Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001. S-tog til Roskilde

Miljøredegørelse Høringsudgave, oktober 2001 S-tog til Roskilde

INDHOLD 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Pendlertrafik skal forbedres 4 4 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Jernbanenettet i dag og fremover Konsekvenser for togtrafikken - med og uden S-tog til Roskilde Nye anlæg ved projektets 1. etape Ny station, Roskilde Syd Nye anlæg ved projektets 2. etape Fremtidsperspektiver Konsekvenser for bil-, cykel- og fodgængertrafik Teknologi skal forenes Trafik i anlægsperioden Fravalgte løsninger 10 10 11 20 26 33 36 38 38 42 44 3. PLAN- OG AREALFORHOLD Planforhold Arealbehov og ekspropriationer Sådan foregår ekspropriation Servitutter Midlertidige ekspropriationer 46 46 46 51 51 52 4. MILJØVURDERINGER Visuelle forhold Støj Jordarbejde Vand Forhold med ubetydelige miljøkonsekvenser Myndighedsbehandling 53 53 66 84 86 88 90 5. DELTAG I DEBATTEN Skriv til Banestyrelsen Kom til borgermøderne Baggrundsmateriale 91 91 91 91

1. BAGGRUND FOR PROJEKTET PENDLERTRAFIK SKAL FORBEDRES Jernbanestrækningen fra København til Roskilde og videre til Ringsted er af central betydning i den danske togtrafik. Den forbinder København med mange store sjællandske byer og med Fyn og Jylland. Strækningen betjenes af intercitytog, regionaltog og, fra København til Høje Taastrup, med S-tog. Endvidere udgør strækningen en del af transitruten for godstrafik fra Sverige til Tyskland. Åbningen af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen har medført en kraftig stigning af togtrafikken. Også pendling til København med regionaltog og S-tog er inde i en positiv udvikling. Både passagertransport og godstransport forventes at stige i årene fremover. På fjernbanen mellem København og Høje Taastrup er der kun to spor, der udnyttes fuldt ud i dag. Det er således ikke plads til at indsætte flere tog på strækningen, så man kan ikke tilbyde pendlerne mellem Roskilde og København bedre togbetjening. Især i myldretiden er der et udtalt behov for og ønsker om bedre plads i togene og flere afgange. Ønske om langsigtet løsning I 1997 vedtog Folketinget lov om projektering af jernbaneanlæg mellem København og Ringsted. Banestyrelsen fik til opgave at undersøge forskellige muligheder for at udbygge sporkapaciteten og dermed finde en langsigtet løsning på kapacitetsproblemerne. Banestyrelsen foretog derfor i årene 1997-1999 omfattende undersøgelser af muligheden for at bygge to nye spor, så der i alt ville blive fire fjernbanespor hele vejen mellem København og Ringsted. Tre hovedvarianter blev undersøgt: - Udbygningsløsningen bestod i to ekstra spor langs de eksisterende på strækningerne København Høje Taastrup og Roskilde Ringsted, da der på strækningen mellem Høje Taastrup og Roskilde allerede i dag er fire fjernbanespor. - Nybygningsløsningen bestod af to nye spor i et helt nyt sporforløb via Køge. - Kombinationsløsningen var en kombination af de to andre løsninger. Alle tre muligheder ville kræve betydelige investeringer. I forbindelse med den politiske rammeaftale om trafikinvesteringer, som blev indgået den 26. november 1999 mellem regeringspartierne, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, blev der ikke afsat midler til projektet. 4

Behovet for at forbedre togtrafikken eksisterer imidlertid stadigvæk. I 2000 blev det derfor besluttet at undersøge, om man inden for begrænsede økonomiske rammer vil kunne forbedre kapaciteten mellem København og Roskilde, dér hvor problemerne er mest presserende. Rapport peger på S-togsløsning Et undersøgelsesarbejde blev gennemført i et samarbejde mellem Trafikministeriet, DSB, DSB S-tog A/S og Banestyrelsen og resulterede i rapporten "Mindre udvidelser af banekapaciteten mellem København og Roskilde", der blev udgivet af Trafikministeriet i oktober 2000. Der er i rapporten analyseret to modeller, som kan give mulighed for at udvide og forbedre toggangen: - 5. -sporsløsningen, dvs. udvidelse af den samlede kapacitet gennem anlæg af et ekstra spor - det såkaldte 5. -spor - mellem Hvidovre og Høje Taastrup. - S-togsløsningen, hvor lokaltrafikken internt på strækningen København Roskilde suppleres med S-tog med henblik på en bedre udnyttelse af de eksisterende spor. S-togsløsningen blev desuden undersøgt i to teknisk forskellige varianter: en jævnstrømsog en vekselstrømsløsning. I jævnstrømsløsningen reserveres de to nordlige spor mellem Høje Taastrup og Roskilde til S-tog og ombygges, så disse spor kan bruges af den nuværende type jævnstrøms S-tog. I vekselstrømsløsningen skal S-togene mellem Høje Taastrup og Roskilde benytte de samme fire spor som regional- og fjerntogene. I denne løsning er det nødvendigt at udstyre et mindre antal tog til at kunne køre på vekselstrøm og at tilpasse dem til de øvrige nødvendige tekniske systemer. Jævnstrømsløsningen viste sig trafikalt og teknisk mindre fordelagtig end vekselstrømsløsningen, som derfor lægges til grund for S-togsløsningen. Rapporten peger på S-togsløsningen som den mest attraktive af de to alternativer og fremhæver bl.a. følgende forhold: - S-togsløsningen rummer en bedre udnyttelse af den eksisterende bane og de fire spor mellem Roskilde og Høje Taastrup. - S-togsløsningen giver mulighed for de fleste togafgange i lokaltrafikken mellem Roskilde og København/Kastrup og den bedste betjening af mellemliggende stationer. - Trafikken mellem Roskilde og Kastrup kan forbedres væsentligt med en S-togsløsning. - S-togsløsningen rummer den bedste drifts- og samfundsøkonomi. 5

5. -spor giver i normal drift mulighed for tre afgange ekstra i timen ud over Roskilde, hvor S-togsløsningen kun giver mulighed for to ekstra tog ud over Roskilde. Politisk aftale og projekteringslov Den 24. januar 2001 indgik regeringspartierne en politisk aftale med Det Konservative Folkeparti, Venstre og CD for trafikinvesteringer i de kommende år. Bl.a. besluttede partierne på baggrund af Trafikministeriets rapport at projektere og afsætte penge til S-togsforslagets 1. etape: udvidelse af S-togsdriften fra København til Roskilde. Samtidig blev det besluttet, at en 2. etape - S-tog fra Roskilde til Kastrup - skulle undersøges nærmere, selvom man endnu ikke har besluttet at afsætte penge til denne del af projektet. Da 5. -sporsløsningen og S-togsløsningen ikke udelukker hinanden, blev det endvidere besluttet at bibeholde arealreservation til et femte spor, så det senere kan etableres, hvis behovet skulle vise sig. Herudover blev det besluttet at opretholde arealreservationer til anlæg af nybygningsløsningen mellem København og Ringsted via Køge. Med disse beslutninger er mulighederne sikret for tilstrækkelig jernbanekapacitet mellem København og Ringsted i en overskuelig fremtid. De politiske aftaler blev konfirmeret af Folketinget ved vedtagelse af Lov nr. 497 af 7. juni 2001 om ændring af lov om projektering af jernbaneanlæg København Ringsted. Offentlige høringer og miljøredegørelse Denne miljøredegørelse høringsudgaven for projekt S-tog til Roskilde er udarbejdet i henhold til retningslinierne i lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000 af lov om planlægning (planloven) med senere ændringer og Samlebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning med senere ændringer). I henhold til Samlebekendtgørelsen er nyanlæg og anlæg af jernbaner omfattet af planlovens krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), som indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkninger på miljøet ( 3, stk. 1. og 2.). Større anlægsprojekter, der vedtages i enkeltheder ved særskilt anlægslov er dog i henhold til planloven som udgangspunkt ikke omfattet af lovens bestemmelser om VVM. På baggrund af praksis fra de seneste større anlægsprojekter gennemføres der en VVM-lignende procedure for projekt S-tog til Roskilde. 6

Der har ikke været afholdt en idéfasehøring, bl.a. fordi der i 1998 i forbindelse med det tidligere undersøgelsesarbejde har været afholdt to høringer om afhjælpning af jernbanens kapacitetsproblemer mellem København og Ringsted. Der har været holdt borgermøder om de forskellige løsningsmuligheder i de berørte amter og kommuner, og Banestyrelsen har modtaget en lang række henvendelser fra offentligheden om projekterne. Banestyrelsen har derfor ikke fundet, at det i forbindelse med fremlæggelse af dette projekt for offentligheden har været nødvendigt at afholde en idéfasehøring. De tidligere høringsfaser betragtes som dækkende for en sådan idéfase. Miljøredegørelsen er udarbejdet i henhold til retningslinierne i Samlebekendtgørelsen. Miljø- og Energiministeriets Landsplanafdeling, Miljøstyrelsen, Trafikministeriet, DSB og DSB S-tog A/S, HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) samt de berørte amter og kommuner har været inddraget i udarbejdelsen og har haft mulighed for at kommentere Miljøredegørelsen. Det ikke-tekniske resumé, som er et krav ved VVM, er udgivet særskilt i folderen "S-tog til Roskilde". I Miljøredegørelsen beskrives og vurderes projektets påvirkninger af det omgivende miljø med udgangspunkt i de bestående forhold. Dette sammenholdes med de plan- og miljømæssige forhold efter projektets gennemførelse. Miljøredegørelsen er baseret på en "fase 1 rapport", hvor kun de overordnede projektplaner er behandlet. Der er ikke i denne fase udført en egentlig detailprojektering. I projektets senere faser skal der derfor gennemføres en nærmere bearbejdning og afklaring af projektets forskellige delelementer. Den videre proces Miljøredegørelsen fremsættes nu for offentligheden i en høring, der varer i otte uger. I forbindelse med høringen er der planlagt borgermøder om projektet i Hvidovre-området, Høje Taastrup og Roskilde, hvor der er planlagt væsentlige, fysiske forandringer. De indkomne høringssvar vil blive vurderet og kommenteret i et høringsnotat, der forventes udgivet i begyndelsen af år 2002. Banestyrelsen vil desuden behandle de indkomne høringssvar med henblik på justering af projektet og en redigering af den endelige miljøredegørelse, så den ligeledes kan være færdig i begyndelsen af år 2002 og anvendes som grundlag for anlægsloven for projektet. 7

Gennemførelsen af projektet forudsætter, at Folketinget vedtager en anlægslov, når beslutningsgrundlaget i form af indledende projektering, miljøvurderinger, offentlige høringer mv. er tilvejebragt. Anlægslov forventes fremsat for Folketinget i første halvdel af 2002. Der sigtes mod, at der kan køre S-tog til Roskilde inden udgangen af 2005. Projektets forventede tidsplan Offentlig høring i perioden 22. oktober -17. december 2001 Udgivelse af Miljøredegørelsen - Høringsudgave - 22. oktober 2001 Borgermøde i Høje Taastrup den 8. november 2001 Borgermøde i Roskilde den 12. november 2001 Borgermøde ved Hvidovre den 27. november 2001 Udgivelse af Høringsnotat februar 2002 Udgivelse af endelig Miljøredegørelse februar 2002 Trafikministeren fremsætter forslag til anlægslov for folketinget marts/april 2002 Anlægslov vedtages maj/juni 2002 Ekspropriationer medio 2003 Anlægsarbejder udbydes i licitation september/oktober 2003 Anlægsarbejde indledes april 2004 Det færdige anlæg tages i brug 2005 2001 2002 2003 2004 2005 2006 8

Togstrækningerne på Sjælland Signaturer Hovedbane Regionalbane S-bane Lokalbane Restbane Ringbane ( under anlæg ) Amters og privates baner med passagertrafik Amters og privates baner iøvrigt Metro ( under anlæg ) Øresundsforbindelsen ( svensk del ) Gilleleje Tisvildeleje Helsingør Kagerup Snekkersten Nykøbing Sj. Hundested Hillerød Kystbanen Frederikssund Farum Nærum Holte Kalundborg Gørlev Holbæk Tølløse Nordvestbanen Roskilde Vestbanen Lille Syd Høje Taastrup Jægersborg Ballerup Flintholm Hvidovre Danshøj Klampenborg Hellerup Østerport Nørreport København H Kastrup Ørestad Øresundsbanen Malmø Høng Køge Ringsted Vestbanen Slagelse Korsør Sydbanen Hårlev Dalmose Skælskør Næstved Rødvig Fakse Ladeplads Hvad kaldes togstrækningerne? Vestbanen: Hovedstrækningen København - Korsør - Fyn - Jylland Vordingborg Nordvestbanen: Roskilde - Holbæk - Kalundborg Sydbanen: Ringsted - Næstved - Nykøbing F- Rødby Færge Lille Syd: Roskilde - Køge - Næstved Nakskov Bandholm Øresundsbanen: Hvidovre - Kastrup og København - Kastrup, og videre mod Sverige Maribo Nykøbing Falster Kystbanen: København - Helsingør 9 Rødby Færge

2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET JERNBANENETTET I DAG OG FREMOVER På S-banen fra København til Høje Taastrup og på fjernbanen mellem Høje Taastrup og Roskilde er der i dag ledig kapacitet på sporene. Derfor kan der køre flere tog end i dag: - Mellem København og Høje Taastrup er der i dag to fjernbanespor og to S-togsspor. - Mellem Høje Taastrup og Roskilde er der fire fjernbanespor. - Ved Hvidovre er Øresundsbanens to spor flettet ind på Vestbanen (hovedstrækningen København-Korsør-Fyn-Jylland). Høje Taastrup Hvidovre mod Holbæk Lejre Roskilde mod København mod Kastrup mod Ringsted mod Køge Fjernbane med fri kapacitet i myldretiden Fjernbane uden fri kapacitet i myldretiden S-tog med fri kapacitet i myldretiden Togtrafik på sporene, dagens situation. I 1. etape af projekt S-tog til Roskilde vil den ledige plads på sporene blive udnyttet ved at indsætte to-system S-tog, der både kan køre på S-banen og fjernbanen København- Roskilde. Herved bliver det muligt at øge antallet af tog med et beskedent indgreb i den eksisterende infrastruktur. S-banens overskudskapacitet vil i projektet blive udnyttet mellem København og Høje Taastrup, hvorefter toget fortsætter på fjernbanen fra Høje Taastrup til Roskilde og her gør brug af fjernbanens overskudskapacitet. I projektets 2. etape vil de nye to-system S-tog benytte fjernsporene på Øresundsbanen mellem Kastrup og Hvidovre, og på strækningen mellem Hvidovre og Roskilde vil de køre som de øvrige to-system S-tog. S-bane og fjernbane skal forbindes Når der fremover skal køre to-system S-tog, skal der etableres nogle baneforbindelser mellem S-bane og fjernbane, som ikke findes i dag. Det vil i projektets 1. etape ske i Høje Taastrup, hvor to-system S-togene skal køre fra S-bane til fjernbane mod Roskilde. 10

I projektets 2. etape skal banerne forbindes ved Hvidovre, hvor to-system S-togene skal køre fra S-bane til fjernbane mod Kastrup. På fjernbanen kører togene med vekselstrøm og på S-banen med jævnstrøm. Også togkontrolsystemerne, som automatisk forhindrer tog i at kollidere og overvåger hastigheden, er forskellige. Desuden er radiosystemer og perronhøjder forskellige. Disse forskelligheder skal to-system S-togene kunne håndtere. Når der etableres sporforbindelser mellem fjernbane og S-bane, skal der anlægges systemskiftestrækninger, hvor skiftet mellem strøm-, togkontrol-, og radiosystemer vil foregå. På Øresundsforbindelsen foregår overgangen fra danske til svenske systemer også via en systemskiftestrækning, og mange steder i udlandet, f.eks. i Tyskland og Frankrig, findes der systemskiftestrækninger på både lokale baner og højhastighedsstrækninger. KONSEKVENSER FOR TOGTRAFIKKEN - MED OG UDEN S-TOG TIL ROSKILDE For at anskueliggøre, hvilke konsekvenser projekt S-tog til Roskilde får for togtrafikken, er der i denne redegørelse vist den sandsynlige trafikbetjening i tre forskellige trafikale situationer: - S-tog til Roskilde 1. etape, som er dette projekts forslag om S-togsforbindelse mellem København og Roskilde - S-tog til Roskilde 2. etape, som er dette projekts forslag om S-togsforbindelse mellem Kastrup og Roskilde - Udgangssituationen, hvis projektet ikke gennemføres I alle tre tilfælde gælder, at der løbende kan ske ændringer i planlægningen, og de viste køreplanseksempler tjener alene til illustration. Hvis 1. etape af S-tog til Roskilde gennemføres I S-togsprojektets 1. etape skabes mulighed for at videreføre S-tog fra Høje Taastrup til Roskilde. Det vil give et supplement til de eksisterende regional- og fjerntog, der fortsat skal standse i Roskilde og Høje Taastrup. Det nye to-system S-tog til Roskilde forventes at få et standsningsmønster nogenlunde som på den nuværende linie Bx, som kører mellem Høje Taastrup og Østerport. Mellem Høje Taastrup og Roskilde vil de nye tog standse i Hedehusene og Trekroner. Linien skal køre hele dagen i begge retninger med 20-minuttersdrift. 11

På Trekroner og Hedehusene vil der - bortset fra regionaltog mellem Roskilde og Kastrup én gang i timen normalt kun standse to-system S-tog. Hermed kan rejsetiden blive kortere for gennemkørende regionaltogspassagerer. Samtidig forventes en S-togslinie - svarende til den nuværende linie B - afkortet til Glostrup. Endelig bliver det muligt at etablere en ny station, Roskilde Syd, ca. to km syd for den eksisterende Roskilde Station. Standsningsmønster for de lokale linier København - Roskilde og Kastrup - Roskilde, 1. etape Glostrup Brøndbyøster Rødovre Høje Tåstrup Tåstrup Albertslund B Roskilde Syd Roskilde Trekroner Hedehusene B+ D Re Køreplanseksempel for 1. etape Fjerntog Regionaltog Regionaltog º ankomst Lyn IC IC RE Kastrup 35 41 29 Tårnby 32 Ørestad 35 RE RE RE RE RE RE RE Ny Ellebjerg 40 myldretid Østerport 17 Østerport 54 15 24 45 Østerport 05 35 58 Nørreport 21 Nørreport 58 19 28 49 Nørreport 09 39 02 København H º 45 51 25 København H º 01 22 31 52 København H º 12 42 05 København H 51 00 30 København H 03 24 33 54 København H 14 44 07 Valby Valby 07 28 37 58 Valby 18 48 11 Glostrup 47 Glostrup Glostrup Høje Taastrup º 02 11 41 53 Høje Taastrup º 16 38 46 08 Høje Taastrup º 27 57 20 Høje Taastrup 03 12 42 54 Høje Taastrup 17 39 47 09 Høje Taastrup 28 58 21 Hedehusene 58 Hedehusene Hedehusene Trekroner 02 Trekroner Trekroner Roskilde 20 50 05 Roskilde 24 46 54 16 Roskilde 36 06 29 Roskilde 21 51 Roskilde 25 47 55 17 Roskilde 37 07 30 Viby Sj Viby Sj 54 24 Lejre 44 14 Borup Borup 59 29 Hvalsø 51 21 41 Ringsted 38 08 Ringsted 42 08 12 38 Tølløse 58 28 47 Sorø 45 15 Glumsø 19 Vipperød 03 33 Slagelse 54 24 Næstved 57 29 Holbæk 09 38 57 Korsør 03 33 Lundby 38 Regstrup 15 Nyborg 16 46 Vordingborg 12 46 Knabstrup 19 Odense º 07 30 59 Nørre Alslev 59 Mørkøv 22 09 * * * Eskilstrup 03 Jyderup 28 15 Nykøbing F º 32 10 Svebølle 34 21 * Fortsætter mod Jylland Kalundborg º 44 31 12

Flere tog og kortere rejsetid Ændringerne efter projektets 1. etape betyder, at der bliver nye direkte forbindelser (dvs. forbindelser uden togskift), kortere rejsetider og hyppigere afgange for mange rejsende mellem København og Roskilde: - Der bliver nye direkte forbindelser for rejsende, der skal fra Roskilde, Hedehusene og Trekroner til Taastrup, Albertslund, Glostrup og den kommende station Danshøj. På Danshøj bliver der mulighed for at stige om til den kommende Ringbane. - Der bliver kortere rejsetider for mange passagerer fra Glostrup, Albertslund og Taastrup til det centrale København, når S-togstrafikken udvides med en gennemkørende S-togslinie hele dagen. Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport D Ny Ellebjerg Re Ørestad Tårnby Kastrup S-tog hvert 20. minut - hele dagen S-tog hvert 20. minut - kun dagtimer Regionaltog hver time - hele dagen S-Tog B B B D D D B+ B+ B+ kun dagtimer Hellerup 42 02 22 52 12 32 Svanemøllen 45 05 25 55 15 35 Nordhavn 47 07 27 57 17 37 Østerport 49 09 29 57 17 37 59 19 39 Nørreport 51 11 31 59 19 39 01 21 41 Vesterport 53 13 33 01 21 41 03 23 43 København H 55 15 35 03 23 43 05 25 45 Dybbølsbro 56 16 36 06 26 46 Enghave 58 18 38 08 28 48 Valby 01 21 41 07 27 47 11 31 51 Danshøj 03 23 43 09 29 49 13 33 53 Hvidovre 04 24 44 14 34 54 Rødovre 06 26 46 16 36 56 Brøndbyøster 08 28 48 18 38 58 Glostrup 11 31 51 14 34 54 21 41 01 Albertslund 17 37 57 24 44 04 Taastrup 20 40 00 27 47 07 Høje Taastrup 22 42 02 Hedehusene 26 46 06 Trekroner 30 50 10 Roskilde 33 53 13 Kommer f.eks. fra Holte 13

- Der opnås hyppigere togbetjening især i Hedehusene og Trekroner, som får 20-minutterdrift i stedet for halvtimesdrift. Til gengæld bliver rejsetiden til det centrale København 3-4 minutter længere med S-tog end regionaltog. Regionaltogene vil stadig være det naturlige valg for rejsende fra Roskilde, som f.eks. skal til Valby, Hovedbanegården, Nørreport eller Østerport. For disse passagerer vil projektet gøre det muligt at få kortere gennemsnitlige rejsetid. Prognoseberegninger viser, at 1. etape medfører 1,5 millioner nye togrejser årligt. Standsningsmønster for de lokale linier København - Roskilde og Kastrup - Roskilde, 2. etape Glostrup Brøndbyøster Rødovre Høje Tåstrup Tåstrup Albertslund B Roskilde Syd Roskilde Trekroner Hedehusene B+ D L Køreplanseksempel for 2. etape Fjerntog Regionaltog Regionaltog º ankomst Lyn IC IC Kastrup 35 41 Tårnby Ørestad RE RE RE RE RE RE RE Ny Ellebjerg myldretid Østerport 17 Østerport 54 15 24 45 Østerport 05 35 58 Nørreport 21 Nørreport 58 19 28 49 Nørreport 09 39 02 København H º 45 51 25 København H º 01 22 31 52 København H º 12 42 05 København H 51 00 30 København H 03 24 33 54 København H 14 44 07 Valby Valby 07 28 37 58 Valby 18 48 11 Glostrup Glostrup Glostrup Høje Taastrup º 02 11 41 Høje Taastrup º 16 38 46 08 Høje Taastrup º 27 57 20 Høje Taastrup 03 12 42 Høje Taastrup 17 39 47 09 Høje Taastrup 28 58 21 Hedehusene Hedehusene Hedehusene Trekroner Trekroner Trekroner Roskilde 20 50 Roskilde 24 46 54 16 Roskilde 36 06 29 Roskilde 21 51 Roskilde 25 47 55 17 Roskilde 37 07 30 Viby Sj Viby Sj 54 24 Lejre 44 14 Borup Borup 59 29 Hvalsø 51 21 41 Ringsted 38 08 Ringsted 42 08 12 38 Tølløse 58 28 47 Sorø 45 15 Glumsø 19 Vipperød 03 33 Slagelse 54 24 Næstved 57 29 Holbæk 09 38 57 Korsør 03 33 Lundby 38 Regstrup 15 Nyborg 16 46 Vordingborg 12 46 Knabstrup 19 Odense º 07 30 59 Nørre Alslev 59 Mørkøv 22 09 * * * Eskilstrup 03 Jyderup 28 15 Nykøbing F º 32 10 Svebølle 34 21 * Fortsætter mod Jylland Kalundborg º 44 31 14

Hvis 2. etape af S-tog til Roskilde gennemføres I S-togsprojektets 2. etape skabes mulighed for at køre to-system S-tog mellem Kastrup og Roskilde. I stedet for de nuværende regionaltog mellem Roskilde og Kastrup, der kører en gang i timen, etableres en S-togslinie i 20-minuttersdrift med stop ved alle stationer. På fjernbanen frigives kapacitet, som kan udnyttes til ekstra regionaltog, f.eks. mod Nordvestbanen i sammenhæng med, at der udvides til dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød. (Nordvestbanen er strækningen Roskilde-Holbæk-Kalundborg). Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport D Ny Ellebjerg L Ørestad Tårnby Kastrup S-tog hvert 20. minut - hele dagen S-tog hvert 20. minut - kun dagtimer S-Tog B B B D D D B+ B+ B+ L L L Kastrup 45 05 25 Tårnby 48 08 28 Ørestad kun dagtimer 51 11 31 Ny Ellebjerg 55 15 35 Hellerup 42 02 22 52 12 32 Svanemøllen 45 05 25 55 15 35 Nordhavn 47 07 27 57 17 37 Østerport 49 09 29 57 17 37 59 19 39 Nørreport 51 11 31 59 19 39 01 21 41 Vesterport 53 13 33 01 21 41 03 23 43 København H 55 15 35 03 23 43 05 25 45 Dybbølsbro 56 16 36 06 26 46 Enghave 58 18 38 08 28 48 Valby 01 21 41 07 27 47 11 31 51 Danshøj 03 23 43 09 29 49 13 33 53 Hvidovre 04 24 44 14 34 54 59 19 39 Rødovre 06 26 46 16 36 56 01 21 41 Brøndbyøster 08 28 48 18 38 58 03 23 43 Glostrup 11 31 51 14 34 54 21 41 01 06 26 46 Albertslund 17 37 57 24 44 04 09 29 49 Taastrup 20 40 00 27 47 07 12 32 52 Høje Taastrup 22 42 02 14 34 54 Hedehusene 26 46 06 18 38 58 Trekroner 30 50 10 22 42 02 Roskilde º 33 53 13 25 45 05 Kommer f.eks. fra Holte 15

Nye direkte forbindelser og flere tog Hvis projektets 2. etape gennemføres, bliver der endnu flere nye direkte forbindelser og hyppigere afgange: - Der bliver direkte forbindelse med de nye S-tog fra Taastrup, Albertslund, Brøndbyøster, Rødovre og Hvidovre til den nye Ringbanestation Ny Ellebjerg, og til Ørestad, Tårnby og Kastrup. - Der bliver direkte forbindelse fra Roskilde, Trekroner og Hedehusene til Brøndbyøster, Rødovre og Hvidovre. - Der kommer 20-minuttersdrift i stedet for timedrift fra Roskilde, Trekroner, Hedehusene, Høje Taastrup og Glostrup til Ny Ellebjerg, Ørestad, Tårnby og Kastrup. - Der kommer direkte tog i 10-minuttersdrift fra Roskilde, Hedehusene, Trekroner til Taastrup, Albertslund og Glostrup. Udgangssituationen, hvis projektet ikke gennemføres Der kan i alle tilfælde også uden S-tog til Roskilde regnes med forbedringer af trafikbetjeningen. Der er bevilget midler til at udskifte de nuværende vogne og lokomotiver, som i dag anvendes i den sjællandske regionaltrafik. I forbindelse med at der indsættes nyere materiel, kan trafikken intensiveres og rejsetiden reduceres visse steder. DSB har fremlagt en køreplansskitse "Gode Tog til Alle 2006", som beskriver mulighederne. Den fremtidige køreplan vil i højere grad basere sig på faste minuttal og større ensartethed. Strækningen Roskilde - Østerport / Kastrup. Østerport Nørreport Vesterport Taastrup Glostrup Rødovre Danshøj Enghave København H Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Albertslund Brøndbyøster Hvidovre Valby Ny Ellebjerg Dybbølsbro Roskilde Tårnby Ørestad Kastrup Signaturer Vestbanen og Øresundsbanen S-bane Station Station med anlægsarbejder 16

Antal direkte togafgange, Gode Tog til Alle. FRA Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport Ny Ellebjerg Ørestad Tårnby Kastrup TIL Roskilde 3 3 9 0 0 1 0 0 0 0 6 0 0 8 0 7 7 1 1 1 2 Trekroner 3 3 3 0 0 1 0 0 0 0 2 0 0 2 0 2 2 1 1 1 1 Hedehusene 3 3 3 0 0 1 0 0 0 0 2 0 0 2 0 2 2 1 1 1 1 Høje Taastrup 11 3 3 6 6 7 6 6 6 6 12 6 6 14 6 13 13 1 1 1 1 Taastrup 0 0 0 9 15 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 0 0 0 0 Albertslund 0 0 0 9 9 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 0 0 0 0 Glostrup 1 1 1 10 9 9 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 1 1 1 1 Brøndbyøster 0 0 0 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 0 0 0 0 Rødovre 0 0 0 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 0 0 0 0 Hvidovre 0 0 0 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 0 0 0 0 Danshøj 0 0 0 6 9 9 9 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 Valby 8 2 2 14 9 9 9 6 6 6 9 Enghave 0 0 0 6 6 6 6 6 6 6 6 Dybbølsbro 0 0 0 6 6 6 6 6 6 6 6 København H 10 2 2 19 9 9 9 6 6 6 9 Vesterport 0 0 0 6 6 6 6 6 6 6 6 Nørreport 9 2 2 15 6 6 6 6 6 6 6 Østerport 9 2 2 15 6 6 6 6 6 6 6 Ny Ellebjerg 1 1 1 1 0 0 1 0 0 0 Ørestad 1 1 1 1 0 0 1 0 0 0 Tårnby 1 1 1 1 0 0 1 0 0 0 Kastrup 1 1 1 1 0 0 1 0 0 0 Antal direkte togafgange, S-Tog til Roskilde etape 1+2. FRA Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport Ny Ellebjerg Ørestad Tårnby Kastrup TIL Roskilde 6 6 14 6 6 6 3 3 3 3 9 0 0 11 3 10 10 3 3 3 4 Trekroner 6 6 6 6 6 6 3 3 3 3 3 0 0 3 3 3 3 3 3 3 3 Hedehusene 6 6 6 6 6 6 3 3 3 3 3 0 0 3 3 3 3 3 3 3 3 Høje Taastrup 16 6 6 9 9 9 6 6 6 6 12 3 3 14 6 13 13 3 3 3 3 Taastrup 6 6 6 9 9 9 6 6 6 6 6 3 3 6 6 6 6 3 3 3 3 Albertslund 6 6 6 9 9 9 6 6 6 6 6 3 3 6 6 6 6 3 3 3 3 Glostrup 6 6 6 9 9 9 9 9 9 9 9 6 6 9 9 9 9 3 3 3 3 Brøndbyøster 3 3 3 6 6 6 9 9 9 6 6 6 6 6 6 6 6 3 3 3 3 Rødovre 3 3 3 6 6 6 9 9 9 6 6 6 6 6 6 6 6 3 3 3 3 Hvidovre 3 3 3 6 6 6 9 9 9 6 6 6 6 6 6 6 6 3 3 3 3 Danshøj 3 3 3 6 6 6 9 6 6 6 9 6 6 9 9 9 9 Valby 11 3 3 14 6 6 9 6 6 6 9 Enghave 0 0 0 3 3 3 6 6 6 6 6 Dybbølsbro 0 0 0 3 3 3 6 6 6 6 6 København H 13 3 3 16 6 6 9 6 6 6 9 Vesterport 3 3 3 6 6 6 9 6 6 6 9 Nørreport 12 3 3 15 6 6 9 6 6 6 9 Østerport 12 3 3 15 6 6 9 6 6 6 9 Ny Ellebjerg 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 Ørestad 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 Tårnby 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 Kastrup 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 17

Rejsetidsbesparelser i minutter ved S-Tog til Roskilde etape 1+2 i forhold til Gode Tog til Alle. FRA Roskilde Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Taastrup Albertslund Glostrup Brøndbyøster Rødovre Hvidovre TIL Roskilde 0 0 0 3 3-1 3 3 3 6 0 0 0 0 0 0 0-4 -4-4 -2 Trekroner 0 0 0 3 3-1 3 3 3 6 0 0 0-2 0-2 -2-4 -4-4 -4 Hedehusene 0 0 0 3 3-1 3 3 3 6 0 0 0-2 0-2 -2-4 -4-4 -4 Høje Taastrup 0 0 0 0 0 0 0 0 0 3 0 0 0 0 0 0 0-4 -4-4 -4 Taastrup 3 3 3 0 0 0 0 0 0 3 3 0 0 5 5 5 5 5 5 5 5 Albertslund 3 3 3 0 0 0 0 0 0 3 3 0 0 5 5 5 5 5 5 5 5 Glostrup -1-1 -1 0 0 0 0 0 0 3 3 0 0 5 5 5 5 5 5 5 5 Brøndbyøster 3 3 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5 5 5 5 Rødovre 3 3 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5 5 5 5 Hvidovre 3 3 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 5 5 5 5 Danshøj 6 6 6 3 3 3 3 0 0 0 0 0 0 2 2 2 2 Valby 0 0 0 0 3 3 3 0 0 0 0 Enghave 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Dybbølsbro 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 København H 0-2 -2 0 5 5 5 0 0 0 2 Vesterport 0 0 0 0 5 5 5 0 0 0 2 Nørreport 0-2 -2 0 5 5 5 0 0 0 2 Østerport 0-2 -2 0 5 5 5 0 0 0 2 Ny Ellebjerg -4-4 -4-4 5 5 5 5 5 5 Ørestad -4-4 -4-4 5 5 5 5 5 5 Tårnby -4-4 -4-4 5 5 5 5 5 5 Kastrup -2-4 -4-4 5 5 5 5 5 5 Danshøj Valby Enghave Dybbølsbro København H Vesterport Nørreport Østerport Ny Ellebjerg Ørestad Tårnby Kastrup Køreplanseksempel for Gode Tog til Alle Fjerntog Regionaltog Regionaltog º ankomst Lyn IC IC RE Kastrup 31 41 10 Tårnby 13 Ørestad 16 RE RE RE RE RE RE RE Ny Ellebjerg 21 myldretid Østerport 17 Østerport 54 02 24 32 Østerport 28 58 14 Nørreport 21 Nørreport 58 06 28 36 Nørreport 32 02 18 København H º 41 51 25 København H º 01 09 31 39 København H º 35 05 22 København H 47 00 30 København H 03 11 33 41 København H 37 07 24 Valby Valby 07 16 37 46 Valby 41 11 28 Glostrup 28 Glostrup Glostrup Høje Taastrup 58 11 41 34 Høje Taastrup º 16 24 46 54 Høje Taastrup º 50 20 37 Høje Taastrup 59 12 42 35 Høje Taastrup 17 25 47 55 Høje Taastrup 51 21 38 Hedehusene 39 Hedehusene 29 59 Hedehusene Trekroner 43 Trekroner 34 04 Trekroner Roskilde 20 50 46 Roskilde 24 37 54 07 Roskilde 59 29 45 Roskilde 21 51 Roskilde 25 38 55 08 Roskilde 00 30 46 Viby Sj Viby Sj 45 15 Lejre 07 37 Borup Borup 50 20 Hvalsø 14 44 57 Ringsted 38 08 Ringsted 42 59 12 29 Tølløse 21 51 03 Sorø 45 15 Glumsø 19 Vipperød 26 56 Slagelse 54 24 Næstved 57 29 Holbæk 31 02 13 Korsør 03 33 Lundby 38 Regstrup 08 Nyborg 16 46 Vordingborg 12 46 Knabstrup 12 Odense º 03 30 59 Nørre Alslev 59 Mørkøv 15 25 * * * Eskilstrup 03 Jyderup 21 31 Nykøbing F º 32 10 Svebølle 27 37 Kalundborg º 37 47 * Fortsætter mod Jylland 18

Østerport Nørreport Vesterport Taastrup Glostrup Rødovre Danshøj Enghave København H Trekroner Hedehusene Høje Taastrup Albertslund Brøndbyøster Hvidovre Valby Ny Ellebjerg Dybbølsbro Roskilde Tårnby Ørestad Kastrup - For lokale rejsende på Vestbanen er der planer om at indføre en egen toglinie mellem Østerport og Ringsted hele dagen i fast halvtimesdrift. Toglinien skal betjene Hedehusene, Trekroner, Viby og Borup. Dermed skal gennemkørende passagerer til Nordvestbanen og Sydbanen ikke - som det i et vist omfang er tilfældet i dag - benytte tog, der standser på Hedehusene, Trekroner, Viby og Borup. (Nordvestbanen er strækningen Roskilde-Holbæk-Kalundborg. Sydbanen er strækningen Ringsted-Næstved-Nykøbing F - Rødby Færge). - På S-banen vil togudbuddet de fleste steder ligne det nuværende, men med kortere køretider som følge af nyt materiel. Køreplanen bliver intensiveret som følge af udvidelse til dobbeltspor Ballerup-Frederikssund (2002) samt åbning af Ringbanen (2005). S-Tog B B B B+ B+ B+ kun dagtimer Hellerup 22 42 02 52 12 32 Svanemøllen 25 45 05 55 15 35 Nordhavn 27 47 07 57 17 37 Østerport 29 49 09 59 19 39 Nørreport 31 51 11 01 21 41 Vesterport 33 53 13 03 23 43 København H 35 55 15 05 25 45 Dybbølsbro 36 56 16 06 26 46 Enghave 38 58 18 08 28 48 Valby 41 01 21 11 31 51 Danshøj 43 03 23 13 33 53 Hvidovre 44 04 24 14 34 54 Rødovre 46 06 26 16 36 56 Brøndbyøster 48 08 28 18 38 58 Glostrup 51 11 31 21 41 01 Albertslund 54 14 34 24 44 04 Taastrup 57 17 37 27 47 07 Høje Taastrup º 59 19 39 29 49 09 Kommer fra Holte 19

NYE ANLÆG VED PROJEKTETS 1. ETAPE Der er behov for nye anlæg i Glostrup, Høje Taastrup og Roskilde, når der skal etableres S- togsforbindelse til Roskilde. Alle berørte arealer er en del af eller ligger i umiddelbar tilknytning til den eksisterende jernbane. Der foretages ikke ændringer på eksisterende stationer, som får betjening med to-system S-tog. Glostrup Den ændrede togtrafik betyder, at den nuværende S-togslinie B, som i dag kører helt til Høje Taastrup, fremover skal vende i Glostrup. I den forbindelse skal eksisterende vendespor moderniseres, og der skal etableres faciliteter for vending af en S-togslinie. Byggeriet foregår inden for Banestyrelsens egne arealer. Vendesporet i Glostrup tv. for midten af billedet skal moderniseres. Signaturer 20

Høje Taastrup Det nye anlæg i Høje Taastrup skal muliggøre, at to-system S-tog, som kommer i retning fra København i det nordligst beliggende S-banespor, kan fortsætte mod Roskilde i det nordligst beliggende fjernbanespor. I modsat retning skal to-system S-tog, som kommer fra Roskilde i det sydligst beliggende fjernbanespor, kunne fortsætte mod København i det sydligst beliggende S-banespor. Dette betyder, at der skal bygges en bro over de eksisterende fjernspor, og at der foretages mindre flytninger og justeringer af eksisterende spor. Desuden skal en del af jordvolden nord for jernbanen ind mod baneterrænet tilpasses for at skabe den nødvendige plads til de nye sporanlæg. Den side af jordvolden, der vender ud mod naboområderne vil blive opretholdt. Måske bliver det nødvendigt at flytte jordvolden lidt mod nord. Det fremtidige anlæg i Høje Taastrup. 21

Brorampe Bro over spor Brorampe Spor mod Godsbane terminal Støjvold Frøgaards Allé Vest for Høje Taastrup Station skal to-system S-tog krydse de eksisterende spor på en ny bro. Høj T t Roskilde I Roskilde skal ankommende to-system S-tog fra Høje Taastrup standse ved perron i spor 1. Afgående S-tog mod Høje Taastrup skal afgå fra perron i spor 6. Efter ankomst til Roskilde (i spor 1) skal S-togene vende for at returnere mod Høje Taastrup (i spor 6). Dette kræver et vendeanlæg med bro over eller en tunnel under Vestbanens eksisterende spor. Til vendeanlægget skal der anlægges depotspor, hvor to-system S-tog kan opstilles om natten og uden for myldretiderne. Depot- og vendespor etableres et sted på det trekantsareal, der afgrænses af Vestbanen, Lille Syd og Holbækmotorvejen (Lille Syd er strækningen Roskilde-Køge-Næstved). Det kan også vise sig hensigtsmæssigt at etablere en del af depotanlægget syd for Darupvej op ad Lille Syd. På trekantsarealet projekteres endvidere en station med arbejdstitlen Roskilde Syd. Stationen er ikke en del af 1. etape, men kan tilvælges. Stationen vil som lokalt opland have væsentlige bolig-, erhvervs-, og institutionsområder. Banestyrelsen har undersøgt to mulige placeringer af anlæggene på trekantsarealet: Enten vestligt langs Vestbanen eller østligt langs Lille Syd. Anlæggene skal disponeres, så der senere er mulighed for at udbygge med Parker og Rejs faciliteter. 22

Det fremtidige anlæg i Roskilde ved tunnelløsning. Vendespor placeret ved Lille Syd. Signaturer Ny tunnel 23

Det fremtidige anlæg i Roskilde ved tunnelløsning. Vendespor placeret ved Vestbanen. Signaturer Ny tunnel 24

Det fremtidige anlæg i Roskilde ved broløsning. Vendespor placeret ved Vestbanen. Signaturer Eksisterende spor 25

Der skal etableres nye spor hele vejen fra S-togenes ankomst- og afgangsspor på Roskilde station til depot- og vendesporsanlægget. Desuden skal jernbanebroen over Søndre Ringvej udvides fra fire til seks spor. Der skal ligeledes foretages arbejder på sporarealerne syd og vest for Søndre Ringvej: Sporene skal flyttes og justeres, herunder skal Lille Syd-sporet mod øst trækkes op til 6 meter til siden på en strækning på ca. 1000 meter. Roskilde, fugleperspektiv, broløsning set mod sydvest Vestbanen Køgebanen Eksisterende bro over Søndre Ringvej Ny brorampe Ny bro Søndre Ringvej To-system S-tog skal køre ad nye spor til og fra det nye depot- og vendespor på trekantsarealet sydvest for Roskilde Station. NY STATION, ROSKILDE SYD Banestyrelsen har i samarbejde med DSB S-tog, Roskilde Amt, Roskilde Kommune og Vejdirektoratet vurderet mulighederne for at etablere en ny station på trekantsarealet sydvest for Roskilde station, der hvor det nye vendespors- og depotanlæg skal anlægges. Stationen har som arbejdstitel fået navnet Roskilde Syd og vil, hvis den bygges, blive endestation for to-system S-tog til Roskilde. Roskilde Syd indgik ikke i aftalen om trafikinvesteringer fra januar 2001, men foreløbige undersøgelser peger på så væsentlige trafikale fordele ved denne station, at stationsanlægget projekteres og forberedes til politisk beslutningstagning i forbindelse med anlægsloven. På baggrund af erfaringerne fra udbygning af Frederikssundsbanen og Ringbanen forudsættes det, at de kommende ejere af diverse anlæg på Roskilde Syd bidrager til finansiering af stationen. Der er foreløbig udarbejdet skitseforslag til to forskellige udbygningsniveauer: 26

- En løsning, hvor der kun er stiforbindelser ind på stationsområdet - En løsning, hvor der både er vej- og stiforbindelser. I begge tilfælde overvejes to mulige placeringer af anlægget: enten op ad Vestbanen (vestlig placering) eller op ad Lille Syd (østlig placering). Broløsningen giver mulighed for at anlægge perronerne imellem de skitserede stiforbindelser ind i stationsområdet. Med en tunnelløsning skal perronerne, uanset om der vælges østlig eller vestlig placering, placeres ca. 75 meter tættere på Holbækmotorvejen, hvormed adgangsveje og stier i den sydlige del af området må føres over perronerne på broer. Station med stiforbindelser Stationen etableres uden direkte vejadgang til trekantsarealet, men med en række stiforbindelser kan cyklister og fodgængere fra byområderne fra såvel øst- som vestsiden af trekantsarealet få adgang til stationen. Der findes allerede i dag to stiforbindelser ind i området, som umiddelbart kan benyttes som adgangsveje: I det sydøstlige hjørne af trekantsarealet findes en sti fra Ringstedvej, som krydser Vestbanen via bro. Sydfra findes en sti fra Darupvej, der krydser Holbækmotorvejen via stitunnel. For også at få adgang til stationsområdet fra bydelen øst for trekantsarealet må der endvidere anlægges en sti, der krydser Lille Syd i forlængelse af kommunevejen Bakkesvinget. Da en betydelig del af stationens næropland ligger nordøst og nordvest for stationsområdet, må der desuden anlægges nye stier nord for det nye perronalæg med direkte forbindelse til bydelene både øst og vest for stationen. Cykelparkeringsanlæg placeres i tilknytning til stierne og så tæt på perronen som muligt. Der kan anlægges en stationsforplads med busholdeplads og "Kys og Kør" (afsætningsplads for bilpassagerer) i området mellem Ringstedvej og Vestbanen ved Gl. Darupvej, hvorfra der er adgang til perronerne via stiforbindelse. Med en broløsning bliver gangafstanden fra stationsforplads til perron 100 meter ved den vestlige placering og 250 meter ved den østlige placering. Med en tunnelløsning bliver gangafstandene ca. 75 meter længere. Busholdepladsen på Ringstedvej vil kunne betjenes af de busser, som kører ad Ringstedvej. Der kan også opnås busbetjening østfra ved at forlænge en lokal buslinie til stiadgangen ved Bakkesvinget. 27

Station ved Vestbanen med stiforbindelse. Station ved Lille Syd med stiforbindelse. 28

Station med vej- og stiforbindelser Ud over ovennævnte stiforbindelser m.v. kan der anlægges en vejforbindelse fra Ringstedvej via en ny vejbro over Vestbanen i det sydvestlige hjørne af trekantsarealet. Dette nye vejanlæg udformes, så det senere kan indgå i en udbygning af det nærliggende rampeanlæg til Holbækmotorvejen. Der kan også anlægges en adgangsvej i det sydøstlige hjørne af trekantsarealet ved at forlænge kommunevejen Bakkesvinget via en ny vejbro over Lille Syd ind på trekantsarealet. Vejbroen skal fungere som adgang for buslinier. Endelig kan der etableres en ny direkte vejadgang fra området syd for Holbækmotorvejen. En sådan forbindelse vil give direkte adgang til stationsområdet for biler og busser fra Darup, Kamstrup, Vor Frue, Gøderup, Dyrskue- og festivalpladsen og Idrætscentret. Der kan både ved den vestlige og den østlige placering af stationsanlægget anlægges en stationsforplads i umiddelbar tilknytning til perronen. Stationsforpladsen udstyres med busholdeplads, "Kys og Kør" samt et antal langtidsparkeringspladser, fortrinsvis til brug for pendlere fra stationens næropland. I begge tilfælde vil stationsforpladsen kunne betjenes af lokale buslinier. Der bliver mulighed for at omlægge buslinierne ad Ringstedvej, Darupvej og Bakkesvinget gennem området. Station ved Lille Syd med sti- og vejforbindelse. 29

Station ved Vestbanen med sti- og vejforbindelse. Næroplandet Den nye station vil dække et betydeligt opland, som ikke ligger stations-nært i dag. Området øst for Lille Syd består af en blanding af bolig-, erhvervs- og institutionsbyggeri. Omkring Maglegårdsvej ligger en række uddannelsesinstitutioner: Slagteriskolen i Roskilde, Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde Tekniske Skole og Roskilde Handelsskole. Øst for Maglegårdsvej ligger desuden et større industri- og erhvervsområde. På den vestlige side af trekantsarealet, mellem Vestbanen og Ringstedvej, er der i den sydlige del blandet erhvervsbebyggelse, mens den nordlige del omkring Store Møllevænge og Store Møllevej er et parcelhuskvarter. Mellem Ringstedvej og Solvang Havekoloni er der en blandet boligbebyggelse bestående af større etageejendomme og et ældre villakvarter i den nordlige del af området ud mod Holbækvej. Nord for Holbækvej ligger Roskildehallen, som er et stort sports- og udstillingscenter. På den gamle eksercerplads vest for havekolonien ligger amtsgymnasiet Roskilde Katedralskole og Tjørnegårdsskolen. Syd for Holbækmotorvejen ligger Dyrskue- og festivalpladsen og Idrætscentret. 30

Oversigt over Roskilde-området 31

Trafikale konsekvenser En ny station som Roskilde Syd vil give en større trafik i lokalområdet for alle grupper af trafikanter. Der er foretaget indledende undersøgelser af passagergrundlaget for Roskilde Syd. Det er i alle tilfælde fodgængere og cyklister fra det helt nære opland, som opnår den største fordel ved stationsanlægget, og de vurderes derfor at udgøre den helt overvejende del af passagergrundlaget. Det er afgørende for passagergrundlaget, at der etableres stiforbindelser med så korte adgangsveje til oplandet som muligt samt velplaceret cykelparkering. På grund af den forholdsvis nære beliggenhed til Roskilde station, der har god togbetjening, vurderes en stor del af de kommende passagerer at være særdeles følsomme overfor, hvor hyppig togbetjeningen bliver. Derfor forventes et væsentlig større passagergrundlag i 2. etape, hvor der er 10-minutters betjening, end i 1. etape, hvor der er 20- minutters betjening. De foreløbige undersøgelser tyder på, at bilister og busomstigere kun vil udgøre en beskeden del af passagergrundlaget (mindre end ved de fleste andre stationer). Det er derfor ikke væsentligt for stationens samlede passagergrundlag, om der etableres vejforbindelser ind i stationsområdet. De viste vejforbindelser vil formentlig ikke kunne begrundes alene ud fra dette hensyn. Forløbige vurderinger af passagergrundlaget for Roskilde Syd, total antal af- og påstigere på hverdage. Passagergrundlag Etape 1 Etape 2 Station med stiforbindelser 1100-3100 1500-4200 heraf fodgængere og cyklister 1000-3000 1400-4100 heraf bilister (kun afsætning) 0-50 0-50 heraf busomstigere 50-100 100-150 Station med vej og stiforbindelser 1300-3300 1700-4500 heraf fodgængere og cyklister 1000-3000 1400-4100 heraf bilister (både afsætning og parkering) 100-200 150-250 heraf busomstigere 100-150 150-200 32

Størstedelen af stationens næropland ligger på den nordøstlige og den nordvestlige side af stationsområdet. Ca. to tredjedele af fodgængerne og cyklisterne skønnes at ville komme til stationen ad de nye stiforbindelser til den nordlige ende af perronerne. Resten vil komme ad de sydlige stiforbindelser. Biltrafikken kommer til stationen via Ringstedvej. Der forventes en vis reduktion af trafikken i det centrale Roskilde, hvor parkering og afsætning ellers finder sted omkring Roskilde station. Kun en beskeden del af bilisterne til stationen vil benytte en eventuel sydlig vejforbindelse fra Darupvej. Hvis der etableres vejforbindelse igennem trekantsarealet, vil det muligvis vise sig hensigtsmæssigt at omlægge buslinier fra Ringstedvej og Darupvej til Bakkesvinget. NYE ANLÆG VED PROJEKTETS 2. ETAPE Hvis der skal etableres S-togsforbindelse til Kastrup, er der behov for nye anlæg ved Hvidovre, primært på eksisterende banearealer, men også i mindre omfang på naboarealer i umiddelbar tilknytning til den eksisterende jernbane. Behovet for eventuelt at udbygge vende- og depotsporsanlægget i Kastrup er ikke endeligt afklaret. Eventuelle anlægsarbejder vil foregå på banearealet. Hvidovre Ved Hvidovre skal der etableres sporforbindelser med systemskiftestrækninger mellem Vestbanens S-togspor og fjernsporene mod Kastrup. Den nuværende sporforbindelse mellem Vestbanens fjernspor og fjernsporene mod Kastrup skal desuden opretholdes af hensyn til godstrafikken. Banestyrelsen har undersøgt to mulige løsninger for at tilslutte fjernsporene mod Kastrup til Vestbanens S-banespor: - Den store broløsning, hvor S-banesporene ikke direkte krydser hinanden. Denne løsning indebærer anlæg af to nye sporbærende broer over de eksisterende spor. Desuden skal der bygges tre nye sporbærende broer over Vigerslevvej. - Den lille broløsning, hvor S-banesporene krydser hinanden direkte. Denne løsning kræver anlæg af en ny sporbærende bro over eksisterende spor. Desuden skal der bygges en ny sporbærende bro over Vigerslevvej. 33

Ud fra analyser af togtrafikken vil Banestyrelsen vurdere, hvilken løsning der er behov for. Da systemskiftestrækningerne (skift mellem S-bane og fjernbane) skal have en vis længde, er det i begge løsninger nødvendigt at udvide de to eksisterende spor på Øresundsbanen med to nye spor over en strækning på 400 600 meter fra udfletningen i retning mod Vigerslev Allé. Det fremtidige anlæg i Hvidovre, lille broløsning Det fremtidige anlæg i Hvidovre, store broløsning 34

Hvidovre, fugleperspektiv, lille broløsning set mod vest. Ny bro til fjernbane Vigerslevvej Nakskovvej Hvidovre Lille broløsning Fugleperspektiv To-system S-tog skal i anden etape køre mellem Kastrup og Roskilde. I den lille broløsning skal to-system S-tog køre under en ny bro til fjernbanen. Over Vigerslevvej etableres en ny, sporbærende bro. Hvidovre, fugleperspektiv, store broløsning set mod vest. Ny bro til fjernbane Ny S-bane spor Vigerslevvej Nakskovvej Hvidovre Stor broløsning Fugleperspektiv To-system S-tog skal køre mellem Kastrup og Roskilde. I den store broløsning skal to-system S-tog køre under to nye broer: Én til fjerntog og én til S-tog. Over Vigerslevvej skal etableres tre nye broer. 35

Kastrup De nye to-system S-tog mellem Roskilde og Kastrup skal vende og i et vist omfang natparkeres på det eksisterende vendesporsanlæg i tilknytning til Kastrup Station. Hvis kapacitetsanalyser viser, at det bliver nødvendigt at lave flere depotspor i Kastrup, kan dette ske inden for banearealer uden konflikt med omgivelserne. FREMTIDSPERSPEKTIVER I sammenhæng med projektering af de to etaper foretages indledende undersøgelser af en række videre perspektiver, som kunne ligge i naturlig forlængelse af projektet. Der er ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om at realisere eller foretage videre projektering af disse idéer. Ved projekteringen af de to etaper vil der i videst muligt omfang blive truffet de nødvendige forholdsregler, så en senere realisering af perspektiverne ikke hindres. Parker og Rejs i Roskilde Syd Hvis der etableres en station i Roskilde Syd, kan der umiddelbart ved stationen etableres 700-1200 parkeringspladser. Placeringen lige ved Holbæk-motorvejen, hvor der ofte er kø-problemer i morgenmyldretiden, kan gøre det attraktivt for visse pendlere at skifte fra bil til tog og fortsætte den videre rejse mod København. Forudsætningen for en Parker og Rejs station er, at der etableres tilkørselsveje til området - stationsløsning med vejforbindelse. Stationen udstyres teknisk set som fjernbanestation; dvs. også regionaltog mod København vil kunne starte fra denne station. Hvis kapaciteten vest for København udvides yderligere, vil det blive muligt at indsætte ekstra regionaltog, som kører direkte mellem Roskilde Syd og København H med få stop. S-tog til Roskilde Lufthavn Det har været overvejet, om der senere er grundlag for en S-togsforlængelse til Roskilde Lufthavn. Ønskes denne fremtidssikring, skal vende- og depotsporsarealet på trekantsarealet i Roskilde placeres op mod Lille Syd. Behovet for en S-togsforbindelse til Roskilde Lufthavn skønnes dog at være ringe. Banestyrelsen forventer, at maksimalt 300-1100 passagerer pr. dag vil benytte en S-togsforbindelse til lufthavnen: Lufthavnen har i dag ca. 50.000 passagerer årligt og kan komme op på maksimalt 1-2 millioner passagerer årligt, hvis kapaciteten udnyttes fuldt ud. Ejeren, Københavns Lufthavne A/S, vurderer, at Roskilde Lufthavn heller ikke på længere sigt har potentiale for større passagergrundlag. 36

Station ved Lille Syd med Parker og Rejs. 50 m 100 m 150 m 200 m 250 m Station ved Vestbanen med Parker og Rejs. 37

To-system S-tog på Kystbanen Den planlagte to-systemteknologi kan gøre det aktuelt at overveje samdrift mellem S-bane og fjernbane andre steder. Som alternativ til intensiveret regionaltogstrafik på Kystbanen kunne man f.eks. overveje at lade to-system S-tog fortsætte til Klampenborg og herfra ad Kystbanen til Kokkedal eller Nivå. Hvis hastigheden på visse dele af Kystbanen samtidig sættes op, vil rejsetiden for to tredjedele af alle rejsende på Kystbanen blive afkortet med ca. 10 minutter. Ny station ved Sluseholmen Københavns Kommune har tidligere fremsat ønske om, at der etableres en station på Øresundsbanen ved Sjællandsbroen: Sluseholmen ved Bådehavnsgades krydsning af Øresundsbanen. Stationen skal betjene det store erhvervsudviklingsområde i Sydhavnen. Et sådant forslag kan muligvis få fornyet aktualitet, hvis der i forbindelse med S-togsprojektets 2. etape indføres to-system S-tog i 20-minuttersdrift mellem Roskilde og Kastrup. En evt. ny station på Sluseholmen har ikke indflydelse på det nuværende projekt S-tog til Roskilde. KONSEKVENSER FOR BIL-, CYKEL- OG FODGÆNGERTRAFIK Banestyrelsen vurderer, at S-tog til Roskilde visse steder vil medføre mindre, lokale ændringer af både bil-, cykel- og fodgængertrafik til og fra stationer på Vestegnen. Ændringerne vil især berøre Taastrup, Albertslund, Glostrup, Brøndbyøster, Rødovre og Hvidovre, som vil få de største forbedringer som følge af projektet. Vejnettet i Vestegnen vil generelt ikke blive mærkbart aflastet som følge af bilister, der vælger at tage S-toget i stedet for bilen. Under én procent af bilisterne i området forventes at skifte fra bil- til togtransport. Hvis stationen Roskilde Syd etableres i Roskilde mellem Vestbanen, Lille Syd og Holbækmotorvejen, vil det få konsekvenser for lokal bil-, cykel-, og fodgængertrafik. Det vil også betyde ændringer i busruter. TEKNOLOGI SKAL FORENES Når projekt S-tog til Roskilde realiseres, er der nogle forhold omkring teknologi og materiel, der skal tages højde for. 38