ANKERKÆDEN. Kirkeblad for Holmens Kirke. 87. årgang, nr.2 juni, juli, august 2010



Relaterede dokumenter
ANKERKÆDEN. Kirkeblad for Holmens Kirke. 92. år gang, nr. 2 juni, juli, august 2015

ANKERKÆDEN. Kirkeblad for Holmens Kirke. 89. år gang, nr. 1 marts, april, maj 2012

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/ Haderslev Domkirke / Dette hellige evangelium skriver

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

ANKERKÆDEN. Kirkeblad for Holmens Kirke. 91. år gang, nr. 2 juni, juli, august 2014

ANKERKÆDEN. Kirkeblad for Holmens Kirke. 89. år gang, nr. 2 juni, juli, august 2012

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Bøn: Vor Gud og Far Tak for livet du har skabt og skænket os, lad os gavmildt dele det med hinanden. Amen

Prædiken til Skærtorsdag, Vor Frue Kirke, 2014.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept Lukas 17, Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Hvorfor skulle Jesus dø?

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Din tro har frelst dig!

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13, tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Dukketeater til juleprogram.

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

Septuagesima 24. januar 2016

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 18,1-14.

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

ANKERKÆDEN. Kirkeblad for Holmens Kirke. 90. år gang, nr. 2 juni, juli, august Nye messehageler, s. 2. Gudstjenester, s. 4. Koncerter, s.

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50

Prædiken til 5. søndag e. påske kl i Engevang Guds fred er mere end englevagt.

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11, tekstrække.

Henrik. September 2008 Side 3

Pilgrimsvandring (inspireret af En vandring om liv og død fra CON DIOS 92 Praktiske øvelser)

Tjener eller tjenester. Hvor er vores fokus?

ANKERKÆDEN. Kirkeblad for Holmens Kirke. 88. år gang, nr.1 marts, april, maj 2011

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Transkript:

ANKERKÆDEN Kirkeblad for Holmens Kirke 87. årgang, nr.2 juni, juli, august 2010 Holmens Kirke med modellen af Niels Juels admiralsskib, Christianus Quintus (foto: Maj-Britt Boa) Provstens tale ved præsteindsættelsen, s. 2 Prædiken af Anna Mejlhede, s. 4 Gudstjenester, s. 6 Koncerter, s. 7 Arrangementer, s. 8 Konfirmander 2010, s. 9 Ny præst ved Holmens Kirke, s. 10 Adresser, s. 12

Tale ved præsteindsættelse Søndag den 16. maj blev pastor Anna Mejlhede indsat som sogne- og orlogspræst i Holmens Kirke. Holmens provst, Ejgil Bank Olesens tale ved indsættelsen bringes her. Kære Anna Mejlhede og kære Holmens kirkes menighed! Det er en særlig dag i vor menighed, for vi tager imod en ny præst. Menighedsrådet har enstemmigt valgt dig Anna Mejlhede blandt 42 meget velkvalificerede og meget forskellige ansøgere til det ledige embede ved Holmens kirke som sogne- og orlogspræst. Menighedsrådet har som Holmens kirkes menigheds folkevalgte demokratiske repræsentation varetaget det meget afgørende præstevalg og peget netop på dig som kirkens kommende præst. De har med deres valg signaleret hvilken retning de ønsker kirkens skib skal sejle og de har givet dig, om jeg så må sige, på sømilitær vis kommando til at føre Holmens kirkeskib. Med valget af dig har kirkens menighedsråd tilkendegivet store forventninger til dig og til kirkens fremtidige sejlads, en sejlads hvor menigheden skal vækkes til live uanset alder og køn og samles her fordi du med de evner og kvalifikationer du har også udover de rent teologiske og præstelige har kompetencer fra erhvervslivet, du skriver bøger også for børn og har musiske evner m.m. Alt sammen noget der kan være til gavn og glæde i en moderne storbymenighed. I gamle dage ville den gamle provst her have udmalet alle den nye præst meriter og oplyst menigheden om kandidatens curriculum vitæ, så menigheden på den måde kunne få det fornødne kendskab til sin nye præst. Men det er slet ikke nødvendigt i vore dage, for hvis man ikke er på facebook og twitter, ja så googler man jo bare og wuptii, så ved man hvem Anna Mejlhede er. Og hvis man er Politiken-læser, ja, så kunne man jo også for nylig, i forbindelse med din udnævnelse til embedet her ved kirken, læse alt om dig. Så det der står i den gamle kirkeordinans om at provsten skulle præsentere den nye præst for menigheden, de tider er åbenbart helt forbi, for medierne klarer den sag meget bedre end en bedaget provst og så er menigheden i øvrigt allerede på nuværende tidspunkt langt mere oplyst end han er. Hvad skal provsten så, ud over at være i ornatet og med sin tilstedeværelse være med til at festliggøre gudstjenesten og læse ansættelsesbrev og kollats op. Ja hvad skal provsten så? Jeg tror, jeg har svaret jeg skal lave en form for familiesammenføring! Forstået på den måde, at jeg skal bringe dig og Holmens kirkes menighed sammen her i dag, sådan at I, i alle de hverdage der kommer, og dem bliver der mange af, at I, i de hverdage, ikke behøver at præsentere jer for hinanden, men netop kender hinanden og jeres respektive roller: at du er præst og de er menighed. Eller sagt anderledes, at du er menighedens tjener der til enhver tid under alle forhold, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt, i tide og i utide skal møde menigheden, også enhver der er stedt i åndelig og fysisk nød med evangeliets ord om Guds frelse og tilgivelsens nåde og i øvrigt med al den hjælp du formår. At du så skal gøre det her i Holmens kirkes midte, altså være præst i et af 2

de mest spektakulære embeder i folkekirken, ja det er vel ikke så ringe endda. Et embede, der i øvrigt efter din forgænger i embedet, vores nuværende biskops udsagn, er et af de travleste embeder i Folkekirken. Og hans ord står til troende, for vi kender ham og ved at han ikke har ligget og ikke ligger på den lade side. Ja, jeg er lige ved at sige om embedet her, sådan som mine nordjyske venner altid formulerer det, når man f.eks. får et nyt arbejdskrævende hus, hvor vi andre vil formulere os sådan lidt diplomatisk og ønske tillykke med de nye omgivelser, ja da siger de gode vendelboer blot lakonisk: Til lykke med arbejdet! Det er det jeg vil sige til dig Anna: Til lykke med arbejdet. Velkommen til et muntert arbejdsfællesskab, hvor døgnet ikke har nok i de 24 timer og hvor et spørgsmål om man skal arbejde en time mere eller mindre og hvor en 38 timers arbejdsuge er en ren illusion. For du skal nemlig ikke, slet ikke kun være præst for den lille flok der trofast samles her i kirken, nej, du skal være præst alle der søger Holmens kirke, ja i tide og i utide og for alle der slet ikke endnu ved, at de behøver at komme i Holmens kirke. Og så skal du ligeså snart du bliver udnævnt af Forsvaret, så skal du sammen med os orlogspræster betjene søværnets personel og deres familier. Her vil du komme på gyngende grund og der er tider hvor du vil ofre dit inderste, når skibet og dets besætning balancere på tårnhøje bølger for straks derefter at dækkes af kaskader af vand i de dybeste bølgedale og skibets krængninger er på mere end de 45 grader. Hvor det er som om enhver form for tyngdekraft er ophævet og ens indre hydrauliske ophæng er sat ud af drift og sammen med det også troen på, hvorfor man nu lige har valgt den metier at blive orlogspræst, altså præst i søværnet. Men når man så er kommet frelst i smult vande og der er kommet styr på ens indre og ydre kaos, ja så er de fleste af os slet ikke i tvivl om, at vi har valgt rigtigt og at de der har valgt os også har valgt rigtigt. For der blandt søens folk, blandt den store sejlende menighed som vi herfra har betjent med Guds ord i nærved 400 år og som vi fortsat gør og skal gøre, der, ja her, bliver vi rigt belønnet ved søfolkenes nærvær og tålmodighed med os præster. Arbejdet bærer lønnen i sig selv, når de beder med på Fadervor og oprigtigt og frejdigt af karsken bælg med ru røst synger: Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder. De ved nemlig godt hvad det drejer sig om. Derude slås man som præst af ydmyghed og taknemmelighed over, at Vorherre kan bruge sådan én som mig og dig i sin tjeneste og man bøjer beskæmmet hovedet i taknemmelighed. Menigheden her med fast grund under fødder og menigheden der på det gyngende skibsdæk er vores arbejdsmark. Dem skal du tage dig af, tage vare på med evangeliet sådan som jeg allerede har skitseret det og til din hjælp og trøst får du i dag Paulus ord fra den hellige skrift, hvor Paulus taler om frygtløshed til menigheden Rom (Rom. 8,31b-39) og til menigheden i Holmens kirke, hvor han siger: Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Ja, hvem kan da være imod os? Holmens kirkes menighed formaner jeg om at tage godt imod kirkens nye præst, støt Anna Mejlhede i arbejdet med at formidle evangeliet om ham der sidder ved Guds højre og som går i forbøn for os, om ham der tog de små børn i favn, om ham der helbredte i Guds navn, om ham som gav liv til udstødte, gav værdighed og kræfter til alle han mødte på sin vej. Ejgil Bank Olesen 3

Anna Mejlhedes prædiken ved indsættelsen i Holmens Kirke Johannes-evangeliet 17,20-26 Hvad vil det sige at være ét? At være ét med nogen kræver i sagens natur en sammenhørighed med andre. Men skal man så nødvendigvis ligne hinanden for at opnå denne særlige sammenhørighed? Nu er det ikke fordi dét at være en enhed er fremmet for os. Alene det at tale samme sprog, gør mennesker til en enhed. Eller at holde de samme traditioner og højtider i hævd. Sejle på samme skib eller sidde i den samme kirke. I denne søndags evangelietekst er det Johannesevangeliet, der taler til os i poetisk-snørklede vendinger. Alle bliver vi pakket ind i hinanden i Johannesevangeliets ord. ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, er ét i mig og jeg i dig, at de også må være i os. Men hvad kommer det til at betyde, når vi pakker os ind i hinanden? At være ét med, betyder at vi hænger sammen med noget eller nogen, og at vi er pakket ind i den forpligtigelse, det er, at vi ikke findes på jorden helt alene. At vi er ét betyder derfor også sammenhørighed. Et af de ritualer, hvor det at være ét står tydeligst frem, er nadveren. Her fortæller ordene ved alteret, at vi bliver ét i Kristus og ét med hinanden, når vi deltager i dette måltid. Men kommer vi så lige med ét slag helt tæt på hinanden? Nej, det gør vi egentlig ikke. Når vi går til alters, mærker vi jo ikke nødvendigvis en dyb og øjeblikkelig sammenhørighed med de mennesker, der sidder ved siden af os. Men noget af det, der gør nadveren så speciel er, at den er et fælles ritual. Vi spiser det samme brød og drikker den samme vin. Og vi knæler i samme højde. Under nadveren er hierarkier brudt ned for et øjeblik! For her sidder der voksne og børn, der sidder høj og lav og hører de samme ord, og søger fællesskab med den samme Gud. Og selv om vi udenfor nadveren hverken er lige eller ens og slet ikke smeltet sammen så er vi i netop i dette ritual til stede i et fællesskab, fordi vi her mødes af Vor Herre selv. At være ét, sådan som Johannesevangeliet beskriver, betyder altså fællesskab, snarere end sammensmeltning. Og at kunne have et fællesskab med nogen kræver netop, at man ikke er fuldstændig ens, for så er det jo ikke et fællesskab, men en masse. Hvis man i en gruppe af mennesker, kun stræber efter at være præcis ligesom dem, så mister man sig selv. Men hvis man derimod arbejder frem mod det samme mål, og i den proces byder ind med det, man er og har ja så mister man ikke sig selv, men bliver i stedet en del af noget større. Der var engang en kvinde, der til sit bryllup holdt en tale. Her fortalte hun i poetiske vendinger om det, hendes elskede betød for hende. Men på et tidspunkt i talen sagde hun pludselig: Jeg ønsker jo ikke, at du skal ligne mig. Nej, det jeg ønsker er, at du med tiden skal BLIVE mig. De ord klappede gæsterne i første omgang af. Hvor lød det smukt, tænkte mange. Ligefrem at ønske at smelte sammen med et andet menneske til en enhed, så tæt at man ikke ville kunne skelne den ene fra den anden. Det var da kærlighed! 4

Men manden, som sad og lyttede, blev stille i sit hjerte. Det, han frygtede, havde han nu hørt højt og tydeligt at hun faktisk ikke elskede ham. For hvis hun ønskede, at han skulle blive hende hvad i al verden skulle hun så med ham? Når et kærlighedsforhold er gået i stykker og forklaringen lyder: Vi var bare alt for forskellige, handler det så i virkeligheden om, ikke at være ens nok? Er det ikke mere sandsynligt, at det er kærligheden, der mangler? Et kærlighedsforhold, en arbejdsplads ja et samfund i det hele taget lever af, at vi kan og er noget forskelligt. Men til gengæld kræver det også, at vi kan finde ud af at arbejde hen i mod det samme, som vi grundlæggende tror på. En enhed kan bestå af mange mennesker, men det, der er helt nødvendigt er at man har samme mål, samme mission. For uden det, stritter alle i forskellige retninger. Her i vores evangelietekst, der bliver det forskellige bundet sammen af kærligheden. Troen og kærligheden er i det hele taget i Johannesevangeliets univers fuldstændig uadskillelige. Vi kan ikke det ene uden det andet. At forblive i sønnen eller faderen og blive ét i dem og et med hinanden er: At elske. Der var engang en gammel mand, der lå for døden. Han havde ligget længe i sygesengen og var ind i mellem svær at få kontakt med. Men pludselig havde han noget, han brændte efter at sige, noget der lå ham på sinde. En præst blev hentet og den gamle sagde: Jeg har gjort mange fejl i mit liv. Det tror jeg, at vi alle har. Men der er én ting, jeg fortryder mere noget andet. Præsten lyttede intenst og den gamle fremstammede: Det er som om, at jeg hele mit liv så ved siden af. Præsten kiggede undrende på ham. Så ved siden af?. Ja, sagde den gamle, jeg så ingen ting dér, hvor de alle sammen var, men så ved siden af. Jeg har levet hele mit liv med siden til. Jeg elsker mine børn, men jeg har aldrig rigtig lært dem at kende, og min hustru kom jeg ofte til at vrisse af, når hun stak sit smilende ansigt helt hen til mit. Det var som om, jeg hele tiden ventede på noget, der aldrig kom og det der kom, tog jeg til gengæld ikke imod. Den gamle mand havde fat i noget vigtigt. For noget af det sværeste i livet, det er at turde se lige frem hele tiden. Med åbent blik. Og åbent sind. At turde se alt, hvad der sker lige i øjnene og tage imod det, der ligger foran os. I stedet har vi lært at slå blikket ned, eller undvige, når vi ikke ved, hvad vi skal sige. Eller hvordan vi skal reagere. For livet er overvældende. Kærlighed betyder at turde se livet og hinanden ikke fra siden men lige forfra. Lige ind i øjnene. Også dér hvor det gør ondt at gøre det, fordi vi så står blottede og sårbare foran hinanden. Kærligheden kræver at vi vil tage imod den, for den har ikke andre veje. Kærlighed er ikke en følelse, eller noget vi selv skaber. Det er Gud der skaber kærligheden imellem os. Og det helt særlige ved kærligheden er at den kræver to: Gud og menneske. Og menneske og menneske. Kærligheden manifesterer sig i mødet mellem mennesker i al deres forskellighed. Ligesom når vi høje og lave og lige og skæve går til alters sammen. At være ét med nogen kræver altså ikke ensartethed, men rummelighed. At være ét betyder ikke, at vi flyder ud og bliver hinanden, men det betyder i stedet, at vi flyder over, af vilje og mod på at turde kærligheden. Amen. 5

GUDSTJENESTER Efter gudstjenesten kl. 17 er der en forfriskning i et af kirkens lokaler JUNI 6: 1. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Anna Mejlhede 17: Peter Thyssen 13: 2. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Ejgil Bank Olesen 17: Helene Dam 15: VALDEMARSDAG 19.30: Ejgil Bank Olesen 20: 3. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Peter Thyssen 17: Anna Mejlhede 27: 4. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Helene Dam 17: Peter Thyssen JULI 4: 5. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Anna Mejlhede 17: Anna Mejlhede 11: 6. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Peter Thyssen 17: Claus Harms 18: 7. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Holger Jepsen Radiotransmission 17: Peter Thyssen 25: 8. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Ejgil Bank Olesen 17: Anna Mejlhede AUGUST 1: 9. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Ejgil Bank Olesen 17: Karen Mogensen 8: 10. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Anna Mejlhede 17: Anna Mejlhede 15: 11. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10.30: Ejgil Bank Olesen m.fl. Gudstjeneste i anledning af Søværnets 500-års jubilæum Begrænset adgang 17: Peter Thyssen 22: 12. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Peter Thyssen 17: Anna Mejlhede 29: 13. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Anna Mejlhede 17: Ejgil Bank Olesen SEPTEMBER 5: 14. SØNDAG EFTER TRINITATIS 11: Ejgil Bank Olesen m.fl. Gudstjeneste i anledning af Forsvarets Flagdag Begrænset adgang 17: Peter Thyssen 12: 15. SØNDAG EFTER TRINITATIS 10: Ejgil Bank Olesen 25-års jubilæum Efterfølgende reception 17: Peter Thyssen 6

KONCERTER Hvor intet andet er anført, er der gratis adgang. Dørene åbnes en time før koncerternes begyndelse Søndag 6. juni kl. 20.00: J. S. Bach: Messe i h-mol Koncertforeningens Kor, solister og orkester. Dirigent: Steen Lindholm Entré: 160 kr Søndag 4. juli kl. 15.00: Korkoncert Medvirkende: DR JuniorKoret og DR Børnekoret under ledelse af Susanne Wendt Holmens Kirkes Internationale Orgelfestival 2010 i Christiansborg Slotskirke og Holmens Kirke Koncert hver onsdag kl. 12.00 i juli og august måned. Fri entré Efter koncerterne er der en forfriskning i Holmens Kirkes lokaliteter Juli Christiansborg Slotskirke Onsdag 7. juli: James McVinnie (England) Onsdag 14. juli: Yusuru Hiranaka (Japan) Onsdag 21. juli: Lars Nielsen Sardemann (Danmark) Onsdag 28. juli: Jan Van Mol (Belgien) August Holmens Kirke Onsdag 4. august: Ulrik Spang-Hanssen (Danmark) Onsdag 11. august: Jakob Lorentzen (Danmark) Onsdag 18. august: Grethe Krogh (Danmark) Onsdag 25. august: Stephen Farr (England) 7

ARRANGEMENTER Onsdagsmøder Onsdag 8. september: Overarkivar Hans Christian Bjerg: Det danske Søværn i 500 år Møderne holdes i Store Skriftestol kl. 14. Der serveres eftermiddagskaffe. Alle er velkomne! Morgensang Der er ikke morgensang i Holmens Kirke i juli og august måned. Morgensangen begynder igen onsdag den 1. september. Rundvisning i Holmens Kirke Onsdag 14. juli kl. 19.30 ved sognepræst Peter Thyssen Der vil blive fortalt om Holmens Kirkes historie samt om kirkens indretning og inventar. Efter rundvisningen, der varer ca. en time, byder vi på et glas vin. Gudstjeneste i anledning af Søværnets 500-års jubilæum I anledning af Søværnets 500-års jubilæum den 10. august 2010 er der gudstjeneste i Holmens Kirke søndag den 15. august kl. 10.30. Begrænset adgang. Adgangskort til gudstjenesten kan fås på kordegnekontoret. Kirkehøjskole i Holmens Provsti: Ligheder og uligheder mellem os og dem sagligt set! Efteråret 2010 vil behandle vækkelserne, der som store folkelige og sociale bevægelser må siges at være et produkt af en protestantisk tankegang. Se nærmere herom i det næste nummer af kirkebladet eller på Holmens Kirkes hjemmeside. Konfirmation og konfirmationsforberedelse i Holmens Kirke 2010-11 Konfirmation søndag den 1. maj 2011 med forberedelse torsdage kl. 15.30-17.00 Konfirmation søndag den 8. maj 2011 med forberedelse tirsdage kl. 15.30-17.00 Tilmelding til kirkens kontor mandag-fredag 10.00-13.30 på tlf. 33 13 61 78 inden 15. september. Undervisningen er åben for alle (fortrinsvis 8. klassetrin) og begynder i oktober (der gives nærmere besked herom pr. brev). Kapelsalen lukket til oktober På grund af renovering er Kapelsalen lukket for besøgende indtil oktober. 8

Konfirmander 2010 Konfirmation søndag den 11. april 2010 Konfirmation søndag den 18. april 2010 9

Vejen til Holmens Kirke Det var en festdag, da Anna Mejlhede blev indsat som sogne- og orlogspræst i Holmens Kirke søndag den 16. maj, men forinden den dag havde menighedsrådet været igennem en lang, men også meget spændende proces med at udvælge og indstille en kandidat. Men hvad ligger der i det at ansætte en præst, og hvilken betydning har det for os menigheden i Holmens Kirke. Da det at ansætte en præst glædeligvis ikke sker så ofte, er det sikkert ikke alle af Ankerkædens læsere, der er bekendte med indstillingsprocessen og dermed betydningen af den, og jeg vil derfor godt benytte lejlighed til at skildre en af de største opgaver, et menighedsråd kan blive udsat for. I bekendtgørelsen om menighedsråds medvirken ved ansættelse i præstestillinger m.m. fremgår det, at det er menighedsrådet, der har indstillingsret om ansættelse i stilling som sognepræst. Det er dermed ikke den gejstlige søjle med provst og biskop, der egenrådigt vælger, men menighedsrådets demokratisk valgte medlemmer, der indstiller præstekandidat(er). Der ligger derfor en stor opgave og et stort ansvar for et menighedsråd, når det får til opgave at vælge en ny præst til menigheden. Foruden den praktiske planlægning skal menighedsrådet igennem grundige overvejelser. Hvilken profil passer bedst til stillingen, og hvem skal der tages hensyn til, hvis det ikke er muligt at tilgodese alles interesser? Hvilken præst vil eksempelvis bedst passe til sognets befolkningsmæssige sammensætning arbejdende inden for sognet såvel som egentlige sognebørn? Og hvilke personlige egenskaber ønsker menighedsrådet, at præsten skal have? Det er vigtigt, at sognet får en præst, der passer til de vilkår, udfordringer og opgaver, der ligger i sognet. Det var derfor med stor ydmyghed, at menighedsrådet gik til opgaven, for jo mere vi tænkte på og drøftede opgaven, jo alvorligere blev den. For Holmens Sogns menighedsråd startede indstillingsprocessen med et stillingsopslag med ansøgningsfrist primo februar. Var vi i en hvilken som helst anden sammenhæng end kirken, ville vi have lænet os tilbage og blot ventet på, at ansøgningerne dumpede ind ad brevsprækken. Men sådan foregår det ikke blandt teologer. Teologer er, viste det sig, ekstremt opsøgende, og det er således god tone, at man henvender sig til både provst og menighedsråd for at høre nærmere om bl.a. stillingens indhold, menighedens sammensætning og ikke mindst om arbejdspladsen. Det fandt også sted i dette tilfælde. Den ene potentielle ansøger efter den anden anmodede om en samtale, og de var alle uden undtagelser fantastisk inspirerende. Det var en fin oplevelse, at møde så mange dygtige og empatiske personer, der netop ønskede at søge vores stilling i Holmens Kirke. Det gjorde et meget stort indtryk, og det skulle vise sig at blive en vanskelig opgave at vælge den bedste til stillingen som sogne- og orlogspræst i Holmens Kirke. Der skal i denne forbindelse lyde en stor tak til alle dem, der søgte stillingen og dermed brugte tid og energi på at forberede sig mentalt og forfatte en ansøgning til det, som mange kaldte en drømmestilling for en teolog. Havde vi haft adskillige ledige præstestillinger, kunne vi snildt have brugt flere af ansøgerne, men vi skulle som bekendt kun ansætte én præst. 10

For menighedsrådet blev det derfor allerede ved gennemgang af ansøgningerne en stor opgave at vælge. For når man vælger kandidater til prøveprædiken og samtale, vælger man samtidig fra. Processen fra ansøgningerne modtages, til menighedsrådet sender sin indstilling til biskoppen fremgår af bekendtgørelsen og er selvsagt ikke underlagt tavshedspligt. Det er derimod ansøgningerne og de efterfølgende samtaler altså når processen bliver personificeret. Det vil derfor ikke være legitimt at gå mere i detaljer her, men det kan da godt røbes, at ansøgerfeltet var smigrende stærkt. Til trods for mange inspirerende og interessante samtaler og prøveprædikener indstillede et enigt menighedsråd Anna til stillingen som sogne- og orlogspræst ved Holmens Kirke. Annas gudstjeneste og prøveprædiken var en fornøjelse at overvære, ligesom det var en fornøjelse at nyde indsættelsen i Holmens Kirke den 16. maj. Med sig i køjesækken har Anna (udover den teologiske uddannelse) erfaringer fra erhvervslivet samt det tankegods, der kommer af at have udgivet adskillige bøger og artikler. Det er menighedsrådets faste overbevisning, at Anna vil blive et værdifuldt og påskønnet besætningsmedlem i menigheden til lands og til vands. Velkommen ombord til Anna. Vi glæder os meget til at følge din navigation i det snævre farvand mellem tradition og fornyelse. Anders Friis fmd. for Holmens Kirkes menighedsråd Anna Mejlhede (foto: Anne K. Løgstrup). Møder i menighedsrådet Ordinært møde i menighedsrådet planlægges afholdt i Store Skriftestol tirsdag den 24. august og tirsdag den 26. oktober kl. 16.00. 11

B ADRESSER OG TRÆFFETIDER Holmens Kirke, Holmens Kanal, 1060 Kbh K Holmens provst Ejgil Bank Olesen. (kirkebogsfører, begravelsesmyndighed). Træffes oftest i kirken tirsdag-fredag formiddag på tlf. 33 11 37 40 samt efter aftale på tlf. 33 15 42 45. Bopæl: Havnegade 35, 1058 København K. Tlf. 33 15 42 45. E-mail: ebo@holmenskirke.dk Provstisekretær: Johanne Kanstrup. Tlf. 33 11 37 40. Fax 33 14 80 07. Sognepræst Peter Thyssen. Træffes bedst mandag-torsdag 13-14 på tlf. 33 36 13 73 eller i kirken på tlf. 33 11 37 40. Bopæl: Borgergade 101, 1300 K. Tlf. 33 36 13 73. E-mail: thyssen@holmenskirke.dk Sognepræst Anna Mejlhede. Træffes i kirken tirsdag 10-11, torsdag 9-10, fredag 10-11 på tlf. 33 11 37 40 samt efter aftale på tlf. 33 91 99 33. Bopæl: Gammelvagt 2, 1312 København K. E-mail: anme@km.dk Sognepræst Helene Dam. Træffes efter aftale. Bopæl: Diskovej 15, 3390 Hundested. Tlf. 23 32 88 18. E-mail: hd.stift@city.dk Organist og kantor Jakob Lorentzen. Tlf. 22 22 82 32. Fax 33 14 80 07. E-mail: organisten@holmenskirke.dk Organistassistent Lars Nielsen Sardemann. Tlf. 22 22 82 31 E-mail: organistassistent@holmenskirke.dk 1. kirketjener Tonny Hornstrup. Tlf. 22 22 82 27 (i kirkens åbningstid). 2. kirketjener Marianne Linde. Tlf. 22 22 82 26 (i kirkens åbningstid). E-mail: mlj@km.dk Menighedsrådsformand: Kommandørkaptajn Anders Friis. Post sendes til Kirkens kontor. E-mail: formand@holmenskirke.dk Kirkeværge: Advokat Axel Kierkegaard. Tlf. 33 41 41 41. Holmens Kirkes kordegnekontor i kirken er åbent mandag-fredag 9.30-13.30 samt torsdag også 16-18 telefonisk, og lørdag efter aftale. Kordegn Anne Løgstrup træffes de nævnte tider. Tlf. 33 13 61 78. Fax 33 14 80 07. E-mail: ankl@km.dk Holmens Kirkes Udflytterbørnehave Rosenlundvej, Krogenlund, 3540 Lynge. Tlf. 48 18 75 61. Leder: Marianne Boye. Holmens sogns menighedspleje Henvendelse til præsterne eller kordegnen. Giro 3 02 75 70, Holmens Kirke, 1060 K. Holmens kirkegårdskontor Østre Farimagsgade 46, 2100 Kbh. Ø. Tlf. 22 22 71 80. Fax 35 38 36 99. Kirkegårdens kontor har åbent mandag-fredag 10-14. E-mail: kirkegaarden@holmenskirke.dk Kirkegårdsinspektør Birgitte Foghmoes træffes efter aftale. Kirkegårdskapellet Upsalagade 25, 2100 Kbh. Ø. Holmens Kirke er åben for besøgende mandagfredag 10-16 (oktober-april: 10-15), lørdag 9-12 undtagen når der er kirkelige handlinger i de nævnte tidsrum. Holmens Kirkes hjemmeside: www.holmenskirke.dk Ankerkæden Udgives af kirkens præster. Giro 5 03 16 99. Ansvarshavende redaktør: Peter Thyssen. Rosendahls-SchultzGrafisk