VEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG A: KLINISK PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN 2007 Efteråret 2013 1. Abramowitz, J.S., Taylor, S. & McKay, D. (2009). Obsessive-compulsive Disorder. The Lancet, 374, 491-99 Artiklen præsenterer OCD lidelsens epiodemologi samt phenomenologi. Derudover giver artiklen et kort oversigt over den empiriske evidens for kognitiv adfærdsterapeutisk teori og behandling samt biologiske teorier og medicinsk behandling for OCD. 2. American Psychological Association (2006). American Psychological Association Presidential Task Force on Evidence-based Practice: Evidence-based practice in psychology. American Psychologist, 61, 271-285. Den Amerikanske Psykolog Forenings retningslinjer for evidensbaseret psykologisk praksis, som blev vedtaget af foreningen i 2005. Norsk Psykologforening tilsluttede sig principperne i 2007, og de har også været drøftet i Dansk Psykolog Forening. Bestræbelser for at nå til fællesnordiske principper i 2010 kuldsejlede. 3. Baer, R. A. (2003). Mindfulness training as clinical intervention: A conceptual and empirical review. Clinical Psychology: Science and Practice, 10/(2), 124-142. En oversigt over forskellige psykoterapiformer, der anvender mindfulness samt en metaanalyse af effekten af mindfullness. 4. Barber, J.(2009). Toward a working through of some core conflicts in psychotherapy research. Psychotherapy Research, vol.19, s.1-12 En kritisk stillingtagen til nogle af de centrale spørgsmål, som drøftes i forlængelse af hovedfund i psykoterapiforskningen. 5. Barlow, D.H., Gorman, J.M., Shear, M.K. & Woods, S.W. (2000). Cognitive-Behavioral Therapy, Imipramine, or their Combination for Panic Disorder: A Randomized Trial. Journal of the American Medical Association, vol.283, s.2529-36. Den største og bedst kontrollerede randomiserede undersøgelser af medicinsk og psykologisk behandling af panikangst. Illustrerer effektforskning efter evidensprincipper. 6. Bateman, A. & Fonagy, P. (1999). Effectiveness of Partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial. American Journal of Psychiatry, vol.156, s.1563-69. En af de metodisk bedste undersøgelser af psykoterapeutisk behandling af borderline personlighedsforstyrrelser. Denne randomisrede og kontrollerede undersøgelse sammenligner effekten af mentaliseringsfokuseret terapi med, hvad der betragtes som standard psykiatrisk behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelser. 1
7. Bateman, A. & Fonagy, P. (2008). 8-Year follow-up of Patients Treated for Borderline Personality Disorder: Mentalization-Based Treatment Versus Treatment as Usual. American Journal of Psychiatry, vol.165, s.631-38. Follow-up undersøgelse i forlængelse af Bateman & Fonagys effektstudie fra 1999. 8. Bateman, A. & Fonagy, P. (2010). Mentalization-based treatment and borderline personality disorder. In: Clarkin, J., Fonagy, P. & Gabbard, G.O. (eds.). Psychodynamic psychotherapy for personality disorders. A clinical handbook. Washington: American psychiatric publishing, s.187-208 Beskriver patologiforståelse og udvalgte elementer af mentaliseringsfokuseret psykoterapi, der internationalt er anerkendt som en af de mest lovende metoder til behandling af svære personlighedsforstyrrelser 9. Bateman, A. & Fonagy, P. (2006). Mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelser. København: Akademisk Forlag, s.137-85. I dette tekstudvalg beskrives grundprincipper og en række centrale interventionsstrategier for mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelser. 10. Bateman, A. & Holmes, J. (1995 [1999]). Introduktion til psykoanalyse. Nutidig teori og praksis. København: Hans Reitzels Forlag, s.45-67 + 97-141 + 181-211. Skitserer hovedelementerne i den klassiske psykoanalytiske patologiforståelse og behandlingsteori 11. Bleiberg, K.L. & Markowitz, J.C. (2008). Interpersonal Psychotherapy for Depression. I: Barlow, D.H. (ed.). Clinical Handbook of Psychological Disorders: A Step-by-Step Treatment Manual, 4 rd. ed. New York: Guilford Press, s.306-27. Omhandler den særlige for interpersonel psykoterapi specifikt rettet mod depression, der er udviklet med inspiration fra psykodynamisk teori, men samtidig adskiller sig fra andre former for psykodynamisk terapi på en række væsentlige punkter, bl.a. at ved ikke at fokusere på eventuelle historiske årsager til den aktuelle depression. 12. Carr, A. (2006). Conduct problems. In Handbook of child and Adolescent Clinical Psychology. A Contextual Approach, 2.ed. New York: Bruner-Routledge, s.396-420. Med udgangspunkt i teorier om adfærdsforstyrrelser gennemgås evidensbaserede behandlingsmuligheder. Der er især fokus på kognitiv adfærdsterapi, familiebaseret kommunikations- og problemløsningstræning, rådgivning m.m. 13. Carr A. Family therapy. Concepts, process and practice. 2 ed. Chichester: John Wiley & Sons; 2006, s.48-75, 90-95, 135-138, 180-183 & 273-316. I de udvalgte tekststykker fra bogen gives først en gennemgang af familieterapiens oprindelse og historie, herefter en række korte beskrivelser af familieterapeutiske retninger der fokuserer på hhv adfærd, kognitioner og kontekst, og endeligt en række eksempler på interventionsmetoder. 2
14. Clark, D.M. (1997). Panic disorder and social phobia. I: D.M. Clark & C.G. Fairburn (red.), Science and practice of cognitive behaviour therapy. New York: Oxford University Press., s.121-53. David M. Clark har været en pionerfigur inden for moderne kognitiv adfærdsmæssig angstbehandling, og artiklen redegør for hans særlige form for behandling af panikangst og socialfobi. 15. Christensen, A., Wheeler, J. G., Jacobson, N. S. (2008). Couple Distress. In D. H. Barlow: Clinical handbook of psychological disorders: A step-by-step treatment manual (4th ed.). New York, NY, US: Guilford Press, 2008, s.662-89 Kapitlet præsenterer vanskeligheder i parforholdet, som en stærkt belastende tilstand, der bør have klinisk fokus, blandt andet pga. af tilstandens tendens til at udløse, forværre og/eller komplicere behandlingen af flere andre DSM-IV diagnostiske tilstande på både voksen og børneområdet. Kapitlet gennemgår teoretiske og praktiske aspekter af den integrative adfærdsterapi til par, der aktuelt vinder terræn pga. af lovende resultater. 16. Christensen, A., Atkins, D. C., Baucom, B., & Yi, J. (2010). Marital status and satisfaction five years following a randomized clinical trial comparing traditional versus integrative behavioral couple therapy. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 78(2), s.225-235. doi:10.1037/a0018132 Denne artikel formidler resultater fra den hidtil bedst udførte effektundersøgelse af parterapi. Undersøgelsen fandt at integrativ adfærdsterapi var overlegen i sammenligning med traditionel adfærdsterapi to år efter behandlingens afslutning, men at disse forskelle havde udlignet sig ved fem-års opfølgningen. Begge behandlingsformer bidrog til substantiel og langsigtet bedring, selv hos par med alvorligt belastende vanskeligheder. 17. Chu, J.A. (2011) The Therapeutic Roller Coaster: Phase-Oriented Treatment for Complex PTSD. In: Chu, J. Rebuilding Shattered Lives, 2nd Ed. Hoboken:John Wiley & Sons, s.75-91 Kapitlet indledes med en redegørelse for forskellen mellem simpel og kompleks PTSD, der bl.a. bygger på Judith Hermanns tidlige arbejde henimod udviklingen af en diagnose for DESNOS eller kompleks PTSD. Herefter gennemgås fase-orienteret behandling af kompleks PTSD, suppleret med kliniske eksempler. 18. Creswell C, Murray L, Stacey J, Cooper P. Parenting and child anxiety. In: Silverman WK, Field AP, editors. Anxiety disorders in children and adolescents. Cambridge: Cambridge University Press 2011, s.299-321. En oversigt over aktuel viden om betydningen af forældres kognitioner, adfærd og emotioner for udvikling af angstlidelser hos børn 19. Daley, D., Jones, K., Hutchings, J. & Thompson, M. (2009). Attention deficit hyperactivity disorder in pre-school children: Current findings, recommended interventions and future directions. Child: Care, Health and Development, 35, 754-766. 3
Beskriver og diskuterer tre forældretræningsprogrammer til førskolebørn med ADHD (Triple P, Incredible Years og New Forest). Artiklen udmærker sig bl.a. ved at relatere behandling til neuropsykologien bag ADHD. 20. DeRubeis, R.J,. Hollon, S.D., Shelton, R.C. & Amsterdam, J.D. et al. (2005). Cognitive Therapy vs. Medications in the Treatment of Moderate to Severe Depression. Archives of General Psychiatry, vol.62, s.409-16. En stor, randomiseret undersøgelse, der sammenligner kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling af svære tilfælde af unipolar depression. 21. Fairburn, C.G., Cooper, Z., Shafran, R. & Wilson, G.T. (2008). Eating disorders: A transdiagnostic protocol. I: Barlow (ed.), Clinical handbook of psychological disorders: A stepby-step treatment manual (4. ed.). (s. 578-614). New York: Guilford. Gennemgår Fairburns kognitiv-adfærdsterapeutiske behandlingsmetode over for spiseforstyrrelser. Der er tale om den bedst dokumenterede behandlingsform over for Bulimi, men kapitlet foreslår, at metoden også kan anvendes ved andre spiseforstyrrelsesformer. 22. Fog, J. & Hem, L. (2009). Psykoterapi og erkendelse. Personligt anliggende og professionel virksomhed. København: Akademisk Forlag, s.25-36 + s.113-84. Fokus er psykoterapi som en praktisk færdighed, baseret på den konkrete person-til-person kontakt. Den historiske udvikling af denne praktiske færdighed gennemgås, og det almenpsykologiske grundlag for at færdigheden kan bruges til heling af psykologiske lidelser og til udviklingen af personlige egenskaber skitseres 23. Fonagy, P. & Target, M. (2010) Psychodynamic Treatments. I: Rutter M. et al.: Rutter s Child and Adolescent Psychiatry. 5 th Revised edition. London: Wiley, s. 1079-1091. Kapitlet udgør et overblik og en kritisk gennemgang af begreber og metoder, når det gælder moderne psykodynamisk tænkning og behandling i forhold til børn og unge. 24. Frank, J.D. (1982). Therapeutic components shared by all psychotherapies. I: J.H. Harvey & M.M. Parts (red.), The Master Lecture Series. Vol. 1. Psychotherapy Research and Behavior Change. Washington: Amerian Psychological Association, s. 7-37. En kort redegørelse for Franks berømte tese om psykoterapi som nonspecifik behandling. 25. Freud, S. (1914). Erindren, gentagen og gennemarbejden. I: Freud, S. Afhandlinger om behandlingsteknik. København: Hans Reitzels Forlag 1992, s. 153-60. Et af Freuds klassiske behandlingstekniske skrifter, hvor han beskriver den psykoanalytiske behandlingsmetode med fokus på, hvorledes patientens patologi gentages i behandlingsrelationen (overføringen) og hvordan dette håndteres terapeutisk. 26. Garfield, D.A.S. (2009). Psychotic themes in the precipitating event. Unbearable affect: A guide to the psychotherapy of psychosis, (2 nd ed., revised). Karnac Books: London, s.31-44 4
Med udgangspunkt i en psykoanalytisk referenceramme diskuteres betydningen af meningen med den begivenhed eller de begivenheder der går forud for en psykotisk episode. Det beskrives hvorledes sådanne begivenheder kan dekonstrueres med henblik på at afdække deres underliggende betydning og følelsesmæssige mening og der lægges vægt på dette arbejdes betydning for udbytte af psykoterapi ved psykoser 27. Garner, D.M. & Neddleman, L.D. (1997). Sequencing and Integration of Treatments. In D.M. Garner & P.E. Garfinkel (Eds.). Handbook of Treatment for Eating Disorders. 2nd Ed. New York: Guilford Press, s.50-63 Spiseforstyrrelsers kompleksitet kommer bl.a. til udtryk i variationer mellem personer med sygdommene og hos den enkelte i løbet af sygdomsforløbet. Derfor er det afgørende at kunne tilbyde flere forskellige typer af behandling herunder kunne give behandlingsforløb, hvor intensiteten løbende kan tilpasses patientens behov. 28. Gumley A.I. (2010) Staying well after psychosis: A Cognitive Interpersonal approach to emotional recovery and relapse prevention. In Hagen R. & Turkington D. CBT for Psychosis: A symptom based approach. London: Routledge. Oversigt over terapeutiske problemstillinger omkring tilbagefald og tilbagefaldsforebyggelse ved arbejde med psykoser. Fokuserer på kognitiv interpersonel der søger at hjælpe patienten med at identificere tidlige tegn på tilbagefald og til at kunne håndtere overvældende følelser der ofte er forbundet med psykoser. 29. Helt, M., Kelley, E., Kinsbourne, M., Pandey, J., Boorstein, H., Herbert, M. & Fein, D. (2008). Can Chilren With Autism Recover? If So, How? Neuropsychological Review, 18, s.339-366. Autismespektrumforstyrrelser anses som regel for at være livslange lidelser, men nyere forskning tyder på, at en lille gruppe børn med disse diagnoser blandt andet som følge af tidlig og intensiv intervention kan blive så velfungerende, at de ikke længere har en autismespektrumforstyrrelse. Artiklen gennemgår forskningen inden for dette område. 30. Hembree, E., A., Foa, E.,B. (2010) Cognitive Behavioral Treatments for PTSD. In: Rosen, G.M. & Frueh, B.C. (eds) Clinician's guide to posttraumatic stress disorder. Hoboken, NJ, US:John Wiley & Sons Inc., s.177-203. Dette kapitel tager udgangspunkt i den evidensbaserede anbefaling af kognitiv terapi for PTSD. Den teoretiske baggrund for kognitivt-baseret behandling af PTSD gennemgås, hvorefter eksponeringsdelen af behandlingsmetoden gennemgås i nærmere detaljer. Endelig gennemgås empiri vedr.kombinationsbehandling og kapitlet afsluttes med en klinisk case. 31. Hinshaw, S.P. (2007) Moderators and Mediators of Treatment Outcome for Youth With ADHD: Understanding for Whom and How Interventions Work. Journal of Pediatric Psychology, 32 (6), s.664-675. Artiklen sammenfatter de vigtige resultater fra det såkaldte MTA-studie vedrørende moderatorer og mediatorer i virkningen af den psykologiske behandling af børn med ADHD. 5
MTA-studiet er et randomiseret og kontrolleret studie, hvor effekten af psykologisk (adfærdsorienteret) intervention sammenlignes med medikamentel behandling, kombinationen af de to og en kontrolgruppe der får sædvanlig behandling. Artiklen fokuserer på forhold som er afgørende for hvad der virker for hvem, og hvad der er der virker i interventionen. 32. Hollon, S.D., DeRubeis, R.J., Shelton, Amsterdam, J.D. et al. (2005). Prevention of Relapse Following Cognitive Therapy vs. Medications in Moderate to Severe Depression. Archives of General Psychiatry, vol.62, s.417-22. Followup-undersøgelse i forlængelse af DeRubeis et al. s (2005) undersøgelse (reference nr. 16). 33. Horvath, A.O., Del Re, A.C., Flückiger, C.& Symmonds, D. (2011). Alliance in individual psychotherapy. Psychotherapy, vol. 48, s.9-16. En metaanalytisk oversigt over forskning i den terapeutiske alliance med diskussion af deres praktiske konsekvenser for udøvelsen af psykoterapi. 34. Hougaard, E. (2013). Den terapeutiske alliance. I: T. Iversen & N.K. Rosenberg (eds.,), Professionel kontakt (s. 33-49). København: Reitzels Forlag. En enkel indføring i begrebsdannelser og forskning vedrørende den terapeutiske alliance i psykoterapi. 35. Jørgensen, C.R. (2004). Active Ingredients in Individual Psychotherapy. Searching for the Common Factors. Psychoanalytic Psychology, vol.21, s.516-40. Med afsæt i psykoanalytisk teori og teorier om de såkaldte nonspecifikke faktorer redegør artiklen for centrale virkningsfaktorer i individuel psykoterapi hvilket faktorer i terapien der udløser forandring hos patienten. 36. Jørgensen, C.R. (2009). Personlighedsforstyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling af borderlinelidelse 2.udgaver. København: Hans Reitzels Forlag, kap.5, s.404-77. Beskriver hovedelementerne i moderne relationel psykoterapi til behandling af svære borderlinelidelser. Redegør bl.a. for forskellige niveauer i kommunikationen imellem patient og terapeut og hvordan man kan benytte disse i det psykoterapeutiske arbejde. 37. Killingmo, B. (1989). Conflict and deficit: Implications for technique. International Journal of Psychoanalysis, 70, 65-79. En klassisk artikel, hvor forfatteren argumenterer for, at forskellige former for psykopatologi kræver væsensforskellige teorier til forståelse af psykopatologiens kerne og forskellige interventionsformer. 6
38. Kingdom, D. (1999). Cognitive behavioural therapy of psychosis: Complexities in engagement and therapy. I: N. Tarrier, A. Wells, G. Haddock (red.), Treating complex cases: The cognitive behavioural approach. New York: Wiley & Sons, s.176 194. Redegør for almene problemer i forbindelse med kognitiv terapi ved skizofreni. 39. Lambert, M.J. (2010). 'Yes, it is time for clinicians to routinely monitor treatment outcome'. In: Duncan, B.L., Miller, S.D., Wampold, B.E. & Hubble, M.A. (eds.). The heart and soul of change. Delivering what works in therapy, 2nd. ed. Washington: American Psychological Assn, s.239-68 Kapitlet argumenterer for anvendelse af forskellige metoder til løbende evaluering af patienters udbytte af tilbudt behandling og hvorledes terapeuten kan bruge feedback fra patienten til at afstemme behandlingen til patientens behov. 40. Lieberman, A. F. & van Horn, P. (2009). Child-parent psychotherapy: A developmental approach to mental health treatment in infancy and early childhood. I C. H. Zeanah (Ed.), Handbook of Infant Mental Health, 3 rd. Ed. New York: Guilford Press, s.439-49 I kapitlet beskrives psykoterapi med spædbørn, småbørn og deres forældre og forfatterne beskriver hvorledes denne interventionsform i højere grad fokuserer på emotionel kommunikation mellem forældrene og det lille barn og i mindre grad på gentagelse af tidligere parforholdskonflikter. 41. Linehan, M.M. & Dexter-Mazza, E.T. (2008). Dialectical Behavior Therapy for Borderline Personality Disorder. I: D.H. Barlow (ed.). Clinical handbook of psychological disorders. A Step-by-Step Treatment Manual, 4 rd. New York: Guilford, s.365-420. En indføring i Linehans adfærdsterapeutiske behandling af borderline personlighedsforstyrrelser, der har været genstand for flere empiriske undersøgelser og har vundet stor international udbredelse. 42. Luborsky, L. (1997). The core conflictual relationship theme: A basic case formulation method. I: T.D. Eells (red.), Handbook of psychotherapy case formulation. New York: Guilford, s. 58-83. Redegørelse for en enkel og veludforsket metode til formulering af interpersonelle kernekonflikter, der er et centralt behandlingmål i psykodynamisk interpersonel terapi. 43. Mesibov, S. & Schopler, E. (2004). The TEACCH approach to autism spectrum disorders. Springer Science, New York, s.33-49. Kapitlet beskriver de pædagogiske strategier og tiltag, der anvendes inden for TEACCH, som er en af de mest udbredte interventioner ved autisme. 44. Midgley, N. (2009): Research in child and adolescent psychotherapy: An overview, In Monica Lanyado and Ann Horne (ed.): The Handbook of Child and Adolescent Psychotherapy. Psychoanalytic Approaches.. Routledge. London and New York. s 73-97. 7
Kapitlet gennemgår hvilken forskning der aktuelt er udført og gennemføres vedrørende dynamisk orienteret terapi med børn - både hvad angår udbytte, proces og forståelsen af den indre verden hos børn. 45. Miller, S.D., Hubble, M.A., Chow, D.L. & Seidel, J.A. (2013). The Outcome of Psychotherapy: Yesterday. Today, Tommorrow. Psychotherapy, 50, 88-97 I artiklen opridses forskellige tilgange til spørgsmålet om, hvordan psykoterapi virker der typisk væsentligst tager afsæt i en medicinsk forståelse af psykoterapi henholdsvis en forståelse med fokus på virkningsfaktorer som er fælles på tværs af terapeutiske modeller. Forfatterne argumenterer for, at vi i højere grad bør fokusere på terapeutens mere personlige kvaliteteters betydning for behandlingseffekt. 46. Morrison, A. P et al. (2004). Cognitive therapy for the prevention of psychosis in people at ultrahigh risk: Randomised controlled trial. British Journal of Psychiatry, 185, s.291-297. En af de første empiriske studier som demonstrerer, at psykoterapi kan forebygge udviklingen af psykoser hos personer som vurderes at have høj risiko for udvikling af psykoser. Et velgennemført studie som understøtter effekten af psykoterapi til behandling af psykotiske symptomer. 47. Muran, J.C. & Safran, J.D. (2002). A Relational Approach to Psychotherapy. I: F.W. Kaslow & J.J. Magnavita (red.), Comprehensive Handbook of Psychotherapy, vol. 1. New York: Wiley & Sons, s. 253-281. Argumenterer for, at arbejdet med at opfange og hele brud på den terapeutiske alliance rummer væsentlige behandlingspotentialer. 48. Norcross, J.C. (2010). The therapeutic relationship. In: Duncan, B.L., Miller,m S.D., Wampold, B.E. & Hubble, M.A. (eds.). The heart & soul of change. Delivering what works in therapy, 2nd. ed. Washington: American Psychological Assn, s.113-42 Dette kapitel giver en oversigt over centrale virkningsfaktorer i psykoterapi med særligt fokus på virkningsfaktorer knyttet til behandlingsrelationen. 49. Nordahl, T., Sørlie, M., Manger,T. & Tveit, A. (2008). Virksomme modeller for tiltag og indsatser. In Adfærdsproblemer hos børn og unge. Teoretiske og praktiske tilgange, Dansk Psykologisk Forlag Kbh, s.131-69 Beskriver empirisk funderede familie - og nærmiljøbaserede indsatsmodeller. 50. Paul, R. (2008). Interventions to improve communication in autism. Child and adolescent psychiatric clinics of North America, 17(4), s.835-856. Afvigende udvikling af kommunikation er et centralt kendetegn ved autismespektrumforstyrrelserne (ASF), og der er derfor udviklet adskillige interventionsformer 8
til at forbedre kommunikationen og sproget hos børn med ASF. Artiklen gennemgår og diskuterer en lang række af disse interventionsformer, både til børn med og uden verbalt sprog. 51. Pelham, W.E. & Walker, K.S. (2005) Attention Deficit Hyperactivity Disorder. In P. Graham (Ed.). Cognitive-Behaviour Therapy for Children and Families. Cambridge University Press, s.225-43 Anbefaler at behandlingen af børn med ADHD tager afsæt i sammensætning af et individualiseret tiltag bestående af adfærdsorienterede interventioner i skole og hjem, børnefokuserede interventioner og medikamentel behandling. Dette bogkapitel af Pelham & Walker giver en introduktion til udredning af ADHD og beskriver disse forskellige former for intervention. 52. Polivy, J. & Federoff, I. (1997). Group Psychotherapy. In D.M. Garner & P.E. Garfinkel (Eds.). Handbook of Treatment for Eating Disorders, 2nd Ed. New York: Guilford Press, s.462-75. Redegør for, hvordan gruppeterapi giver mulighed for at arbejde ud fra specifikke terapeutiske retninger fx kognitivt eller interpersonelt og samtidig gøre brug af en række gruppespecifikke faktorer, der kan være særligt gavnlige, når det drejer sig om spiseforstyrrede. I gruppesammenhæng kan man afhjælpe skam og oplevelser af at stå alene med problemet, lige som grådighed og vrede er følelser, der nemmere aktiveres og dermed kan bearbejdes i gruppen. 53. Rapee, R.M., Schniering, C.A., & Hudson, J.L. (2009). Anxiety Disorders During Childhood and Adolescence: Origins and Treatment. Annu Rev Clin Psychol, 5, 311-41. En gennemgang af aktuel viden om udvikling og behandling af angstlidelser hos børn. 54. Rosenberg, N.K., Mørch, M.M. & Arendt, M. (2012). Kognitiv adfærdsterapi teori og metoder. I: Arendt, M. & Rosenberg, N.K. (red.). Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. København: Hans Reitzels Forlag, s.23-53. Kort oversigt over den kognitive terapis teori og metoder på dansk. 55. Rosenbaum, B. & Harder, S. (2007). Psychosis and the dynamics of the psychotherapy process. International Review of Psychiatry, 19(1), 13-23. Oversigt over problemstillinger der knytter sig til terapeutisk arbejde med psykoser på et intersubjektivt grundlag. Artiklen gennemgår historiske og aktuelle kognitive og psykoanalytiske perspektiver på psykosebehandling. 56. Salkovskis, P.M. (1999). Understanding and treating obsessive compulsive disorder. Behavior Research and Therapy. Special Issue: Cognitive Behavior Therapy: Evolution and Prospects, 37 (suppl 1), 29-52. Artiklen præsenterer kognitiv og adfærds teori samt kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af OCD. 9
57. Segal, Z. V., Teasdale, J. D., & Williams, J. M. G. (2004). Mindfulness-based cognitive therapy: Theoretical rationale and empirical status. I: S. C. Hayes, V. M. Folette & M. M. Linehan (eds.), Mindfulness and Acceptance: Expanding the Cognitive-Behavioral Tradition. New York: Guilford Press, s.45-65. En indføring i den særlige form for mindfulness-baseret kognitiv terapi, der har været anvendt som forebyggende behandling over for tilbagevendende depression. 58. Shear, K., Frank, E., Houck, P.R. & Reynolds, C.F. (2005). Treatment of complicated grief. A randomized controlled trial. JAMA, vol.293, s.2601-08 Artiklen omhandler et randomiseret, kontrolleret studie der sammenligner effekten af interpersonel terapi med effekten af et interventionsprogram særligt udviklet til behandling af kompliceret sorg i et sample af efterladte med komplicerede sorgreaktioner. Tosporsmodellen beskrevet i den første artikel indgår både som referenceramme og terapeutisk værktøj i dette program. 59. Silverman, W.K., Pina, A.A., & Viswesvaran, C. (2008). Evidence-based psychosocial treatments for phobic and anxiety disorders in children and adolescents. J Clin Child Adolesc Psychol, 37, 105-30. Et review af effekten psykosocial behandling af angstlidelser hos børn. 60. Sonuga-Barke, E. J., Brandeis, D., Cortese, S., Daley, D., Ferrin, M., Holtmann, M., Stevenson, J., Danckaerts, M., van der Oord, S., Döpfner, M., Dittmann, R. W., Simonoff, E., Zuddas, A., Banaschewski, T., Buitelaar, J., Coghill, D., Hollis, C., Konofal, E., Lecendreux, M., Wong, I.C. & Sergeant, J.; European ADHD Guidelines Group (2013). Nonpharmacological interventions for ADHD: Systematic review and meta-analyses of randomized controlled trials of dietary and psychological treatments. American Journal of Psychiatry, 170, 275-89. Forfatterne har foretaget en meta-analyse af effekten af ikke-farmakologisk behandling af ADHD. To forskellige analyser blev anvendt. I den ene analyse blev effekten af en given behandling udregnet på baggrund af vurderinger fra individer, der havde været tæt på behandlingen, fx forældre der havde modtaget forældretræning. I den anden analyse blev effekten udregnet på baggrund af vurderinger fra individer, der havde været blindet ift. behandlingen, fx en uafhængig forsker. Forskelle i behandlingseffekt på baggrund af de to analysemetoder blev diskuteret. 61. Stroebe, M. & Schut, H. (2010). The dual process model of coping with bereavement: A decade on. Omega, vol.61, s.273-89 Artiklen omhandler en kort redegørelse for en teoretisk tosporsmodel for coping med interpersonelle tab. Rationalet bag topsorsmodellen samt hvordan den bridrager til den eksisterende litteratur på feltet diskuteres, og den teoretiske og empiriske udvikling der er sket inden for området siden modellen først blev præsenteret opsummeres. 10
2) Shaer, K., Frank, E., Houck, P.R., & Reynolds, C.F. (2005). Treatment of complicated grief. A randomized controlled trial. JAMA, 293(21), p. 2601-2608. 62. Wampold, B.E. (2010). The Research Evidence for Common Factors Models: A Historically Situated Perspective. I: Duncan, B.L., Miller, S.D., Wampold, B.E. & Hubble, M.A. (eds.), The heart and soul of change. Delivering What works in therapy. 2 nd.ed. New York: American Psychological Association, s.49-73 + referencer. Diskuterer en række central spørgsmål relateret til empirisk psykoterapiforskning, herunder effektforskning og udforskningen af fælles terapeutiske faktorer 63. Young, S. & Amarasinghe, J. M. (2010). Practitioner review: Non-pharmaligical treatments for ADHD: A lifespan approach. The Journal of Child Psychology and Psychiatry, 51, 116-133. Ud fra en udviklingspsykopatologisk ramme beskriver Young og Amarasinghe, hvordan ADHD udvikler sig fra førskole- til voksenalder og i den forbindelse præsenterer de et review af de ikke-medikamentelle behandlingsformer, som anvendes til de forskellige grupper (førskolebørn, skolebørn, unge og voksne). 64. Young, J.E. & Beharty, W.T. (1999). Schema focused therapy for personality disorders. I: N. Tarrier, A. Wells & G. Haddock (red.), Treating complex cases: The cognitive behavioural approach. New York: Wiley & Sons, s.340-368. Redegørelse for Jeffrey Youngs skemafokuserede kognitive terapi til behandling af personlighedsforstyrrelser. 65. Young, J.E., Rygh, J.L, Weinberger, A. & Beck, A.T. (2008). Cognitive Therapy for Depression. I: Barlow, D.H. (ed.). Clinical Handbook of Psychological Disorders: A Step-by-Step Treatment Manual, 4 rd. ed. New York: Guilford Press, s.250-306. Behandlingsmanual for kognitiv depressionsbehandling af bl.a. den moderne kognitive terapis fader, Aaron T. Beck. 11