reglerne om, at regulære ugehvil ikke må foretages i lastbilen. 16 procent af chaufførerne angiver, at de får kilometerbetaling altså aflønnes efter hvor mange kilometer, de når at køre på en arbejdsdag. Det er ikke lovligt jf. EU s regler. Men det kan være udtryk for omgåelse af reglerne ved at lade chauffører lease eller leje lastbilen og derved fungere som falske selvstændige. 13 procent af chaufførerne angiver, at deres arbejdsgiver presser på for at bryde reglerne om kørehviletid. Mellem 14 og 45 procent af chaufførerne angiver forskellige former for brud på reglerne inden for to uger: Overskredet daglig køretid og andre regler knyttet til reglerne om kørehviletid. 4 procent angiver, at de har været i Danmark i mere end 7 dage (kan være ulovlig cabotage) Tøjvask på jyske rastepladser

COWI BEMÆRKER: Når arbejdsgivere presser chauffører for at bryde hviletidsreglerne, ser det ud til at presset faktisk medfører, at chaufførerne overtræder reglerne i højere grad, end når arbejdsgiverne ikke presser chaufførerne. Blandt de chauffører, der presses af arbejdsgiverne, er det 32 procent, der faktisk bryder reglerne. Blandt de chauffører, der IKKE oplever pres fra arbejdsgiverne, er det 27 procent, der bryder reglerne om kørehviletid. Systematisk kørsel i Nordvesteuropa Ulovlig godskørsel eller systematisk cabotage-kørsel i strid med reglerne? De 225 interviews med rumænske, bulgarske og makedonske chauffører giver ikke anledning til klare konklusioner om deciderede brud på reglerne om cabotage-kørsel. Altså EU s regler om, hvor længe og hvor mange ture, udenlandske lastbiler må køre i et andet EU-land. Men chauffører, der medvirkede i undersøgelsen kører mest i Danmark, Tyskland og Sverige. Derudover køres en del i Frankrig og Holland. Og i mindre grad i andre lande. Kun en enkelt chauffør oplyser, at vedkommende kørte i nærheden af eget hjemland (En tur til Ungarn). 43 procent af chaufførerne oplyser, at de kører flest ture i, til eller fra Danmark. Det betyder, at der er klare tegn på systematisk brug af bulgarske, rumænske og makedonske chauffører til systematisk kørsel i Danmark og det øvrige Nordvesteuropa. Dette foregår til rumænske, bulgarske eller makedonske løn- og arbejdsvilkår. Og dermed langt fra danske og nordvesteuropæiske lønvilkår og overenskomster. Selv om chaufførerne aldrig kører gods i eget hjemland.

Dette billede styrkes af, at 27 procent af chaufførerne angiver, at de får instrukser fra Danmark. Der er flere regelsæt i spil, der anvendes til systematisk brug af udenlandske lastbiler og chauffører: EU s cabotage-forordning (reglerne om hvor mange ture en udenlandsk lastbil må køre i et andet EUland). EU s kombi-direktiv (Regler om, at udenlandske chauffører kan udstationeres til kørsel i andre EU-lande, hvis der er tale om kørsel af gods leveret til/fra en havn eller et jernbaneanlæg). EU s regler om international transport. (Reglerne gør det muligt at køre tredjelandskørsel. Det vil sige kørsel mellem 2 eller flere EU-lande, der ikke er lastbilens og chaufførens hjemland.) EU s udstationeringsdirektivs og Romkonventionens bestemmelser om lige løn De første tre nævnte regelsæt bliver ikke kun brug hver for sig men også sammen. Og det bidrager til øget brug af lastbiler og chauffører fra Bulgarien, Rumænien og Makedonien i Danmark og Nordvesteuropa. Samme løn for samme arbejde? EU s kommissionsformand Jean Claude Juncker, har siden sin tiltrædelse i 2014 ofte forholdt sig til social dumping, og til at misbrug af arbejdskraft og diskrimination på nationalitet er en trussel mod EU s indre marked. Senest i sin State of the union tale erklærede Jean Claude Juncker, at et af EU s bærende principper er, at samme arbejde på samme sted skal aflønnes på samme måde. Samme standpunkt giver både beskæftigelseskommissær Marianne Thyssen og transportkommissær Violeta Bulc udtryk for.

Til gengæld giver spørgeskemaundersøgelsen klar dokumentation for, at princippet om lige løn for lige arbejde samme sted ikke overholdes, når det gælder de chauffører, der kører på vejene i Danmark og Nordvesteuropa. Her er både unfair konkurrence og diskrimination efter nationalitet, når det gælder chaufførenes løn- og arbejdsvilkår. Chauffører fra Bulgarien, Rumænien og NON-EU landet Makedonien kører i Danmark og resten af Nordvesteuropa i lige konkurrence med lokale chauffører. Men det sker til en tredjedel af prisen (lønnen) eller under. Og det sker uden at de pågældende chauffører kører i eget hjemland eller egen region. De fungerer altså de facto som udstationerede. Men uden på nogen måde at blive aflønnet eller behandlet efter EU s princip om samme løn for samme arbejde på samme sted. Chauffør-stue på ladet, efteråret 2015. I am convinced that Europe will succeed only when its economy is both strong and fair. I am taking concerns about potential cases of abuse and risks of social dumping very seriously The same work at the same place should be remunerated in the same manner. EU-kommissionsformand, Jean Claude Juncker, 6. oktober 2015

Anbefalinger 3F Transport og DTL Danske Vognmænd repræsenterer henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere. Derfor er vi naturligvis ikke enige om alt. Men vi er enige om, at dokumentationen og tallene fra spørgeskemaundersøgelsen Sideveje i Dansk Transport er yderst alvorlige. Lige som vi sammen arbejder for fair konkurrence, lige vilkår og gode job. Derfor vil vi bruge rapportens og dens oplysninger som diskussionsoplæg i 2016. Både i forhold til den danske debat. Og i forhold til den europæiske debat, hvor EU de kommende år skal revurdere reglerne om udstationering og vedtage ny mobilitetspakke og vejtransport-pakke. 3F Transport og DTL Danske Vognmænd er enige om følgende anbefalinger. Såvel EU som nationale myndigheder i andre lande opfordres til at lave lignende undersøgelser til brug for afdækning af forholdene i transportbranchen og som grundlag for anbefalinger af, hvilke love og regler nationalt og på EU-plan, der bør justeres eller laves grundlæggende om. Der er brug for mere end blot et serviceeftersyn af såvel kombi-direktivet, cabotage-reglerne og reglerne om udstationering af arbejdskraft. Og alle regelsæt lider under klare svagheder fordi der mangler kontrol og sanktioner - såvel nationalt som på EU-plan. Vi vurderer, at rapportens og dens oplysninger og konklusioner er endnu et særdeles alvorligt signal om, at social dumping og unfair konkurrence er en alvorlig trussel mod transportbranchen og arbejdsmarkedet i Europa. Vi ønsker derfor en styrket dialog inden for en række felter: Fra skarpere og mere præcist definerede regler til bedre kontrol og stærkere

sanktioner, der kan virke afskrækkende på virksomheder, der snyder. Løsningerne skal både diskuteres og findes nationalt og på EU-plan. Og det haster. I disse år har Danmark, Frankrig, Sverige, Finland, Tyskland, Østrig, Holland og Belgien iværksat en række forskellige nationale tiltag for at modvirke social dumping i transportbranchen. Den udvikling vil forstærkes, hvis der ikke findes fælles løsninger. Chauffører i morgen-kø på dansk sidevej

Internationalt chaufførliv i Danmark, efteråret 2015 Sideveje i dansk transport Arbejdsliv, løn og levevilkår for bulgarske, rumænske og makedonske chauffører i Danmark og Vesteuropa. En rapport om arbejdskraftens fri bevægelighed på transportområdet. Spørgeskemaundersøgelse og statistisk materiale, der danner grundlag for indholdet i denne pjece er bearbejdet af COWI og indsamlet med finansiel støtte fra Arbejdstilsynet i Danmark. Teksten i denne pjece er udarbejdet af 3F Transport Kampmannsgade 4 1790 København V DTL Danske Vognmænd Grønningen 17 1019 København Ø www.fairtransport.dk og www.dtl.eu