Hvordan fastholde den snævre vej i sit eget liv? Prædiken af Kristine Stricker Hestbech Store Bededag 2016 Dagens gudstjeneste blev transmitteret af DR Salmer: 724, Helligånd tag mig ved hånden, 636, 28 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«matt 7,7-14 Historien om det overfyldte glas Det fortælles at der i en by langt oppe i bjergene var en vis og gammel mand 1
som folk kom langvejs fra for at besøge og få råd af. En dag kom en ung mand til ham. Han havde rejst i flere dage og satte sig ned over for den gamle mand. Mesteren begyndte at spørge til den unge mands liv og han fortalte om alt det han havde; Et godt arbejde, et dejligt familieliv, ferier og rejser og penge nok. Ja, han manglede bestemt ikke noget og alligevel var han ikke lykkelig Og den unge mand spurgte; Hvordan kan det være at jeg ikke er glad indeni når jeg nu har alt? Den gamle mand lyttede opmærksomt uden at sige noget. Da gæsten var færdig med at fortælle tog den gamle mand en kande med vand og et tomt bæger. Derpå hældte han hele kandens indhold ud i bægeret 2
så vandet løb ud over kanten og ned på jorden, hvor de sad. Den unge mand råbte: Stop stop det løber jo ud over det hele! Så sagde den gamle mand; Du er som glasset, - fuldkomment overfyldt. Og der er intet at sige til at du ikke kan åbne ind til glæden, for der er ikke plads Jeg ved ikke om I kan genkende jer selv i historien. Om, at man objektivt set har alt og alligevel kan føle sig så fattig? At ens liv kan være så overfyldt at man bliver helt tom? At man har alt mellem himmel og jord, at ens vej er fuld af dejligheder og gode opgaver, 3
og alligevel er man ikke glad? Og det kan give virkeligt dårlig samvittighed for ser vi på verdens befolkning, tilhører vi den rigeste minoritet på 1 %. Og indimellem kan man blive helt rundt på gulvet af at rejse i fattigere lande og der se, en tilsyneladende livsglæde, som vi måske har mistet? Det er som om at jo behageligere vores liv bliver med stressless-stole og All Inclusive ferier desto mere tørrer sjælen ud. Så hvad giver et godt liv, som ikke bare er sul på kroppen og dyre sko men en frodig sjæl? Hvad giver livsglæde og kvalitet? Hvad giver taknemmelighed? 4
ja, hvilken vej skal vi gå for at komme til liv, som Jesus siger? Spørger man unge på omkring 25 år, hvad de ser som et godt liv, så svarer 80 % af dem, at det gode liv er at være rig. De vil være rige. Og 90 % af dem siger at de vil være berømte. De ser den brede boulevard for sig og tænker at rigdom, gods og guld og et kendt ansigt vil være lykken. Men når et menneske bliver 100 år så spørger en journalist ofte hvad det er der har gjort at vedkommende er blevet så gammel? Og den 100 årige svarer ofte noget a la: Fordi jeg altid har drukket en snaps til morgenmaden eller fordi jeg har stået på hovedet hver dag 5
eller fordi jeg har holdt mig i gang altid. Det er svar i øst og vest og hukommelsen er selektiv så det kan være svært at trække noget brugbart ud af folks allerede levede liv. Ser man så på alle os midt i livet tegner der sig et billede af at vi tror at vejen til et godt liv er hårdt arbejde. Vi arbejder meget i Danmark, ja, så meget at hver 2. springer morgenmaden over hver 4. frokosten og hver 8. skipper aftensmaden. Vi er et arbejdsomt folk der gerne kører i overhalingsbanen på livets motorvej, men der sker noget med rigtigt mange af os når vi har kørt på den vej længe nok. Og det kan opleves som det, Dante beskriver i sin indledning til Den guddommelige Komedie; 6
- At midt i livet står vi pludselig i en stor, mørk skov. Kan ikke finde retning, kan ikke finde vej, kan ikke rigtigt se lyset længere. Det viser den ganske høje selvmordsrate i Danmark, med omkring 600 selvmord hver år, det viser de cirka 300.000 der lider af angst og de omkring 500.000 danskere der vil få en depression i løbet af deres liv. (netdoktor) Så har Jesus fat i noget når han siger at vi skal slå væk fra den brede vej og finde ind til den snævre? At det er på den snævre vej livet ligger. Som når han siger til den samaritanske kvinde han møder ved en brønd, og hun spørger om han vil have lidt vand 7
og han svarer at han vil give HENDE vand, ja, vand så hun aldrig tørster igen, nemlig livets vand, det vand som lindrer vores sjæl og heler vores sår. Hvorfor har vi egentligt så travlt i livet? Vi skal jo nok nå den kiste, uanset tempo. På Harward University har man lavet en undersøgelse over, hvad det egentligt er der gør et godt og langt liv. Studiet er ret exceptionelt, fordi det har strakt sig over 75 år. Det startede i 1938 hvor man valgte 750 mænd på 19 år, og så har man fulgt dem op til nu, hvor 60 stadig lever og er oppe i 90erne. Den ene halvdel var fra middelklassen, og gik på college da de var 19 år, den anden halvdel kom fra det fattigste af det fattige Boston. 8
To meget forskellige grupper af mænd, med ulige muligheder for uddannelse og indkomst og dermed rigdom og berømmelse. Og det, undersøgelsen viser er, at det lange og gode liv hverken afhænger af indkomst, uddannelsesniveau eller karriere, ej heller om du har arbejdet hårdt, lidt eller slet ikke. Det afgøres heller ikke af, som mange af os tror, om du kan holde dit kolestoroltal eller blodtryk nede, og ikke har været udsat for modgang i dit liv. Nej, det overraskende i undersøgelsen var dets snævre svar: Nemlig at det lange og gode liv udelukkende handler om hvorvidt dine relationer er og har været stærke og nære. I parforholdet, i familien, til vennerne og til lokalsamfundet. Har du gode relationer hvor du oplever du bliver mødt 9
og set og hørt som den du er, er du gladere og sundere og lever længere. Omvendt så viser det sig at ensomhed er virkeligt farligt. Den går ud over både helbred og livslængde og hjernesundhed. Og undersøgelsen pointerer at det ikke er nok bare at have relationer. For der er ikke et sted du kan være mere ensom end i et dårligt ægteskab, og du kan have venner, som du aldrig bliver fortrolig med. At være i en dårlig relation viser sig at være ligeså skadeligt som slet ikke at have relationer. Er det mon det Jesus mener når han formulerer den gyldne regel om at Alt, hvad du vil, at mennesker skal gøre mod dig, det skal du også gøre mod dem. Det er måske opskriften på den gode relation? Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig. Kast det ind i relationen som du selv ønsker at få. 10
Mange kristne har læst Jesu ord om den brede og smalle vej som en domsfortælling, hvor det kun er en udvalgt skare, der finder vej til Den himmelske By. Men Jesus taler sjældent om det evige liv. Han beskæftiger sig mest med livet inden døden. Og hans fokus er oftest på vores evne til at elske, være nærværende og modtagende, som Guds solceller på jorden. Og derfor taler han om det vi kan fortabe os i. Hvor let det er. At fortabe sig i spændende arbejde, hvor man er en mægtig karl, men når man kommer hjem er man en hængt kat. Fortaber sig i børnene hvor man er en vidunderlig mor, men har glemt at være en nærværende kæreste. 11
Vi vil hellere gå i seng med vores ipad end med hinanden. Og mange af os tjekker lige mails og sms`er, inden vi kysser godmorgen. Livets motorvej er ikke sådan at komme af. Fordi hver enkelt del kan give stor glæde. Som manden i historien der syntes han havde et dejligt liv, og alligevel følte sig tom. Det må have været en daglig udfordring for Jesus også. Ikke at drukne i sit eget omdømme og succes, når han mødte mennesker, der blev slået af hans visdom og evner. Måske derfor trak han sig så ofte tilbage til ensom refleksion. For at fastholde den snævre vej i sit eget liv. Noget af det som slog mig, 12
da jeg sagde op som præst i et embede jeg havde haft i 9 år, og som jeg havde nydt og elsket og knoklet i, og tænkt på morgen og aften og nat og dag, var, at det intet fyldte efter jeg holdt op. Det skrumpede ind til en bouillon terning, fyldt af dejlig saft og kraft, men altså stadig kun en bouillon terning. Noget som mange må erkende når de går på pension, og ser de har brugt hele livet på karrieren, men ikke har en ærlig ven at dele livet med. Den brede vej som på mange måder er vores hverdagsvej, som kalder på os og rækker ud efter os, og som vi synes vi lige skal nå eller have med. Den brede hverdagsvej er fyldt med selvskabte forventninger og foretagsomhed, og når man har så travlt og oplever stor indflydelse, kan alt true med at blive lige vigtigt, 13
så man ikke kan finde ud af at vægte og vurdere; Hvad er egentlig centrum i mit liv? Og hvad er periferi? Jesus siger at hvad vi beder om, skal vi få. Men hvad skal jeg bede om, hvis ikke jeg ved hvad jeg trænger til? Hvordan mærke tørst hvis mit bæger hele tiden er overfyldt? Den gamle, vise mand bad den unge mand om at rejse hjem igen og bruge de næste tre måneder på at finde ud af, hvad der virkeligt betød noget for ham, og hvad der var mindre væsentligt. Han skulle tømme ud af alt det han var overfyldt med og øve sig i at vælge fra og sige fra.. 14
Derefter måtte han gerne komme igen. Så skulle det vise sig om der var blevet plads til glæden Prøv at sid lidt med lukkede øjne. Og forestil dig at det er dig der sidder foran den gamle mand. At det er foran dig at han hælder vandet op i glasset, og det flyder ud over det hele. Profeten Ezekiel siger: Jeg vil give jer et nyt hjerte. Vejen i livet begynder der. I hjertet. Og hjertet er ikke stort, så skal hjertet fylde må vi bevæge os ad den snævre vej. Sid med lukkede øjne og mærke hjertet slå, og tænk over om dit livs bæger er blevet så fyldt at det løber over. Amen 15
16
kor indleder kirkebøn: Gud du almægtige, som bærer Big Bang og den sidste time i dit væsen. Hjælp os med at bære vores liv. Forstærk vores mod så vi tør stå usikkert i kærlighedens afmagt. Overlad os ikke til vores egne systemer og drømme men pust os ind på livets snævre vej. koret Og lad os sammen bede - for dem, der bor i lukkede rum. For dem der fortryder for sent og dem der aldrig fik det sagt. Lad os bede for dem som er på vej og for dem som står mellem fortidens forlis og nye katastrofer. Lad os bede for dem ingen bryder sig om 17
og aldrig husker. Lad os i dag på Store Bededag bede for den amerikanske valgkamp og for Rusland, for Etiopien, Mellemøsten og for dem der ikke har rødbedefarvede pas. Lad os bede for os på fortabelsens vej. Når vi rives rundt af dagens centrifugerende kræfter som frø i en storm. koret Vær hos os. Bær med os. Kom med dit lyse nærvær og din hellige virkelighed og fej os sammen den dag vi bliver til aske så vi kan gå igennem påskemorgenrøden. Det beder vi om i Jesu navn. Amen 18