Judo Danmark ALDERSRELATERET TRÆNINGS KONCEPT (ATK)

Judo Danmark ALDERSRELATERET TRÆNINGS KONCEPT (ATK)

2 Udgiver: Judo Danmark Adresse: Judo Danmark Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Rettigheder: Judo Danmark og Danmarks Idrætsforbund Foto: Judo Danmark Jeanne Kornum Danmarks Idrætsforbund Redaktion: Sune Aagaard Niels Gert Dehlendorff Karina Sørensen Ane Kirstine Knudsen Layout: Formegon

Indledning 3

4 Forord 6 Forfatterpræsentation 7 Læsevejledning 10 Introduktion til judo 15 Mere end sport 15 Judo er for alle 15 Bæltegrader 16 Stævner 16 KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL DET ALDERSRELATEREDE TRÆNINGSKONCEPT (ATK) 19 1.1. Rammerne for ATK 19 KAPITEL 2 JUDOUDØVERNES UDVIKLING 23 2.1. Introduktion 23 2.2. Kronologisk- vs biologisk alder 23 2.3. Før Puberteten 23 2.4. Puberteten 24 2.5. Efter puberteten 25 KAPITEL 3 TRÆNINGSMILJØET - FRA BEGYNDER TIL ELITE 29 3.1. Introduktion 29 3.2. Det gode klubmiljø 29 3.3. Det gode talentudviklingsmiljø 30 3.4. Træneren som kulturskaber og rollemodel 30 KAPITEL 4 VEJEN FRA JUDOUDØVER TIL ELITEKÆMPER 35 4.1. Introduktion 35 4.2.Fokus på talentudvikling-ikke talentidentifikation 35 4.3. Rammer for talent og elite 36 KAPITEL 5 ERNÆRING OG VÆGTREGULERING 39 5.1. Introduktion 39 5.2. Kostens sammensætning - skab en balance mellem mad, væske og træning 39 5.3. Vægtpineri 41 KAPITEL 6 IDRÆTSSKADER 43 6.1. Introduktion 43 6.2. Skadestyper 43 KAPITEL 7 TRÆNINGSANBEFALINGER (FØR, UNDER & EFTER PUBERTETEN) 47 7.1. Judo og fysisk træning 48 7.3. Før puberteten 49 7.4. Puberteten 55 7.5. Efter puberteten 55 7.6. Træn for livet (nyt judomedlem, judomotionist, tidligere judokæmper) 64 Yderligere inspiration - øvelser og lege 68 Begrebsafklaring: Aerob-, anaerob-, styrke- og mentaltræning 69 Forklaring af centrale begreber 70 Oversættelse af japanske ord 71 Kilder 71 Kontaktoplysninger 72 Bilag 1 - PHV 73 Bilag 2 - IPS 74

5

6 Forord Aldersrelateret Træningskoncept (ATK) er Judo Danmarks bog, der beskriver aldersrelateret træning. Bogen er blevet til i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF). Udover DIF, har fire forbund, Dansk Taekwondo Forbund, Danmarks Bokse-Union, Dansk Fægte-Forbund og Judo Danmark, samarbejdet om projektet. Forbundene har tilsammen fået skabt en ATK, hvor man har brugt hinandens viden. Stor tak for samarbejdet. Uden denne synergi ville det have været svært at lave den ATK, som I ser resultatet af nu. Judo Danmarks ATK-arbejdsgruppe skal have en helt speciel tak, da det uden deres utrættelige indsats ikke havde været muligt at fremstille denne ATK. Med den har vi fået et vidensbaseret værktøj med dokumenteret faglig viden, som skal være med til at udvikle og forandre den måde, vi træner judo på. Det gælder for eksempel hvor målrettet vi arbejder i den daglige træning med de forskellige aldersgrupper, hvor gode vi er til at undgå skader og til at fastholde judoudøverne hele livet. ATK er ikke kun målrettet judoeliten. Materialet er også til judobredde og -motionister. ATK vil give klubberne muligheden for en velfungerende træning, der tager højde for judoudøvernes udvikling i de forskellige alderstrin. Vi håber fra Judo Danmarks side, at materialet bliver benyttet og implementeret i klubberne. Det er vores ambition, at ATK skal brede sig i hele Judo Danmark og sikre en velfungerende træning, der vil være med til at løfte os som judoland. Rigtig god læselyst. Martin Kirkhammer Formand Judo Danmark Forord

7 Forfatterpræsentation JUDO DANMARK NIELS GERT DEHLENDORFF Sportschef i Judo Danmark. Arbejder som politikommissær og underviser bl.a. inden for projektledelse og -styring. Har dyrket judo i Århus, medlem af Politiets Judoklub og ligeledes udøver i badminton og motionsløb (maraton og et enkelt 100 km løb). SUNE AAGAARD Næstformand i Judo Danmark. Cand. mag, journalist og forfatter. Mange års kæmper- og trænererfaring, tidligere dansk mester, landsholdskæmper og juniorlandstræner. MIGUEL NEGRÃO OGANDO CAMPOS LOPES Bachelor i Idræt med hovedfag i motion og sundhed ved the Technical University of Lisbon, Faculty of Human Kineticss. Arbejdet som personlig træner i fitnesscentre. Judotræner siden 2005. Senior landstræner og ansvarlig for trænerteamet i Judo Danmark siden januar 2014. KNUD ERIK HANSEN Selvstændig erhvervsdrivende, primært indenfor detail og ejendomme. Startede i Vejle Judo Klub i 1974. Er i dag formand for eliteafdelingen i Vejle Judo Klub. Derudover certificeret coach samt fitnessinstruktør. STIG MIDTIBY Cand. Scient. i Fysioterapi. Uddannet fysioterapeut fra 2011 med efteruddannelse i idrætsfysioterapi. Har arbejdet med sportsskader specielt kontaktsport. Diplomtræner med speciale i judo i 2012. Har baggrund i landsholdsregi, først som kæmper fra 2005-2009 og sidenhen som træner 2009-2013. MARTIN SÆKMOSE LYKKEGAARD Læreruddannet, pædagogisk diplomuddannelse i idræt og kandidat i generel pædagogik. Højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole og ekstern lektor på Syddansk Universitet. 10 års erfaring fra det danske judolandshold. Tidligere juniorlandstræner i judo. Har siden 2000 skrevet artikler og afholdt kurser om kampkunst, slåskultur og pædagogik. Se mere på: www.kampogkultur.dk. Forfatterpræsentation

8 STEEN NEERUP RØRVANG Bachelor i sprog fra Købmandsskolen i Kolding samt lærer- og coachuddannet. Underviser på Herningsholm Erhvervsskole og læser kommunikation på RUC. Har været medlem af Vejle Judo Klub siden 1969. Tilknyttet eliteafdelingen i Vejle Judo Klub med fokus på klub- og talentudvikling. HOLGER-HENNING CARLSEN Speciallæge med diplom i Idrætsmedicin, Master i Fitness og Træning med speciale i fysiologisk testning af judokæmpere. Sportscoach, medlem af Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og Idrætspsykologisk Forum. Judotræner, medstifter af Særslev Judoklub. Tidligere landsholdskæmper. Formand for DJUs udvalg for doping og sportsmedicin siden 1988. Medforfatter til DJUs hjælpetrænerkursus (1-2-Træner). KARINA SØRENSEN Udviklingskonsulent i Dansk Judo og Ju-Jitsu Union. Karina har været sparringspartner og bidraget med redaktion af Judo Danmarks ATK. Cand. Merc. International Markedsføring. Derudover uddannet sportsmassør. Tidligere elitebadmintonspiller. Flere års undervisnings- og trænererfaring med børn og unge. DANMARKS IDRÆTSFORBUND ANE KIRSTINE KNUDSEN ATK projektleder. Cand. scient. i Idræt og Sundhed med speciale i talentudvikling og eliteidræt. Derudover uddannet idrætslærer fra Paul Petersens Idrætsinstitut. Flere års undervisnings- og trænererfaring med børn, unge og voksne på bredde- og talentniveau. Tidligere arbejdet kommunalt med rekruttering og fastholdelse af børn og unge i lokale idrætsforeninger. Har en bred idrætsfaglig baggrund, hvor hun bl.a. opnåede et talentniveau som badmintonspiller. Forfatterpræsentation

Introduktion til Aldersrelateret TræningsKoncept (ATK) 9

10 Læsevejledning Materialet kan læses på flere måder. Du kan enten vælge at læse det hele, eller du kan gå direkte til de kapitler eller afsnit, der interesserer dig mest. Vi anbefaler, at du læser hele materialet, derefter kan du så bruge det som opslagsværk. En samlet oversigt over alle tre udviklingstrin er vist i tabellen på side 12-13 efter denne læsevejledning. INTRODUKTION TIL JUDOKULTUREN Afsnittet beskriver judoens historie og kultur. Det bliver pointeret i afsnittet, at judo er for alle uanset alder og fysik. Her er lidt om bæltegrader, hvordan aldersklasser opdeles til stævner og kampenes varighed. KAPITEL 1: INTRODUKTION TIL DET ALDERSRELATEREDE TRÆNINGSKONCEPT Dette kapitel giver dig en kort introduktion til det aldersrelaterede træningskoncept (ATK) og hvorfor det bør bruges i judo. Herunder indgår rammerne for ATK - netop at judo er en sen-specialiseringssport, hvor man hovedsaglig først topper i starten/midten af tyverne. Da det aldersrelaterede træningskoncept også er en nødvendighed for talent- og elitearbejde, berører vi også de bagvedliggende værdier og rammerne, der bør være i fokus værdier, der for det meste allerede er en del af judofilosofien. KAPITEL 2: JUDOUDØVERNES UDVIKLING Kapitlet indeholder en beskrivelse af børns biologiske udvikling som er grundlæggende for ATK. Kapitlet er inddelt i tre perioder: Før puberteten, puberteten og efter puberteten. Udviklingen omhandler forskellige fysiologiske og psykologiske elementer som beskrives for hvert udviklingstrin. Det drejer sig om fysisk, muskulær, aerob, anaerob, motorik psykologisk og social udvikling. KAPITEL 3: TRÆNINGSMILJØET - FRA BEGYNDER TIL ELITE Kapitlet beskriver det gode klubmiljø, det gode talentudviklingsmiljø og judoudøverens nøglerelationer; herunder trænerrollen, og undervisningsmetoder. Uanset om judoudøveren er bredde- eller talent-/eliteudøver, har udøvernes træningsmiljø og nøglerelationer afgørende betydning for udøvernes motivation og glæde ved sporten, og dermed også for udøvernes fortsatte udvikling og generelle fastholdelse i judo. Derfor beskriver kapitlet også anbefalinger og informationer, der er vigtige at have fokus på for træneren og ved træningsmiljøet. KAPITEL 4: VEJEN FRA JUDOUDØVER TIL ELITEKÆMPER Kapitlet bygger ovenpå kapitel 3 Træningsmiljøet fra begynder til elite, da de nævnte faktorer også er vigtige for judoudøverens vej fra talent til elite. I dette kapitel defineres og uddybes begreberne talent og talentudvikling, blandt andet hvilke rammer, der skal ligge til grund for talentarbejde. Læsevejledning

11 KAPITEL 5: ERNÆRING OG VÆGTREGULERING I dette kapitel gennemgås de vigtigste elementer i en fornuftig kost målrettet unge judoudøvere med et højt energibehov. Der er også nogle korte anbefalinger om kosttilskud og væskeindtag. Kapitlet handler også blandt andet om vægtklasserne i judo. KAPITEL 6: IDRÆTSSKADER I dette kapitel beskriver vi årsagen til idrætsskader, typer af skader og hvad der kan gøres, når skader opstår. Judotrænere spiller en vigtig rolle i forhold til skadesforebyggelsen og når skader opstår, fordi de er styrende og rådgivende i træningen og teknikken. KAPITEL 7: TRÆNINGSANBEFALINGER (FØR, UNDER & EFTER PUBERTETEN) Kapitlet beskriver træningsanbefalinger for judoudøvere før-, under- og efter puberteten og tager udgangspunkt i judoudøvere, der er 5 år og derover. Derudover er der træningsanbefalinger for et nyt judomedlem, -motionist og tidligere judo elitekæmper i aldersgrupperne 13-19 og +20. Kapitlet giver et godt overblik over valg og dosering af træning i de forskellige udviklingstrin for at sikre en optimal udvikling af judoudøvere. Læsevejledning

12 OVERSIGT OVER TRÆNINGSANBEFALINGER FOR JUDOUDØVERE FØR, UNDER OG EFTER PUBERTETEN, SOM VIL BLIVE BESKREVET I KAPITEL 7. Stadie - drenge Stadie - piger Før pubertet - drenge Før pubertet - piger Alder (år) 5 6 7 8 9 10 Judoårgange U7 U9 U11 Judobetegnelser Anbefalet primært fokus Børn Sjov og leg Anbefalet udviklingsmodel FUNdamentale færdigheder Lære at træne Anbefalet judospecifikke fokus Udvikling af fundamentale kropslige færdigheder Udvikling af fundamentale judospecifikke færdigheder Judospecifik træningspas pr. uge 1-2 gange 2-3 gange Varighed pr. træningspas 40-60 min Max 60 min 60-90 min Styrketræning Baseres på lege, der skal involvere de største bevægelser træk, skub, løft og hop. Smidighed Før-puberteten er optimal til bevægelighedstræning. Aerob/Anaerob Trænes under randori og andre lege med høj puls. Anaerob træning er ikke i fokus. Teknisk træning Leg, sjov og alsidig bevægelseslæring, grundlæggende basisfærdigheder Taktisk træning Legebaseret øvelser Mentalt (psykisk) træning Trænerens rolle Træningsmiljø Læring, udvikling og trivsel, glæden ved judo Motivere børnene til at være nysgerrige og energiske Sjov, leg, positiv, anerkendende Læsevejledning

13 Pubertet - piger Pubertet - drenge Efter pubertet - piger Efter pubertet - drenge 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 U13 U15 U18 U21 Børn Ungdom Kadetter Juniorer Udvikling, træning Konkurrence, præstation, udvikling, at vinde Konkurrence, at vinde Træne for at kunne træne Træne for at konkurrere Træne for at vinde Fokus på individuelle forhold. Udvikle teknik, taktik og strategi Optimering og perfektionering af alle færdigheder 3-4 gange 4-5 gange 5-6 gange judospecifik (minimum 10 timer) Max 8 timer pr. uge Der fokuseres på tekniske færdigheder i de overordnede bevægelser træk, skub og hop. Den smidighed der er opnået før puberteten vedligeholdes, og mere koordinationskrævende øvelser. Bevægemønstre i judo angrebsserier mm. Løbeture af 20-30 min varighed eller anden konditionslrævende sport, som fodbold, håndbold eller lignende 2-4 gange om ugen. Aerob og Anaerob træning vil altid være en del af judotræningen, under hurtig uchi komi og randori. 60-120 min Styrketræningen periodiseres imellem modstandstræning 3 uger (over 12 gentagelser), muskelopbygning 4 uger (8-12 gentagelser) og maksimal styrke 4 uger (2-6 gentagelser), hvilket vil lede til formtopning. Vedligeholdelse af det der trænes i præpubertet en, tilføjet dybe knæbøjninger med stang over hovedet (se tidligere under smidighed). Randori, specifikke judoøvelser, løb, cykling etc., en generel huskeregel er, jo tættere på turnering, des mere skal denne type træning udføres i judorelaterede bevægelser. Alsidig bevægelseslæring, grundlæggende basisfærdigheder Specifik teknisk træning Optimering og individualisering af teknik Introduktion til taktik og tydeliggørelse af effekten heraf Kvalitet i træningen Inddragende og anerkendende Varieret, motiveret og udfordrende Udøveren skal uddannes til selv at vurdere taktiske positioner Optimering af træning, konkurrenceforberedelse Krævende, coachende og udfordrende Udviklende og optimerende Læsevejledning

14 OVERSIGT OVER TRÆNINGSANBEFALINGER FOR ET NYT JUDOMEDLEM, -MOTIONIST OG TIDLIGERE JUDO ELITEKÆMPER, SOM VIL BLIVE BESKREVET I KAPITEL 7. Stadie Pubertet og efter-pubertet Alder (år) 13-19 13-19 20+ 20+ Judobetegnelser Nyt judomedlem/-motionist Tidligere judo elitekæmper Nyt judomedlem/-motionist Tidligere judo elitekæmper Anbefalet primært fokus Udvikling, sjov Udfordrende, motiverende Udvikling, sjov Udfordrende, motiverende Anbefalet udviklingsmodel Træn for livet Anbefalet judospecifikke fokus Judospecifik træningspas pr. uge Varighed pr. træningspas Fysisk træning Fokus på individuelle behov og udviklingsmål 1-3 gange 60-90 min Individuel optimering af muskelstyrke, hurtighed, udholdenhed og smidighed Overvejes om den individuelles ønske om at være uafhængig. Individuel optimering Teknisk træning Individualisering af teknik Taktisk træning Judoudøveren skal uddannes til selv at vurdere taktiske positioner Mentalt (psykisk) træning Opbygning af selvtillid og selvværd Overvejes om den individuelle ønsker at være uafhængig Overvejes om den individuelles ønske om at være uafhængig. Opfordre til udvikling af andre mentale kompetencer Judotrænerens rolle Inddragende, udfordrende og anerkendende Være opmærksom på at det er en voksengruppe. Inddragende, udfordrende og anerkendende Være opmærksom på at det er en voksengruppe. Udfordrende og anerkendende Træningsmiljø Sjov, tryg og socialt Udfordrende Udfordrende, udviklende Læsevejledning

Introduktion til judo 15 Judo er en moderne kampsport, der oprindelig stammer fra Japan. I 1882 skabte Jigoro Kano judo ved at systematisere og fravælge teknikker fra jiu-jitsu (japansk selvforsvar). Han var samtidig inspireret af den engelske sportsånd og fair play. Den kampsport han udviklede, gav børn, unge og voksne mulighed for at opleve, hvordan deres fysiske og psykiske formåen blev sat på prøve i kamp. MERE END SPORT Ved første øjekast ligner judo en ganske almindelig sport, hvor det handler om at vinde og have det sjovt. Det er også centralt i judo, men allerede fra begyndelsen var sporten også tænkt som en bestemt kamppædagogik. Træningen i judo indeholder som regel randori (fritræning) og kata (teknik- og formøvelser). I den frie træningsform, randori, afprøver judoudøverne deres tekniske færdigheder ved at kæmpe med hinanden i en form for fælles og gensidig læreproces. Kata betyder form og er en bestemt og omhyggeligt opbygget serie af teknikker. Der findes mange kata er, der har hver deres tema. Kano argumenterede for, at man skulle bruge 15 pct. af træningstiden på kata, fordi kata giver en dybere indsigt i de forskellige teknikker. I judo er der fokus på at kultivere kroppen og sindet, så judoudøvere bliver mere opmærksomme på egne og andres reaktioner. Filosofien bag er, at den angribende part i judo er tori den som giver, og at den, der bliver angrebet, er uke den som modtager. JUDO ER FOR ALLE Judo er for alle uanset alder og fysik. Børn, unge og voksne. Talenter, motionister og handicappede. Det er både motion, konkurrencesport og kampkunst. Det er både en udviklende leg og selvforsvar, der fungerer for alvor. Judo er en velegnet ramme for at lære at tøjle aggressioner, vise omsorg, turde have kropskontakt, lære sociale spilleregler og få respekt for viden og erfaringer. Judoens grundlægger er Jigoro Kano, der blev født den 28. oktober 1860 (Judoens Dag). Kilde www.dyrkjudo.nu/historie Ordet Ju-do betyder direkte oversat den milde vej. Navnet henviser til, at judo hovedsageligt består af kaste- og holdeteknikker. Slag og spark er ikke tilladt i judo. Når en udøver har trænet judo et stykke tid, får han eller hun desuden mulighed for at lære armlåseog stranguleringsteknikker under hensyn til sikkerhed og etik. Judo er en mild kampsport, hvilket blandt andet betyder, at judoudøvere kan kæmpe og give sig fuldt ud selv som nybegyndere. Introduktion til Aldersrelateret TræningsKoncept (ATK)

16 Som denne ATK viser, er judo også formidabel fysisk træning, hvis målet er at opnå kondition, styrke, smidighed og koordination. Judo er altså en sport, der kan fremme sundhed hos mange forskellige målgrupper. BÆLTEGRADER Jigoro Kano udviklede bæltesystemet som er et synligt bevis på den enkeltes kundskab. Bæltet er desuden praktisk, fordi det gør kæmperne opmærksomme på, at de skal tage hensyn til de indre rutinerede. I pokalturneringen skal deltagerne være fyldt 15 år, og have minimum 5 kyu. Vægtklasserne er inddelt således: U15 Piger: -25, -30, -35, -40, -44, -48, -52, -57, -63 og +63 U 15 Drenge: -25, -30, -35, -40, -45, -50, -55, -60, -66 og +66 U18 Cadet Piger: -35, -40, -44, -48, -52, -57, -63, -70, +70 U18 Cadet Drenge: -40, -45, -50, -55, -60, -66, -73, -81, -90, +90 U21 Junior Piger: -44, -48, -52, -57, -63, -70, -78, +78 U21 Junior Drenge: -55, -60, -66, -73, -81, -90, -100, +100 STÆVNER Til stævner kæmpes i vægt-, alders- og pige/drenge- (mænd/kvinder) klasser. Nedenstående er gældende i 2014. Det nyeste Stævnereglement med vægt- og aldersklasser samt kamptider kan altid findes på Judo Danmarks hjemmeside. Aldersklasser: U15 år Ungdom: A gruppen er alle der er gradueret 3 kyu børn/junior og derover. B gruppen er alle med lavere graduering. U18 år Cadet: A gruppen er alle der er gradueret 3. kyu ungdom eller 3. kyu senior og derover. B gruppen er alle med lavere graduering. U21 Junior: A gruppen er alle der er gradueret 2 kyu og derover B gruppen er alle med lavere graduering Senior, alle med seniorgrader: A gruppen er alle der er gradueret 2 kyu og derover B gruppen er alle med lavere graduering Supersenior, fra 30 år: Der udkæmpes kun en A-række. Alders kategorier følger kalenderåret. Man kan kun deltage i B-grupperne i 2 år efter første stævnedeltagelse. Senior/Supersenior/Veteraner/Masters damer: -48, -52, -57, -63, -70, -78, +78, + åben klasse Senior/Supersenior/Veteraner/Masters mænd: -60, -66, -73, -81, -90, -100, +100, + åben klasse Vægtgrænser gælder både op og ned ved mesterskaber. Ved samme stævne kan ingen deltage i mere end én kategori og vægtklasse åbne klasser dog undtaget. I pokalturneringen deles deltagerne ind i puljer, med hensyn til vægt og grad. Kamptider Øvrige tider ses i Judo Danmarks stævnereglement. For U18, U21 og Senior følges altid International Judo Federations regler, vægt og tider. I Cadet gruppe A, Junior gruppe A, senior gruppe A og pokalturneringen er armlåse og stranguleringer tilladt. I alle A grupper er det tilladt at deltage uanset grad. Kapitel 1

Introduktion til Aldersrelateret TræningsKoncept (ATK) 17

18 Kapitel 1

19 Kapitel 1 Introduktion til Aldersrelateret TræningsKoncept (ATK) Med materialet her vil både erfarne og mindre erfarne judotrænere få en række redskaber til udvikling af judoudøvere på både motionist og talent-/eliteniveau fra femårs alderen. Materialet tager udgangspunkt i aldersrelateret træning, der er idræt og bevægelse tilpasset udøverens alder og udviklingstrin. Det aldersrelaterede træningskoncept (ATK) er et redskab til bl.a. judotrænere til at implementere den nødvendige variation og progression i træningen under hensyn til børnenes biologiske udvikling. Det aldersrelaterede træningskoncept er ikke kun et redskab til at udvikle judoudøvere, men i høj grad også et fastholdelses-, skadesforebyggelses- og træningsplanlægningsredskab. Arbejdet med aldersrelateret træning har to primære mål. Det ene er at få flere børn og unge til at dyrke judo med alle de glæder og oplevelser, der følger med. Det andet mål er at styrke kvaliteten i træningen og træningsmiljøet for at forbedre talentudviklingen. 1.1. RAMMERNE FOR ATK 1.1.1. SEN SPECIALISERING Sportsgrene kan klassificeres som enten en tidlig- eller sen specialiseringssport. Tidlig specialisering er karakteriseret ved, at udøverne før puberteten fokuserer på én sportsgren, træningen er meget målrettet og selvorganiseret, og legende træning er nærmest ikke eksisterende. Forskningen viser, at tidlig specialisering og fokus på målrettet udvikling af specifikke færdigheder og konkurrence, kan føre til tidlig udbrændthed og frafald på grund af for ensidig træning, og fordi udøverne kæmper for mange kampe for tidligt. For tidlig specialisering, ensidigt fokus på én sport og målrettet træning før puberteten kan også medføre øget risiko for skader, og at udøverne mister motivationen. Distinktionen er imidlertid ikke så relevant for judo. Judotræning er for hele kroppen, og en almindelig judotræning består blandt andet af grundig og varieret opvarmning med legende elementer og fysiske øvelser, som er relevante men ikke specifikke for judo. Når man dyrker judo, bruger man hele kroppen på mange forskellige måder. De problemer, der kan knytte sig til tidlig specialisering i andre sportsgrene, vil man derfor typisk ikke se i judo. I praksis er judo i et vist omfang udenfor kategori, når det drejer sig om spørgsmålet om sen eller tidlig specialisering, for selv hvis man kun dyrker judo fra barnsben, vil man opleve meget varieret træning for hele kroppen, og, hvis træningen er god, desuden masser af leg og variation. 1.1.2. VÆRDIER FOR TALENTUDVIKLING Judo Danmark har været del af en proces i 2014, hvor Danmarks Idrætsforbund, Team Danmark og de fleste specialforbund har udarbejdet et fælles værdisæt for talentudvikling (Figur 1). Judo Danmark ønsker, at værdierne benyttes og implementeres i Judo Danmark, fordi værdisættet danner rammen for dansk talentudvikling og samtidig er en række anbefalinger til, hvordan talenter udvikles og fastholdes bedst muligt. Værdisættet benyttes, i ATK sammenhæng, også til at danne en ramme om arbejdet med Introduktion til Aldersrelateret TræningsKoncept (ATK)

20 breddeudøvere, fordi værdierne er nyttige pejlemærker til at udvikle og fastholde breddeudøvere. Værdierne er anvisninger for, hvordan udøvere, trænere, ledere og konsulenter i klubber, specialforbund, elitekommuner, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark arbejder med talentudvikling i hverdagen. Værdierne skal derfor bruges af judotrænere og andre nøglerelationer til at skabe de bedste betingelser for både bredde- og talent-/eliteudøvere. For at værdisættet bliver omsat til praksis i Judo Danmark, er det vigtigt, at judoudøverne og alle de personer, som er en del af de unge judotalenters udvikling, tager det til sig og benytter principperne og handlingsanvisningerne. Når værdier og handlinger smelter sammen, bliver der skabt gode rammer for en stærk og sammenhængende talentudvikling. Det giver ro og retning, tryghed og klarhed for alle, som arbejder med talentudvikling i dansk idræt. Følgende fem dele udgør talent-huset, og de er vigtige for at udvikle judotalenter til judo elitekæmpere på højeste internationale seniorniveau. Helhed fokus på talenternes samlede miljø Udvikling fokus på færdigheder med det langsigtede mål for øje Samarbejde med talenterne i centrum og involvering af nøglepersoner Engagement træneren er afgørende for talenternes udvikling og fastholdelse Trivsel glæde til træning og evne til at håndtere modgang Hver værdi afføder en række handlingsanvisninger, som beskriver den adfærd og de konkrete handlinger, der bør være de bærende i talentudviklingsmiljøerne. Disse handlingsanvisninger er indeholdt i de forskellige afsnit af ATK-materialet. Læs mere om værdierne på Danmarks Idrætsforbunds hjemmeside, hvor der også er redskaber til implementering af værdierne. Det er som træner vigtigt at være bevidst om, at materialet er skrevet med udgangspunkt i talentudvikling, så indholdet er mest relevant for arbejdet med talenter. Materialet kan dog også bruges som inspiration i arbejdet med breddeudøvere. Figur 1: Talent-HUSET som beskriver de værdier, der er vigtige i arbejdet med at udvikle judoudøvere på bredde-, talent- og eliteniveau. Udviklet af Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund og specialforbundene. Kapitel 1

Indledning 21

22 Kapitel 2

23 Kapitel 2 Judoudøvernes udvikling 2.1. INTRODUKTION Kapitlet beskriver først forskellen på kronologisk- og biologisk alder. Så ser vi på judoudøvernes biologiske udvikling inddelt i de tre udviklingstrin før-, under- og efter puberteten. Under hvert udviklingstrin beskriver vi judoudøvernes fysiske-, muskulære-, aerobe-, anaerobe-, motoriske-, psykiske- og sociale udvikling. 2.2. KRONOLOGISK- VS BIOLOGISK ALDER Når man beskriver børn og unges udvikling, skelner man ofte mellem kronologisk alder og biologisk alder. Den kronologiske alder er judoudøverens alder i år (se boksen Aldersinddeling af udviklingstrin (kronologisk alder) herunder). I judo og mange andre sportsgrene benytter man den kronologiske alder i forbindelse med konkurrencer, og i nogle klubber til opdeling af træningshold. Biologisk alder er derimod et udtryk for, hvor langt i den fysiologiske udvikling et barn er. Der er tit stor forskel på de to. Alle børn og unge følger de samme udviklingsmønstre, men tidspunktet for den enkeltes udviklingsstart kan være forskelligt, så man er tidligt eller sent udviklet i forhold til gennemsnittet på nogle udviklingsområder. Man kan være tidligt udviklet fysisk, mens man psykologisk og socialt følger gennemsnittet eller er lidt sent på den. Nervesystemet og kroppens motorik følger den kronologiske alder. Det betyder, at børn i samme alder er i stand til at udføre de samme bevægelser. Aldersangivelserne i kapitlets gennemgang af judoudøvernes biologiske udvikling er derfor alene vejledende som udtryk for, hvornår en udvikling typisk sker. ALDERSINDDELING AF UDVIKLINGSTRIN (KRONOLOGISK ALDER) Før puberteten: Her er alderen ca. 5-11 år for piger og 5-12 år for drenge Puberteten: Her er alderen ca.11-14 år for piger og 12-16 år for drenge Efter-puberteten: Her er alderen ca.15-20 år+ for piger/ kvinder og 16-21 år+ for drenge/mænd. 2.3. FØR PUBERTETEN Her er alderen ca. 5-11 år for piger og 5-12 år for drenge. Den enkelte judoudøvers kunnen, kronologiske og biologiske udvikling er et godt udgangspunkt for tilrettelæggelse af træningen. Judoudøvernes udvikling

24 2.3.1. FYSISK UDVIKLING Fra 2 års alderen og frem til pubertetens begyndelse har de fleste børn en stabil højdetilvækst på omkring 5 cm om året, og det gælder for både piger og drenge. Der har tidligere været meget debat om, hvorvidt hård træning påvirker børn og unges fysiske og fysiologiske udvikling ved at begrænse eller helt stoppe deres naturlige vækst. Fysisk træning i sig selv kan ikke begrænse eller hæmme udviklingen og væksten hos børn og unge. Men hård fysisk træning kombineret med for lavt energiindtag eller spiseforstyrrelser kan medføre en øget forsinkelse i modningen. 2.3.2. MUSKULÆR UDVIKLING Fra ca. 5 års alderen og frem til puberteten udvikles muskelstyrken og muskelmassen jævnt. I disse år er muskeltilvæksten identisk mellem de to køn, men drengene har konstant en lidt større muskelmasse (10-15 pct.) og styrke end pigerne. 2.3.3. AEROB UDVIKLING Igennem barndommen og frem til puberteten stiger den maksimale iltoptagelse jævnt for begge køn med ca. 200 ml. ilt/min. årligt. Dog har drenge ved indtræden i puberteten en ca. 13 pct. større iltoptagelse end piger. Stigningen i iltoptagelsen frem til puberteten modsvarer tilvæksten i kropsmassen, så konditallet frem til puberteten forbliver stabilt på ca. 55 ml/min/kg for aktive drenge og ca. 47 ml/min/kg for aktive piger. Frem til puberteten er det primært væksten i hjertets og muskelmassens størrelse, der er afgørende for stigningen i iltoptagelsen hos barnet. 2.3.4. ANAEROB UDVIKLING Evnen til at danne energi anaerobt (uden ilt) er betydeligt mindre hos børn end hos voksne. Hos børn ser man dog en jævn aldersrelateret stigning i den anaerobe effekt frem til pubertetsårene. Denne stigning skyldes overvejende den aldersrelaterede stigning i muskelmassen. Op gennem før-pubertetsperioden vil drenge, på grund af deres lidt større muskelmasse, have en lidt større anaerob effekt end piger. 2.3.5. MOTORISK UDVIKLING Motorisk udvikling dækker over de processer i kroppen, der er involveret i læringen af nye og forbedring af allerede indlærte bevægelser. Som en naturlig del af den motoriske udvikling opnås en bedre motorisk kontrol over såvel små nøjagtige bevægelser (finmotoriske bevægelser) som store, grovere bevægelser (grovmotoriske bevægelser). Under kategorien grovmotoriske bevægelser hører fx gang, løb, hop, spring og kast. De finmotoriske bevægelser koordineres typisk af mindre muskelgrupper, specielt bevægelser udført med hænderne. De grovmotoriske evner etableres inden for de allerførste leveår, mens den finmotoriske kapacitet udvikles løbende frem til ca. 12 års alderen. Det motoriske udviklingspotentiale topper ved 8-12 års alderen, og man kalder derfor tit dette for den motoriske guldalder (se Lære at træne, Træningsanbefalinger, s. 52). 2.3.6. PSYKOLOGISK OG SOCIAL UDVIKLING Perioden før puberteten er præget af, at barnet udvikler sig meget og hele tiden tilegner sig nye kompetencer. Barnet er stadig meget afhængigt af forældrene, men orienterer sig mere mod verden uden for hjemmet, fx i skolen og blandt kammerater. Barnets udvikling er drevet af at spejle sig i og sammenligne sig med andre. På den måde udvikles barnets selvbillede og selvværd. Den udvikling af personligheden har stået på siden fødslen, og de grundlæggende karaktertræk er blevet udviklet i 10-års alderen. Barnet får i slutningen af perioden før puberteten for alvor en egeninteresse i at deltage i idræt og udvikle kompetencer. Børnene skal lære at finde deres plads i en gruppe og modtage kollektive beskeder. Det optager barnet at kunne forstå og forklare sammenhænge i verdenen omkring sig. Børn mellem 5 og 12 år har et stort potentiale for indlæring og kan udvikle mange færdigheder. Børnene er samtidig stadig meget afhængige af konkrete handlinger og erfaringer for at kunne gennemføre de logiske tanker, og dermed drage slutninger fra en situation til en anden. 2.4. PUBERTETEN Her er alderen ca.11-14 år for piger og 12-16 år for drenge. 2.4.1 FYSISK UDVIKLING Det er svært nøjagtigt at fastlægge pubertetens begyndelse, men de første synlige tegn på puberteten er, at børnene vokser hurtigere i det, der kaldes vækstspurten. Vækstspurten indtræder noget tidligere for piger end for drenge, så pigerne ofte i begyndelsen af puberteten bliver højere end de jævnaldrende drenge. Under vækstspurten ligger den årlige højdetilvækst på ca. 9 cm for piger og ca. 13 cm for drenge. Kort efter vækstspurtens top får de fleste piger deres første menstruation. Den øgede produktion af kønshormon ved pubertetens begyndelse vil også resultere i markante ændringer i kroppen. Under puberteten øges drenges muskelmasse markant, mens pigernes muskeltilvækst flader ud. Omkring vækstspurten vokser drengenes hænder, fødder, arme, ben, skulderbredde og brystkasse. For pigernes vedkommende er puberteten ledsaget af en markant lagring af fedtvæv omkring hofterne, lårene og brysterne (figur 2). Kapitel 2

Kg 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 % 30 25 20 15 10 5 Fedtprocent Drenge Piger Fedtfri masse Fedtmasse B 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Alder, (år) Figur 2: Forandringer i muskel- og fedtmasse i forhold til alder og køn. Kilde: Robert M Malina & Claude Bouchard. 2.4.2. MUSKULÆR UDVIKLING Under puberteten øges udviklingen af både muskelmassen og -styrken drastisk hos drengene, hvor pigernes muskelmasse og -styrke tiltager betydeligt mindre. Pigerne oplever derimod, at fedtmassen bliver væsentlig større (figur 2). Drengene vil i løbet af puberteten opleve en betydelig tilvækst i funktionel styrke, da hovedparten af deres øgede kropsvægt er muskler. Det betyder, at drengene i denne periode har lettere ved at lære teknikker, hvor der er store krav til styrke. 2.4.5. MOTORISK UDVIKLING De grovmotoriske evner etableres inden for de allerførste leveår, mens den finmotoriske kapacitet udvikles løbende frem til ca. 12 års alderen. Fra det tidspunkt er judoudøveren klar til at udvikle de motoriske færdigheder, der er relevante for judo. Judoudøveren bør dog fortsat arbejde med at udvikle alsidige motoriske evner. 2.4.6. PSYKOLOGISK OG SOCIAL UDVIKLING I puberteten er det vigtigt for den unge judoudøver at skabe sig en identitet. Det sker i forhold til de forskellige arenaer, som den unge judoudøver er i kontakt med fx skole, klub, ungdomskulturer, idrætskulturer etc. Man søger at afgrænse sin egen identitet ved at afprøve forskellige roller i de forskellige arenaer fx ved at gå op i musik, idræt eller politik. I puberteten tænker man i bredere relationer og sammenhænge. Man begynder at forstå, at værdier og normer præger og styrer hverdagen, og at de ikke er statiske. Barndommens sort/hvide verden får gråtoner, og voksne, der tidligere var autoriteter, kommer i øjenhøjde og bliver udfordret. Det tager tid at give slip på barndommen, og mange unge er skrøbelige i denne periode. De har brug for handlefrihed og accept. 2.5. EFTER PUBERTETEN Her er alderen ca.15-20 år+ for piger/kvinder og 16-21 år for drenge/mænd. 25 2.4.3. AEROB UDVIKLING I puberteten vokser hjertet. Det vokser mere hos drenge end hos piger, fordi testosteron har en væsentlig indflydelse på hjertets vækst. I begyndelsen af puberteten oplever drenge en stigning i den maksimale iltoptagelse på ca. 450 ml./min. årligt. Piger oplever ikke denne øgede tilvækst, og ved slutningen af puberteten er drengenes maksimale iltoptagelse godt 40 % større end pigernes. Konditallet forbliver stabilt omkring de 55 ml/kg/min for drenge gennem hele barn- og ungdommen, mens den for aktive piger falder en smule gennem pubertetsårene og ender på ca. 40 ml/ min/kg ved pubertetens afslutning. Judoudøveres kondital kan afvige betydeligt fra andre sportsgrene og dermed fra det førnævnte kondital, idet judoudøvere typisk har en større muskelmasse end udholdenhedsatleter. Judoudøverne vil derfor have et lavere kondital, fordi konditallet beregnes på baggrund af bl.a. kropsvægten. 2.4.4. ANAEROB UDVIKLING Stigningen af testosteronproduktion ved pubertetens begyndelse vil for drengenes vedkommende resultere i muskeltilvækst, større evne til at omsætte sukker til mælkesyre og en større evne til at tolerere store koncentrationer af træthedsstoffer i musklerne. Ved pubertetens begyndelse optræder der, specielt hos drenge, en betydelig forbedring i både den anaerobe effekt og kapacitet, mens der for piger sker en stagnation på disse parametre. Judoudøvernes udvikling

26 2.5.1. FYSISK UDVIKLING Efter puberteten bliver man ikke højere. Piger når typisk deres endelige højde i 16-års alderen og drenge i 18-års alderen. 2.5.2. MUSKULÆR UDVIKLING Udskillelsen af testosteron hos drenge når sit maksimum i løbet af den tidlige efter-pubertetsperiode. Det medfører, at drenge også i perioden efter puberteten udvikler muskelmassen og muskelstyrken (figur 2). For pigernes vedkommende sker der heller ikke en yderligere naturlig tilvækst i muskelmassen i denne periode, og fedtmassen øges desuden (figur 2). 2.5.3. AEROB UDVIKLING Der er kun meget lidt videnskabeligt belæg for, hvordan konditionen og iltoptagelsen udvikler sig i årene umiddelbart efter puberteten. Det lader dog ikke til, at der efter pubertetsårene finder en yderligere naturlig, hormonelt betinget stigning i iltoptagelsen sted. Til gengæld kan målrettet konditionstræning også efter puberteten forøge konditionen betydeligt hos begge køn. 2.5.4. ANAEROB UDVIKLING Forskningen tyder på, at kroppens anaerobe systemer først for alvor kan stimuleres gennem træning efter at de anaerobe systemer igennem puberteten er færdigudviklet. I løbet af den sene pubertet ser man også en stigning i antallet af eksplosive muskelfibre (type IIa & IIx), hvilket yderligere forbedrer den anaerobe effekt. Efter puberteten er den anaerobe energiproduktion fuldt udviklet, og der bør derfor arbejdes med systematisk anaerob træning. 2.5.5. MOTORISK UDVIKLING Det motoriske system er nu fuldt etableret, og den unge judoudøver bør have udviklet et omfattende repertoire af basal- og finmotoriske færdigheder. I denne periode bør den motoriske træning derfor i høj grad handle om judo. 2.5.6. PSYKOLOGISK OG SOCIAL UDVIKLING Efter puberteten fortsætter unge med at afsøge diverse arenaer for at skabe deres egen identitet. Identiteten udvikles og afpudses, og den unge judoudøver er optaget af sociale relationer og samværet med andre. Det er i nu, at den unge judoudøver ofte for alvor føler sig fri af familien, og at han eller hun står på egne ben. Unge søger ofte uafhængighed og handlefrihed for at frigøre og afprøve sig selv. Han eller hun er blevet i stand til at tænke mere abstrakt er blevet mere selvstændig og målrettet. I slutningen af perioden begynder den unge judoudøver at udvise voksenadfærd og ansvar. Kapitel 2

Judoudøvernes udvikling 27

28 Kapitel 3

29 Kapitel 3 Træningsmiljøet fra begynder til elite 3.1. INTRODUKTION Ikke alle er talenter og ikke alle talenter kommer til udfoldelse. Kun få af de mange børn, der finder vej ned til klubben, har de rette forudsætninger for at nå helt til tops. Hvis man som klub gerne vil have judoudøvere med på internationalt niveau, skal klubben sikre sig, at der er en tilpas stor masse at rekruttere judotalenter ud fra altså en stor breddeafdeling. Nogle klubber har måske den opfattelse, at der er en modsætning mellem bredde og elite. Det er der ikke, tværtimod er de hinandens forudsætninger. Også de judoudøvere, der ikke har en elitekarriere for øje, er vigtige for træningsmiljøet. Derfor kan det bedst betale sig at satse på mange og ikke sortere fra for tidligt. Kapitlet beskriver det gode klubmiljø, det gode talentudviklingsmiljø og judoudøverens nøglerelationer; herunder trænerrollen og forældrerollen. Uanset om judoudøveren er motionist eller talent-/ elitekæmper, har judoudøvernes træningsmiljø og nøglerelationer stor betydning for udøvernes motivation og glæde ved judo, og dermed også for den fortsatte udvikling og generelle fastholdelse i judo. Til slut i kapitlet beskriver vi vejen fra talentfuld judoudøver til judo eliteudøver. Afsnittet beskriver anbefalinger og informationer, der er vigtige for judotræneren og træningsmiljøet at inddrage i forbindelse med talentudvikling. TALENT Er kompetencer og færdigheder, der er udviklet på baggrund af medfødt potentiale og mange års interaktioner i et miljø med målrettet træning og konkurrence (Kilde: Danmarks Idrætsforbund & Team Danmark. Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt.) KLUB- OG TALENTUDVIKLINGSMILJØ Et dynamisk system, der omfatter udøvernes nære og fjernere omgivelser i og uden for sporten fx forældre, søskende, kæreste, venner, træner, klubledelse, skole og arbejde. (Kilde: Danmarks Idrætsforbund & Team Danmark. Værdisæt for talentudvikling i dansk idræt.) og skabe fælles værdier i klubben, som både ledelsen, judotræneren og judoudøverne efterlever. Redskaber til at skabe og/eller forbedre det gode klubmiljø, kan findes i DIFs materialer Vejen til et godt idrætsmiljø og Det gode træningsmiljø. 3.2. DET GODE KLUBMILJØ Klubbens ledelse, trænere, forældre og holdkammerater udgør som regel judoudøvernes træningsmiljø (figur 3). Hvis relationerne fungerer godt, er de et fundament under et godt læringsmiljø, der bl.a. er kendetegnet ved glæde, tryghed, tilknytning, variation, god planlægning og organisering. For at skabe et godt træningsmiljø er det vigtigt, at alle arbejder for at skabe en fælles og god kultur Træningsmiljøet fra begynder til elite

30 Ledelse/bestyrelse Træner & holdkammerater Udøver Forældre Figur 3: Udøvernes træningsmiljø og de (oftest) involverede relationer. 3.3. DET GODE TALENTUDVIKLINGSMILJØ Ph.d. og sportspsykolog i Team Danmark, Kristoffer Henriksen, har undersøgt og beskrevet tre succesfulde talentudviklingsmiljøer. Miljøerne har en lang tradition for at udvikle deres unge talentfulde udøvere til senioreliteudøvere på højt internationalt niveau. Følgende ti fællestræk fra de tre talentudviklingsmiljøer er, ifølge Henriksen, vigtige at inddrage for at skabe et succesfuldt miljø for talenter. 1. Skab dialog og sammenhæng i miljøet: Sørg for, at der er en frugtbar dialog mellem udøverens forskellige miljøer fx klub, skole og forældre 2. Hjælp omgivelserne til at forstå de krav, udøverne møder: Invitér fx skolelærere, forældrene eller venner med til en konkurrence, eller arranger en træning, hvor de kan få lov at prøve sporten. 3. Tilrettelæg en stor del af træningen i grupper: Sørg for, at nogle af ugens træningspas og/eller dele af træningen foregår i fællesskab med andre udøvere, fordi det motiverer udøverne. Det betyder ikke, at der ikke skal være plads til individuelt tilpasset træning. 4. Integrér bedre udøvere i træningen-rollemodeller: Lad ofte fx de bedste /eliteudøvere og de dårligste /talenter træne sammen eller i nærheden af hinanden. Lad de bedste udøvere/eliteudøvere stå for træning i ny og næ, lad dem konstruktivt kommentere de dårligste/talenternes teknik, eller lad dem demonstrere tekniske færdigheder og øvelser. Det er ekstremt inspirerende for de dårligste /talenterne og samtidigt udviklende for de bedste / eliteudøverne. 5. Lad udøverne skabe en bred idrætslig basis: Lad dem deltage i andre sportsgrene, og integrér elementer fra andre sportsgrene i træningen. Lav et samarbejde med klubber i andre sportsgrene, hvor I inviterer hinanden til træning. Hav tillid til, at udøveren vælger den sport, der er rigtig for dem. 6. Skab rum til det frie initiativ: Sørg for, at udøverne har mulighed for ekstra træning og leg, hvis de har energi og lyst til dette. Fx ved at der er låst op til faciliteterne, at der er udstyr/materiale til rådighed, at den grundlæggende sikkerhed er i orden. 7. Hold fokus på langsigtet udvikling: Send et stærkt signal om, at god talentudvikling handler om at skabe dygtige seniorudøvere. Evaluer på de unge/voksne udøveres læring og udvikling, også når de vinder en ungdomskonkurrence. Arbejd med procesmål, både i det daglige og under konkurrencer. 8. Definér, hvilken kultur der skal herske i miljøet: Alle miljøets aktører, trænere, frivillige ledere og bestyrelsen, skal kende kulturen og leve op til værdierne. Lad aldrig den enkelte træner definere de værdier, der skal kendetegne hans træning. Det er et klubanliggende, et miljøanliggende. Udøverne skal opleve, at klubbens kultur er sammenhængende, at der er sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør. Og de skal opleve, at kulturen er stabil, også når de rykker op eller får en ny træner. 9. Gå til opgaven med åbent sind, og del viden: Skab rum, og stimulér trænere og udøvere til at dele viden, fx ved at organisere dem i små trænerteams. Nedbryd de små lommer, som træneren kan gå og gemme sig i. Stimuler udøverne til at dele viden. Skab gerne et åbent samarbejde med andre klubber, hvor trænere og udøvere kan inspirere hinanden. Accepter, at læring og udvikling kræver, at man tør udstille sine svagheder. 10. Kig ud over sportslige færdigheder: Forhold jer til, hvilke menneskelige færdigheder og egenskaber I ønsker, at udøverne udvikler fx selvstændighed, ansvarlighed, evne til at bidrage til gruppen. Diskuter, hvad I ønsker, at udøverne skal lære i jeres miljø, og dernæst hvad det betyder for den måde, hvorpå I agerer i det daglige. 3.4. TRÆNEREN SOM KULTURSKABER OG ROLLEMODEL Judotræneren har ofte stor indflydelse på udøvernes adfærd, opførsel og udvikling. Derfor er det vigtigt, at træneren er klar over, hvilke værdier træneren og klubben ønsker, at judoudøverne skal lære. Judotræneren er både ansvarlig for selv at efterleve værdierne og er medansvarlig (sammen med judoudøverne) for at lære judoudøverne om sunde værdier. Fx god sportsånd, fair play, ansvar, selvstændighed, ærlighed og integritet. Judotræneren er vigtig for den kultur, der opstår i træningsmiljøet og har en stor del af ansvaret for rammerne som udgøres af kulturen, dens rutiner, vaner, organisering, roller og værdier. Judoudøveren skal udvikle kompetencer gennem processerne men også gennem kulturen. Derfor er det vigtigt, at judotræneren tager rollen som kulturskaber seriøst. Kapitel 3

REDSKAB Forslag til hvordan judotræneren kan introducere og lære judoudøverne en række sunde værdier (som er med udgangspunkt i klubbens fælles værdisæt og kultur): 1. Introducer og definer værdierne sammen: 2. Nedskriv evt. et referat af samtalerne i et fælles dokument, som gemmes af både udøvere, forældre, klubledere og trænere. 3.4.1. TRÆNERENS EGENSKABER OG FÆRDIGHEDER Judoudøvernes, forældrenes og klubbens krav til judotræneren er ofte store og ikke altid mulige at leve op til. Afsnittet her beskriver en række af de egenskaber og færdigheder som det kan forventes, at judotræneren besidder. 31 3. Synliggør værdierne 4. Hæng værdierne synligt op i klubben 5. Fremhæv rollemodeller i klubben, der efterlever de gode værdier i klubben 6. Fremhæv og beløn positiv adfærd i og uden for træningslokalet 7. Fremhæv og italesæt negativ adfærd i og uden for træningslokalet 8. Hold fast i værdierne 9. Diskuter værdierne løbende med udøverne 10. Involver udøverne i gruppediskussioner, der kan stimulere til selvrefleksion og fælles beslutninger 11. Udfordre judoudøverne til sammen at beslutte, hvad der er positiv og negativ adfærd både på og uden for banen. 12. Giv eksempler på, hvordan værdierne kan overføres til livet uden for træningslokalet Menneskelige egenskaber: Judotrænerens menneskelige egenskaber har naturligvis stor betydning for judoudøverens generelle trivsel og for træningen. En sympatisk og bredtfavnende judotræner er bl.a.: Engageret Empatisk Troværdig Inspirerende og motiverende Interesseret i andre Forstående og hjælpsom Tålmodig Forandringsvillig Kreativ Har situationsfornemmelse Erkender fejltagelser Har selverkendelse Pædagogiske evner Det er afgørende, at judotræneren besidder pædagogiske evner og samtidig har modet og lysten til at videreudvikle disse gennem uddannelse og erfaring. Uddannelse og viden Judotræneren skal selvfølgelig være dygtig til judo for at kunne stå for træningen. Er det ikke tilfældet, må judotræneren være indstillet på at videreuddanne sig via bl.a. Dansk Judo og Ju-Jitsu Unions Trænerhus (se evt. DJU s hjemmeside) og søge hjælp hos andre judotrænere. Videreudviklingen af judotrænerens kompetencer sker hele tiden og stopper ideelt set aldrig. Kommunikative evner Judotræneren skal kunne kommunikere i øjenhøjde med alle interessenter, for eksempel udøvere, forældre, bestyrelse, trænerkolleger, medlemmer etc. Træningsmiljøet fra begynder til elite

32 Adfærd og kropssprog Judotræneren er et forbillede for klubbens judoudøvere og for klubbens øvrige judotrænere og medlemmer. Judotræneren er samtidig ambassadør for klubben, for øvrige judotrænere samt for judo generelt. Derfor er det vigtigt, at judotræneren er opmærksom på sin adfærd og sit kropssprog (og påklædning) både før, under og efter træning, men også når judotræneren selv træner eller er i kamp. Færdighedsmæssige evner i sporten En judotræner behøver ikke nødvendigvis at have været tidligere elitekæmper selv, men som minimum må det forventes, at judotræneren: Kender til kampens skrevne og uskrevne regler Har god forståelse for taktikken Kender til kampens mentale udfordringer Har et præcist billede af, hvordan hensigtsmæssig teknik ser ud Kan demonstrere teknik acceptabelt og hensigtsmæssigt Kan instruere hensigtsmæssigt og præcist 3.4.2. UNDERVISNINGSMETODER En judotræners undervisningsmetoder kan helt overordnet inddeles i følgende: Instruktion Instruktion er mange judotræneres foretrukne måde at undervise på. Judotræneren viser, hvordan tingene skal gøres og forklarer det sideløbende. Judoudøveren lytter og observerer, men bliver ikke bedt om selv at involvere sig og fx komme med ideer og forslag. Instruktion er kort sagt at overføre viden og færdigheder. Børn og begyndere er afhængige af at få instruktion for overhovedet at komme i gang med sporten. Børn før puberteten er endnu ikke modne nok til at reflektere over træningens indhold, og det er i sig selv et argument for at lade træningen af de yngste judoudøvere foregå via instruktion. Jo yngre judoudøvere, jo vigtigere er det at vise tingene grundigt og flere gange. Forklaringer skal til gengæld være så korte og præcise som muligt. Gruppevis instruktion af de yngste er en særlig udfordring og skal være ekstra kort, fordi børnene koncentrerer sig lige så meget om hinanden som om trænerens anvisninger. Mesterlære i judo handler kort sagt om at lære ved at iagttage erfarne judoudøvere eller judotrænere og derfra udvikle færdigheder. Mesterlære forudsætter, at den unge judoudøver i nogen grad kan reflektere over træningen. Derfor virker metoden ikke optimalt i før puberteten. Men fra puberteten, hvor de unge udvikler deres identitet og selvstændighed er mesterlære en velegnet træningsmetode. Coaching Coaching er en metode, hvor den aktive selv er drivkraften bag udvikling af egne færdigheder. Hvis en judoudøver har et problem, så er det judoudøveren selv, der skal finde løsningen - frem for at afvente judotrænerens instruktion. Trænerens hjælp kan bestå i at stille nogle spørgsmål, som judoudøveren svarer på og derigennem når frem til en brugbar løsning. Coaching er med andre ord hjælp til selvhjælp. Trænerens opgave er at understøtte den proces, hvori judoudøveren lærer at bygge oven på sine egne færdigheder og erfaringer og derigennem blive endnu dygtigere. Coaching er baseret på, at judoudøveren formår at reflektere over sin træning og hele tiden vurdere, hvorvidt løsningerne er vellykkede eller ej. Det kan mindre børn ikke, men du kan godt som judotræner introducere coaching i afmålte doser. Især for de mest målrettede børn, fordi det på et tidligt stadie kan være med til at stimulere deres kreativitet. Overlap I praksis vil de tre metoder overlappe hinanden i løbet af en træningsaften. Når du som judotræner kender definitionerne af instruktion, mesterlære og coaching, vil du også vide, hvad der virker i den givne situation og være i stand til at veksle mellem de tre metoder efter behov. Mesterlære Mesterlære bygger, ligesom instruktion, på at vise og forklare judoudøveren, hvordan tingene skal gøres. Forskellen er at træning via mesterlære i nogen grad involverer judoudøverens dømmekraft. Judotræneren siger fx for mig fungerer det godt på denne måde eller jeg har gode erfaringer med at gøre det sådan her. På den måde anvender judotræneren sine personlige kompetencer og erfaringer og giver samtidig plads til, at judoudøveren kan afprøve sin egen metode. Kapitel 3