Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg BARSELSVEJLEDNING AUGUST 2003
BARSELSVEJLEDNING August 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 4, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail: Schultz@schultz.dk Hjemmeside: www.schultz.dk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Telefon 33 92 40 49 Omslag og tryk: Nordsjællands Trykcenter ApS Oplag: 4.500 Pris: 75 kr. inkl. moms ISBN: 87-7956-110-1 Elektronisk publikation: Produktion: Nordsjællands Trykcenter ApS ISBN: 87-7956-112-8 Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside: www.perst.dk CFU s hjemmeside: www.cfu-net.dk
Indholdsfortegnelse Indledning... 7 1. Lovgivning... 9 1.1. Ligebehandlingsloven og dagpengeloven...9 1.1.1. Før fødslen (graviditetsorlov)...10 1.1.2. Efter fødslen...11 1.1.2.1. Perioden indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov og fædreorlov)...11 1.1.2.2. Perioden efter den 14. uge efter fødslen (forældreorlov)...12 1.1.2.3. Udskydelse af orlov...13 1.1.2.4. Delvis genoptagelse af arbejdet under orlov...15 1.1.3. Adoption...17 1.1.3.1. Perioden indtil 14 uger efter modtagelsen...17 1.1.3.2. Perioden efter den 14. uge efter modtagelsen...17 1.1.4. Varslingsregler barsel...18 1.1.5. Anciennitet, afsked mv....19 1.1.5.1. Anciennitet...19 1.1.5.2. Afsked mv....19 1.2. Loven om børnepasningsorlov...20 1.3. Overgangsregler...20 1.4. Funktionærloven...21 2. Statens barselsaftale i hovedtræk...23 2.1. Personkredsen...23 2.2. Lønretten...24 2.3. Fleksibiliteten...24 2.4. Adoption...25 2.5. Omsorgsdage...26 2.6. Pensionsretten...27 3. Graviditet og barsel...29 3.1. Orlov med løn...30 3.1.1. Orlov moderen (før fødslen)...30 3.1.1.1. Graviditetsundersøgelser mv....30 3.1.1.2. Graviditetsgener...30 3.1.1.3. Graviditetsorlov...30 3.1.2. Orlov moderen (efter fødslen)...31 3.1.2.1. Barselsorlov...31 3.1.2.2. Forældreorlov...31 3.1.3. Orlov faderen...33 3.1.3.1. Fædreorlov...33 3.1.3.2. Forældreorlov...33
3.1.3.3. Særlig orlov til faderen...33 3.1.4. Eksempler på fordeling af orlov med løn...34 3.2. Orlov uden løn...36 3.2.1. Moderen og faderen (forældreorlov)...36 3.3. Udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden...37 3.3.1. Udskydelse af orlov...37 3.3.2. Delvis genoptagelse af arbejdet under orlov...39 3.4. Varslingsregler...41 3.5. Beregning af løn...42 3.6. Anciennitet...42 3.7. Pension...43 3.8. Ferie og særlige feriedage...47 3.8.1. Optjening af ferie...47 3.8.1.1. Lønnet orlov...47 3.8.1.2. Ulønnet orlov...47 3.8.2. Afvikling af ferie...48 3.8.2.1. Situationer med feriehindring...49 3.8.2.2. Situationer uden feriehindring...49 3.8.3. Overførsel af ferie og særlige feriedage...50 3.9. Sygdom...51 4. Adoption...53 4.1. Orlov med løn...53 4.1.1. Orlov før modtagelsen af barnet (udrejse til og ophold i afgiverlandet)...53 4.1.2. Orlov efter modtagelsen af barnet de første 14 uger...54 4.1.3. Orlov efter modtagelsen af barnet uge 15 og fremefter (forældreorlov)...55 4.1.4. Særlig orlov til den mandlige adoptant...56 4.2. Orlov uden løn...56 4.2.1. Efter modtagelsen af barnet (forældreorlov)...56 4.3. Udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden...57 4.3.1. Udskydelse af orlov...57 4.3.2. Delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden...57 4.4. Varslingsregler...58 4.5. Beregning af løn...59 4.6. Anciennitet...59 4.7. Pension...59 4.8. Ferie og særlige feriedage...59 4.9. Sygdom...59
5. Omsorgsdage...61 5.1. Generelle regler...61 5.2. Omsorgsdage i tilknytning til orlov efter barselsaftalen...63 5.2.1. Afholdelse før fødslen/modtagelsen...63 5.2.1.1. Moderen...63 5.2.1.2. Faderen og adoptanter...63 5.2.2. Afholdelse efter fødslen/modtagelsen...63 5.3. Omsorgsdage uden tilknytning til orlov efter barselsaftalen...64 6. Dokumentation og refusion...65 6.1. Den ansattes dagpengeret og refusionsadgang for arbejdsgiveren.65 6.1.1. Flere arbejdsgivere...66 6.1.2. Beskæftigelse før fødslen...66 6.1.3. Udstrakt orlov med nedsatte dagpenge...66 6.1.4. Dokumentation...67 6.2. Anmeldelse af refusionskrav...67 6.2.1. Særligt om graviditetsbetinget fravær før 4 uger før forventet fødsel...68 6.2.2. Procedure ved anmeldelse af fravær og refusionskrav...68 6.3. Barselsfonden...69 7. Særlige forhold...71 7.1. Behandling for barnløshed...71 7.2. Arbejdsmiljø...71 7.3. Sygeligt forløbende graviditet mv....72 7.4. Abort...73 7.5. Dødfødsel, barnets død eller bortadoption...73 7.6. Barnets hospitalsindlæggelse...74 7.6.1. Arbejdet genoptages ikke under barnets indlæggelse...74 7.6.2. Arbejdet genoptages under barnets indlæggelse...75 7.7. Sygdom i orlovsperioden...75 7.8. Moderens sygdom/død i de første 14 uger efter fødslen...76 7.9. Moderens sygdom efter orloven...76 7.10. Undervisning...77 7.11. Helligdage og lign....77 7.12. Stedbarnsadoption...77 7.13. Tjenestefrihed...77 7.14. Bopæl i udlandet...78 8. Ansatte med særlige ansættelsesvilkår...79 8.1. Tidsbegrænset ansættelse...79 8.2. Timelønnede...79 8.3. Elever...80 8.4. Ph.d.-stipendiater...80 8.5. Ansatte under socialt kapitel...80 8.6. Statsansatte på Færøerne...80
8.7. Udstationering/tjeneste i udlandet, herunder Grønland...81 9. Børnepasningsorlov...83 9.1. Retsbaseret børnepasningsorlov...83 9.2. Aftalebaseret børnepasningsorlov...84 9.3. Udsættelse...84 9.4. Anciennitet...84 9.5. Pensionsret...85 9.6. Afsked...85 9.7. Afbrydelse af orlov...85 9.8. Ferie...86 Bilag 1. Barselsaftalen...87 Bilag 2. Ændring til barselsaftalen... 111 Bilag 3. Orienteringsbreve... 117 a) moderen... 117 b) faderen... 120 c) adoptivforældre... 123 Bilag 4. Varselsbreve... 127 a) varsling af graviditetsorlov... 127 b) varsling af fædreorlov... 128 c) varsling af fædreorlov i 14 ugers perioden... 129 d) varsling af barsels- og forældreorlov... 130 e) varsling af forældreorlov samt særlig fædreorlov... 132 f) varsling af orlov i forbindelse med adoption... 134 g) varsling af særlig fædreorlov... 136 h) varsling af udskudt orlov... 137 Bilag 5.a + b) Erklæringer til brug for betaling af løn under orlov... 139 Bilag 6. Ligebehandlingsloven... 141 Bilag 7. Dagpengeloven... 147 Bilag 8. Dagpengebekendtgørelsen med ændringer... 161 Stikordsregister... 187
INDLEDNING Indledning Ved en ændring af ligebehandlings- og dagpengelovgivningen er der indført en længere og mere fleksibel barsels- og adoptionsorlov. Med udgangspunkt i den nye lovgivning samt resultatet af overenskomstforhandlingerne i 2002 har Finansministeriet og centralorganisationerne revideret statens barselsaftale, jf. aftale af 26. februar 2003 samt tillægsaftale af 26. juni 2003. Denne vejledning er udarbejdet som en hjælp ved anvendelsen af barselsaftalen. Da aftalen i vidt omfang bygger på bestemmelser i ligebehandlings- og dagpengelovgivningen, behandles disse også i vejledningen, ligesom andre regler, f.eks. om ferie, inddrages, hvor det er relevant. Finansministeriet og centralorganisationerne har med vejledningen ønsket dels at give et overblik over området, dels bl.a. ved konkrete eksempler at give svar på de mange forskelligartede og detaljerede spørgsmål, som de ændrede regler har givet anledning til. Visse emner forudsætter imidlertid en udfyldende fortolkning af lovgivningen, og parterne vil derfor supplere denne vejledning på hjemmesider mv., når der foreligger sådanne yderligere fortolkningsbidrag. Vejledningen er opbygget således, at der først gives en kortfattet orientering om den relevante lovgivning (kap. 1) og dernæst en gennemgang af barselsaftalen i hovedtræk (kap. 2). Herefter gives en samlet fremstilling af de regler, der efter lovgivningen og barselsaftalen mv. gælder i henholdsvis en normal barselssituation og en normal adoptionssituation (kap. 3 og 4). Omsorgsdage omtales særskilt (kap. 5). 7
BARSELSVEJLEDNING 2003 I tilknytning hertil behandles spørgsmål om dokumentationskrav og arbejdsgiverens refusionsadgang (kap. 6). Dernæst gennemgås en række særlige forhold, der kan optræde i forbindelse med barsel eller adoption (kap. 7), samt ansatte med særlige ansættelsesvilkår (kap. 8). Afslutningsvis beskrives reglerne om børnepasningsorlov, der fortsat kan være relevante for forældre, der har holdt orlov efter de gamle barselsregler (kap. 9). 8
KAPITEL 1 Kapitel 1 Lovgivningen I dette kapitel foretages en overordnet gennemgang af den lovgivning, der regulerer de ansattes forhold i forbindelse med graviditet, barsel, adoption og børnepasningsorlov, herunder en kort omtale af funktionærlovens barselsregler. For yderligere oplysninger om lovgivningen henvises til: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: www.bm.dk Arbejdsdirektoratets hjemmeside: www.adir.dk, der bl.a. indeholder o Vejledning om barselorlov og barseldagpenge o Vejledning om barsel og ferie Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: www.ams.dk 1.1. Ligebehandlingsloven og dagpengeloven Ligebehandlingsloven og dagpengeloven er de to regelsæt, der regulerer en ansats rettigheder og pligter i relation til fravær og dagpenge mv. i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. Lovgivningen blev ændret med Beskæftigelsesministeriets lov nr. 141 af 25. marts 2002. Som opfølgning på ændringsloven blev bekendt-gørelsen om dagpenge ved sygdom eller fødsel revideret ved ændringsbekendtgørelse nr. 154 af 19. marts 2002 og nr. 99 af 7. februar 2003 Der henvises til bilag 8. I ligebehandlingsloven (lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002) findes reglerne om fravær, varsling, anciennitet og bevisbyrde i forbindelse med afsked. Loven regulerer forholdet mellem den ansatte og arbejdsgiveren og medfører en individuel ret til fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. Der henvises til bilag 6 9
BARSELSVEJLEDNING 2003 I dagpengeloven (lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 med senere ændringer) med tilhørende bekendtgørelser findes reglerne om dagpenge og dagpengerefusion mv. i forbindelse med graviditet, barsel og adoption. Loven regulerer forholdet mellem den ansatte og de dagpengeudbetalende myndigheder. Der henvises til bilag 7. Indtil 14 uger efter barnets fødsel/modtagelse svarer dagpengeretten til faderens og moderens individuelle fraværsret. Herefter har forældrene en fælles ret til dagpenge. I det følgende gennemgås de to regelsæt i sammenhæng. Der opereres ved gennemgangen med følgende begreber: Graviditetsorlov: 4 uger før fødslen til moderen Barselsorlov: 14 uger efter fødslen til moderen Fædreorlov: 2 uger inden for de første 14 uger efter fødslen til faderen Forældreorlov: 32 uger efter den 14. uge efter fødslen til hver af forældrene (kan forlænges til enten 40 eller 46 uger) Forældrene har således efter lovgivningen tilsammen ret til fravær i maksimalt 112 uger (4 ugers graviditetsorlov, 14 ugers barselsorlov, 2 ugers fædreorlov og 92 ugers forældreorlov). Herunder har forældrene tilsammen ret til fulde dagpenge i maksimalt 52 uger, (4 ugers graviditetsorlov, 14 ugers barselsorlov, 2 ugers fædreorlov og 32 ugers forældreorlov). 1.1.1. Før fødslen (graviditetsorlov) De nye regler ændrer ikke moderens ret til fravær og dagpenge før fødslen. 10
KAPITEL 1 Hun har således, medmindre særlige forhold gør sig gældende (jf. kap. 7), efter lovgivningen ret til graviditetsorlov med dagpenge 4 uger før forventet fødsel. Moderen skal senest 3 måneder før det forventede fødselstidspunkt underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for den forventede fødsel, og i hvilket omfang hun vil holde graviditetsorlov. 1.1.2. Efter fødslen 1.1.2.1. Perioden indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov og fædreorlov) Moderen har som hidtil pligt til at holde orlov i de første 2 uger efter fødslen og ret til orlov i de følgende 12 uger. En mor, der vil udnytte sin ret til barselsorlov efter de 2 første uger efter fødslen, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet. Moderen har ret til uden varsel at vende tilbage til arbejdet, når de 2 første uger er gået, men det vil være naturligt, at hun i givet fald orienterer sin arbejdsgiver herom tidligst muligt. Faderen har som hidtil ret til at holde indtil 2 ugers fædreorlov i tilknytning til fødslen eller barnets hjemkomst. Efter aftale med arbejdsgiveren kan fædreorloven i stedet placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Fædreorloven skal holdes i sammenhæng og kan således ikke opdeles i flere perioder, men arbejdet kan efter aftale genoptages delvis med tilsvarende forlængelse af orlovsperioden. Faderen har ret til at fremrykke forældreorlov, således at denne holdes samtidig med, at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov, jf. pkt. 1.1.2.2. Forældrene kan dermed være fraværende samtidig i perioden. Der gælder ikke noget varsel for eventuel fremrykket forældreorlov for så vidt angår de første 8 uger efter fødslen, men det vil være naturligt, at den pågældende orienterer sin arbejdsgiver tidligst muligt. 11
BARSELSVEJLEDNING 2003 En far, der vil udnytte sin fædreorlov, skal senest 4 uger før underrette arbejdsgiveren om det forventede tidspunkt for orlovens begyndelse og om længden heraf, medmindre andet aftales. 1.1.2.2. Perioden efter den 14. uge efter fødslen (forældreorlov) De nye regler medfører væsentlige ændringer i forældrenes adgang til orlov og dagpenge efter den 14. uge efter fødslen: Retten til orlov er blevet forlænget fra de tidligere 10 uger til moderen og faderen tilsammen, således at hver af forældrene nu har 32 ugers orlov. Begge forældre har ret til at udstrække de 32 ugers orlov til enten 40 eller 46 uger. Hvis den ene af forældrene vælger at udstrække sin orlovsret, udstrækkes den andens orlovsret automatisk tilsvarende. Begge forældre skal, i det omfang de ønsker at udnytte en udstrakt orlov, varsle dette over for deres respektive arbejdsgivere inden 8 uger efter fødslen. Forældrenes samlede ret til dagpenge er forøget fra 10 til 32 uger. Dagpengene kan ligesom orlovsretten udstrækkes til enten 40 eller 46 uger, men uden at det samlede dagpengebeløb dermed forøges. En udstrækning af perioden medfører derfor, at det ugentlige dagpengebeløb i den resterende del af dagpengeperioden nedsættes forholdsmæssigt, således at der i hele perioden kun ydes et beløb svarende til fulde dagpenge i 32 uger. Faderens ret til orlov med dagpenge i uge 25 og 26 efter fødslen (den udvidede fædreorlov) er bortfaldet 1. Forældrene kan holde forældreorlov samtidig, forskudt eller i forlængelse af hinanden. Forældrene kan endvidere holde orlov på skift, herunder ifølge Beskæftigelsesministeriet orlov på enkeltdage. 1 Faderens særlige ret til løn i 2 orlovsuger efter barselsaftalen er omtalt i pkt. 3.1.3.3. 12
KAPITEL 1 Faderen har ret til at fremrykke sin forældreorlov eller dele heraf, således at den holdes samtidig med, at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov. Forældrene har mulighed for at genoptage arbejdet delvis med eller uden forlængelse af orloven. Forældrene kan og har i et vist omfang ret til at udskyde en del af orloven. En ansat, der ønsker at udnytte sin ret til forældreorlov i hele eller en del af perioden på 32 uger (eventuelt forlænget til 40 eller 46 uger), skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf. Dette gælder også for en far, der ønsker at holde en del af de 32 uger inden for de første 14 uger efter barnets fødsel. Lovgivningen fastsætter således ingen varslingsregler for en far, der vil holde forældreorlov allerede inden for de første 8 uger efter fødslen, men det vil være naturligt, at den pågældende orienterer sin arbejdsgiver tidligst muligt. 1.1.2.3. Udskydelse af orlov Generelt Det er kun de 32 ugers forældreorlov, som kan udskydes. Udskydelse forudsætter desuden, at forældrene ikke har valgt at udstrække de 32 uger til 40 eller 46 uger. Retsbaseret udskydelse Den ene af forældrene har ret til at udskyde mindst 8 og højst 13 uger af 32- ugers-perioden (forældreorloven) til afholdelse på et senere tidspunkt. Den udskudte orlov skal holdes i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. 13
BARSELSVEJLEDNING 2003 En ansat, der vil udnytte sin ret til at udskyde orlov, skal inden 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om det antal uger, der udskydes. Det anbefales, at beslutningen om udskydelse dokumenteres ved en skriftlig erklæring. Den ansatte skal endvidere underrette arbejdsgiveren med 16 ugers varsel om, hvornår den udskudte orlov holdes. Retten til at holde den udskudte orlov bevares, hvis den ansatte overgår til en ny arbejdsgiver. I en retsbaseret udskudt orlovsperiode kan en ansat ikke genoptage arbejdet delvis med tilsvarende forlængelse af orloven efter dagpengelovens 13, stk. 3. Delvis genoptagelse kan kun ske efter dagpengelovens 16a dvs. uden forlængelse af orloven, jf. pkt. 1.1.2.4. Hvis afholdelse af den udskudte orlov endnu ikke er påbegyndt, vil den ansatte dog efter aftale med arbejdsgiveren kunne ændre en retsbaseret udskudt orlov til en aftalebaseret udskudt orlov og dermed få mulighed for at aftale delvis genoptagelse med forlængelse, jf. nedenfor. Hvis en ansat er begyndt at holde en retsbaseret udskudt orlov, kan den pågældende ikke udskyde orloven yderligere. Aftalebaseret udskydelse Begge forældre har desuden mulighed for evt. i kombination med den enes retsbaserede udskydelse af orlov at indgå aftale med deres arbejdsgiver om at udskyde hele eller dele af de 32 ugers forældreorlov til senere evt. drypvis afholdelse. Længden af en aftalebaseret udskudt orlov kan være såvel mindre end 8 uger som mere end 13 uger. Det er dog fortsat en betingelse, at den udskudte orlov holdes, inden barnet fylder 9 år. Da udskydelsen baserer sig på aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren, skal også afviklingstidspunktet fastlægges efter aftale, og der er derfor ikke i lovgivningen fastsat en varslingsfrist. I forbindelse med jobskifte kan ikke afholdt orlov kun medtages i det nye ansættelsesforhold, hvis der indgås aftale med den nye arbejdsgiver herom. I modsat fald står orlovsretten og venter og kan genoplives, hvis der i forbindelse med et senere jobskifte indgås aftale med arbejdsgiveren. 14
KAPITEL 1 Indgås der ikke en ny aftale, inden barnet fylder 9 år, mistes retten til at holde den udskudte orlov. Hvis en ansat indgår en samlet aftale med arbejdsgiveren om at udskyde sin orlov herunder de 8-13 uger, som den pågældende havde ret til at udskyde betragtes hele udskydelsen som aftalebaseret. Det betyder, jf. ovenfor, at den ansatte i forbindelse med et evt. jobskifte kun bevarer retten til at holde den udskudte orlov (herunder den del, der kunne have været retsbaseret) i det omfang, der indgås aftale herom med den nye arbejdsgiver. Hvis den ansatte i den situation ønsker at bevare retten til udskudt orlov i tilfælde af et senere jobskifte, skal udskydelsen opdeles i 2 faser: Den pågældende meddeler inden 8 uger efter fødslen arbejdsgiveren, at indtil 13 uger af orlovsperioden udskydes. Som supplement hertil indgår den ansatte en aftale med arbejdsgiveren om at udskyde yderligere et antal uger. I en aftalebaseret udskudt orlovsperiode kan en ansat efter aftale genoptage arbejdet delvis med en tilsvarende forlængelse af orloven, jf. pkt. 1.1.2.4. 1.1.2.4. Delvis genoptagelse af arbejdet under orlov Barselslovgivningen indeholder to modeller for delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden: A) Orloven forlænges, jf. dagpengelovens 13, stk. 3, og ligebehandlingslovens 7 a, stk. 2. B) Orloven forlænges ikke, jf. dagpengelovens 16 a, stk. 1, og ligebehandlingslovens 7 a, stk. 1. Ad A. Genoptagelse med forlængelse af orloven En ansat kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvis i såvel 14-ugers som 32-ugers-perioden med den følge, at dagpengeperioden 15
BARSELSVEJLEDNING 2003 forlænges med den tid, arbejdet genoptages. Dette gælder således også for fædreorloven. Der er ikke nogen øvre grænse for beskæftigelsens omfang; der skal blot være tale om en beskæftigelsesgrad, som er lavere end den ansattes arbejdstid før orloven. Hvis den ansatte skifter arbejdsgiver, kan den pågældende kun fortsætte med den delvise genoptagelse af arbejdet, hvis der indgås aftale herom med den nye arbejdsgiver. Delvis genoptagelse af arbejdet med en tilsvarende forlængelse af orlovsperioden forudsætter, at forældrene ikke har valgt at udstrække forældreorloven fra 32 til 40 eller 46 uger. Delvis genoptagelse af arbejdet kan også ske i orlovsperioder, der efter aftale med arbejdsgiveren er udskudt. Under en retsbaseret udskudt orlovsperiode kan en ansat derimod ikke genoptage arbejdet delvis med forlængelse af orloven. Hvis den ansatte ønsker at genoptage arbejdet med forlængelse, er det derfor en forudsætning, at den pågældende indgår aftale med arbejdsgiveren om, at den retsbaserede udskydelse ændres til en aftalebaseret udskydelse, jf. pkt. 1.1.2.3. Ad B. Genoptagelse uden forlængelse af orloven En fuldtidsansat kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet i såvel 14-ugers som 32-ugers-perioden med op til 29½ time om ugen. Retten til fravær og dagpenge bortfalder for de timer, hvor arbejdet er genoptaget. Orlovsperioden forlænges således ikke. Deltidsansatte kan tilsvarende efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet med et timetal, der højst kan udgøre 29,5/37 af den pågældendes normale ugentlige arbejdstid. Genoptagelse af arbejdet efter denne bestemmelse kan være relevant under afvikling af retsbaseret udskudt orlov, eller hvis den ansatte har udstrakt orlovs- og dagpengeretten fra 32 uger til 40 eller 46 uger, da den 16
KAPITEL 1 under A) omtalte model (genoptagelse med forlængelse) ikke kan anvendes i disse situationer. 1.1.3. Adoption Når bortses fra den biologiske mors adgang til graviditetsorlov, er retten til orlov og dagpenge den samme ved adoption som ved fødsel, dog med den forskel, at de 14 uger efter modtagelsen ikke er forbeholdt den ene af forældrene. Som hidtil er det dog en forudsætning, at adoptionsmyndighederne bestemmer, at den ene eller begge adoptanter i en periode skal være i hjemmet. 1.1.3.1. Perioden indtil 14 uger efter modtagelsen I de første 14 uger efter modtagelsen af barnet har forældrene en ad gangen ret til fravær og dagpenge. I 2 sammenhængende uger (svarende til fædreorloven) kan forældrene dog holde orlov samtidig. Svarende til, hvad der gælder for biologiske forældre, har adoptanter desuden ret til at fremrykke dele af forældreorloven til perioden indtil 14 uger efter modtagelsen. Forældrene kan således holde orlov samtidig i hele 14-ugers-perioden. Adoptanter skal varsle orlov efter de samme regler, som gælder for biologiske forældre. Fristerne regnes fra barnets modtagelse. 1.1.3.2. Perioden efter den 14. uge efter modtagelsen I overensstemmelse med, hvad der gælder for biologiske forældre, har hver af adoptanterne en individuel ret til forældreorlov i 32 uger, der kan udstrækkes til 40 eller 46 uger, og de har tilsammen ret til fulde dagpenge i 32 uger, der kan udstrækkes til 40 eller 46 uger, men således at dagpengebeløbet pr. uge nedsættes forholdsmæssigt. Vedrørende adgang til at udskyde orlov og genoptage arbejdet delvist under orloven gælder det samme som for biologiske forældre. Der henvises til pkt. 1.1.2.3. og 1.1.2.4. 17
BARSELSVEJLEDNING 2003 1.1.4. Varslingsregler - barsel Hvem? Hvad? Hvornår? Moderen Tidspunktet for graviditets- 3 måneder før forventet orlovens start fødsel Moderen Tidspunktet for evt. genoptagelse af arbejdet inden for de første 14 uger efter fødslen (efter de pligtmæssige 2 uger) Inden 8 uger efter fødslen Faderen Tidspunktet for de indtil 2 ugers fædreorlov efter fødslen/barnets hjemkomst 4 uger før orlovens forventede start Moderen og/eller faderen Moderen eller faderen Moderen eller faderen Moderen og/eller faderen Den tidsmæssige placering af den eller de dele af forældreorloven, som ønskes udnyttet Udnyttelse af retten til at udskyde forældreorlov Den tidsmæssige placering af udskudt forældreorlov (den retsbaserede del) Den tidsmæssige placering af udskudt forældreorlov (den aftalebaserede del) Inden 8 uger efter fødslen Inden 8 uger efter fødslen 16 uger før orlovens start Intet varsel aftales med arbejdsgiveren Hvis en ansat (uden at der er tale om udskydelse af orlov) opsplitter sin forældreorlov i flere dele, fordi forældrene skiftes til at holde orlov, skal den pågældende give meddelelse om placeringen af samtlige orlovsperioder inden 8 uger efter fødslen. Den ansatte har ret til at ændre en allerede varslet orlov, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af den oprindelige varslingsfrist. 18
KAPITEL 1 Efter varslingsfristens udløb har en ansat kun ret til at ændre orloven, hvis der indtræffer helt særlige omstændigheder, som gør det urimeligt at fastholde den varslede orlov. En sådan omstændighed kan f.eks. være sygdom, som medfører, at den ansatte ikke kan passe barnet. Manglende institutionsplads medfører derimod ikke, at den ansatte kan kræve orloven ændret. 1.1.5. Anciennitet, afsked mv. 1.1.5.1. Anciennitet Den tid, hvor en ansat er fraværende på grund af graviditet, barsel eller adoption, indgår i henhold til ligebehandlingslovens 8 ved beregningen af anciennitet i ansættelsesforholdet. Dette gælder dog ikke i relation til pension. 1.1.5.2. Afsked mv. En arbejdsgiver må ikke afskedige en ansat, fordi den pågældende har fremsat krav om at udnytte retten til fravær eller er/har været fraværende på grund af graviditet, barsel eller adoption. Hvis afskedigelsen finder sted under graviditet og orlov eller inden for varslingsperioden på 16 uger i forbindelse med afholdelse af en retsbaseret udskudt orlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold. Dette gælder i relation til såvel biologiske forældre som adoptanter. En ansat kan således godt afskediges i en orlovsperiode som følge af f.eks. arbejds- eller bevillingsmangel, men arbejdsgiveren må i givet fald kunne godtgøre, at afskedigelsen ikke har forbindelse med graviditet, barsel eller adoption. Efter retspraksis kræves der ganske meget for at løfte denne bevisbyrde. Hvis det fastslås, at en ansat er afskediget på grund af graviditet, barsel eller adoption, kan afskedigelsen underkendes, eller arbejdsgiveren kan blive dømt til at betale en godtgørelse, der kan udgøre op til 78 ugers løn. 19
BARSELSVEJLEDNING 2003 1.2. Loven om børnepasningsorlov Lov om børnepasningsorlov (lov nr. 402 af 31. maj 2000 med senere ændringer) er ophævet med virkning fra den 1. juni 2011. Loven finder fortsat anvendelse for forældre til børn, der er født/modtaget inden den 1. januar 2002. Tilsvarende gælder for forældre til børn, der er født/modtaget i overgangsperioden fra den 1. januar til og med den 26. marts 2002, medmindre forældrene har valgt at følge de nye barselsregler. Loven gælder ikke for forældre til børn, der er født/modtaget efter den 26. marts 2002. Reglerne om børnepasningsorlov, der ikke indholdsmæssigt er ændret, omtales i hovedtræk i kap. 9. 1.3. Overgangsregler De nye barselsregler trådte i kraft den 27. marts 2002, men har virkning fra den 1. januar 2002. Der er derfor i ændringsloven (lov nr. 141 af 25. marts 2002) fastsat overgangsbestemmelser for de forældre, der har fået børn eller modtaget adoptivbørn i perioden fra den 1. januar 2002 til og med den 26. marts 2002 (overgangsperioden). Det følger heraf at forældre til børn, der er født eller modtaget før den 1. januar 2002, fortsat er omfattet af de hidtil gældende regler om barselsog adoptionsorlov, dagpenge og børnepasningsorlov at forældre til børn, der er født eller modtaget i overgangsperioden fra den 1. januar 2002 til og med den 26. marts 2002, som udgangspunkt er omfattet af de hidtil gældende regler, men kunne vælge at overgå til de nye regler (valget, der gjaldt for begge forældre, skulle være truffet inden den 1. juni 2002) at forældre til børn, der er født eller modtaget den 27. marts 2002 eller senere, er omfattet af de nye regler. 20
KAPITEL 1 Forældre, der automatisk er omfattet af de nye regler, eller som, jf. ovenfor, har valgt at følge disse, kan ikke holde børnepasningsorlov. Eventuel børnepasningsorlov til et eller flere ældre børn, der har været omfattet af de hidtidige barselsregler, bliver ikke berørt af de nye regler. Denne orlov vil derfor fortsat kunne udnyttes, uanset at forældrene i relation til det nye barn er omfattet af de nye barselsregler. For nærmere oplysninger henvises til Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: www.ams.dk. 1.4. Funktionærloven Lovgivningen regulerer som udgangspunkt ikke en ansats lønvilkår under orlov i forbindelse med barsel og adoption. En undtagelse herfra er dog funktionærloven (lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002 med senere ændringer), som giver kvindelige funktionærer ret til fravær med halv løn i perioden fra 4 uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Hvis en kvindelig funktionær opsiges inden barselsorlovens påbegyndelse eller i perioden indtil 14 uger efter fødslen, har den pågældende tillige ret til fuld løn i opsigelsesperioden. Hvis funktionæren bliver afskediget i 14-ugersperioden, har hun ret til fuld løn fra orlovens begyndelse, dvs. med tilbagevirkende kraft. Funktionærloven indeholder ingen regler om ret til løn under orlov til fædre eller adoptanter. Efter funktionærloven skal en gravid kvinde senest 3 måneder før forventet fødsel give arbejdsgiveren oplysning om, hvornår hun regner med at begynde på sin orlov. 21
KAPITEL 2 Kapitel 2 Statens barselsaftale i hovedtræk 2.1. Personkredsen I forbindelse med indførelsen af en mere fleksibel barselsorlov i dagpengeloven og ligebehandlingsloven har Finansministeriet og centralorganisationerne (CFU) med virkning fra 1. august 2002 indgået en ny barselsaftale, der er tilpasset den nye lovgivning. Som hidtil bygger aftalen på lovgivningens regler, men supplerer disse på visse punkter specielt for så vidt angår ret til løn. Der henvises til bilag 1 og 2. Aftalen omfatter som hidtil såvel tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte som overenskomstansatte omfattet af centralorganisationernes forhandlingsret. Ansatte, der er ansat i henhold til aftaler/overenskomster uden for CFUområdet eller i henhold til bekendtgørelser, regulativer eller lignende, kan via henvisning til aftalen eller selvstændige bestemmelser have tilsvarende rettigheder. Der henvises til de pågældende overenskomster, regulativer mv. Aftalen omfatter alle ansatte, der har ret til fuld eller delvis løn under sygdom. Ansatte, der ikke har ret til løn under sygdom, er først omfattet af aftalen efter sammenlagt 1 års beskæftigelse inden for det pågældende ministerområde. Dette gælder f.eks. for visse timelønnede ansatte. I karenstiden er sådanne ansatte alene omfattet af ligebehandlingslovens og dagpengelovens regler. 23
BARSELSVEJLEDNING 2003 Den nye aftale, hvis hovedelementer oplistes i det følgende, finder anvendelse på ansatte, der er omfattet af de nye barselsregler i dagpengeloven og ligebehandlingsloven. 2.2. Lønretten Som noget nyt er der indført en særlig ret til lønnet orlov i forbindelse med modtagelse af et adoptivbarn i udlandet. Der henvises til pkt. 2.4. Herudover indebærer den nye aftale ingen ændring i antallet af uger, hvori forældre har ret til løn under barsels- og adoptionsorlov. Moderen har således fortsat ret til lønnet graviditetsorlov i op til 6 uger (8 uger, hvis der anvendes omsorgsdage) før fødslen og lønnet barselsorlov i op til 14 uger efter fødslen, og faderen har inden for de første 14 uger efter fødslen ret til lønnet fædreorlov i op til 2 sammenhængende uger. Herudover giver aftalen som hidtil forældrene en særlig ret til lønnet forældreorlov i op til 10 uger tilsammen. Hvis kun den ene af forældrene er omfattet af barselsaftalen, har vedkommende ret til 10 ugers forældreorlov med løn. Dette gælder, uanset om den anden af forældrene holder lønnet orlov efter andre regler. Hvis begge forældre er omfattet af barselsaftalen, vil deres ret til lønnet forældreorlov afhænge af, hvordan de deler orloven mellem sig. Endelig har faderen som hidtil ret til løn i yderligere 2 sammenhængende uger. Denne ret er dog ikke længere knyttet til 25. og 26. uge efter fødslen, men kan placeres frit inden for de første 46 uger efter fødslen. Det er i samme omfang som tidligere en betingelse for lønretten, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. 2.3. Fleksibiliteten I overensstemmelse med de ændrede regler i ligebehandlingsloven og dagpengeloven er der indført en væsentlig større fleksibilitet i afviklingen af de lønnede orlovsuger efter fødslen/modtagelsen. Således vil en mor efter de nye regler kunne genoptage arbejdet delvis inden for de første 14 uger efter fødslen (bortset fra de første 2 uger) med 24
KAPITEL 2 den følge, at den lønnede orlov forlænges svarende til den tid, arbejdet er genoptaget. Tilsvarende vil den lønnede forældreorlov kunne forlænges i forbindelse med delvis genoptagelse af arbejdet, og orloven vil herudover kunne udskydes helt eller delvis til senere brug. Forældrene vil yderligere kunne holde lønnet forældreorlov samtidig, og faderen kan vælge at fremrykke hele eller en del af den lønnede forældreorlov til afvikling inden for moderens 14-ugers barselsorlovsperiode. En af forældrene vil kunne placere de 10 uger med løn eller dele heraf efter den 24. uge efter fødslen/modtagelsen, hvis den anden af forældrene holder lønnet eller ulønnet orlov i perioden fra den 15. til den 24. uge efter fødslen/modtagelsen eller i dele heraf. Endelig kan faderens særlige ret til løn i 2 uger, som træder i stedet for den hidtidige særlige fædreorlov i 25. og 26. uge efter fødslen, placeres i hele perioden fra fødslen og indtil udgangen af den 46. uge efter fødslen. 2.4. Adoption Adoptanter har som hidtil ret til lønnet orlov efter modtagelsen af barnet på samme måde som biologiske forældre. Adoptanter har den samme mulighed for fleksibel afvikling af orloven som anført under pkt. 2.3. Som noget nyt giver aftalen adoptanter ret til tjenestefrihed med løn i forbindelse med modtagelse af barnet i udlandet, når dette sker efter krav fra afgiverlandet. Retten gælder fra afrejsen og indtil modtagelsen af barnet, dvs. indtil det tidspunkt, hvor afgiverlandet har godkendt, at adoptanten/adoptanterne kan rejse ud af landet med barnet. Tidspunktet for modtagelse af barnet, herunder afgiverlandets krav om ophold, skal på forlangende dokumenteres over for arbejdsgiveren. Ved modtagelsen begynder den almindelige adoptionsorlov. 25
BARSELSVEJLEDNING 2003 En ansat, der ønsker at benytte retten til orlov i forbindelse med modtagelse af barnet i udlandet, skal så vidt muligt med 3 måneders varsel meddele arbejdsgiveren tidspunktet for afrejsen og opholdets forventede varighed. 2.5. Omsorgsdage Efter barselsaftalen har såvel faderen som moderen som hidtil ret til 10 omsorgsdage med løn pr. barn, når fødslen/modtagelsen finder sted, mens den pågældende er ansat i staten mv 2. Reglerne for afvikling af omsorgsdage er ligeledes uændrede, hvilket bl.a. vil sige, at der ikke gælder særlige betingelser med hensyn til formålet med anvendelsen af dagene eller frister for, hvornår dagene skal være afviklet. Anmodning om afvikling af omsorgsdage uden tilknytning til orlov skal fremsættes tidligst muligt og bør imødekommes, medmindre fraværet er uforeneligt med arbejdet. En kvindelig ansat har imidlertid ret til at anvende omsorgsdage som 7. og evt. 8. orlovsuge før forventet fødsel. Er omsorgsdage varslet til afholdelse som 7. eller 8. uge før fødslen, erstattes de ikke, selv om fødslen sker tidligere end forventet. En ansat har ligeledes ret til at anvende omsorgsdage i forlængelse af barsels-, fædre-, forældre- og adoptionsorlov. Efter aftale mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden kan omsorgsdage også afvikles i form af nedsat arbejdstid ved genoptagelse af arbejdet efter orloven. En ansat, der holder omsorgsdage i direkte tilknytning til orlov efter barselsaftalen, skal varsle omsorgsdagene samtidig med varslingen af orloven. I forbindelse med jobskifte kan ikke-afviklede omsorgsdage kun medtages, hvis den ansatte overgår direkte til et nyt ansættelsesforhold, der er omfattet af barselsaftalen. I andre tilfælde bortfalder de omsorgsdage, 2 I forbindelse med tjenestefrihed anses denne betingelse for opfyldt, hvis fraværsretten efter barselsaftalen helt eller delvis aktualiseres ved tjenestefrihedens ophør. Dette gælder dog ikke, hvis der på genindtrædelsestidspunktet er tale om afvikling af udskudt orlov efter uge 46 efter fødslen/modtagelsen. 26
KAPITEL 2 som ikke er holdt inden ansættelsesforholdets ophør, og dagene kan ikke konverteres til kontant godtgørelse. 2.6. Pensionsretten En ansat optjener som hidtil pensionsret i alle lønnede orlovsperioder. Den nye barselsaftale giver endvidere i et vist omfang ret til pensionsoptjening i ulønnede forældreorlovsperioder. For overenskomstansatte og andre med bidragsfinansierede pensionsordninger indbetaler arbejdsgiveren med virkning fra 1. april 2002 sædvanligt pensionsbidrag i de første 6 uger af den ulønnede orlovsperiode. I henhold til tjenestemandspensionslovens 4, stk. 5, er der fastsat tilsvarende vilkår for tjenestemænd og andre med tjenestemandspensionsrettigheder, dvs. at de pågældende optjener pensionsalder i et tilsvarende antal uger. For disse ansatte indbetaler arbejdsgiveren et pensionsdækningsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende løn for de pågældende uger til finanslovens 36. Pensionsvæsenet samt sædvanligt bidrag til en eventuel supplerende pensionsordning. Ikrafttrædelsestidspunktet 1. april 2002 betyder, at der kun optjenes pensionsret, i det omfang de første 6 ulønnede orlovsuger helt eller delvis ligger efter denne dato. Med virkning fra 1. april 2003 udvides pensionsdækningen til de første 11 ulønnede orlovsuger og fra 1. april 2004 til de første 14 uger. Reglerne omtales nærmere under pkt. 3.7. 27
KAPITEL 3 Kapitel 3 Graviditet og barsel I dette kapitel gives en samlet fremstilling af de regler, der efter lovgivningen og barselsaftalen gælder for biologiske forældre i en normal barselssituation. I pkt. 3.1. gennemgås moderens og dernæst faderens orlov med løn og i pkt. 3.2. moderens, henholdsvis faderens orlov uden løn. I pkt. 3.3. omtales de særlige fleksibilitetsmuligheder i form af udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden. Pkt. 3.4. omhandler fristerne for varsling af orlov. Herefter redegøres der i pkt. 3.5., pkt. 3.6. og pkt. 3.7. for reglerne om beregning af løn, anciennitet og pension, og kapitlet afsluttes med en omtale af barsel og ferie i pkt. 3.8. og almindelig sygdom i en orlovsperiode i pkt. 3.9. De tilsvarende regler i en normal adoptionssituation behandles i kap. 4. Omsorgsdage omtales særskilt i kap. 5. En række særlige forhold i forbindelse med barsel eller adoption gennemgås i kap. 7, og ansatte med særlige ansættelsesvilkår beskrives i kap. 8. 29
BARSELSVEJLEDNING 2003 3.1. Orlov med løn 3.1.1. Orlov moderen (før fødslen) 3.1.1.1. Graviditetsundersøgelser mv. En gravid kvinde skal under et normalt graviditetsforløb til undersøgelser hos egen læge, jordemoder mv. Fraværet skal søges placeret til mindst mulig gene for arbejdsgiveren. Hvis undersøgelserne kun kan foregå i arbejdstiden, har den pågældende ret til at få fri fra arbejdet med løn. Arbejdsgiveren modtager ikke dagpengerefusion i forbindelse med fravær på grund af sådanne graviditetsundersøgelser. 3.1.1.2. Graviditetsgener I en normalt forløbende graviditet kan der forekomme almindelige graviditetsgener som f.eks. kvalme og utilpashed. Fravær i denne sammenhæng betragtes som almindeligt sygefravær. Hvis generne i det enkelte tilfælde gør den ansatte uarbejdsdygtig i hendes erhverv, vil hun imidlertid have ret til barselsdagpenge, hvilket har betydning for arbejdsgiverens adgang til dagpengerefusion, jf. kap. 6. De særlige tilfælde, hvor der er tale om en sygeligt forløbende graviditet, og den ansatte dermed har ret til førtidig graviditetsorlov, omtales i pkt. 7.3. 3.1.1.3. Graviditetsorlov En gravid ansat har ret til at gå på orlov fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 6 uger til fødslen. Den dag, fødslen forventes at finde sted, medregnes i 6-ugers-perioden som den 42. dag. Den ansatte kan vælge at placere omsorgsdage forud for fødslen, og graviditetsorloven kan i så tilfælde påbegyndes op til 8 uger før det forventede fødselstidspunkt, jf. pkt. 5.2.1.1. 30
KAPITEL 3 Udgangspunktet for fastsættelse af de 6 (8) uger er lægens udsagn om det forventede fødselstidspunkt, som vil fremgå af vandrejournalen eller en attest fra lægen. Den først fastsatte dato kan efterfølgende blive ændret, f.eks. i forbindelse med en senere scanning. Hvis lægen skriftligt angiver en ny dato for det forventede fødselstidspunkt, er det denne, der bliver afgørende for 6- ugers-periodens begyndelse. Det samme gælder i tilfælde af planlagt kejsersnit. Hvis den ansatte føder senere end forventet, kan graviditetsorloven blive længere end 6 uger. Det vil dog ikke medføre nogen afkortning af den orlov, som moderen har ret til efter fødslen. Hvis den ansatte føder tidligere end forventet, har det tilsvarende ingen indvirkning på længden af den orlov, som den pågældende har ret til efter barnets fødsel. Det er således ikke muligt at forlænge orlovsperioden efter fødslen med de manglende dage. 3.1.2. Orlov moderen (efter fødslen) 3.1.2.1. Barselsorlov Moderen har ret til at holde 14 ugers barselsorlov med løn efter fødslen. De 14 uger regnes fra dagen efter barnets fødsel. I de 2 første uger har moderen pligt til at holde orlov. Efter udløbet af de to ugers obligatorisk orlov kan moderen efter aftale genoptage arbejdet delvis med eller uden forlængelse af orloven. Der henvises til pkt. 1.1.2.4. 3.1.2.2. Forældreorlov I perioden efter den 14. uge og indtil udgangen af den 24. uge efter fødslen har forældre, der begge er omfattet af barselsaftalen, tilsammen ret til orlov med løn i 10 uger. 31
BARSELSVEJLEDNING 2003 Hvis f.eks. faderen ikke er omfattet af statens barselsaftale, har moderen ret til 10 ugers forældreorlov med løn. Dette gælder, uanset om faderen holder lønnet forældreorlov efter andre regler (f.eks. den kommunale barselsaftale). Hvis begge forældre er omfattet af barselsaftalen, vil deres ret til lønnet forældreorlov afhænge af, hvordan de deler orloven imellem sig. Udgangspunktet er, at den lønnede forældreorlov skal ligge fra den 15. uge og indtil udgangen af den 24. uge efter fødslen. En fader, der udnytter de 10 uger med løn eller dele heraf, kan dog i stedet vælge at placere ugerne eller nogle af ugerne før den 15. uge efter fødslen, således at forældrene samtidig kan holde orlov med løn. Den fremrykkede orlov skal i så fald placeres i tilknytning til en evt. fædreorlov, medmindre andet aftales. En ansat kan også placere de 10 uger med løn eller dele heraf efter den 24. uge efter fødslen, hvis den anden af forældrene holder lønnet eller ulønnet orlov i perioden fra den 15. til den 24. uge efter fødslen eller i dele heraf. Udskydelse af orlov er alene nødvendig, hvis der i forældreorlovsperioden opstår brud i forældrenes samlede udnyttelse af fraværsretten. Det er således ikke nødvendigt at benytte adgangen til at udskyde orlov, jf. pkt. 3.3., hvis forældrene set under ét afvikler forældreorloven som en sammenhængende periode. Uanset hvordan de 10 uger anvendes, er det en forudsætning, at placeringen og fordelingen af orloven varsles rettidigt, jf. pkt. 3.4, og at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion, jf. kap. 6. Det er således en betingelse, at en eventuel udstrækning af forældreorloven (fra 32 til 40 eller 46 uger) med deraf følgende dagpengenedsættelse først sker, efter at de 10 uger er holdt. 32
KAPITEL 3 3.1.3. Orlov faderen 3.1.3.1. Fædreorlov Faderen har i forbindelse med barnets fødsel ret til orlov med løn i indtil 2 sammenhængende uger umiddelbart efter fødslen/barnets hjemkomst. Efter aftale med arbejdsgiveren kan fædreorloven i stedet placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Faderen kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvis i fædreorlovsperioden med eller uden forlængelse af orloven. Der henvises til pkt. 1.1.2.4. 3.1.3.2. Forældreorlov Reglerne er ens for faderen og moderen, og der henvises derfor til pkt. 3.1.2.2. En far har dog ret til at fremrykke sin forældreorlov eller dele heraf, således at den holdes samtidig med, at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov. Eks. 1 Faderens fremrykning af orlov En ansat er blevet far den 7. april 2003. Han ønsker at holde orlov sammen med barnets mor i de første 12 uger efter, at barnet er kommet hjem. Faderen holder de 2 ugers fædreorlov umiddelbart efter moderens og barnets hjemkomst den 10. april 2003. I forlængelse af fædreorloven placerer han 10 ugers forældreorlov. Faderen holder således orlov fra den 11. april til og med den 3. juli 2003. 3.1.3.3. Særlig orlov til faderen I perioden fra fødslen og indtil udgangen af den 46. uge har faderen i henhold til barselsaftalen en særskilt ret til løn under orlov i 2 sammenhængende uger. Der er ikke som ved fædreorlov tale om en særskilt orlovsret, men alene en særlig ret til løn i 2 uger af den ellers ulønnede del af forældreorloven. 33
BARSELSVEJLEDNING 2003 Retten træder i stedet for faderens tidligere ret til at holde udvidet fædreorlov med løn i 25. og 26. uge efter fødslen og forudsætter som hidtil, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion. Det er derfor en betingelse, at en eventuel udstrækning af forældreorloven (fra 32 til 40 eller 46 uger) med deraf følgende dagpengenedsættelse først sker, efter at den særlige fædreorlov er holdt. Afholdelse af de 2 ugers orlov med løn indebærer, at forældrene bruger 2 af deres fælles 32 uger med dagpenge. De 2 ugers lønret skal benyttes inden udgangen af den 46. uge efter fødslen. Hvis faderen efter aftale genoptager arbejdet delvis med forlængelse af orloven, forlænges lønretten tilsvarende, men skal fortsat være udnyttet inden udgangen af uge 46. 3.1.4. Eksempler på fordeling af orlov med løn Eks. 2 Begge forældre er omfattet af statens barselsaftale Fra uge 1 til og med uge 14: Moderen holder 14 ugers barselsorlov med løn. Faderen holder fædreorlov med løn i uge 1 og 2. Fra uge 15 til og med uge 19: Moderen holder 5 ugers forældreorlov med løn. Faderen holder særlig fædreorlov med løn i uge 15 og 16. Fra uge 20 til og med uge 24: Faderen holder 5 ugers forældreorlov med løn. 34
KAPITEL 3 Eks. 3 Begge forældre er omfattet af statens barselsaftale Fra uge 1 til og med uge 14: Moderen holder 14 ugers barselsorlov med løn. Faderen holder fædreorlov med løn i uge 1 og 2 samt særlig fædreorlov med løn i uge 3 og 4. Fra uge 15 til og med uge 19: Forældrene holder 5 ugers forældreorlov med løn, som fordeles mellem dem, således at moderen holder orlov alle mandage, onsdage og fredage, og faderen holder orlov alle tirsdage og torsdage i de 5 uger. Fra uge 20 til og med uge 24: Forældrene holder 5 ugers forældreorlov med løn, som fordeles imellem dem, således at faderen holder orlov alle mandage, onsdage og fredage, og moderen holder orlov alle tirsdage og torsdage i de 5 uger. Eks. 4 Faderen er omfattet af statens barselsaftale, moderen er omfattet af den kommunale barselsaftale Fra uge 1 til og med uge 14: Moderen holder 14 ugers barselsorlov med løn. Faderen holder efter aftale fædreorlov med løn i uge 10 og 11. Fra uge 15 til og med uge 24: Moderen holder 10 ugers forældreorlov med løn. Fra uge 25 til og med uge 34: Faderen holder 10 ugers forældreorlov med løn. Fra uge 35 til og med uge 36: Faderen holder 2 ugers særlig fædreorlov med løn. 35
BARSELSVEJLEDNING 2003 3.2. Orlov uden løn 3.2.1. Moderen og faderen (forældreorlov) Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene efter ligebehandlingsloven ret til fravær i 32 uger, der kan udstrækkes til enten 40 eller 46 uger, jf. pkt. 1.1.2.2. Orloven er ulønnet, bortset fra de 10 uger, hvor faderen og/eller moderen har ret til løn, jf. pkt. 3.1.2.2 og 3.1.3.2, og de 2 uger inden for de første 46 uger efter fødslen, hvor faderen har ret til løn, jf. pkt. 3.1.3.3. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge i 32 uger (eventuelt udstrakt til 40 eller 46 uger), jf. pkt. 1.1.2.2., som de selv kan fordele mellem sig. 36
KAPITEL 3 Eks. 5 Begge forældre er omfattet af statens barselsaftale Fra uge 1 til og med uge 14: Moderen holder 14 ugers barselsorlov med løn. Faderen holder efter aftale fædreorlov med løn i uge 5 og 6. Fra uge 15 til og med uge 19: Moderen holder 5 ugers forældreorlov med løn. Fra uge 20 til og med uge 24: Faderen holder 5 ugers forældreorlov med løn. Fra uge 25 til og med uge 26: Faderen holder 2 ugers særlig fædreorlov med løn. Fra uge 27: Orlovsperioderne med løn (i alt 12 uger efter den 14. uge) er hermed opbrugt. Forældrene har herefter mulighed for at holde forældreorlov med dagpenge i de resterende 20 uger af deres fælles dagpengeperiode på 32 uger. Det vil sige, at en af forældrene evt. forældrene på skift kan holde orlov med fulde dagpenge til og med uge 46 (eller begge forældre samtidig til og med uge 36). Forældrene har også mulighed for at udstrække de 20 uger med 8 eller 14 uger, men således at dagpengene nedsættes forholdsmæssigt i de 28, henholdsvis 34 uger. 3.3. Udskydelse af orlov og delvis genoptagelse af arbejdet i orlovsperioden 3.3.1. Udskydelse af orlov Den ene af forældrene har ret til at udskyde en forældreorlovsperiode på mindst 8 og højst 13 uger til senere samlet afvikling. 37
BARSELSVEJLEDNING 2003 Efter aftale med arbejdsgiveren kan begge forældre udskyde op til 32 ugers forældreorlov til senere eventuel drypvis afholdelse, jf. pkt. 1.1.2.3. En eventuel løn- eller dagpengeret udskydes tilsvarende. Lønnen udgør den aktuelle løn på det tidspunkt, hvor den udskudte orlov holdes. Udskydelse af orlov er alene nødvendig, hvis der i forældreorlovsperioden opstår brud i udnyttelsen af fraværsretten. Det er således ikke nødvendigt at benytte adgangen til at udskyde orlov, hvis forældrene set under ét afvikler forældreorloven som en sammenhængende periode. Eks. 6 Udskydelse af orlov En far planlægger at holde 2 ugers fædreorlov i forbindelse med barnets fødsel. Forældreorloven (32 uger) vil han udskyde til senere. Faderen vil være sikker på at kunne medtage mest muligt af den udskudte orlov til en anden arbejdsgiver ved et evt. jobskifte. Han meddeler derfor arbejdsgiveren inden 8 uger efter fødslen, at han vil benytte sin ret til at udskyde 13 ugers orlov. Efterfølgende indgår han en aftale med arbejdsgiveren om, at de resterende 19 ugers orlov udskydes. Den ansatte har således i alt udskudt 32 ugers forældreorlov. De 13 uger medtages til et evt. nyt ansættelsesforhold, men de 19 uger kan kun medtages, hvis han indgår aftale herom med den nye arbejdsgiver. 38