Sustainability Quarterly December

Sustainability Quarterly December 2007 Magasin om bæredygtighed og etik i et forretningsmæssigt perspektiv Vi vil både have etik og afkast Interview med PKA s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen om medlemmernes investeringskrav. Tema: Kend dine interessenter Vi sætter fokus på interessentdialog. Læs bl.a. om, hvad PFA Pension og Danisco får ud af at gå i dialog med deres interessenter og de forskellige typer af samarbejde, som danske NGO er indbyder virksomheder til. 1

Kære læser Magasinet Sustainability Quarterly har siden 2003 været Pricewaterhouse- Coopers bidrag til debatten om bære dygtighed og etik set i et forretningsmæssigt perspektiv. I magasinet kommenterer vi udviklingen inden for området herhjemme såvel som internationalt og sætter det ind i en dansk kontekst. Vi har givet magasinet en ny profil og håber, at du som erhvervsleder og praktiker finder magasinets artikler nyttige og inspirerende for din forretning og dit arbejde. God jul og god læselyst! Helle Bank Jørgensen og Birgitte Mogensen 8 3 Tema: Kend dine interessenter Vi sætter fokus på interessentdialog og vigtigheden af at kende og lytte til sine interessenters krav og forventninger. Eksempler fra PFA Pension og Danisco viser, hvad virksomheden kan få ud af at gå i dialog med sine interessenter. Og vores undersøgelse blandt danske NGO er giver indblik i forskellige typer af samarbejde, som de indgår i med virksomheder. 8 CEO-interview I et interview med PKA s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen fortæller han om sine erfaringer med at investere medlemmernes pensionskroner ud fra krav om etik og afkast. 12 10 Kort nyt Mens nordiske virksomheder har en tendens til at overse deres CSR-gevinster, følger den nye NGO DanWatch dansk erhvervslivs aktiviteter i udlandet. Og hvor DONG Energy er blevet kåret for deres første ikke-finansielle rapport, er PwC s globale leder blevet udnævnt til formand for WBCSD. 12 Gæsteskribent Bagsidens gæsteskribent, Lisbeth Knudsen, forholder sig til mediernes rolle som med- og modspillere i debatten om virksomhedsetik. Læs mere om PricewaterhouseCoopers rådgivningsydelser på www.pwc.dk/sustainability og om dette magasin på www.pwc.dk/sq Redaktion: Helle Bank Jørgensen, partner; Birgitte Mogensen, partner; Anne Mette Christiansen, senior manager (ansv. red.); Pernille Risgaard, consultant. Kommentarer til magasinet og forslag til temaer og artikler modtager vi meget gerne. Skriv eller ring til Pernille Risgaard: pri@pwc.dk / 3945 9268. Hvis du ikke er interesseret i at modtage Sustainability Quarterly, bedes du også tage kontakt til Pernille Risgaard. Udgiver: Pricewaterhouse- Coopers, Strandvejen 44, 2900 Hellerup. Layout: PwC M&C (077407). Fotograf: HansHenrik Samuelsen og Bertrand Clech. Tryk: Kailow Graphic. Oplag: 2.000 eksemplarer. ISSN: 1604-7265. Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom Pricewaterhouse Coopers ikke påtager sig ansvar for indholds mæs sige fejl og mangler. 2007 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. Pricewater housecoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

Tema Interessenter udvikler forretningen Det er afgørende for et selskabs trivsel og fremtidsmuligheder, at selskabet har gode relationer til sine interessenter. Så enkelt siger Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse det i deres Anbefalinger for god selskabsledelse 2005. Komitéen lægger ikke fingrene imellem. De opfordrer de børsnoterede selskabers bestyrelser til at holde øje med, at direktionen fører en aktiv dialog med selskabets interessenter for at udvikle og styrke selskabet. I Sustainability Quarterly sætter vi derfor fokus på interessentdialog som tema: Hvad er det, og hvad får virksomhederne ud af det? Vi ser på, hvordan forskellige virksomheder, som PFA Pension og Danisco, går i dialog med henholdsvis kunder og NGO er (ikkestatslige organisationer). NGO erne tager vi ud som en særlig interessentgruppe og ser nærmere på, hvordan store danske NGO er, som f.eks. WWF Verdensnaturfonden og Ældre Sagen, indgår i dialog og samarbejde med virksomhederne. NGO erne er blot én af virksomhedernes mange interessentgrupper. Ideen om interessentdialogen udspringer af tesen om, at virksomhedens forskellige grupper af interessenter på hver deres måde bidrager afgørende til, at virksomheden kan realisere sine målsætninger. Få kender interessenternes værdi Ser vi på Københavns Fondsbørs anbefalinger, er de fleste danske bestyrelser nok enige i, at interessenterne har stor betydning for virksomhedens langsigtede værdiskabelse. Men når det kommer til at gå i aktiv dialog med interessenterne, er det vores erfaring, at virksomhederne er mere forsigtige. Mange virksomheder har svært ved at identificere og forstå deres interessenter. Det gælder især interessenternes konkrete betydning for værdiskabelsen. Et hastigt kig på de større børsnoterede virksomheders årsrapporter og hjemmesider viser, at virksomhedernes kommunikation især retter sig mod de finansielle interessenter ejerne, investorerne og analytikerne. Kun få identificerer synligt de øvrige interessenters betydning for selskabets udvikling. Krav og forventninger er dynamiske I første omgang handler det om at identificere og forstå interessenterne og deres krav og forventninger gennem dialogen. Dernæst handler det om synligt at respondere på deres krav og forventninger på en måde, der sikrer fortsat, langsigtet værditilvækst. Interessenternes krav og forventninger er ikke statiske, ligesom de enkelte interessenters relative betydning for virksomhederne forandrer sig løbende. For eksempel betyder den store efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, at den enkelte virksomhed må øge sin tiltrækningskraft ved at levere det, som afgør medarbejderes valg af arbejdsplads. Og så er vi igen tilbage til anbefalingerne fra Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse. Formålet med den aktive interessentdialog er jo netop at give virksomheden indsigt i interessenternes foranderlige krav og forventninger til virksomheden. Læs mere på www.pwc.dk/interessent Af Peder Michael Pruzan- Jørgensen, Cand.merc.int. 3945 9242, ppj@pwc.dk Politikere Lovgivere Kunder Civilsamfund Virksomhed Ansatte Partnere og leverandører Lokalsamfund Investorer Teori om interessenter hvor kommer den fra? At virksomheden skal forholde sig til interes senter og ikke bare aktionærernes krav og forventninger kommer oprindeligt fra den amerikanske professor R. Edward Freemann. I bogen Strategic Management: A Stakeholder Approach (1984) definerer han interessenterne som Grupper eller individer, som kan påvirke eller påvirkes af virksomhedens målopfyldelse. Det er virksomhedens opgave at tage hensyn til interessenternes krav og forventninger, og det sker bedst gennem en dialog med de enkelte interessenter. 3

Tema Interessentdialog er god forretning Det handler om at lytte til sine væsentligste interessenters krav og forventninger og være villig til at respondere på disse, når interessentdialog skal fungere i praksis. Det kan gøres på mange måder. Vi ser her nærmere på to eksempler, der viser, hvad virksomheder kan få ud af en god dialog med deres interessenter. Vi sætter fokus på dialogen med henholdsvis civilsamfundet og kunder. Fra vagthund til sparringspartner Danisco oplever, at en god dialog med civilsamfundet kan bidrage betydeligt til virksomhedens produkt udvikling. Konkrete samarbejdsprojekter er både økonomisk fornuftige og bidrager med sparring, viden og nye idéer. For Danisco handler samarbejdet med NGO erne om at udvikle forretningen. Det sker gennem viden og idéer, som dels kan bruges i organisationen, og dels kan skabe bedre produkter, der passer til kundernes krav og forventninger. For Danisco er NGO erne altså både en god sparringspartner og formidler af krav, forventninger og Lovgivere Civilsamfund Partnere og leverandører Politikere Virksomhed Lokalsamfund Kunder Investorer Ansatte viden. Derfor ser Danisco NGO er som en væsentlig interessent, og de har fokus på dialog med en række forskellige NGO er, der på hver deres måde er relevante for virksomheden. Danisco opfordrer også andre virksomheder til at samarbejde med NGO er. Bl.a. har de netop været vært for et NGO-forum, hvor en række virksomheder og NGO er diskuterede, hvordan de kunne arbejde sammen om produktudvikling fremover. NGO erne er vigtige samarbejdspartnere, der kan bidrage aktivt til, at vi træffer nogle bedre beslutninger... Traditionelt har virksomhederne set på NGO erne som nogen, man skulle holde på afstand, så de ikke faldt en i ryggen, forklarer Daniel King, der er ansvarlig for bæredygtig udvikling hos Danisco. Sådan ser vi ikke på det længere. NGO erne er vigtige samarbejdspartnere, der kan bidrage aktivt til, at vi træffer nogle bedre beslutninger, og til, at vi udvikler produkter, der passer til markedets og brugernes behov. Helt nede på jorden En af Daniscos amerikanske kunder ønskede at få produceret økologisk vanilje af høj kvalitet fremstillet under ordentlige forhold. For at løfte den opgave gik Danisco ind i et samarbejde med en lokal fabriksejer og en gruppe bønder i Uganda for i fællesskab at udvikle produktionen og samtidig skabe udvikling i lokalsamfundet. Danisco valgte at arbejde sammen med Mellemfolkeligt Samvirke for at have en partner, der var til stede lokalt. Sammen med udviklingen af bøndernes dyrkningsmetoder indeholdt projektet bl.a. undervisning i børn og kvinders rettigheder og kapacitetsopbygning af bøndernes organisation. Ifølge Liselotte Carlsen, der er ansvarlig for projektet hos Danis co, giver det god mening med sådan et projekt. Hun fortæller: Vi fik alle sammen noget ud af det kunden fik vanilje af høj kvalitet, bønderne fik bedre priser og bedre dyrkningsmetoder, og vi tjente penge. Hun forventer flere lignende projekter i fremtiden, fordi der i stadig stigende grad er fokus på ansvarlighed i leverandørkæden, og fordi Danisco oplever en efterspørgsel på den type af projekter fra kunderne. Læs mere på: http:// sustainabilityreport07.danisco.com 4

Politikere Lovgivere Kunder God kundedialog giver et bedre produkt Civilsamfund Partnere og leverandører Virksomhed Lokalsamfund Ansatte Investorer PFA Pension har med sit Kunderåd etable ret et forum, hvor virksomheden sammen med kunderne diskuterer behov, krav og forventninger. Det giver PFA Pension mulig hed for at skabe bedre produkter, og samtidig sætter det kundernes krav og forventninger på dagsordenen. At lytte til sine kunder er efterhånden god latin i alle dele af erhvervslivet. Det vrimler med kundetilfredshedsanalyser, der beder kunderne forholde sig til produktet, servicen, hjemmesiden, oplevelsen og meget mere. I mange tilfælde bruges informationerne fra kunderne til at ændre på produkter, service eller koncepter, så de er i overensstemmelse med kundens ønsker og behov. Det sker dog, at kunderne ikke tages alvorligt nok som interessenter i virksomheden og at rapporterne med kundetilfredshed og -tilbagemeldinger i stedet ender på hylden uden at blive brugt. Så kan man i Kunderådet er et fantastisk forum for os. Her tester vi nye idéer af og får rettet vores koncepter til, så de passer til vores kunders krav og behov stedet holde sig til ens egne sælgeres tilbagemeldinger om, hvordan verden ser ud med kundernes øjne. Men er det nu godt nok? Det mener man ikke hos PFA Pension. Her tager man udfordringen om god kundedialog op på en hel anden måde. PFA Pension har valgt at have en kon tinuerlig og struktureret dialog, som sikrer, at virksomheden udvikler sig i forhold til kundernes krav og forventninger. Forummet for dialog hedder Kunderådet. Kundernes fingeraftryk PFA Pensions Kunderåd har cirka 50 medlemmer, som tæller virksomhedens største kunder. PFA Pension mødes med Kunderådet fire gange om året for at diskutere relevante temaer. Det er typisk PFA Pension, der foreslår de overordnede temaer på møderne, men deltagerne i Kunderådet kan også sætte emner på dagsordenen og komme med deres input til, hvad der er vigtigt at diskutere. Kunderådet har ifølge Henrik Heideby, administrerende direk tør i PFA Pension, stor betydning for virksomheden, og kundernes input bliver taget til seriøs efterretning. Kunderådet får altså sat et betydeligt fingeraftryk på PFA Pensions nye produkter og services. Kunderådet er et fantastisk forum for os. Her tester vi nye idéer af og får rettet vores koncepter til, så de passer til vores kunders krav og behov. Samtidig giver det os mulighed for at lytte og spørge ind til, hvad kunderne efterspørger og forventer af os, siger Henrik Heideby. En struktureret dialog med kunderne i stil med Kunderådet kræver en stor investering i form af tid og ressourcer. Deltagerne i Kunderådet er typisk administrerende direktører, finansdirektører eller HR-direktører, så det er travle og ombejlede folk, PFA Pension engagerer. Vi lægger meget arbejde i Kunderådet for at sikre, at det er spændende og inspirerende at være med hele tiden. Det går jo begge veje. Skal vi have feedback fra kunderne, skal de også have en oplevelse ud af at være med i Kunderådet, siger Henrik Heideby. Læs mere på www.pfa.dk/sw233.asp Af Anne Mette Christiansen, Cand.merc.int. 3945 9191, aec@pwc.dk 5

Tema Virksomheder i partnerskab med NGO erne Flere og flere NGO er samarbejder med erhvervslivet om alt fra image og produktudvikling til teambuilding og motivation af medarbejderne. For virksomhederne betyder det adgang til mange fordele. Ældre Sagen tilbyder input, når der skal udvikles produkter til den voksende gruppe af ældre. Sparring omkring menneskerettigheder kan man finde hos Amnesty Business Forum. Det engagerende sponsorat, som medarbej derne kan leve med i og følge, kan man få hos Dansk Røde Kors eller CARE. Mulighederne er mange, når det handler om samarbejdsmuligheder mellem virksomheder og NGO er. PricewaterhouseCoopers har undersøgt, hvad et udvalg af de danske NGO er har at tilbyde virksomhederne. Undersøgelsen tegner et billede af et parløb, som for mange kun lige er begyndt. For NGO erne er det vigtigt, at virksomhederne går professionelt til værks og ved, hvad de selv vil opnå med samarbejdet. Der er nemlig mange andre muligheder end at investere i traditionelle sponsorater. NGO ernes kontaktflade til medlemmerne er for virksomhederne en potentiel adgang til afgrænsede seg menter af kunder, brugere eller borgere; en eksklusiv kontakt, de ikke kan opnå andre steder. Eksempelvis har Ældre Sagen 500.000 medlemmer, og De Samvirkende Invalideorganisationer repræsenterer 320.000 medlemmer. Baseret på interview med 11 danske NGO er kan Sustainability Quarterly her præsentere en række tilbud, Bedre omdømme Medarbejdertiltrækning Input til CSR-politikker og rapporter som virksom hederne kan udforske, om de kan få værdi af. Brugerdrevet innovation De fleste NGO er samarbejder gerne om produktudvikling til deres målgruppe. De ser sig selv som konstruktive partnere, når formålet med innovationen er i tråd med deres medlemmers behov. Et eksempel er udvikling af miljøvenligt byggeri, et andet adgangsforhold for folk med bevægehandicap. Særligt interessante er NGO erne som medspillere i udviklingen af nye standarder og specifikke produktkrav. NGO erne ser gerne en symbiose mellem udviklingskræfterne i de private virksomheder og medlemsorganisa tionerne. Som formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad, siger det: Det skal være et mere naturligt samarbejde vi skal ikke have penge for at være med, men vi skal heller ikke betale for at komme af med vores viden. I dag er det lidt tilfældigt, hvor vi deler vores viden. Viden og sparring NGO erne besidder en yderst værdifuld information, som kan være med til at skærpe Motivation og engage ment af medarbejdere Brugerdrevet innovation vi skal ikke have penge for at være med, men vi skal heller ikke betale for at komme af med vores viden virksomhedernes markedsposition og styrke deres konkurrenceevne. NGO-samarbejdet giver på den måde virksomhederne et forspring i form af viden om nye forbrugerkrav og behov for nye typer af service og produkter både herhjemme og internationalt. Der er altså tale om organiseret og brugerdrevet innovation. Faglig sparring Virksomheder kan sparre med NGO erne om konkrete problemstillinger, hvor de har den ekspertviden, der gør dem til relevante om end utraditionelle sparringspartnere. Det kan for eksempel være sparring om, hvordan underleverandørerne forholder sig til børnearbejde, menneskerettigheder eller klima. Virksomhederne kan målrette dialogen mod de NGO er, som har den ekspertviden, der netop bidrager til at løse deres egne udfordringer. Flere NGO er oplever, at virksomhederne ofte henvender sig for sparring, men det er typisk ad hoc og først, når det virkelig brænder på. NGO erne vægrer sig imidlertid ofte imod at hjælpe med at slukke brand i krisesituationer. Det strategiske valg er at satse proaktivt på en kontinuerlig dialog, og det er netop i den løbende dialog, at NGO erne selv udnytter deres ressourcer optimalt. Enkelte NGO er tilbyder formaliserede netværk, der også giver mulighed for at udveksle viden og erfaringer med ligesindede virksomheder. Et eksempel er Amnesty Business Forum. 6 Der er adgang til mange fordele gennem partnerskaber og NGO erne.

Folkekirkens Nødhjælps tilbud om en glad ged for 250 kr. De formaliserede netværk er ikke så udbredte i Danmark, men på det uformelle plan har næsten alle NGO er løbende haft kontakt med flere virksomheder. Interessentpaneler og -konsultationer Herhjemme er egentlige interessentpaneler og konsultationer med interessenter endnu ikke særligt udbredt. Men i udlandet, særligt England, er der en lang række eksempler på, at NGO erne gennem interessentpaneler giver konkrete input til virksomhederne eller kommenterer for eksempel årsrapporter, ikke-finansielle mål og resultater. Specielt de store danske virksomheder eller brancheorganisationer kan have fordel af en organiseret, løbende feedback-mekanisme fra forskellige NGO er, da disse virksomheder møder særlige krav og forventninger fra deres interessenter. En organiseret interes senttilgang målretter de ressourcer, virksomheden bruger, og skaber en klar overensstemmelse mellem indsats og resultater. Eksponer din virksomheds værdier NGO erne har typisk mange års erfaring med præcis og værdibaseret kommunika tion til den brede offentlighed. De til byder bl.a. målrettede sponsorater til virk som heder, der ønsker at profilere sig. Virksomhederne kan bruge et NGOsponsorat til at associere sig selv med for eksempel naturbeskyttelse eller mine rydning. Det giver synlighed i en ny sammenhæng og viser, at virksomheden gerne vil være en ansvarlig medspiller i samfundet. Giv en ged, Byg en skole eller Vær med til at redde liv ved at dele kondomer ud Der er mange eksempler på, at de danske NGO er kreativt bygger sponsoraterne op som gode fortællinger, der gør det både nemmere og sjovere for virksomheden at fortælle om sit sponsorat. Denne historiefortællende tilgang til værdiformidling findes hele vejen rundt fra Folkekirkens Nødhjælp over CARE, Red Barnet, Dansk Røde Kors, IBIS til WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening. Motivér jeres medarbejdere Et vellykket NGO-samarbejde profilerer også virksomheden internt. Det styrker fællesskabet og giver medarbejderne en stolthed over, at deres virksom hed formår at tænke lidt videre end bundlinjen i næste års regnskab. De meget konkrete projekter engagerer medarbejderne og giver en fælles fø lel se af, at man gør en forskel. Udvik lingsorganisationen CARE tilbyder virk somhederne at støtte bestemte pro jekter, som medarbejderne så kan følge tæt nærmest måned for måned. Den løbende information suppleres ofte af foredrag, hvor kendte talere hos virksomhederne fortæller om CAREs arbejde. Af Jens Munch Lund-Nielsen, Cand.mag. i filosofi 3945 9223, jln@pwc.dk Om undersøgelsen: PricewaterhouseCoopers har foretaget en rundspørge blandt de største dan ske NGO er for at afdække, hvordan NGO erne ser rollefordelingen mellem dem selv og erhvervslivet, og hvad de har at tilbyde virksomhederne. Spørgsmålene lagde vægt på konkrete aktiviteter, samarbejdsmuligheder, hvordan der samarbejdes, engagementet hos parterne, og hvilke tendenser, der kunne pege fremad. De adspurgte NGO er er: Amnesty International, IBIS, Dansk Røde Kors, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, CARE, Folkekirkens Nødhjælp, Danmarks Naturfredningsforening, Ældre Sagen, De Samvirkende Invalideorganisationer og WWF Verdensnaturfonden. Læs mere om undersøgelsen på: www.pwc.dk/sustainability 7

CEO-interview Medlemmerne kræver både etik og afkast Sygeplejerskerne, socialrådgiverne og de øvrige medlemmer af PKA vil have både etik og afkast for deres pensionskroner. For PKA s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen hænger det fint sammen. Det er nemlig risikabelt at sætte penge i virksomheder, der ikke efterlever etiske kodeks, advarer han. For Peter Damgaard Jensen handler det hverken om varm luft eller politisk korrekthed, når han med etisk og økonomisk omtanke investerer sine medlemmers pensionsopsparing. Det handler om at give medlemmerne pension og gennem investe ringerne få virk somheder til at forstå, at de på langt sigt gør klogt i at lytte til det voksende antal forbrugere og aktionærer, der stemmer i med fødderne og kræver høj etik. Alt andet er kortsigtet og risikobetonet. Siden Peter Damgaard Jensen i 2001 blev administrerende direktør for PKA, har han på vegne af de otte pensionskasser bag PKA ført en stadig mere aktiv investeringspolitik, både i Danmark og internationalt. For mig er der ikke noget frelst i det her. Investeringer baseret på etiske retningslinjer har langsigtet økono misk værdi For mig er der ikke noget frelst i det her. Investeringer baseret på etiske ret ningslinjer har langsigtet økonomisk værdi. Vi bevæger os i den retning, som vores medlemmer forventer gennem en fornuftig dialog med de virksomheder, vi investerer i, siger han med fasthed i stemmen. Dialog, der forpligter Naturligvis forpligter det at have en høj etikføring og ja, det gør PKA sårbar over for kritik. Som det skete denne sommer, da en enkelt avisartikel sendte sygeplejerskerne og PKA s andre medlemmer gennem mediernes trædemølle. Under overskriften Danske sygeplejersker tjener på henrettelser angreb Nyhedsavisen PKA for at investere i fire medicinalvirksomheder, der producerer stoffer til de sprøjter, som tager livet af de dødsdømte fanger i USA. PKA reagerer som foreskrevet i de interne procedurer og tager sagen op med de fire virksomheder. Redskabet hedder aktiv og forpligtende dialog, og målet er dels at undersøge problemet, dels at løse det. Dialogen ender i et krav fra PKA om, at virksomhederne offentligt tager afstand fra brugen af stofferne til dødsstraf. Det gør tre af de fire virksomheder. Den fjerde afviger fra dialogen, og her sælger PKA sine aktier. Det forpligter at have etiske holdninger, og medlemmerne ved, at vi kan være mere udsat for kritik. Er du først sporet ind på etik og social ansvarlighed, kan du ikke melde hus forbi, siger Peter Damgaard Jensen. PKA A/S Pensionskassernes Administration er Danmarks største administrationsselskab for pensionskasser. PKA administrerer arbejdsmarkedspensioner for otte selvstændige pensionskasser med i alt 220.000 medlemmer. Godt 90 % af medlemmerne er kvinder og repræsenterer følgende faggrupper: Sygeplejersker Socialrådgivere og socialpædagoger Kontorpersonale Jordemødre Ergoterapeuter og fysioterapeuter Kost- og ernæringsfaglige Lægesekretærer Bioanalytikere. I 2006 fik de otte PKA-pensionskasser et gennemsnitligt afkast på 6,3 % før skat. Samlet set voksede deres formue i 2006 med ca. 7 mia. kr. til knap 115 mia. kr. Læs mere på www.pka.dk 8

Det forpligter at have etiske holdninger, og medlemmerne ved, at vi kan være mere udsat for kritik. Er du først sporet ind på etik og social ansvar lighed, kan du ikke melde hus forbi, siger PKA s administrerende direktør Peter Damgaard Jensen. Bevisbyrden falder tilbage på PKA, når virksomheder i pensionskassernes portefølje er under kritik. Han ser det dog som en positiv risiko, idet først og fremmest den økonomiske, men også den image-skabende effekt af etiske retningslinjer for investeringer overskygger risikoen for negativ eksponering. Når virksomheder, som vi investerer i, hænges ud for korruption eller for at krænke faglige rettigheder, så går vi ind i diskussionen. Men vi tager hele tiden stilling til, hvor langt vi vil gå i dialogen med virksomheden. Bør vi sælge? Bør vi blive? I de konkrete sager må vi ind og tage konkret stilling i forhold til vores etiske retningslinjer, forklarer han. Bundlinje med substans Peter Damgaard Jensen ser det som en risiko, når en virksomhed ikke tager aktiv stilling til etiske spørgsmål og risici. Som med andre former for risici, der kan påvirke virksomhedens drift og sikkerhed for afkast, skal virksomheden forholde sig til de etiske risici. Som investor vil jeg gerne have, at virksomhederne har styr på alle deres risici. Har de det, er sandsynligheden for afkast større, fremhæver han. Det er ikke svært at spotte virksomheder, der tager hånd om sine etiske risici, mener Peter Damgaard Jensen. Det afspejler sig i virksomhedens interne retningslinjer, den eksterne kommunikation og rapportering. For hver virksomhed skal det være tydeligt, hvilke problemstillinger der udgør en risiko på bundlinjen. For nogle er det klima. For andre er det korruption. For andre igen er det leverandørstyring. I alle tilfælde er det afgørende, at virksomhederne er troværdige, og at der er substans i de tiltag, der skal løse problemet og dermed nedsætte risikoen. Man skal dog ikke forvente et højere afkast fra de etiske og socialt ansvarlige virksomheder her og nu, advarer Peter Damgaard Jensen. Tværtimod kan der gå op til flere år, før effekten viser sig på bundlinjen eller på værdiansættelsen af virksomheden. Og begge dele tæller: Det er lige godt, om vi får højere afkast, eller om virksomheden bliver mere værd på børsen. Vi lever jo af begge dele. Af Pernille Risgaard M.Sc. Miljøvidenskab 3945 9268, pri@pwc.dk Etiske retningslinjer PKA udarbejdede sine retningslinjer for etiske investeringer for fem år siden. De følger FN s 10 Global Compactprincipper og FN s Principles for Responsible Investment, som samlet sætter fokus på sociale og miljømæssige forhold samt aktivt ejerskab. Læs mere på www.unglobalcompact.org og www.unpri.org Screening af virksomheder PKA screener selv danske virksomheder for, om de overtræder PKA s etiske ret ningslinjer. De udenlandske virksomheder lader PKA screene gennem det britiske EIRiS (Ethical Investment Research Services), der løbende screener investeringsuniverset. Læs mere på www.eiris.org. Aktivt ejerskab I Danmark udøver PKA aktivt ejerskab gen nem en løbende dialog med virksomhederne om god selskabsledelse. I ud - lan det sker det gennem det britiske HER- MES EOS (Equity Ownership Ser vices), der på vegne af flere inves to rer går i forpligtende dialog med virk som heder, der ikke overholder etiske retningslinjer. Læs mere på www.hermes.co.uk 9

Kort nyt Kritiske øjne følger virksomheden i udlandet DanWatch hedder den nye NGO, der vil være dansk erhvervslivs etiske vagthund. NGO en lancerede sig selv i efteråret med en kontant kritik af danske virksomheders engagement i Burma. DanWatch stiller skarpt på, om danske investeringer, indkøb og produktion i udlandet fører til uetisk udnyttelse af arbejdskraft og naturressourcer. Hermed er Danmark nu med i de nordiske landes netværk af Watch-NGO er, der udelukkende føl ger de sociale og miljømæssige spor, erhvervslivet sætter uden for de nordiske grænser. Forbilledet er det svenske SwedWatch, der siden 2002 har forfulgt virksomheders spor i udlandet. Erfaringerne herfra tyder på, at grundig research og dokumentation er vejen til virksomhedernes samvittighed. Sekretariatschefen for SwedWatch, Örjan Bartholdsson, fortæller: Vi blev tidligt klar over, at veldokumenterede rapporter er den bedste måde at få virksomhederne i tale på. Det viser for eksempel vores fokus på legetøjssektoren i Kina eller de offentlige myndigheders indkøb af hospitalsudstyr i Indien. Han mener, at de kan påvirke virksomhederne ved at gøre opmærksom på, at en leverandør for eksempel gør brug af børnearbejde. I kraft af vores grundige research sid der vi inde med en viden, som virksomhederne meget gerne vil kende til, så de kan forbedre forholdene, siger Örjan Bartholdsson. Den nye danske NGO DanWatch ser sig selv som en dybdeborende journalistisk vagthund. Læs mere på www.danwatch.dk Nordiske virksomheder overser CSR-gevinster De nordiske virksomheder sover i timen. De er blandt verdens bedste til at arbejde med etisk, social og miljømæssig an svarlighed. Men de profilerer sig ikke på det! Det er i korte træk meldingen fra Mette Morsing, professor i Corporate Social Responsibility (CSR) fra Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på Copenhagen Business School. Hun står i spidsen for en ny undersøgelse af de nordiske virksomheders CSR-profil. Nordens virksomheder rangerer højest i global sammenhæng i forhold til samfundsengagement. Deres engagement i miljø, arbejdsmiljø og efteruddannelse hænger ifølge Mette Morsing sammen med et historisk tæt samarbejde mellem myndigheder, fagforeninger og arbejdsgivere. Mens den form for samarbejde og ansvar er almindelig i den nordiske samfundsmodel, er den en unik del af bagagen, når de nordiske virksomheder etablerer sig i lande uden samme traditioner. Men virksomhederne overser let gevinsterne. Virksomhederne ved ofte slet ikke, at de er med på CSR-bølgen. De ser det som en naturlig og integreret del af deres virke og kommunikerer sjældent Virksomhederne ved ofte slet ikke, at de er med på CSR-bølgen om deres indsats. Men forventningen til dem om at berette om deres tiltag stiger, siger Mette Morsing. I den angelsaksiske verden udspringer CSR oprindeligt fra en filantropisk tankegang baseret på donationer til velgørenhed i lokalsamfundet. Derfor har amerikanske og engelske virksomheder en længere tradition for at profilere sig på deres samfundsengagement end de nordiske virksomheder. Læs mere på www.cbs.dk/ikl Af Bjørn von Würden, Cand.scient.pol. 3945 9189, bjw@pwc.dk Af Anders Holbech, Cand.polit. 3945 9175, aho@pwc.dk 10

DONG Energys rapport om ansvar vinder indpas DONG Energy har vundet på to fronter ved at udarbejde deres første rapport inden for miljø og social ansvarlighed. De vandt nemlig diplomet for bedste førstegangsrapport inden for kategorien ikke-finansielle rapporter, som Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Dagbladet Børsen står bag. Men langt mere værd er de strategiske gevinster, som selskabet vandt gennem processen i arbejdet med rapporten. I konkurrencen lagde dommerkomitéen vægt på, at virksomhedens Ansvarlighedsrapport 2006 tydeligt og let forståeligt Rapporten har været med til at forme og styrke integreringen af det ny DONG Energy kommunikerer nogle af de store udfordringer, som DONG Energy står overfor. I DONG Energy har arbejdet med rapporten virket både integrerende og ekspanderende. Rapporten har været med til at forme og styrke integreringen af det ny DONG Energy. Arbejdet med rapporten har tvunget os som nystiftet virksomhed til at tage stilling til en række vigtige områder, herunder klima. Rapporten har bidraget til at finde den vej, DONG Energy skal bevæge sig, siger Villy Dyhr, chef for CSR og public affairs i DONG Energy. Rapporten er desuden en nyttig trædesten i dialogen med selskabets interessenter, ikke mindst medarbejderne. Vores kolleger er stolte over, at vi forholder os til vanskelige spørgsmål og taler åbent om virksomhedens ansvar, siger Villy Dyhr. Læs mere på http:// ansvarlighedsrapport.dongenergy.com Nyt fra PwC I global front for bæredygtig udvikling Ny formand for World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) er Pricewaterhouse- Coopers globale direktør, Sam DiPiazza. WBCSD har fokus på erhvervslivets bidrag til bæredygtig udvikling og blev stiftet ved FNs miljøtopmøde i Rio de Janeiro i 1992. Den tæller i dag ledere fra mere end 200 af verdens største virksomheder. Den nye formand håber at sæt te skub i udviklingen ved at bruge PricewaterhouseCoopers verdensomspændende netværk som løftestang og forpligte andre administrerende direktører til mere proaktivt at sætte bæredygtighed på dagsordenen. Læs mere på www.wbcsd.org Virksomheder undervurderer økonomisk kriminalitet Danske virksomheder undervurderer risikoen for økonomisk kriminalitet. Det viser en ny rapport Virksomhedskriminalitet i Danmark 2005-2007, som PricewaterhouseCoopers står bag. Hver tredje virksomhed har inden for de sidste to år været ramt af økonomisk kriminalitet. Men kun hver femte forventer, at det vil ske i fremtiden. Når danske virksomheder rammes af økonomisk kriminalitet er topledelsen involveret i hvert fjerde tilfælde. De mest udbredte former for kriminalitet er misbrug af aktiver, krænkelse af patenter og rettigheder samt forskellige former for manipulering af virksomhedens regnskabstal. Specielt bør danske virksomheder, der opererer i vækstlande, være særligt opmærksomme på øgede risici tilknyttet især korruption og krænkelse af immaterielle rettigheder, advarer Søren Primdahl Jakobsen, leder af den afdeling i PricewaterhouseCoopers, der arbejder med besvigelser. Generelt set har danske virksomheder gode interne kontroller til både at forebygge og opdage økonomisk kriminalitet. Men kontroller kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at topledelsen udstikker retningslinjer for virksomhedens ønskede adfærd og løbende sikrer, at de følges i dagligdagen. Læs mere på www.pwc.dk 11

Afsender: PricewaterhouseCoopers Strandvejen 44 2900 Hellerup Gæsteskribent Det nemmeste er at sige sandheden Politik og samfundsansvar er ikke længere en sag, som virksomhederne på globalt plan overlader til politikerne alene. Dertil er politikerne blevet for populistiske og de politiske beslutninger for kortsigtede. Af Lisbeth Knudsen Globaliseringen bringer nye centrale magtfaktorer ind i den politiske ver den. Den ene er borgerne, som via Internettets muligheder for at sætte en global dagsorden og lægge massivt pres på beslutningstagerne kan fremkalde rystelser i det politiske system på en helt anden måde end tidligere. Den nye globale miljøbevæ gel se er et eksempel på det. Den anden magtfaktor er virksomhederne og de nye globale virksomhedsmæcener, som i kampen om at skabe de mest attraktive arbejdspladser og de mest indflydelsesrige globale virksomheder engagerer sig i at løse miljøproblemer, sult, sygdomme og uddannelsesbehov. Virksomhedernes etiske standard kommer til at spille en stadig større rolle for både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Erhvervsmedierne kommer til i fremtiden at rette søgelyset mod andet end resultaterne på den økonomiske bundlinje. Overvågningen af de andre sider af virksomheden vil komme til at spille en stadig større rolle. I dag noterer vi, at enkelte af de globale danske virksomheder har et regnskab for deres corporate social responsibility. Om nogen tid vil disse bidrag til virksomhedens årsrapport ikke blive betragtet som de bløde vær dier men som facts, der skal testes lige så meget ud som virksomhedens vækstpotentialer. Men medierne vil ikke være de eneste, der tester virk somhedernes samfundsansvar af for varm luft. Stærke forbrugerwebsider drevet af almindelige borgere, bruger netværk etableret i forbindelse med konkrete firmaer eller produkter vil udvikle sig til nye magtfaktorer. Tydeligvis får det flere og flere virksomheder til at lave deres egne medier på nettet for selv at være dem, der forsøger at styre dagsordenen. De professionelle medier som dagbladene, radio og tv skubbes ind i en klassisk rolle som den uafhængige, troværdige kontrollant. Bol den er givet op til et helt nyt mediebillede, hvor virksomhedsetik bliver en del af den offensive historiefortælling, som skal til for at vinde både kunder og aktionærer. Sustainability Quarterly har givet bagsiden en ny profil. Vi har valgt at give ordet til en gæsteskribent, som vil skifte fra gang til gang. Første gæsteskribent er Lisbeth Knudsen, som i november i år fik suppleret titlen som chefredaktør for Berlingske Tidende med titlen som koncernchef for Berlingske Officin. Vi ønsker hermed tillykke og er glade for, at Lisbeth Knudsen har sagt ja og kunne finde tid til at lægge ud som magasinets første gæsteskribent. Vi har bedt Lisbeth Knudsen forholde sig til mediernes rolle som med- og modspiller i debatten om virksomhedsetik.