UV-beskyttelse med kontaktlinser

26 FAGLIGT UV-beskyttelse med r AF HEATHER L. CHANDLER OG JASON J. NICHOLS OVERSAT AF MARTIN MATHIASEN SOLLYS ER DEN primære kilde til stråling, der rammer det menneskelige øje. Solens ultraviolette (UV) strålingsspektrum inddeles typisk efter bølgelængde i følgende kategorier ud fra biologisk effekt: UVA (400-320 nm), UVB (320-290 nm) og UVC (290-100 nm). 1 Det ultraviolette lys fra solen, der når jorden, består af cirka 95% UVA og 5% UVB. 1 UVA-stråling medfører solbrændt hud og fotosensitive reaktioner. UVB-stråling påvirker vigtige biologiske processer, og størstedelen absorberes af ozon i atmosfæren (både i stratosfæren og den nedre del af atmosfæren). Formindskelse af den stratosfæriske ozon er derfor vigtig, eftersom den medfører en tilsvarende forøgelse af den UVB-stråling, der rammer jordens overflade. UVCbølgelængderne filtreres helt væk af ozonlaget, således at de praktisk taget ikke er at finde i naturen. Selvom en vis mængde UV-stråling er nødvendig for D-vitaminsyntesen, som er afgørende for menneskets sundhedstilstand, er øget UV-stråling skadeligt for vores helbred. Øget UV-stråling kan forårsage øget skade på en lang række organiske molekyler, herunder dna, og fører generelt set til større skade på en mangfoldighed af biologiske og fysiske processer. Det er et veldokumenteret faktum, at både akut og kronisk UVeksponering kan føre til forskellige oftalmologiske patologier. Typen og graden af skade fra UV-strålingsenergi afhænger af eksponeringens bølgelængde, varighed, intensitet og areal. Denne artikel handler om UV-eksponeringens påvirkning af det okulære væv og behovet for tilstrækkelig UV-beskyttelse med særligt fokus på UV-blokerende r. Biologien bag UVinducerede vævsskader UV-stråling er uden undtagelse skadeligt for det okulære væv som følge af en række mekanismer som proteinkrydsbinding, enzymdysfunktion, inhibering af ionpumper, genetiske mutationer og membranskader. 2,3 Den måde, som UV-strålingen påvirker biologiske mål på, kan skyldes direkte eller indirekte skader. Ved indirekte reaktioner vil UV-aktiverede intermediærer som frie radikaler mediere UV-strålingens effekter. Det resulterer i, at der dannes aktive oxygenarter, herunder peroxider, superoxidanion og hydroxylradikaler. Disse frie radikaler vil neutralisere antioxidantforsvaret og forårsage celleskader. 2,3 Direkte UV-skader på pyrimidiner i DNA og RNA kan føre til potentielt mutagene pyrimidindimerer og (6,4) fotoprodukter. 2,3 Alle celler har en vis evne til at reparere sig selv efter UV-eksponering, men UV-stråling vil ofte føre til apoptose (programmeret celledød). 2,3 Øjet er særligt følsomt over for fotokemiske reaktioner på grund af den høje koncentration af pigmenterede molekyler, herunder de visuelle pigmenter. 4 Der kan opstå skader som følge af akut eller kronisk eksponering, og graden af skade afhænger af strålingens bølgelængde og eksponeringstiden. UV-inducerede okulære forandringer Øjenbryn og øjenlåg beskytter øjet mod UV-stråling i omgivelserne, således at cirka 5% af omgivelsernes UV-stråling på landjorden rammer det ubeskyttede øje. 5,6 Hvis øjnene udsættes for UV-eksponering gentagne gange, medfører det både kortvarigt øjenbesvær og permanente øjenskader. Kortvarige lidelser omfatter lettere irritation som kraftig blinken, hævelse eller problemer med at se direkte mod kraftigt lys. UV-eksponering kan også forårsage akut fotokeratopati, en overfladisk forbrænding af cornea, fx sneblindhed eller svejseøjne. 1 Langvarig UV-eksponering kan resultere i mere alvorlige øjenskader, herunder katarakt, pterygium, solkeratopati, cancer i conjunctiva og hudcancer i øjenlågene og omkring øjnene (billede 1). 1,7-11 Det anslås, at næsten halvdelen af de 8.600 tilfælde af pterygium, der årligt behandles i Australien, er forårsaget af soleksponering. 12,13 I det mere tempererede klima i det nordøstlige USA er der blevet påvist et signifikant forhold mellem den kumulative dosis UVA- og UVB-stråling og forekomsten af pterygium. 1,7,8 Det anslås, at 10% af alle katarakter potentielt set kan skyldes UV-eksponering af øjet. 12 En analyse af data, som omfattede alder, køn, race, indkomst og medicinsk praksis, viste, at sandsynligheden for kataraktoperation stiger med 3% for hver sydlig breddegrad i USA. 15 Med et 5-20% tyndere ozonlag vil der i år 2050 være 167.000-830.000 flere årlige forekomster af katarakt. 16,17 Det vil resultere i et øget antal kataraktoperationer, som fører til øgede sundhedsudgifter på mellem 563 mio. og 2,8 mia. dollar. 16,17 I Australien behandles der cirka 160.000 katarakter om året, hvilket koster 320 mio. dollar.18 Data af denne type, som viser UV-inducerede patologier i det anterie segment er særligt overbevisende, eftersom de stammer fra en række forskellig udformede undersøgelser i en række forskellige populationer med varierende grader af andre kendte risikofaktorer. Størstedelen af UV-strålingen absorberes af cornea, kammervandet og af øjets linse, mens mindre

>> 27 Billede 1: Eksempler på UV-associerede okulære patologier (a) pterygium og (b) cortikal katarakt. vigtigt så vidt muligt at beskytte øjnene allerede fra barndommen. En nylig undersøgelse i Australien konkluderede, at 80% af børn i 15-års alderen har tegn på UV-inducerede skader. 22 UV-eksponering af helt små børn bør begrænses især når UV-strålingen er moderat eller kraftig. Børn er særligt sårbare over for UV-skader, fordi de har større pupiller og klarere linser. 23,24 Øjets linse transmitteres 75% af UV-strålingen hos børn under ti år, mens kun 10% transmitteres hos personer over 25 år. 24,25 Derudover er der en tendens til, at børn tilbringer mere tid udendørs end voksne, hvorved de udsættes for en større UV-eksponering. Nylige undersøgelser har estimeret, at 3% af børn regelmæssigt bærer solbriller, og at man i en alder af 18 år har opnået 23% af sin livstidseksponering. 26,27 På de tidspunkter, hvor UV-eksponeringen når sit højeste, er det vigtigt, at alle børn er beskyttet mod solen. Når børn er gamle nok til selv at håndtere at gå med solbriller og UV-absorberende r, bør de opfordres til at gøre det, hvis de opholder sig udendørs på tidspunkter, hvor UV-strålingen er kraftig. end 1% af strålingen med en bølgelængde på under 340 nm rammer retina sammenlignet med mere end 10% af det indfaldende lys med en bølgelængde på 400 nm, der rammer retina. 19 På trods af dette er al UV-stråling genotoksisk, og UVBeksponering kan ændre retinas funktion. 20 Det indebærer, at afakiske og pseudoafakiske øjne er mere sårbare over for UV-inducerede skader på retina. Selvom forbindelsen mellem UV-stråling og aldersrelateret makuladegeneration (AMD) er spinkel, er det muligt, at retinaskader kan være indirekte forbundet med UVeksponering. Ud over at forårsage DNA-fragmentering kan UV-induceret celledød også føre til produktion af reaktive oxygenarter (ROS). 21 Der er optimale betingelser for at danne ROS i retina: Iltforbruget er højt, fotoreceptorerne består af flerumættede fedtsyrer, som nemt oxideres, RPEcellerne indeholder en overflod af fotosensibilisatorer, og endelig frembringer fotoreceptorernes fagocytoseprocesser selv et højt ROS-niveau. En stor mængde laboratoriedokumentation understøtter sammenhængen mellem oxidativ stress og en række aldersrelaterede sygdomme som AMD. Selvom denne forbindelse endnu ikke er dokumenteret af videnskabelige undersøgelser, er det muligt, at UV-induceret generering af ROS kan bidrage til fremkomst eller progression af AMD. UV-eksponering og børn Eftersom øjenskader som følge af UV-stråling er kumulative, er det UV-beskyttelse med solbriller UV-eksponering af øjnene kan reduceres markant ved hjælp af personlig beskyttelse, fx ved at man går med solbriller og en hat med skygge. 5,6 Desværre er de færreste klar over, at langt størstedelen af alle solbriller ikke forhindrer UV-strålerne i at ramme øjnene. Selvom det er korrekt, at velproducerede solbriller blokerer stort set alt det UV-lys, der trænger ind gennem linserne, er det kun dykkerbriller og briller af»wraparound«-typen, der har linser, som skærmer helt af. Visse forskningsresultater tyder på, at mørke solbriller faktisk kan underminere UV-beskyttelsen ved at sætte øjets naturlige reaktioner på sollys, fx at knibe øjnene sammen, ud af spillet og forårsage uhensigtsmæssige reaktioner som udvidelse af pupilen. 28,29 De fleste andre typer solbriller lader direkte og reflekteret lys trænge ind i øjet fra siderne, toppen og bunden af

28 FAGLIGT Billede 2a: Viser den relative intensivitet i periferalt fokuseret UVB-stråling målt ved hjælp af hovedet på en testdukke i tre insolationsomgivelser. Under alle forhold var intensiteterne signifikant lavere ved anvendelse af UV-beskyttende r sammenlignet med, når der ikke blev anvendt solbriller eller r (*P < 0,056).32 Relativ intensitet Limbal lysfokusintensitet i forskellige omgivelser UVB By Strand Bjerge Ingen Solbriller Klare KL UV-blokerende KL Type øjenbeskyttelse solbrillerne, hvilket betyder, at nogle solbriller ikke blokerer for mere end 50% af UV-strålerne. 6,28,30 Det kan resultere i en PLF-effekt (Peripheral Light Focusing), hvor tangentielle lysstråler dirigeres ind i den nasale del af øjet. 9,31 Desværre kan disse perifere UV-stråler have en meget skadelig virkning på øjet. Det lys, der passerer igennem de fleste solbriller, har en lysstyrke, som er 20 gange højere ved den nasale limbus og op til 5 gange højere ved det nasale linsecortex. 31-33 Undersøgelser har vist, at disse UV-stråler, der trænger ind i øjet fra siden eller toppen af solbrillerne, er fokuseret omkring den nasale limbus, hvor pterygium optræder oftest, og den nasale linsecortex, hvor der er størst risiko for cortikal katarakt. Ved anvendelse af UV-blokerende r kan linserne være med til at absorbere det perifere lys, som solbriller ikke kan blokere (billede 2a og 2b). 32,34,35 Kwok m.fl. påviste en markant reduktion af intensiteten af det perifere lys, der var fokuseret omkring den nasale limbus, når der blev anvendt UV-absorberende r. 32 Derudover dækker UV-absorberende r den limbale region, herunder Vogts palisader. Det betyder, at disse r kan være med til at beskytte de vitale stamceller i cornea og conjunctiva i denne region mod UV-stråler, der trænger ind tangentielt og temporalt. UV-beskyttelse med r I øjeblikket står linser af silikonehydrogel for mere end 60% af alle tilpasninger i USA. 36 Silikonehydrogeler, som yder UV-beskyttelse, klassificeres som klasse I og klasse II, og de respektive klasser angiver det pågældende UV-beskyttelsesniveau. UV-absorberende polymerer i klasse II har været tilgængelige som r i flere år senest er der blevet lanceret UV-absorberende silikonehydrogelpolymerer i klasse I, som yder den højeste UV-beskyttelse. Hidtil har data om silikonehydrogelpolymerers UV-absorberende egenskaber kun været tilgængelige i begrænset omfang 35,37, men målinger fra en nylig undersøgelse indikerede, at linsepolymererne Senofilcon A og Galyfilcon A var i stand til effektivt at reducere UV-strålingen til sikre niveauer. 38 Senofilcon A og Galyfilcon A er de polymerer, som silikonehydrogellinser i klasse I består af. Ifølge ANSIs (American National Standards Institute) standard for anvendelse af afakiske og kosmetiske r blokerer klasse I-r for 90% af UVA- og 99% af UVB-strålingen (bølgelængder på hhv. 316-400 nm og 280-315 nm). Klasse II-r skal blokere mindst 70% af UVA- og 95% af UVB-strålingen. Det er dokumenteret, at ikke-uv-blokerende r i gennemsnit kun absorberer cirka 10% af UVA- og 30% af UVB-strålingen. Man mener, at de unikke materialer i klasse I og II kan yde beskyttelse svarende til den UVinducerede oftalmologiske eksponering. 39-46 I denne henseende er en hydrogel i tæt kontakt med den okulære overflade, hvormed den potentielt set beskytter den overflade, den dækker, samt de interne strukturer i øjet, som er sårbare over for UV-inducerede skader. På nuværende tidspunkt findes der fem klasse I-r, der er certificeret af AOA (American Optometric Association), som følger den amerikanske lægemiddelstyrelses (FDA) standarder (Acuvue Oasys, Acuvue Oasys for Astigmatism, Acuvue Advance, Acuvue Advance for Astigmatism samt 1 Day Acuvue TruEye ). I henhold til en undersøgelse om varemærker

>> 29 Billede 2b: Viser den relative intensivitet i periferalt fokuseret UVA-stråling målt ved hjælp af hovedet på en testdukke i tre insolationstilstande. Under alle forhold var intensiteterne signifikant lavere ved anvendelse af UV-beskyttende r sammenlignet med, når der ikke blev anvendt solbriller eller r (*P < 0,02).32 Relativ intensitet Limbal lysfokusintensitet i forskellige omgivelser UVA By Strand Bjerge Ingen Solbriller Klare KL Type øjenbeskyttelse UV-blokerende KL Billede 3: MMPekspression efter UV-eksponering. Der blev konstateret en signifikant øgning (*P = 0,03) af MMP-ekspression i corneaer, som blev udsat for UV-stråling ved anvendelse af ikke-uvabsorberende r sammenlignet med corneaer, der blev udsat for UV-stråling ved anvendelse af UVabsorberende r. Forandring i samlet MMP-2-ekspression Ingen Ikke-UV-blokerende UV-blokerende Ingen Ikke-UV-blokerende UV-blokerende Eksponeret for UV-stråling Ikke eksponeret for UV-stråling Behandlingsgruppe og sundhed foretaget af Vistakon i 2005 vidste 57% af respondenterne ikke, om deres nuværende r ydede UV-beskyttelse, og 39% troede, at alle r ydede tilstrækkelig UV-beskyttelse. I en Gallup-undersøgelse fra 2006 angav 57% af alle, der overvejede at skaffe r, at den mest ønskede egenskab ved en var UV-beskyttelse. 47 Disse data udgør et kraftigt incitament til at informere forbrugere i korrekt UVbeskyttelse og UV-absorberende r. Forskning i UV-absorberende r UV-eksponering er baseret på en række faktorer som miljøforhold (højde over havet, geografi, skydække) og personlige faktorer (omfang og type af udendørsaktiviteter). UV-blokerende r yder

30 FAGLIGT >> beskyttelse mod denne type eksponering for skadelig UV-stråling. Nylige undersøgelser understøtter hypotesen om, at UV-blokerende r kan reducere mængden af perifert fokuseret UV-lys, hvilket antyder, at risikoen for at udvikle øjensygdomme som pterygium og cortikale katarakter kan mindskes ved hjælp af UV-blokerende r. 32,34 Gaspermeable r, som kan blokere UV-stråling, har en mindre diameter og kan derfor kun beskytte den centrale del af cornea mod UV-eksponering. Den periferale del af cornea er stadig udsat, og forskningsresultater har påvist tegn på UV-indicerede skader i sådanne tilfælde. 42 Silikonehydrogellinser kan dække hele cornea og limbus, hvilket øger den potentielle beskyttelse mod UVeksponering. Det har en væsentlig betydning, eftersom stamcellerne i epitelet, som kontinuerligt reproducerer corneaepitelet, sidder i dette område. Bekymringen for øgede skader på cornea som følge af UVeksponering kombineret med anvendelse af r er blevet minimeret af tidligere undersøgelser. 43,44 Ahmedbhai og Cullen påviste, at det at fjerne en hård fra et øje, der var tilpasset r, ikke øgede risikoen for skader på øjet sammenlignet med et ikke-tilpasset øje, som blev udsat for en tilsvarende UV-eksponering. 44 Det blev bemærket, at de biomikroskopiske forskelle i udseendet på øjenreaktionen, skaden og bedringen var ligeartede. 44 En anden undersøgelse fastslog, at øjne, der bliver eksponeret for UV-stråling ved anvendelse af bløde r, ikke udsættes for nogen større risiko end øjne uden r. 43 Sådanne data understøtter anvendelsen af UV-absorberende r til beskyttelse af den okulære overflade. Adskillige videnskabelige undersøgelser har påvist, at cornea er særligt sårbar over for UV-inducerede skader efter akut UVeksponering. 40-46 I de tilfælde hvor cornea ikke var beskyttet af UVabsorberende r, var der efter UV-eksponeringen udtalte tegn på grumset cornea, ødemer i endotelet og i stroma. 40 Anvendelse af UV-absorberende r kunne ikke blot forhindre disse forandringer i den corneale hydrering de medførte også en negation af degenerationen og fragmenteringen af corneaepitelets celler og keratocyter. 40 Der er blevet observeret proteinstrukturer, som forbindes med inflammation og celledød, i corneaer, som har været udsat for akut UV-stråling. 46 Tidligere undersøgelser har vist, at UVB-stråling inducerer matrixmetalloproteinaser (MMP er) i cellerne i menneskets cornea. 48 Denne UV-inducerede MMP-produktion og -aktivering har sandsynligvis betydning for igangsættelsen eller opretholdelsen af øget proteolytisk aktivitet i corneaer, der er angrebet af keratitis. Derudover opretholdes og forstærkes MMP-aktiviteten utvivlsomt af de inflammatoriske celler, der samles Billede 4: Ascorbatniveauer i kammervæsken efter UVeksponering. Der blev konstateret en signifikant mindskning (*P = 0,03) af kammervæskens ascorbatniveauer i øjne, der blev udsat for UV-stråling ved anvendelse af ikke-uv-absorberende r sammenlignet med øjne, der blev udsat for Ascorbat-ekspression Ingen Ikke-UV-blokerende UV-blokerende Ingen Ikke-UV-blokerende UV-blokerende Eksponeret for UV-stråling Behandlingsgruppe Ikke eksponeret for UV-stråling

32 FAGLIGT >> i en cornea, som er angrebet af keratitis. Nye data indikerer, at anvendelsen af UV-blokerende silikonehydrogellinser markant reducerede ekspressionen af disse potentielt skadelige proteastaser (billede 3). 46 Programmeret celledød som følge af apoptotiske mekanismer observeres ofte i corneaer, som udsættes for UVB-stråling. Chandler et al. dokumenterede, at anvendelsen af UV-blokerende r markant kunne reducere graden af UVinduceret celledød sandsynligvis ved at forhindre apoptose i cornea sammenlignet med øjne, hvor der ikke blev anvendt UV-blokerende r. 46 Yderligere eksperimenter har påvist, at UV-absorberende r gjorde øjne, der blev udsat for UV-stråling, i stand til at opretholde en normal cornea, mens øjne med almindelige hydrogellinser udviste udtalt celletab og forandringer i epitelceller, stromaceller og endotelceller. 41 Mens der er mulighed for, at UVinducerede skader i corneaepitelet vil hele fuldstændig, betragtes skader i stromaets keratocyter og endotelet som værende permanente. Det har betydning for, hvordan cornea kan håndtere fremtidige traumer og kirurgiske indgreb. En akkumuleret gennemgang af data vedrørende UV-inducerede forandringer i cornea antyder, at langvarig eksponering for UV-stråling fra solen kan være en vigtig faktor for visse keratopatiers ætiologi og kan være årsagen til præmature aldersrelaterede forandringer af cornea. 8 Dette er endnu et argument for at beskytte cornea med UV-absorberende r. Ud over forandringer i cornea er der også blevet observeret skader, der forbindes med UV-eksponering, i kammervæsken og i øjets linse. Den UV-inducerede mindskning af kammervæskens indhold af ascorbat en antioxidant, som beskytter øjets linse blev reduceret hos kaniner, der bar UV-absorberende r (billede 4). 46 Denne beskyttelse af kammervæskens antioxidantniveauer vil sandsynligvis bidrage til at beskytte imod kataraktogenese. Selvom UV-associeret kataraktdannelse kræver kronisk eksponering, påviste en nylig undersøgelse med akut UV-eksponering, at UV-blokerende r var i stand til at mindske celledød i linsens epitelceller. 46 Det er en faktor, som med sikkerhed vides at bidrage til kataraktdannelse. Bergbauer et al. konkluderede, at længerevarende UV-eksponering af marsvins øjne resulterede i forandringer, som opstår i forbindelse med aldring af linsen og kataraktogenese hos mennesker, fx øget pigmentering, fluorescens og disulfidkrydsbinding. 45. Linsen hos marsvin med UV-blokerende r viste en mindre grad af UV-associerede skader. 45 Der er endnu ikke blevet gennemført hverken biologiske eller kliniske undersøgelser af mennesker med det formål at påvise, at anvendelse af UV-blokerende r nedsætter risikoen for at udvikle katarakter eller andre okulære lidelser. Konklusioner og retningslinjer for fremtiden En stor mængde dokumentation taler for de fordele, der er ved at bære UV-absorberende r for at forhindre okulære skader som følge af akut UV-eksponering. Selvom det er overvejende sandsynligt, at UV-absorberende r kan mindske effekten af UV-stråling over længere tid, skal der udføres yderligere forskning for at få denne hypotese bekræftet. På trods af manglende endegyldige biologiske eller kliniske beviser bør man overveje at tilbyde UV-beskyttende r til et stort antal patienter. Børn med emmetropi eller myopi kan med fordel anvende UV-absorberende r, idet de reducerer øjets livstidseksponering for UV-stråling. Andre tilfælde, hvor der kan være indikation for UV-blokerende r, inkluderer afaki Der er endnu ikke blevet gennemført hverken biologiske eller kliniske undersøgelser af mennesker med det formål at påvise, at anvendelse af UV-blokerende r nedsætter risikoen for at udvikle katarakter eller andre okulære lidelser.

34 FAGLIGT >> eller patienter, som har gennemgået refraktiv kirurgi, idet en reduktion af tykkelsen på stroma kan ændre corneas evne til at filtrere UV-stråling på en naturlig måde. I fremtiden bør vigtigheden af UV-sikkerhed for øjet fremhæves, og der bør opfordres kraftigt til uddannelse i UV-beskyttelse i alle dens afskygninger. Det er vigtigt at påpege, at UVblokerende r ikke skal betragtes som en isoleret løsning. Kontaktlinser beskytter ikke øjenlåg, ansigt eller de områder af øjet, der ikke er dækket af linsen. Den mest komplette UV-beskyttelse opnås ved hjælp af en kombination af UV-absorberende solbriller, en bredskygget hat og UV-blokerende r. Disse r kan give praktiserende, patienter og forældre vished om, at brugere i det mindste har en vis beskyttelse, selv uden supplerende beskyttelse i form af hatte og solbriller. Derudover yder UV-blokerende r beskyttelse hele dagen, hvilket giver brugeren et lag af UV-beskyttelse, som kræver en minimal anstrengelse og udgør en minimal hindring i hverdagen. Patienter med refraktionsfejl kan anvende UV-blokerende r som et vigtigt yderligere middel til at reducere den okulære eksponering for de skadelige effekter af UV-stråling. Bemærk: UV-absorberende r er ikke en erstatning for UV-blokerende solbriller, da de ikke dækker hele øjet eller den omkringliggende del af ansigtet. Denne artikel er sponseret af en bevilling fra Johnson & Johnson Vision Care, som indgår i Johnson & Johnson Medical Ltd. Artiklen er bragt første gang i Eye Health Advisor, A magazine from Johnson & JohnsonVision Care. Nr. 3 2010 Heather L. Chandler Ph.d., FAAO, er fakultetsmedlem ved Ohio State University College of Optometry. Hun er først og fremmest forskningsansvarlig og undersøger de molekylære mekanismer, hvorved katarakter og opacafikation af den posteriore kapsel opstår. Hun er også aktivt involveret i forskning i sårheling af cornea og samarbejder i vid udstrækning med College of Veterinary Medicine. Hun har modtaget forskningsmidler fra adskillige stiftelser og industrielle samarbejdspartnere, herunder American Kennel Club, American College of Veterinary Ophthalmologists, Acri.Vet og Vistakon. Dr. Chandler har skrevet mere end 20 artikler, som er blevet peer-reviewed, og 75 sammendrag inden for synsvidenskab. Hun anvendes som gransker af en lang række indflydelsesrige tidsskrifter, blandt andet Ophthalmology and Visual Science, Molecular Vision og Experimental Eye Research. Ud over sine indsatser som forsker har dr. Chandler desuden ansvaret for at undervise optometristuderende på Ohio State University i okulær anatomi. Jason J. Nichols Doktor i optometri, magister i folkesundhedsvidenskab, ph.d., FAAO, er fakultetsmedlem ved Ohio State University College of Optometry, hvor han står for undervisningen i tårefilmen, tørre øjne, corneafysiologi og r. Han har modtaget forskningsmidler fra National Eye Institute of the National Institutes of Health for at undersøge relaterede tørre øjne samt fra American Optometric Foundation og en række industrielle samarbejdspartnere, herunder CIBA Vision, Vistakon, Advanced Medical Optics, Alcon, Menicon, Allergan, Ocusense og Inspire Pharmaceuticals, Inc. Han har skrevet over 50 artikler, som er blevet peer-reviewed, og 100 sammenfatninger inden for disse emner. Han er redaktør for Contact Lens Spectrum, sidder i den redaktionelle bestyrelse for Eye and Contact Lens og er diplomindehaver i sektionerne Public Health and Environmental Vision og Cornea, Contact Lenses and Refractive Technologies in American Academy of Optometry.

36 FAGLIGT Henvisninger 1. Taylor H. The biological effects of UVB on the eye. Photochem Photobiol. 1989; 50:489-492. 2. Sinha RP, Hader DP. UV-induced DNA damage and repair: a review. Photochem Photobiol Sci. 2002;1:225-236. 3. Klums D, Schwartz T. Molecular mechanisms of UV-induced apoptosis. Photodermatol Photoimmunol Photomed. 2000;16:195-201. 4. Reme C, Reinboth J, Clausen M. Light damage revisited: converging evidence, diverging views? Graefes Arch Clin Exp Ophthalmol. 1996;224:2-11. 5. Rosenthal FS, Phoon C, Bakalian AE, Taylor HR. The ocular dose of ultraviolet radiation to outdoor workers. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1988;29:649-656. 6. Rosenthal FS, Phoon C, Bakalian AE, Taylor HR. The effect of sunglasses on ocular exposure to ultraviolet radiation. Am J Pub Health. 1988;78:72-74. 7. Taylor HR. Ultraviolet radiation and the eye: an epidemiologic study. Trans Am Ophthalmol Soc. 1989;87:802-853. 8. Taylor HR, West SK, Rosenthal FS, Munoz B, Newland HS, Emmett EA. Corneal changes associated with chronic UV irradiation. Arch Ophthalmol. 1989;107:1481 1484. 9. Coroneo MT. Pterygium as an early indicator of ultraviolet insolation: a hypothesis. Br J Ophthalmol. 1993;77:734-739. 10. Hollows F, Moran D. Cataract the ultraviolet risk factor. Lancet. 1981;2:1249-1250. 11. West SK, Duncan DD, Munoz B, Rubin GS, Fried LP, Bandeen-Roche K, Schein OD. Sunlight exposure and risk of lens opacities in a population based study. The Salisbury eye evaluation project. JAMA. 1998;280:714-718. 12. McCarty CA, Fu CL, Taylor HR. Epidemiology of pterygium in Victoria, Australia. Br J Ophthalmol. 2000;84:289-292. 13. Wlodarczyk, Whyte P, Cockrum P, Taylor H. Pterygium in Australia: a cost of illness study. Clin Experiment Ophthalmol. 2001;29:370-375. 14. McCarty CA, Nanjan MB, Taylor HR. Attributable risk estimates for cataract to prioritize medical and public health action. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2000;41:3720-3725. 15. Javitt JC, Taylor HR. Cataract and latitude. Doc Ophthalmol. 1994-1995;88:307-325. 16. Ellwein LB, Urato CJ. Use of eye care and associated charges among the Medicare population: 1991-1998. Arch Ophthal. 2002;120:804-811. 17. West SK, Longstreth JD, Munoz BE, Pitcher HM, Duncan DD. Model of risk of cortical cataract in the U.S. population with exposure to increased ultraviolet radiation due to stratospheric ozone depletion. Am J Epidemiol. 2005;162:1080-1088. 18. The Economic Impact and Cost of Vision Loss in Australia; a report prepared by Access Economics Pty Limited, August 2004. 19. West S, Rosenthal FS, Bressler NM, Bressler SB, Munoz B, Fine SL, Taylor HR. Exposure to sunlight and other risk factors for age-related macular degeneration. Arch Ophthalmol. 1989;107:875 879. 20. Campos de Oliviera Miguel N, Meyer- Rochow VB, Allodi S (2003) A structural study of the retinal photoreceptor, plexiform and ganglion cell layers following exposure to UV-B and UV-C radiation in the albino rat. Micron. 34:395 404. 21. Roduit R, Schorderet DF. MAP kinase pathways in UV-induced apoptosis of retinal pigment epithelial ARPE19 cells. Apoptosis. 2008;13:343-353. 22. Ooil J, Sharma NS, Papalkar D. Ultraviolet fluorescence photography to detect early sun damage in the eyes of school-aged children. Am J Ophthalmol. 2006;146:294 298. 23. Winn B, Whitaker D, Elliott DB, Phillips NJ. Factors affecting light-adapted pupil size in normal human subjects. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1994;35:1132-1136. 24. Weale RA. Age and the transmittance of the human crystalline lens. J Physiol. 1988;395:577-87. 25. Gaillard ER, Zheng L, Merriam JC, Dillon J. Age-related changes in the absorption characteristics of the primate lens. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2000;41:1454-1459. 26. Young S, Sands J. Sun and the eye: prevention and detection of light-induced disease. Clin Dermatol. 1998;16:477-485. 27. Godar DE, Urbach F, Gasparro FP, van der Leun JC. UV doses of young adults. Photochem Photobiol. 2003;77:453-457. 28. Sliney DH. Photoprotection of the eye: UV radiation and sunglasses. J Photochem Photobiol. 2001;64:166 175. 29. Sliney DH. Physical factors in cataractogenesis: ambient ultraviolet radiation and temperature. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1986;27:781 30. Dongre AM, Pai GG, Khopkar US. Ultraviolet protective properties of branded and unbranded sunglasses available in the Indian market in UV phototherapy chambers. Ind J Derm Venereol Leprol. 2007;73:26 28. 31. Coroneo MT, Müller-Stolzenberg NW, Ho A. Peripheral light focusing by the anterior eye and the ophthalmohelioses. Ophthalmic Surg. 1991;22:705 711. 32. Kwok LS, Kuznetsov VA, Ho A, Coroneo MT. Prevention of the adverse photic effects of peripheral light-focusing using UV-blocking contact lenses. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2003;44:1501-1507. 33. Kwok LS, Daszynski DC, Kuznetsov VA, Pham T, Ho A, Coroneo MT. Peripheral light focusing as a potential mechanism for phakic dysphotopsia and lens phototoxicity. Ophthalmic Physiol Opt. 2004;24:119 129. 34. Walsh, JE, Bergmanson JP, Wallace D, Saldana G, Dempsey H, McEvoy H, Collum LMT. Quantification of the ultraviolet radiation (UVR) field in the human eye in vivo using novel instrumentation and the potential benefits of UVR blocking hydrogel contact lens. Br J Ophthalmol. 2001;85:1080-1085. 35. Walsh JE, Koehler LV, Fleming DP, Bergmanson JP. Novel method for determining hydrogel and silicone hydrogel contact lens transmission curves and their spatially specific ultraviolet radiation protection factors. Eye Contact Lens. 2007;33:58-64. 36. Nichols JJ. Annual Report 2009. Cont Lens Spec Jan 2010. 37. Moore L, Ferreira JT. Ultraviolet (UV) transmittance characteristics of daily disposable and silicone hydrogel contact lenses. Contact Lens Anterior Eye. 2006;29:115-122. 38. DeLoss KS, Walsh JE, Bergmanson JPG. Current silicone hydrogel UVR blocking contact lenses and their associated protection factors. Cont Lens Anterior Eye. 2009 Dec 28. Epub ahead of print. 39. Walsh JE, Bergmanson JP, Saldana G Jr, Gaume A. Can UV radiation-blocking soft contact lenses attenuate UV radiation to safe levels during summer months in the southern United States? Eye Contact Lens. 2003;29:S174-179. 40. Bergmanson JP, Pitts DG, Chu LW. The efficacy of a UV-blocking soft contact lens in protecting cornea against UV radiation. Acta Ophthalmol. 1987;65:279-286. 41. Bergmanson JP, Pitts, D.G., Chu, L.W. Protection from harmful UV radiation by contact lenses. J Am Optom Assoc. 1988;59:178-182. 42. Dumbleton KA, Cullen AP, Doughty MJ. Protection from acute exposure to ultraviolet radiation by ultravioletabsorbing RGP contact lenses. Ophthalmic Physiol Optics. 1991;11:232-238. 43. Cullen AP, Dumbleton KA, Chou BR. Contact lenses and acute exposure to ultraviolet radiation. Optom Vis Sci. 1989;66:407-411. 44. Ahmedbhai N, Cullen AP. The influence of contact lens wear on the corneal response to ultraviolet radiation. Ophthalmic Physiol Opt. 1988;8:183-189. 45. Bergbauer KL, Kuck JFR, Su KC, Yu N. Use of a UV-blocking contact lens in evaluation of UV-induced damage to the guinea pig lens. Int Contact Lens Clin. 1991;18:182-186. 46. Chandler HL, Reuter KS, Sinnott LR, Nichols JJ. Prevention of UV-induced damage to the anterior segment using Class-I UV-absorbing hydrogel contact lenses. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2010; 51:172-178. 47. The 2006 Gallup Study of the Consumer Contact Lens Market. November 2006. 48. Kozak I, Klisenbauer D, Juha s T. UV-B induced production of MMP-2 and MMP- 9 in human corneal cells. Physiol Res. 2003;52:229 234.