SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE

Transkript

1 VEJLEDNING TIL FAGLIGE SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE 1

2 Barselsloven... 4 Uorganiserede arbejdsgivere... 4 Barselsorlovens forskellige dele... 5 Fleksible muligheder... 7 Adoption... 7 Familier med forældre af samme køn... 8 Barsel og pension... 8 Barnets sygdom... 9 Sygdom under graviditeten eller bare et uegnet job... 9 Beskyttelsesregler Tjekliste til henvendelser fra medlemmer KOLOFON Tekst: Marianne Bruun, URO og Wolthers Consult Redigering og layout: 3F s Kommunikationsafdelingen Fotos: Søren Zeuth Tryk: 3F December 2015 Denne vejledning ligger på 3FI/barsel sammen med links til gruppernes branchespecifikke materialer til medlemmerne samt links til andre nyttige referencer. Bestillingsnummer: SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE

3 Denne vejledning henvender sig til valgte og ansatte, der skal rådgive medlemmer i sager om børn, barsel og familie. At stifte familie er forbundet med stor glæde. Det indebærer også mange omvæltninger. Heldigvis er de fleste overenskomster indrettet med familievenlige rettigheder. For 3F er det vigtigt at støtte vores medlemmer, også i deres familiesituation. Den enkelte skal kunne skabe en fornuftig balance mellem arbejde og familieliv. Og den enkelte forælder skal kunne være der for sine børn på den bedst mulige måde. Det betyder blandt andet at være der, når børnene har brug for det. Mange medlemmer kender knapt deres rettigheder, og det kan være både overvældende og kaotisk at finde rundt i dem, den dag man står over for en familieforøgelse. Derfor har 3F et særligt ansvar for at hjælpe medlemmet med at forstå og bruge sine rettigheder bedst muligt. Den individuelle rådgivning kan med fordel suppleres med møder for medlemmer, der snart skal have børn, eller for familier, der bare har lyst til at høre mere om, hvordan man kan få sin hverdag til at hænge sammen. I det følgende kan du læse mere om de forskellige regler og aftaler, som skal rådgives om, og hvad du kan gøre, hvis du står med en mulig klagesag. SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE 3

4 ORLOV OG FRAVÆR UNDER GRAVIDITET OG FØDSEL Graviditetsorlov Barselsorlov og fædreorlov Forældreorlov 4 uger før fødsel Mor 14 uger efter fødsel 32 ugers orlov mellem barnets 14. uge og 9. år. Kan holdes af far eller mor eller deles. Begge har ret til 32 ugers fravær, men kun i alt 32 uger er med løn/dagpenge. Til deling Far Faren kan selv bestemme, hvornår de 2 ugers orlov placeres inden for de 14 uger efter fødsel. Efter aftale med arbejdsgiver kan alle 32 uger udskydes og afholdes, inden barnet fylder 9 år. En af forældrene har ret til at udskyde 8-13 sammenhængende uger, inden barnet fylder 9 år. Gælder ikke ledige. Ret til orlov med løn eller dagpenge Pligt til orlov med løn eller dagpenge BARSELSLOVEN Både mænd og kvinder har ret til orlov i forbindelse med deres barns fødsel og ved adoption. Barselsloven 1 angiver, hvor megen orlov man har ret til. Der står også, hvilke forpligtelser man har i forhold til at varsle sin orlov. Og så indeholder loven også bestemmelser om retten til dagpenge i forbindelse med orloven. I oversigtsform ser retten til orlov ud som på skemaet ovenfor. Rettighederne i forbindelse med barsel er et indviklet puslespil. Det skyldes blandt andet, at noget er bestemt ved lov, og noget er aftalt i overenskomsterne. Lovgivningen sikrer nogle grundlæggende rettigheder som for eksempel ret til fravær og ret til dagpenge. Disse rettigheder suppleres af overenskomstens regler om supplerende løn og pension i forbindelse med fraværet. Kun forældre med tilknytning til arbejds markedet kan modtage dagpenge i forbindelse med orloven. UORGANISEREDE ARBEJDSGIVERE Uanset om medlemmet er ansat hos en virksomhed med overenskomst eller uden overenskomst, sikrer loven, at man som minimum kan modtage barselsdagpenge under graviditet og barsel. Det er desuden aftalt, at alle arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en barselsfond via en arbejdsgiverforening, skal indbetale et beløb til barsel.dk. Det betyder, at enhver arbejdsgiver kan få refunderet en del af lønomkostningen for den medarbejder, der er på barsel. Men i modsætning til ansatte, der er omfattet af en overenskomst, som giver ret til løn under barsel, kan uorganiserede arbejdsgivere selv afgøre, om de vil gøre brug af refusionsordningen. Derfor kan en ansat på en uorganiseret arbejdsplads blive nødt til at nøjes med barselsdagpenge under hele barsels- og forældreorlovsperioden. 1 Barselsloven, lov nr. 571 af 1. maj SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE

5 BARSELSORLOVENS FORSKELLIGE DELE Både mænd og kvinder har ret til orlov i forbindelse med deres barns fødsel og ved adoption. Forældrene kan holde orlov sammen eller i forlængelse af hinanden. Forældrene har tilsammen ret til fravær i 84 uger i forbindelse med barsel og adoption (se oversigtsskemaet på forrige side): Moren har ret til 4 uger graviditetsorlov før fødslen. Moren har ret til 14 ugers barselsorlov. Faren har ret til 2 ugers forældreorlov. Moren og faren har begge ret til 32 ugers orlov. De kan dele den. Dagpenge i færre uger Forældrene har dog kun ret til dagpenge i 52 uger i alt. Det er morens 4 ugers graviditetsorlov, de 14 ugers barselsorlov, 2 ugers fædreorlov og tilsammen 32 ugers forældreorlov. Løn under orloven Stort set alle 3F s overenskomster giver medlemmer med mindst ni måneders anciennitet i virksomheden inden for de seneste 24 måneder ret til fuld løn under barsel fra og med 4 uger før det forventede fødselstidspunkt. Retten til fuld løn er betinget af, at virksomheden er berettiget til refusionen svarende til den maksimale dagpengesats. Det gælder, når medlemmet har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer eller inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller er elev (herunder voksenlærling). Lønnen svarer til den løn, man ville have fået i perioden. Eller det kan være en maksimumsats, som fremgår af den enkelte overenskomst. SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE 5

6 HUSK ALTID at tjekke overenskomstens udvidede rettigheder. Loven sætter alene minimumsrettighederne. Se links til de relevante overenskomster på 3FI/Barsel. Før fødslen 4 uger (graviditetsorlov) Ifølge loven har moren ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet. Det har hun: Når hun skal til forebyggende graviditetsundersøgelser, og disse foregår i arbejdstiden. Når der skønnes at være fire uger til fødslen. Tidligere end de fire uger, hvis lægen skønner, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for morens helbred eller for fosteret. Tidligere end de fire uger, hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, så hun ikke kan varetage sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse. Skyldes fraværet arbejdets farlige karakter, skal arbejdsgiver betale fuld løn under fraværet. HUSK AT Medlemmet har pligt til med tre måneders varsel at underrette arbejdsgiveren om det forventede fødselstidspunkt. Hun skal også fortælle, om hun vil udnytte retten til fravær før fødslen. Det er lægens eller jordemorens vurdering af det forventede fødselstidspunkt, der er afgørende. Efter fødslen de første 14 uger (barselsorlov) Moren har ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger. Loven giver moren ret til barselsdagpenge i hele 14-ugers-perioden, hvis hun opfylder de ovennævnte forudsætninger. Langt de fleste overenskomster giver moren ret til fuld løn efter samme regler som under graviditetsorlov i hele 14-ugers-perioden. HUSK AT Moren har pligt til at underrette arbejdsgiveren, om hvor meget orlov hun vil holde i forbindelse med barslen. Hun skal også fortælle, hvornår hun vil holde den. Det skal ske senest otte uger efter fødslen. Efter fødslen de første 14 uger (fædreorlov) 2 Faren har ret til fravær i to sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet. Efter aftale med arbejdsgiveren kan de to uger flyttes til et andet tidspunkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Hvis moren dør, eller hun på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet, kan faren indtræde i morens ret til fravær med løn. Dermed får han ret til fravær i op til 14 uger efter fødslen. Arbejdsgiveren skal i givet fald have besked om det hurtigst muligt. Faren skal før fødslen tage stilling til, hvornår og hvor længe han ønsker at holde orlov. HUSK AT Faren har pligt til at underrette arbejdsgiveren senest fire uger før fraværets forventede begyndelse. Endvidere skal længden af det påtænkte fravær oplyses. Overenskomsten giver faren ret til løn under fædreorloven. Fælles orlov de næste 32 uger (forældreorlov) Efter de 14 uger har moren og faren ret til at holde i alt 32 ugers forældreorlov med dagpengeret. Faren har ret til at tage hul på sin del af forældreorloven inden for morens barselsorlovsperiode. Faren har pligt til at underrette arbejdsgiveren om, hvor meget forældreorlov han vil holde i forbindelse med barslen. Han skal også fortælle, hvornår han vil holde den. Det skal varsles senest otte uger efter fødslen. 2 Homoseksuelle familier har samme rettigheder som heteroseksuelle familier. Alle referencer til faderen gælder derfor også en medmor. 6 SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE

7 FLEKSIBLE MULIGHEDER De 32 ugers forældreorlov kan deles og fordeles på alle mulige måder. Forældrene kan holde orlov i forlængelse af hinanden eller samtidig. Noget af orloven kan udskydes, eller orloven kan spredes ud over en længere periode, hvis man ønsker at starte på nedsat tid. Hvis medlemmet vil udskyde en del af de 32 uger til senere eller for egen regning vil forlænge forældreorloven, så skal arbejdsgiveren have besked senest 16 uger før restorloven holdes. Du kan læse mere om de fleksible regler på De fleksible muligheder er med til at øge muligheden for, at begge forældre kan indgå i orloven på lige vilkår. ADOPTION Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anciennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov). Efter barselsorloven følges reglerne i øvrigt som ved forældreorlov. SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE 7

8 FAMILIER MED FORÆLDRE AF SAMME KØN Hvis en kvinde, der har en kvindelig partner, får et barn med en mand, kan de tre afgøre, om det skal være kvindens partner eller den biologiske far, der skal være juridiske forældre. Lovgivningsmæssigt set kan der kun være to juridiske forældre, og disse har samme adgang til barsel som forældre i heteroseksuelle parforhold. Samkønnede par, der adopterer, har samme ret til barselsorlov og fædreorlov med løn som heteroseksuelle forældrepar, der adopterer. Det gælder, hvis de er på en overenskomstdækket arbejdsplads. En del overenskomster giver også homoseksuelle forældrepar den samme adgang til forældreorlov med løn som heteroseksuelle forældrepar. Det gælder både par, der har adopteret, og par, hvor den ene har født. Hvis du er tvivl om dine rettigheder, så kontakt din 3F-afdeling. BARSEL OG PENSION Arbejdsmarkedspensionen udgør i dag et væsentligt element i de kollektive overenskomster. Det har derfor også stor betydning, når indbetalingen sættes i bero i en periode på grund af orlov. Oftest er det kvinden, der holder den ulønnede del af forældreorloven. Af den årsag har de fleste overenskomster aftalt, at pensionsbidraget forhøjes for kvinder, der holder barselsorlov. Derved sikres, at kvindens pensionsordning ikke forringes væsentligt under forældreorloven. Den ekstra pensionsindbetaling fremgår af overenskomsten. 8 SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE

9 BARNETS SYGDOM Ingen ønsker, at deres børn bliver syge, men det er umuligt at undgå. Hvis medlemmets barn under 18 år bliver akut syg eller kommer til skade, har den ene forælder ret til at forlade arbejdspladsen efter orientering til arbejdsgiveren. Langt de fleste overenskomster giver ret til pasning af det syge barn med løndækning på førstedagen, hvis barnet er under 12 år. Anciennitetskravet følger reglerne for barsel. Det betyder, at medlemmet som minimum kan få tid til at organisere anden hensigtsmæssig pasning. Hvis medlemmets barn skal indlægges, sikrer langt de fleste overenskomster, at man som forældre har ret til frihed med fuld løn. Det gælder, når det er nødvendigt at blive indlagt på hospitalet sammen med det syge barn under 14 år. SYGDOM UNDER GRAVIDITETEN ELLER BARE ET UEGNET JOB Mange medlemmer er i tvivl om, hvor lang tid de kan fortsætte i jobbet under graviditeten, blandt andet i forhold til risikoen for skader på fostret. I de fleste job kan gravide fortsætte med at gå på arbejde frem til graviditetsorloven, hvis der er styr på arbejdsmiljøet. Arbejdsgiveren har ansvaret for et sikkert og sundt arbejdsmiljø under graviditeten. Det betyder, at arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmet kun kommer til at udføre arbejde, der ikke er til fare for graviditeten. Lægen kan endvidere henvise medlemmet til en arbejdsmedicinsk klinik, der kan vurdere arbejdsmiljøet. Der skal tages hensyn Der skal tages hensyn til graviditeten. Medlemmet må tale med arbejdsgiveren om muligheden for at hvile i løbet af arbejdsdagen. Hun kan for eksempel holde pauser og undgå alt for lange arbejdsdage. Hvis medlemmet har mistanke om, at der er noget i jobbet, der er for belastende, eller som kan være skadeligt for graviditeten, skal der findes en løsning sammen med arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdsgiveren. Ofte kan medlemmet blive omplaceret til andre arbejdsfunktioner under graviditeten. Hjemsendelse med løn Hvis der ikke umiddelbart er nogle oplagte muligheder for at fjerne skadelige belastninger på arbejdspladsen, skal arbejdsgiveren hjemsende medlemmet med løn. Må medlemmet sygemeldes på grund af en graviditetsbetinget sygdom, ydes der dagpengerefusion til arbejdsgiveren fra første dag. Den gravide behøver ikke føle sig presset til at gå på arbejde, og den faglige repræsentant kan indgå en aftale om hjemsendelse med virksomheden. SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE 9

10 BESKYTTELSESREGLER Man behøver ikke fortælle, at man skal have barn i forbindelse med en ansættelsessamtale. Og arbejdsgiveren må ikke spørge til medlemmets situation i den forbindelse. En mulig familieforøgelse må ikke spænde ben for en ansættelse. Ifølge Ligebehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende på grund af graviditet, barsel eller adoption. Man må heller ikke afskediges på grund af fertilitetsbehandling, graviditet eller orlov i forbindelse med familieforøgelsen. Fædre og medmødre, der tager eller påtænker at tage orlov i forbindelse med fødslen, er beskyttet på lige fod med den kvinde, der føder barnet. Og adoptanter er beskyttet på lige fod med biologiske forældre. Omvendt bevisbyrde I forbindelse med sager, der opstår på grund af graviditet eller orlov, er der omvendt bevisbyrde. Det er arbejdsgiveren, der skal dokumentere, at en opsigelse ikke kan begrundes i graviditeten. Afskedigelse må altså hverken helt eller delvist være begrundet i den ansattes graviditet/barsel. Beskyttelsen dækker også anden forskelsbehandling på grund af barslen. Det gælder for eksempel manglende lønregulering og ændrede ansættelsesvilkår. Alle advarselslamper bør lyse, hvis: Medlemmet oplever at blive fra sorte ret til en jobsamtale på grund af graviditet. Ansættelsesvilkårene forringes under orloven. Medlemmet bliver afskediget i forbindelse med graviditet eller barsel og orlov. Hent retsgrundlaget for klagesager som særskilt bilag på 3FI. Du kan også se de gældende love for ligebehandling, barsel med mere på KONTAKT FORBUNDET I kan kontakte Forbundets kontaktperson på området og drøfte sagen. Grupperne har forskellige indgange (telefonsluse, sagsansvarlige, overenskomstansvarlige). Derfor kan I ikke her få en entydig beskrivelse af, hvem I henvender jer til i den relevante gruppe. Grupperne tager kontakt til juridisk sekre tariat for fornøden assistance. 10 SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE

11 TJEKLISTE TIL HENVENDELSER FRA MEDLEMMER Det er som i alle faglige sager vigtigt at få alle oplysninger om medlemmets (og partner/ægtefælles) forhold med fra starten af en faglig sag. Navn og kontaktoplysninger på medlemmet og eventuel ægtefælle/partner Oplysninger om arbejdspladser og adresser. Navn og kontaktoplysninger på arbejdsgiver(e). Medlemmets og eventuelt partnerens status (under uddannelse/elev i praktik, almindelig ansat, flexjobber, arbejdsløs på dagpenge eller kontanthjælpsmodtager mv.) Ansat på hvilken/hvilke overenskomster. Anciennitet (det kan betyde noget for at få løn under barsel og orlov) og nuværende lønniveau. Drejer medlemshenvendelsen sig om en klage over arbejdsgiverens adfærd, for eksempel forskelsbehandling og afskedigelse i forbindelse med graviditet, barsel og orlov, er det vigtigt af hensyn til klageprocedurerne, at alle hændelsesforløb nøje bliver noteret og registreret. Hvad har arbejdsgiver sagt, skrevet i brev, , i sms, og gjort og hvornår? Hvordan har sagen udviklet sig? Hvordan er situationen nu? Hvem har medlemmet fortalt om hændelsen? Er TR inddraget? Har medlemmet gjort en formel indsigelse mod arbejdsgiverens? Er der taget referat af møde mellem medlem og arbejdsgiver? SAGER OM BØRN, BARSEL OG FAMILIE 1 1

12