Virksomhedsindsatsen og status for Jobservice Danmark

Virksomhedsindsatsen og status for Jobservice Danmark Arbejdsmarkedskontor Øst 27. august 2015 1. Rådets rolle i forbindelse med virksomhedsindsatsen Det fremgår af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 27, at det regionale arbejdsmarkedsråds opgave er at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene skal endvidere understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og vækstfora og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. Det fremgår desuden, at rådets opgave er at koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed, jf. 29, stk. 4. 2. Centrale mål og strategier for virksomhedsindsatsen 2016 Et centralt element i beskæftigelsesreformen er et nyt og styrket servicekoncept for jobcentrenes samarbejde med virksomhederne inden for følgende tre servicespor: rekruttering af nye medarbejdere, der kommer ledighed opkvalificering af nyansatte medarbejdere, der kommer fra ledighed og fastholdelse af medarbejdere Et andet centralt element er etableringen af et nationalt kontaktpunkt, der blev etableret den 1. juli 2015 under navnet Jobservice Danmark. Jobservice Danmark giver virksomhederne én indgang til service fra beskæftigelsessystemet på tværs af kommunegrænser. Jobservice Danmark beskrives nærmere nedenfor. Derudover har Beskæftigelsesministeren den 22. maj 2015 udmeldt fire beskæftigelsesmål for indsatsen i 2016, herunder følgende mål for virksomhedsindsatsen: Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. Det understreges i udmeldingen, at der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for at kunne levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering og at undgå fremtidige flaskehalsudfordringer. 1

Et styrket samarbejde er desuden afgørende for at sikre flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats og at fastholde personer med nedsat arbejdsevne eller sygdom på arbejdspladsen. 3. Jobservice Danmark Jobservice Danmark tilbyder virksomheder hjælp til rekruttering via henholdsvis en hotline, jobserviceaftaler og daglig overvågning af virksomheder, der giver udtryk for, at de ikke kan finde egnede kandidater til ledige stillinger. Hotlinen er en videreførelse af den hotline, der blev etableret 1. april 2014, og den tilbyder nationale og internationale virksomheder hjælp til rekruttering af dansk arbejdskraft. De tre arbejdsmarkedskontorer passer hotlinen. I forbindelse med hotlinen er der fastlagt landsdækkende servicemål for henvendelser fra virksomheden med rekrutteringsordrer: Inden for én arbejdsdag kontaktes virksomheden af et jobcenter Inden for tre arbejdsdage leveres egnede kandidater til virksomheden eller der aftales andre løsninger, der kan opfylde virksomhedens behov. Større landsdækkende virksomheder, der ønsker et fast rekrutteringssamarbejde tilbydes en jobserviceaftale med mulighed for service inden for de tre servicespor; rekruttering, opkvalificering og fastholdelse. Der er de samme landsdækkende servicemål for rekruttering i jobserviceaftalen som nævnt ovenfor. Desuden er der fastlagt nedenstående servicemål for opkvalificering og fastholdelse: Inden for 21 arbejdsdage aftales relevante uddannelsesforløb for nyansatte medarbejdere, der kommer fra ledighed Inden for én arbejdsdag vejledes virksomheden om fastholdelse af medarbejdere, og/eller der formidles direkte kontakt til relevant jobcenter Arbejdsmarkedskontorerne overvåger dagligt, om der er virksomheder, der offentligt giver udtryk for, at de ikke kan finde egnede kandidater til ledige stillinger. I de situationer opsøger det lokale jobcenter virksomheden og tilbyder virksomheden hjælp til at finde egnede kandidater. Den daglige presseovervågning er beskrevet nærmere i et selvstændigt notat. Samarbejdsaftaler med jobcentre om Jobservice Danmark AMK Øst har indgået samarbejdsaftaler med alle 44 jobcentre i Østdanmark om rekrutteringsopgaverne i forbindelse med Jobservice Danmark. Med samarbejdsaftalerne forpligter alle jobcentre og AMK Øst sig til at sikre virksomhederne: Én indgang gennem etablering af Jobservice Danmark med den fælles landsdækkende hotline, der betjenes af AMK Øst, AMK Midt-Nord og AMK Syd 2

En indgang fulgt af ensartet service gennem fastlæggelse af fælles landsdækkende serviceniveauer for ydelsen Ensartet service gennem fælles arbejdsgange, procedurer og tjeklister mellem AMK Øst og jobcentrene Mulighed for at indgå en jobserviceaftale Virksomhedsnetværk Med henblik på at sikre, at virksomhederne bliver serviceret med udgangspunkt i de fælles serviceniveauer, og at serviceringen sker i samarbejde mellem jobcentrene, har AMK Øst etableret fire geografiske netværk for samarbejdet og koordineringen af jobcentrenes virksomhedsindsats. De fire netværk består af 16 jobcentre i Hovedstaden, 10 jobcentre i Nordsjælland, 14 jobcentre i Midt- og Vestsjælland og 4 jobcentre i Sydsjælland. Netværkene faciliteres af AMK Øst. Hovedstadens Rekrutteringsservice De 16 jobcentre i Hovedstaden har besluttet at styrke det tværkommunale samarbejde yderligere i forhold til koordination af arbejdskraft til de store infrastrukturprojekter og i forhold til det daglige samarbejde om rekruttering af ledige, til virksomheder, der retter henvendelse til et af de 16 jobcentre om rekruttering af medarbejdere. Den 1. august 2015 blev Hovedstadens Rekrutteringsservice etableret med et fælles sekretariat og et netværk af konsulenter i jobcentrene. Netværket har fælles arbejdsgange og opgaver på tværs af kommunegrænser Jobcenter København varetager den daglige ledelse af sekretariatet, der er placeret fysisk i Københavns Erhvervshus. I sekretariatet er der ansat 2 udgående virksomhedskonsulenter og 1 indslusningskonsulent. Det forventes, at HRS lanceres i september måned. De to virksomhedskonsulenter i sekretariatet får som hovedopgave at indgå partnerskabsaftaler om rekruttering m.m. med leverandørerne på store infrastruktur og byggeanlægsprojekter. Kommunerne i Nordsjælland har indledt drøftelser om et tilsvarende rekrutteringssamarbejde for at styrke det tværkommunale samarbejde. 3

4. Status for Jobservice Danmark Henvendelser om hjælp til rekruttering Som det fremgår af nedenstående figur 1 har hotlinen/jobservice Danmark på landsplan fået i alt 63 henvendelser med anmodning om 303 medarbejdere. Figur 1. Oversigt over henvendelser til hotlinen/jobservice Danmark fra 1. april 2014 til 21. august 2015 Landbrug, skovbrug og fiskeri 3 3 Råstofudvinding Industri 10 31 Energiforsyning Vandforsyning og renovation 3 4 Bygge og anlæg 2 37 Handel 9 13 Transport 21 86 Hotel og restauration 3 38 Information og kommunikation 2 2 Finansiering og forsikring 1 8 Ejendomshandel og udlejning 1 1 Videnservice Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 4 76 Offentlig administration, forsvar og politi Undervisning 1 1 Sundhed og socialvæsen 2 2 Kultur og fritid Andre serviceydelser mv. 1 1 Uoplyst Henvendelser til hotlinen 1. april 2014-21. august 2015 fordelt på brancher og antal medarbejdere I alt 63 303 Jobserviceaftaler Siden 1. juli 2015 er der på landsplan indgået én landsækkende jobserviceaftale med NCC Construction Danmark A/S. Jobserviceaftalen er indgået mellem Jobcenter Gladsaxe, Jobcenter Aarhus og AMK Øst. I jobserviceaftalen er der i først omgang fokus på hjælp til rekruttering af funktionærer. Jobcenter Gladsaxe yder bistand til rekrutteringsprocessen i Østdanmark i samarbejde med NCC Construction Sjælland og Jobcenter Aarhus yder bistand til rekrutteringsprocessen i Vestdanmark i samarbejde med NCC Construction Jylland. 4

5. Fokus i virksomhedsindsatsen i 2015 og nye tiltag Kommunerne i RAR-Hovedstaden har generelt fokus på at styrke det eksisterende samarbejde med virksomhederne og at øge andelen af virksomheder, som jobcentret samarbejder med, jf. oversigt over fokusområder i kommunernes virksomhedsindsats fra kommunernes beskæftigelsesplaner for 2015 og det seneste tiltag for at styrke det tværkommunale samarbejde med etableringen af Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS). Oversigt over fokusområder i kommunernes virksomhedsindsats Kommunernes beskæftigelsesplaner 2015 og nye tiltag Virksomhedsindsatsen i RAR-Hovedstaden Styrkelse af det tværkommunale samarbejde Styrke koblingen mellem opkvalificeringsindsats og rekrutteringsindsats Fastholdelse af syge medarbejdere Samarbejde med en større andel af virksomheder Synlig og tilgængelig service for virksomhederne Fokus på deltagelse i tværkommunale samarbejder, fx Hovedstadens rekrutteringsservice, Hovedstadens Jobrotationsservice og Jobservice Danmarks virksomhedsnetværk (tidligere Virksomhedsberedskabet) Advisory Boards med deltagelse af virksomheder og uddannelsesinstitutioner og særlige videnspersoner, der kan byde ind med råd og forslag til kommunen. Tæt samarbejde og partnerskab med selskaber bag større bygge- og anlægsprojekter Fokus på tidlig indsats og tæt samarbejde med den pågældende virksomhed. Fokus på brugen af delvise raskmeldinger Styrkelse af den virksomhedsopsøgende indsats. Fokus på samarbejdet internt i kommunerne og koordination mellem jobcentrets virksomhedskontakt og kommunens øvrige erhvervs- og vækstpolitiske tiltag. Udvidet åbningstider Særlige indgange for virksomheder via mail og telefon Videre forløb Konklusionerne fra Rådets temadrøftelse foreslås indarbejdet i følgende sammenhænge: Input til Rådets Strategi- og udviklingsplan Input til Formandskabets drøftelse med KKR i efteråret 2015 Danne udgangspunkt for Rådets vurdering af kommunernes beskæftigelsesplaner for 2016 i forhold til jobcentrenes strategi og plan for virksomhedsindsatsen 5

Arbejdsmarkedskontor Øst 27. august 2015 Bilag Når virksomheder i RAR-Hovedstaden melder om mangel på arbejdskraft Som led i Kontanthjælpsreformen og jobcentrenes styrkede virksomhedsindsats blev der etableret et regionalt service- og paradoksberedskab, der blandt andet skal understøtte jobcentrenes samarbejde med virksomheder, som melder om mangel på arbejdskraft, problemer med at få besat job mv. Arbejdsmarkedskontor Øst og de to øvrige arbejdsmarkedskontorer har en daglig overvågning af, om virksomheder i medierne giver udtryk for mangel på arbejdskraft. Jobcentret i den kommune, hvor virksomheden ligger, får en straks melding herom. Jobcentret anmodes om at kontakte virksomheden og give AMK Øst information om, hvad virksomhed og jobcenter aftaler. Når der er tale om virksomheder, der ønsker højtuddannet udenlandsk arbejdskraft, samarbejder AMK Øst og jobcentrene med Workindenmark. Arbejdsmarkedskontorerne har etableret en fælles landsdækkende logbog for at sikre overblik over virksomhedernes melder og for at sikre, at der altid bliver fulgt op i forhold til virksomhederne, og at vi får en tilbagemelding på resultatet. Formålet med medieovervågningen og jobcentrenes opfølgninger er at medvirke til, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, og til at ledige får del i de ledige job. Samtidig er det formålet, at beskæftigelsessystemet agerer proaktivt over for virksomheder, der tilkendegiver problemer med rekruttering. Siden 1. januar 2015 har der på landsplan været ca. 70 meldinger fra virksomheder om mangel på arbejdskraft i medierne. 30 virksomheder i Region Hovedstaden har meldt om mangel på arbejdskraft, ubesatte stillinger osv. De fleste af de 30 virksomheder i Hovedstadsområdet er inden for fire brancher: IT-området, medico/biotek, ingeniørområdet samt hotel og restauration. Jobcentrenes og Workindenmarks - umiddelbare tilbagemelding er som regel, at de hurtigt vil kontakte virksomheden med henblik på et

besøg og en aftale om bistand til rekruttering. Eller og det er ofte tilfældet at jobcentret allerede er i dialog med pågældende virksomhed om at finde ledig arbejdskraft. Konkrete eksempler Bodenhoff Bageri meldte den 21. juli, at virksomheden må takke nej til nye butikker, da den ikke kan finde kvalificerede bagere og mellemledere til butikkerne. Flere jobcentrene i kommuner, hvor Bodenhoff har bagerbutikker, kontaktede Bodenhoff for at bistå med rekruttering af medarbejdere. Efterfølgende formidlede Jobcenter Gentofte ledige til virksomheden, og en person blev ansat. BC Hospitality Group og Arp-Hansen Hotel Group meldte i juni, at der bliver udfordringer med at rekruttere til servicejob. BC Hospitality Group og Jobcenter København samarbejder løbende og indgik allerede i 2010 en samarbejdsaftale. Siden indgåelsen af aftalen har Jobcenter København årligt visiteret mellem 50 og 70 ledige til job og virksomhedsplacering i BC Hospitality Group. Også Jobcenter Tårnby samarbejder med virksomheden. Arp Hansen Hotel samarbejder med både Jobcenter København og Jobcenter Gentofte. Jobcenter København indgik en samarbejdsaftale med Arp Hansen i juli 2014 og har samarbejde om rekruttering til ordinære job, herunder via løntilskud, praktikker samt fleksjob til hoteller i Arp Hansen-kæden. Jobcenter Gentofte samarbejder med Arp Hansen-kæden om et jobrotationsprojekt og arbejder på at udvide samarbejdet. Tilbud om rekrutteringssamarbejde Ved meldinger i pressen om, at virksomheder får brug for mange nye medarbejdere i nær fremtid, sikrer AMK Øst, at jobcentrene får denne information med henblik på at et rekrutteringssamarbejde med virksomheden. Jobcentrene oplever nogle gange, at virksomhedens melding i medierne om rekrutteringsproblemer aktuelt ikke har det beskrevne omfang. Det kan fx være, at virksomheden ikke står og mangler arbejdskraften her og nu. AMK Øst understøtter desuden jobcentrene i at tænke i sammenhængende indsats og på tværs af kommunegrænser. Fx når en større ITvirksomhed eller en medicinalvirksomhed varsler større afskedigelser, og andre virksomheder inden for samme branche mangler arbejdskraft og har mulighed for at få den inden for den tidshorisont, hvor virksomheden har brug for arbejdskraften. 2

31. august 2015 Presseovervågning 27. august 2015 Oversigt over virksomheder i Østdanmark, som i medierne har meldt om mangel på arbejdskraft og jobcentrenes opfølgning herpå - opgjort på RAR områder. RAR-Hovedstaden Virksomhed Medie dato Tilbagemelding fra jobcentre og Workindenmark East (WiD) Jobcentret samarbejder allerede med virksomheden, herunder formidler arbejdskraft Jobcentret er/går i dialog med virksomheden Virksomheden ønsker ikke jobcentrets/ WiDs bistand WiD samarbejder med/er i dialog med virksomheden TrackMan,Vedbæk: Mangler softwareudviklere og ingeniører. Frederiksborg Amts X X Avis, 25. august Novo Nordisk: Mangler ingeniører. Børsen 24. august X Weibel, Allerød: Det er svært at få ingeniører, men lige så svært at få kompetent teknisk arbejdskraft. Rekrutteringen er svær. X Bodenhoffs bageri, Københavnsområdet: Må takke nej til nye butikker på grund af mangel på kvalificerede ba- Børsen 21. juli X

2 gere og mellemledere. Brøchner Hotel, København: Har svært ved at finde arbejdskraft. Novo Nordisk*, forsknings- og udviklingsafdeling: Mangler akut højtspecialiserede medarbejdere til forskning. BC Hospitality Group,København: Melder om fremtidige udfordringer med at rekruttere til servicejob. Arp-Hansen Hotel Group, København: Melder om fremtidige udfordringer med at rekruttere til servicejob. Aasted, Farum: Det er svært at finde nok kvalificeret arbejdskraft med dansk baggrund. Virksomheden har ansat ca. 30 nye medarbejdere om året de seneste år. GA Import, Kastrup, søger efter ekstra personale for at klare væksten. Cirque, København, mangler op mod ti nye medarbejdere med de rette it-kvalifikationer. HHM A/S, Hillerød: En af de største udfordringer i de kommende år bliver at få udfyldt ledige stillinger. KMD, Ballerup: 168 ubesatte stillinger. (Af hjemmesiden fremgår 28 ledige job). Trustpilot, København: Forventer at vokse fra 400 til 600 ansatte i løbet af de kommende år. Brøchner Hotels, København: Melder om mangel på ITfolk og softwareudviklere er en mangelvare Det er altid et spørgsmål om, hvorvidt virksomheden overhovedet kan få arbejdskraften JyllandsPosten 20. juli X Berlingske 11. juni X Berlingske 11. juni X Berlingske 11. juni X Børsen 12. juni X Børsen 10. juni X Børsen 10. juni X Frederiksborg Amts X Avis 9. juni Avisen.dk 8. juni X Berlingske 29. maj X Børsen 28. maj X

3 Novo Nordisk: Mangler 100 ingeniører. Børsen 26. maj X SMB, Farum: De små virksomheder taber i kampen om Børsen 26. maj X X ingeniørerne. Cowi: Står for at skulle ansætte 50 ingeniører. Børsen 26. maj X X Magick**, København: Mangler kapital til at ansætte TVAvisen 18. maj flere medarbejdere. Coor, Birkerød: Frygter virksomheden ikke kan vokse Børsen 7. maj som planlagt, fordi den ikke kan finde kompetente medarbejdere. Trustpilot, København: Jagter ny kapital for at opnå Børsen 23. april X vækst. Antallet af medarbejdere er steget fra 162 i 2013 til 230 i 2014. Chemometec, Allerød: Ledelsen ser ingen grund til, at Berlingske 23. april X Chemometec ikke kan tidoble salget i årene fremover. Biogen, Hillerød: Står for at udvide og ansætte ca. 85 Frederiksborg Amts X medarbejdere i produktionen. Avis 15. april Siteimprove: Forventer, at 18 medarbejdere i udviklings-afdelingen Børsen 7. april i København bliver til 50 inden for de næste to år. Microsoft Development Center, København: Har gjort Børsen 7. april en omfattende indsats for at komme rekrutteringsproblemer til livs. Ser positivt på at rekruttere fra udlandet. Netcompany, København: Må gøre en ekstraordinær indsats for at ansætte de 120 personer med it-baggrund i år. Der er stor rift på de rigtige it-folk i Danmark. Det er et kæmpe problem. Børsen 25. marts X

4 Momondo, København: Planlægger at ansætte omkring 20 Børsen 2. marts yderligere medarbejdere til sommeren. Netcompany, København: Får brug for ca. 100-130 nye Børsen 2. marts medarbejdere. Novozymes, Gladsaxe: 2015 vil betyde flere danske Børsen 2. marts medarbejdere i Novozymes. HTL-hotel: Etablerer hotel i København. Børsen 24. februar Altan.dk, Frederiksberg: Har det seneste år øget omsætningen Børsen 23. februar X med 30 pct til 162 mio. kr. Og på et område med fortsatte vækstmuligheder. Lobster, København: Er i gang med at ansætte flere og Politiken 20. februar planlægger at være 30-35 mand, når 2015 er omme. Dagrofa, København: Plan om at åbne flere forretninger Børsen 4. februar i bl. a. København. HOFOR, København: Mangler ingeniører. Berlingske 1.februar X Autobutler, København: Mangler IT-programmører. JyllandsPosten 1. februar X Falcon Social, København: Er vokset fra 100 til 160 Berlingske 10. februar X medarbejdere på et år. Enemærke og Petersen: Har fået ny ordre, på 400 mio. Børsen 20. januar X kr. Skal bygge 900 boliger i Herlev. Caverion (Skovlunde m.v.): Forventer at ansætte 1.000 frem til 2017. Børsen 15. januar.

5 RAR-Sjælland Virksomhed Medie og dato Tilbagemelding fra jobcentre og Workindenmark East (WiD) Jobcentret samarbejder allerede med virksomheden, herunder formidler arbejdskraft Jobcentret er/går i dialog med virksomheden Virksomheden ønsker ikke jobcentrets/ WiDs bistand WiD samarbejder med/er i dialog med virksomheden Novo Nordisk: Mangler ingeniører. Børsen 24. august X X Nomeco: Bygger nyt kæmpelager med 170 arbejdspladser Børsen 19. august i Køge. Novo Nordisk, forsknings- og udviklingsafdeling: Berlingske 11. juni X X Mangler akut højtspecialiserede medarbejdere til forskning. Novo Nordisk: Mangler 100 ingeniører. Børsen 26. maj X X Novo Nordisk, Kalundborg: Investerer 1,5 milliarder MetroEXpres 5. maj X kroner i en ny fabrik på 7.500 kvadratmeter. Investeringen vurderes at ville skabe 100 nye job i Kalundborg. Thermo Fisher Scientific, Roskilde: Mangel på kompetente Børsen 28. april X medarbejdere i industrien på alle niveauer: Ufag- lærte, faglærte, plastmagere, lærlinge og ingeniører. Norisol, Skælskør: Mangel på kompetente medarbejdere X i industrien på alle niveauer: Ufaglærte, faglærte, plastmagere, lærlinge og ingeniører. Madkunsten, Nykøbing S.: Kan ikke skaffe faglært arbejdskraft Berlingske 26. marts X (kokke mv.). Cowi, Ringsted: Har klare ambitioner om fortsat lokal Dagbladet Køge 10. X

6 vækst og vil meget gerne udvide i Ringsted. Dan Tools, Grevinge: Mangler kvalificerede metalarbejdere. Pharmacosmos, Holbæk: Er i gang med at udvide produktionen i Holbæk marts JyllandsPosten X 17. februar Berlingske 8. januar X RAR-Bornholm Virksomhed Medie og dato Tilbagemelding fra jobcentre og Workindenmark East (WiD) Jobcentret samarbejder allerede med virksomheden, herunder formidler arbejdskraft Jobcentret er/går i dialog med virksomheden Virksomheden ønsker ikke jobcentrets/ WiDs bistand WiD samarbejder med/er i dialog med virksomheden Ole Almeborg A/S, Bornholm: Må sige nej tak til nogle Bornholms Tidende X ordrer - mangler tre-fire smede. 13. august Oversigten er opgjort pr. 26. august 2015. * Meldingerne fra en enkelt virksomhed Novo Nordisk - optræder under RAR-Hovedstaden og RAR-Sjælland, da Novo Nordisk har afdelinger i begge regioner. **Workindenmark East kan ikke komme i kontakt med virksomheden, som ikke findes i CVR-registret mv.

Notat Virksomhedssamarbejde og tilfredshed med jobcentrene 1. april 2015 J.nr. VOA/kkh 1. Baggrund STAR gennemfører halvårligt en virksomhedssurvey baseret på svar fra ca. 14.000 virksomheder, der repræsenterer 40-50 pct. af den samlede beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Surveyen giver et aktuelt billede af rekrutteringssituationen for ca. 850 stillingsbetegnelser. Siden efteråret 2013 er alle deltagende virksomheder blevet stillet et antal supplerende spørgsmål vedr. deres samarbejde med jobcentre og deres tilfredshed hermed. Der foreligger således tre undersøgelser, der kan belyse disse forhold. I undersøgelserne er virksomhederne blevet spurgt, om de inden for det seneste år har arbejdet sammen med et jobcenter i forbindelse med følgende områder: 1. rekruttering af nye medarbejdere 2. ansættelse i støttet beskæftigelse samt 3. fastholdelse af langtidssygemeldte medarbejdere Virksomhederne er endvidere blevet spurgt til i hvilken grad der er blevet ydet bistand fra jobcenteret, og hvorledes virksomhederne vurderer jobcentrerets indsats (se de konkrete spørgsmål og rækkefølgen heraf i bilag 1). Dette notat gennemgår resultaterne af virksomhedssurveyen med udgangspunkt i efteråret 2014 opdelt på RAR-områder. Resultaterne sammenlignes i notatet med de tilsvarende resultater fra surveys i efteråret 2013 og foråret 2014. Virksomhederne er i undersøgelsen fordelt geografisk efter deres beliggenhed (RAR-områder). Det skal anføres, at det ikke er givet, at det er et lokalt jobcenter, der har serviceret virksomheden i det konkrete samarbejde, om end det som udgangspunkt må antages at være tilfældet i langt de fleste tilfælde. 2. Hovedkonklusioner på tværs af regioner I det følgende er de overordnede resultater og tendenser på landsplan opsummeret for hvert af de tre indsatsområder samt for samarbejdet generelt: 12 pct. af de adspurgte virksomheder tilkendegiver, af de har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere o 62 pct. af disse angiver, at de i høj grad, eller nogen grad har modtaget bistand til rekruttering o 52 pct. af de virksomheder, der har modtaget bistand til rekruttering vurderer, at jobcenterets indsats har været god eller meget god. o 24 pct. af de virksomheder, der tilkendegiver at have samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere, forventer igen

at anvende jobcenteret til at rekruttere nye medarbejdere (40 pct. forventer dog ikke at rekruttere nye medarbejdere) o Fra efteråret 2013 til foråret 2014 har der generelt været et fald i samarbejdsgraden vedr. rekruttering. Fra foråret 2014 til efteråret 2014 er denne udvikling afløst af en stigning (til 12 pct.) i samarbejdsgrad. 29 pct. af virksomhederne angiver at have samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation o 69 pct. af disse angiver, at de i høj grad, eller nogen grad har modtaget bistand til ansættelse af ledige i støttet beskæftigelse o 60 pct. af de virksomheder, der har modtaget bistand til ansættelse af ledige i støttet beskæftigelse vurderer, at jobcenterets indsats har været god eller meget god. 7 pct. af virksomhederne angiver at have samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med langtidssyge medarbejdere o 61 pct. af disse angiver, at de i høj grad, eller nogen grad har modtaget bistand i forbindelse med langtidssyge medarbejdere o 42 pct. af de virksomheder, der har modtaget bistand til ansættelse af ledige i støttet beskæftigelse vurderer, at jobcenterets indsats har været god eller meget god. 48 pct. af virksomhederne har samarbejdet med et jobcenter om mindst én af de nævnte indsatsområder o 57 pct. af disse vurderer, at jobcenterets indsats har været god eller meget god o 23 pct. af de virksomheder, der tilkendegiver at have samarbejdet med et jobcenter indenfor det seneste år, forventer at anvende jobcenteret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job. 3. Bistand til rekruttering af medarbejdere. Omfang af samarbejde fordelt på regioner 12 pct. af virksomhederne tilkendegiver i undersøgelsen i efteråret 2014, at de indenfor det seneste år har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere, jf. figur 1. Andelen er størst i Vest- og Sydjylland (hhv. 15,0 og 14,8 pct.) og mindst i Hovedstaden (7,8 pct.). 2

Figur 1. Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere (efteråret 2014)? Branchefordeling På landsplan har 12 pct. af alle virksomheder med min. én ansat samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere indenfor det seneste år, jf. tabel 1. I Vest- og Sydjylland findes den højeste andel af virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere efterfulgt af Nord- og Østjylland samt Sjælland. Blandt virksomheder indenfor Bygge & anlæg, Hotel og Restauration samt handel findes den største andel, der på landsplan har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere. Der er nogen regional variation i forhold til i hvilke brancher, virksomhederne samarbejder med jobcentre. I Hovedstaden og på Fyn er det (med hhv. 16 pct. og 22 pct.) blandt virksomheder indenfor Bygge & anlægssektoren, der er flest, der har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering. I Vestjylland har 31 pct. af de offentlige virksomheder haft samarbejde med et jobcenter om rekruttering. 3

Tabel 1. Andel af virksomheder, der samarbejder med jobcenteret om rekruttering af medarbejdere, efteråret 2014. Fyn Hovedstaden Sjælland Bornholm Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Fremstilling og forsyning 13% 10% 10% 12% 11% 17% 12% 14% 13% Bygge- og anlæg 16% 12% 4% 15% 22% 14% 19% 14% 15% Engros- og detailhandel 11% 13% 3% 18% 13% 16% 18% 16% 14% Transport 6% 16% 0% 18% 6% 11% 18% 5% 11% Hotel og restauration 7% 20% 6% 29% 17% 16% 12% 21% 15% Privat service 7% 17% 26% 15% 11% 14% 18% 13% 12% Offentlig administration 3% 5% 0% 10% 6% 3% 31% 17% 8% Undervisning 6% 15% 11% 9% 7% 12% 14% 16% 11% Social og sundhed 4% 12% 7% 11% 8% 6% 15% 10% 8% Kultur og fritid 3% 10% 13% 11% 6% 9% 5% 21% 8% Alle virksomheder 8% 13% 9% 15% 12% 14% 15% 14% 12% Udvikling over tid I forhold til tidligere målinger er der en stigende andel af virksomhederne, der tilkendegiver, at de har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere. I surveyen fra efteråret 2013 var der således knap 11 pct. af virksomhederne, der svarede ja til spørgsmålet, og i foråret 2014 var andelen faldet til godt 9 pct. af virksomhederne, jf. figur 2. Tendensen til aftagende samarbejdsgrad fra efteråret 2013 til forår 2014 samt stigende samarbejdsgrad fra forår 2014 til efteråret 2014 er gennemgående i alle RAR-områder, undtagen i Hovedstaden, hvor der ikke er registreret en stigning fra efteråret 2013 til foråret 2014. Figur 2. Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med rekruttering af medarbejdere (efteråret 2013, foråret 2014 og efteråret 2014)? I alt 4

Omfang af bistand På landsplan angiver godt 27 pct. af virksomhederne, der har samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med rekruttering af medarbejdere, at de i høj grad har modtaget bistand hertil, jf. figur 3. Ca. 35 pct. angiver, at de i nogen grad har modtaget bistand, mens ca. 20 pct. angiver, at de i mindre grad har modtaget bistand vedr. rekruttering af medarbejdere. Knap 12 pct. angiver, at de slet ikke har modtaget bistand fra jobcenteret til opgaven, mens knap 7 pct. svarer ved ikke. Bortset fra Bornholm, hvor opgørelsen er baseret på meget få besvarelser, angiver virksomhederne i Nord- og Vestjylland at have modtaget den højeste grad af bistand vedr. rekruttering af medarbejdere, jf. figur 3. Figur 3. I hvilken grad har jobcentret ydet bistand til rekruttering af medarbejdere (efteråret 2014)? Udvikling over tid På landsplan tilkendegiver 62 pct. af virksomhederne, der i efteråret 2014 har samarbejdet med et jobcenter vedr. rekruttering af medarbejdere, at de i høj eller nogen grad har modtaget bistand fra jobcenteret. Det er lidt over gennemsnittet for de to foregående halvår, jf. figur 4. Udviklingen over tid varierer fra RAR-område til RAR-område. 5

Figur 4. I hvilken grad har jobcentret ydet bistand, når virksomheden har haft brug for det til rekruttering af medarbejdere (efteråret 2013, foråret 2014 og efteråret 2014)? Andel virksomheder, der svarer I hoj grad og I nogen grad. Tilfredshed Af de virksomheder, der i efteråret 2014 har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere, vurderer i alt knap 15 pct., at jobcenterets indsats har været meget god, jf. figur 5. 37 pct. angiver, at jobcenterets indsats har været god, 24 pct. hverken god eller dårlig, knap 10 pct. svarer dårlig, knap 8 pct. svarer meget dårlig og 8 pct. svarer ved ikke. 6

Figur 5. Hvordan vurderer virksomheden jobcentrets samlede indsats i forbindelse med rekruttering af medarbejdere? (efteråret 2014)? Gennemgående er der størst tilfredshed i Nordjylland og Vestjylland og på Bornholm, hvor målingen dog er baseret på meget få besvarelser. Udvikling over tid Fra efteråret 2013 til foråret 2014 har andelen af virksomheder, der vurderer jobcenterets indsats i forbindelse med hjælp til rekruttering af medarbejdere til at være god eller meget god ligget stabilt omkring 50 pct., jf. figur 6. Udviklingen over tid varierer fra RAR-område til RAR-område. 7

Figur 6. Hvordan vurderer virksomheden jobcentrets samlede indsats i forbindelse med rekruttering af medarbejdere (efteråret 2013, foråret 2014 og efteråret 2014)? Andel virksomheder, der svarer God og Meget god. Der er en positiv sammenhæng mellem graden af bistand, som virksomhederne har fået fra jobcenteret i forbindelse med hjælp til rekruttering af medarbejdere, og deres tilfredshed med denne service. Således svarer 89 pct. af de virksomheder, der tilkendegiver, at de har fået høj grad af bistand til rekruttering, at de er tilfreds eller meget tilfreds med bistanden. Blandt virksomheder, der tilkendegiver, at de i nogen grad har modtaget bistand fra jobcenteret, svarer 59 pct. af virksomhederne, at bistanden har været god eller meget god. Blandt de virksomheder, der tilkendegiver, at de slet ikke har modtaget bistand til rekruttering, svarer 57 pct. at bistanden har været dårlig eller meget dårlig. Vil virksomheden anvende jobcenteret ved fremtidig rekruttering? Knap 24 pct. af de virksomheder, der tilkendegiver at have samarbejdet med et jobcenter i efteråret 2014, forventer at anvende jobcentret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job i 2014, jf. figur 7. Godt 62 pct. svarer nej til spørgsmålet, og godt 14 pct. svarer Ved ikke. Besvarelsen omfatter såvel virksomheder, som forventer at rekruttere, som virksomheder, der ikke forventer at rekruttere (hvilket gælder for 40 pct. af virksomhederne, jf. tabel 2 på side 9). 8

Figur 7. Forventer virksomheden at anvende jobcentret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job i 2014? (efteråret 2014). Udvikling over tid Fra efteråret 2013 til foråret 2014 er andelen af virksomheder, der forventer at anvende jobcenteret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job steget fra knap 22 pct. pct. til knap 24 pct., jf. figur 8. I efteråret 2014 er andelen uændret knap 24 pct. Udviklingen over tid varierer fra RAR-område til RAR-område Figur 8. Forventer virksomheden at anvende jobcentret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job, (efteråret 2013, foråret 2014 og efteråret 2014)? Andel virksomheder, der svarer Ja. Note: Målt på virksomheder der tilkendegiver at have samarbejdet med jobcenteret indenfor det seneste år. 9

Begrundelser for at fravælge bistand fra jobcenteret Blandt virksomheder, der ikke forventer at anvende jobcentret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job, er den hyppigste begrundelse, at ledige job opslås på jobportaler, jf. tabel 2. Den næst hyppigste begrundelse er, at virksomhederne ikke forventer at rekruttere nye medarbejdere. Tabel 2. Hvorfor ikke? (Hvis nej i spm. 5), efteråret 2014. Forventer ikke at rekruttere nye medarbejdere Ledige stillinger opslås på jobportaler Ledige job besættes via personlige netværk Ledige stillinger besættes via uopfordrende ansøgninger Jobcentret har ikke nogle ledige med kvalifikationer og kompetencer, som matcher min virksomheds behov Hovedstaden 30,6 48,4 23,0 17,1 20,1 13,0 Sjælland 41,6 39,3 20,1 11,7 19,2 11,6 Bornholm 57,6 30,3 9,1 15,2 18,2 6,1 Fyn 39,8 46,4 18,7 13,5 12,5 15,5 Sydjylland 42,2 35,7 20,6 15,8 21,4 13,9 Østjylland 41,2 41,9 19,2 15,7 17,7 11,7 Vestjylland 46,2 40,4 23,7 19,5 17,0 10,6 Nordjylland 49,4 34,9 17,7 15,1 12,8 9,9 Hele landet 40,1 41,6 20,6 15,6 18,0 12,4 Note: Virksomheden kan angive flere svar på spørgsmålet. Andet Der er forholdsvis stor variation RAR-områderne imellem, hvad angår begrundelserne for ikke at (forvente at) anvende jobcentrene til at rekruttere nye medarbejdere. Således angiver knap 58 pct. af virksomhederne på Bornholm at de ikke forventer at rekruttere nye medarbejdere, mens den tilsvarende andel i Hovedstaden er knap 31 pct. I Sydjylland angiver godt 21 pct. af virksomhederne, at de ikke forventer, at jobcentrene har ledige med kvalifikationer og kompetencer, som matcher virksomhedens behov. Den tilsvarende andel er 12,5 pct. på Bornholm. Blandt de virksomheder, der tilkendegiver, at de i høj grad har modtaget bistand fra jobcenteret til rekruttering, tilkendegiver 54 pct. at de forventer at anvende jobcentret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job, 32 pct. svarer, at de ikke forventer det og 14 pct. svarer ved ikke. 4. Bistand i forbindelse med ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation. Omfang af samarbejde fordelt på regioner Ca. 29 pct. af virksomhederne angiver at have samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation, jf. figur 9. Andelen er størst i Sydjylland (35 pct.) og mindst i Hovedstaden (21 pct.). 10

Figur 9. Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation (efteråret 2014)? Branchefordeling På landsplan har 29 pct. af alle virksomheder med min. én ansat samarbejdet med et jobcenter om personer i støttet beskæftigelse, jf. tabel 3. I Sydjylland findes (med 35 pct.) den højeste andel af virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter om personer i støttet beskæftigelse, efterfulgt af Vestjylland (med 34 pct.) og Fyn (med en andel på 32 pct.). Tabel 3. Andel af virksomheder, der samarbejder med jobcenteret om personer i støttet beskæftigelse, efteråret 2014. Sjæl-land Fyn Hovedstaden Bornholm Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Fremstilling og forsyning 22% 19% 29% 25% 25% 28% 24% 25% 24% Bygge- og anlæg 28% 24% 10% 22% 35% 19% 27% 28% 25% Engros- og detailhandel 24% 37% 22% 37% 35% 33% 44% 33% 33% Transport 13% 21% 52% 27% 15% 14% 25% 18% 19% Hotel og restauration 20% 42% 25% 56% 37% 23% 37% 24% 31% Privat service 19% 28% 35% 35% 21% 30% 31% 27% 25% Offentlig administration 26% 40% 28% 31% 40% 32% 24% 44% 33% Undervisning 39% 51% 57% 53% 43% 42% 57% 46% 46% Social og sundhed 33% 45% 22% 49% 51% 41% 61% 55% 44% Kultur og fritid 11% 30% 77% 66% 27% 55% 41% 47% 35% Alle virksomheder 21% 29% 26% 35% 32% 30% 34% 31% 29% Blandt virksomheder indenfor Undervisning samt Social- og sundhed findes den største andel, der på landsplan har samarbejdet med et jobcenter om personer i støttet beskæftigelse. I alt 11

Der er nogen regional variation i forhold til i hvilke brancher, virksomhederne samarbejder med jobcentre. I Syd- og Østjylland er det (med hhv. 66 pct. og 55 pct.) blandt virksomheder indenfor Kultur og fritid, der er flest, der har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering. Udvikling over tid I hele den betragtede periode er andelen af virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation steget fra godt 27 pct. pct. i efteråret 2013 til godt 28 pct. i foråret 2014 og godt 29 pct. i efteråret 2014, jf. figur 10. Denne vækst i samarbejdsgrad er gennemgående i stort set alle RAR-områder. Figur 10. Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation (efteråret 2013, foråret 2014 og efteråret 2014)? Omfang af bistand På landsplan angiver godt 33 pct. af de virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter vedr. hjælp til ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation, at de i høj grad har modtaget bistand hertil, jf. figur 11. Ca. 36 pct. angiver, at de i nogen grad har modtaget bistand, mens ca. 14 pct. angiver, at de i mindre grad har modtaget bistand vedr. hjælp til ansættelse af ledige i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation. Knap 7 pct. angiver, at de slet ikke har modtaget bistand fra jobcenteret til opgaven, mens knap 10 pct. svarer ved ikke. Virksomhederne i Nord-, Syd- og Vestjylland angiver at have modtaget den højeste grad af bistand vedr. rekruttering af medarbejdere. 12

Figur 11. I hvilken grad har jobcentret ydet bistand, når virksomheden har haft brug for det til ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation (efteråret 2014)? Udvikling over tid På landsplan tilkendegiver 69 pct. af virksomhederne, der i efteråret 2014 har samarbejdet med et jobcenter vedr. ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation, at de i høj eller nogen grad har modtaget bistand fra jobcenteret. Det er lidt under gennemsnittet for resultatet i foråret 2014 (70 pct.), men over gennemsnittet for efteråret 2013 (68 pct.), jf. figur 12. Dette mønster over tid er gennemgående fra RAR-område til RAR-område. 13

Figur 12. I hvilken grad har jobcentret ydet bistand, når virksomheden har haft brug for det til ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation (efteråret 2013, foråret 2014 og efteråret 2014)? Andel virksomheder, der svarer I høj grad og I nogen grad. Tilfredshed Blandt de virksomheder, der i efteråret 2014 angiver at have samarbejdet med et jobcenter om bistand til ansættelse af ledige i løntilskud, men ikke om de to øvrige serviceområder, der spørges ind til i surveyen, vurderer i alt knap 17 pct., at jobcenterets indsats har været meget god, jf. figur 13. Knap 43 pct. angiver, at jobcenterets indsats har været god, 24 pct. hverken god eller dårlig, ca. 5 pct. svarer dårlig, godt 2 pct. svarer meget dårlig og godt 9 pct. svarer ved ikke. Gennemgående er der størst tilfredshed i Nordjylland og Vestjylland. 14

Figur 13. Hvordan vurderer virksomheden jobcentrets samlede indsats i forbindelse med, hjælp til ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation? (efteråret 2014)? Der er en positiv sammenhæng mellem graden af bistand, som virksomhederne har fået fra jobcenteret i forbindelse med hjælp til ledige ansat i løntilskud, og deres tilfredshed med denne service. Således svarer 92 pct. af de virksomheder, der tilkendegiver, at de har fået høj grad af bistand hermed, at de er tilfreds eller meget tilfreds med bistanden. Blandt virksomheder, der tilkendegiver, at de i nogen grad har modtaget bistand fra jobcenteret, svarer 60 pct. af virksomhederne, at bistanden har været god eller meget god. Blandt de virksomheder, der tilkendegiver, at de slet ikke har modtaget bistand ledige ansat i løntilskud, svarer 40 pct. at bistanden har været dårlig eller meget dårlig. 5. Bistand i forbindelse med langtidssyge medarbejdere. Omfang af samarbejde fordelt på regioner Godt 7 pct. af virksomhederne angiver i efteråret 2014 at have samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med langtidssyge medarbejdere, jf. figur 14. Andelen er størst i Sydjylland (10 pct.) og mindst i Hovedstaden (knap 5 pct.). 15

Figur 14. Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med langtidssyge medarbejdere (efteråret 2014)? Fordeling på branche På landsplan har 7 pct. af alle virksomheder med min. én ansat samarbejdet med et jobcenter om langtidssyge, jf. tabel 4. I Sydjylland findes (med 10 pct.) den højeste andel af virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter om langtidssyge, efterfulgt af Vestjylland, Nordjylland, Fyn samt Østjylland, hver med en andel på 9 pct. Tabel 4. Andel af virksomheder, der samarbejder med jobcenteret om langtidssyge, efteråret 2014. Hovedstaden Sjæl-land Bornholm Sydjylland Fyn Østjylland Vestjylland Nordjylland I alt Fremstilling og forsyning 5% 5% 12% 8% 9% 8% 6% 5% 7% Bygge- og anlæg 4% 6% 0% 5% 8% 8% 9% 6% 6% Engros- og detailhandel 5% 6% 1% 9% 9% 9% 10% 7% 7% Transport 4% 2% 0% 8% 4% 10% 4% 3% 5% Hotel og restauration 2% 5% 0% 11% 1% 6% 5% 7% 5% Privat service 4% 8% 18% 8% 4% 5% 8% 6% 6% Offentlig administration 13% 19% 0% 26% 29% 11% 24% 26% 19% Undervisning 8% 14% 14% 25% 19% 16% 29% 17% 16% Social og sundhed 8% 13% 15% 20% 18% 15% 22% 23% 15% Kultur og fritid 2% 5% 13% 17% 2% 10% 5% 16% 7% Alle virksomheder 5% 7% 8% 10% 9% 9% 9% 9% 7% Blandt virksomheder indenfor Offentlig administration samt Undervisning og Social og sundhed findes den største andel, der på landsplan har samarbejdet med et jobcenter om langtidssyge. 16

Der er nogen regional variation i forhold til i hvilke brancher, virksomhederne samarbejder med jobcentre. I Sydjylland er det 11 pct. af virksomheder indenfor Hotel og restauration, der har samarbejdet med et jobcenter om langtidssyge, mens den tilsvarende andel på Fyn er 1 pct. Udvikling over tid I forhold til tidligere målinger er der en stigende andel af virksomhederne, der tilkendegiver, at de har samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med langtidssyge medarbejdere. I surveyen fra efteråret 2013 var der således ca. 6 pct. af virksomhederne, der svarede ja til spørgsmålet, mens det i foråret 2014 var knap 6 pct. af virksomhederne, der svarede ja til spørgsmålet, jf. figur 15. Figur 15. Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med langtidssyge medarbejdere (efteråret 2013, foråret 2014 og efteråret 2014)? Omfanget af bistand På landsplan angiver knap 29 pct. af de virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter vedr. hjælp i forbindelse med langtidssyge medarbejdere, at de i høj grad har modtaget bistand hertil. Ca. 32 pct. angiver, at de i nogen grad har modtaget bistand, mens ca. 21 pct. angiver, at de i mindre grad har modtaget bistand vedr. hjælp til ansættelse af ledige i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation. Knap 9 pct. angiver, at de slet ikke har modtaget bistand fra jobcenteret til opgaven, mens knap 10 pct. svarer ved ikke. Virksomhederne i Nord- og Vestjylland samt på Bornholm angiver at have modtaget den højeste grad af bistand vedr. rekruttering af medarbejdere. 17

Figur 16. I hvilken grad har jobcentret ydet bistand, når virksomheden har haft brug for det til langtidssyge medarbejdere (efteråret 2014)? Udvikling over tid På landsplan tilkendegiver 60 pct. af virksomhederne, der i efteråret 2014 har samarbejdet med et jobcenter vedr. langtidssyge, at de i høj eller nogen grad har modtaget bistand fra jobcenteret. Det er lidt under gennemsnittet for resultatet i foråret 2014 (63 pct.), men over gennemsnittet for efteråret 2013 (59 pct.), jf. figur 17. Tendensen varierer over tid fra RAR-område til RAR-område. 18

Figur 17. I hvilken grad har jobcentret ydet bistand, når virksomheden har haft brug for det til langtidssyge medarbejdere (efteråret 2013, foråret 2014 og efteråret 2014)? Andel virksomheder, der svarer I høj grad og I nogen grad. Tilfredshed Knap 11 pct. af de virksomheder, der angiver, at de i efteråret 2014 har samarbejdet med et jobcenter om bistand i forbindelse med langtidssyge medarbejdere, vurderer at jobcenterets indsats har været meget god. Godt 31pct. angiver, at jobcenterets indsats har været god, 30 pct. hverken god eller dårlig, ca. 8 pct. svarer dårlig, knap 4 pct. svarer meget dårlig og godt 16 pct. svarer ved ikke. Gennemgående er der størst tilfredshed i Nordjylland og på Fyn (på Bornholm er der blot 1 virksomhed, der har svaret). 19

Figur 18. Hvordan vurderer virksomheden jobcentrets samlede indsats i forbindelse med langtidssyge medarbejdere? (efteråret 2014)? Der er en positiv sammenhæng mellem graden af bistand, som virksomhederne har fået fra jobcenteret i forbindelse med langtidssyge medarbejdere, og deres tilfredshed med denne service. Således svarer 91 pct. af de virksomheder, der tilkendegiver, at de har fået høj grad af bistand hermed, at de er tilfreds eller meget tilfreds med bistanden. Blandt virksomheder, der tilkendegiver, at de i nogen grad har modtaget bistand fra jobcenteret, svarer 54 pct. af virksomhederne, at bistanden har været god eller meget god. Blandt de virksomheder, der tilkendegiver, at de slet ikke har modtaget bistand ledige ansat i løntilskud, svarer 40 pct. at bistanden har været dårlig eller meget dårlig. 6. Samarbejdsgrader og generel tilfredshed Tilfredshed generelt 48 pct. af virksomhederne har samarbejdet med et jobcenter om mindst én af de nævnte indsatsområder. Knap 17 pct. af disse virksomheder svarer, at jobcenterets samlede indsats har været meget god, jf. figur 19. 40 pct. angiver, at jobcenterets indsats har været god, 24 pct. hverken god eller dårlig, knap 7 pct. svarer dårlig, knap 5 pct. svarer meget dårlig og 8 pct. svarer ved ikke. Blandt de virksomheder, der har tilkendegivet en vurdering af jobcenterets samlede indsats, er der tendens til størst tilfredshed i Nordjylland og mindst tilfredshed i Hovedstaden og Sjælland. 20

Figur 19. Hvordan vurderer virksomheden jobcentrets samlede indsats i forhold til jeres virksomhed (efteråret 2014)? Note: Andelene er beregnet på grundlag af de virksomheder, der i spørgsmål 16 har tilkendegivet at de har haft mindst én form for samarbejde med et jobcenter. Der er karakteristisk, at tilfredsheden med jobcentrenes indsats gennemgående er større blandt de virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter end blandt de virksomheder, der ikke har samarbejdet med et jobcenter. Således forventer godt 23 pct. af de virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter indenfor det seneste år, at de vil anvende jobcenteret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job, mens andelen blandt alle adspurgte virksomheder (inkl. de, der ikke har samarbejdet med et jobcenter indenfor det seneste år) er godt 11 pct. Forskellen kan dog antages at være påvirket af, at der blandt de virksomheder, der indenfor det seneste år ikke har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af ordinære medarbejdere, vil det for en dels vedkommende være fordi de ikke har ansat nye medarbejdere i det hele taget. Man kan ligeledes antage, at sandsynligheden for at virksomhederne i denne gruppe vil ansætte i det kommende år er mindre end blandt gruppen af virksomheder, der (bl.a. med bistand fra jobcenter) har ansat indenfor det seneste år. Udvikling over tid I figur 20 er virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes samlede indsats (målt på virksomheder, der angiver at have samarbejdet med et jobcenter) opgjort som andelen af virksomheder, der vurderer jobcentrenes indsats Meget god eller God. 21

Fra efteråret 2013 til foråret 2014 stiger virksomhedernes tilfredshed i 7 RARområder (undtagen Østjylland, der er gået lidt tilbage). Fra målingen i foråret 2014 til efteråret 2014 er virksomhedernes tilfredshed for hele landet under ét uændret. Denne udvikling dækker over en stigende tilfredshed i to RAR-områder, stort set uændret tilfredshed i to områder og faldende tilfredshed i de resterende fire RARområder. Figur 20. Andel af virksomheder, der vurderer jobcenterets samlede indsats Meget god eller God, efteråret 2013-efteråret 2014. (Målt på virksomheder, der angiver at have samarbejdet med et jobcenter). 22

Bilag 1. Metode. Virksomhederne er blevet stillet følgende spørgsmål: Sp. 1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med?: 1. Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 2. Ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation 3. Langtidssyge medarbejdere Sp. 2: I hvilken grad har jobcenteret ydet bistand, når virksomheden har haft brug for det til?: 1. Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere (Hvis ja i spm. 1.1) 2. Ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation (Hvis ja i spm. 1.2) 3. Langtidssyge medarbejdere (Hvis ja i spm. 1.3) Sp. 3: Hvordan vurderer virksomheden jobcentrets samlede indsats i forhold til jeres virksomhed? (Hvis ja i spm. 1.1, 1.2 eller 1.3) Sp. 4: Hvordan vurderer virksomheden jobcentrets samlede indsats i forbindelse med, at I har haft behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere? (Hvis Ja i spm. 1.1) Sp. 5: Forventer virksomheden at anvende jobcenteret til at rekruttere nye medarbejdere til ordinære job i 2014? Sp. 6: Hvorfor ikke? (Hvis nej i spm. 5). Om undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført i perioden fra primo september 2014 til ultimo oktober 2014 (uge 36 til 44) blandt ca. 14.000 virksomheder i Danmark. I alt blev ca. 20.600 virksomheder inviteret til at deltage i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på ca. 68. De inviterede virksomheder er udvalgt i overensstemmelse med en stratificeret stikprøveplan, hvor udvælgelseskriterierne er region, branche, og antal ansatte. Stikprøveresultaterne er skaleret op for at være dækkende for hele arbejdsmarkedet, så fordelingen efter branche, størrelse og RAR område i undersøgelsen svarer til fordelingen i den samlede population. 23

Bilag 2. Tabel 1. Andel virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter om rekruttering af medarbejdere fordelt på branchegrupper, efteråret 2014. Fyn Hovedstaden Sjælland Bornholm Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Fremstilling og forsyning 13% 10% 10% 12% 11% 17% 12% 14% 13% Bygge- og anlæg 16% 12% 4% 15% 22% 14% 19% 14% 15% Engros- og detailhandel 11% 13% 3% 18% 13% 16% 18% 16% 14% Transport 6% 16% 0% 18% 6% 11% 18% 5% 11% Hotel og restauration 7% 20% 6% 29% 17% 16% 12% 21% 15% Privat service 7% 17% 26% 15% 11% 14% 18% 13% 12% Offentlig administration 3% 5% 0% 10% 6% 3% 31% 17% 8% Undervisning 6% 15% 11% 9% 7% 12% 14% 16% 11% Social og sundhed 4% 12% 7% 11% 8% 6% 15% 10% 8% Kultur og fritid 3% 10% 13% 11% 6% 9% 5% 21% 8% Alle virksomheder 8% 13% 9% 15% 12% 14% 15% 14% 12% Tabel 2. Andel virksomheder der har samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med ledige ansat i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation, fordelt på branchegrupper, efteråret 2014. Sjæl-land Fyn Hovedstaden Bornholm Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Fremstilling og forsyning 22% 19% 29% 25% 25% 28% 24% 25% 24% Bygge- og anlæg 28% 24% 10% 22% 35% 19% 27% 28% 25% Engros- og detailhandel 24% 37% 22% 37% 35% 33% 44% 33% 33% Transport 13% 21% 52% 27% 15% 14% 25% 18% 19% Hotel og restauration 20% 42% 25% 56% 37% 23% 37% 24% 31% Privat service 19% 28% 35% 35% 21% 30% 31% 27% 25% Offentlig administration 26% 40% 28% 31% 40% 32% 24% 44% 33% Undervisning 39% 51% 57% 53% 43% 42% 57% 46% 46% Social og sundhed 33% 45% 22% 49% 51% 41% 61% 55% 44% Kultur og fritid 11% 30% 77% 66% 27% 55% 41% 47% 35% Alle virksomheder 21% 29% 26% 35% 32% 30% 34% 31% 29% Tabel 3 Andel virksomheder der har samarbejdet med et jobcenter i forbindelse med langtidssyge medarbejdere, fordelt på branchegrupper, efteråret 2014. Sjæl-land Fyn Hovedstaden Bornholm Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Fremstilling og forsyning 5% 5% 12% 8% 9% 8% 6% 5% 7% Bygge- og anlæg 4% 6% 0% 5% 8% 8% 9% 6% 6% Engros- og detailhandel 5% 6% 1% 9% 9% 9% 10% 7% 7% Transport 4% 2% 0% 8% 4% 10% 4% 3% 5% Hotel og restauration 2% 5% 0% 11% 1% 6% 5% 7% 5% Privat service 4% 8% 18% 8% 4% 5% 8% 6% 6% Offentlig administration 13% 19% 0% 26% 29% 11% 24% 26% 19% Undervisning 8% 14% 14% 25% 19% 16% 29% 17% 16% Social og sundhed 8% 13% 15% 20% 18% 15% 22% 23% 15% Kultur og fritid 2% 5% 13% 17% 2% 10% 5% 16% 7% Alle virksomheder 5% 7% 8% 10% 9% 9% 9% 9% 7% I alt I alt I alt 24

NOTAT 02-09-2015 kth Workindenmark s virksomhedskontakt Workindenmarks (WIDK)virksomhedskontakt retter sig særligt mod virksomheder, der ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft i Danmark, men må hente arbejdskraft med de efterspurgte kvalifikationer i andre lande. WIDK består af 3 centre, hvoraf et bistår virksomhederne i Østdanmark. De nævnte produktionstal nedenfor dækker således alene WIDK East. WIDK bistår virksomhederne inden for to hovedopgaver: Bistand til rekruttering af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Bistand til fastholdelse af virksomhedernes udenlandske medarbejdere Workindenmark tilbyder virksomhederne at bistå med at skabe og formidle kontakt til højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft på områder, hvor det ikke er muligt at skaffe dansk arbejdskraft med tilsvarende kvalifikationer. Ligeledes tilbyder WIDK at bistå virksomhederne med at fastholde den udenlandske arbejdskraft gennem initiativer målrettet udenlandske medarbejderes ægtefæller. Ydelserne retter sig mod et særligt segment af virksomheder, nemlig de virksomheder som ikke kan skaffe arbejdskraft inden for Danmark på områder, der fordrer højt kvalificerede medarbejdere. Som udgangspunkt fokuserer WIDK derfor på udenlandske jobsøgere på bachelorniveau og opefter, eller jobsøgere med helt særlige kompetencer, der kan ligestilles med dette uddannelsesniveau. Det gælder f.eks. på IT-området, der rummer mange højtkvalificerede uden egentlig formel uddannelse, men med stor og specialiseret erfaring. WIDK s ydelser dækker det højtkvalificerede område Mere konkret arbejder WIDK med formidling af jobsøgere til virksomheder inden for følgende stillingsområder: Ingeniørstillinger, hvor der efterspørges særlige kompetencer og erfaring Stillinger inden for Life Science området, det gælder f.eks. forskere, speciallæger, phdstillinger på specialiseret niveau Speciallæger inden for sundhedsområdet It-medarbejdere med særlige kvalifikationer Finans- og controller funktioner Side 1

De udvalgte stillingsområder tager udgangspunkt i de regionale arbejdsmarkedsbalancers mangellister, suppleret med viden indsamlet gennem kontakt med de virksomheder, som efterspørger WIDK s ydelser. Redskaber til brug for servicen over for virksomhederne WIDK har til brug for serviceringen af virksomhederne: En CV-bank, der giver jobsøgere adgang til at uploade deres cv En jobbank, der giver mulighed for at synliggøre danske virksomheders jobopslag i lande i og uden for Europa for relevante jobsøgere. Opslag skal være på engelsk, da de skal være tilgængelige for jobsøgere i andre lande Derudover har WIDK et veludbygget netværk i de øvrige europæiske lande, som der samarbejdes med for at nå jobsøgere med de kvalifikationer, der efterspørges i Danmark. De virksomhedsrettede ydelser Vifte af rekrutteringsydelser omfatter: tilbud om at eksponere virksomhedernes stillingsopslag på WIDK s jobbank, der synliggør jobopslagene for jobsøgere i andre lande, såvel inden for som uden for EU. Tilbud om at synliggøre virksomhedernes job for relevante jobsøgere på jobmesser i andre europæiske lande. I 1. halvår 2015 er af WIDK East synliggjort ca. 2500 job fra danske virksomheder. Tilbud om at tage virksomheder med på jobmesser, så de selv kan få mulighed for at præsentere egne job og få kontakt til relevante jobsøgere. Jobsøgerne opfordres til at lægge deres CV ind i WIDK s CV-bank eller at søge job via den enkelte virksomheds hjemmeside. Tilbud om at præsentere relevante kandidater blandt jobsøgere i i cv-banken eller via det europæiske netværk og samarbejdsparter i øvrigt til specifikke stillinger i virksomheder, der samarbejdes med. Det vurderes, at WID East i 2015 vil præsentere 800-900 kandidater for virksomheder, der samarbejdes med. Kontakten til virksomhederne Kontakten til virksomhederne sker gennem: besøg hos virksomheder, der forventes at have brug for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, ved direkte telefonisk opfølgning på opslåede job inden for de stillingsområder, hvor WIDK bistår virksomhederne, og Side 2

gennem telefonkampagner inden for relevante brancheområder mhp. at indgå aftaler om besøg på virksomheden. Er der basis for brug af WIDK s, ydelser indgås typisk en samarbejdsaftale med virksomheden med angivelse af, hvilke ydelser virksomheden forventer at gøre brug af. Virksomheder, der ligger uden for den umiddelbare målgruppe, kan bistås med at lægge job i den europæiske jobbank, hhv. vejledning i at søge kandidater i WIDK s CV-bank. Som aftalt med arbejdsmarkedskontorerne i forbindelse med Jobservice Danmark vil disse virksomheders behov blive formidlet videre til det lokale jobcenter, som bistår virksomheden med at dække behovet. Tilsvarende er det aftalt, at jobcentre kan rette henvendelse til WID, hvis de i deres virksomhedskontakt støder på virksomheder, der har brug for højtspecialiseret arbejdskraft og hvor der ikke kan formidles den nødvendige danske arbejdskraft. Generelt rådgiver WIDK i øvrigt virksomheder om forhold vedrørende indrejse af nye medarbejdere i forbindelse med samarbejdet i International Citizen Service-center. Fastholdelse af udenlandske medarbejdere i danske virksomheder Muligheden for at fastholde medarbejdere fra udlandet afhænger af de muligheder, som familien/ægtefællen oplever i Danmark, særligt om der er jobmuligheder. Derfor medvirker WIDK til fastholdelse af de medarbejdere, som virksomhederne ansætter fra udlandet. WIDK tilbyder virksomhederne, at de kan benytte WIDK s ægtefælleprogram, der tilbyder ægtefæller til udenlandske medarbejdere jobrettede forløb af op til 6 måneders varighed. Forløbene består af indledende workshops om jobsøgningsredskaber, CV-sparring, arbejdspladskultur, virksomhedsbesøg, fastlæggelse af en handlingsplan med job som mål og efterfulgt af et individuelt forløb med fokus jobrådgivning og jobsøgning. Side 3

Opsamling RAR Hovedstadens seminar den 24. august De gule sedler Arbejdsmarkedskontor Øst 31. august 2015 Hvilke udfordringer og indsatsområder på arbejdsmarkedet skal RAR arbejde videre med? Inden for tre temaer (se nedenfor) drøftede grupperne, hvilke udfordringer og indsatsområder RAR skal arbejde videre med, og som skal indgå i en strategiog udviklingsplan. Nedenfor ses gruppernes ønsker som de fremgik af de gule lapper. Tema 1: Rekrutteringsindsatsen Udfordring Bedre match mellem virksomheder og den ledige arbejdskraft Information til virksomhedsledere om uddannelse (bedre forståelse af ansøgeres kompetenceprofil) Indsatsområder Jobåbninger skal være synlige/skal annonceres Forventningsafstemning og præcise aftaler Information fra uddannelsesinstitutionerne til virksomhederne om uddannelsesmuligheder Information til små virksomheder om beskæftigelsessystemets muligheder o Via best case (fx NCC) o Om rekrutteringsservice-mulighederne Samarbejde mellem jobcentre og a-kasser. A-kasser skal inddrages i rekrutteringsindsatsen Fokus på sygemeldte for at undgå at de bliver opsagt, fx via trepartssamtaler Nytænke indsatsen ift. de nye generationer. Vi skal tænke hurtigt Kendskab til handicapkompenserende ordninger Tage fat i personer der sidder i opsagte stillinger Samarbejde mellem arbejdsgivere og a-kasser og udenlandsk arbejdskraft 1

Tema 2: Opkvalificeringsindsatsen Udfordring Understøtte et effektivt match mellem efterspørgsel på arbejdskraft og arbejdsudbuddet Sikre relevant opkvalificering Indsatsområder De unge skal have realistisk vejledning om uddannelseskrav Følge tilgang og afgang af beskæftigede med bestemte kompetencer/uddannelser Tage højde for fremtidens arbejdsmarked, fx energirenovering, internationale kompetencer Virksomhederne skal være indstillede på at sidemandsoplæring også er opkvalificering Særlig indsats for dimittender Jobrotation Rettidig opkvalificering mens folk er i job Indtænke handicappede i opkvalificeringsindsatsen Behov for mere fleksible uddannelsespakker (6 ugers jobrettet uddannelse) Tema 3: De svageste ledige Udfordring Få de svageste ledige tættere på arbejdsmarkedet Få personer med handicap tættere på arbejdsmarkedet Indsatsområder Individuel indsats er afgørende Fokus på ledighedsydelsesmodtagere Fokus på anvendelse af mentorordning Efteruddannelse pga forældede uddannelser Behov for særlige tilbud til denne gruppe Fokus på borgere der bliver ved at vende tilbage til jobcentret Opkvalificering af medarbejdere i jobcentret Kommunal fokus på opkvalificering af de svage ledige Partnerskaber med virksomheder om at få de svagere sluset ind 2

Klare definitioner af målgruppen, som omfatter mange delmålgrupper med forskellige udfordringer og dermed behov for differentieret indsats Tværgående: Hvordan kan RAR og rådets enkelte medlemmer understøtte indsatsen (som supplement til AMKs aktiviteter) Tæt opfølgning på positivlisten og anvendelsen af den Ift. Samarbejde mellem jobcentre og a-kasser: o RAR opfordrer hertil o Lægger op til fællesmøder fremover o RAR forventer JC og a-kasser samarbejder Fokus på sygemeldte for at undgå at de bliver opsagt o Formidle ideer/viden om områder hvor samarbejde kan gøre en forskel Kendskab til handicapkompenserende ordninger formidle muligheder/materiale og den gode historie Understøtte samarbejde mellem kommuner og opfordre hertil Overvåge arbejdsmarkedet og udbrede viden om det Information til virksomhederne om mulighederne for efteruddannelse o Via alles kontakt til virksomhederne bl.a. om rekruttering RAR tager fat i eksisterende kampagne (fx Byg ovenpå ifm politisk aftale om VEU) og forstærke den. (bemærk analyse fra DTI) Konkrete udmeldinger/kampagner om hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Fx budskab til unge om at elektrikervejen er en god vej. RAR kan ikke løse langsigtede kompetenceproblemer (elektrikere) men RAR kan formidle viden om kompetencebehov til andre Ift. partnerskaber med virksomheder om at få de svagere sluset ind: o Eksempler formidles o Info til virksomhederne om mulighederne Indsamle viden om de svageste ledige kvalificere grundlaget for drøftelsen af hvilken indsats der skal til 3

Visioner for RAR arbejdet Hvad skal være de vigtigste ambitioner med rådets arbejde? LO, FTF og AC ser et stort potentiale i det nye Regionale Arbejdsmarkeds Råd i Hovedstaden. Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og det er derfor afgørende, at fremtidens udfordringer på arbejdsmarkedet bliver kortlagt og politisk behandlet af arbejdsmarkedets parter samt kommunerne. Vi ønsker som lønmodtagere, at skabe rammerne for, at vores kolleger kan komme hurtigst muligt i varig beskæftigelse. Derfor mener vi, at RAR hovedstaden primært skal fremtidssikre arbejdskraften og arbejde henimod, at hovedstaden bliver et samlet arbejdsmarked. Fremtidssikre arbejdskraften a. Forebygge mangel på faglært og specialiseret arbejdskraft Flere og flere brancher oplever allerede nu rekrutteringsproblemer RAR Hovedstaden skal derfor understøtte opkvalificeringsindsatsen gennem: i. Indsigt i fremtidigt arbejdskraftbehov (kvalifikationer) ii. Støtte og udbrede brugen af realkompetencevurdering iii. Dobbelt uddannelsesløft b. Sikre målrettet vejledning, uddannelse og efteruddannelse RAR skal særligt i disse forhold samarbejde med Vækstforum og uddannelsesområdet om en strategisk og målrettet opkvalificeringsstrategi, herunder også hvordan uddannelser i virksomheder fremmes. RAR og Vækstforum skal udarbejde et fælles papir om vækst og beskæftigelse og på længere sigt skaber et fælles udspil mellem Vækstforum og RAR i stedet for to udviklingsplaner. i. Flere unge på erhvervsuddannelserne blandt andet gennem fokus på folkeskolens forberedelse af de unge til uddannelsesvalg på erhvervsskoler samt vejledningsindsatsen. Synligøre f.eks. SKILLS ii. Løbende opkvalificering af arbejdsstyrken iii. Aktiv opkvalificerings indsats i opsigelsesperioden c. Sikring af det ordinære arbejdsmarked RAR Hovedstaden skal have et velkvalificeret arbejdsmarked, hvor ansatte arbejder under ordinære vilkår. Tilskudsstillinger må ikke fortrænge det ordinære arbejdsmarked. i. Kontrol med virksomheders og jobcentres brug af støtteordninger (løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob mm) ii. Løbende evaluering og effektmåling af støtteordninger 1

Et samlet arbejdsmarked d. Understøtte tværkommunalt og tværregionalt samarbejde De er vigtigt, at arbejdsmarkedstiltag ikke deles op i 28 bidder, men at regionen udgør ét samlet arbejdsmarked med vidensdeling og koordinering af vigtige beskæftigelsesindsatser på tværs af jobcentrene (best practice). e. Ét arbejdsmarked én indgang for virksomhederne Virksomhederne skal opleve en enkel og effektiv indgang til beskæftigelsessystemet. f. Koordineret indgang til uddannelser pulje de arbejdsløse og lønmodtagere på tværs af kommuner Uddannelse er en forudsætning for at sikre de rette kvalifikationer på arbejdsmarkedet. For at imødekomme, at der er nok deltagere på uddannelsesholdene skal alle kommuner koordinere deres uddannelsesindsats på tværs af kommune og regionsgrænser (nogle uddannelser udbydes kun i andre regioner). g. Aktørerne på arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervsområdet koordinerer relevante indsatser For at fremtidssikre arbejdskraften skal arbejdsmarkeds-, uddannelses-, og erhvervsområdet løbende kortlægge arbejdskraftbehovet og målrette uddannelserne ud fra disse tendenser. Hvad skal rådets arbejde resultere i? Rådets arbejde skal resultere i et velfungerende regionalt arbejdsmarked, hvor: - Arbejdsløse modtager en individuel rådgivning med henblik på at komme i ordinært arbejde eller uddannelse - Virksomhederne har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for - Jobcentre og a-kasser samarbejder på tværs af institutionelle og kommunale skel - Unge vejledes og motiveres ift erhvervsuddannelserne - Dimittend ledigheden nedbringes 2

Hvilke roller er især vigtige for rådet (f.eks dagsordensættende, nyskabende, understøttende, koordinerende, vidensformidler)? Sikre og videregive viden, bringe folk sammen, sætte handlinger i gang optimere indsatser, være rådgivende, proaktive, forudseende og søge indflydelse overfor relevante instanser. RAR er ekspert på arbejdsmarkedet. Hvor og hvordan kan vi gøre en forskel og hvordan bliver rådet relevant? RAR gør en forskel på det regionale arbejdsmarked. Ved at arbejde med ambitionerne og ved at gøre en fælles indsats. RAR er eksperter på arbejdsmarkedet. Vi er relevante når parterne i RAR kan blive enige og derved sikre en fælles kurs, som kan fremtidssikre arbejdsmarkedet i regionen. 3

DA input til seminar om strategi for RAR- Hovedstaden 24. juni 2015 JET Dok ID: 60622 Kort fortalt I forlængelse af RAR-møde den 15. juni drøftede DA-gruppen i RAR Hovedstaden input til strategiseminar i RAR-Hovedstaden til august. DA s input til strategiseminar: Vision/hvad RAR s vision er at sikre et effektivt match på arbejdsmarkedet mellem ledige og virksomheder Mål RAR kan realisere visionen ved at reducere antallet af forgæves rekrutteringer i RAR-oplandet Strategi/hvordan RAR skal være en markant aktør, som kan iværksætte initiativer, der gør en forskel for virksomheder og ledige på det regionale arbejdsmarked Vision for RAR-Hovedstaden RAR skal understøtte et effektivt match mellem virksomheder og ledige. Målsætning som kan realisere den vision RAR skal reducere antallet af forgæves rekrutteringer i RAR-oplandet. Hvordan vil RAR reducere forgæves rekrutteringer/redskaber RAR skal være en markant aktør som jobcentrene orienterer sig efter. RAR skal udvikle og bruge forskellige redskaber til at påvirke beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. RAR s mulige redskaber Billede af det regionale arbejdsmarkeds udfordringer som er relevant og retningsgivende for jobcentrenes indsats Kontakt til politiske ansvarlige i kommunerne Kontakt til praktikere og administrativt niveau i jobcentrene Kommentarer til kommunale beskæftigelsesplaner Konferencer/workshops for aktører på beskæftigelsesområdet

Side 2 Forslag til implementering af anbefalinger fra RAR Pressemeddelelser og nyhedsbreve Bestille analyser om beskæftigelsesindsatsen Kontakt til BER Kontakt og samarbejde med de øvrige RAR RAR iværksætter konkrete forsøg for at skabe viden og fokus på flaskehalse og mangel på arbejdskraft Rette kontakt til øvrige interessenter på beskæftigelsesområdet virksomheder, a-kasser, andre aktører, ledige, erhvervsråd m.v. Temaer og fokusområder i RAR med henblik på at reducere forgæves rekrutteringer Bedre virksomhedskontakt og viden om efterspørgslen efter arbejdskraft Arbejdskraftoplandet er ikke begrænset til RAR der skal samarbejdes med øvrige RAR Identificering af flaskehalse Udvikle koncept for hvad der skal gøres for at håndtere forgæves rekrutteringer (best practice) Bruge gode eksempler på håndtering af mangel på arbejdskraft eksempelvis konkret samarbejde mellem jobcentre og virksomheder (eksempelvis Horsens Jobcenter og Danish Crown) Bekæmpe flaskehalse mellem jobcentre Udenlandsk arbejdskraft og work in Denmark centrene Målrette opkvalificering generelt (ikke kun gennem den regionale positivliste) Videreudvikle nøgletal med nye faktorer som skaber bedre overblik over status for mangel på arbejdskraft produktionstab sfa mangel på arbejdskraft (DST) m.v. Regionale positivliste skal udelukkende indeholde kurser rettet mod stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft (Arbejdsmarkedsbalancen)

Det regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden Visioner for RAR - Udkast fra Kommune-gruppen Som led i proces vedrørende drøftelse af vision for arbejdet i RAR, fremlægges hermed kommunegruppens oplæg vedrørende vision for RAR-arbejdet. Oplægget tager udgangspunkt i de fire spørgsmål, der er aftalt som grundlag jævnfør materiale til rådsmødet i marts 2015. I forlængelse af kommunegruppens udkast er det vigtigt at påpege, at beskæftigelsesområdet er et dynamisk område, som påvirkes af bl.a. lovgivning, konjunktur og samfundets udvikling. RAR skal derfor være omstillingsparat og på sigt kunne udvikle sit arbejde og sine visioner herefter. 1. Hvad skal de vigtigste ambitioner for rådets arbejde være? Den overordnede ambition for rådets arbejde er at få skabt et velfungerende regionalt arbejdsmarked, hvor flest mulige ledige kommer i beskæftigelse ud fra den enkeltes præmisser. Denne ambition vil RAR understøtte ved at være en aktiv medspiller i henhold til at skabe øget vækst i Region Hovedstaden, ligesom RAR vil sikre, at opsvinget i den danske økonomi udnyttes bedst muligt til at få flere ledige i arbejde. RAR har endvidere en ambitionen om, at arbejdet i RAR også får en lokalpolitisk forankring og eksisterer i samspil med de lokale beskæftigelsesfora. 2. Hvad skal rådets arbejde resultere i? Med udgangspunkt i ovenstående ambition skal rådets arbejde konkret resultere i følgende: Øget fokus på og mulighed for kurser/opkvalificering til de ledige kvalifikationer skal matche virksomhedernes behov og efterspørgsel. Et mere jobformidlende fokus i regionens jobcentre - de ledige skal vejledes i henhold til, hvor jobmulighederne findes i regionen. Et velfungerende samarbejde a-kasser og jobcentre imellem målet er at få den ledige i arbejde. Fokus på virksomhedsindsatsen virksomhederne får en lettere og en mere ubureaukratisk adgang til den kvalificerede arbejdskraft, de behøver. Fokus på at de unge får en uddannelse flere unge skal væk fra offentlig forsørgelse. Øget fokus på evidens og effekt mere viden om, hvad der virker. 3. Hvilke roller er især vigtige for rådet? Videndeling o På baggrund af rådets sammensætning samt særlige kendskab og indsigt på beskæftigelsesområdet, anses videndeling som én af rådets vigtige roller. Dette gør således rådet relevant i forhold til at rådgive kommuner m.v. i henhold til udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Videndeling skal således både ses indadtil i rådet blandt rådets medlemmer, ligesom det skal ses udadtil. 1

Det regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden Dagsordenssættende o På baggrund af den konstruktive dialog og enighed, som RAR arbejder ud fra, kan rådet være med til at være dagsordenssættende i henhold til nuværende udfordringer samt den fremtidige udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Koordinerende o Som led i lovgrundlaget har rådet til opgave at udfylde en koordinerende rolle i henhold til beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, virksomhedskontakten samt sammenhængen mellem beskæftigelse, uddannelse samt vækst- og erhvervspolitik. Dette anses som en vigtig rolle, hvormed RAR understøtter beskæftigelsesindsatsen og bidrager aktivt til en effektiv indsats fremadrettet. Derudover koordineres der med KKR i forhold til drift og udvikling af rådet og det beskæftigelsesrettede område. Samarbejdende o RAR vil være formidler af samarbejdet mellem kommuner og arbejdsmarkedets parter, hvormed RAR fremstår som et samlet og samarbejdende organ. Derudover vil RAR være medvirkende til at fremme det tværkommunale samarbejde, hvilket vil være styrkende for den virksomheds- og jobformidlende beskæftigelsesindsats. 4. Hvor og hvordan kan rådet gøre en forskel, og hvordan bliver rådet relevant? RAR er en enestående platform, da rådet består af kommuner, region, fagforeninger og arbejdsgiverforening. Derudover samarbejder rådet jævnfør lovgrundlag for rådets opgaver med relevante aktører inden for beskæftigelsesområdet fx arbejdsløshedskasser, uddannelses- og erhvervsvejledningen, VEU-centre og vækstfora. Beskæftigelsesområdet er således bredt repræsenteret i regi af RAR, hvormed interessenter for hele området er repræsenteret og samlet under et. På baggrund af sin sammensætning er RAR således relevant i forhold til følgende: Viden: RAR sidder med den unikke viden på beskæftigelsesområdet og belyser området fra flere vinkler. RAR vil således være en relevant aktør i henhold til videndeling og kvalificeret udvikling på området baseret på medlemmernes indgående kendskab til beskæftigelse. Her vil RAR have fokus på at videndele med jobcentrene. Koordination: RARs organisatoriske placering gør rådet relevant i henhold til at koordinere beskæftigelsesindsatsen på kommunalt, regionalt og nationalt niveau fx i henhold til Greater Copenhagen, det tværkommunale samarbejde samt organisering af beskæftigelsesindsatsen med STAR. 2

Det regionale Arbejdsmarkedsråd Hovedstaden Udvikling og enighed: På baggrund af rådets sammensætning, viden og erfaringsbaserede kendskab til beskæftigelsesområdet, er rådet et relevant organ i henhold til at være med til at udvikle beskæftigelsesindsatsen. Da rådet qua sin sammensætning bygger på dialog og enighed medlemmerne imellem, vil RAR således kunne gøre en forskel i henhold til at være med til at understøtte og udvikle en velfungerende beskæftigelsesindsats med den ledige i fokus. Konkret vil rådet derfor være en relevant aktør for kommuner, region og styrelse i henhold til at prøve ideer af, ligesom RAR med baggrund i dialog og enighed vil kunne indstille ideer og oplæg til region og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. 3

Oplæg til visionsseminar i RAR Hovedstaden fra Danske Handicaporganisationer (DH). 1. Hvad skal være de vigtigste ambitioner for rådets arbejde? DH ønsker at RAR sætter fokus på, at få flest muligt ledige med handicap i varig beskæftigelse, så de kan tjene til livets ophold, bl.a. via nem adgang til effektive og fleksible kompenserende ordninger, service og ydelser, som sikrer lige muligheder. 2. Hvad skal rådets arbejde resultere i? DH forventer at en øget indsats for at få flere handicappede på arbejdsmarkedet resulterer i, at beskæftigelsesandelen som pt. er på 43% for handicappede mod 77% for personer uden handicap stiger, og meget gerne til mere end de 54% som den var i 2005 (SFI, Handicap og beskæftigelse). At ledigheden for flexjobbere som er på 23% med en langtidsledighed på 40% (jobindsats.dk) falder. At ledige med handicap får lige adgang til efter-videreuddannelse inden for områder, som efterspørges af virksomheder. At revalideringsredskabet, herunder særligt uddannelsesrevalidering, bruges oftere og mere til personer med handicap At kvaliteten i ressourceforløb fremmes og er med til at sikre en tidlig, tværfaglig og rehabiliterende indsats for personer med handicap. At de handicapkompenserende ordninger anvendes mere. 3. Hvilke roller er især vigtige for rådet? DH mener, at det er vigtigt at RAR: 1. er vidensformidler, indsamler, koordinerer og distribuerer den gode historie fra bl.a. kommunerne, Specialfunktionen og andre aktører på området 2. dagsordensætte drøftelser i både RAR og kommunerne omkring personer med handicap, personer med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, og flexjobvisiterede, herunder medvirker til holdningsændringer og nedbryder fordomme 3. bidrage til at handicapperspektivet indarbejdes i rådets drøftelser bredt set 4. afholde temamøde om den årlige analyse af arbejdsmarkedssituationen for personer med handicap og personer på ledighedsydelse

4. Hvor og hvordan kan rådet gøre en forskel, og hvordan bliver rådet relevant? DH mener, at rådet efter vedtagelsen af en visions- og handleplan målrettet arbejder for at udbrede kendskabet til planen og anviser strategier i jobcentrene, a-kasserne, uddannelsesinstitutionerne m.fl. samt følger op på, at jobcentrene lever op til de krav der stilles til dem. At rådet bliver en attraktiv og visionær samarbejdspartner i udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i samspil med den regionale uddannelses- og erhvervsudviklingsindsats. Lis Særmark-Thomsen Juni 2015

RAR Hovedstaden Strategi- og udviklingsplan 2016-2018 Disposition September 2015

Indhold 1. Indledning - Det regionale Arbejdsmarkedsråds Vision 2. Kort om udfordringer på Hovedstadens arbejdsmarked 3. Rekrutteringsindsatsen I. Udfordringer II. Indsatsområder og anbefalinger 4. Opkvalificeringsindsatsen I. Udfordringer II. Indsatsområder og anbefalinger 5. Indsatsen for de udsatte grupper af ledige I. Udfordringer II. Indsatsområder og anbefalinger 6. RARs aktiviteter 2

1. Indledning Det regionale Arbejdsmarkedsråds opgaver er fastlagt i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mm. (Kort om hovedopgaver) Vision Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden vil medvirke til at skabe et velfungerende og sammenhængende arbejdsmarked i Hovedstaden, hvor indsatsen sikrer et effektivt match mellem arbejdskraften og virksomhedernes behov, både på kort og lang sigt, bl.a. via fokus på uddannelse af de unge og målrettet opkvalificering af de ledige, og hvor de udsatte grupper bringes tættere på arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden ønsker med denne strategi- og udviklingsplan at give sit bud på udfordringer og indsats inden for tre centrale områder i beskæftigelsesindsatsen de kommende år. De tre områder er Rekrutteringsindsatsen Opkvalificeringsindsatsen Indsatsen for de udsatte grupper af ledige Til hvert af de tre områder giver strategi- og udviklingsplanen en række anbefalinger til indsatsen i kommunerne, a-kasserne og andre aktører inden for de tilstødende politikområder. På tværs af de tre indsatsområder beskriver strategi- og udviklingsplanen til sidst RAR Hovedstadens rolle og understøttende aktiviteter 3

2. Kort om udfordringer på Hovedstadens arbejdsmarked 3. Rekrutteringsindsatsen Kort indledende afsnit om udfordringerne i rekrutteringsindsatsen de kommende år. Udfordringerne foldes ud og i næste afsnit giver RAR en række anbefalinger til rekrutteringsindsatsen 4. Opkvalificeringsindsatsen Kort indledende afsnit om udfordringerne i opkvalificeringsindsatsen de kommende år. Udfordringerne foldes ud og i næste afsnit giver RAR en række anbefalinger til rekrutteringsindsatsen 5. Indsatsen for de udsatte grupper af ledige Kort indledende afsnit om udfordringerne i indsatsen for de udsatte grupper af ledige de kommende år. Udfordringerne foldes ud og i næste afsnit giver RAR en række anbefalinger til rekrutteringsindsatsen 4

6. RARs aktiviteter Det regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden vil medvirke til at skabe et velfungerende og sammenhængende arbejdsmarked i Hovedstaden, hvor indsatsen sikrer et effektivt match mellem de ledige og virksomhedernes behov for arbejdskraft, bl.a. via fokus på målrettet opkvalificering af de ledige, og hvor de udsatte grupper bringes tættere på arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden vil Sætte fokus på samspillet mellem uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitikken med udgangspunkt i en beskæftigelsespolitisk tilgang. RAR vil bl.a. o Afholde årlige møder med Vækstforums formandskab, for bl.a. at drøfte. o Afholde årlige møder med KKR, for bl.a. at drøfte o Fremme samarbejdet mellem aktører med opgaver i relation til beskæftigelsesområdet: Kommuner, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. RAR vil bl.a. o Overvåge udviklingen på arbejdsmarkedet og udbrede viden om det o Følge AMK-Østs aktiviteter og komme med forslag til hertil Fremme det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet. RAR vil bl.a. o. Sikre at den regionale positivliste indeholder uddannelsesmuligheder for ledige målrettet områder med mangel på arbejdskraft og af vigtighed for væksten i området. RAR vil bl.a. o Følge tæt om på anvendelsen af positivlisten o 5

Liste over kurser til supplering af den nuværende regionale positivliste med virkning fra 1. oktober 2015 Kursustitel AMU kode Varighed Affaldshåndtering - ejendomsservice 47393 5 dage Almen fødevarehygiejne 45818 3 dage Anvendelse af motorsav 1 44364 5 dage Anvendelse af motorsav 2 44360 5 dage Anvendelse af motorsav 3 44356 5 dage Betjening og vedligeholdelse af mindre gartnermaskiner 42302 10 dage Daglig erhvervsrengøring 47494 10 dage Drift og vedligeholdelse af ufyrede varmeanlæg 40691 10 dage Ejendommens tekniske installationer 43534 4 dage E-mail til jobbrug 47293 2 dage Forretningsforståelse og nøgletal i it-systemer 41373 2 dage God ergonomi i rengøringsarbejdet 45382 2 dage Grundlæggende beskæring 40842 5 dage Grundlæggende faglig regning 45215 2 dage Grundlæggende rengøringshygiejne 46549 1 dage Grundlæggende træklatring 3681 5 dage Grundlæggende vagt 48041 20 dage Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 46661 5 dage Indskrivning og formatering af mindre tekster 47217 2 dage Introduktion til detailhandlen 43180 5 dage Introduktion til førstehjælp på jobbet 42730 0.4 dag Jobrelateret fremmedsprog med nuanceret ordforråd 44978 16 dage Kommunikation og feedback i administrativt arbejde 47297 1 dage Kommunikation og konflikthåndtering - service 44853 3 dage Kommunikation og konflikthåndtering for vagter 40723 5 dage Kulturafstemt kommunikation i salg og service 47295 2 dage Markedsanalyse i detail- og handelserhvervet 40001 3 dage Markedsføringsplanen i detail- og handelserhvervet 40002 2 dage Mikrofiberrengøring 47493 1 dage Måling og vurdering af rengøringskvalitet 47171 3 dage Online kundeservice og rådgivning 47189 2 dage Pleje af grønne områder 42844 10 dage Præsentationsteknik i administrative funktioner 44396 3 dage Rengøringsmidler og materialekendskab 47206 3 dage Rengøringsudstyr og -metoder 47207 3 dage Salgsteknik for salgs- og servicemedarbejdere 40003 2 dage Samarbejde i grupper 45983 2 dage Service i rengøringsarbejdet 47208 2 dage Service og betjening af maskiner 45620 5 dage Trends og livsstil hos forbrugeren i detailhandlen 45926 1 dag Ventilation og indeklima 41719 5 dage Videregående beskæring 40843 5 dage

Status på jobcentrenes anvendelse af den regionale uddannelsespulje Antal forløb under den regionale uddannelsespulje, særskilt for kursustype (afholdelseskategori) i perioden januar-juli 2015. Tabel 1: Landsoversigt Region Antal forløb Almen voksen uddannelse AMU EUD SOSU uddannelser Videregående Øvrige forløb Hovedstaden 184 7 48.. 55 73 Sjælland 122 6 72 5.. 37 Fyn 158. 135... 22 Sydjylland 276. 87 4.. 182 Østjylland 178. 96 3 9 5 65 Vestjylland 37. 33... 4 Nordjylland 274 3 186 39. 8 38 Bornholm....... Hele landet 1.229 19 657 52 9 71 421 Kilde: Særkørsel på baggrund af de kommunale sagsbehandlingssystemer Note: Af diskretionshensyn er der ikke opgjort celler, der indeholder under tre observationer. Observationerne indgår i totalen for Antal forløb og Hele landet. Tabel 2: Region hovedstaden Antal forløb Almen voksen uddannelse AMU EUD SOSU uddannelser Videregående Øvrige forløb Albertslund 7. 5.... Allerød....... Ballerup....... Brøndby 4. 4.... Dragør....... Egedal....... Fredensborg 6 5..... Frederiksberg 12..... 10 Frederikssund....... Furesø....... Gentofte....... Gladsaxe....... Glostrup 7..... 6 Gribskov....... Halsnæs....... Helsingør....... Herlev....... Hillerød....... Hvidovre 19. 10.. 5 3 Høje-Taastrup....... Hørsholm 3.... 3. Ishøj 7. 4.... København 88. 8.. 42 37 Lyngby-Taarbæk 3..... 3 Rudersdal....... Rødovre....... Tårnby 12. 9... 3 Vallensbæk 6. 3.... I alt 184 7 48.. 55 73 Kilde: Særkørsel på baggrund af de kommunale sagsbehandlingssystemer Note: Af diskretionshensyn er der ikke opgjort celler, der indeholder under tre observationer. Observationerne indgår i totalen for Antal forløb og Hele landet.

Proces for udarbejdelse af positivlister for den regionale uddannelsespulje fra 1. april 2016 Arbejdsmarkedskontorene 9. september 2015 Nærværende notat beskriver processen for udarbejdelse af regionale positivlister for den regionale uddannelsespulje, der skal gælde fra den 1. april 2016. Processen er i nogen grad ændret i forhold til den proces, der lå til grund for udarbejdelsen af positivlisterne for 2015 (i notat af den 16. december 2014), og har været drøftet med BERs teknikergruppe. Baggrund Som led i Beskæftigelsesreformen er der afsat ca. 100 mio. kr. på landsplan til uddannelse af dagpengemodtagerne inden for områder, hvor der kan opstå mangel på arbejdskraft i nærmeste fremtid. Der er tale om en prioriteret liste, der understøttes af en højere statslig refusion til kommunerne og listen skal ses i sammenhæng med de øvrige muligheder ledige har for at få bevilget uddannelse og skal derfor være fokuseret og anvendelig for jobcentrene. Det er de regionale arbejdsmarkedsråd, der drøfter og godkender positivlisterne. Procesbeskrivelse Det foreslås at processen for udarbejdelse af de regionale positivlister bliver som illustreret nedenfor. De regionale arbejdsmarkedsråd skal have drøftet processen senest på det sidste rådsmøde i 2015.

Aktuel arbejdsmarkedsanalyse Arbejdsmarkedskontoret laver en aktuel arbejdsmarkedsanalyse, der belyser situationen og udviklingen på det regionale arbejdsmarked, som vil være grundlag for, at de regionale arbejdsmarkedsråd kan træffe beslutning om, hvilke stillingsbetegnelser der skal ligge til grund for udarbejdelsen af positivlisterne. Analysen skal beskrive tendenserne i RAR-oplandet, herunder identificere på hvilke erhvervsgrupper der er den største risiko for ubalancer på arbejdsmarkedet. Analysen bygger på arbejdsmarkedsbalancen for december 2015 og suppleres med andre relevante tilgængelige analyser og opgørelser, fx data om beskæftigelsesudviklingen, foreliggende analyser af efterspørgslen på kompetencer i virksomhederne og data om de ledige. På baggrund af analysen udarbejder AMK en opgørelse til RAR over stillingsbetegnelser, hvor der er mangelsituationer, eller hvor det vurderes, at der er risiko for, at der kan blive mangelsituationer. Samtidig lægger AMK op til en strategi for beslutning af den endelige liste over stillingsbetegnelser, der skal ligge til grund for positivlisten. Strategien skal bl.a. sikre, at: RAR sender et stærkt signal om prioritering af midlerne der er grundlag for en mærkbar effekt for arbejdsmarkedet ved en koncentreret anvendelse af midlerne uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at udbyde kurserne, få kursuspladserne besat og dermed kurserne gennemført samarbejdet mellem jobcentre om uddannelseskøb fremmes AMK lægger derfor op til en fokuseret strategi, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har afsæt i følgende punkter: 1) Alene medtager stillingsbetegnelser på områder, hvor korte kurser kan løse mangelsituationen 2) Overvejer hvorvidt der skal prioriteres indenfor bestemte erhvervsgrupper 3) Fastsætter et niveau for antallet af stillingsbetegnelser 4) Medtager som udgangspunkt stillingsbetegnelser inden for kategorien mangel på arbejdskraft og prioriterer inden for kategorien gode beskæftigelsesmuligheder. De udvalgte stillingsbetegnelser drøftes i RAR ift., karakteren af de kompetencer, som efterspørges og hvad omfanget er, dvs. er det et generelt rekrutteringsproblem, og hvor stort et fagområde, er der tale om? 5) Overvejer hvorvidt der skal fastsættes et niveau for antallet af kurser 1. Rådsmøde i 2016 AMK sender listen over stillingsbetegnelser til de regionale arbejdsmarkedsråd særskilt og i god tid inden årets første rådsmøde skal gennemføres. I listen over stillingsbetegnelser indgår viden vedr. den enkelte stillingskategori f.eks. kategori i arbejdsmarkedsbalancen, antal jobåbninger, antal stillingsopslag og antal ledige. Rådet bør drøfte, hvilke former for begrundelser/dokumentation, der skal ligge til grund for, at en stilling, der ikke er opgjort under kategoriseringen mangel på arbejdskraft i arbejdsmarkedsbalancen kan prioriteres til at indgå på listen (jf. pkt. 4 2

ovenfor vedr. relevante stillingsbetegnelser). Vil det f.eks. være tilstrækkeligt, at en konkret virksomhed har oplevet ikke at kunne få de ønskede medarbejdere trods involvering af beskæftigelsessystemet? De regionale arbejdsmarkedsråd beslutter herefter en liste over stillingsbetegnelser, hvor de regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, at der er størst mangel på arbejdskraft, og hvor de ledige efter gennemførelse af korte erhvervsrettede kurser kan komme i beskæftigelse. Det er denne liste over stillingsbetegnelser, der danner udgangspunkt for udarbejdelsen af de regionale positivlister. Udkast til den regionale positivliste Udkastet til den regionale positivliste bliver udarbejdet på baggrund af: 1. Høring af uddannelsesinstitutionerne om offentligt udbudte kurser AMK indleder en dialog med uddannelsesinstitutionerne med henblik på, at bidrag til positivlisten bliver i overensstemmelse med intentionerne for den regionale positivliste. Dialogen med uddannelsesinstitutionerne kan være i form af møder, hvor forventningerne til uddannelsesinstitutionernes bidrag præciseres, herunder at det tydeliggøres, at godkendte uddannelsesinstitutioner har en udbudspligt. Listen over stillingsbetegnelser samt den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse (hvor denne er relevant for det enkelte RARområde) danner grundlag for dialogen med uddannelsesinstitutionerne om, hvilke korte erhvervsrettede kurser, der er størst behov for i forhold til at kunne optimere ufaglærte og faglærte lediges muligheder for at komme i beskæftigelse. Vurderingen af, hvilke kurser fra den landsdækkende positivliste, der skal med på den regionale, sker med afsæt i viden om behovet på arbejdsmarkedet i RAR-området Listen over stillingsbetegnelser danner desuden grundlag for dialog med uddannelsesinstitutioner med viden om, hvilke korte erhvervsrettede kurser, der er størst behov for i forhold til at optimere muligheden for, at ledige med en kort, mellemlang eller videregående uddannelse kommer i beskæftigelse. Udgangspunktet for, hvilke kurser der kommer på positivlisten er AMK ernes/rådenes vurdering af behovet for at tilføre ledige de kompetencer, et kursus giver ikke uddannelsesinstitutionens eventuelle ønske om at få alle kurser rettet mod en stillingskategori på positivlisten. Uddannelsesinstitutionernes viden om virksomhedernes efterspørgsel efter efteruddannelse til deres ansatte og deres generelle viden om virksomhedernes efterspørgsel efter bestemt kompetencer, vil indgå i dialogen med uddannelsesinstitutionerne om relevante kurser. 3

2. Høring af jobcentre og a-kasser om private kurser Jobcentrene, og a-kasserne høres om deres eventuelle forslag til privat udbudte kurser og uddannelsesforløb med gode jobeffekter målrettet de valgte stillingsbetegnelser. Høringsprocessen lægges til orientering ud på de regionale arbejdsmarkedsråds hjemmeside. Det skal fremgå af høringsteksten på hjemmesiden, at information om private kursusudbydere indhentes via jobcentre og a-kasser. Koordinering af høringsprocessen AMK koordinerer udarbejdelsen af materiale til rådene og høringsmateriale vedrørende uddannelser for at sikre dels et ensartet materiale, dels at alle relevante aktører høres på tværs af AMK erne. Det er aftalt med LO, AC og FTF, at de centralt modtager høringerne til akasserne om private kurser og sikrer, at de relevante akasser inddrages i besvarelsen. 2. Rådsmøde AMK udarbejder et udkast til den endelige positivliste, som forelægges RAR. Udkastet til positivlisten udsendes i god tid inden rådsmødet. RAR drøfter og godkender den regionale positivliste. Offentliggørelse Listen offentliggøres torsdag den 31. marts 2016 og er gældende fra den 1. april 2016 til den 30. september 2016, hvor listen justeres gældende fra 1. oktober 2016 til 31. marts 2017. Listen er tilgængelig på http://rar-bm.dk/ 4

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015

Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen - har de seneste år været svagt stigende. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Hovedstaden 1 viser samlet set en stigning fra maj 2014 til maj 2015 på knap 10.000 svarende til en stigning på 1,3 % Stigningen er lidt større end for hele landet (1,0%). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, maj 2014 maj 2015 Branche DB010 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri mv. Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Offentlig administration mv. Ialt Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Maj 2014 Maj 2015 Udvikling i antal Udvikling i procent 1.176 1.203 28 2,4 % 58.534 60.693 2.159 3,7 % 34.996 36.446 1.450 4,1 % 169.285 172.102 2.816 1,7 % 51.967 51.948-18 -0,0 % 43.638 43.939 301 0,7 % 12.652 12.927 275 2,2 % 100.015 103.929 3.914 3,9 % 33.471 33.391-80 -0,2 % 262.300 261.042-1.258-0,5 % 772.835 782.885 10.050 1,3 % Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. De største stigninger i beskæftigelsen har været inden for bygge- og anlæg, erhvervsservice samt industri, jf. tabel 1. Der ses et mindre fald i to brancher: Offentlig administration mv samt kultur, fritid og anden service. Som fig. 2 viser, så udvikler beskæftigelsen sig forskelligt i hovedstadens kommuner. 7 kommuner har haft et fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere mens 21 kommuner har oplevet stagnation eller en stigning. Mest markant er stigningen i Gladsaxe (14,9%) Fig 2: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, maj 2014 maj 2015 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. 1 *Note: data for april 2015 afviger pga. fejl i indberetningerne fra virksomhederne 2

Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2014) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem 650.000 og 745.000 jobåbninger. I Hovedstaden er jobomsætningen steget siden 2010. Jobomsætningen udgør 244.180 jobs i 2014. En stigning på knap 10 % ift. 2012 Jobomsætninger viser antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fig 4: Jobomsætningen fordelt på brancher De tre områder med størst jobomsætning er offentlige erhverv m.m., handel og transport samt erhvervsservice, jf. figur 4. Figur 5 viser jobomsætningen fordelt på kommuner. De fleste kommuner har haft en stigende jobomsætning de seneste 12 måneder. Kun Frederikssund og Allerød har oplevet et lille fald. Størst stigning i jobomsætningen har der været i Glostrup hvor jobomsætningen er steget med 12,5 % Kilde: Særkørsel Star Fig 5: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner (seneste 12 måneder) Kilde: Særkørsel Star 3

Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår 2006-1. halvår 2015, hele landet På landsplan har niveauet for forgæves rekrutteringer været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra knap 60.000 i 2007 til ca. 5.000 i perioden 2010-2012. Antallet af forgæves rekrutteringer er siden 2012 steget en smule og udgør i 1. halvår 2015 knap 12.000. Der er dog fortsat et relativt lavt niveauet ift. under højkonjunkturerne. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2015 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, forår 2015 Branche Antal Pct. ift. beskæftigede Information og kommunikation 688 1,3 Hotel og restauration 317 1,1 Videnservice 720 1 Bygge og anlæg 269 0,7 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 293 0,6 Finansiering og forsikring 201 0,5 Handel 509 0,4 I Hovedstaden har der samlet set været 4.312 forgæves rekrutteringer, jf. tabel 2. Svarende til 0,5 pct. af de beskæftigede Indenfor Information og kommunikation har der været 688 forgæves rekrutteringer. Det svarer til 1,3 % af de beskæftigede indenfor branchen, hvilket er den højeste andel blandt brancherne. Industri 217 0,4 Sundhed og socialvæsen 472 0,3 Samlet 4312 0,5 Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2015 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, forår 2015 På tværs af RAR-områder viser Arbejdsmarkedsbalancen, at RAR Hovedstaden har en højere andel af stillingskategorier, indenfor mangelområder end hele landet. Tilsvarende udgør stillingskategorier med paradoksproblemer en højere andel. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 4

Udvikling i ledigheden Fig 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, jan. 2007 - juni 2015 Ledigheden(forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere) har de seneste år været faldende i Hovedstaden. I fig. 4 kan både den sæsonkorrigerede og den faktiske bruttoledighed ses. Her fremgår det, at ledigheden har været faldende siden efteråret 2012. Som det også fremgår svinger den faktiske bruttoledighed (ledige og aktiverede) en del. da der her ikke er taget højde for sæsonudsving. Ledigheden i Hovedstaden er faldet med 8,2 % det seneste år, hvilket er et lidt større fald end på landsplan (-6,7%). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 9: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, maj. 14 - maj. 15 I juni 2015 er bruttoledigheden på 4,8 % i Hovedstaden svarende til 40.677 fuldtidspersoner Det fremgår af fig. 9. at der har været et samlet fald i de forsikrede ledige på 7,2 %. Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser viser relativt store forskelle. De fleste a- kasser oplever et ledighedsfald størst hos el-faget, byggefagenes og 3F. Blandt de ikke forsikrede ledige har der været et fald i ledigheden på 7,1 % Blandt hovedstadens kommuner spænder ledighedsudviklingen fra en stigning i Rødovre på 6,6 % til et faldt i 3 kommuner på over 15 %. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 10: Udvikling i ledighed, maj 14 - maj 15 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 5

Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2014-16 Af fig. 11 fremgår det, at der frem til år 2016, forventes en stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden på knap 24.000 svarende til en stigning på 2,5 %. Det er overvejende privat service som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes knap 16.000 flere at komme i job svt. en stigning på 3,4 %. Der forventes en stigning i beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg på godt 3.500, svt. en stigning på 8,1 %. Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning, august 2015 Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Fremskrivning af ledigheden Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Det fremgår af fig. 12, at ledigheden fra 4. kvt. 2014 til 4. kvt. 2016 ventes at falde til et niveau på godt 40.600 bruttoledige. Der vil være tale om et fald på 8,2 %. Til sammenligning forventes ledigheden at falde på landsplan med 7,5 % Når ledigheden forventes at falde mindre end beskæftigelsen skyldes det at arbejdsstyrken samtidig forventes at stige, jf. figur 13. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Gruppe Antal 4kv 2014 Antal 4kv 2016 Udvikling i antal 2.kv. 14-16 Udvikling i procent 2.kv. 14-16 Tekniske funktionærer 2.887 2.394-493 -17 % Selvstændige 2.528 2.286-242 -10 % Øvrige A-kasser 5.507 5.289-218 -4 % Nærings- og nydelsesmiddelindustrien 112 102-10 -9 % Metalarbejdere 608 556-52 -9 % Alle a-kasser forventes at få faldende ledighed i perioden med størst relativt ledighedsfald hos Tekniske Funktionærer, 3F og Byggefagene Både ledigheden for forsikrede ledige og ikkeforsikrede ledige forventes at falde. Ikke forsikrede 8.470 6.836-1.634-19 % Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 3.578 3.404-174 -5 % Funktionærer og tjenestemænd 4.015 3.982-33 -1% Faglig Fælles A-kasse (3F) 4.406 3.938-468 -11% Fag og Arbejde 2.193 1.995-198 -9% Byggefag 633 565-68 -11% Akademikere 9.371 9.328-43 -0% Total 44.308 40.675-3.633-8% Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 6

Arbejdsstyrke og uddannelsesniveau Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen Beskæftigelsen har været stigende siden 2009, og denne udvikling forventes at fortsætte Beskæftigelsen forventes således at stige fra ultimo 2014 til ultimo 2016 med godt 20.800, svt. en stigning på 2,5 %. Arbejdstyrken forventes også at stige fra ultimo 2014 til ultimo 2016. Stigningen forventes at udgøre godt 17.200, svt. en stigning på 2,0 %. Af figur 14 fremgår det, at der forventes stigende arbejdsstyrke i de fleste kommuner. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Størst stigning forventes i Københavns Kommune med en stigning på 3,8 %. I 3 kommuner (Gribskov, Dragør, Hørsholm) forventes fald i arbejdstyrken i perioden 2014-16. Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken 2014-16 Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7

Tabel 4. Beskæftigelsen i 37 brancher i Hovedstaden ultimo 2008 ultimo 2009 ultimo 2010 ultimo 2011 ultimo 2012 ultimo 2013 ultimo 2014 ultimo 2015 ultimo 2016 fra ultimo 14 til ultimo 16 A Landbrug, skovbrug og fiskeri 2.933 2.850 2.625 2.555 2.626 2.504 2.392 2.280 2.241-152 -6,3% B Råstofindvinding 670 820 931 1.144 1.299 1.300 1.272 1.228 1.213-59 -4,6% CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 7.846 7.636 7.065 6.640 6.393 6.184 6.158 6.193 6.238 80 1,3% CB Tekstil- og læderindustri 1.048 912 830 824 848 848 859 872 882 22 2,6% CC Træ- og papirindustri, trykkerier 4.330 3.530 3.225 3.063 2.742 2.546 2.480 2.466 2.470-10 -0,4% CD Olieraffinaderier mv. 258 242 226 243 233 225 224 225 226 3 1,2% CE Kemisk industri 5.680 5.409 5.131 5.183 5.213 5.157 5.195 5.255 5.308 113 2,2% CF Medicinalindustri 13.056 13.766 14.237 14.393 15.149 15.318 15.598 15.861 16.065 467 3,0% CG Plast-, glas- og betonindustri 6.028 5.008 3.693 3.713 3.516 3.371 3.341 3.352 3.372 31 0,9% CH Metalindustri 5.894 4.835 4.414 4.591 4.304 4.103 4.056 4.063 4.084 29 0,7% CI Elektronikindustri 8.162 7.347 7.248 7.345 7.352 7.256 7.300 7.380 7.453 152 2,1% CJ Fremst. af elektrisk udstyr 2.125 1.840 1.696 1.728 1.792 1.799 1.826 1.854 1.876 50 2,7% CK Maskinindustri 6.922 5.971 5.611 5.923 5.914 5.829 5.861 5.923 5.981 119 2,0% CL Transportmiddelindustri 277 202 236 292 318 327 335 342 347 12 3,6% CM Møbel og anden industri mv. 5.609 4.940 4.673 5.415 5.515 5.490 5.547 5.619 5.681 134 2,4% D Energiforsyning 4.266 3.395 2.881 2.846 3.156 3.267 3.364 3.439 3.493 129 3,8% E Vandforsyning og renovation 3.031 2.932 2.602 2.599 2.599 2.564 2.579 2.607 2.632 53 2,1% F Bygge og anlæg 48.947 43.590 41.476 43.800 43.626 41.593 43.577 45.009 47.085 3.509 8,1% G Handel 140.631 131.362 131.895 133.510 134.833 136.659 139.647 142.005 144.480 4.833 3,5% H Transport 54.258 50.158 50.060 51.009 49.412 49.020 49.550 50.112 50.846 1.295 2,6% I Hoteller og restauranter 30.263 28.907 29.635 32.021 33.729 34.888 36.008 36.798 37.532 1.524 4,2% JA Forlag, tv og radio 21.800 20.996 21.196 21.133 20.810 20.823 21.141 21.429 21.767 625 3,0% JB Telekommunikation 8.687 8.269 8.031 7.966 7.457 7.261 7.269 7.315 7.403 134 1,8% JC It- og informationstjenester 31.317 29.873 30.737 31.141 31.270 31.603 32.248 32.769 33.328 1.080 3,3% K Finansiering og forsikring 47.545 46.108 46.393 46.579 46.355 46.637 47.480 48.192 48.986 1.506 3,2% L Ejendomshandel og udlejning 15.920 16.013 16.478 16.541 16.414 16.489 16.775 17.020 17.298 523 3,1% MA Rådgivning mv. 47.406 46.122 46.317 47.247 48.781 49.980 51.347 52.353 53.336 1.990 3,9% MB Forskning og udvikling 8.376 8.541 8.877 8.560 8.590 8.679 8.854 8.997 9.150 296 3,3% MC Reklame og øvrige erhvervsservice 18.934 16.977 15.415 15.555 15.183 15.123 15.318 15.508 15.743 425 2,8% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 51.610 48.871 48.988 47.902 49.657 50.976 52.420 53.472 54.489 2.070 3,9% O Offentlig administration, forsvar og politi 58.812 59.953 61.967 59.272 58.235 58.696 58.872 59.110 59.139 267 0,5% P Undervisning 64.995 66.932 67.727 68.079 68.719 70.213 70.906 71.437 71.595 688 1,0% QA Sundhedsvæsen 54.319 56.657 55.605 55.016 56.682 58.494 59.363 59.953 60.158 796 1,3% QB Sociale institutioner 96.361 101.719 101.415 100.894 100.207 101.560 102.149 102.705 102.828 679 0,7% R Kultur og fritid 20.042 20.388 19.903 20.115 20.091 20.420 20.568 20.695 20.727 159 0,8% S Andre serviceydelser mv. 28.476 28.296 28.314 28.387 28.240 28.645 28.823 28.986 29.024 201 0,7% X Uoplyst aktivitet 3.172 2.325 1.761 1.605 1.571 1.854 1.854 1.854 1.854 0 0,0% I alt 930.006 903.692 899.514 904.829 908.831 917.698 932.557 944.676 956.331 23.774 2,5% Kilde: Til og med 2013: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DSt, herefter pba. Finansministeriets prognose, august 2015 2014 Fremskrevet pba. registerdata fra Lønmodtagerstatistikken, DSt 2015 og 2016 Teknisk fremskrivning (af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i 5 sektorer) 8

Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos Danmarks Statistik (DST) og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen på arbejdsmarkedet. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af Finansministeriets prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 9

AMK-Øst 20-08-2015 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden August 2015

Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Fig 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), juni 14 - juni 15. Fig 2 Andel dagpengemodtagere der får første samtale indenfor første måned, april 2015 Fig 3. Aktivering af dagpengemodtagere, fordelt efter type af tilbud, nov. 14. (antal aktiverede) Ledighed og langtidsledighed falder Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledigheden. Dette, samtidigt med en tidlig og forebyggende indsats overfor de ledige, skal være med til at sikre, at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Både ledigheden og langtidsledigheden for dagpengemodtagere har været faldende det seneste år i Hovedstaden, selvom der er stor variation kommunerne imellem, jf. fig. 1. Fælles og intensiveret kontaktforløb Med reformen skal de ledige have mindst 6 samtaler med jobcenteret i løbet af de første 6 måneders ledighed heraf mindst én fælles samtale med a-kassen. Jobcentrene i Hovedstaden har forskellige udgangspunkter for at arbejde med en tidlig og intensiv kontakt. Samlet set fik 30 % af dagpengemodtagerne i Hovedstaden den første samtale inden for den første måneds ledighed i april 2015. Andelen spænder fra 8,3 % i Allerød til 76,5 % i Høje Taastrup, jf. fig.2. Reglerne om det intensiverede kontaktforløb trådte først i kraft 1. juli 2015. Det skal bemærkes, at figur 2 kun viser de samtaler, der er registreret som nulstillende. Typer af tilbud A-dagpengemodtagerne modtager hyppigst vejledning og opkvalificering eller virksomhedsrettede tilbud. Det gælder både for tilbuddene i Hovedstaden såvel som på landsplan, jf. fig. 3. 2

Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Fig. 4. Udvikling i kontant- og uddannelseshjælp i RAR området, indeks 100 = maj 14 Færre på kontant- og uddannelseshjælp Det samlede antal borgere på kontant- eller uddannelseshjælp i Hovedstaden er faldet fra maj 2014 til maj 2015. Det gælder for alle aldersgrupper. Faldet har været størst for aldersgruppen 16-24 år, der er reduceret med 6 % i årsperioden, jf. fig. 4. Fig. 5. Udvikling i unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp, maj 14 - maj 15. Mere gunstig udvikling i Hovedstaden Samlet for jobcentrene i Hovedstaden er antallet af unge under 30 år på enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp faldet med 5,2 % fra maj 2014 til maj 2015, mens der samlet for hele landet har været en stigning på 2 %. Faldet på 5,2 % i Hovedstaden dækker dog også over en stor variation mellem Hovedstadens jobcentre, der spænder mellem et fald på 19, 5 % i Albertslund til en stigning på 19,5 % i Allerød, jf. fig. 5. 3

Fig. 6. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere varierer blandt jobcentrene i Hovedstaden. Således har 18 % af de langvarige kontanthjælpsager i Egedal ikke fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år, mens andelen er oppe på 39 % i Fredensborg og Tårnby/Dragør. Samlet set har jobcentrene i Hovedstaden en højere andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering (28 %) end gennemsnittet for hele landet (24 %), jf. fig. 6. Hvis borgeren på kontant- eller uddannelseshjælp ikke er i stand til at deltage i et aktivt tilbud, skal borgeren have tilknyttet en mentor. Mentorindsatsen indgår endnu ikke i opgørelsen over beskæftigelsesrettede tilbud. Det vides derfor ikke, om andelene i figur 6 dækker over, at borgerne har en mentorindsats i henhold til lovgivningen. 4

Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig. 7. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, maj 15. Færre på førtidspension i Hovedstaden I Hovedstaden er 5,1 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder i ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Andelen er markant mindre i Hovedstaden end samlet for hele landet, hvor 8,0 % af befolkningen i alderen 16-66 år er i fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. Den lavere andel i Hovedstaden skyldes især, at færre borgere er på førtidspension sammenlignet med landsgennemsnittet. Men også andelen i fleksjob er lavere i Hovedstaden. Andelen af borgere i Hovedstaden i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension varierer fra 3,2 % i Gentofte til 9,3 % i Brøndby, jf. fig. 7. Fig. 8 Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, juni 15 Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der er stor forskel på i hvor høj grad ressourceforløbsmodtagerne får beskæftigelsesrettede tilbud i Hovedstadens jobcentre. Andelen spænder fra 5,6 % i Furesø til 48,1 % i Gladsaxe. Langt størstedelen af aktiveringen er vejledning og opkvalificering. 5

Fig. 9 Tilgang til førtidspension, juli 2013 og juli 2015 Tilgangen til førtidspension falder I stort set alle kommuner i Hovedstaden har man haft et fald i tilgangen til førtidspension fra juli 2013 til juli 2015. Kun i Gribskov og Hillerød har man i 2-års perioden haft henholdsvis en uændret tilgang og en lille stigning i tilgangen, jf. fig. 9. 6

Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig. 10 Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, maj. 14 til maj. 15 Flere på sygedagpenge Fra maj 2014 til maj 2015 er antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge steget 3,9 % i Hovedstaden. Stigningen er lidt større end samlet for landet, hvor antallet steg 2,8 % i perioden. Den samlede stigning i Hovedstaden på 3,9 % dækker dog over en meget forskellig udvikling blandt Hovedstadens kommuner. Således er antallet af sygedagpengemodtagere faldet 15,2 % i Fredensborg mod en stigning på 27,1 % i Høje Taastrup, jf. fig. 10. Fig. 11 Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, maj 15 Jobafklaringsforløb Siden 1. juli 2014 er borgere, der efter 5-månederstidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I Hovedstaden er 8,1 % af de sygemeldte overgået til jobafklaringsforløb. Andelen varierer fra 18,1 % i Gribskov til 3,1 % i Gentofte, jf. fig. 11. 7

Jobcenterets målgrupper Fig. 12. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eks. folkepension og SU), maj 2015 Andelen på offentlig forsørgelse I Hovedstaden er 15,9 % af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse (SU indgår ikke). Andelen på offentlig forsørgelse i Hovedstaden er lavere end andelen for hele landet (19,5 %). Fig. 13. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse maj 14 - maj 15 Tabel 1: Antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i juni 2015 og udviklingen ift. året før RAR-Hovedstaden Antal fuldtidspersoner Jun 2015 Juni 14-15 Ydelsesgrupper i alt 179.987-4% A-dagpenge 27.534-10% Arbejdsmarkedsydelse 3.589 7% Kontanthjælp 37.678-2% Uddannelseshjælp 11.519-9% Revalidering 1.273-20% Forrevalidering 289-13% Sygedagpenge 18.154-7% Jobafklaringsforløb 1.784 Ressourceforløb 2.950 181% Ledighedsydelse 2.856-11% Fleksjob 9.823 7% Førtidspension 46.082-5% Efterløn 16.456-10% Kilde: Jobindsats.dk Den lavere andel i Hovedstaden dækker imidlertid over store forskelle i forsørgertyngden kommunerne imellem. Således er andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse på 10,2 % i Gentofte mod 23,5 % i Brøndby, jf. fig. 12. Udviklingen i offentlig forsørgelse Antallet af personer på offentlig forsørgelse i Hovedstaden er faldet med 2,6 % fra maj 2014 til maj 2015. Det dækker i over i den ene ende et fald på 5,0 % i Vallensbæk/Ishøj til i den anden ende en stigning på 1,4 % i Hørsholm. Samtidig med at andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er lavere i Hovedstaden end på landsplan er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet mere i Hovedstaden (2,6 %) end på landsplan (1,6 %), jf. fig. 13. De største målgrupper i jobcentrenes indsats De målgrupper, der fylder mest i jobcentrenes indsats er modtagere af kontanthjælp, a- dagpenge og sygedagpenge. For alle tre målgrupper er antallet faldet fra juni 2014 til juni 2015 i RAR-Hovedstaden, jf. tabel 1. 8

Begreber og defintioner Langtidsledige (fig 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl særlig uddannelsesydelse) med visitationskategorien "Jobparat" eller udannelseshjælp med visitatisonkategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Første samtale (fig 2). Figuren viser andelen af nye ydelsesforløb på a-dagpenge, hvor den første samtale har været afholdt inden for 1 måned efter første ydelsesdag. Aktivering af dagpengemodtagere (fig 3). Figuren viser, antal personer med a-dagpenge der har været aktiveret i den viste måned (fx november 14) fordelt type af aktivering. Kontant- og uddannelseshjælp (fig 4 og 5). Her vises antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig 6). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene, hvor stor en andel af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig 7). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb indenfor den valgte periode (fx november 2014) som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder 16-66 år. Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig 8). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret divideret med det samlede antal personer der modtog ydelsen inden for den viste periode (fx april 2015). Tilgang til førtidspension (fig 9). Viser 16-66-årige, der inden for den valgte periode får bevilliget førtidspension første gang Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig 10 og 11). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedapenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 11 viser fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 9

Strategi for brug af nytteindsats i kommunerne 6. oktober 2015 AMK Øst /ARI Revideret pba. af RAR-møde 21.sept.2015 Rådet vil opfordre kommunerne til at udarbejde en strategi for deres nytteindsats, så rammer, retningslinjer og muligheder er gennemsigtige for alle. Rådet lægger vægt på følgende elementer som vigtige i kommunernes arbejde med nytteindsats: Målgrupper for nytteindsats (afsnit flyttet op) Det er lovens intention, at nytteindsats primært anvendes i forhold til de åbenlyst uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp og til de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Vurderer kommunen, at nytteindsats er det bedst egnede tilbud i forhold til at bringe borgeren tættere på uddannelse eller job, kan nytteindsats dog også gives til uddannelsesparate, aktivitetsparate, modtagere af arbejdsmarkedsydelse og dagpengemodtagere (dog kun som rådighedsafprøvning). Rådet finder, at nytteindsats primært bør gives til unge åbenlyst uddannelsesparate. De øvrige målgrupper for nytteindsats har behov for opkvalificering, vejledning og/eller afklaring, og dette er ikke målet med nytteindsats. De bør derfor som udgangspunkt have andre tilbud end nytteindsats med mindre helt særlige forhold taler for, at en person/delmålgruppe kan have gavn af deltagelse i nytteindsats. Arbejdstiden for borgere i nytteindsats bør tilrettelægges, så nytteindsatsen ikke bliver en hindring for hverken job- eller uddannelsessøgning og dermed ikke bevirker en forlængelse af ledighedsperioden. Formålet med nytteindsats Formålet med nytteindsats er, at borgeren får mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og yde en indsats, der giver nytte for samfundet (kommunen, regionen, staten). Formålet er således ikke egentlig opkvalificering af den ledige. Imidlertid finder Rådet, at det kan være hensigtsmæssigt, at Indholdet i nytteindsats så vidt muligt er med til at afklare job- og/eller uddannelsesmål for borgeren, hvis det gives til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Indhold i og tilrettelæggelse af nytteindsats Nytteindsats må ikke fortrænge ordinært ansatte eller virke konkurrenceforvridende. Nytteindsats kan derfor ikke etableres på områder, der tidligere har været udført som ordinært arbejde. Nytteindsats skal bestå af arbejdsopgaver, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen på den pågældende arbejdsplads. Der skal således være tale om arbejde, der ellers ikke ville blive udført. Det indebærer, at en serviceydelse,

som er en del af kommunens serviceniveau efter Servicelovens 83, ikke samtidig kan udføres som nytteindsats udenfor reglerne om hjælp i Servicelovens 83. Ved etablering af nytteindsatsopgaver udarbejder kommunen en beskrivelse af de opgaver, der skal udføres. Dette medvirker til bevidsthed om afskærmning mellem ordinære opgaver og nytteindsatser. Nytteindsatsopgaver bør som udgangspunkt kun omfatte borgerrettede aktiviteter i begrænset omfang, da det kan være en udfordring at sikre en stabil leverance og kvalitet i tilbuddene. Tillidsrepræsentanten på en arbejdsplads, hvor der etableres nytteindsats, skal høres omkring etablering af nytteindsatser og være enig med ledelsen i, at rimelighedskravet er overholdt - med mindre der er søgt om dispensation fra rimelighedskravet. Søger kommunen om dispensation fra rimelighedskravet, skal dette have været drøftet med tillidsrepræsentanten og resultatet af drøftelsen skal foreligge på skrift. TR skal bakke positivt op om ansøgningen, hvilket ligeledes skal fremgå af ansøgningen. Nytteindsatsopgaver skal altid følge de almene arbejdsmiljømæssige regler. Evaluering af nytteindsats Kommunerne bør have fokus på årligt at evaluere deres nytteindsats både hvad angår formål og indhold og antal borgere i ordningen. Dette for at sikre fokus på udvikling og for at hindre, at uhensigtsmæssige rutiner m.v. fortsætter. Ved ansøgninger om dispensation fra rimelighedskravet og ikke mindst ved forlængelser af sådanne lægger Rådet vægt på, at ansøger kan dokumentere effekten af nytteindsatsen. 2

Målgrupper for nytteindsats Målgrupper Primær (Lovens intention) Sekundær (Tilbuddet kan gives, men i mange tilfælde vil andre tilbud være mere relevante) Åbenlyst uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp Uddannelsesparate unge X X Aktivitetsparate unge X Jobparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Modtagere af arbejdsmarkedsydelse Dagpengemodtagere (pr. 1.7.15) X X X X (kun som rådighedsafprøvning) 3

Nytteindsats Arbejdsmarkedskontor Øst 1. sept. 2015 Med kontanthjælpsreformen indførtes pr. 1. januar 2014 et nyt redskab, nytteindsats. Hvad er nytteindsats Nytteindsats skal bestå af arbejdsopgaver, der ligger udover det normerede niveau for opgaveløsningen på den pågældende arbejdsplads det vil sige arbejde, der ellers ikke ville blive udført. Arbejdet skal give borgeren mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave for sin ydelse. Arbejdet i nytteindsats skal herved medvirke til, at borgeren ikke modtager passiv forsørgelse, men at de, der kan arbejde, rent faktisk arbejder for deres forsørgelse. Formålet med nytteindsats Det er således ikke afklaring og opkvalificering, der er formålet med nytteindsats. Formålet med nytteindsats er derimod, at borgeren får mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og yder en samfundsnyttig indsats, indtil vedkommende kan starte i job eller uddannelse. Nytteindsats kan derfor ikke sidestilles med virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Hvor kan nytteindsats etableres Nytteindsats kan etableres på offentlige arbejdspladser i såvel stat som region og kommune. Det er endvidere muligt at etablere nytteindsats i selvejende institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 % af offentlige tilskud. Varighed Den enkelte nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger. Den enkelte nytteindsats kan ikke forlænges ud over de 13 uger. Dog kan borgeren efter et afsluttet forløb på 13 uger i nytteindsats påbegynde en ny nytteindsats på en ny arbejdsplads. Det er også muligt at påbegynde en ny nytteindsats i samme virksomhed, hvis arbejdsfunktionen er en helt anden. Regler om fortrængning m.v. Med henblik på at undgå fortrængning af ordinær arbejdskraft og konkurrenceforvridning er nytteindsatsordningen omfattet af en række regler, der indebærer, at kommunerne skal samarbejde med RAR om etableringen af nytteindsats, at tillidsrepræsentanter/medarbejderrepræsentanter skal inddrages (på de arbejdspladser, hvor der etableres nytteindsats) og at rimelighedskravet, som det kendes fra virksomhedspraktikken, er gældende. Med rimelighedskravet må antallet af personer i nytteindsats maksimalt udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte (dog altid 1 person), og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Rimelighedskravet

kan fraviges, hvis RAR efter skriftlig ansøgning fra kommunen giver dispensation hertil. Målgruppen Nytteindsats er primært rettet mod de mest ressourcestærke borgere det vil sige de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der venter på at komme i gang med en uddannelse, og de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der ikke er kommet i job inden for de første tre måneders ledighed. Nytteindsats kan imidlertid også gives til andre knapt så oplagte - målgrupper. Således kan øvrige uddannelsesparate unge, aktivitetsparate på uddannelses- og kontanthjælp og modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse også tilbydes nytteindsats. For modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gælder det, at nytteindsatsforløbene skal vare 20 timer ugentligt. Pr. 1. juli 2015 vil nytteindsats også kunne gives til dagpengemodtagere, som et rådighedsafprøvende tilbud. Da nytteindsats primært er tænkt til den gruppe af ledige borgere, der forventes at kunne forsørge sig selv, er det vigtigt, at borgere i nytteindsats er aktivt uddannelses- eller jobsøgende samtidig med deres deltagelse i nytteindsats. Kommunen skal derfor have fokus på, at borgere i nytteindsats ikke fastholdes på bekostning af et ordinært job eller tidligere uddannelsesstart. Nedenfor ses i skemaform, hvilke målgrupper, der kan tilbydes nytteindsats: Målgrupper for nytteindsats Målgrupper Aktivitetsparate unge Åbenlyst uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp Uddannelsesparate unge Jobparate kontanthjælpsmodtagere Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Modtagere af arbejdsmarkedsydelse Dagpengemodtagere (pr. 1.7.15) Primær (Lovens intention) X X Sekundær (Tilbuddet kan gives, men i mange tilfælde vil andre tilbud være mere relevante) X X X X X (kun som rådighedsafprøvning) 2

Opgaver og nytteindsats Mange forskelligartede opgaver er tænkt ind i nytteindsatsen. Fælles for alle opgaverne er, at de skal ligge udover det normerede niveau for opgaveløsningen på den pågældende arbejdsplads. Det vil sige, der skal være tale om opgaver, der ellers ikke ville blive udført. Det indebærer, at en serviceydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter Servicelovens 83 1, ikke samtidig kan udføres som nytteindsats udenfor reglerne om hjælp i Servicelovens 83. Nedenstående eksemplers relevans for den enkelte kommune afhænger derfor af, at den pågældende opgave ikke ligger inden for det normerede niveau for opgaveløsningen eller tidligere har været udført/varetaget som ordinære arbejdsopgaver i kommunen: -Forskellige vedligeholdelsesopgaver (Kommunale borde og bænke, kommunale shelters, kommunale bycykler m.v.) -Grønne opgaver (Renholdelse af gader, parker og strande haveservice og snerydning for pensionister.) -Særlig rengøring (Fx legetøj og dørhåndtag i daginstitutioner.) -Pasning/pleje (Ekstra hjælp i daginstitutioner og hjælp på skoler som lærerassistenter.) -Kørselsopgaver (Tømning og bortkørsel af fx dødsboer.) -Samarbejde med den lokale genbrugsstation (Borgere i nytteindsats istandsætter gamle møbler og forærer dem til Blå Kors, som sælger møblerne og giver overskuddet til velgørende formål.) -Floor-walker funktionen (Borgere i nytteindsats guider patienter hen til den afdeling, hvor de skal være.) -Foreninger (Borgere i nytteindsats placeres i frivillige foreninger fx hos spejdere eller lokale kunstforeninger. Det sikrer en lokal forankring og de opgaver, der løses, er typisk forskellige vedligeholdelsesopgaver, der ellers ville blive løst af frivillige/foreningens medlemmer på et par årlige arbejdsdage. Der er således ikke tale om fortrængning af ordinær arbejdskraft.) 1 Efter Servicelovens 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Tilbuddene skal gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. 3

TELEFON: 33 75 75 75. INDLANDSREDAKTØR: JETTE HOLM SOUSCHEF: KASPER KROGH DAGENS AVISANSVARLIGE: JENS BØGGILD B.DK/NATIONALTB FAX : 33 75 20 20. INDLAND@BERLINGSKE.DK»Meget af det er lidt slavearbejde Nyttejob. I en ny analyse konkluderer regeringen, at de omstridte nyttejob får unge markant hurtigere i job eller uddannelse. I gennemsnit kan unge arbejdsløse skære otte uger af deres ledighed, hvis de deltager i nyttejob. Men unge skal ikke skræmmes på rette vej, fastholder Enhedslisten, der kalder nyttejobbene for»statsorganiseret løndumping«. Af Kasper Kildegaard ksre@berlingske.dk Søren Martin Olsen sren@berlingske.dk og Thue Ahrenkilde Holm thho@berlingske.dk Sveden pibler ned af 25-årige Thomas Boesens ansigt, men sikkerhedshensyn forhindrer ham i at vifte de salte dråber af panden han er ude at rydde vejsiderne i Køge Kommune for den giftige plante bjørneklo. Ude at gøre nytte. Med sikkerhedshandsker, skovl og knofedt sikrer han sig sin uddannelseshjælp, som er den lavere kontanthjælpsydelse for uddannelsesparate unge under 30 år. Bjørneklobekæmpelsen er omstridt beskæftigelsespolitik i praksis. Thomas Boesen er i nyttejobordningen, der blev indført med regeringens kontanthjælpsreform i 2013, og som er blevet kaldt alt fra»skræmmejob«til»lovfæstet tvangsarbejde«. Det var derfor med»en masse fordomme«i rygsækken, at Thomas Boesen for tre uger siden mødte op til første dag på centret.»meget af det er lidt slavearbejde men det skal jo gøres, og man skal bare være positiv,«siger han. Fordommene delte hans makker, 21-årige Mathias Thøgersen, inden han mandag havde første vagt som nyttejobber. Indtil da havde han især brugt sit sabbatår på at søge elevplads, sove længe og spille computerspillet»fifa«.»men da jeg fik at vide, at jeg skulle i nyttejob, tænkte jeg, at jeg hellere måtte ud at få mig et job, for jeg skal ikke det her,«siger han.»man har jo hørt, at man bare bliver sat til at gøre de ting, folk ikke selv gider.«tanken blev til handling. Allerede i næste uge har han derfor elevplads som salgsassistent i supermarkedet Rema 1000. Otte uger mindre ledighed Ligesom de to køgensere bliver tusindvis af unge modtagere af uddannelseshjælp hvert år sendt ud i de nyttejob, som nu har været en del af den danske beskæftigelsespolitik i mere end to år. Ideen med nyttejobbene er, at unge, der ikke har andre problemer end lediggang, skal udføre samfundsnyttigt arbejde for det offentlige til gengæld for deres månedlige ydelse. Mathias Thøgersen havde mandag første vagt som nyttejobber, men allerede da han fik at vide, at kommunen ville sende ham i nyttejob, tog han selv initiativ til at finde sig et arbejde. Så om ganske kort tid starter han i Rema 1000, hvor han har fået elevplads som salgsassistent. Foto: Thomas Lekfeldt

SØNDAG 03. MAJ 2015 L 1. SEKTION REDIGERET AF KIRSTEN BLIGAARD. LAYOUT: HENRIETTE VABØ BERLINGSKE / 05 men det skal jo gøres«i praksis kan det være at bekæmpe bjørneklo eller pileurt, at rydde op på strandene og i skovene eller at samle hundelorte op fra landets fortove. Men får de unge overhovedet noget ud af det? Det spørgsmål gav Folketingets partier bortset fra Enhedslisten hinanden håndslag på, at man løbende skulle søge svar på, dengang nyttejobbene blev født som noget helt nyt i kontanthjælpsreformen. Og partierne bliver nu lidt klogere, for Beskæftigelsesministeriet er klar med den første omfattende analyse af, hvordan nyttejobbene i praksis har virket. Analysen zoomer ind på netop de unge og»åbenlyst«uddannelsesparate, og konklusionen er den klare, at det langt fra kun er 21-årige Mathias Thøgersen fra Køge, som kommer i arbejde eller uddannelse i direkte forlængelse af at være startet i nyttejob. Beskæftigelsesministeriet konkluderer således, at unge, der har været i nyttejob, har langt over dobbelt så stor sandsynlighed for at komme i job eller uddannelse, som de ville have haft uden nyttejob. Konkret kommer det ifølge analysen til udtryk ved, at de unge ved at deltage i nyttejob kan forkorte deres ledighedsperiode med otte uger eller knap to måneder sammenlignet med, hvis de ikke havde gjort det. Resultatet får beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) til at konkludere, at nyttejobbene virker.»unge skal ikke spilde deres ungdomsår på ikke at være i gang med job eller uddannelse. Jo hurtigere, du kommer i gang, jo bedre er det for dig selv og for samfundet. Der er ikke nogen, der er tabere i det her. Det, at man får at vide, at man ikke bare skal ligge derhjemme på sofaen og fede den på kontanthjælp, hjælper de unge videre,«siger han. Nyttejob et nyttigt værktøj I analysen har Beskæftigelsesministeriet ved hjælp af såkaldte registerdata fulgt knap 8.900 unge på uddannelseshjælp. Uddannelseshjælp er kontanthjælp til unge under 30 år og svarer i kroner og øre nogenlunde til SU. En udeboende på uddannelseshjælp får således knap 6.000 kroner om måneden før skat. Som arbejdsløs har man pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og til at deltage i de forskellige aktiverings- og uddannelsestilbud, som de kommunale jobcentre tilrettelægger for en. Og siden kontanthjælpsreformen har nyttejobbene altså været et af de værktøjer, som kommunerne kan tage i brug for at få i dette tilfælde unge ud af kontanthjælpssystemet og over i job eller uddannelse i stedet. Men fordi kommunerne netop tilrettelægger deres indsats forskelligt, var det kun knap 1.500 af de 8.900 modtagere af uddannelseshjælp, som i løbet af analysens ni måneder kom i nyttejob. Dermed har det været muligt at sammenligne de to grupper for at se, hvor meget sandsynligheden for at komme i arbejde eller uddannelse stiger, hvis man kommer i nyttejob. Og den bliver altså mere end fordoblet, lyder konklusionen fra Beskæftigelsesministeriet. I alt forlod 3.460 eller cirka 40 procent af de 8.900 unge, man har fulgt, kontanthjælpssystemet i løbet af de ni måneder for at studere eller arbejde i stedet. Ret til at være kærlig og fast I analysen peger ministeriet på to mulige forklaringer på, at nyttejobbene får unge FFor mig handler det om, at unge kommer i gang. Selv om det er skræmmeeffekten, der har betydet, at man er kommet i gang, tror jeg, at personen om ikke så forfærdelig lang tid vil sige»tusind tak, fordi du skræmte mig«. Henrik Dam Kristensen, beskæftigelsesminister (S) hurtigere væk fra kontanthjælp og over i job eller uddannelse. Den ene er den såkaldte»skræmmeeffekt«, som handler om, at nyttejob er så afskrækkende, at det presser unge til at søge hurtigt væk. Den anden er, at de unge i forbindelse med nyttejobbene rent faktisk får nogle kompetencer, som de kan bruge til noget. Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen erklærer sig»tilfreds«uanset hvad.»for mig handler det om, at unge kommer i gang. Selv om det er skræmmeeffekten, der har betydet, at man er kommet i gang, tror jeg, at personen om ikke så forfærdelig lang tid vil sige»tusind tak, fordi du skræmte mig«. Så længe de unge kommer i job eller uddannelse, er jeg lidt ligeglad med, hvordan det går til,«siger han. Så du synes ikke, det er for høj en pris at betale for, at de kommer lidt hurtigere i gang? Helliger målet midlet?»jeg vil have retten til både at have en kærlig og fast hånd over for de unge mennesker, og det skulle meget gerne føre til, at de kommer i job eller uddannelse,«svarer Henrik Dam Kristensen. Hver femte siger tak for besøget På Køge Kommunes ungecenter, der har sendt 25-årige Thomas Boesen og 21-årige Mathias Thøgersen i nyttejob, er leder Flemming Udbjørg heller ikke i tvivl om, at nyttejobbene virker.»konklusionen i analysen er helt rigtig og rammer direkte ned i den virkelighed, vi oplever,«siger han. Han fortæller, at den såkaldte»skræmmeeffekt«får omkring 20 pct. af de unge til at forsvinde allerede i det øjeblik, de får at vide, at de skal i nyttejob.»de siger»tak for besøget«og går hellere i arbejde eller tager en uddannelse i stedet for at tage et nyttejob. Men det er selvfølgelig de mest ressourcestærke, der går med det samme de, der bliver tilbage og går ind i projekterne, har brug for mere hjælp til at finde ud af, hvad de kan blive og hvordan de bliver det,«fortæller Flemming Udbjørg.»Det er statsorganiseret løndumping«som det eneste parti i Folketinget er Enhedslisten arg kritiker af nyttejobbene, og det ændrer den nye analyse ikke på. Ifølge partiets socialordfører, Finn Sørensen, bidrager det nemlig til social dumping, at folk via lave ydelser i kontanthjælpssystemet sættes til at lave arbejde uden om overenskomsterne.»det er simpelthen statsorganiseret løndumping,«som han siger. Men på det mere principielle plan mener Finn Sørensen også, det er en glidebane, at man gør det til et politisk succeskriterium at presse unge mennesker til hurtigt at gå i gang med en uddannelse eller et job.»for det, der er målet, er jo, at de skal finde ud af, hvad de gerne vil, så de kan få et godt liv. Og den her undersøgelse siger jo ikke noget om kvaliteten af det, de så kommer i gang med. Er det en uddannelse, de overhovedet gider færdiggøre? Er det et job, som der er perspektiver i? Det er jo det, der er det vigtige,«mener Enhedslistens socialordfører.»det menneskesyn om, at man bare skal presse de unge mennesker på økonomien, er jeg bare helt uenig i,«fortsætter Finn Sørensen.»En yderst positiv nyhed«arbejdsmarkedsforsker med speciale i bl.a. beskæftigelsespolitik Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet, har gennemlæst Beskæftigelsesministeriets analyse for Berlingske. Han vurderer, at den forskningsmæssigt»er lavet efter alle kunstens regler«, og at den fremlægger»ganske solid dokumentation for, at nyttejobbene har virket efter hensigten«.»og det er jo en yderst positiv nyhed, for det er jo ikke, fordi vi ellers har særlig mange eksempler på aktiveringsprojekter rundt omkring, der faktisk virker,«siger han. Thomas Bredgaard mener dog også, at nyttejobbene»simpelthen skal virke«for de unge under 30 år, som analysen beskæftiger sig med, fordi de er en stærk gruppe.»havde man kigget på dem over 30 år eller kontanthjælpsmodtagere, der er længere fra arbejdsmarkedet, vil min vurdering være, at de her positive effekter ville fortone sig lidt,«siger han. Analysen gør det da også klart, at unge indvandrere og efterkommere under 30 år med ikke-vestlig baggrund langt fra reagerer lige så positivt på nyttejobbene. Kenneth Lykke Sørensen, som er ekspert i arbejdsmarkedsøkonomi ved Aarhus Universiet, har ligeledes gennemlæst analysen for Berlingske. Også han mener, at den er»solid«og»lødig«.»alt tyder på, at det rent faktisk hjælper at tvinge de her unge mennesker til at lave noget og at presse dem,«siger Kenneth Lykke Sørensen, som dog ikke er overrasket over resultatet.»i virkeligheden kommer det ikke bag på mig, at det formentlig opleves som så intimiderende, at man vil søge at komme ud af systemet hurtigst muligt.«tilbage på Køge Kommunes ungecenter består nyttejobbene ud over bekæmpelse af bjørneklo også i at rydde op langs landevejene samt i at vedligeholde nogle indfaldsveje til byen med græsklipning og vaskning af skilte. Derudover lærer de unge at lave bistader og at slynge honning. Ifølge centerleder Flemming Udbjørg oplever centeret unge, der ikke gider lave noget, og som man efter loven må tvinge ved eksempelvis at tage deres penge. Men generelt lærer de unge i hans øjne nogle vigtige ting om livet ved at stå tidligt op om morgenen for at udføre hårdt, manuelt arbejde.»hvis man behandler selv nogle af de vanskeligste mennesker ordentligt, så får rødderne fat, og bladene begynder at folde sig ud. For dem bliver det ikke straffelejr. De synes, det er sjovt at knokle på arbejde.«b bag om historien Sådan gjorde vi Berlingske blev tilbudt nyttejobanalysen»solo«af Beskæftigelsesministeriet. Analysens konklusion om, at nyttejobbene virker, passer regeringen særdeles godt. Derfor har Berlingske bedt to uafhængige universitetsforskere gennemgå den 19 sider lange rapport for at tjekke, om den lever op til de videnskabelige krav og metodekrav. Det gør den, lyder vurderingen. Berlingske har også indhentet kommentarer fra Enhedslisten, der er det eneste parti i Folketinget, som ikke støtter nyttejobbene. > fakta NYTTEJOB Ifølge Beskæftigelsesministeriet er mellem 20.000 og 25.000 personer årligt i nyttejob. Forløbene må højst vare 13 uger og svarer derfor i alt til omtrent 5.000 fuldtidsstillinger. Nyttejob udføres af de personer i kontanthjælpssystemet, der ikke har andre problemer end ledighed. Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der kommer i nyttejob, får hver måned mellem 10.849 kroner (ikkeforsørgere) og 14.416 kroner (forsørgere). Unge under 30 år, der er»åbenlyst«uddannelsesparate og kommer i nyttejob, får 5.954 kroner om måneden, hvis de er udeboende, mens de får 2.562 som hjemmeboende. B.DK/TV B Nyttejobberne. Hør Thomas Boesen (tv.) og Mathias Thøgersen, der rydder bjørneklo for Køge Kommune, fortælle om det at være i nyttejob. Q

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 16. juni 2014 J.nr. : Kommissorium for den regionale Bygge- og Anlægsgruppe De kommende år igangsættes en række store infrastrukturinvesteringer i Danmark, der vil øge beskæftigelsen med omkring 87.000 mandeår i perioden 2013-2022. Projekterne igangsættes i en periode, hvor arbejdsstyrken inden for bygge og anlægsområdet vil være faldende grundet aldersbetinget tilbagetrækning. Kombinationen af en øget efterspørgsel og en reduceret arbejdsstyrke kan skabe en situation, hvor det bliver svært at rekruttere kvalificeret dansk arbejdskraft på bygge- og anlægsområdet. For at undgå rekrutteringsproblemer er der behov for en øget overvågning af det regionale arbejdsmarked i Østdanmark og vidensdeling mellem aktørerne på bygge- og anlægsområdet til brug for målretning af jobcentrenes opkvalificeringsindsats. På denne baggrund etableres en regional Bygge- og Anlægsgruppe, der skal fungere som et forum for vidensdeling og drøftelse af udviklingen inden for byggeog anlægsområdet i Østdanmark. Endvidere skal gruppen drøfte, hvilke tiltag der kan igangsættes for at reducere omfanget af ubalancer på bygge- og anlægsarbejdsmarkedet, herunder med særlig fokus på opkvalificerende aktiviteter. Formålet med den regionale Bygge- og Anlægsgruppe er: At sikre vidensdeling mellem aktørerne på bygge- og anlægsområdet At overvåge udviklingen inden for bygge- og anlægsområdet At drøfte initiativer for at undgå ubalancer på arbejdsmarkedet, herunder opkvalificering af ledige At skabe fokus på jobrotation og voksenlærlinge for bygge- og anlægsområdet Den regionale Bygge- og Anlægsgruppe vil bestå af repræsentanter fra: Beskæftigelsesregionerne, Dansk Byggeri, BAT-kartellet og jobcentrene. Øvrige relevante aktører inddrages på møderne efter behov. Sekretariatsfunktionen varetages af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Gruppens første møde afholdes medio 2014. Herefter afholdes halvårlige møde.

Januar 2015 AMK-Øst Det regionale Arbejdsmarkedsråd kan, jf. Forretningsordenens 9, nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper. Rådet fastsætter udvalgenes og arbejdsgruppernes sammensætning og opgaver 1. Rådet nedsætter et sagsudvalg. Udvalget sammensættes af: - 2 rådsmedlemmer fra lønmodtagersiden - 2 rådsmedlemmer fra arbejdsgiverside - 2 rådsmedlemmer fra kommunerne 2. Udvalget konstituerer sig med formand på sit første møde. 3. Udvalget varetager følgende opgaver: - Nytteindsats: Fravigelse af rimelighedskravet i forbindelse med nytteindsats. Udvalget træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet. - Førtidspensionister ansat med løntilskud - fravigelse af rimelighedskravet. Udvalget træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet - Merbeskæftigelse i forbindelse med løntilskud. Udvalget træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt i sager, hvor der er uenighed, og hvor der ikke er ikke er overenskomst (private arbejdsgivere) - Offentligt løntilskud fravigelse af krav om min. 50 pct. offentlig finansiering. På forespørgsel afgive udtalelse til jobcentre vedr. definition af offentlig arbejdsgiver i forbindelse med offentlig løntilskudsansættelse (af forsikrede ledige) fsva. Fravigelse af kravet om min. 50 pct. offentlig finansiering. - Godkendelse af arbejdsfordelinger over 13 uger. Udvalget træffer afgørelse - Orienteres om varslinger af større afskedigelser. Udvalget følger udviklingen i antallet af varslinger - Varslingspuljer - i. Udvalget indstiller retningslinjer til rådets godkendelse ii. Udvalget træffer beslutning om at søge beskæftigelsesministeren om dispensation, hvis en varslingssag