Uddannelser til hele livet

Ergoterapeut Fysioterapeut Jordemoder Lærer Natur- og kulturformidling Pædagog Radiograf Sygeplejerske Efter- og videreuddannelse Udvikling og innovation Uddannelser til hele livet Selvstændigt job med gode grin...side 4 Jordemoder i Afghanistan og Aalborg...side 6 Fra sygeplejerske til hospiceleder...side 9

2 Uddannelser til hele livet Velkommen til Professionshøjskolen University College Nordjylland. Bag navnet på den nye uddannelsesinstitution gemmer sig en række velkendte pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser til professionsbachelorer. Vi skaber uddannelser til hele livet, og du kan ikke undgå at komme i kontakt med nogle af de mennesker, som bliver uddannet her. Siden årsskiftet er det nemlig på University College Nordjyllands afdelinger i Aalborg og Hjørring, at man læser til lærer, pædagog, sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut, fysioterapeut, radiograf samt natur- og kulturformidling. University College Nordjylland er skabt af en fusion mellem Sundheds CVU Nordjylland og CVU Nordjylland, og vores opgave er at binde regionens pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser samt efterog videreuddannelser sammen. Vi er én af Danmarks otte nye professionshøjskoler, hvor vi ved at samle uddannelserne vil styrke den faglige viden og studiemiljøet inden for det pædagogiske og sundhedsfaglige område. Sammen vil vi lettere kunne sætte turbo på udviklingen af nye uddannelser og projekter, opnå et langt højere niveau af viden og øge fokusset på internationalisering. En vigtig opgave Med vores 6.000 bachelorstuderende, 6.000 kursister og diplomstuderende samt omkring 550 ansatte spiller University College Nordjylland en væsentlig rolle ikke bare for os, der har vores gang på institutionen, men for hele landsdelen. Det er vigtigt for alle nordjyder, at der her i regionen er let adgang til veluddannede og dygtige medarbejdere inden for de sundhedsfaglige og pædagogiske fag. Derfor er det vores fornemste opgave at sikre, at vi har disse uddannelser af en høj kvalitet her i landsdelen, så der også fremover kan rekrutteres kvalificeret arbejdskraft til at løse velfærdsopgaverne på daginstitutioner, skoler, sygehuse osv. Vi tror på, at når de pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser er samlet i en institution, vil det være med til at sikre et spændende studiemiljø og en høj faglig kvalitet, som kan bidrage til, at uddannelserne bliver endnu mere attraktive. Derfor vil fusionen betyde, at de studerende vil opleve et interessant og endnu bredere studiemiljø der vil være mere liv og mulighed for at dyrke faglige og sociale kontakter på tværs. Vi vil fortsat beholde de velkendte uddannelser, men på efter- og videreuddannelserne vil vi lade vores viden arbejde på tværs og sammen udvikle helt nye og brede uddannelser f.eks. inden for offentlig ledelse. Samtidig vil vi have øget fokus på udviklingen af helt nye grunduddannelser, som kan tiltrække studerende fra hele landet. Et indblik i vores verden University College Nordjylland er meget mere end vores otte professionsbacheloruddannelser og vores lange række efter- og videreuddannelsestilbud. Vores afdeling for Udvikling og innovation arbejder med utallige udviklings- og forskningsprojekter i samarbejde med universiteter og pædagogiske og sundhedsfaglige arbejdspladser. I denne avis vil vi forsøge at give et lille indblik i alt det, som University College Nordjylland er. Her kan du bl.a. læse om professionerne, om vores mange efter- og videreuddannelsestilbud samt om vores udviklingsaktiviteter. Vi glæder os til at byde inden for på University College Nordjylland både til vores Åbent Hus, andre arrangementer og gennem denne avis. God læselyst! Niels Horsted Rektor Professionshøjskolen University College Nordjylland University College Nordjylland er én af Danmarks otte professionshøjskoler, som blev en realitet 1. januar 2008, da Sundheds CVU Nordjylland og CVU Nordjylland fusionerede. University College Nordjylland har afdelinger i Hjørring og Aalborg, hvor der foreløbig udbydes otte uddannelser til professionsbachelor: ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, lærer, natur- og kulturformidling, pædagog, radiograf og sygeplejerske. Institutionen arbejder desuden med udviklingsaktiviteter og efterog videreuddannelse med fokus inden for det pædagogiske og sundhedsfaglige område. Med til institutionen hører også Center for Undervisningsmidler. University College Nordjylland har 6.000 studerende på uddannelserne til professionsbachelor, 6.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse samt 550 ansatte. Udgiver: Professionshøjskolen University College Nordjylland, februar 2008 Redaktion: Anne Bollerslev Tekst: Malene Skov Jensen og Birgit Rostrup/ Baghuset Foto: Lars Horn/ Baghuset Oplag: 265.000 Layout og tryk: NORDJYSKE Medier

Uddannelser med liv og læring 3 Nis Kaasby, nyuddannet sygeplejerske, Aalborg: Filosoffen K.E. Løgstrup sagde engang: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd og når jeg tager min uniform på, så er det jo dét, det handler om. Glemmer, at jeg engang tænkte, at sygepleje kun var omsorg og bestemt ikke for mænd. 3 ½ år med teori og klinik har fået mig til at indse, at faget sygepleje er lige præcis dét, man ønsker, det skal rumme. Og når jeg så står i forhallen på Aalborg Sygehus, undrer det mig, at jeg nogensinde kunne tvivle. For det er jo her, man kan gøre en forskel! Mads Sigurd Nielsen, pædagogstuderende, Aalborg: Man bestemmer i høj grad selv sin faglighed i kraft af, hvad man vælger at skrive projekter og opgaver om. Og man kan tilpasse niveauet til én selv og dét, man interesserer sig for. Man kan se, hvad man skal bruge dét, man lærer til i fremtiden. Og så er det positivt, at man hurtigt kommer ud og prøver kræfter med arbejdet og kan finde ud af, om det er dét, man regnede med. Johannes Duedal, radiografstuderende, Aalborg: De teoretiske timer på skolen sammenfletter alle fagene på kryds og tværs, så man hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad de forskellige teorier skal bruges til. Derefter skal man via sin praktik afprøve disse kundskaber. Under hele praktikken er der kyndig vejledning, så man bliver aldrig overladt til sig selv og situationer, man ikke kan håndtere. Claus Bøcker Pedersen, fysioterapeutstuderende, Aalborg: Studiet har overrasket positivt og lever mere end op til mine forventninger. Skolen er meget åben og lys, og det smitter positivt af på det miljø, som er herude. Jeg bruger skolen meget f.eks. også når jeg læser til eksamen. Samtidig er studiemiljøet genialt. Vi har fredagscafé hver uge og arrangerer flere årlige fester. Birgit Jensen, lærer på Ferslev Skole og i gang med en videreuddannelse i dansk som andetsprog: Studiet kræver, at du er meget selvkørende. Du har et stamhold, men fordi vi har forskellige linjefag, er vi ikke særlig meget samlet. Det passer mig fint, for jeg kan godt lide at møde nye mennesker. Lige nu er jeg i praktik, men jeg mødes med et par studiekammerater hver mandag for at forberede næste uges undervisning. Så spiser vi frokost sammen her på skolen, for kantinen er rigtig god. Det er berigende at møde de dygtige undervisere, der er her, og at møde lærere fra andre skoler og høre, hvordan de gør. Jeg oplever, at uddannelsen er meget brugbar jeg har både fået nogle meget konkrete teknikker med mig og har fået indsigt i andre kulturer, hvilket er meget vigtigt i integrationsprocessen. Anette Præstekær, lærerstuderende, Hjørring: Marie Ladefoged, ergoterapeutstuderende, Aalborg: Som ergoterapeut kan du hjælpe mennesker med at få deres hverdag til at fungere, som de ønsker det. Og det er superfedt. Hvis man ikke kan komme ud af sengen om morgenen, hvordan skal man så klare resten af dagen? Det er her, vi kan hjælpe. Hvad kan være bedre end at opnå resultater, som fremmer et andet menneskes livskvalitet? Anne Louise Richardt Nielsen, jordemoderstuderende, Aalborg: Det er tiltrækkende, at der er så meget praksis i uddannelsen. Og det er simpelthen guld værd, at praktikken ligger i starten af uddannelsen. Jeg var på fødegangen, og det var med til at overbevise mig om, at det er det helt rigtige, jeg gør. Jeg havde aldrig oplevet en fødsel før. Det var helt ubeskriveligt. Og jeg tænkte: Det er bare helt vildt, at man kan leve af det! Klaus Skovgaard Nielsen, studerende på natur- og kulturformidling, Hjørring: Vores lærerteam er entusiastiske, søgende, fagligt dygtige ikke for kedelige og vigtigst har de den indre glød, der gør en forskel. Udbuddet i udstyr, muligheder for aktiviteter, socialt samvær og maden er i top, så rammerne for at være kreativ er gode, og mangler man inspiration, så er der altid hjælp at hente. Læs vores nye studieguide! Læs om vores otte uddannelser til professionsbachelor i den nye fælles studieguide. Du finder guiden på vores hjemmeside www.ucn.dk. Du kan også bestille den på vores uddannelsessteder.

4 Jeg går glad på arbejde hver dag Marie Schrøder Nørgaard har tabt sit hjerte til ergoterapien. Hun brænder for at hjælpe folk til at klare de basale ting i deres hverdagsliv, og arbejdet skaber også masser af glæde i hendes eget liv. Dagen i dag er en milepæl for Margrethe Topholm. Hun fik en blodprop i hjernen for knap fire måneder siden, men hun har klaret de seneste måneders genoptræning så godt, at hun nu kan sige farvel og tak til ergoterapeut Marie Schrøder Nørgaard. Det er superlækkert at se den udvikling, som folk går igennem og at opleve, at de opnår de mål, som de har sat sig. Det er hele essensen i, hvorfor jeg er glad for at stå op og gå på arbejde hver morgen. Jeg brænder for at hjælpe folk videre med deres hverdagsliv, så de kan klare de basale ting, som vi andre, der er raske, ikke skænker en tanke, men som er så vigtige at kunne: At tage et bad, at klæde sig på, spise, lave mad, handle ind osv., siger Marie Schrøder Nørgaard, der er ergoterapeut i Jammerbugt Kommune. Hun er 26 år og blev færdiguddannet for halvandet år siden. Et tæt samarbejde Marie Schrøder Nørgaard kendte egentlig ikke noget til ergoterapi, men hun blev straks tændt på uddannelsen, da hun læste om den, og i dag er hun lykkelig for, at hun gik i gang med uddannelsen: Jeg har bare valgt helt rigtigt. Det gode ved ergoterapi er, at vi i samarbejde med borgerne skaber forbedringer i deres liv og giver dem mere livskvalitet og mod på livet. Vi befaler ikke, hvad de skal genoptræne, men tager udgangspunkt i det enkelte menneskes vaner, værdier og interesser. Derudfra skaber vi et samarbejde omkring nogle aktiviteter, som kan bringe dem videre med dagligdagen, siger Marie Schrøder Nørgaard og fortsætter: Lige nu træner jeg meget hænder, underarme, ansigt, mund og svælg hos folk, der har fået et brud, der har sclerose eller har fået en blodprop eller hjerneblødning. Men ergoterapi er utroligt alsidigt, og du kan også arbejde med arbejdsmiljø, børn, hjælpemidler eller i socialpsykiatrien, siger hun. Uddannelsen til ergoterapeut tager 3½ år, hvor der veksles mellem teori og praksis. Som ergoterapeut arbejder du især inden for social- og sundhedsvæsenet eller i den private sektor som konsulent i arbejdsmiljø, ergonomi eller hjælpemidler. Ergoterapeuter træner og støtter mennesker i de aktiviteter, som de har problemer med at udføre og organisere i deres daglige liv. Du kan læse til ergoterapeut i Aalborg. Jeg er en vigtig brik i børnenes liv Der er stor frihed til selv at styre i en lærers liv, og det tænder Janus Halkier Hansen på. Samtidig sker der hver dag noget uventet og sjovt, når du er sammen med børn. Uddannelsen til lærer varer 4 år og er tilrettelagt med undervisning, vejledning, praktik og selvstændigt studiearbejde. Undervisningen omfatter bl.a. pædagogiske fag og 2-3 linjefag, som du selv vælger. Lærere underviser især i folkeskolen men også på fx erhvervs-, efter- og højskoler. Du kan læse til lærer i Hjørring og Aalborg. Jeg er min egen herre, og det er vildt fedt. Janus Halkier Hansen kan sige meget positivt om sit job som lærer, men noget af det centrale er, at han selv tilrettelægger sin tid, og hvordan han vil køre undervisningen. Lærerfaget er et af de mest autonome, jeg kender, og jeg tænder på selvstyret. Samtidig er den daglige kontakt med børnene utrolig sjov, børn er impulsive og spontane, og der sker altid noget uventet. Jeg griner hver dag, og selvom der også kan være hårde ting, så er der altid flest positive oplevelser i løbet af en dag, siger han. Janus Halkier Hansen blev færdiguddannet lærer for halvandet år siden og blev straks ansat på Sønderholm Skole en lille landsbyskole lidt uden for Aalborg. Her underviser han i matematik, musik og natur/teknik, og så deler han klasselærerfunktionen med en anden lærer i både 1. og 2. klasse. Det var mega-let at få job jeg stod faktisk med fem tilbud på hånden, men det skyldes nok, at jeg har linjefag i matematik, fysik/kemi, natur/teknik og musik, siger Janus. Den gode lærer Lærerjobbet lever fuldt op til forventningerne, men han er overrasket over, at han har så travlt, og at forældrene er så flinke: Du hører jo meget om, at nutidens forældre er utrolig krævende. Men min oplevelse er, at hvis du taler til folk med respekt, så bliver du også mødt med respekt. Lærerrollen stiller store krav til dine evner som formidler og som leder, siger han. Det største forventningspres kommer nok fra ham selv og tankerne om, hvordan han skal være den gode lærer: Jeg er en vigtig brik i børnenes liv, og det er en daglig glæde, men det kan også være hårdt. Det kræver, at jeg ved, hvor det enkelte barn er rent fagligt, og hvordan det trives. Den gode lærer formår at motivere alle eleverne, i stedet for at frustrere dem, og den gode lærer kan argumentere for sin undervisning, så folk respekterer den, siger han.

Jeg kommer tæt på liv og død 5 Som sygeplejerske oplever Käte Klemmesen Jensen, at hun gør en forskel hver dag. Hun kommer tæt på patienterne, deres pårørende og liv og død. Lige siden 6. klasse har Käte Klemmesen Jensen vidst, at hun skulle arbejde med mennesker. Men hun var i tvivl om, hvordan hun præcist skulle gøre det. Derfor forberedte hun sig grundigt, inden hun uddannede sig til sygeplejerske og så endte hun alligevel et helt andet sted, end hun havde planlagt. Jeg ville gerne arbejde inden for psykiatrien og have den tætte kontakt til patienterne. Derfor valgte jeg at læse til sygeplejerske, men jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville blive sygeplejerske i helt traditionel forstand, siger hun. Men der skete noget med Käte Klemmesen Jensen under uddannelsen, som fik hende til at brænde for Uddannelsen til sygeplejerske varer 3½ år og veksler mellem teoretisk og praktisk undervisning. På University College Nordjylland kan du både uddanne dig til sygeplejerske i Hjørring og Aalborg. Det er en uddannelse, der kræver en kombination af faglig viden, gode kommunikationsevner, praktiske færdigheder og lyst til at arbejde med mennesker. selve faget: Jeg blev overrasket over det kæmpe ansvar, som sygeplejersker har, og den store forskel de gør i det daglige. Som sygeplejerske får du et stort indblik i det at være menneske og det at være et sygt menneske. Og du har afgørende indflydelse på, om et patientforløb bliver gunstigt, siger hun. Faget udvikler mig Käte Klemmesen Jensen har, siden hun blev færdiguddannet for godt et år siden, været ansat på Thoraxkirurgisk Intensiv Afdeling på Aalborg Sygehus. En verden langt væk fra psykiatrien: Jeg oplever, at det er her, jeg kan gøre sygeplejen bedst. Jeg tænder på den høje professionalisme, der er inden for akut sygepleje. Min viden bliver sat på prøve hver eneste dag og alt hvad jeg gør skal fagligt begrundes. Samtidig er der masser af psykologiske aspekter i mit job, og det er meget vigtigt, at du kan tale med patienter og pårørende om liv og død og den situation, som de er i, siger hun. Samtidig mærker Käte Klemmesen Jensen, at arbejdet giver hende en masse tilbage igen: Faget udvikler mig personligt, fordi jeg ofte skal reflektere over mig selv, og hvordan jeg virker på andre mennesker. Og så er det en stor tilfredsstillelse, når tingene går godt, siger hun. Jeg brænder for bæredygtig turisme Til sommer bliver Majbrit Kaas Nielsen Danmarks første professionsbachelor i natur- og kulturformidling. Den nye uddannelse skal tilføre turistbranchen viden. I Grækenland kan du bade i lort, fordi kloakkerne ikke kan følge med alle turisterne, i Bulgarien plastrer de kysten til med hoteller, og på Antartisk lider dyrelivet under de mange krydstogtskibe. I Danmark har vi ikke sådan nogen problemer, men det kan vi få, hvis vi ikke tænker os om i tide, siger Majbrit Kaas Nielsen, der til sommer bliver Danmarks første professionsbachelor i natur- og kulturformidling også kaldet turistbachelor. Turistbranchen i Danmark mangler folk med en målrettet uddannelse inden for området, og her kommer den nye uddannelse i Hjørring ind i billedet den skal tilføre branchen viden. Det er ikke kun bæredygtig planlægning, der tiltrækker Majbrit Kaas Nielsen: Turisme er bare mit fag. Jeg er tiltrukket af mentaliteten i branchen, og jeg er meget forstående over for andre kulturer siger hun. Vil læse videre Majbrit Kaas Nielsen er ikke i tvivl om, at den danske turistbranche har brug for de nye turistbachelorer, men hun er også klar over, at de i høj grad skal ud at opfinde sig selv. Det er vigtigt, at der kommer nogen på banen, som har en mere teoretisk baggrund, og som kan tænke langsigtet. Forcen ved vores uddannelse er, at vi kan komme hele vejen rundt. Vi kan både udvikle ideer og reflektere over, hvordan vi tilgodeser de forskellige interessenter. Vi kan skabe sammenhæng mellem lokalbefolkning, det offentlige og de markedsmæssige og miljømæssige interesser, siger hun. Majbrit Kaas Nielsens plan er, at hun efter sommerferien vil i gang med at tage en kandidatgrad i turisme på Aalborg Universitet. Min drøm er, at jeg kan komme ud og arbejde internationalt i nogle år, men jeg vil gerne tilbage til Danmark, siger hun. Uddannelsen i natur- og kulturformidling varer 3 år. Formidling er det centrale i uddannelsen, forstået både som direkte formidling i forhold til målgrupper og som udvikling af nye områder og koncepter og markedsføring af natur, kultur og turisme. På uddannelsen er der et tæt samarbejde med oplevelseserhvervene, og uddannelsen er målrettet ansættelse inden for erhvervs- og turistkontorer, museer, naturcentre, kulturhuse, teatre, musikhuse, kultur- og fritidsforvaltninger mm. Hjørring er det eneste sted i Danmark, hvor du kan læse natur- og kulturformidling.

6 Jeg er med ved livets store begivenheder Uddannelsen til jordemoder varer 3½ år, hvor du er i praktik halvdelen af tiden. En jordemoder arbejder både med graviditet, fødsel og barsel. Jordemødre arbejder typisk på sygehusenes fødsels-/barselsafdelinger, fødeklinikker og på jordemodercentre, som er tilknyttet sygehusenes fødeafdelinger. Derudover er jordemødre også beskæftiget på f.eks. afdelinger med syge gravide eller ultralydslaboratorier. Du kan læse til jordemoder i Aalborg Pia Thorsø Graversen har været jordemoder i ti år og bliver stadig begejstret over at møde nye mennesker, som hun skal samarbejde med i en af deres livs mest sårbare og glædelige perioder. Pia Thorsø Graversens hænder tager fat om den gravide mave. Hun føler, hvordan barnet ligger, mens hun fortæller moderen, hvad hun kan mærke. Senere lytter hun til barnets hjertelyd. Jeg ved aldrig, hvad min arbejdsdag vil bringe, og det er netop uforudsigeligheden, jeg godt kan lide. Samtidig tiltaler det mig at være en central figur for mennesker i den meget vigtige periode, som en graviditet og fødsel er, siger Pia Thorsø Graversen, der er jordemoder på Aalborg Sygehus. Hun har været jordemoder i ti år og været med til flere hundrede fødsler, og selvom det er hårdt arbejde at få folk igennem en fødsel, så bliver hun stadig begejstret over at møde så mange nye og forskellige mennesker: Jeg kommer i kontakt med hele samfundet, og det er en spændende udfordring at få et samarbejde til at fungerer med mennesker, der står i en meget sårbar og også glædelig situation, siger hun. Med Læger uden grænser I Danmark er fødsler stort set altid glædelige begivenheder. Årligt dør 1-2 kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel, mens tallet på verdensplan er oppe på 500.000 kvinder. Jeg er så heldig, at jeg har et fag, hvor jeg kan hjælpe konkret, siger Pia Thorsø Graversen, og derfor har hun både været i Sri Lanka og Afghanistan med Læger uden grænser. I de lande kender alle en, som er død i forbindelse med graviditet og fødsel, og hjælpen fra en jordemoder er meget velkommen. Det var en stor tilfredsstillelse at kunne gøre en forskel, og det var fagligt udfordrende, fordi du jo slet ikke havde de samme faciliteter som herhjemme. Samtidig var det chokerende at opleve, hvordan verden også kan være, siger hun. Siden har hun selv stiftet familie, og nu er det Aalborg, det gælder, men derfor er der stadig plads til masser af begejstring og bevægelse over jobbet som jordemoder: Jeg bliver bare så rørt, når de nye forældre tager hjem med babyen, for så skal de hjem og være en familie, siger hun. Jeg får glæde og energi Lise Nielsen brænder for at give alle lige muligheder for omsorg og livskvalitet. Derfor er hun blevet pædagog inden for specialområdet, hvor hun beskriver sit arbejde som dejligt og vigtigt. Lige nu er der tomt og stille på Minibo i Aalborg, men snart vil de otte døvblinde beboere vende hjem fra deres arbejde, og så vil Lise Nielsen stå klar til at tage imod dem. Her på Minibo handler det for mig meget om at sikre, at beboerne får samme muligheder for livskvalitet og omsorg som os andre. Jeg vil gerne være med til at give dem en så god hverdag som muligt ud fra deres forudsætninger. Ud over at få hverdagen til at køre tager jeg dem f.eks. med til svømning og gymnastik. Jobbet er helt vildt dejligt og lever op til mine forventninger. Det er et stort og vigtigt arbejde siger hun. Lise Nielsen har stort set altid vidst, at hun ville være pædagog, og i sommer blev hun så færdiguddannet. Lige bagefter begyndte hun at tage en kandidatgrad i pædagogisk sociologi på Aarhus Universitet, som hun dog holder pause fra nu for at koncentrere sig om sit arbejde. Hun kan bare ikke få nok af sit fag, og hendes drøm er, at hun engang får sit eget aflastningssted for unge: Men det kræver livserfaring så jeg må vente med det, siger hun. Du får meget igen Selvom Lise Nielsen nu skal indsamle den livserfaring, der gør, at hun med tiden kan virkeliggøre sin drøm, så tror hun på, at man er pædagog, inden man læser til det: Du har helt grundlæggende en lyst og et drive til at være sammen med mennesker, som ikke har fået de samme muligheder i livet som dig selv, siger hun. Og så giver arbejdet tilmed utroligt meget tilbage til hende selv, forklarer Lise Nielsen: Det er udfordrende at møde så mange forskellige mennesker med forskellige behov. Jeg får en utrolig masse energi af det, og jeg bliver glad og får overskud. Det er bare lækkert at være på arbejde. Uddannelsen til pædagog varer 3½ år. Du er i praktik tre gange i løbet af uddannelsen. Alle studerende får undervisning i bl.a. pædagogik og kommunikation, men derudover sætter du selv dit præg på uddannelsen gennem valg af linjefag og specialisering inden for det pædagogiske arbejdsområde. Ved University College Nordjylland kan du læse til pædagog i Aalborg og Hjørring.

7 Det er fedt at give hjælp til selvhjælp Fascineret af teknik og mennesker Gennem træning og behandling hjælper fysioterapeuter andre til at hjælpe sig selv. Og samtidig kommer de tæt på mennesker. Det er en genial kombination, mener fysioterapeut Mette Uldahl Pedersen. Christina Egekvist kommer aldrig til at køre på rutinen i sit job som radiograf. Der er hele tiden ny teknologi og nye patienter at forholde sig til, og det, synes hun, er fascinerende. Selvom det er tidligt på dagen, er der allerede masser af liv hos Midtbyens Fysioterapi i Brønderslev. Folk får massage på briksene, og træningssalen summer af aktivitet. Mette Uldahl Pedersen har kun været ansat her i nogle måneder tidligere har hun været hos Aalborg Kommune, hvor hun trænede primært ældre patienter i deres eget hjem og på et center: Her arbejder jeg med alle diagnoser og aldersgrupper samtidig er det ikke kun træning, men også behandling som massage og udspænding. Det er godt med nye udfordringer, siger Mette Uldahl Pedersen, der blev fysioterapeut for tre år siden. Oprindeligt arbejdede hun på kontor, men det var ikke hende at sidde på den flade dagen lang. Derfor skiftede hun branche: Jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre, og som fysioterapeut kommer du virkelig i kontakt med mange forskellige mennesker. Du ser ikke kun på deres problemer i bevægeapparatet, men på hele mennesket. En god blanding Nu har Mette Uldal Pedersen en afvekslende dag med masser af bevægelse: Det fedeste er faktisk at hjælpe folk til at hjælpe sig selv. I disse tider med meget stillesiddende arbejde har mange rygproblemer. Jeg hjælper patienterne med sidde- og arbejdsstillinger, gør dem fysisk aktive og giver dem individuelle øvelser, siger hun og fortsætter: Jeg kan godt lide den blanding, der er i faget med den medmenneskelige kontakt på den ene side og behandling og træning på den anden side. Hun ser meget sit fag, som et erfaringsfag. Du bliver introduceret til nogle områder på studiet, men du skal ud i virkeligheden for at gå i dybden med dem: Bare de seneste to måneder her på klinikken har jeg lært så meget, som jeg ikke ville kunne læse mig til i en bog, siger Mette Uldal Pedersen. I dag arbejder Christina Egekvist på røntgenafdelingen i Medicinerhuset i Aalborg, hvor hun tager billeder af hjerter og lunger. Andre dage arbejder hun på andre afdelinger med CT-scanning, mammografier eller MR-scanning. Jeg cirkulerer hele tiden rundt, og der sker hele tiden noget forskelligt. Selvom jeg med tiden vælger at specialisere mig, så kommer jeg ikke til at køre på rutinen både fordi der hele tiden kommer ny teknologi til, og fordi alle patienter er forskellige, og hver undersøgelse skal tilpasses den enkelte patient, siger Christina Egekvist. Det var netop kombinationen af teknologi og mennesker, der fik hendes øjne op for radiograffaget: Jeg havde lyst til at arbejde med noget teknisk, og samtidig var det vigtigt for mig at have mennesket i fokus og være i kontakt med mennesker. Det er fascinerende at have med mennesker at gøre, og samtidig udvikler teknologien sig konstant, og der kommer hele tiden nye udviklingsmuligheder og nye ting, der skal læres, siger Christina Egekvist. Perspektiv på eget liv Det er radiografens opgave at sørge for, at patienten både får en teknisk god undersøgelse og en god og tryg oplevelse: Den kombination kan jeg rigtig godt lide, og jeg ville ikke bryde mig om kun at arbejde med teknik eller kun med mennesker, siger Christina Egekvist. Uddannelsen til radiograf giver ikke kun de studerende en god tekniskfaglig basis. Den lægger også vægt på fag som kommunikation og etik: Jeg kommer meget tæt på mennesker og tager nogle svære samtaler med dem. Det lærer jeg også meget af som privatperson, for de personlige udfordringer giver mig rigtig meget tilbage. Mit eget liv bliver sat i perspektiv. Uddannelsen til fysioterapeut varer 3½ år. Fysioterapeuter behandler syge mennesker og hjælper raske til at holde sig sunde. Patienterne lægger bogstaveligt talt deres krop i fysioterapeutens hænder. Fysioterapeuten rører ved dem og aflæser deres holdning og tolker kroppens forskellige signaler. Fysioterapeuter arbejder typisk på hospitaler eller klinikker for fysioterapi. Der er også mange, der arbejder med ergonomi eller arbejdsmiljø. Du kan læse til fysioterapeut i Aalborg. Uddannelsen til radiograf varer 3½ år, hvor du både bliver undervist i de tekniske sider, fx røntgen og scanning, og i de menneskelige sider inden for radiograffaget som anatomi, mikrobiologi, psykologi og kommunikation. De fleste radiografer arbejder på de offentlige sygehuses billeddiagnostiske afdelinger. Radiografen tager ikke kun røntgenbilleder, men udfører også ultralydsscanninger, MR-scanning og CT-scanning. Nogle radiografer arbejder på stråleterapeutiske afdelinger, hvor man behandler kræft ved hjælp af stråling. Du kan læse til radiograf i Aalborg.

8 Hanne Stadsholt og Susanne Mortensen, der begge er lærere, stortrives med selv at sidde på skolebænken hos University College Nordjylland. Uddannelse giver bedre fokus Hanne Stadsholt og Susanne Mortensen fra Thisted er blevet mere sikre og fokuserede i deres arbejde, efter de er gået i gang med en videreuddannelse. Selv garvede lærere kan blive helt høje af at lære nyt, fortæller de. Jeg plejer at sammenligne den her uddannelse med en fødsel, griner Hanne Stadsholt. Hun er 47 år, har været lærer i 22 år og underviser i dansk og specialundervisning på Hillerslev Skole i Thisted. Lige nu er hun i gang med 2. modul i uddannelsen til læsevejleder en uddannelse, som hun kan vælge at lade indgå i en pædagogisk diplomuddannelse. Det koster blod, sved og tårer, og det var mentalt hårdt, da vi lavede 1. moduls eksamensopgave. Men det er ligesom at føde: Du er helt ude at vende, mens det står på, og bagefter er du med det samme parat til at gøre det igen, siger Susanne Stadsholt. Thisted Kommune har som landets første kommune besluttet, at der mindst skal være én læsevejleder på hver af kommunes folkeskoler, og derfor er Hanne Stadsholt nu i gang med uddannelsen til læsevejleder ved University College Nordjylland. Med uddannelsen skal hun og hendes medstuderende fungere som vejledere inden for læsning og skrivning på deres respektive skoler. De skal vejlede om metoder og materialevalg, fortolke og formidle testresultater til skoleledelsen, de andre lærere og forældrene, udvikle og evaluere skolens læseundervisning samt udrede elevers individuelle læsebehov. Nyt liv til slidt fundament Både Hanne Stadsholt og 51-årige Susanne Mortensen, der har været lærer i 26 år, blev straks begejstrede, da de hørte om læsevejlederuddannelsen, og så foregik det sågar i Thisted: Med tiden kan jeg da godt føle, at mit fundament er lidt slidt, og så er det en fantastisk mulighed med sådan en uddannelse. Jeg har i nogle år gerne villet læse videre og trængte til at blive udfordret fagligt og personligt, så jeg meldte mig straks, da uddannelsen blev præsenteret, fortæller Susanne Mortensen, der er lærer på Skjoldborg Skole, og fortsætter: Og vi lærer enormt meget. Al vores praktiske viden bliver nu sat ind i en teoretisk sammenhæng det betyder, at vi bliver mere fokuserede og mere sikre på, hvad vi vil, og hvordan vi gør det. Vi står jo med fødderne dybt begravet i praksis hver dag, og muligheden for pludselig at få et teoretisk indblik i den forskningsbaserede viden, der er på området, er virkelig fantastisk. Samtidig er det utroligt givende at diskutere med mine medstuderende, og vi mailer og ringer også sammen og bruger hinanden, når vi ikke er her. Kan bruges med det samme Selvom de to elever kun er ved begyndelsen af deres uddannelse, så har de kunnet bruge deres nye viden i praksis fra dag ét. Jeg er blevet mere sikker i min argumentation f.eks. når jeg skal rådgive om indkøb af nye materialer, fordi jeg har et godt indblik i den nyeste forskning inden for området, siger Susanne Mortensen og fortsætter: Det er genialt med den vekselvirkning, der er mellem vores daglige virke som lærere og den teoretiske undervisning. Den ene dag sidder du og læser en meget svær forskningsartikel, og næste dag bliver du hevet i af en lille purk, så din teoretiske viden pludselig bliver sat i et meget håndgribeligt relief. Og Hanne Stadsholt oplever, at teori, som hun faktisk lærte i sin tid på seminariet, pludselig giver helt ny mening: Da vi gik på seminariet, fik vi først teorien og så den praktiske ballast, da vi kom ud i virkeligheden som lærere. Men nu er jeg et helt andet sted, og det er en helt anden proces. Jeg forstår pludselig teorien på et helt andet plan der går mange lys op for mig, fordi jeg har den praktiske erfaring nu. Klædt på til test De mener begge, at behovet for en uddannelse til læsevejleder langt hen ad vejen er udløst af PISA-undersøgelser og de nationale test i folkeskolen. Men nu føler de sig klædt på til at se bag om de mange test: Som læsevejleder ser jeg det som min fornemste opgave også at have fokus på de mange dele, som de nationale test ikke kan aflæse. Nu er jeg klædt på til at se, hvad testene afdækker, og hvad de ikke gør. Det er kun læseforståelse og læsehastighed, der er i fokus i testene, og det er farligt, hvis lærerne pludselig tilpasser deres undervisning efter, at de skal score højt i testene. Vi skal som læsevejledere være ambassadører for alt det, som testene ikke har fokus på f.eks. litteratur og almen dannelse, siger Susanne Mortensen. Til august vil Thisted Kommune have formuleret, hvilken rolle læsevejlederne konkret skal udfylde i det daglige på skolerne, men både Hanne Stadsholt og Susanne Mortensen bliver allerede brugt som rådgivere på deres folkeskoler nu. For de to kvinder kommer videreuddannelsen ikke til at stoppe ved læsevejlederuddannelsen. Hanne Stadsholt er fast besluttet på at tage en hel diplomuddannelse, og Susanne Mortensen har fået blod på tanden til mere videreuddannelse. Efter- og videreuddannelsesafdelingen i University College Nordjylland tilbyder kurser, diplomuddannelser, seminarer, konferencer og temadage såvel inden for det pædagogiske som inden for det sundhedsfaglige område. Derudover samarbejder afdelingen med og løser skræddersyede opgaver for b.la. kommuner, forvaltninger, skoler, institutioner, virksomheder og organisationer i Nordjylland.

9 Birgit Bundgaard har travlt med at indrette Nordjyllands nye hospice i Frederikshavn. Her blev hun ansat som leder, da hun havde taget sin diplomuddannelse. Efteruddannelse gav karrierespring Med en diplomuddannelse i rygsækken kunne Birgit Bundgaard tage springet fra sygeplejerske til drømmejobbet som hospiceleder. Du er god nok, men hvor er din lederuddannelse? Birgit Bundgaard syntes, hun ville mere med sit sygeplejerskeliv, og derfor søgte hun for nogle år siden en stilling som leder. Hun fik den ikke. Afslaget blev begrundet med, at hun ikke havde nogen uddannelse som leder. Den må jeg så have, tænkte hun. Det blev til en diplomuddannelse i klinisk sygepleje på University College Nordjylland. Seks moduler tog det, og hun har ikke fortrudt. Fagligt og menneskeligt var der tale om en opgradering af dimensioner, mener hun i dag. Og så gav den hende oven i købet drømmejobbet. Faktisk har Birgit Bundgaard så travlt, at hun næsten ikke har tid til at blive interviewet om karrierespringet, for hele dagen og noget af aftenen bliver i ugevis brugt til at indrette Nordjyllands nye hospice i Frederikshavn. Håndværkerne og malerne skal instrueres og ind imellem skal der ansættes en blandet personalegruppe med køkkenledere, sekretærer, musikterapeuter og sygeplejersker. Måske også social- og sundhedsassistenter. Lærte projektarbejde Jeg har aldrig interesseret mig for eller brugt titler i mit arbejdsliv, men jeg måtte jo i gang med en uddannelse, så jeg kunne komme videre. University College Nordjylland blev det helt rigtige spring, og så fik jeg ikke engang en lederuddannelse, som jeg oprindelig gik efter. Jeg tog en efteruddannelse inden for klinisk sygepleje og fik alligevel lederstillingen her i Frederikshavn. Den efteruddannelse, jeg havde fået, var nok til lederstillingen, siger Birgit Bundgaard. Og hun føler sig helt klædt på til opgaven. Efteruddannelsen bestod jo meget af projektarbejde med 5-7 elever i hver gruppe, og jeg lærte især, at man kan løfte bjerge i fællesskab. Vi skulle arbejde meget tværfagligt. Det gør, at jeg godt tør gå i gang med det her arbejde og tror på, at jeg kan klare det. Man skal ikke alting selv. Det fik jeg virkelig lært på efteruddannelsen. Birgit Bundgaard er 54 år. Hun blev uddannet sygeplejerske i 1975 og har været på forskellige sygehuse, blandt andet på hjerteafdelingen og den medicinske afdeling i både Århus og Aalborg. Hun har været ni år på Dronninglund Sygehus, ni år i hjemmeplejen og senest ni år på Kamilianergården. Der er åbenbart noget med, at jeg trænger til forandring efter ni år, smiler hun. De seneste ni år på hospice i Aalborg har hidtil været de bedste arbejdsår. Kerneområde Det er helt klart dér, jeg har gennemgået den største personlige udvikling. Her bruger en sygeplejerske sig selv meget, og det er måske det fineste redskab, vi har. Det slider selvfølgelig også at arbejde med døende mennesker, men jeg plejer at sige, at man kun flytter sig, når man mister fodfæste for en stund. Et hospice er et meget følelsesladet felt, et sted, der skaber forståelse for sig selv og for, at mennesker er meget forskellige, siger Birgit Bundgaard. Et hospice rører i virkeligheden ved sygeplejerskens kerneområde, mener hun. Her kan man pludselig se værdien af det, man hele tiden har sagt og ment med at være sygeplejerske. Man kan ikke udelukke, at det er lige her, Florence Nightingale spiller ind. Omsorgen er et af de gode felter i vores uddannelse, uden at jeg vil sige, at sygehusvæsnet i dag virker dårligt. Det kan ikke drives anderledes sådan, som vilkårene er. Modne sygeplejersker Birgit Bundgaard tog diplomuddannelsen på tre år og blev færdig i 2005. Om kort tid kan hun som leder åbne det nye nordjyske hospice, Kastaniegaarden, i Frederikshavn. Det var ifølge hende selv aldrig gået uden efteruddannelsen på University College. Jeg har fået masser af teoretisk ballast, som gør, at man kan se tingene i et større perspektiv. Det giver selvfølgelig en eller anden form for selvtillid. Hun råder andre til at gøre det samme - uanset alder. Vi har jo mange, gode år tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg var positivt overrasket over at se, hvor mange modne sygeplejersker, der var på efteruddannelsen. Det er en god idé at satse på uddannelse. I dagens Danmark skal man hele tiden kunne flytte sig og omstille sig, siger Birgit Bundgaard. Hun begynder at tale om terrasserne på Kastaniegaarden, det nye hospice i Frederikshavn, og om, hvor vigtigt, det er, at der bliver hjemlig hygge over stedet. Seks personer kan der være på afdelingen. Der skal signaleres ro, og det er vigtigt med erfaringspersonale, siger Birgit Bundgaard og bliver afbrudt af sin voksne datter, der råber spisetid. Jeg har så travlt, at hun er kommet hjem for at lave mad. Hvem skulle have troet, det kom så vidt, siger diplom-sygeplejersken. University College Nordjylland omfatter også Center for Undervisningsmidler (CFU). CFU er undervisernes og skolernes ressource- og rådgivningscenter og servicerer al etableret undervisning. I praksis betyder det, at enhver lærer med tilknytning til en undervisningsinstitution i Nordjylland kan benytte CFU s mange tilbud og faciliteter. Servicecenter for lærere og skoler Centret yder rådgivning og vejledning om læringsmidler, demonstrerer brugen af IT og medier i undervisningen, genererer faglige og pædagogiske kursusforløb, formidler kulturtilbud til skoleverdenen og udlåner undervisningsmateriale og forskelligt udstyr. CFU har afdelinger i Aalborg og Hjørring.

10 Evaluering er et højaktuelt emne i både skoler og daginstitutioner. Hos Center for Evaluering i Praksis er der hjælp at hente, så evalueringerne giver mening og kan bruges fremadrettet. University College Nordjylland er ikke bare uddannelser til professionsbachelorer og efter- og videreuddannelser. I afdelingen for udvikling og innovation indsamler, udvikler og formidler vi også viden fra og til uddannelserne og de sundhedsfaglige og pædagogiske arbejdspladser. Det sker dels gennem vores videncentre dels i konkrete Der kan være meget dynamik i evalueringer siger Tanja Miller, der er leder af CEPRA - det eneste nationale videncenter for evaluering i praksis. Evaluering kan gøre en forskel Evalueringsbølgen er over daginstitutioner og skoler, som skal dokumentere deres arbejde og deres resultater gennem læreplaner, elevplaner, test og kvalitetsrapporter. Den slags kan godt få de små hår til at rejse sig i nakken på travle lærere og pædagoger, men hvis de vil mere end at evaluere for evalueringens skyld, er der hjælp at hente hos Danmarks eneste videncenter for evaluering i praksis: University College Nordjyllands Center for Evaluering i PRAksis (CEPRA). Problemet er, at mange kan føle sig overvåget og kontrolleret, når ministeriet stiller krav om evalueringer og test. Den slags hæmmer udvikling, og det er en skam, for der kan være meget dynamik i evalueringer. Vores fokus på evalueringer er dér, hvor de kan udvikle læringsprocesserne og det praktiske arbejde på skoler og i daginstitutioner, siger Tanja Miller, der er leder af CEPRA. Jeg er bekymret for, at der udvikler sig en test-kultur, hvor man tilrettelægger sit arbejde efter at klare sig godt i testene, frem for en evalueringskultur, hvor evalueringen hele tiden er med til at forbedre det fremadrettede arbejde med børnene, siger hun. Vi forener det bedste CEPRA fungerer i store træk som et konsulenthus, der udbyder kurser, efteruddannelse, konferencer og fyraftensmøder om evaluering. Centret indsamler og bearbejder viden om de metoder, der er inden for evaluering, og udvikler dem, så de passer til den enkelte skole eller daginstitutions kultur. Vi forsøger at forene det bedste fra både test og evalueringer. Evalueringer tvinger dig til at formulere, hvilke værdier du har, og hvor du gerne vil hen. Gennem evalueringer kan du afprøve, hvordan værdierne stemmer overens med, hvad børn og professionelle gør i praksis. Du begynder at reflektere over dit arbejde og udvikler det yderligere. Samtidig er der brug for, at vi indimellem måler og vejer vores resultater med f.eks. test, men vi må ikke gøre det bevidstløst, siger Tanja Miller. CEPRA har bl.a. undervist lærerne på mere end 35 skoler i, hvordan de kan gribe arbejdet med elevplaner an, og centret har også udviklet 32 forskellige kurser i evaluering for Undervisningsministeriet. Læs mere på www.cepra.dk udviklingsprojekter og kursusforløb. I videncentrene samler vi den ekspertise, vi råder over på University College Nordjylland, og vi danner også netværk og samarbejder om udvikling og forskning med andre skoler, institutioner, sygehuse, forvaltninger og universiteter. Evalueringer med fremtid i Børnehaven Pilehuset i Hjørring og Løvvangskolen i Nørresundby har begge arbejdet sammen med CEPRA og det gav resultater. Vi vil ikke bare dokumentere vores arbejde for dokumentationens skyld eller for politikernes og forældrenes skyld. Det skal gerne kunne bruges til noget. Sådan tænkte leder af Børnehaven Pilehuset i Hjørring, Evy Borup, da ministeriet bestemte, at alle daginstitutioner skal udarbejde pædagogiske læreplaner. Derfor var hun også hurtig til at tilmelde børnehaven et pilotprojekt, hvor den i samarbejde med Center for Evaluering i PRAksis (CEPRA) skulle finde frem til en god evalueringsmetode. Børnehaven Pilehuset valgte at sætte fokus på miljøet på legepladsen. Medarbejderne startede med at formulere, hvad, de mente, god og dårlig pædagogisk praksis på legepladsen var. Derpå iagttog de og skrev ned, hvad der skete, når det gik galt og godt på legepladsen. Vi målte altså os selv i forhold til vores egen målestok for god praksis. Og vi inddrog børnene i, hvordan vi fremadrettet kunne få mere af det gode miljø på legepladsen. Det var en meget krævende proces, men det gav resultater, og i dag er legepladsen et rart sted at være, siger Evy Borup. Et væld af viden og udvikling Nu er vi trygge På Løvvangskolen i Aalborg oplevede viceskoleleder Gitte Adamsen, at ministeriets krav om test og elevplaner blev meget tilbageskuende og ikke så fremadrettede og udviklende, som hun kunne ønske sig: Vi vil jo gerne finde ud af, om vores undervisning og de ting, vi sætter i gang, virker, og hvad der kommer ud af det. Men vi vil også gerne bruge evalueringerne i et fremadrettet perspektiv. Hvad kan vi lære af det, som vi har gjort og hvordan bringer vi erfaringerne med videre til det næste forløb? Derfor gik Løvvangskolen med i et kompetenceudviklingsprojekt, som CEPRA stod for. Det blev tydeligt, at vi skulle formulere præcise mål for, hvor vi vil hen med vores arbejde, hvis vi vil måle, om det, vi gør, virker, siger Gitte Adamsen. På Løvvangskolen har processen med CEPRA ikke bare udviklet organisationen, den har også skabt tryghed over for evalueringer: Det har givet et godt afsæt til arbejdet med elevplaner, hvor lærerne arbejder meget konstruktivt og udvikler deres egne planer. Det tilskriver jeg i høj grad forløbet med CEPRA, siger Gitte Adamsen. Skoler og daginstitutioner oplever, at der kan komme masser af brugbar udvikling ud af at måle og evaluere sig selv. University College Nordjylland har otte videncentre, der arbejder med evaluering, professionsudvikling, udsatte grupper, ledelse, fag og didaktik, rehabilitering og fysisk aktivitet, radiografi samt kommunikation og læring i sundhedssektoren.

11 Ina K. Sølling, Anne Mårtensen, Lene Rasmussen og Pia Bak er ansvarlige for projektet med diabetesskolen - et samarbejde mellem Aalborg Kommune og University College Nordjylland, der skal give nordjyder med sukkersyge en bedre hverdag. Et bedre liv til diabetespatienter Diabetesskoler skal gøre det lettere for folk at leve med den livsstilsbetingede sukkersyge Diabetes type 2. Nordjyder med sukkersyge skal have en bedre hverdag. Deres liv skal gøres så meget bedre, at de måske også helt kan slippe for indlæggelser. Sådan lyder det overordnede mål for et nyt samarbejde mellem University College Nordjylland og en diabetesskole i Aalborg. Det hele begyndte i 2002, hvor to hjemmesygeplejersker syntes, at der var for lidt hjælp til folk, der lige havde fået stillet diagnosen Diabetes type 2. Derfor lavede de en diabetesskole, hvor folk kan komme i et kursusforløb på 12-13 uger og få hjælp til at leve livet, så deres sygdom bliver tålelig at leve med. Diabetes 2 er en livsstilsbetinget sygdom, ofte opstået på grund af overvægt, og mange gange er diagnosen kommet så sent, at patienten allerede har fået forhøjet blodtryk og forstyrrelser i kredsløbet. Nogle af dem har også oplevet dårlig heling af sår, ligesom sygdommen i svære tilfælde kan udvikle blindhed. De to pionerer syntes, at der var for få steder at gå hen for de mennesker. Den praktiserende læge og fem dages diabetesskoletilbud på sygehuset i forbindelse med diagnosen har som regel været de eneste muligheder. Vi bruger kursusopholdet til en udvidet undervisning i medicin, mad og motion og det har været en stor succes. Omkring 60 borgere har allerede været gennem forløbet, siger en af hjemmesygeplejerskerne bag Diabetesskolen, Lene Rasmussen. Ud til hele Nordjylland Nu skal erfaringerne gerne komme hele landsdelen til gode. De to ildsjæle bag Diabetesskolen i Aalborg kom til University College Nordjylland for at få deres projekt bedømt og udviklet, og det regner vi nu med at gå i gang med, siger Pia Bak. Hun er ansvarlig for projektet i samarbejde med lektor Ina K. Sølling, begge sygeplejerskeuddannelsen, og hjemmesygeplejerske Lene Rasmussen og ergoterapeut Anne Mårtensson fra Aalborg Kommune. Pia Bak ser det som et mål med evalueringen, at arbejdet kan danne inspiration og grundlag for, at der bliver udviklet lokale diabetesskoler i kommunerne. Og eksemplet i Aalborg må meget gerne række endnu længere og brede sig til hele landet. Der er kun ganske få diabetesskoler i kommunalt regi i Danmark. Borgere, der bliver ramt af Diabetes type 2 skal have en mulighed for at få en bedre livskvalitet, hvis de ønsker det. Det er det vigtigste for os. Diabetesskoler skal reducere eller ligefrem være med til at forhindre de komplikationer, som støder til sygdommen. Behandlingen og kurserne skulle også gerne kunne forhindre behovet for medicin og i sidste ende gøre borgeren så stærk, at det ikke bliver nødvendigt med flere indlæggelser, siger Pia Bak. Det er også meningen, at arbejdet med Diabetesskolen skal indgå i undervisningen af de studerende på University College Nordjylland, især kommende sygeplejersker og ergoterapeuter. Lærte at styre diabetes 67-årig fik ændret liv og livsstil på Diabetesskolen i Aalborg Jeg skulle garanteret have haft meget mere medicin, og så havde jeg sikkert også været en af dem, der slår en kolbøtte engang imellem. Frank Christensen, pensioneret Falckredder på 67, har sukkersyge og er overbevist om, at han ikke havde klaret sygdommen så godt, hvis han ikke havde fulgt kurset på Diabetesskolen i Aalborg. Jeg fik lært at styre min diabetes, for eksempel at spise fem små måltider om dagen, så mit blodsukker ligger på en lige linje. De fik mig vænnet til at spise gulerødder, æbler og appelsiner, og så har jeg lært mig, at jeg skal gå en ekstra tur. Stavgang er jeg også kommet i gang med, siger Frank Christensen. Han har aldrig været plaget af symptomer på sukkersyge, men lægen opdagede, at han havde Diabetes type 2, da han i en anden forbindelse skulle aflevere en urinprøve. Pas på med kosten, sagde lægen, men det var lettere sagt end gjort. Jeg har altid været glad for bolsjer og chokolade og jeg tog otte-ti kilo på i vægt, da jeg holdt op med at arbejde, siger Frank Christensen. Ved ikke nok En annonce for Diabetesskolen ændrede hans liv og hans livsførelse. Det er den bedste medicin, jeg har fået som Diabetes 2-patient. Jeg mødtes med andre med samme diagnose flere gange i et forløb, som varede 12 uger. Det lyder simpelt, men vi fik lært at lave maden og forstå, hvad der skal til. Selvom jeg ikke har haft mange symptomer, så kunne jeg tidligere godt blive lidt træt og omtåget. Det sker ikke mere. Jeg har det godt, spiser rigtigt og kan nøjes med en enkelt pille. Jeg går stavgang, kører mountainbike, spiller badminton, bowler og går til fitness, siger Frank Christensen. Han ved godt, at han selv kunne have fundet ud af at gøre de ting, men det var samværet og vejledningen på Diabetesskolen, der fik ham til det. Vi ved simpelthen ikke nok om Diabetes 2. Alle skulle have sådan et tilbud, når de får stillet diagnosen. Så slap vi for de udrykninger med ambulance, når folk går i chok, siger den pensionerede Falckredder.

12 ÅBENT HUS Besøg vores uddannelser og hør mere om undervisning, praktik og jobmuligheder. Oplev studiemiljøet og få en snak med studerende, studievejledere og lærere. Uddannelse Onsdag den 5. marts Andre datoer PÆDAGOG Hobrovej 85, 9000 Aalborg kl. 9.30-12.00 4. marts kl. 16.30-18.00* Skolevangen 45, 9800 Hjørring kl. 9.30-12.00 1. marts kl. 10.00-13.00* LÆRER Mylius Erichsens Vej 131, 9210 Aalborg SØ kl. 9.30-12.00 / 13.00-15.30 1. marts kl. 10.00-14.00* Skolevangen 45, 9800 Hjørring kl. 9.30-12.00 1. marts kl. 10.00-13.00* SYGEPLEJERSKE Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø kl. 9.30-12.00 1. marts kl. 10.00-14.00 Bistrupvej 3, 9800 Hjørring kl.13.00-15.30 8. marts kl. 10.00-13.00 ERGOTERAPEUT, FYSIOTERAPEUT, JORDEMODER OG RADIOGRAF Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø kl. 9.30-12.00 1. marts kl. 10.00-14.00 NATUR- OG KULTURFORMIDLING Skolevangen 45, 9800 Hjørring kl. 9.30-12.00 1. marts kl. 10.00-13.00 *Denne dag kan du også få information om uddannelsen til meritpædagog, uddannelsen til meritlærer samt enkeltfag fra læreruddannelsen. I Hjørring kan du desuden høre om diplomuddannelser og andre efter- og videreuddannelser. I Aalborg holder vi informationsmøder, så kom fra starten, hvis du vil have det hele med! HJØRRING Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen Natur- og kulturformidling Tlf.: 9623 2400 Sygeplejerskeuddannelsen Tlf.: 9633 1500 Center for Undervisningsmidler Tlf.: 9892 4966 Rektorat og fællesadministration Sundhedsuddannelser Sundhedsfaglige efter- og videreuddannelser samt udvikling og innovation Tlf. 9633 1400 Læreruddannelsen Tlf.: 9814 0200 AALBORG Pædagoguddannelsen Tlf. 9634 9400 Pædagogiske efter- og videreuddannelser samt udvikling og innovation Tlf. 7023 5003 Center for Undervisningsmidler Tlf. 9878 5800