DEN NY VERDEN 2004:4 Pluk fra DIIS s forskning

DEN NY VERDEN 2004:4 Pluk fra DIIS s forskning 1

Poul Ove Pedersen Et ENRECA-projekt Erfaringer med 10 års forskningssamarbejde mellem forskningsinstitutter i Danmark og Kenya Danida etablerede omkring 1990 ENRECA-programmet (ENhancement of REsearch CApacity) til at fremme af udviklingslandenes forskningskapacitet. Programmet skulle støtte institutionsopbygningen af udviklingslandenes forskningsinstitutter gennem etablering af langsigtede forskningssamarbejder mellem forskningsinstitutter i Danmark og i udviklingslandene. Umiddelbart efter etableringen af ENRECA-programmet startede Center for Udviklingsforskning (CUF) forhandlinger med Institute for Development Studies (IDS) ved Nairobis Universitet om etableringen af et sådant forskningssamarbejdsprojekt finansieret af ENRECA-programmet. Det førte i begyndelsen af 1994, efter nogle års forhandling, til etableringen af et ENRECA-projekt, der nu har været igennem tre faser og formelt afsluttedes ved udgangen af 2004. Artiklen diskuterer resultaterne af og erfaringerne med projektet. Valget af IDS som samarbejdspartner skyldtes, at der op gennem 1970 erne og 1980 erne havde været et betydeligt formelt samarbejde mellem IDS og CUF. Mange danske udviklingsforskere havde gennem tiden fået forskningstilladelse gennem IDS, men der var sjældent tale om noget nært samarbejde, og IDS høstede kun begrænset nytte heraf. Det var derfor en udbredt opfattelse på CUF, at vi skyldte IDS noget. IDS blev oprindeligt etableret af Nairobis universitet i 1965 (få år efter CUF) som et multidisciplinært forskningsinstitut uden egen undervisning og med en forskningsprofi l meget lig CUF s. Det udviklede sig hurtigt til et af de bedste samfundsforskningsinstitutioner i Afrika. Men i slutningen af 1980 erne blev vilkårene for forskningen i Kenya stadig dårligere, universitetets budget skrumpede, og dets ledelse blev mere og mere politiseret. IDS befandt sig derfor i begyndelsen af 1990 erne på et lavpunkt og havde i høj grad brug for støtte. Fordi jeg, da forhandlingerne startede, var leder af det af CUF s forskningsområder, der havde flest forskere i Kenya, blev jeg ansvarlig for samarbejdsprojektet. Det blev derfor hurtigt klart, at den fælles forskning skulle fokusere på de små virksomheders rolle i økonomien, der var mit forskningsområde og samtidig et vigtigt tema i IDS s forskningsprofi l. DEN NY VERDEN 2004:4 Et ENRECA-projekt 107

DEN NY VERDEN 2004:4 Poul Ove Pedersen 108 Udviklingen af små virksomheder og den uformelle sektor, der beskæftiger en stadig stigende del af befolkningen, har også siden 1970 erne været et vigtigt element i Kenyas formelle politik. Holdningen til den uformelle sektor har dog ofte været fordomsfuld og baseret på mangelfuld forståelse af sektoren rolle i samfundet, og chikane fra politiets og de lokale offentlige myndigheders side har hørt til dagens orden. Mange studier har fokuseret på den uformelle sektors muligheder for at skabe arbejdspladser og indkomst for de fattige, mens der har været meget mindre fokus på den rolle, sektoren spiller i økonomien, og som dybest set er en forudsætning for, at den kan udfylde sin sociale funktion. Således har den offentlige politik og mange donorprojekter fortrinsvis fokuseret på de små produktions- og håndværksvirksomheder, skønt to tredjedele af dem i virkeligheden er handelsvirksomheder, der udgør den helt dominerende del af landets detailhandel. Der var derfor stort behov for forskning på området. I 1992 fi k vi en initiativbevilling fra Danida, dels til i januar 1993 at afholde en international konference i Nairobi med temaet Small Enterprises 1 Flexibility and Networking in an African Context og dels til at finansiere de rejser, der var nødvendige for at gennemføre forhandlingerne med IDS om en egentlig ansøgning. Det førte til, at vi i maj 1993 søgte om midler til den første treårsfase, som blev bevilget i begyndelsen af 1994. Projektet skulle støtte udviklingen af forskningskapaciteten på både IDS og CUF ved at finansiere et forskningssamarbejde mellem de to institutter fokuserende på de små og mellemstore virksomheders betydning for Afrikas udvikling og industrialisering og desuden yde institutionel støtte til IDS. Forskningssamarbejdet i fase 1: Små og mellemstore virksomheders betydning for Afrikas udvikling og industrialisering Det umiddelbare mål for forskningssamarbejdet var at forbedre forskningstræning og -muligheder især for de yngre kenyanske forskere inden for fokusområdet, at intensivere den faglige støtte til de yngre forskere gennem peer review og at etablere bredere forskningsnetværk mellem universitetsinstitutterne i Kenya, Østafrika og andre steder. Et vigtigt middel hertil var en lille forskningsfond, der skulle støtte yngre forskeres feltarbejde. Fondens midler blev fordelt i to runder efter en åben indkaldelse af ansøgninger fra forskere ved alle universiteterne i Kenya, Tanzania og Uganda. I alt fik vi 40 ansøgninger. Ansøgerne blev inviteret til at præsentere deres ansøgning på et seminar, hvor de blev kommenteret af resursepersoner fra Nairobis Universitet og diskuteret mellem deltagerne. Derefter blev de bedt om at revidere deres ansøgninger, og på basis af de reviderede ansøgninger udvalgte vi 13 projekter (med 21 forskere), der hver fi k 10-15.000 danske kroner til at gennemføre et feltarbejde og

Negotiating Social Space: Micro Enterprises in East Africa Bogen handler om, hvordan små virksomheder i Østafrika forhandler om livsrum. Små virksomheder opererer ofte på marginale og yderst usikre markeder, som de større virksomheder ikke finder det rentabelt at betjene. De opererer også i et socialt rum med mange bindinger, fx relationerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, relationerne mellem kvindelige virksomhedsejere og deres ægtefæller, familier og bredere sociale omverden, og de små rurale virksomheders samspil med landdistrikternes og landbrugets udvikling. Disse bindinger yder på den ene side en vis garanti mod markedets ustabilitet, men resulterer på den anden side også i krav, der kan være med til at øge ustabiliteten. Derfor er virksomhedsejernes evne til at manøvrere mellem de mange bindinger og forhandle sig til et socialt frirum helt afgørende for de små virksomheders muligheder for at skabe beskæftigelse og indkomst til ejeren og hendes eventuelle ansatte. Projekterne analyserede disse bindinger og hvorledes, de har udviklet sig igennem 1990 erne, hvor karakteren af og vilkårene for de små virksomheder har ændret sig på afgørende vis. Nogle projekter om arbejdsmarkeds relationerne i de små virksomheder viser, at en stigende del af virksomhedsejerne er middelklassefolk med en relativt lang uddannelse og ofte relativt høje indkomster, mens deres ansatte gennemgående har et meget lavt uddannelsesniveau, lave indkomster og dårlige arbejdsvilkår. Dette tyder på, at karriereforløbet fra lærling til arbejder og selvstændig, der ofte forudsættes at eksistere i den uformelle sektor, næppe er realistisk i fremtiden. Mens det ofte antages, at kvinder i den uformelle sektor er ugifte, enker og fraskilte, viser en række projekter om kvindelige virksomhedsejere, at flertallet nu faktisk er gift og ofte med mænd, der er ansat i den formelle sektor. Mens nogle af kvinderne har meget lave indkomster, er der forbløffende mange af de kvinder, der er gift med mænd med beskæftigelse i den formelle sektor, der tjener mere end deres mænd. Det har ført til ændringer i kønsrelationerne. Et studie af kvindelige virksomhedsejere i et slumområde i Nairobi viser således, at gifte kvinder ofte starter deres virksomhed med støtte fra ægtefællen, men at støtten ofte senere bliver trukket tilbage på grund af jalousi eller angst, hvis kvinden får succes med virksomheden. Endelig er der en gruppe af projekter, der påviser en tæt forbindelse mellem de små virksomheder i landdistrikterne og landbrugsudviklingen. Et kenyansk studie af små virksomheder i et område, hvor der dyrkes sukkerrør, viser således en forbindelse mellem virksomhederne og udviklingen af sukkerproduktionen i området; og to studier fra Tanzania viser, hvorledes grupper med traditionel håndværksproduktion (smede og pottemagere) gennem 1990 erne har været i stand til at udvikle og tilpasse deres produktion til at forsyne markedsøkonomien. 109 DEN NY VERDEN 2004:4 Et ENRECA-projekt

DEN NY VERDEN 2004:4 Poul Ove Pedersen 110 skrive en artikel på basis af resultaterne. Blandt de 13 projekter var der et fra Tanzania og et fra Uganda; resten var fra en lang række institutter på fire af Kenyas universiteter. Kun et var fra IDS. Selvom udvælgelsesproceduren var ret omfattende, var den også meget givende for deltagerne. Den skabte et netværk af yngre forskere i Kenya og Østafrika, som IDS senere har haft stor glæde af. Selv ansøgere, der blev vraget, følte at de fi k noget ud af processen, og en del har senere brugt deres ansøgninger som basis for ansøgninger til andre fonde. Ti af de 13 projekter førte til artikler, der sammen med tre artikler skrevet af danske forskere blev publiceret i en bog med titlen Negotiating Social Space: Micro Enterprises in East Africa (Alila & Pedersen 2001). Forskningssamarbejdet i fase 2 og 3: The Kenyan Business System I projektets anden (1999-2001) og tredje fase (et-årig afslutningsfase, 2003-04) blev forskningstemaet ændret til at omfatte ikke bare de små virksomheder, men hele erhvervslivet set i de institutionelle rammer i hvilket, det fungerer. Med henvisning til en teori, der egentlig er udviklet på basis af erfaringerne fra Sydøstasien og Europa, fik det titlen The Business System in Kenya (Whitley 1992; Whitley & Kristensen 1996; Pedersen & McCormick 1999). Baggrunden for dette skift var, at selvom en stor del af forskningen stadig skulle handle om de små virksomheder, så er deres udvikling i høj grad afhængig af udviklingen i de store virksomheder og det socio-politiske og økonomiske system, de opererer i. I kenyansk politik afspejlede det sig sidst i 1990 erne i en fornyet fokus på industrialisering og eksportorientering (Republic of Kenya 1996). Mens man tidligere antog, at industrialiseringsprocessen og den erhvervsstruktur, den resulterer i, er den samme all vegne, så viste business systems-studierne i Asien og Europa, at forskelle i de institutionelle miljøer har ført til store nationale forskelle i erhvervslivets organisering i fx Taiwan og Sydkorea, England og Tyskland. Nøglen til forståelse af disse forskelle er variationen i de økonomiske, politiske og sociokulturelle institutioner, der påvirker den måde, virksomhederne opererer på. Denne sammenhæng mellem de institutionelle rammer og erhvervslivets struktur eksisterer utvivlsomt også i Kenya og andre afrikanske lande. Men hvor den oprindelige business systems-litteratur beskrev økonomisk mere udviklede og integrerede økonomier, hvor der er en tæt sammenhæng mellem institutionerne og erhvervslivets struktur, så er de afrikanske business systemer ofte stærkt fragmenterede og markedet stærkt segmenteret. Mange af forfatterne til den oprindelige business systems-teori synes derfor at være af den opfattelse, at man ikke kan tale om et egentligt business system i de afrikanske lande. Det påviste projektet imidlertid er forkert, fordi fragmenteringen og markeds-

segmenteringen i sig selv i høj grad er et resultat af de institutionelle rammer (Pedersen & McCormick 1999). For at studere disse processor i Kenya var der også i projektets anden og tredje fase sat penge af til en forskningsfond, men nu begrænset til at støtte forskning, der udførtes af IDS s egne forskere. Der blev iværksat en række sektorstudier, der skulle studere samspillet mellem forskellige erhverv (beklædningsindustrien, metalindustrien, forskellige landbrugsindustrielle sektorer (kaffe og te) og forskellige serviceerhverv med fokus på handel og transport) og de institutionelle rammer, de opererer i. Resultatet af denne forskning vil blive offentliggjort i en bog om Kenyas business system. Institutionsopbygning Selvom temaet for forskningssamarbejdet skulle være de små virksomheder, var det dog klart, at institutionsopbygningen ikke kunne begrænses til dette forskningsområde, men måtte omfatte hele IDS og trække på alle resurserne i CUF, der har næsten samme brede forskningsprofi l som IDS. Det var vigtigt af to grunde, dels fordi IDS ikke skulle udvikle sig til et institut for den uformelle sektor, og dels fordi antallet af CUF-forskere, der arbejdede i Kenya, skrumpede hastigt ind fra fem til nul under forhandlingerne om ENRECA-projektet, i hvert fald delvis på grund af den spændte politiske udvikling in Kenya. Resultatet var, at da vi kom i gang med projektet, var jeg stort set den eneste forsker på CUF, der arbejdede i Kenya, og jeg var primært beskæftiget med at færdiggøre et forskningsprojekt i Zimbabwe. Senere har en stor del af min forskning dog været relateret til ENRECA-projektet, og også andre af CUF s forskere har været involveret i samarbejdet med IDS. De to ph.d.-studerende, der blev finansieret af ENRECA-projektet, har således ikke forsket i små virksomheder, men i henholdsvis jordspørgsmålet (Kanyinga 1998) og industrielt vandforbrug i Kenya (Onjala 2002). Karuti Kanyinga har studeret de politiske kampe og konflikter, der har været og er afgørende for adgangen til jord i Kenya, og Joseph Onjala har studeret vandforbruget og spildevandsafledningen i den kenyanske industri, og hvordan de påvirkes af offentlige afgifter og regulering og effektiviteten af disses administration. De læste begge på RUC, på henholdsvis IU og TekSam. En tredje ph.d.-studerende, der skulle have studeret innovation blandt små virksomheder, blev syg af aids og var derfor ikke i stand til at færdiggøre sine studier. Han døde i 2002. Til gengæld har projektet støttet udarbejdelsen af projektansøgninger 2 for de første to ph.d.-studerende, der i 2004 er blevet optaget på IDS s eget ph.d.- program, der blev godkendt af universitetet i 2004. ENRECA-projektet har også støttet IDS s masterprogram, der blev etableret i november 2000, med stipendier for to studerende pr. årgang i de første tre år. DEN NY VERDEN 2004:4 Et ENRECA-projekt 111

DEN NY VERDEN 2004:4 Poul Ove Pedersen Herudover er IDS s forskningkapacitet øget gennem støtte til IDS s bibliotek og computeriseringen af IDS og dets bibliotek, finansiering af en række workshops og konferencer, og støtte til publicering af bøger, IDS Working Papers og et halvårligt IDS Newsletter, der har været meget nyttigt til at skabe kontakt med andre forskningsinstitutter, regeringskontorer, donorer og ngo er. I alt har projektet kostet 7,6 mill. kr. fordelt over 11 år. Udviklingen i IDS s forskningskapacitet Siden vi begyndte at diskutere ENRECA-projektet i begyndelsen af 1990 erne, har IDS utvivlsomt gennemgået en meget positiv udvikling. Det skyldes naturligvis ikke kun ENRECA-projektet, men i høj grad den politiske liberalisering, der har fundet sted i løbet af 1990 erne, og som har påvirket universitetets ledelse positivt. På den anden side er universitetets økonomiske situation stadig dårlig og lønniveauet meget lavt sammenlignet med akademikerlønninger både i den private og andre steder i den offentlige sektor. Samtidig har der været næsten permanent ansættelsesstop, så det kun med store forsinkelser har været muligt at fylde tomme stillinger, der er opstået på grund af jobskift eller dødsfald (to forskere er døde i projektperioden). Det er på den baggrund, ENRECAprojektet har været i stand til at spille en positiv rolle. Ud over selve ENRECA-bevillingen har ENRECA-forskningen gjort det muligt for IDS at tiltrække en række større kontraktforsknings- og forskningstunge konsulentopgaver på erhvervsforskningsområdet. Således var IDS koordinator på et stort fondsfinansieret forskningsprojekt om virksomhedsnetværk i Ghana, Kenya, Tanzania og Zimbabwe; IDS har gennemført et stort forskningsprojekt for den britiske donororganisation om liberalisering af reguleringen af små virksomheder i Kenya; IDS har været netværkskoordinator for et projekt med hollandsk støtte om udviklingen i beklædnings- og skoindustrien i Etiopien, Kenya Sydafrika og Tanzania; og for det kenyanske arbejdsministerium har IDS gennemført en række projekter om uddannelse og beskæftigelse i den uformelle sektor. IDS har også i stigende omfang været i stand til at tiltrække forskning og konsulentopgaver på andre områder, for eksempel har IDS foreløbig forfattet tre årgange af UNDP s Human Development Report for Kenya. På trods af de lave lønninger har IDS også været i stand til at fastholde de fleste af sine forskere. Det gør det sandsynligt, at de fleste af de forbedringer, der er sket på IDS, kan opretholdes når ENRECA-projektet stopper. 112 Støtten til IDS s bibliotek er nok det, der lykkedes dårligst. Støtten til bibliotekets computerisering har for så vidt fungeret udmærket og også

ført til en tiltrængt sanering af den ældste bogmasse, men det er ikke lykkedes at få bogindkøbene sat i system og få biblioteket til at fungere som et forskningsbibliotek. Det skyldes i hvert fald delvis, at selvom biblioteket formelt er IDS s institutbibliotek, så er bibliotikarerne ansat på universitetsbiblioteket, og IDS har derfor ringe kontrol over biblioteket. Efter årtier på smalhals ser universitetsbiblioteket sig selv som et undervisningsbibliotek, der skal håndtere et begrænset udbud af lærebøger i klassesæt, snarere end som et forskningsbibliotek, der skal sørge for ny litteratur. Derfor har biblioteket fået en ny betydning efter etableringen af IDS s masterprogram, men som forskningsbibliotek fungerer det dårligt, dels fordi der ingen anskaffelsespolitik er, og dels fordi mange nye bøger forsvinder fra biblioteket. Nye bøger arkiveres derfor på et kontor i IDS, snarere end i biblioteket, og det er ikke lykkedes at organisere bogindkøbene på en fornuftig måde. IDS har derfor kun været i stand til at udnytte en mindre del af de midler, der har været til rådighed. I en periode forsøgte vi at organisere indkøbene gennem en stor boghandler i Nairobi, men det fungerede ikke, og de fleste bøger er blevet købt af forskerne selv, når de er i Europa eller USA. Der er især to forhold, der har været vigtige for ENRECA-projektets positive indflydelse på IDS s udvikling. For det første har den langsigtede karakter af ENRECA-projektet givet basis for mere teoretiske og grundforskningsprægede aktiviteter, der sjældent er plads til i mere kortvarige konsulent- og kontraktforskningsopgaver, men som ofte er en forudsætning for at få disse opgaver. For det andet har den meget fleksible budgetteringspraksis i ENRECA-administrationen, der har givet mulighed for hyppige budgetrevisioner inden for budgetrammen, gjort det muligt at anvende ENRECA-midlerne til at supplere og komplementere resurser indtjent gennem andre kilder og derved opnå en mere effektiv anvendelse af resurserne. Selvom det er sandsynligt, at forbedringerne i IDS s forskningskapacitet kan opretholdes efter ENRECA-projektets lukning, vil det derfor være vigtigt for IDS at etablere tilsvarende langsigtede samarbejdsaftaler, og det synes at være lykkedes, idet IDS for nylig har indgået en langsigtet samarbejdsaftale med et tysk udviklingsforskningsinstitut. Litteratur Alila, Patrick O. & Poul Ove Pedersen. 2001. Negotiating social space: East African micro enterprises. Trenton N:J: and Asmara: Africa World Press. Kanyinga, Karuti. 1998. The land question in Kenya: struggles, accumulation and changing politics. Roskilde: Roskilde University, International Development Studies. McCormick, Dorothy & Poul Ove Pedersen, eds. 1996. Small enterprises: fl ex- DEN NY VERDEN 2004:4 Et ENRECA-projekt 113

DEN NY VERDEN 2004:4 Poul Ove Pedersen ibility and networking in an African context. Nairobi: Longhorn Kenya. Onjala, Joseph O. 2002. Managing water scarcity in Kenya: industrial response to tariffs and regularory enforcement. Copenhagen: Institute for International Studies. Pedersen, Poul Ove & Dorothy McCormick. 1999. African business systems in a globalising world. The Journal of Modern African Studies 37, 2, 109-135. Republic of Kenya. 1996. Industrial transformation to the year 2020. Sessional Paper No. 2 of 1996. Nairobi. Whitley, R. 1992. Business systems in East Asia. London: Sage. Whitley, R. & P. H. Kristensen. 1996. The changing European firm: limits to convergence. London: Routledge. Noter 1 Et redigeret udvalg af papirerne fra konferencen blev udgivet i McCormick & Pedersen (1996). 2 Geoffrey Njeru skal studere entreprenørskab blandt frugtavlere og mælkeproducenter i Mbeere i det østlige Kenya (Geoffrey Njeru) og Paul Kamau skal studere Kenyas udenrigshandel og WTO. 114

DEN NY VERDEN 2004:4 Et ENRECA-projekt 115

DEN NY VERDEN 2004:4 Poul Ove Pedersen 116