Udbygning af S-banen Hellerup-Holte Høringsnotat for idéfasen

Transkript

1 Udbygning af S-banen Hellerup-Holte Høringsnotat for idéfasen November 2010

2

3 Forord Dette høringsnotat dokumenterer dels den offentlige høring i idéfasen på VVM-niveau (Vurdering af Virkninger på Miljøet) dels myndighedshøring på SMV-niveau (Strategisk Miljø Vurdering af planer og programmer), som Banedanmark har gennemført for projektet om udbygning af S-banen Hellerup- Holte. Høringen er gennemført på det indledende niveau i henhold til beslutningen i den politiske aftale En grøn transportpolitik fra 29. januar Baggrunden for høringen er Banedanmarks debatoplæg til idéfasen, hvor projektet er beskrevet med løsningsforslag, samt et særskilt høringsbrev til eksterne myndigheder om afgrænsning af miljøredegørelsen for projektet. Høringen fandt sted i perioden fra den 14. maj til den 25. juni 2010, og debatoplægget var tilgængeligt på Banedanmarks hjemmeside. Projektet var tidligere forankret i Trafikstyrelsen, men pr. 1. maj 2010 blev projektarbejdet overflyttet til Banedanmark, Anlægsudvikling. Banedanmark takker for den interesse, som høringsmaterialet har været genstand for, og for de indlæg, som er indkommet i høringsperioden. Martin Munk Hansen Områdechef Forord 3

4 Indhold Baggrund 5 Den politiske aftale om udbygning af S-banen Hellerup-Holte 5 Inddragelse af offentligheden 7 Den forventede tidsplan 8 Læsevejledning 9 Kontakt 9 Generelt om projektet 10 Kapacitet 10 Hastighed 12 Trafik 12 Planlægning 14 Arealforhold 15 Miljø 17 Støj og vibrationer i driftsfasen 18 Stationsforhold 19 Visuelle forhold 20 Kulturhistoriske interesser 21 Rekreative forhold 21 Gener i anlægsfasen 22 Proces 23 Løsning 1 24 Løsning 2 26 Løsning 3 29 Alternative løsninger 33 Bilag 1. Liste over indsendere af høringssvar 36 Indhold 4

5 Baggrund Den politiske aftale om udbygning af S-banen Hellerup-Holte I den politiske aftale fra januar 2009 En grøn transportpolitik mellem Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance blev der fastlagt en række rammer og principper for gennemførelsen af en grøn transportpolitik. I aftalen hedder det bl.a., at transportens CO2-udledning skal ned, og den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne. Det hedder bl.a. også, at broer, veje og jernbaner ikke må ødelægge uerstattelig natur, og at støj og luftforurening i byerne skal nedbringes. Principperne i aftalen udmøntes gennem en række konkrete initiativer. Et af disse initiativer er, at der skal gennemføres en VVM-analyse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) af bedre og hurtigere S-banebetjening i Hillerød-fingeren gennem etablering af overhalingsspor mellem Hellerup og Holte. Hovedstadsområdet Trafikken i hovedstadsområdet er steget støt gennem de seneste ti år. Mens biltrafikken er steget med cirka 25 pct. i perioden, er den kollektive trafik i hoved stadsområdet svagt faldende. S-toget har i det store og hele fastholdt sine kunder. Trafikken i hovedstadsområdet forventes at stige i de kommende år. Folketinget har besluttet, at den kollektive trafik i fremtiden skal bære en større andel af væksten, og derfor er der afsat store beløb til bl.a. at udbygge metroen i København, strækningen mellem København og Ringsted samt Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. S-banen Hvis også S-toget skal bidrage yderligere til del af den fremtidige trafikvækst, er det nødvendigt at gøre toget mere attraktivt f.eks. med flere afgange og kortere rejsetid. Da S-banen betjenes af en kombination af gennemkørende tog og tog, der stopper på alle stationer, er kapaciteten på de fleste S-banefingre opbrugt. Derfor er mulighederne for at forbedre betjeningen med flere og hurtigere tog begrænsede. Det er således nødvendigt at udbygge S-banen med flere spor, hvis der skal kunne køre flere og hurtigere tog. Baggrund 5

6 Politisk er der peget på en udbygning af banen til Hillerød, fordi denne bane har det næststørste, daglige passagerantal. Køge Bugt Banen har det største passagerantal, men den vil blive aflastet af den nye bane København- Ringsted, der giver hurtige forbindelser fra Køge-området til København. Udbygning af banen med 1 eller 2 spor sker mest hensigtsmæssigt på strækningen mellem Hellerup og Holte. Det er på netop denne strækning, at de nye hurtige tog med få stop overhaler de langsomme tog med stop ved alle stationer.! Hillerød Allerød Birkerød! Holte Virum Eventuelt nyt/nye spor Eksisterende bane Sorgenfri! Lyngby Jægersborg Gentofte Bernstorffsvej! Hellerup Eventuel ombygning af stationarealer 0 5km Station N Fornyelse og nye signaler Banedanmarks igangværende sporfornyelsesarbejde i 2010 mellem Svanemøllen og Hillerød har som primært formål at nedbringe antallet af de tekniske fejl, som har givet anledning til mange forsinkelser gennem de seneste år. Fornyelsesarbejdet er forudsætningen for at afvikle den nuværende trafik mere gnidningsfrit, men det skaber ikke mere kapacitet til flere tog, ligesom den maksimale hastighed på visse dele af strækningen ikke kan sættes op på grund af det eksisterende signal- og togkontrolsystem. Baggrund 6

7 Med et nyt signal- og togkontrolsystem, som forventes i brug i 2015, vil der i kombination med en køreplan, hvor nogle tog springer en række stationer over, og hvor hastigheden kan sættes op til 120 km/t på hele strækningen, blive mulighed for at reducere rejsetiden. Det nye signal- og kontrolsystem på S-banen etableres som led i Banedanmarks samlede signalprogram for nyt signal- og kontrolsystem på hele statens banenet. Signal- og kontrolsystemet indgår desuden som forudsætning i projektet om udbygning af S-banen. Inddragelse af offentligheden I forbindelse med baneprojektet afholdes to høringsperioder først i forbindelse med idéfasen, som netop er gennemført, og senere den offentlige høring, når en høringsudgave af miljøredegørelsen offentliggøres. Formålet er at informere om projektet og at inddrage offentligheden, således at alle personer, virksomheder, organisationer mv. kan være med til at forbedre projektet. Samtidig gennemføres SMV-høringer (Strategisk Miljø Vurdering) af miljøvurderingens emnemæssige afgrænsning. Høringen er efter lov om miljøvurdering af planer og programmer rettet til eksterne myndigheder. I de to høringsperioder offentliggøres information om projektet. Alle har mulig hed for at fremkomme med synspunkter, og alle henvendelser registreres og offentliggøres i dette og et yderligere høringsnotat. Det vil sige både skriftlige henvendelser i brev eller mail og mundtlige henvendelser i telefon eller til borgermøder. Alle kommentarer og forslag bliver vurderet og indarbejdet i det omfang, de inden for de økonomiske, tekniske og miljømæssige rammer kan anvendes i projektet. Idéfase Under idéfasen kan alle fremsætte synspunkter og komme med alternative forslag og idéer til, hvad der bør belyses, således at flest mulige hensyn kan indgå i den videre planlægning. Idéfasen blev gennemført fra den 14. maj til den 25. juni 2010 på baggrund af et debatoplæg, som var tilgængeligt på Banedanmarks hjemmeside. Idéfasen blev annonceret i lokale dagblade og ugeaviser, på bibliotekerne og i Borgerservice-afdelinger i de berørte kommuner. Der indkom henvendelser fra i alt 46 borgere, kommuner, foreninger mv. Bagest i dette notat findes en liste over afsendere af henvendelser. Dette høringsnotat dokumenterer processen med gengivelser af indholdet i henvendelserne og hertil. Banedanmark har søgt Baggrund 7

8 at referere indholdet af henvendelserne så loyalt som muligt. De indkomne henvendelser kan ses i deres fulde ordlyd på Banedanmarks hjemmeside. Miljøredegørelse I 2010 og 2011 gennemføres den indledende projektering af baneprojektet og den tilhørende VVM-analyse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) samt SMVanalysen (Strategisk Miljøvurdering). Der skal udarbejdes en høringsudgave af miljøredegørelsen for projektet, som beskriver anlæggets fysiske forhold og dets påvirkninger af omgivelserne samt afværge foranstaltninger. Høringsudgaven offentliggøres forud for høringsperioden, som forventes at finde sted i slutningen af I høringsperioden vil der blive afholdt borgermøder. I denne høringsperiode er der igen mulighed for at komme med ideer, kommentarer og indsigelser til projektet. Efter den offentlige høring udarbejdes et nyt høringsnotat for projektet, som vil beskrive de indkomne forslag og kommentarer, samt hvorledes de forventes anvendt i det videre arbejde. Herefter udarbejder Banedanmark den endelige miljøredegørelse og et politisk beslutningsgrundlag med henblik på vedtagelse af en anlægslov. Den forventede tidsplan 2010 November: Offentliggørelse af høringsnotat for idéfasen Indtil efteråret 2011: Fortsat indledende projektering og miljøundersøgelser samt trafikale, biologiske og geotekniske undersøgelser Ultimo: Offentlig høring med udgivelse af høringsudgave af miljøredegørelsen og borgermøder Forår: Offentliggørelse af høringsnotat. Sommer: Offentliggørelse af endelig miljøredegørelse og politisk beslutningsgrundlag med henblik på vedtagelse af en anlægslov Forventet anlægsperiode, hvis projektet vedtages i Folketinget. Baggrund 8

9 Læsevejledning For at give læserne et samlet overblik over alle henvendelserne til projektet fremlægges i dette høringsnotat ekstrakter af høringssvarene og Banedanmarks behandling heraf i tematisk form. følger så vidt muligt samme rækkefølge som den, de refererede høringssvar præsenteres i. Afsendere af høringssvar er opdelt i 5 grupper: B= Borger, BG= Borger- Gruppe, F= Forening, K= Kommune (ministerium, kommune, region, anden offentlig instans), V = Virksomhed. Alle afsendere af høringssvar har hver fået et nummer og en bogstavbetegnelse, og disse er oplistet i bilaget sidst i dette notat. Hvis en afsender har sendt flere bidrag, tæller det kun som et nummer. Henvendelserne er tematiseret i dels generelle forhold, dels i specifikke forhold vedrørende hver af de 3 fremlagte løsninger. Kontakt Pr. 1. maj 2010 er Trafikstyrelsens anlægsprojekter overflyttet til Banedanmark, hvor projektarbejdet fortsættes i Anlægsudvikling. Henvendelser til projektet skal således rettes til Banedanmark på følgende adresse: Banedanmark Anlægsudvikling Hellerup-Holte Amerika Plads København Ø [email protected] Læs mere om projektet på Banedanmarks hjemmeside: Se også projektets dynamiske kort, hvor der er informationer om strækningen Hellerup-Hillerød. På kortet er der mulighed for selv at vælge hvilke oplysninger, der skal vises, f.eks. naturforhold, kulturhistoriske interesser og tekniske anlæg. Baggrund 9

10 Generelt om projektet Kapacitet 2 borgere (1B, 21B) og en borgergruppe (41BG), der repræsenterer 2 borgere i Lyngby, foreslår anlæg af 2 nye spor til fjerntog langs med Boulevardbanen, og samtidig omlægning af de eksisterende fjerntogsspor til S-bane. Dette vil give ekstra kapacitet på S-banen og lette trafikafviklingen. En borger (12B) mener, at kapacitetsproblemerne på S-banen ligger mellem Dybbølsbro og Østerport og foreslår derfor, at denne strækning forbedres i stedet for Hellerup-Holte. En borger (32B) mener, at flaskehalsproblemet nærmere findes på Nørreport, og at togene kommer til at holde i kø, fordi de ikke kan komme videre fra Østerport mod København. En borger (2B) mener, at det er logisk at genetablere overhalingsspor på Gentofte Station, hvilket vil medføre behov for et sporskifte syd for Gentoftegade-broen. En borger (3B) foreslår anlæg af 2 ekstra spor fra et punkt mellem Bernstorffs - vej og Gentofte frem til Holte. Desuden skal der anlægges 2 ekstra spor fra Hellerup Station til det angivne punkt. Hellerup Station skal ombygges, og der skal etableres systemskiftezoner for skift mellem S-tog og regionaltog et sted mellem Hellerup og Bernstorffsvej. Dette vil muliggøre dels en forlængelse af S-togsforbindelsen på enten linje H eller Bx til Hillerød dels en forlængelse af en regionaltogsforbindelse fra Østerport til Hillerød og eventuelt videre. Regionaltogene skal i så fald formentlig køre uden stop Hellerup Hillerød af hensyn til perronproblemer. En borger (6B) foreslår, at linjerne B og B+ føres videre fra Holte til Hillerød, idet flere tog på Boulevardbanen kun vil give flere forsinkelser ved uorden. En borgergruppe (7 BG), der repræsenterer 7 grundejere, mener, at kapacitetsmanglen er overdrevet, og at den nuværende sporfornyelse, kommende nye signaler samt en kreativ og perspektivrig anvendelse af spor og tog vil forbedre banebetjeningen i sig selv. Gruppen mener, at der maksimalt er 6-8 afgange i myldretiden, hvor der om morgenen er rigtig mange passagerer med S-togene fra Hillerød og Holte og retur fra København om eftermiddagen. Generelt om projektet 10

11 Gruppen anfører, at der den bekendt ikke er trafikprognoser, som forudser en voldsom vækst af passagerer fra Nordsjælland mod København, og at behovet for flere tog ikke med rimelighed berettiger til så voldsomme udbygninger, som anført i debatoplægget. Gruppen foreslår derfor, at der i stedet for nye sporanlæg skal ske en generel kvalitetsforbedring af infrastrukturen, materiellet, køreplanlægning og personaleforhold, så S-togsdriften kan blive regelmæssig. En borger (11B) foreslår, såfremt problemet på strækningen er manglende kapa citet, at indsætte længere tog, hvilket vil indebære ombygning af perroner samt vende- og klargøringsspor. En borger (12B) anfører, at baggrunden for projektet skyldes opbrugt kapacitet mellem Dybbølsbro og Østerport, og foreslår at udbygge S-banen dér og dernæst se, om der så er behov andre steder. En borger (B20) foreslår, at stigningen i biltrafikken i hovedstadsområdet kan nedbringes ved, at der etableres flere parkeringspladser omkring stationerne. En borger (32B) mener, at DSB kan bekræfte, at der ikke er noget kapacitetsproblem på strækningen, og at rettidigheden er nærmest 100 pct. Derfor spørger borgeren om, hvordan man kan forsvare en stor investering i forbedringer, som ikke er nødvendige. Borgeren udtrykker desuden tvivl ved, om der er sammenhæng mellem investeringen og den passagermæssige tilvækst. Gribskov Kommune (37K) forholder sig positivt til, at der skal kunne køre flere og hurtigere tog imellem Østerport og Hillerød. Kommunen er kendetegnet ved, at have en stor andel pendlere. 52 pct. af de beskæftigede pendler ud af kommunen, heraf en stor del via S-banen fra Hillerød. En borgergruppe (41BG), der repræsenterer 2 borgere i Lyngby, mener, at det nuværende system fungerer rimeligt, bare det kører. Gruppen peger på en række negative forhold, som Banedanmark opfordres til i stedet at gøre noget ved: stigende takster, dårlig sammenhæng mellem bus og tog, utilstrækkelig information, stor belægning i togene på visse tidspunkter, vedligehold af sporskifter, støjdæmpning, rengøring af stationer, lokoførermangel. Rådet for Bæredygtig Trafik (46F) bemærker, at man ikke bør forvente stor passagertilvækst via Metrocityringen, idet metroen erfaringsmæssigt ikke primært tiltrækker bilister men snarere buspassagerer. Projektet omfatter i henhold til den politiske aftale fra januar 2009 En grøn transportpolitik alene udbygning af hele eller dele af strækningen mellem Hellerup og Holte med overhalingsspor. De igangværende og kommende undersøgelser skal vise, hvor overhalingssporene bedst placeres på strækningen Generelt om projektet 11

12 set i relation til såvel de fysiske muligheder som til den mest hensigtsmæssige køreplanlægning. I det omfang undersøgelserne viser det nødvendigt, vil projektet endvidere omfatte udbygning af kapaciteten på Hillerød og Holte stationer enten i form af vendesporsanlæg eller flere perronspor. Disse undersøgelser vil blive fremlagt i miljøredegørelsen i forbindelse med den kommende, offentlige høring. Projektet omfatter således ikke aktiviteter på strækningen mellem Dybbølsbro og Østerport. Banedanmark er naturligvis bekendt med kapacitetsbegrænsningerne på Boulevardbanen. Derfor er der i forbindelse med de igangværende og kommende undersøgelser fokus på at etablere trafikale løsninger, der belaster driften på Boulevardbanen så lidt som muligt. Projektet omfatter ikke udbygning af parkeringspladskapaciteten eller en generel kvalitetsforbedring af infrastruktur, introduktion af to-system togmateriel (tog der både kan køre på S-banen og på fjernbanen), perronforlængelser mv. I arbejdet indgår udarbejdelse af trafikprognoser. I disse vil de forventede konsekvenser af besluttede projekter også indgå i lighed med en generel fremskrivning af antallet af rejser på strækningen. Prognoserne skal blandt andet benyttes til at dokumentere projektets nytte ved hjælp af samfundsøkonomiske vurderinger. Hastighed En borger (11B) foreslår, såfremt der med projektet ønskes kortere rejsetid, at der mellem Lyngby og Hillerød gennemføres en banemodernisering til kørsel fra 120 km/t til 140 km/t, hvilket kan give en rejsetidsafkortning på minimum 5 minutter. Overhalingssporet forudsættes etableret til 120 km/t, hvilket er i overensstemmelse med det øvrige sporanlæg på S-banen og S-togenes maksimale hastighed. Opgradering af hastigheden på de eksisterende spor på hele eller dele af strækningen mellem Hellerup og Hillerød er ikke en del af projektet. Trafik En borger (11B) foreslår, såfremt der med projektet ønskes flere tog, at der i stedet for nye sporanlæg opereres med 3 linjer. Linje 1 stopper på alle stationer til og med Lyngby Station. Linje 2 er gennemkørende til Lyngby Station, herefter med stop på alle stationer til Birkerød Station og herefter eventuelt uden stop til Hillerød Station i myldretiderne. Generelt om projektet 12

13 Linje 3 er gennemkørende til Lyngby Station og videre uden stop til Birkerød Station, hvorefter den stopper på alle stationer til og med Hillerød Station. Med 10 minutters drift på disse linjer på det eksisterende sporanlæg kan der køre 18 tog i timen frem til Lyngby Station, og derfra 12 tog i timen. Med forslaget er der også mulighed for at etablere flere stationer mellem Birkerød og Hillerød stationer. En borger (25B) synes, at der er behov for 10 minutters drift i aftentimerne mellem Lyngby og Holte. Gladsaxe Kommune (28K) mener, at det er fornuftigt at opgradere S-banebetjeningen, så systemet kan betjene flere passagerer med en bedre service. Kommunen finder det dog problematisk at opgradering af én S-togsforbindelse sker på bekostning af en anden. Der bør derfor i løsning 2 og 3 søges en løsning, hvor betjeningen af banen til Farum som minimum opretholdes på samme niveau som i dag. En borgergruppe (42B), der repræsenterer 4 borgere på Baneleddet i Virum, mener, at en rejsetidsbesparelse på 3-4 minutter ikke kan retfærdiggøre de permanente gener, som løsningerne 2 og 3 vil medføre for beboerne langs strækningen. Gribskov Kommune (37K) finder det væsentligt for at opnå et sammenhængende kollektivt trafiksystem i den nordlige del af hovedstadsområdet, at en udvidelse af togbetjeningen på S-banen planlægges, så der kan ske en koordinering af ankomst og afgang imellem lokalbanerne og S-banen. Kommunen opfordrer til, at der i projektets køreplansanalyser indtænkes de forventede, forøgede passagertal for lokalbanerne. Banedanmark anser forslaget, der er stillet af en borger (11B), som værende yderst interessant, og det medtages derfor på lige fod med de øvrige forslag i det videre arbejde Kapaciteten på Boulevardbanen er opbrugt med det antal linjer, der i dag kører igennem strækningen mellem Dybbølsbro og Østerport 27 pr. time pr. retning i dagtimerne. Det vil derfor ikke være muligt at udvide betjeningen af banen til Hillerød uden at ændre betjeningen på andre fingre på S-banenettet. De to fremlagte løsninger vil enten ændre betjeningen af banen til Farum eller af banen til Klampenborg. Etableringen af det nye signalprogram (CBTC) på S-banen, der forudsættes at være gennemført i 2020, vil medføre øget kapacitet på Boulevardbanen. Det er på nuværende tidspunkt ikke afgjort, i hvilket omfang den øgede kapacitet kan medføre flere kanaler, som giver mulighed for flere togafgange på stræk- Generelt om projektet 13

14 ningen mellem Dybbølsbro og Østerport, eller om den øgede kapacitet skal benyttes til at forbedre rettidigheden på S-banenettet. Det er i sidste ende et politisk spørgsmål, om de fordele, der opnås med nær - værende projekt i form af kortere rejsetid og flere togafgange, kan begrunde anlægsomkostninger, gener i anlægsperioden, permanente gener for beboerne langs strækningen mv. Banedanmark foretager i forbindelse med VVM-processen en samfundsøkonomisk vurdering af projektet, som vil indgå som en del af grundlaget for den politiske beslutning. De køreplanmæssige bindinger på S-banenettet betyder, at spillerummet i forbindelse med køreplanlægningen er begrænset. Dette vil også være tilfældet efter en udbygning af strækningen mellem Hellerup og Holte. Men med etablering af overhalingssporet kan antallet af tog til og fra Hillerød øges med 3-6 tog i timen. Hillerød vil i så fald få 9-12 afgange i timen mod København. Der vil være meget kort tid mellem hver afgang (i gennemsnit mellem 5 og 7 ½ minutter), hvilket mindsker nødvendigheden af tæt koordinerede køreplaner mellem S-banen og lokalbanerne. I forbindelse med de kommende undersøgelser udarbejdes der trafikprognoser, der inkluderer en generel fremskrivning af antallet af rejser på strækningen, samt på de tilstødende strækninger med lokalbaner. Endvidere indgår de forventede konsekvenser af besluttede projekter (f.eks. MetroCityringen). Prognoserne skal blandt andet benyttes til at dokumentere projektets nytte ved hjælp af samfundsøkonomiske vurderinger. Planlægning Danske Handicaporganisationer (38F) bemærker, at der i planlægningen af projektet skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til bl.a. de fysiske omgivelser og transportmidler. Rådet for Bæredygtig Trafik (46F) peger på vigtigheden af at indtænke lokalisering af store arbejdspladser og institutioner (f.eks. også sygehuse) samt udviklingen af hele infrastrukturen i Øresundsregionen i forbindelse med nyanlæg og kapacitetsudvidelser på S-banen. Banedanmark er i gang med at undersøge, hvor overhalingsspor bedst placeres i de forskellige løsninger. Set i relation til stationstilgængelighed vil Banedanmark de steder, hvor der vil ske ændringer i adgangen til stationerne, sørge for en fortsat god tilgængelighed også for handicappede. Eventuelle stationsændringer som følge af de nye spor vil blive fremlagt i miljøredegørelsen i forbindelse med den kommende, offentlige høring. Generelt om projektet 14

15 Arealforhold En borgergruppe (7BG) spørger om hvilke retslige og miljømæssige ændringer, der er sket siden 1958, hvor haverne op til baneanlægget blev delvist eksproprierede. 2 borgere (8B, 12B) spørger om, hvor der konkret tænkes anlagt overhalingsspor, og hvor der skal eksproprieres. En borger (9B) spørger, om Banedanmark ejer arealet mellem banen og Virum Hallen, og om der er indgået aftale mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Bane danmark om anvendelse af arealet. Borgeren vil gerne vide, om der i givet fald er klausuler om tilbagelevering af arealet, og på hvilken side af de nuværende spor, at der skal anlægges ekstra spor. En borger (12B) spørger, om erstatning ved ekspropriation udgøres af prisen på den offentlige ejendomsvurdering. En haveforening (14BG), der repræsenterer 12 haver, opfordrer Banedanmark til i forbindelse med S-bane projektet at tage hensyn til haverne, der ligger ved jernbanebroen ved Gentoftegade overfor Smakkedalen, og man står gerne bi med besyv og gode råd. En virksomhed (26V) spørger om, på hvilken side at nye spor eventuelt vil blive anlagt ved Vangeledet i Virum. En borger (4B) spørger, om der gives kompensation for den værdiforringelse, som en eventuel udbygning af banen medfører for de boliger, som ligger langs med den udbyggede strækning. En beboergruppe (27BG), der repræsenterer 4 beboere i en ejendom, spørger, om der er taget stilling til tab af markedsværdi for de huse, der ligger langs en banestrækning, som udbygges. Gruppen spørger tillige om, hvordan en ekspropriation vil foregå og hvad tidshorisonten er. Gruppen vil gerne vide, om der er taget stilling til på hvilken side af den eksisterende bane på strækningen mellem Bernstorfsvej og Gentofte stationer, at der skal anlægges nye spor. En borger (32B) spørger om, hvad man fra politisk og fra Banedanmarks side vil gøre ved, at der ikke er mulighed for at gennemføre forlods overtagelse af private ejendomme, som skal inddrages i forbindelse med projektet for udbygning af S-banen. Borgeren mener, at det specielt på strækningen Virum- Holte er problematisk, og at grundejernes usikkerhed udstrækkes over lang tid. Generelt om projektet 15

16 En borger (39B) foreslår, at der ved arealudlæg til anlæg af 1 spor samtidig afsættes areal til et fremtidigt 4. spor, så der bliver mulighed for en fremtidig udvidelse uden nævneværdige gener for driften på de øvrige spor. Banedanmark er i gang med at undersøge, hvor overhalingsspor bedst placeres i de forskellige løsninger set i relation til såvel de fysiske muligheder som til den mest hensigtsmæssige køreplanlægning. Disse undersøgelser vil blive fremlagt i miljøredegørelsen i forbindelse med den kommende, offentlige høring. De væsentligste lovgivningsmæssige ændringer siden 1958 har fundet sted i plan- og miljø lovgivningen. Den vigtigste ændring er kravet om, at et anlægsprojekt skal gennemgå en vurdering af dets påvirkninger af omgivelserne, og at projektet skal fremlægges til debat i offentligheden (VVM-proces se i kapitlet Baggrund). Banedanmarks arealer langs med banen mellem Hellerup og Holte fremgår af Det dynamiske kort, der findes på Banedanmarks hjemmeside > Det dynamiske kort. Heraf fremgår det bl.a., at arealet mellem banen og Virum Hallen ejes af Banedanmark. Banedanmark har flere steder indgået lejeaftale med bl.a. kommunerne langs med strækningen om brugen af banearealer. Disse aftaler vil blive opsagt, hvis arealet skal benyttes til jernbaneformål. Der udbetales ingen kompensation eller erstatning for et eventuelt tab af markeds værdi for banens naboejendomme. Der udbetales erstatning for tab af areal og/eller bygninger, som ved ekspropriation skal erhverves som følge af et anlægs projekt. Der kan være tale om en permanent, total eller delvis ekspropriation af en ejendom eller en midlertidig ekspropriation til f.eks. byggeplads, vejadgang mv. Erstatning ved ekspropriation udmåles af en statslig, uafhængig ekspropriationskommission. Erstatningens størrelse ved total ekspropriation af en ejendom svarer til, hvad ejendommens værdi vurderes til i almindelig handel og vandel på det tidspunkt, hvor ekspropriationen finder sted. Det er muligt at klage over størrelsen på erstatningen men ikke over selve ekspropriationen. Klagen behandles af en uafhængig taksationskommission. Forløbet af og en række forhold ved en ekspropriationssag er udførligt beskrevet i Trafikstyrelsens pjece Jernbanen og arealforhold, som findes på Trafikstyrelsens hjemmeside > Publikationer > Baneprojekter. Heri angives også de love og regler, som regulerer, hvordan staten kan erhverve arealer til bygning af nye eller udvidelse af eksisterende trafikanlæg. Eventuelle ekspropriationer forventes tidligst gennemført i 2014, hvis der træffes politisk beslutning om en løsning i Generelt om projektet 16

17 I særlige tilfælde i forbindelse med projekteringen af større anlæg kan Folketinget give hjemmel til forlods overtagelse af ejendomme. En sådan hjemmel har været givet i de senere år i f.eks. København-Ringsted projektet og Nordvestbaneprojektet. Forudsætningen for en forlods overtagelse er, at ejendommen bliver væsentligt berørt og ikke kan sælges på almindelige markedsmæssige vilkår, og at der samtidigt foreligger særlige, personlige grunde til en fraflytning. Der er med den politiske aftale om at undersøge udbygning af S-banen ikke givet hjemmel til at foretage forlods overtagelse af ejendomme, som eventuelt skal erhverves i forbindelse med projektet. Hvis projektet besluttes politisk, udmøntes dette i en anlægslov. Heri angives statens bemyndigelse til at erhverve arealer og overtage ejendomme. Miljø En borgergruppe (7BG) mener, at de miljømæssige belastninger ved et eller to ekstra spor bliver helt uacceptable i det grønne område. Ejerforeningen I H Mundts Vej (30F) finder, at der ikke skal udbygges med flere spor ved Lyngby Sø, da de grønne områder ved søen er et vigtigt rekreativt område med væsentlige natur- og kulturværdier. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Lyngby-Taarbæk Kommune (31F) mener, at udbygning med 1 eller 2 spor langs Lyngby Sø vil medføre væsentlige naturmæssige, landskabelige og rekreative forringelser. Banedanmark er i gang med at undersøge, hvor overhalingsspor bedst placeres i de forskellige løsninger set i relation såvel til de fysiske muligheder som til den mest hensigtsmæssige køreplanlægning. Sporets placering fastlægges ud fra en samlet vurdering af konsekvenser for natur, landskab, kultur og rekreative interesser afvejet i forhold til de tekniske og økonomiske muligheder. Oplysningerne i de fremsendte høringssvar vil i forhold til disse vurderinger indgå med væsentlig vægt i de undersøgelser, der skal gennemføres i forbindelse med projektet. Disse undersøgelser vil blive fremlagt i miljøredegørelsen i forbindelse med den kommende, offentlige høring. Generelt om projektet 17

18 Støj og vibrationer i driftsfasen En borger (2B) foreslår, at der opsættes støjværn langs med banen syd for Gentofte Station, hvor der er en række sporskifter, der medfører støj og vibrationer for de nærmestboende. En borger (5B) foreslår effektiv støjafskærmning på de strækninger, hvor banen ligger tæt på beboelsesejendomme, specielt mellem Bernstorffsvej og Gentofte Station. En borgergruppe (7BG) mener, at 1 eller 2 spor vil medføre betydelige støjgener for enkelte beboere langs strækningen. En borger (12B) spørger, om der foretages beregninger af støj og vibrationer under anlægsarbejdet og i driftsfasen med flere tog. En borger (13B) mener, at der med hurtige tog på strækningen bør opsættes støjskærme, da det vil være ulideligt, hvis støjen tiltager. En borger (16B) er som nær nabo til banen allerede i dag støjplaget og kan ikke leve med tanken om, at støjbelastningen øges. En borger (17B) foreslår, at strækningen fra Sorgenfri Station og indtil og med højhusene ved Løvgårdsvej overdækkes, så beboerne ikke generes af støj fra vedligeholdelsesarbejde og almindelig togdrift. Boligforeningen Sorgenfrivang II (23F) foreslår, at det i forbindelse med projektet bliver belyst, hvilke muligheder der er for en samlet støjreduktion fra banen langs Sorgenfrivang II, idet man føler sig stærkt generet af jernbanestøjen. Bebyggelsen omfatter 3 højhuse på 14 etager og rummer ca. 2 pct. af kommunens befolkning. En borger (22B) mener, at flere spor mellem Hellerup og Holte vil medføre togpassager med få minutters mellemrum og dermed forøgede støj- og vibrationsgener. Borgeren foreslår derfor, at der skal indtænkes etablering af støjskærme og foranstaltninger til minimering af vibrationer i projektet. En virksomhed (26V), der fremstiller CD ere, udtrykker bekymring for, at den megen støj fra driften af jernbanen vil medføre permanent produktionsstop for virksomheden, og spørger om, hvorledes der kompenseres for indtægtstab i den forbindelse. En beboergruppe (27BG), der repræsenterer 4 beboere i en ejendom, spørger om det med en udvidelse af banen vil blive uhensigtsmæssigt at bo i deres ejendom. Generelt om projektet 18

19 Ejerforeningen I H Mundts Vej (30F) finder det ikke acceptabelt, hvis jernbanestøjen forøges ud for foreningens ejendom. Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Lyngby-Taarbæk Kommune (31F) mener, at en udbygning ikke må medføre forøgede støjgener langs banen. En borger (35B) foreslår, at støjdæmpning skal gennemføres med jordvolde frem for støjskærme på de strækninger, hvor der er plads til det, f.eks. langs Fuglsanggårds Allé i Virum, hvor der er et bredt skovareal. En borger (45B) udtrykker håb om, at der i forbindelse med projektet gennemføres en eller anden form for støjafskærmning. En af Banedanmarks undersøgelsestemaer er den fremtidige støjbelastning fra den øgede S-togstrafik. Undersøgelserne vil belyse, hvor det er nødvendigt at gennemføre støjdæmpende indsats. Typisk sker det ved opsætning af støjskærme eller ved etablering af facadeisolering. Men også opbygningen eller dæmpning af selve sporet kan reducere støjen. I forhold til boligområder vil omfanget af støjdæmpende foranstaltninger blive afgjort på baggrund af Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Som led i anvendelsen af midlerne i en særlig statslig støjpulje har Banedanmark gennemført støjberegninger på baggrund af dagens trafik på strækningen Hellerup-Holte. De boliger, der i dag er belastet over grænseværdien, modtog således i 2009 tilbud om økonomisk tilskud til facadeisolering. Stationsforhold En borgergruppe (33BG), der repræsenterer 14 borgere på Virumbakken i Virum, mener, at ombygning af stationsbygningen i Virum må ske i største respekt for arkitekturen, inkl. trappetårne og glasmosaikbeklædningerne, som præger bygningen ud- og indvendigt. Danske Handicaporganisationer (38F) foreslår, at hvis der i projektet anlægges nye perroner, bør disse tilpasses i højden, så der opnås niveaufri adgang mellem perron og S-tog. En borger (39B) anbefaler, såfremt der benyttes traditionel perronhøjde til S-tog på nye perroner, anlægger disse under hensyn til, at skinnerne i frem- Generelt om projektet 19

20 tiden kan hæves ved perronerne, så perronhøjden kan reduceres og passes ind til andre togtyper. Banedanmark vil i projekteringen af overhalingsspor inddrage professionelle tekniske rådgivere som ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter og sikre, at det nye sporanlæg og ændringer af stationer og broer mv. får en udformning, der tager hensyn til og tilpasses de lokale arkitektoniske og landskabelige forhold. Hvor sporanlægget medfører ændringer af stationer og/eller adgangsveje, vil Banedanmark sørge for god tilgængelighed for alle, også handicappede. Oplysningerne i de fremsendte høringssvar vil indgå med væsentlig vægt i Banedanmarks tekniske projektering af overhalingsspor og de ændringer, der måtte komme som følge heraf. Banedanmarks indledende projektering med skitser af sporenes placering og ændringsforslag af f.eks. stationer, broer og veje vil blive fremlagt i miljøredegørelsen i forbindelse med den kommende, offentlige høring. Visuelle forhold En borger (4B) udtrykker mishag ved Banedanmarks manglende vedligehold af bygninger og bevoksning langs banen, specielt ved Bernstorffsvejs Station. Graffiti er ikke kønt, og baneukrudt æder grundejernes egen vegetation. En borgergruppe (33BG) mener, at anlæg af 1 eller 2 spor vil medføre alvorlige indgreb i Virum midtby, og opfordrer derfor til, at denne del af projektet ofres særlig opmærksomhed i planlægningen. Banedanmark vil i projekteringen af overhalingsspor inddrage professionelle tekniske rådgivere som ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter og sikre, at det nye sporanlæg og ændringer af stationer og broer mv. får en udformning, der indpasses i omgivelserne. Banedanmark lægger vægt på, at alle baneanlæg udformes så vedligeholdelsesfrit som muligt med anti-graffiti overflader, dvs. overflader, der ikke indbyder til graffiti, eller som har en overfladebehandling, som gør, at graffiti kan fjernes. Vedligehold af bygninger og vegetation ved stationer og langs med banen ligger uden for dette projekts rammer, men varetages i henhold til kontrakter af hhv. DSB S-tog og Banedanmark. Generelt om projektet 20

21 Kulturhistoriske interesser Kroppedal Museum (15K) meddeler sin tilfredshed med, at der i projektet er opstillet målsætning om, at påvirkninger af de kulturhistoriske værdier, f.eks. bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer omkring stationsbygningerne, begrænses. Museet bifalder endvidere den foreslåede afgrænsning i miljøvurderingen hvad angår fortidsminder og andre arkæologiske kulturminder, og ser frem til senere at være med i vurderingen af eventuelle arkæologiske interesser. Ingen kommentarer. Rekreative forhold En borgergruppe (33BG), der repræsenterer 14 borgere på Virumbakken i Virum, påpeger, at det eksisterende stisystem langs med og på tværs af banestrækningen Lyngby-Holte binder kommunens grønne områder sammen. Stisystemet anvendes til transport men også til rekreative formål og bør derfor opretholdes intakt ikke kun i driftsfasen men også i anlægsperioden. Borgergruppen nævner følgende stier: stiforbindelse under banen mellem Baunevej og Sorgenfrivej, sti under bane og motorvej ved Fæstningskanalen, stien langs Lyngby Sø, Prinsessestien, stien langs banen ved I H Mundts Vej, stiforbindelsen ved haveforeningen Virumgård, stiforbindelsen fra højhusene ved Grønnevej til Virumgårdområdet, sti under banen ved Vangeleddet, stien på østsiden af banen fra Virum til Holte stationer samt stiforbindelsen under banen Egholmsvej/Skovridergårdsvej/Geel Skov og Grønnevej. Borgergruppen mener desuden, at ekstra spor langs med Lyngby Sø skal placeres mellem banen og motorvejen for at gøre mindst mulig skade på lokalområdet og de rekreative interesser. Banedanmark vil i projekteringen af overhalingsspor inddrage professionelle tekniske rådgivere som ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter og sikre, at følgerne fra anlæggelse af det nye sporanlæg som f.eks. ændringer af stisystemer udbedres med nye stier langs med eller på tværs af banen. Banedanmark er opmærksom på ønsket om at opretholde stisystemet i anlægsperioden og indarbejder det i planlægningen af arbejdets udførelse. Generelt om projektet 21

22 Gener i anlægsfasen En borger (4B) ønsker at vide, om eventuelle omkostninger ved gener i anlægsperioden i form af vibrationer og forurening betales af Banedanmark. En borger (10B) foreslår, at den daglige togdrift forstyrres så lidt som muligt under anlægsperioden. Brug af togbusser skal undgås i dagtimerne, og nødkøreplaner skal tilrettelægges, så det er muligt at overholde de fastlagte tider. Borgeren foreslår endvidere, at passagererne på strækningen kompenseres med en passende rabat, hvis ikke forstyrrelser af driften kan undgås. En virksomhed (26V), der fremstiller CD ere, udtrykker bekymring for, at den megen støj fra anlægsarbejde med jernbanen vil medføre produktionsstop for virksomheden, og spørger om, hvorledes der kompenseres for indtægtstab i den forbindelse. En beboergruppe (27BG), der repræsenterer 4 beboere i en ejendom, spørger, om der under anlægsfasen kan blive tale om genhusning. En borger (32B) spørger, om man vil vurdere effekten af, at langvarige sporarbejder får passagererne til at vælge andre transportløsninger. En borgergruppe (33BG), der repræsenterer 14 borgere på Virumbakken i Virum, peger på, at skolevejene i området må sikres under anlægsarbejdet. Danske Handicaporganisationer (38F) peger på, at der i anlægsfasen vil være udfordringer forbundet med midlertidige adgangsveje, tilgange til perroner, erstatningsbusser mv., og at disse forhold skal løses, så mennesker med handicap ikke afskæres fra at bruge transportmidlerne. Der udbetales ingen kompensation eller erstatning for gener fra anlægsarbejdet såsom støv, støj og ikke skadelige vibrationer til banens naboejendomme. Hvis anlægsarbejdet støjer, eller vibrationerne herfra forårsager skade med produktionsstop som følge, heraf vil Banedanmark forsøge at finde en holdbar løsning for begge parter inden, eller i værste fald erstatte den tabte indtjening. Der er ingen fast praksis for kompensation, men i visse tilfælde som f.eks. ved længere lukninger af banen har DSB efter genåbningen af banen pr. kulance givet passagererne kompensation. Det er sket på bl.a. Grenåbanen og Svendborgbanen, hvor alle passagerer kunne rejse gratis i en bestemt periode. Generelt om projektet 22

23 Genhusning af naboer til et anlægsarbejde er yderst sjældent og vil kun komme på tale i ganske særlige situationer. Eventuel aftale herom vil først blive aktuel, når anlægsarbejdet går i gang. Banedanmark vil så vidt muligt forsøge dels at opretholde skolevejene under anlægsarbejdet, dels at løse udfordringerne med handicapvenlige adgangsforhold under anlægsarbejdet. Proces En borger (12B) spørger, om han kan komme på en mailliste for information om projektet og invitationen til at deltage i den kommende, offentlige høring. En borgergruppe (42BG) der repræsenterer 4 borgere på Baneleddet i Virum, mener, at det på grund af manglende oplysninger i idéfasematerialet er umuligt at vurdere forslagene. Gladsaxe Kommune (28K) udtrykker forventning om at blive inddraget i projektets videre forløb. Lyngby-Taarbæk Kommune (29K) foreslår, at der afholdes møde mellem kommunen og Banedanmark om projektet om en række konkrete forhold, som kommunen ønsker belyst nærmere. Hillerød Kommune (36K) bifalder bestræbelserne på at få flere og hurtigere tog på S-banen mellem Østerport og Hillerød, og glæder sig i øvrigt til et nærmere samarbejde. Trafikselskabet Movia (34V) ser frem til, at der kan ske en koordineret planlægningsproces for de kollektive trafikløsninger. DSB (40V) er positiv overfor planerne om forøgelse af kapacitet, antal tog og hastighed og vil gerne i nærmere dialog med Banedanmark om projektet. Alle indsendere af høringssvar vil modtage såvel høringsnotater som miljørede gørelser for projektet. Meningen med idéfasematerialet er at igangsætte en offentlig debat på et indledende og overordnet niveau om et projekt samt at indsamle konkrete forslag til forhold, som bør belyses i projektet. Først i en senere fase vil projektet blive beskrevet mere detaljeret. Alle berørte kommuner blev forud for idéfasen inviteret til informationsmøde om projektet, herunder VVM- og SMV-analyserne. Generelt om projektet 23

24 Banedanmark vil indgå i et nærmere samarbejde med bl.a. kommunerne og DSB om projektets berøringsflader med andre myndigheder, køreplaner, operatørforhold mv. Generelt om projektet 24

25 Løsning 1 Denne løsning betyder bedre S-togsdrift og omfatter forbedring af sporkapaciteten på Holte Station. Formålet er at reducere antallet af forsinkelser på strækningen Hellerup-Hillerød. Løsningen indebærer ikke udvidelse af togbetjeningen på strækningen. Toglinjerne i dagens situation forbliver uændrede i Løsning 1. Trafik En række borgere peger på denne løsning med sporudbygning ved Holte Station, hvilket kan medføre en trafikal forbedring uden væsentlige gener for omgivelserne. Løsning 1 25

26 Banedanmark er enig i, at løsningen medfører begrænsede gener for naboerne. Projektet bidrager til bedre regularitet, men giver ikke mulighed for at forbedre betjeningen i form af flere og hurtigere tog til Hillerød. Infrastruktur En borgergruppe (7BG) mener, at denne løsning er den mest acceptable, forudsat at der alene anvendes det eksisterende jernbaneterræn ved Holte. Ingen kommentarer Løsning 1 26

27 Løsning 2 Denne løsning giver mulighed for at køre 1 ekstra hurtigtog hvert 20. minut mellem Østerport og Hillerød. Forudsætningen herfor er anlæg af 1 spor på hele eller dele af strækningen Hellerup-Holte. Rejsetiden mellem København og Hillerød kan afkortes med 3-4 minutter. Toglinjerne i løsning 2. I løsning 2 omlægges linje H til Hillerød som hurtigtog i dagtimerne, og linje Bx videreføres til Farum i myldretiderne. Trafik En borger (21B) mener, at denne løsning er følsom overfor uregelmæssigheder i trafikken. Er det ene hurtigtog bare nogle få minutter forsinket, vil det Løsning 2 27

28 ikke kunne nå at gennemføre en overhaling på overhalingssporet, før det skal af banen for at give plads til et overhalende hurtigtog fra den modsatte retning. Det indebærer, at man må aflyse hurtigtog til Hillerød eller køre langsommere bag forankørende tog på linje B eller E. Gladsaxe Kommune (28K) mener, at der bør belyses, hvilke yderligere konsekvenser denne løsning vil have for betjeningen af banen til Farum. Kommunen spørger, om relationen Farum-Høje Taastrup er hensigtsmæssig i relation til den nuværende relation Farum-Frederikssund, og hvilken betydning det vil have for passagertallet. Kommunen anfører, at linje Bx i dag har en begrænset køreplan, og vurderer, at forslaget vil give en ringere betjening af banen til Farum. Banedanmark er enig i, at denne løsning medfører etablering af en strækning, hvor der skal køres tog i begge retninger skiftevis som på en enkeltsporet jernbane. Den vil alt andet lige være mere følsom overfor uregelmæssig drift, end en dobbeltsporet løsning vil være. Banedanmark undersøger kapacitets- og regularitetsmæssige konsekvenser af de fremlagte løsninger. Resultaterne af undersøgelserne indgår som et af flere parametre i forbindelse med vurderingen af de enkelte løsninger. I den forbindelse vil de regularitetsmæssige konsekvenser være en faktor, der vægter særligt tungt. Konsekvenser for de rejsende på banen til Farum vil, i lighed med konsekvenser for de rejsende på det øvrige S-banenet, indgå i den samfundsøkonomiske undersøgelse, der gennemføres i forbindelse med projektet. Infrastruktur Ejerforeningen I H Mundts Vej (30F) finder, at løsningen forekommer meget voldsom i forhold i til den beskedne forbedring af rejsetiden. En borgergruppe (33BG) foreslår, at de 2 eksisterende og et kommende nyt spor i denne løsning samles på en ny, fælles bro ved Virum Station. Der bør arbejdes med en slank brokonstruktion samt belysning og udsmykning under den nye bro. Banedanmark vil i projekteringen af overhalingsspor inddrage professionelle tekniske rådgivere som ingeniører, arkitekter og landskabsarkitekter og sikre, at det nye sporanlæg og ændringer af stationer og broer mv. får en udformning, der indpasses i omgivelserne. Løsning 2 28

29 Miljø En borger (16B) udtrykker modstand mod, at eventuelle sporanlæg går ud over naturen ved Lyngby Sø, Mølleåen og Geel Skov. Etableringen af ekstra overhalingsspor på hele eller dele af strækningen mellem Hellerup og Holte vil få konsekvenser for omgivelserne. Hvis udbygningen sker ved Lyngby Sø, Mølleåen og Geel Skov, vil det få konsekvenser dér. Banedanmark tilstræber at udforme anlægget så skånsomt som muligt overfor omgivelserne. Samtidigt tilstræbes det at udforme et anlæg, der skal være økonomisk realisérbart. Der skal derfor foretages en afvejning af gener for omgivelserne over for konsekvenser for anlægsøkonomien. Banedanmark vil søge at udarbejde forslag, der på bedste vis imødekommer begge kriterier. Løsning 2 29

30 Løsning 3 Denne løsning giver mulighed for at køre 1 ekstra hurtigtog hvert 10. minut mellem Østerport og Hillerød. Forudsætningen herfor er anlæg af 2 spor på hele eller dele af strækningen Hellerup-Holte. Et system med hurtigtog vil medføre 6 ekstra afgange i timen i hver retning, og rejsetiden mellem København og Hillerød kan afkortes med 3-4 minutter. Der kan blive tale om samtidige omlægninger af nogle af linjerne Bx, C, F og H. I løsning 3A indsættes 1 ekstra tog hvert 10. minut enten som en hurtig linje eller som en dublering af linje E. Linje Bx kører i alle dagtimerne. Løsning 3 30

31 Trafik En borger (21B) mener, at man på grund af kapaciteten på Boulevardbanen ikke kan gennemføre 5 minutters drift på linje E, og alternativet vil derfor være at tilbyde skæv frekvens med afgang hvert minut. Dette kan ske enten ved at omlægge linje Bx og H til Hillerød som foreslået i løsning 3A, eller linje C til Hillerød som foreslået i løsning 3B. Løsning 3A betyder, at Farum-fingeren mister sit hurtige tog i myldretiden. Løsning 3B betyder, at Klampenborg-fingeren mister den direkte forbindelse til centrum med linje C hvert 10. minut. Dette kunne til gengæld erstattes med en direkte forbindelse til centrum med linje H hvert 20. minut, samt en direkte forbindelse til Ringbanen med linje F hvert 20. minut. I løsning 3B omlægges linje C med afgang hvert 10. minut enten som en hurtig linje eller som en dublering af linje E, og Ringbanen videreføres til Klampenborg. Løsning 3 31

32 Borgeren foreslår, at tidssammenfald mellem linje C og E kan løses ved at lade linje E køre som hurtigtog frem for linje C, som så kan overtage standsningerne i Holte, Birkerød og Allerød fra linje E. Borgeren mener, at 1 ekstra tog hvert 10. minut til Hillerød kan medføre et mindre brugervenligt S-togssystem, som vil skræmme passagererne væk, med 4 forskellige linjer på strækningen, med skæve afgangstider, forskellige standsningsmønstre og med forskellige dag- og aftenkøreplaner. Gladsaxe Kommune (28K) mener, at løsning 3A indeholder væsentlige forringelser af betjeningen af banen til Farum, og det vil få negative konsekvenser for passagertallet og S-togets attraktivitet på banen. Kommunen anfører, at forringelser af rejsetider i myldretiden får konsekvenser for pendlernes valg af transportmiddel, hvilket ikke harmonerer med ønsket om større markedsandele til den kollektive trafik og mindre udledning af CO2. Kapaciteten på Boulevardbanen mellem København H og Østerport er i princippet opbrugt med dagens køreplan. Indsættes der flere tog end de 27 tog pr. time og retning, der i dag kører i dagtimerne, har det konsekvenser for rettidigheden på hele S-banenettet. Det vil derfor ikke være muligt at udvide betjeningen af banen til Hillerød uden at ændre betjeningen på andre fingre på S-banenettet. De to fremlagte løsninger vil enten ændre betjeningen af banen til Farum eller af banen til Klampenborg. Etablering af nyt signalsystem på S-banen (CBTC), der forudsættes at være gennemført i 2020, vil medføre øget kapacitet på Boulevardbanen. Det er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt, i hvilket omfang den øgede kapacitet kan medføre flere kanaler og derved give mulighed for flere togafgange på strækningen mellem Dybbølsbro og Østerport, eller om den øgede kapacitet alene kan benyttes til at forbedre rettidigheden på S-banenettet. Hvis det bliver muligt at køre flere S-togslinjer på Boulevardbanen, kan nye toglinjer betjene banen til Hillerød. Men overhalings-sporets længde og placering bestemmer, hvilke toglinjer der kan betjene banen til Hillerød. Således skal det hurtige tog i visse køreplaner overhale stoptoget på strækningen mellem Hellerup og Lyngby, hvorimod det i andre køreplaner skal overhale på strækningen mellem Lyngby og Holte. Bane danmark har derfor fokus på at designe et fleksibelt anlæg, der kan afvikle flere forskellige driftskoncepter, og som derfor ikke låser S-banenettet til én bestemt køreplan. Løsning 3 32

33 Infrastruktur Ejerforeningen I H Mundts Vej (30F) finder, at løsningen forekommer meget voldsom i forhold i til den beskedne forbedring af rejsetiden. Ingen kommentarer Miljø En borger (B16) udtrykker modstand mod, at eventuelle sporanlæg går ud over naturen ved Lyngby Sø, Mølleåen og Geel Skov. Etableringen af ekstra overhalingsspor på hele eller dele af strækningen mellem Hellerup og Holte vil få konsekvenser for omgivelserne. Hvis udbygningen sker ved Lyngby Sø, Mølleåen og Geel Skov vil det få konsekvenser dér. Banedanmark tilstræber at udforme anlægget så skånsomt som muligt overfor omgivelserne. Samtidigt tilstræbes det at udforme et anlæg, der skal være økonomisk realisérbart. Der skal derfor foretages en afvejning af gener for omgivelserne over for konsekvenser for anlægsøkonomien. Banedanmark vil søge at udarbejde forslag, der på bedste vis imødekommer begge kriterier. Løsning 3 33

34 Alternative løsninger Trafik En borger (21B) foreslår, at betjeningen af Lyngby kan forbedres med den nuværende infrastruktur ved at forlænge linje F, som i dag slutter i Hellerup, til Lyngby hvert 20 minut eller forlænge linje Bx, som i dag slutter på Østerport, til Lyngby. Af hensyn til trafikafviklingen skal linje Bx imidlertid stoppe på 1 eller 2 stationer på vej til Lyngby, og det kan medføre en forvirrende køreplan for brugerne. Borgeren foreslår, at ved bygning af et ekstra spor kan linje F forlænges til Hillerød hvert 20. minut, og at ved bygning af 2 ekstra spor kan linje F forlænges til Hillerød hvert 10. minut og have samme standsningsmønster som linje E Hellerup-Hillerød. Halvdelen af togene ville i den situation køre via Ny Ellebjerg, men det ville ikke indebære ændringer i Farum- eller Klampenborgfingrene. Stationer En borger (21B) foreslår anlæggelse af flere nye stationer nord for Holte, f.eks., ved Bistrup, i det nordlige Lillerød eller sydlige Hillerød. Andre linjer En borger (21B) foreslår omlægning af banen til Helsingør til S-togsdrift. Borgeren foreslår desuden nye S-togsspor til lufthavnen i Kastrup og til Roskilde, så S-togene kan overtage betjeningen fra fjerntogene. Borgeren foreslår anlæg af overhalingsspor på Køge Bugt Banen, så linje E kan køre i 5 minutters drift mellem København og Køge. En borger (22B) foreslår, at der i stedet for udbygning mellem Hellerup og Holte anlægges en ny S-bane fra Hillerød langs med Hillerødmotorvejen til Farum og herfra videre langs den eksisterende S-bane fra Farum til København. I forslaget indgår flytning af S-banestationen i Farum til motorvejen. Herved kan trafikbelastningen fordeles mere ligeligt, og der kan sikres en trafik afvikling i situationer, hvor den ene linje er blokeret. Alternative løsninger 34

35 En borger (32B) spørger, om andre strækninger indgår i projektarbejdet, f.eks. letbaner på tværs mod Farum, Buddinge, tunnelløsninger mv. Trafikselskabet Movia (34V) foreslår, at der i forbindelse med løsning 3 kan skabes bedre koordinering mellem Nærumbanen og S-banen ved at flytte Nærum banens endestation til Lyngby eller Hellerup stationer. En sådan løsning kan bibringe pendlertrafikken flere direkte rejseveje med færre skift. Movia angiver også, at i projektløsning 3A og 3B skabes der mulighed for eventuel videreførelse af lokalbanetog i aktuelle tidsrum fra Hillerød til enten Lyngby eller Hellerup stationer. En sådan løsning kan give pendlertrafikken flere direkte rejser med færre skift, men skal ses i en større i sammenhæng med de konkrete, nye rejsemønstre på strækningen, tilføjer Movia. Movia peger endvidere på mulighederne for at knytte S-baneprojektet sammen med de igangværende overvejelser vedrørende en højklasset trafikløsning på Ring 3. Gribskov Kommune (37K) anfører, at en styrkelse af S-banen i Hillerød-fingeren vil mindske den oplevede afstand mellem Gribskov og resten af hovedstadsområdet og kan samtidig ses som en forudsætning for en senere forlængelse af Hillerød-fingeren til Helsinge. En borger (39B) foreslår trafikering med regionaltog på strækningen. Med etablering af nyt strømsystem og regulering af perronhøjder kan Lokalbanens regionaltog videreføres fra Hillerød til Østerport. Alternativt kunne brugen af diesel-elektriske S-tog (hybridtog) muliggøre, at de gennemkørende tog kan fortsætte på strækningerne nord for Hillerød og således supplere Lokalbanens tog med direkte forbindelse til eksempelvis Hellerup. Borgeren foreslår endvidere at ombygge S-banen fra Valby til Høje Taastrup til regionaltog og fjerntog samt indsætte passende materiel, hvorved der kan etableres S-togs lignende drift med regionaltog mellem Hillerød/Helsingør og Roskilde/Ringsted. Rådet for Bæredygtig Trafik (46F) foreslår, at projektet bør indtænke Nærumbanen, dens indplacering ved Sorgenfri Station og samspillet med S-banen. En borgergruppe (41BG), der repræsenterer 2 borgere i Lyngby, foreslår at etablere en forbindelse (S-bane, metro eller letbane) fra Lundtofte/DTU til Greve/Køge området. Det indgår ikke i dette projekt eller i rammerne for udarbejdelse af planen at undersøge alternative linjeføringer eller eventuelle samspil med andre eksisterende eller kommende baner. Alternative løsninger 35

36 Som følge af den politiske aftale En grøn transportpolitik fra januar 2009 skal der imidlertid gennemføres en strategisk analyse af den langsigtede indretning af bane- og vejkapaciteten i hovedstadsområdet. Analysen skal behandle bl.a. følgende overordnede, langsigtede muligheder og problemstillinger: Øget banebetjening i Håndfladen Den fremtidige kollektive trafikbetjening i Ring 3-korridoren Fuldautomatisk S-banedrift Stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård Samspillet mellem byudvikling og mulige nye stationer Et trafikalt sammenhængende banenet Mulighederne for og effekterne af etablering af overhalingsspor på S-banen Yderligere opgradering af vejforbindelsen i Ring 4 Anlæg af en østlig ringvejsforbindelse/havnetunnel Perspektiver i Ring 5-korridoren Mulighederne for at sprede trafikken mere hen over døgnet. Der skal aflægges en delrapportering for den samlede strategiske analyse i 2011 med henblik på drøftelse af de foreløbige resultater. Analysen afsluttes endeligt i 2013, hvorefter den skal drøftes mellem aftaleparterne. Alternative løsninger 36

37 Bilag 1. Liste over indsendere af høringssvar Hver henvendelse har fået et nummer med tilføjelse af en kategori: B= Borger, BG= BorgerGruppe, F= Forening, K= Kommune (ministerium, kommune, region, anden offentlig instans), V = Virksomhed. Flere henvendelser fra samme afsender har samme nummer. Henvendelserne er gengivet i deres originale udgaver på Banedanmarks hjemme side. 1B Michael Bøgelund Hansen 2B Henrik Hougs 3B Lars Guski 4B Mette Kristensen 5B Jens Bukh 6B Ditlev Peter Frederiksen 7BG Niels Lund 8B Christian Vinaa 9B Michael Søndergaard Jensen 10B Stine Tarhan 11B Hjalmar Christiansen 12B Tomas Volf 13B Annette Juul Vangsted 14BG Søren Jensen 15K Kroppedal Museum 16B Eva Holt 17B Anonym (Bekendt af Banedanmark) 18K Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 19K Justitsministeriet 20B Jens Lauritzen 21B Jesper Thorsen 22B Fredrik Pitzner-Jørgensen 23F Preben Mac 24F Dansk Erhverv 25B Miriam Nedergaard 26V Bjarne Brems 27BG Marie Myschetzky 28K Gladsaxe Kommune 29K Lyngby-Taarbæk Kommune 30F Svend Lynge Jensen Bilag 37

38 31F Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen i Lyngby-Taarbæk Kommune 32B Morten Grøn 33BG Anne Mette Hertz 34V Trafikselskabet Movia 35B Søren Bülow Skovborg 36K Hillerød Kommune 37K Gribskov Kommune 38F Danske Handicaporganisationer 39B Heino H Gehlsen 40V DSB 41BG Joel Bigler 42BG Carina Kofod 43K Gentofte Kommune 44K Hørsholms Egns Museum 45B Ea og Ebbe Madsen 46F Rådet for Bæredygtig Trafik Bilag 38

39 XXX 39