Nummer 4 Aprl 1970 119. Årgang DEH STJERNE ^ ^
dag dn dag, dg." st januar barndommen går Krken ens morgen. dette løssalg Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE HAROLD B. LEE, af De Tolvs Råd DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Ungdommen er børnene af og forældrene tl børnene af Hvad. en ung er afhænger stort set af hvad han lærte som barn, og lekterne blver morgendagens gernnger... Apostlen Paulus understregede den store værd, et godt navn og en ædel herkomst har, brev tl Tmoteus, hvem han kaldte st elskede barn". Han sagde: Jeg er jo blevet mndet om dn oprgtge tro, den, som først boede mormoder Los og dn moder Eunke og nu det er jeg vs på også bor (2 Tm. 1:5.).. Som ung kan man blve sklt fra et godt hjems påvrknng, og man kan blve lgegyldg og lunefuld, men hvs den gode moders lærdomme er blevet ndpodet hjerte, vl man vende tlbage tl dem for at fnde skkerhed, lgesom et skb fnder en skker ankerplads under uvejret. O Nummer 4 Aprl 1970 119. Årgang Udgvet af Den danske Msson af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge Dalgas Boulevard 164 2000 København F. Telf. Fasan 9901 Postgro 333.38 Paul L. Pehrson, mssonspræsdent, ansvarshavende redaktør INDHOLDSFORTEGNELSE Det nye Første Præsdentskab 99 Pust på de kul, I har. Af Truman G. Madsen 105 En opvoksende generaton. Af Kenneth W. Godfrey 108 På dsse prncpper. Af Maron D. Hanks 110 Prorteter. Af Reed H. Bradford 114 Hvs v kke har standarder. Af Rchard L. Evans 117 Processen mod Jesus. Af Dalln H. Oaks 118 Hjælpeforenngen: Opskrft på 1970'erne. Af Mabel Jones Gabbott 121 Du kan bede tl enhver td. Af Vctor B. Clne 122 Ungdomssderne: Den præsderende Bskop taler tl ungdommen om valget af en lvsstllng 104 Børnenes sder: Følg lederen. Af Hazel Swanson 25 Tordenvejr. Af Lucle C. Readng 31 Nyheder: Mary Kaser, redaktør Koordnator: Evy J. Pedersen Den danske Stjerne udkommer : den 1. hver måned. Abonne-" mentsprsen (nkl. porto) er Danmark kr. 13.- pr. halvår, kr. 25.- for et helt år, udlandet $ 3.- pr. halvår, $ 5.- for et helt år. I kr. 2.50 pr. nummer. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne, Prorvej 12, København F. eller gennem postgro 333.38 tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. (De nævnte prser er nklud. moms.) Bemærknng tl forsden Præsdent Joseph Feldng Smth, som blev valgt efter vor elskede Præsdent Davd O. McKays død tl at vrke som Krkens Præsdent og Herrens Profet, er en mand, som gennem mange års tjeneste er beredt tl den høje stllng han nu har. Artkelen Det nye Første Præsdentskab" nummer præsenterer for Krkens medlemmer Krkens nye Præsdent og hans rådgvere, Præsdent Harold B. Lee og Præsdent Nathan Eldon Tanner. O Tryk: Paul Gese KG, Offenbach/M., Deutschland Layout: PBO-Layout-Center, Frankfurt
De Krken, Oxford, 1963 Clfton, I 1932 I mellemtden hvedelandet sandhed en Krken, Det 1936 Harold B. Lee valgt som første rådgver Det Første Præsdentskab. Præsdent Smths anden rådgver er Nathan Eldon Tanner. (Den nye Profet og Præsdent for Krken Joseph Feldng Smth. Det nye første Præsdentskab Den 23. januar 1970, efter de Sdste Dages Hellges elskede Præsdent Davd O. McKay's død og begravelse, blev Herrens næste Profet og Præsdenten for Hans Krke valgt. Denne mand er Joseph Feldng Smth, den 93-årge tdlgere præsdent for De Tolvs Råd, en mand hvs lange lv har været rgelg forberedelse tl det høje kald, han nu holder. V står forundrng og ærefrygt over for denne ærværdge Guds tjener den bemærkelsesværdge måde Herren har beskyttet ham på, de høje stllnger han har og har haft de mange år han har tjent som Generalautortet, de ttusnder af klometer han har rejst Herrens tjeneste, hans store kendskab tl skrfterne, de utallge evangelske taler han har holdt, de mange vgtge bøger og artkler han har skrevet, og fremfor alt, hans urokkelge, kompromsløse og ufravgelge hengvenhed for Herren og for Krken. Som hans rådgvere blev valgt Harold B. Lee, første rådgver, og N. Eldon Tanner, anden rådgver. Harold B. Lee er født den 28. marts 1899 Idaho, som søn af Samuel M. og Lousa Bngham Lee. Han og hans søskende voksende op på famlens gård. Han var rektor Idaho, da han modtog et kald tl mssonen vestlge Stater 1920. Han blev 1923 vet tl Fern Lucnda Tanner, og de har to døtre. Hun døde 1962, og gftede han sg med Freda Joan Jensen. blev han valgt som regerngsrepræsentant Salt Lake Cty og blev senere valgt for en valgperode. havde han tjent trofast og 1930 blev han kaldet som præsdent for Poneer Stake. Under hans ledelse blev denne en ponerstav, som ndførte et velfærdsprogram, der blev et mønsterprogram for hele Krken, da Det Første Præsdentskab bad ham om at blve fuldtds-leder for Krkens Velfærdsprogram. Denne stllng havde han, da han aprl 1941 blev kaldet tl De Tolvs Råd. Som apostel vste han store lederskabsevner og stor styrke og har altd haft mange store og tunge ansvarsbyrder. Præsdent Lee har længe været en standhaftg fortaler og forkæmper for de unge. Præsdent N. Eldon Tanner, anden rådgver Første Præsdentskab, kommer fra de Sdste Dages Hellges koloner Canada. Hans forældre, Nathan Wllam og Sarah Edna Brown Tanner, tog på bryllupsrejse ved at rejse tl Canada prærevogn. Der måtte de sælge deres heste for kolonalvarer. Hans moder vendte for et kort tdsrum tlbage tl Salt Lake Cty, hvor deres første barn, Nathan Eldon, blev født den 9. maj 1898. Eldon voksede op på landet, hvor han ofte måtte styre en plov bag tungt arbejdende okser. Han lærte at elske Guds skabnnger, sær sne medmennesker. Der var rnge mulghed for uddannelse. 99
Taylorsvlle, Det 1876, oktober stand ens bjergenes oktober nærheden hver Carthage-fængslet. lge før jul, det gamle hjem med følelser jeg kke kan beskrve. Jeg ønskede at gøre noget for mne rollnger. Jeg ønskede noget som kunne glæde dem og markere julen frem for alle andre dage men havde kke en skllng tl at gøre det med! Jeg gk op og ned ad hovedgaden, så nd ad butksvnduerne nd Amussens juvelbutk, nd eneste butk og luskede så bort, så ngen kunne se mg, og satte mg ned og græd som et barn, ndtl tårerne befrede mt smertende hjerte; og efter en stunds forløb vendte jeg hjem, lge så tomhændet som jeg tog afsted..." Men modgang gør gode mennesker stærke og stærke mennesker store. Og famlen Smth havde en rgdom af tradtoner og ædelhed, hengvenhed og tro, som hjalp dem gennem. Pæsdent Smths fader, Joseph F. Smth, var søn af Hyrum Smth, som led martyrdøden ved sn broder, Profeten Josephs sde Da han var dreng, knap otte år gammel, kørte han et oksespand Præsdent Lee. Præsdent Smth og præsdent Tanner taler om deres nye kald ved en nylg afholdt pressekonference. Præsdent Tanner ægtede Sara Isabelle Merrll den 20. december 1919. De har fre døtre. Han blev valgt tl assstent for De Tolvs Råd ved Generalkonferencen 1960, og kort derefter blev han kaldet tl at præsdere over Krkens vesteuropæske msson. Ved konferencen 1962 blev han opretholdt som medlem af De Tolvs Råd, og den følgende oktober blev han valgt som anden rådgver tl Præsdent Davd O. McKay. Som en vejlednng personlge lv har Præsdent Tanner sagt: Der fndes kke noget større denne verden end at være tl at påkalde Herren, og at vde, at Han besvarer vore bønner, og at Han har gvet os lvets og frelsens plan." Præsdent Joseph Feldng Smth vl blve 94 år den 19. jul. Han er den ældste mand, der nogensnde har tjent som præsdent for De Tolvs Råd, og har været medlem af dette råd længere end nogen anden mand denne forvaltnng, det han blev ordneret som apostel og beskkket som medlem af rådet den 7. aprl 1910, fre år efter at Præsdent Davd O. McKay havde modtaget en lgnende kaldelse. Han er den eneste mand, som samtdg har tjent som præsdent for De Tolvs Råd og rådgver Første Præsdentskab. Da det llle barn, som skulle få navnet Joseph Feldng, blev født et ponerhjem Salt Lake Cty, havde de Hellge kun været dale 29 år, og Brgham Young var stadg Krkens Præsdent. Det var hårde og vanskelge tder, og den unge Joseph Feldng lærte fattgdom at kende, og lærte snarrådghed, tålmodghed og de velsgnelser som hårdt arbejde og sparsommelghed gav, når han sammen med sne brødre sled på en gård vogtede køer af Jordan-floden og kæmpede for at få en uddannelse. Om denne vanskelge perode fortalte hans fader: "... Jeg v alle! var på benene og af pure nødvendghed måtte v slde af al vor magt for at holde sammen på det hele. Under dsse modløse forhold forlod jeg en dag, fra Montrose på den vestlge bred af Msssspp tl Mssour-floden. Og to år senere, da han var n år, kørte han et oksespand femten hundrede klometer tværs over sletter og bjerge tl Saltsødalen, hvor hans moder døde 1852, da han var 13 år gammel. Han tog derfor mod et kald som mssonær tl Hawa, da han kun var 15 år, var senere gen på msson på Hawa, var på to mssoner Englang, og var en td præsdent for den europæske msson, før han blev kaldt tl Det Første Præsdentskab. Han blev Krkens Præsdent 1901. Om ham er der skrevet: Han var kke alene en god fader og en mægtg forkynder af retfærdghed, men han var typen på vor højeste opfattelse af en vrkelg mand en mand hvs overbevsnng blev støttet af en loyaltet og en hengvenhed mod sandheden, som hverken ven eller fjende nogensnde kunne udfordre." 1 Ved denne ædle og store mands fødder og en lge så vdunderlg og åndelg moder, Julna Lambson Smth, fk den unge Joseph Feldng tro på og kærlghed tl Herren og tl Krken. Hans grundvold for Evangelets prncpper og alt hvad der er ret og sandt blev lagt grundgt og tdlgt, og voksede stærkt efterhånden som årene gk. Joseph Feldng Smths arbejde Krken har været monumentalt. Krken har været hans lv hele lvet. Som mssonær, som Krkens hstoreskrver, som sekretær, leder og præsdent for Genealogcal Socety, som generalbestyrelses-medlem, som tempelpræsdent, som forfatter og redaktør, som pædagog, som forretnngsmand, som medlem af De Tolvs Råd, som præsdent for De Tolvs Råd og som rådgver Det Første Præsdentskab har han utrættelgt vet alle sne kræfter tl fremme af Herrens værk. Præsdent Smths lv spænder over en perode lge fra prærevogne tl jetfly. Han har holdt godt og vel hundrede taler ved Generalkonferencer og har deltaget omkrng 5,000 stavskonferencer. Han har været tlstede ved n tempelndvelser St. George, Salt Lake, Hawa, Alberta, Arzona, Idaho Falls, Los Angeles, London og Oakland. Han har besøgt snesevs af mssoner. I dag, hvor han nærmer sg 94 år, bor han med sn elskede hustru Jesse Evans Smth en beskeden lejlghed, 100
færd nærheden tro Krken skrften en deres nærheden templet. Salt køkkenet hele hvorfra han kan spadsere tl og fra Krkens kontorbygnng. Når han har td mellem utallge møder, aftaler, ntervews og opgaver, fnder man ham som regel færd med at studere eller sdde ved sn skrvemaskne med at skrve breve eller besvare spørgsmål om evangelske emner. Jeg vlle ønske, at alle Krkens medlemmer kunne kende ham så godt, som de der er af ham gør det. For mange kan han synes hård og ubøjelg, og det er han når det drejer sg om sandhed og ret. Han går kke på akkord når det gælder Guds ord. Sandhed er sandhed, og Guds befalnger kan kke tlsdesættes eller gnoreres. Hvad der er sagt om hans fader kan også sges om ham: Han er en mand, hvs overbevsnng støttes af en loyaltet og en hengvenhed mod sandheden, som hverken ven eller fjende nogensnde har kunnet udfordre. Præsdent Smth tror, at det Herren har sagt eller åbenbaret gennem sne profeter, det mener Herren, og Hans ord kan kke forandres eller modfceres blot for at passe tl menneskers bekvemmelghed eller ønsker. Han anerkender bogstavelgt og fuldstændgt alle det gengvne Evangelums prncpper uden at vakle eller tøve, uden at tvvle eller gå på akkord. Med Josua udbryder Men jeg og mt hus, v vl tjene Her-. han:.. ren!" (Josua 24:15.) Men der er andre sder ved Joseph Feldng Smth, som Krkens almndelge medlemmer kke får at se. Uden at kende dsse andre dyder kan man være tlbøjelg tl at få et fordrejet bllede af denne store mand. Lad os ganske kort se på nogle af dem: Han er en venlg, kærlg og hengven ægtemand, fader og bedstefader. Alle hans fem sønner har været på msson, og alle hans børn er vet Om dem sagde han fornylg: Jeg er fader tl elleve børn, og ndtl denne dag har hver eneste af dem været et trofast medlem af Krken, og alle er aktve, for det er den måde, hvorpå de blev belært, og de var lydge. De vl tlhøre mg for evgt og er grundstenene mt kongerge." Blandt hans 111 efterkommere er 29 sønnesønner og 29 sønnedøtre, 21 oldesønner og 21 oldedøtre, Tretten børnebørn har været på msson, og alle de 20 børnebørn, som er gft, er blevet vet templet. Ældste Rchard L. Evans, som kender famlen nøje, har skrevet: Denne famles trofasthed og hengvenhed, og deres ærlghed og oprgtghed som borgere, skyldes deres fader og de mødre, som tog del første opdragelse og belærng." 2 En lørdag af Præsdent Smths fødselsdag er reserveret hans famle. På dsse glade dage mødes famlens medlemmer park Lake Cty, leger og spller, fortæller hstorer, synger sange og spser kalkunmddag. En vgtg del af dsse sammenkomster er de gode råd Bedstefar Smth kommer med, og de gaver han uddeler tl dem allesammen. Denne hdtl ukendte teknk at gve sne efterkommere gaver på sn egen fødselsdag fjerner det problem at han skal huske 111 fødselsdage hvert år. Under sne opgaver er Præsdent Smth næsten altd ledsaget af sn hengvne hustru Jesse, som opgav Præsdent Smth og rådgverne Tanner og Lee taler sammen. en lovende karrere som operasangernde for at følge hvad hun sger er en vgtgere lvsgernng at være hustru tl Joseph Feldng Smth. Hendes vd, hendes jovale natur, hendes strålende gemyt og hendes smttende latter er de styrkende mdler og den hjælp der kan fjerne mange tryk og spændnger. Ofte tager hun del hans taleopgaver og sger beredvllgt ja tl alle opfor- drnger tl at synge (hun er solosanger Tabernakelkoret). Præsdent Smth har selv en god sangstemme, og det er en fryd at se og høre ham og Jesse sdde sammen på klaverbænken og synge duetter. Det er velkendt Krken, at Præsdent Smth har forfattet mange bøger. Ikke så kendt er det, at han har skrevet ordene tl fre af Krkens sange. Hans sang Does the Journey Seem Long?" med musk af George D. Pyper blev fornylg sunget af Tabernakelkoret ved en radoudsendelse tl hele Amerka. En anden af hans sange, We Are Watchmen on the Tower of Zon," med musk af Alexander Schrener, blev sunget af Tabernakelkoret med søster Smth som solst, da grundstenen tl Oakland Templet blev lagt 1963. Det er et lykkelgt ægteskab, altd med øjnefaldende kærlghed, respekt og harmon. Om sn mand sagde Jesse fornylg: En venlgere og mere hensynsfuld mand har aldrg ekssteret. Han har aldrg været gnaven over for mg eller sagt et uvenlgt ord." Tl dette svarede Præsdent Smth: Hun har aldrg gjort noget, som kunne gøre mg gnaven." Præsdent Smth har en dejlg og forfrskende sans for humor, hvad alle der kender ham kan bevdne. På væggen har han anbragt en platte, hvor der står ordene: De mennger, der udtrykkes af manden denne husstand, er kke nødvendgvs ledelsens." Denne husstand har en god bestyrer," forskrede Præsdent Smth sn hustru. Ja," svarede hun, men bestyreren kender sn plads. Sdste sommer, da jeg gk hen på hans kontor for at hjælpe ham, medens hans sekretær var på fere, klappede han mg på skulderen 101
de de mange en 1 1966 sn sne ham ntellgens, de hans begge." sne sne Præsdent Joseph Feldng Smth og hans hustru Jesse Evans Smth fotograferet deres hjem. og sagde:,kære Mor, husk blot én tng. Herovre er du kke husets formand'." Hele st lv har Præsdent Smth været sportsbegejstret. I sn ungdom spllede han baseball og andre spl, når tden tllod det. Han lærte at svømme nærlggende flods skumle vand. I år spllede han med stor dygtghed håndbold regelmæssgt. Han elsker alle slags boldspl. Nogle af hans børn og børnebørn har været fremragende gymnaster. Det var smukt at se Præsdent Smths og Præsdent Davd O. McKays hengvenhed og kærlghed tl hnanden. For nogle få år sden, da Præsdent McKay blev ført på hosptalet, bad han om, at hans rådgvere og Joseph Feldng Smth fk besked, så de kunne komme og salve ham. Præsdent Smth var tl en stavskonference Lewston, Idaho, da han fk beskeden. Så snart formddagsmødet var forb, tog han afsted pr. bl og rejste hele natten og kom tl hosptalet kl. 3 om morgenen. Da dsse to gamle venner og lvslange Herrens tjenere mødtes, omfavnede og kyssede de hnanden, og gentog kærlgt hnandens navn. Konsekvens er en ypperlg dyd, og Joseph Feldng Smth har været konsekvent hele st lv sn tro og sne lærdomme. Hvad en levnedsskldrer skrev om Præsdent Smth for 34 år sden, er lge så gyldgt nu, som da han skrev det: En af hstorens vgtge lekter er, at.retskaffenhed ophøjer et land, men synd er en skændsel for ethvert folk.' Joseph Feldng er en korsfarer mod synden og mod overtrædelse af ethvert prncp, en overtrædelse som kunne brnge anger eller ubehag over folket. Han elsker menneskeheden og har en ædel tro på den frelsende magt prncpper, som han forkynder. Bag alle hans bestræbelser lugger et dybt ønske om at hjælpe menneskeheden. Ingen, som forstår ham, kunne et øjeblk betvvle retskaffenheden af hans hensgter eller klogskaben ord han udtaler. Tænksomme mennesker kan have megen ldt tro på bestandgheden af en cvlsaton, en krke eller en organsaton, hvs fordærvelse blver fremherskende blandt dens medlemmer. Dette er omkvædet budskab, motvet alt hvad han sger. Joseph Feldng Smth er stærk almndelg dyder, som lgger bag ethvert sundt lv ærlg, godgørende, troværdg og gudfrygtg, stærk legeme, klar overbevsnnger, urokkelg kraftg på forsæt, sund tankegang, ren og ophøjet formål, med en enkelhed og godhed, som gennemtrænger alt og tyder på en ædel karakter. Han har de gaver, som på fremragende vs gør ham skkket tl det store apostelembede, som han holder og som han ærer." 3 sagde Præsdent McKay og de tdlgere rådgvere Hugh B. Brown og N. Eldon Tanner om Joseph Feldng Smth: Hans udførelse af enhver opgave, llle eller stor, har vundet tlld hos alle, som kender hans arbejde. Uden at beklage sg har han rejst over land og hav, uanset personlg bekvemmelghed, for at fremme Herrens sag. Hans arbejdsperode strækker sg fra hestevognen tl jetflyet, og han har følt sg lge godt tlpas Få, om overhovedet nogen, har ejet en bredere og dybere vden om Krken og dens lære. Han har været en lærd, som næppe har sn lgemand, og hans skrfter har styrket troen hos mange overalt verden. Hans loyaltet mod Krkens ledere er aldrg gået på akkord. Han har støttet sne brødre på enhver måde. Ingen har nogensnde været mere loyal mod Krkens Præsdent. Alle, hvs arbejde han leder, bærer vdnesbyrd om hans venlghed og betænksomhed. Det kan sges om ham, at han som leder aldrg har bedt noget menneske om at gøre noget, som han vlle være uvllg tl at gøre selv. En mand med godhed, en mand med mod, beslutsom handlng, på vagt for at opretholde Krkens standarder, men rede tl at tlgve dem, som har gjort fejl og vrkelg omvender sg det er blandt hans fremragende egenskaber. Der er den fred, som taler om guddommelghed, den vshed som kommer af Åndens vdnesbyrd, den urokkelge troskab mod plgten, som kommer af selvdscpln. De, som har hørt ham bede, har ofte hørt ham bruge vendngen sand og trofast." Dsse ord gver et resumé hans lv. af Præsdent Smth har sandhed de gaver og egenskaber, som gør ham skkket tl at tjene som leder af Herrens rge på jorden. Krkens medlemmer overalt verden byder ham velkommen og opretholder ham som Guds Profet. 1 Bryant S. Hnckley: Joseph Feldng Smth", Improvement Era, jun 1932, p. 458-9. 2 Joseph Feldng Smth", Improvement Era, september 1951, p. 687. 3 Hnckley: op. ct., p. 461. 102
Salt G.U.F. Salt den hele ltteratur New den Nogle vgtge begvenheder Præsdent Joseph Feldng Smths lv 1876 Født Salt Lake Cty den 19. jul 1898 Kaldet tl bestyrelsen 1898 Ægtede Lousa E. Shurtlff (hun døde 1899-1901 Msson tl De brtske Øer 1901-1910 Hjemmemssonær Salt Lake Stake Salt Lake Stake aprl 1908) 1903 Udgav Asael Smth of Topsfeld, wth Some Account of the Smth Famly" 1903-1919 Medlem af Generalbestyrelsen for Unge Mænds Gensdge Uddannelsesforenng 1903 Udgav Blood Atonement and the Orgn of Plural Marrage" (med Rchard C. Evans fra den Reorganserede Krke) 1904 Blev medlem af Højrådet Lake Stake 1906 Udnævnt tl asssterende hstoreskrver Krken 1907 Udgav Orgn of the,reorganzed' Church and the Queston of Successon" 1907 Udnævnt tl sekretær og leder af Genealogcal Socety of Utah 1908 Ægtede Ethel G. Reynolds (hun døde 1937) november 1909 Udnævnt tl bblotekar og kasserer Genealogcal Socety of Utah 1910 Ordneret tl apostel og gjort tl medlem af De Tolvs Råd 1910 Blev ansvarshavende redaktør og admnstrerende drektør for The Utah Genealogcal and Hstorcal Magazne" 1912 Udnævnt tl bestyrelsesmedlem ved Brgham Young Unversty 1912 Udgav Salvaton Unversal" 1915 Blev rådgver Lake Templets præsdentskab 1917 Blev medlem af Krkens uddannelsesbestyrelse 1921 Blev Krkens hstoreskrver 1922 Udgav Essentals n Church Hstory" 1924 Udgav Eljah the Prophet and Hs Msson" 1927 Udgav Lessons on Salvaton for the Dead, Genealogy and Temple Work" 1935 Udnævnt tl præsdent for Genealogcal Socety 1936 Udgav The Progress of Man" 1938 Udgav Lfe of Joseph Smth" 1938 1938 1939 1942 1942 1944 1931 Udgav Way to Perfecton" (Vejen tl fuldkommenhed) 1945- -1949 Præsdent for Salt Lake Templet 1951 Modtog æresdoktorgraden fra Brgham Young Unversty den 4. jun 1951 1953 1954 1954 1955 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1960 1960 1963 1965 1966 1966 1970 Udgav Teachngs of the Prophet Joseph Smth" (Profeten Joseph Smths lærdomme) Ægtede Jesse Ella Evans aprl Rejste rundt tl Krkens europæske mssoner og ledede evakuerngen af alle amerkanske SDHmssonærer Europa (undtagen De brtske Øer) Udgav Prncples of the Restored Gospel" (Tysk) Udgav The Sgns of the Tmes" Udgav The Restoraton of All Thngs" Blev præsdent for De Tolvs Råd aprl Udgav Church Hstory and Modem Revelaton" (2 bnd) Udgav Man, Hs Orgn and Destny" Udgav Doctrnes of Salvaton", Vol. 1 Udgav Doctrnes of Salvaton", Vol. 2 Rejste japanske msson, ndvede Korea, Oknawa og Phlppnerne tl at forkynde Evangelet, og delte den japanske msson nordlge fjernøstlge msson og den sydlge fjernøstlge msson. Udgav Doctrnes of Salvaton", Vol. 3 Udgav Answers to Gospel Questons", Vol. 1 Udgav Answers to Gospel Ouestons", Vol. 2 Besøgte stave og mssoner Zealand og Australen Udnævnt tl æres-brgadérgeneral, Utahs Natonalgarde Udgav Answers to Gospel Questons", Vol. 3 Besøgte mssoner Sydamerka Udgav Answers to Gospel Questons", Vol. 4 Udnævnt tl rådgver Det Første Præsdentskab den 29. oktober Udgav Answers to Gospel Questons", Vol. 5 En samlng af bøger og andet materale om den amerkanske krkes hstore på Brgham Young Unversty opkaldt tl ære for ham Blev Krkens 10. præsdent 103
I vor hjemmet, sådanne vor I vor. dag vort land dag Den præsderende bskop taler tl ungdommen om valget af en lvsstllng " a Før tden var en ung mands erhverv sædvanlgvs det samme som hans faders. Det var skk en sådan grad, at endog vsse famlenavne stammede fra en forfaders erhverv. Navne som Smth blev antaget, ford manden var grovsmed (blacksmth). Navnet Hunter stammer øjensynlgt fra en mand, som var jæger (på engelsk: hunter), og så fremdeles. Varaton erhvervsmulgheder var før tden temmelg begænset. Det sted, hvor man først og fremmest udvklede sg, var hvor forældrene vrkede som oplærere. td er stuatonen mdlertd den, at der bogstavelg talt fndes tusndvs af forskellge former for erhverv og mulgheder for karrere. Mange unge mennesker forvrres, når de stlles over for valget mellem de mange erhvervsmulgheder. Sådanne spørgsmål som: Hvad mon jeg egner mg bedst tl?" eller: Skal jeg gå på gymnaset eller på handelskolen?" eller: Mon jeg vl kunne forsørge en famle ved dette arbejde?" V har allesammen specelle evner; der er tng, v gør bedre end andre. Nogle arbejder godt med deres hænder; andre har enestående evner tl at omgås mennesker og atter andre har fne åndsevner. Lsten over varatoner folks egenskaberer uendelg. Ved valget af en lvsgemng er denne proces med ærlgt at vurdere sne evner et vgtgt punkt, men det er sommetder vanskelgt at klare det alene. I tlfælde kan forældrene, bskoppen og skolens lærerstab ofte være tl stor hjælp. Det næste skrdt vl blve at vælge et område, man nteresserer sg for, og som man vl blve lykkelg ved at arbejde med. Man kommer tl at tlbrnge en stor del af st lv med dette arbejde, og ens glæde eller manglende glæde vl påvrke ens hjem, ens holdnng og alle de andre sder af lvet. Glæden over arbejdet vl høj grad være baseret på den udfordrng og mulghed for udvklng, det tlbyder. Dette er vgtgt at huske, når man undersøger de mulgheder, der lgger hver enkelt erhvervsform. Et trede punkt forberedelsen og valget af et erhverv er at opnå trænng på det valgte område. Den rette forberedelse ndbefatter td næsten altd trænng eller skolegang ud over den almndelge. Der er konkurrence på arbejdsmarkedet trænger sg ustandselg på. vor td, og de, som har fået den bedste En ung mand har ofte lge fra sn trænng, vl kunne skre sg de tdlgste barndom beskæftghet sg med spørgsmålet om, hvad han engang skal være". Når dette problem kommer nd på lvet af en, vl den gamle flosof Cceros ord kunne fnde god anvendelse. De lød således: bedste erhverv. Ekstra uddannelse behøver kke nødvendgvs bestå at gå på gymnasum eller unverstet; der er mange fne handelsskoler og -kurser, hvor man kan forberede sg tl et produktvt og vgtgt erhverv.."* Endelg er der et punkt, der har be- Brug, hvad du har.. tydnng både for ens forberedelse tl et erhverv og for valget af erhvervet, og det er spørgsmålet, om man er vllg tl at gøre en ndsats og arbejde hårdt eller kke. Uden hensyn tl medfødte evner vl man blve forbgået ved hver forfremmelsesmulghed nden for st erhverv, hvs man kke er vllg tl at arbejde hårdt. Med hensyn tl arbejde har Herren sagt følgende: Jeg, Herren, er kke helt tlfreds med Zons ndbyggere, th der fndes ledggængere blandt dem, og deres børn vokser op ugudelghed. De søger heller kke alvorlgt efter evghedens skatte; men deres øjne er fyldt med grskhed. Det burde kke være således og må afskaffes mellem dem." (L&P68:31-32.) de fleste tlfælde er en ung kvndes allerhøjeste stllng allerede fastlagt, nemlg den at blve moder. Allgevel er det verden af klogt af en ung kvnde at få ekstra uddannelse eller oplærng med henblk på et andet erhverv, kke den hensgt at forlade børnene og gå på arbejde", men snarere for at hun kan være forberedt på at skulle forsørge en famle tlfælde af at en ulykke eller tragede skulle ramme den. Foruden dette bør en ung kvnde flttgt forberede sg tl at blve en god husmoder, en klog, ntellgent hustru og moder. Det største behov er kke lærere, teknkere, vdenskabsmænd eller poltkere; det, v allermest trænger tl, er gode mødre. Præsdent McKay har sagt: Det ædleste kald verden er moderens. Sandt moderskab er den smukkeste af alle kunstarter, det ædleste erhverv. Den, som kan male et mesterstykke eller som kan skrve en bog, fortjener menneskehedens hyldest og beundrng; men den, som med heldg hånd opfostrer en famle af sunde, smukke sønner og døtre, hvs udødelge sjæle vl udøve ndflydelse gennem tderne længe efter at malerer er falmede, bøger og statuer ødelagte, fortjener den højeste ærebevsnng, det er mulgt for mennesker at yde." Endelg er det vgtgt for både unge mænd og unge kvnder at forstå, at man kke automatsk har ret tl at opnå succes. Succes'en kommer tl dem, som er vllge tl at betale prsen, og den prs består passende forberedelse og hårdt, meget hårdt arbejde. Igen benytter v Cceros ord: hvad du end får mulghed for at udføre, gør det af al dn magt... lad dt snd være spændt så fast som en bue.." * Ccero, Marcus Tullus (106-43 f. Kr.), romersk statsmand taler og forfatter. 104
Tokyo, en forbndelse \^TL \ A- 1975 er der måske en kvart mllon unge Sdste Dages Hellge unverstetsalderen. Og hvs man fordobler dette antal hvert tende år, vl der måske være 50 tusnde flere teenagere hvert år. Hvor er de? Ikke længere hovedsagelg dal klppebjergene, de er London, Europa og Australen ja, overalt. Vore dages mssonærer blver kke kun kaldede t/7 alle natoner, men de udsendes fra dem. Et stetoskop på deres følelser vlle vse, at de har meget tlfælles med deres kammerater uden for Krken. De er lvlge, rastløse, uskre deres forsøg på at fnde en TRUMAN G. MADSEN Pust på de kul, I har rolle, ofte ensomme og sommetder voldsomme deres forsvar mod deres sprende uro. Men de er også anderledes; der er noget særlgt ved dem, som selv fjendtlge agttagere kke kan undgå at mærke, en lghed uanset etnologske og personsforskelle. Gennem det prvlegum at være med dem og de, som kender dem bedst, kan man næsten defnere dette særlge. Der er fre domnerende og genkendelge drvkræfter ungdommen: (1) Nødvendgheden af selverkendelse og påskønnelse; (2) Nødvendgheden af at have et forbllede, 105
Zon," gennemsnt hovedstæder de en Krken byer stedet I korthed vde, jer, de vor er mg. dag en trang tl at efterlgne; (3) Nødvendgheden af et betydnngsfuldt mål, en sans for at mssonere; (4) Nødvendgheden af at modtage og fremkalde famlekærlghed. Hvad er der sket med det relgøse behov? spørger mange mennesker. Svaret er, at det er lge her foran os, dårlgt forklædt. En nøje undersøgelse vser, at alle dsse fre drvkræfter har samme rod, et dybere og endog desperat behov (mere end et ønske) for at tro på noget, at tlbede en eller anden. Det kommer måske frem på en undselg eller langsom måde eller fuldstændg forvrret. Men det kommer frem. De unge kan derfor, for at sanke (gloende) kul på deres hoveder, puste på de kul, de har. Men hvordan? Ved rådgvende møder ser v tng, som kke går godt. For det første, følelsesmæssg tlfredsstllelse: En gentagelse af lgnelsen om den fortabte søn. For det andet tyrannsk dscpln uden vrkelg kærlghed, som lgger bag det stadge angreb på voksende hykler. Isolerng er heller ngen skkerhed. I har dsse sønner og døtre tlbragt 15.000 tmer før gymnasealderen med at se på et TV- urm og thummm", som vser alle de tng, der snarere hører tl en lavere end en højere orden et kongerge. Og både og kan få skrdt og få mønter stlle dem ansgt tl ansgt med moderne Sodoma'er Herren vl tllade alle former for afskyelghed sagde Herber C. Kmball, for at rense de Hellge." Det har kke taget lang td for afskyelgheden at komme. Mange holder ud og fortsætter uskadte, men alt for mange gør kke. Men forløbne t år har v vdnesbyrd om omvendelser, skønt de kke er uden mén, fra forfaldenhed og fra praktsk talt enhver af den lange række af -smer og -ologer. Nogle af dsse unge blver dybt rystede. Som omvendte blver de bekymrede over at fnde unge, som er født nd men er lgegyldge, der lader sg lokke af det dårlge, ntellektuelt og socalt, som de selv pnefuldt har reddet sg op fra. Og ofte forblver deres overtalende vdnesbyrd ubesvarede. Allgevel frembrnger v unge, som ung alder stræber mod at blve Krstus lg, kke ford de kke har andre mulgheder, men ford de vrkelg gennem andre kender dem alle. Motvet tl vor denttet Det, der lgger unge mennesker mest på snde og sommetder gør dem meget nedslåede, er spørgsmålet: Hvem er jeg?" Dette er den vrkelge generatonskløft, kløften mellem unge menneskers flygtge fortryllelse og deres ndbyggede, medfødte skæbne. Det forlanges kke, at de skal opgve en tng for noget andet, men man kan se nye farver, mangfoldge skygger af lys, når det begynder at gå op for dem, at det vrkelg at udrette noget, er det samme som at følge Krst eksempel. Og det kommer kke kun af at udrette noget, men af at være, være hvad de vrkelg er. Nogle er kke bange for at stå ansgt tl ansgt med det endnu; de er stadg alt for optagede af deres egen krg og kke parate tl at søge herlghed på Krst betngelser eller tlgve Ham, at Han ønsker dem helt og fuldt for at gøre dem bedre. Motvet tl efterlgnng Det sges, ofte med beklagelse, at unge mennesker efterlgner en fængslende sanger eller personlghed fra flm ndtl mndste detalje, skrver beundrende fanbreve og opmuntrer hnanden med snak, der ender, synes man, det rene vås. Men kkker man nedenunder overfladen, opdager man, at det samme kan være tlfældet overfor en lærer, en træner, en mssonspræsdent. Med betagende nøjagtghed vl de efterlgne, næsten uden selv at vde det, fyldt med åndelg skarpsndghed og dømmekraft, og det fortsætter med ntellektuelle helte højere klasser. Det er derfor en stor dag, når de tltrækkes af en mesterfortolker, som er fortolker af Mesteren (og en tragede, når det, som Præsdent McKay har kaldt for deres bbelske analfabetsme", er en genspejlng af vor), så at det, som kan ses og føles, er Krstus, Levende tro, sger åbenbarngerne, kan lokkes frem snarere end den kan læres, hvs man blot vl lytte tl Hyrdens røst kke, som vor stolthed vl have det, tl vor egen. Den største vanskelghed er at være åben nok, så de kan blve påvrket af selve Frelseren. tror de, hvad de ser. Og mdte, som sommetder er Hans, kan de brnges tl dette ndrømmelsespunkt: Da skal I at I har set mg, at jeg er, og at jeg er det sande lys, som er og at I kke blve velsgnet." (L & P 88:50.) Ellers kan Motvet -l msson Ungdommen, som vokser op, ledes mod den forkerte sde enhver sag. Og den beder om at være med tl at udrette noget. Hvordan tør v have tltro tl dem hellge tng? Spørgsmålet vser, at v er længere fra Mesteren end de. Han tør. Hans stemme beder også ung- 106
mengheden"? en kan deres mltæret.. bygnng, verden, dommen om at være udrustet med kraft fra det høje", og at bekæmpe hele verden. (L & P 38:32, 38.) Profeten Joseph Smth (som måske tænkte på, at evgheden var blevet lagt på hans skuldre, da han var 14 år gammel) sagde engang, mens han så mod vest: Jeg ønsker, at enhver mand, som drager afsted (men dette var lutter halvvoksne drenge) skal være konge eller præst. Når de kommer tl bjergene, ønsker de måske at tale med deres Gud." Det blev de, og det gjorde de. En msson! Er det kke urmelgt, på baggrund af dette, at guddommelg myndghed overdrager tl Det aronske Præstedømmes medlemmer at påse, at der kke fndes nogen uretfærdghed (L & P 20:54.) Og mere specelt:... De må styrke medlemmer tro, overtale dem, som kke vl omvende sg, og vende sg tl Gud og leve;.".. (Profeten Joseph Smths lærdomme, 1835, sde 89.) Det er nøjagtg, hvad der sker. For det første, ford ungdommens tlstedeværelse Krkens programmers centrum har sn vrknng, får den så kke ndflydelse på de forjagede voksnes overtrædelser, eller endnu bedre bevæger de mere modne tl at bevse deres fornyelse ved at udruste den opvoksende generaton bedre? Spørg en hvlken som helst GUF-lærer. For det andet, på grund af de unges ndflydelse, når de er fraværende. De rejser tl lands og tl søs på msson eller De er der, over hele verden, unge mennesker ordneret tl ældster. De er der, dygtge soldater, som er samvttghedsfulde deltagere, en særlg race," sger en forbavset offcer, som vs forstand kke behøver nogen præst, ford de alle er præster ordets dybeste forstand." Og for det trede ford et hvlket som helst antal unge mennesker er sprunget over tusnder af års tradtoner for at acceptere og leve Evangelet, mens deres famler symbolsk har holdt begravelse for dem. Cter alle de undtagelser, I fnde, men den moderne metafor forblver nøjagtg mne unge mænd (og kvnder). udgør styrken af mt hus." (L & P 101:55.) neret af sklsmsser og på grænsen tl den rene elendghed, har de denne bekymrng, som vnder styrke. De tlhører den eneste krke som klart anerkender den ndre tørst som den mest evge, selve oprndelsen tl menneskets fuldendelse. Men det er som at fortælle en llle pge, at Venus fra Mlo* er smukkere end hendes kludedukker. Man må gennem vsse slags hukommelsestab og febre, for man opnår en bestemt styrke. Men man får langsomt den følelse (et sted mellem 13 og 30-års-alderen), at kærlghed er uadskllelgt forbundet med ægteskab, at et lykkelgt ægteskab er uadskllelgt forbundet med Krstus, og at den mest guddommelge form for ægteskabelg kærlghed er uadskllelg forbundet med børn. En sådan kærlghed glder over gudsdyrkelse, en gudsdyrkelse, hvorover der lgger et guddommelgt sml, for det er efter Hans vlje. Denne ungdom omstyrter tendensen tl degeneraton. Parley P. Pratt forudså det: Genoprettelsen af dsse rene love og vaner er begyndt at forbedre eller forny en slægt. Et hellgt og mådeholdent lv; ren moral og levemåde; tro, håb, kærlghed, glæde, mldhed, ærlghed; ntellektuel udvklng, sand tro kundskab; og frem for alt vl den guddommelge Ånds funkton frembrnge en slægt, som er smukkere skkkelse og træk, stærkere og kraftgere lykkelgere temperament og natur, mere åndelg, mndre umoralsk og bedre forberedt tl et langt lv og gode dage under det jordske ophold." (Key to Theology, Deseret Book Company, 1965, pp. 167-68.) Famlemotvet Endelg blver unge mennesker meget tdlgt forelskede kærlgheden, uden at bryde sg om, hvordan deres omgvelser har msforstået og fordrejet dette ord. V ser gang på gang, hvordan der blver appelleret tl dem med held. Hvad enten de er blevet velsgnede med det særlge celestale mleu eller (som en student sger passer for 65 % af dem) med en utlstrækkelg baggrund dom- * Venus fra Mlo, græsk statue, sandsynlgvs fremstllet mellem år 110 og 88 f.kr. Truman G. Madsen, leder af The Insttute of Mormon Studes ved Brgham Young Unverstetet, er for tden på Harvard Unverstetet for et års vderegående studer efter doktorgraden. 107
dag slumkvarterer dag en krge, og dag En opvoksende De unge er mere vrge efter at undgå hykler end de, der gk forud for dem. De ønsker lærere, ledere og voksne, som vl fortælle dem kendsgernngerne, som de var, er og vl blve. De ønsker, at mennesker skal være vrkelg ægte, lge så ægte søndag morgen, når de har deres bedste tøj på, som de var lørdag aften. Måske er denne store vægt på ægthed en krtk af vort bysamfund. Da folk levede deres lv små landsamfund, var der altd en slags sund ægthed tl stede. Man arbejdede sammen, græd sammen over tabet af kære, led skuffelser sammen, bekæmpede sammen tørke og natur og kom vrkelg tl at kende hnanden. Derfor kunne det næppe lade sg gøre at bedrage dem, der levede det samme område. Efter at der er begyndt at opstå storbyer, arbejder mænd sjældent sammen med andre medlemmer grenen. Når folk kun ser hnanden Krken, kan der udvkle sg en tendens dem tl at være pretentøse, tl at sge, hvad de tror, at andre ønsker at høre, 108 at antage en slags forlorenhed". Ungdommen, som synes at mærke dette, er vrkelg nteresseret det, som er helt ægte. Idet de synes at være vllge tl at tolerere større frhed og menngsforskelle blandt deres lgemænd, er unge parate tl at kæmpe for ethvert menneskes ret tl at handle for sg selv. Dette er mulgvs en af grundene tl, at de harmes over autortet, strenge regler og nsttutoner, som dkterer dem regler og afgørelser uden at bede dem om at være med tl at træffe afgørelserne. Socal og almen retfærdghed tltrækker vore dages unge som aldrg før. De er nteresserede lder med dem, som blver skudt, brændt eller lemlæstede optøjer og katastrofer. De råber med dem, der lever og hvs ånd og evner druknes sø af fattgdom. T. V., der vser enhver af lvets sder, har hjulpet dem tl at danne sg et klart bllede af krgens rædsel, katastrofer og hungersnød, hvormod tdlgere generatoner kun kunne forestlle sg den elendghed, som fndes verden. Dette er måske den bedste generaton af unge mennesker, som verden nogensnde har set!" hører man ofte Krkens ledere udbryde. Dygtge unge og fremragende ledere kan sammen arbejde på at opbygge det gengvne Evangelum. Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge har altd haft en drøm om Zon et zon, hvor mænd vrkelg er ægte, hvor de kender svarene; et zon med almndelg retfærdghed, fred og harmon; et zon, hvor der kke vl være nogen rge og fattge; et zon fyldt med hensgt fuldbyrdelse og glæde. Allgevel har v som et folk aldrg trukket os tlbage fra verden; v er aktvt gået nd for at forandre den for at være med tl at frembrnge det zon, som længes efter. v Ungdommen ønsker ledere, som vl ndstlle sg på deres drøm om Zon, og som vl tage stllng tl samfundsproblemer, men de ønsker også ledere, som kke vl dømme dem,
besddelse \5* ko-^. w nfo generaton AF KENNETH W. GODFREY* som er anderledes, for hårdt. De ønsker at høre om og komme nd på lvet af mnortetsgrupper, men samtdg gør de modstand mod, at relgon kun skal være et socalt evangelum med gode gernnger. Idet de kan ndse nødvendgheden af fuldstændg hellgelse og vrkelg overbevsnng, sætter de prs på, at man af al magt forsøger at udvkle et fællesskab med Jesus Krstus, såvel som at man er nteresseret aktuelle begvenheder. Ungdommen dag er bekendt med nødvendgheden af skkerhed og vgtgheden af evge sandheder. Prncpper som tjeneste, ærlghed, retfærdghed, tro og omvendelse har vrkelg betydnng deres lv, og den længes efter lejlgheder tl at benytte Evangelet tl at hjælpe andre såvel som tl at forbedre deres eget forhold tl Gud. En grenspræsdent har sagt: Ungdommen er først mstænksom overfor voksne, som bærer myndghedens kappe. De fleste blver vrede over f. eks. grenspræsdentens ntervew. Det tager td og dyb samtale, før de begynder at føle, at jeg vl lytte længe og med nteresse, og at jeg kun vl afsge få domme og gøre det meget forsgtgt." En dygtg leder med en fremragende ndsgt skrev: Ved ntervews skal der være mndst tre personer tl stede, og en af dem er fra Guddommen. De har tlld tl mg, ford de har tlld tl Ham. Og hvs de kke kender Ham, vl de næppe have tlld tl mg." Derfor føler denne leder, at det er af yderste vgtghed for unge mennesker at opnå et personlgt forhold tl og fællesskab med Guddommen. Unge mennesker (ved og) ønsker, at ledere skal gøre ndsgelse, når de gør noget forkert. Men sådanne ndsgelser skulle kke komme, før de unge har talt ud, og det skulle ske et sammenhæng af respekt for hnandens følelser. De unge trænger tl at føle, at lederne forstår dem og bryder sg om dem. Uanset hvor vldt, de handler, kan man få dem tl at opføre sg guddommelgt, hvs man forstår dem. Det er godt at tænke på, at Krstus, da Han vandrede her på jorden, aldrg nogensnde har sagt tl noget menneske, at han var så ond, at han kke kunne omvende sg. Måske er Davd O. McKay den, der bedst har sammenfattet de egenskaber, som både de unge og lederne skulle være af; han har sagt: Der er ngen vej tl Guds hjerte, som kke fører gennem menneskets hjerte." * Kenneth W. Godfrey, højrådsmedlem Tempe (Arzona) stav, er dvson coordnator for relgons-semnarer og -nsttutter Mexco. Arzona og New 109
st På dsse prncpper AF ÆLDSTE MARION D. HANKS, assstent tl De Tolvs Råd og redaktør for Era of Youth Dette århundredes vrkelge kamp er kampen for at hjælpe ungdommen tl at fnde lvets sande hensgt og gve den karakterstyrke, og Jesu Krst Krke af Sdste Dages Helge går forrest denne kamp. Krken benytter en umådelg mængde mennesker, prncpper og programmer for at hjælpe ungdommen det svære valg: at vælge og tjene de tng, der har mest betydnng. En amerkansk redaktør skrev for nylg: Mormonerne synes at have et svar på det spørgsmål, som bekymrer ethvert relgøst samfund: Hvordan holder v fast på vore unge mennesker?... De tager deres tro alvorlgt. Og det er måske den endelge hemmelghed ved deres succes at beholde ungdommen Krken. Hvad ønsker Krken for de unge, og hvordan hjælper den dem? Krken ønsker at hjælpe unge mennesker tl at fnde den rgdom og helhed og godhed lvet, som er værdgt for Gud vor Fader, Krstus vor Frelser og deres uselvske kærlghed tl os. Hvad er et godt lv? Krken lærer ungdommen, at for at leve et godt lv må den stræbe og arbejde hen mod gode egenskaber, mod at udvkle en så høj karakter som mulgt. Det er et lv, der balancerer med åndelghed, høje personlge standarder, ndøvet og dscplneret mentaltet, fyssk beredskab og velvære, modenhed tl at møde vanskelgheder og en sans for ansvarsfølelse overfor andre, også omfattende generatoner, der endnu kke er født. Krken har styrke at gve på alle dsse områder og tl at danne lederskab, udvkle følsomhed over for smukke og opløftende tng, påvrke tl valg af den rette lvsledsager, lykkelge ægteskaber og lykkelge famleforhold, og tl at nsprere gode snd tl god dømmekraft. Hvlken rsko er der? Der er ungdommens egen natur, og der er omstændghederne ved at leve denne ndvklede verden. Keats 1 sagde forord tl Endymon: En drengs fantas er sund, og en moden mands fantas er sund; men der er et tdsrum nd mellem, hvor der foregår en brydnng af sjælen, hvor karakteren er ubestemt..." Denne td præges på den ene sde af opmuntrng tl ødelæggende urolghed fra uerfarne, uproduktve og vldledte lv, der stller sg an som kvalfcerede krtkere, og på den anden sde af berettget krtk fra forstandge (ofte ungdommelge) klder, der prøver på at nsprere tl højere moral og opførsel. De unge behøver hjælp tl at skelne mellem de to veje tl at forkaste den ene og følge den anden. De må udvkle gode egenskaber gennem kloge valg og under god påvrknng. Hvordan grber Krken dette vgtge spørgsmål an? Svaret begynder med prncpper. Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge lærer ungdommen korrekte prncpper, gver den lejlghed tl at anvende dsse prncpper vgtge programmer og vejleder dem på en klog måde gennem nteresserede voksne. Den forsøger at fremskaffe en atmosfære, hvor unge mænd og unge kvnder kan udvkle tro, en følelse af at høre tl, forplgtelse tl at tjene og et antagelgt bllede af sg 110
troen, Hmmelen" evgheden. vor vor hmlen, deres har Krken kærlghed selv, baseret på at elske og blve elsket. Tomhed, ensomhed, ængstelse vore dages tragske tro er under kontrol og kan overvndes, når sande prncpper er optaget os og bor os. Hvordan lyder dsse prncpper? GUD LEVER Ethvert menneske er evgt, et bogstavelgt barn af Gud, som er åndernes Fader". 2 Som åndelge børn af Faderen levede og elskede v og gjorde valg og var verden før døden. Ford v var aktve på Frelserens sde, da der var kamp 3, blev v født tl verden med en msson og en hensgt. Sammen med Guds andre sønner og døtre kan v leve evgt og glæde os, hvs v vælger et lv evg fremgang ved en skabende tjeneste Guds kongerge. Man træffer dette valg under sne dødelge erfarnger lydghed, udholdenhed og kærlghed tl Guds bud og befalnger. Gud er en levende, kærlg og hellg, evg Fader, god og nådg; Han ønsker det bedste for os, stller kundskab tl rådghed for os, gver os prøvelser, værner om vore rettgheder og ansvar tl at vælge og kræver, at v lever op tl vore valg. Han sendte os en Frelser tl at klæde retfærdghed med mld nåde og gøre omvendelse mulg og tlgvelse skker. LIVET ER EVIGT, BETYDNINGSFULDT Lvet er evgt; dødelgt lv er betydnngsfuldt og har en hensgt. Identtet og personlghed vedvarer. Det, v opnår åndelgt og forstandsmæssgt, tager v med os gennem døden nd Lvet er en skole, kke en legeplads eller en turnerng eller en prøve på vore evner tl at vnde materelle goder. V er her for at søge, at bede, at banke på, at lære tro, at lære lydghed, at lære at vandre med Ånden. Tlbedelse er lg meg Gud; bøn er en vej tl at holde sg forbndelse med Ham. KRISTUS OG MENNESKET Guddommens gernng og herlghed" er at tlvejebrnge udødelghed og evgt lv for mennesket" 4. Frelse er en belønnng, v når gennem en dør med dobbelt lås: Krstus har drejet nøglen Han står ved døren og banker; den anden nøgle sdder nden vore hjerter og må drejes af os, når v åbner for Ham og går den vej, som Han har vst os. Vor herlghed lgger Hans befalnger. evne tl at holde TIENDE, FASTE Alt, hvad v har, er gvet os af Gud. Tende og lgnende, som v gver tl Krken, er noget, v tlbagebetaler tl Ham. Han lærer os også, at v skal gve af os selv. V faster og beder om tro tl at forstå, at udføre noget, at være afholdende, at holde ud. Tende er et åndelgt prncp. Mormoner lærer af alt, hvad de tjener. barndom at betale tende TJENESTE Gud elsker os og sger, at v skal elske Ham og vor næste. Men Han er kke tlfreds med tomme ord eller synsbedrag. Abstrakt kærlghed betyder ngentng. Gud skal have noget tl gengæld for den kærlghed, som Han gver os. Han beder os om at være hellge, uselvske, ædle. Frelseren er vort mål, Samartaneren det eksempel, Han har vst os. Unge mennesker har mange gange lejlghed tl at tjene. TILGIVELSE Der er glæde når en omstrejfer vender hjem, når en synder omvender sg; der bør også være glæde på jorden blandt de, der vl følge Herren kke dom, kke krtk, kke fordømmelse, kke afvsnng eller hån eller foragt, men glæde over den fortabte, der vender tlbage. AFTALER OG ÆGTESKAB Lgesom Gud og mennesker og kærlgheden er ægteskabet evgt og lgeledes famlen. Man må tænke på dette, når man træffer aftaler, og være sg denne sandhed bevdst, når man tænker på at gfte sg. Evgt ægteskab er det naturlge produkt af to, der lever og frembrnger en rg høst; det er Guds ægteskabslov. Unge mormoner gfter sg et tempel for td og al evghed". MYNDIGHED Gud har gvet sn myndghed tl dem, som Han vælger og ordnerer på sn bestemte måde. Det er kke noget, som man automatsk opnår, når man vælger" Ham, for Han har sagt: Ikke udvalgt mg, men jeg har udvalgt jer og ordneret jer" 5. Almndelge mænd almndelge stllnger, kaldet og bemyndget af Gud, kan tjene Ham som Hans udvalgte tjenere. Unge mænd Krke får, når de er tolv år gamle, overdraget Præstedømmets myndghed, der kvalfcerer dem tl de lederstllnger og den hellge tjeneste, der svarer tl deres alder og erfarng. W
brugen en vor en det hver dette kyskhed, vore verden 8*3S3*3 JL \ rx). ) Alle dsse prncpper og mange flere har Gud åbenbaret tl menneskene gennem sne hellge profeter uddelng, ndbefattet vor egen. Hans relgon har magt tl at befr den åndelge styrke", der fndes nden unge mormoner. De er Guds sande børn. MISSIONÆRARF3EJDE Ungdommen Krke er også en broder eller søster tl alle andre mennesker. De bør have så megen ansvarsfølelse, at de vl dele det, som er sandt og godt, med dem. De forplgter sg tl at opfylde dette ansvar ved at hellge to år af deres lv tl en fuldtdsmsson et angvet område nær hjemmet eller et fremmed land. Denne msson betaler de selv, eller de får måske hjælp fra deres famle eller andre. FYSISK DUELIGHED Fyssk sundhed og velbefndende er af væsentlg betydnng gennem hele lvet, og unge mormoner lærer allerede som børn at beskytte og styrke deres legemer. De gør dette, ford de tror, at legemet er en del af den evge sjæl: Ånden og legemet er menneskets sjæl." 6 I prakss følger de et sundhedsprogram kendt som Vsdomsordet, gvet Joseph Smth 1833. I råder Herren os tl afholdenhed åbenbarng fra Herren tl Profeten af alkohol, tobak og andre skadelge stoffer, og hvs v overholder det, lover Han os både fysske og åndelge velsgnelser. De opmuntres tl hårdt, ærlgt arbejde grund, Krken, på dens velfærdsbygnng, på en gård eller en fabrk, hvs produkter går tl de trængende. Sportsaktvteter og mange forskellge slags organseret atletk opmuntres og støttes af Krken, og lgeledes lejrture og dans og andre sunde fornøjelser. En eller anden har kaldt det åndelge fornøjelser" fysske og kulturelle aktvteter, som Krken har ndflydelse på, og som er efter dens standarder, under ledelse af kvalfcerede ledere. Unge mormoner lærer at svare med hengvenhed og mod, når deres land kalder. Det, som blev sagt tl Ammons folks tapre unge sønner for 2000 år sden, er en vejlednng for unge mormoner dage: Og det var alle unge mænd, og de var overmåde stærke og vrksomme, tapre og modge; men det var kke alt det var mænd, der tl enhver td var påldelge der blev dem betroet." (Alma 53:20.) alt, hvad MORAL Med en ansvarsbevdsthed, relgøs holdnng mod lvet, andre, legemet, ægteskab og famlen, er unge medlemmer af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge med tl at højne de moralske standarder. De blver rådet tl at leve et rent og sundt lv. Enhver aldersgruppe Krkens organsatoner undervses trofasthed og loyaltet. Selv små børn får tl opgave at huske trosartklerne, som omfatter: V tror, at v bør være ærlge, sanddru, kyske, velgørende, dydge, oprgtge og gøre godt mod alle... V tragter efter alt, hvad der er dydgt, elskværdgt, prsværdgt og godt." UDDANNELSE Fra skrfterne lærer unge mormoner, at Guds herlghed er ntellgens", at de skal søge lærdom... ved studum og også ved tro", og at Alt. hvad v dette lv opnår på ntellgensens område, skal følge med os opstandelsen". Og om et menneske lv ved fld og lydghed vnder mere kundskab og ntellgens end en anden, så vl fordelen samme forhold være på hans sde det tlkommende lv." (L&P 130:18-19.) Unge mennesker må bestandg anspores tl at uddanne sg, opdrage, rense og skærpe deres ånd. Krken opretter skoler på forskellge nveauer forskellge lande, ndbefattende colleges, handelsskoler og unversteter. Mange steder har 112
deres sumpen, ØRNENES SIDER. y AF HAZEL SWANSON eren Francos og Jean skyndte sg at spse deres morgenmad det sollyse køkken bondegård provnsen Landes. Far havde sagt, at de måtte komme med ham tl byen, hvs de blev færdge med deres huslge arbejde, før de tog af sted. Du kan fodre Contrelle," sagde Francos på t år tl sn otte år gamle broder, Jean. Jeg vl passe hønsene og gæssene og hente vand tl mor." Netop da gk far nd ad den lave køkkendør sammen med onkel Jacques. Drenge, onkel Jacques trænger tl at komme tl byen sammen med mg, og han har brug for jer tl at passe sne får nu tl morgen. Sden den sdste storm har den laveste eng været lgesom en sump gen. Onkel Jacques har kke lyst tl at mste nogle får sdste år." som han gjorde Francos følte sg stærkt skuffet, men Jean syntes at være glad nok. Sæt kke sådan et ansgt op, Francos," sagde Jean muntert, Det gver os en chance for at øve os på vore stylter tl løbet på festdagen." Francos prøvede på kke at vse sn skuffelse, men han lod aldrg tl at kunne være så sorgløs som Jean. Jean lgnede mere sn mor. Mor sagde altd, at enhver skuffelse ndebar noget godt, men Francos kunne kke 25
deres lange, forstå, hvordan det kunne lade sg gøre. Efter deres husarbejde tog drengene deres stylter ud. De var lavet af 1,65 m lange lægter med en fodhvler omkrng tre fod fra jorden. Et læderbnd var anbragt oven over fodhvleren, så det kunne bndes rundt omkrng deres lægge. Engang havde alle mænd og hyrder provns, Landes (Frankrg) gået med sådanne stylter. Engang havde hele Landes været sumpet område, men kloge landmænd, som ønskede at opdyrke deres landområder fra vld sø og fygende sandbanker, havde plantet tusnder af fyrretræer og drænet sumpene. Nu var Landes en frugbar landsdel, men når de stærke regnskyl kom, blev mange af de lavtlggende enge stadgvæk lvsfarlgt opblødte, og de blev en fare for dyr, som færdedes der. Jeg vl løbe om kap med dg tl engen," råbte Jean og begyndte at gå på sne stylter, som om han var en slags stork. For en td holdt de to drenge opmærksomt øje med hjorden, men så råbte Jean: Lad os tage et øvelsesløb. Jeg vl løbe om kap med dg tl fyrretræerne på engens nordlge højdedrag." Francos tog et overblk over fårene. Hjorden syntes at være meget freddelg og stlle, som om den bød stlheden efter de sdste dages storm velkommen. I orden," samtykkede Francos. Jeg gver dg tyve skrdts forsprng." Godt," råbte Jean glad og startede hoppende sprng. Der var nogen afstand tl højdedraget med fyrretræerne, og Francos opdagede, at det var vanskelgt for ham at ndhente sn yngre broder. Selv om engen var godt drænet, havde regnen været så stærk, at undergrunden var temmelg blød. Jean havde mstet pusten, da de be- 26
27
hænderne den en sumpen. fare, skkerhed." mudderet. mudderet gav sg på tlbageturen. Pludselg råbte han: Francos se! Fårene!" Francos kunne næppe tro sne egne øjne. Leder-fåret var på vej tl den nederste eng, og resten af hjorden fulgte det. Hvs de kke skyndte sg, vlle alle fårene følge deres leder lge ud sumpen. Inden drengene nåede tlbage, havde adskllge af fårene fulgt deres leder drekte ud Alt medens de kæmpede og brægede, sank fårene dybere og dybere ned mudderet. Hurtgt, Jean. Derover. Led den gruppe anden retnng. Uden at se efter, om broderen fulgte hans nstrukser, tog Francos selv lange skrdt anden retnng. Han klap- og skreg op. Ca. pede fyrre af fårene, der blev skræmte af hans råb, vendte sg bort fra deres leder og klatrede op på skker grund. Først da så han sg omkrng for at se, om hans broder havde haft held med sg. Det var også lykkedes for Jean at få omkrng tredve får tl at vende tlbage. Francos talte hurtgt fårene. Tolv, nklusv deres leder, sad fast hæn- gedyndet. Francos prøvede at bevare roen. En fårehyrde har en betroet stllng. Han må kke mste et eneste af fårene. Men hvad kunne han gøre? Så fattede han, at han stadg gk på stylter. Med dem kunne han gå ud sumpen og trække fårene op et for et. Jean-tag resten af fårene op tl højdedraget ved fyrretræerne." Men de andre?" Jean stemme skæl- vede, for det rædselsvækkende syn af de får, der var ramte hans bløde hjerte. Gør som jeg sger," sagde Francos. Hurtgt vendte han om og be- sumpen. mudderet, gyndte at spankulere ud Hans stylter sank dybt ned efterhånden som han kom længere og længere ud, men han selv var skkerhed ovenover. Da han nåede leder-fåret, bøjede han sg for at vrste det løs af mudderet og opdagede, at stylterne kke tllod ham at bøje sg dybt nok. Han måtte tage stylterne af. Han bøjede sg for at løse bndngerne om læggen, men den højre stylte skred og fk ham tl at tumle på hovedet sumpen. Afsndgt rystede han mud- sne der af st ansgt og rykkede bndnger. Befret fra stylterne, som lå lgesom to brædder på sumpens overflade, fandt han ud af, at han kun sank knædybt Men hvad der var knædybt for ham, kunne blve katastrofalt for de sprællende får. Francos, Francos. Lad mg hjælpe dg. Resten er Jean stod ved sumpens bred. Han havde stadg stylter på. Pludselg fk Francos en dé. Tag dne stylter af og tag mne også," kaldte Francos, da han bøjede sg forover og kastede de to brædder tl sn broder. Bnd nu de fre stylter sammen. Se, hvordan mne stylter kan lgge på overfladen af mudderet. V kan lave en tømmerflåde og så vl jeg skubbe fårene op på den." Leder-fåret strttede mod og brægede, da Francos tl slut prøvede at skubbe det op på den mprovserede tømmerflåde. Men da det en gang var trukket op fra mudderets sugen, løb fåret først forsgtgt, som om det vdste, det var skkerhed, hen over stylterne, som om det var en bro. Godt " sagde Jean. Se, de an- 28