BPS Rapport Udbud, Leverance, Tilbud og Montage Beskrivelse af proces og resultater. Gruppe 11, 3. Semester, 13BK1B, Jonas Madsen, Thomas Haglkvist, Mikkel Busk, Martin Skytrup. 12-6-2014
3. semester BK TITELBLAD Titel: Rapport - Udbud, fremstilling, leverance, tilbud og montage Forfatter: Gruppe 11, 13bk1b, Jonas Madsen, Thomas Hagelkvist, Mikkel Busk, Martin skytrup Vejleder: Finn Lund Henriksen Sidetal: 23 uden forside, abstract, indledning og indholdsfortegnelse Antal tegn: 40.129 med mellemrum Dato: Aarhus, den 12-06-2014 Underskrift: Bygningskonstruktøruddannelsen ERHVERVSAKADEMI AARHUS CVBU Aarhus Tech, Halmstadgade 8200 Aarhus N. Emne under bygningskonstruktøruddannelsens 3. semester. (Skoleopgave til brug for eksamen uden retsgyldighed). 1
Abstract This report includes descriptions of the processes we have been through at 3 rd semester. The group s members has individually described a part of the process, and have tried to explain and justify our choices. Indledning I denne rapport vil vi beskrive de forskellige faser vi har været igennem på 3. semester, det gælder; udbud-, fremstilling-, leverance-, tilbud- og montagefasen. Vi beskriver i rapporten hvad de forskellige faser går ud på og uddyber med hvordan vi har gjort det. Vi har forsøgt at redegøre og argumentere for vores valg. 2
Indholdsfortegnelse Udbudsfasen... 6 Byggesagsbeskrivelse... 6 Arbejdsbeskrivelse leverance og montage... 6 Udbudsbrev... 7 PSS (Plan for sikkerhed og sundhed)... 8 Udbudstidsplan... 8 Tilbudsliste... 9 Udbudsannonce... 9 Byggepladstegning... 9 Hulplan... 10 Byggeweb... 10 Delkonklusion... 10 Læringsudbytte Jonas... 11 Fremstillingsfasen... 11 Proces... 12 Arbejdsmiljø... 12 Kvalitetssikring... 13 Element arbejdstegning... 13 Delkonklusion... 13 Leverancefasen... 14 Unitskema... 14 Leveranceplanen... 14 3
Afkaldeplanen... 15 Frimærketegning... 15 Delkonklusion... 15 Læringsudbytte Mikkel... 15 Tilbudsfasen... 16 Modtagelse af udbudsmateriale... 16 Delkonklusion... 17 RISIKO/ USIKKERHED... 18 Delkonklusion... 18 Tilbudsberegning... 19 Delkonklusion... 19 Afgivelse af tilbud... 20 Delkonklusion... 20 Kontrahering... 20 Del konklusion... 21 Læringsudbytte Martin... 21 Montagefasen... 22 Plan for montage... 22 APV... 23 PSS... 24 Arbejdsplanlægning... 24 Montageplan... 25 Montage detaljer... 25 Kvalitetssikring... 25 Byggelogistik... 27 4
Montagevejledning... 28 Samarbejdet... 29 Konklusion... 29 5
Udbudsfasen Byggesagsbeskrivelse Byggesagsbeskrivelsen beskriver betingelser, der er gældende for alle byggesagens entrepriser, entreprenører og leverandører og rådgivere ud fra AB92, som er et aftale dokument mellem de forskellige parter, som er en del af byggesagsbeskrivelsen. Byggepladsindretning, sikkerhed, kvalitetssikring og tidsplaner er også en del af byggesagsbeskrivelsen. Bips B2.010, Basisbeskrivelse bruger vi til at udforme dokumentet. Den består af 8 punkter. 1. Orientering: Genneralt om byggesagen, entrepriser, leverancer, formularer, klausuler. 2. Referencer: Bekendtgørelser, danske standarder. 3. AB92: Fælles aftale dokument som grundlag. Hvis vi har andre eller højere krav til nogle af punkterne tilføjer vi egne krav her. 4. Byggeplads: Byggepladstegning med indretning i forhold til færdselsarealer, skurby, arbejdsområder, afskærmning. 5. Sikkerhed og sundhed: PSS (plan for sikkerhed og sundhed) er bilag 1. 6. Omgivende miljø: støj og støv. 7. Kvalitetsstyring: Kvalitetsplan, kontrol og dokumentation. 8. Tidsstyring: Arbejdstidsplan, forbehold for vejrligsdage. Vi har gennemlæst B2.010 basisbeskrivelsen og udformet byggesagsbeskrivelsen ud fra det dokument vi har fået udleveret Byggesag-layout1. Vi er her startet med at finde en fælles forside der går igen i de forskellige beskrivelser. Her efter har vi udfyldt punkterne specifikt ud fra vores krav og basisbeskrivelsens anvisninger. http://bips.dk/v%c3%a6rkt%c3%b8jsemne/byggesag#1 Skrevet af Jonas Madsen Arbejdsbeskrivelse leverance og montage Arbejdsbeskrivelsen består af to dokumenter. Det ene dokument omhandler leverance og det andet omhandler montage. De er begge bygget op af de samme fire punkter som er vist neden under. 1. Genneralt: Hvad for beskrivelser dokumentet er bygget op ud fra. 2. Omfang: Sandwich elementer iht. Bips A113 A2.1. 6
3. Genneralle specifikationer: Planlægning. 4. Bygningsdelsbeskrivelse: Statik, egenvægt pr. m 2. Leverance dokumentet omhandler alt hvad vi gerne vil have leveret i forbindelse med vores element lige fra opbygningen af elementet, materialer, brandklasse og hvad det skal kunne modstå af tryg og sug samt andre laster. Hvilken u-værdi krav det skal overholde og alt hvad der skal bruges for at montere og færdigøre delen på pladsen. Den indeholder også lovpligtige normer og standarder. Montage dokumentet omhandler hvordan elementerne støbes sammen i de lodrette og vandrette fuger mellem sokkel og mellem andre elementer, samt hvordan de stabiliseres under montage. Hvordan de kan monteres. Til at udforme dokumenterne bruger vi følgene dokumenter fra bips.dk: B2.220 Beton genneralt. B2.221 Betonelementer, Leverance. B2.222 Betonelementer, Montage. Bips A113 Modul 5 Vi har også hentet paradigme skema / kontrolplan på bips.dk og rettet dem til efter vores betonelementer. De er vedlagt som bilag 1. http://bips.dk/artikel/hvordan-er-en-arbejdsbeskrivelse-opbygget Skrevet af Jonas Madsen Udbudsbrev Udbudsbrevet er et følge brev der sendes med til udbudsmaterialet. Det sendes med for at klarlægge genneralle betingelser og beskriver helt klart hvilken udbudsform det er udbudt i. Der skal samtidig redegøres for indhold af tegninger og beskrivelser samt dokumenter der er vedlagt. De betingelser vi har stillet og hvilke kriterier der stilles for at få arbejdet. Der klarlægges også hvornår buddet skal være givet og hvor og hvordan det skal afleveres. Hvis der er mangler i materialet er der klargjort hvordan man skaffer de nødvendige dokumenter og tegninger. Og skal være information omkring hvordan man kommer i kontakt med udbyder. 7
Vi har ud fra overstående udformet et udbudsbrev der konkret omhandler de vigtige ting vi ønsker man skal have svar på i et udbudsbrev. Ud fra Vejledning til tilbudsloven. http://www.byggeguide.org/planlaegning/udbudsfasen.html Skrevet af Jonas Madsen PSS (Plan for sikkerhed og sundhed) Det er arbejdsmiljøkoordinatorens opgave at lave en PSS (Plan for sikkerhed og sundhed) han skal også deltage i eventuelle sikkerhedsmøder på byggepladsen. Man laver en plan for sikkerhed og sundhed når der er flere end 10 personer på byggepladsen, eller hvis der udføres farligt arbejde. Nogle af de ting den indeholder, er byggepladstegninger, tidsplaner, evakueringsplaner og procedurer for kontrol med sikkerhed. Desuden indeholder den alle firmaers cvr numre samt telefonlister, beskrivelse af eksisterende forhold, løbende risici løbende som projektet skrider frem. Og man skal løbende opdatere PPS en som projektet skrider frem. Det er også vigtigt man husker at inden arbejdet kan påbegyndes afholder arbejdsmiljøkoordinatoren. Vi har fået udleveret skabelon til PSS og har så udformet dokumentet i forhold til Branchevejledningen og bips B2.100 Basisbeskrivelsen til byggepladsindretningen som er beskrevet i vores PSS og vist på Byggeplads tegningen. Skal ajourføres senere i montagefasen. Skrevet af Jonas Madsen Udbudstidsplan En udbudstidsplan skal sætte rammerne for byggeprojektet og dets vigtige valg og beslutninger og samtidig være udgangspunkt for dialog mellem parterne om valg af ressourcer, metoder, proces og materialer. Den skal også skabe et overblik over både udbuddets og byggeriets varighed. Her skal man også tage sine forholdsregler omkring vejerligs dage. Vi startede ud med at brainstorme og lave kassediagram og har så senere overført det til MS Projekt hvor den er sat op i forhold til de forskellige fagentrepriser. Og derefter mere specifikt beskrevet så der ikke er tvivl om f.eks. hvornår element montagen starter og slutter. Skrevet af Jonas Madsen 8
Tilbudsliste Formålet med tilbudslisten er at få en pris på de forskellige ydelser så vi ved hvad det koster pr. kvm af få fremstillet og monteret, samt en samlet og endegyldig pris. Vi har udformet tilbudslisten så vi kan se hvad det kommer til at koste pr. kvm og hvad det vil koste at købe x antal ekstra elementer og få monteret så vi har en fast pris. http://www.byggeguide.org/planlaegning/udbudsfasen.html Udbudsannonce Skrevet af Jonas Madsen En udbudsannonce er en offentliggørelse om at indgå aftale om en tjenesteydelse, vare eller bygge- og anlægsarbejde. Hvor udbuddet offentliggøres, afhænger af flere kriterier. Alle annoncer som har en værdi på mere end 500.000, og som ikke ønskes i EU udbud, skal annonceres på www.udbud.dk. de 3 udbudsformer 1. Begrænset udbud; Bygherre vælger hvem der skal have lov til at byde på udbuddet. 2. Offentligt udbud; Alle med interesse kan afgive bud på udbuddet. 3. Begrænset udbud efter prækvalifikationsrunde; Hvilket betyder at de bydende skal kunne bevise at de har grund til at byde på udbuddet. Vores udbudsannonce indeholder: 1. En beskrivelse af udbuddet 2. Hvem man skal kontakte, ved interesse 3. Frist for modtagelse af tilbud, eller anmodning om deltagelse 4. Adresse for modtagelse af tilbud eller anmodning om deltagelse 5. Kriterier for tildeling af opgaven Skrevet af Jonas Madsen Byggepladstegning Den viser hvordan vi gerne vil have indrettet vores byggeplads med skurby, adgangsveje, belysning, afmærkning af hvor lastbiler må køre, afskærmning, depoter, kraner, kørselsretninger og mærkning for førstehjælps kasser og el-tavler. Der bliver også vist containere til affald. Alt laves så det er overskueligt og nemt at holde rydeligt samt nemt at komme til. Skrevet af Jonas Madsen 9
Hulplan Det er en meget vigtig tegning så man kan se opdeling af elementer efter modul linjer, hvor døre og vinduer er placeret, Hvordan el og vand evt. løber i vægen så man kan få indstøbt dåser og kabler så det bliver pænere og nemmere at montere så man ikke skal stå med en rillefræser efterfølgende. Vi placere også udsparinger til TTS elementer i sandwich elementerne med mål så det er så vi er sikre på der bliver lavet huller til dem. Skrevet af Jonas Madsen Byggeweb Byggeweb er et digitalt værktøj som dækker over alle byggeriets faser fra ide til projektering, udbud, udførsel og aflevering. Det har eksisteret siden 1997. Det er siden 2007 blevet krav om at ved stats byggeri over 3mil ekskl. Moms skal der anvendes digitalt byggeri. Udbudsmaterialet består af Arbejdsbeskrivelse, Byggesagsbeskrivelse, udbudsbrev, PSS (plan for sikkerhed og sundhed), Tilbudsliste, Udbudsannonce, Byggepladstegning og Hulplan. Herefter kan man hurtigt efterspørger evt. Mangler og der ved have dokumentation for modtagelse på en nem måde. Vi er blevet oprettet på byggeweb og deler her vores udbudsmateriale med en anden gruppe som har fået en tidsfrist på at uploade udfyldt tilbudsliste samt frimærketegning på byggeweb så den er tilgængelig 27/5-2014 kl 10. Sender de for sent vil vi ikke kunne modtage deres bud. http://www.byggeweb.dk/cms/dk/om_byggeweb/ Skrevet af Jonas Madsen Delkonklusion Vi kan konkludere at det er meget vigtigt af få et godt og specifikt udbudsmateriale sendt af sted til dem der skal byde på arbejdet, så der ikke hersker tvivl om hverken det ene eller det andet. For har vi først godkendt deres tilbud, levere og montere de kun det vi har bedt om i udbudsmaterialet. Det kan derfor blive meget dyrt for os i ekstra arbejde hvis ikke vi får beskrevet alt så det ikke kan mistolkes eller fordrejes. Skrevet af Jonas Madsen 10
Læringsudbytte Jonas Vi har her på 3. semester gennemgået flere forskellige faser i byggeriet og det har til tider givet anledning til forvirring og frustrationer, da man oftest knap nok har nået at arbejde med et emne, før man fik oplæg i de neste 3-4 emner. Derved er der ikke blevet arbejdet så meget i dybden med tingene som man gerne ville, som ville have givet en meget bedre forståelse. Det er selvfølgelig fint at sætte os under pres, men man kan så heller ikke forvente at udbyttet er det samme. De ting jeg så har arbejde med har jeg alligevel prøvet at komme lidt dybere ind i. Håber samtidig at få meget mere af vide fra mine gruppemedlemmer angående de emner de har arbejdet med, og samtidig selv få læst så grundig op på det så muligt. Jeg har fået et basis viden inden for det meste, men det mere specifikke skal jeg arbejde videre med så det kan bruges i praksis. Jeg syntes tit der er truffet beslutninger der ikke har været diskuteret i gennem i gruppen, så grundigt som man kunne ønske sig. Mange af idéerne har været gode, Men jeg har savnet at få noget mere baggrundsviden og dokumentation på de forskellige beslutninger. Angående strukturering er det noget jeg personligt går meget op i, men det har vi efter min mening brugt alt for lidt tid på, og det har tit givet anledning til frustrationer og megen tidsspild. Det bedste har været at lave et ugeskema og dele opgaverne op mellem os. Fremstillingsfasen Da vi har udarbejdet det materiale vi har lavet til fremstillings fasen har vi været producent. Som producent har det været vores opgave at fremstille træelementerne ud fra de tegninger vi har modtaget fra vores udvekslingsgruppe, og her har der selvfølgelig været stor fokus på at kunne gøre det så hurtigt, fejlfrit og billigt som muligt, i den forbindelse har vi været ude at se hvordan to fungerende virksomheder gør det for at få et endnu bedre indblik i det end man måske kan få ved tavleundervisning. For at gøre det så hurtigt, fejlfrit og billigt som muligt bliver man nødt til at planlægge, det kan man med fordel benytte en procesanalyse til at hjælpe med. Skrevet af Mikkel Busk 11
Proces Til at få styr på vores proces i forhold til vores elementfremstilling har vi lavet en procesanalyse, procesanalysen er et planlægningsværktøj vi kan bruge til at få alle aktiviteter der er i processen fra vi får vores byggematerialer ind på lageret til de kommer ud som et færdigt produceret element. Procesanalysen indeholder først og fremmest en oversigt, oversigten viser elementets rejse igennem fabrikken igennem kontroller og aktioner. Når man har lavet procesoversigten sætter man aktiviteterne op kronologisk i et procesdiagram og skriver på hvor lang tid hver aktivitet må tage. Det er en rigtig god måde at få et overblik over hvad der skal laves på elementet og hvor lang tid det tager at tilpasse, montere og kontrollere de forskellige dele af elementet. Skrevet af Mikkel Busk Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø er også noget der bliver lagt rigtig stor vægt på i alle faser, ikke mindst under fremstilling. Det siger næsten sig selv at man som producent af træelementer skal overholde arbejdsmiljøloven, grunden til at der er stor fokus på arbejdsmiljøet er at der er mange sundhedsmæssige farer ved at bygge elementer, F.eks. ved maling. Derfor er det vigtigt med sikkerhedsudstyr, som briller og sikkerhedssko, og i nogle tilfælde maske og handsker. Skrevet af Mikkel Busk 12
Kvalitetssikring Planlægning og kvalitetssikring er vigtigt under fremstilling, planlægningen er som sagt vigtig for at kunne gøre det så hurtigt, fejlfrit og billigt som muligt for at kunne vinde arbejdet i første omgang, men kvalitetssikringen er også rigtigt vigtig. Der er mange gode eksempler på dårlig kvalitetssikring, hvilket meget godt fortæller hvor vigtig det er, tit kan det være fristende at spare tiden til noget andet, men det er ikke så tit det kan betale sig da der højst sandsynligt er lidt fejl hist og pist, det gælder både i tegningsmateriale, men også i produktionen af elementerne, der kan måske være skader på træ eller lignende allerede inden skal bruge det i elementet og jo før man finder ud af det jo bedre, kvalitetssikringen foretages, som tidligere nævnt, flere gange i løbet af fremstillingsprocessen igennem kontroller. Som garanti for, at de konstruktionsmæssige krav er opfyldt af producenten, kan vi styre, sikre og dokumentere vores produktion kvalitetsmæssig af ISO 9001, som er et styringsinstrument til at overvåge og korrigere virksomhedens handlinger. Skrevet af Mikkel Busk Element arbejdstegning I forbindelse med fremstillingen af elementer har hvert gruppemedlem udarbejdet en element arbejdstegning, vi har forsøgt at gøre dække alle dele af træ delen kan man sige, det har vi gjort ved at en har tegnet et element der samles i et hjørne, en har tegnet med en dør i også har vi en fra den del hvor elementet er imellem trædelen og glasgangen, hvor konstruktionen er opbygget med gips som udvendig beklædning og hvor den på de elementer der grænser op mod de udvendige forhold som er påvirket af vind og vejr har en klimaskærm på. Grunden til vi har delt det således op er at vi ville have så mange områder dækket som muligt. Skrevet af Mikkel Busk Delkonklusion Vi har lagt stor vægt på planlægningen i forbindelse med fremstillingen af vores elementer, vi har tolket det som om at BPS var essentiel for denne fase og vi har derfor forsøgt at gå så meget i dybden med den som vi kunne nå, vi har også udarbejdet det konstruktionsmæssige materiale, 13
men f.eks. har vi lavet element arbejdstegningerne hver for sig, imens vi har brugt tiden i klassen til BPSen omkring emnet. Skrevet af Mikkel Busk Leverancefasen I leverancen er der igen en rigtig stor del planlægning at tage sig af, det er meget vigtigt for at kunne spare tid og penge at alt planlægges ned til meget små detaljer, for at man kan komme så mange problemer som muligt i forvejen. Et vigtigt begreb indenfor leverancen er logistik, logistik er en slags overskrift for flytning, forsyning og leverance af varer, i vores tilfælde leverance, derunder hører; planlægning, styring, organisering og koordinering af selve leverancen og forberedelserne til det. Det er vigtigt at man f.eks. får de elementer der skal monteres først, først, så byggeriet ikke kommer til at stå stille imens man venter på de elementer man står og skal til at montere, i byggebranchen bliver der arbejdet med en filosofi der hedder just-in-time hvilket betyder at elementerne leveres som de skal monteres, der findes værktøjer til at hjælpe med det som unitskemaer og leverance- og afkaldeplaner. Skrevet af Mikkel Busk Unitskema Unitskemaer bliver udarbejdet af entreprenøren. Man kalder det unitskema (enhedsskema) for at gøre det til en overskuelig enhed. Vi har valgt at hvert af vores unitskemaer er et vognlæs, på den måde synes vi det er mest overskueligt at have med at gøre, i vores unitskemaer står der så hvad vores unit indeholder af elementer og dertil hørende informationer. Skrevet af Mikkel Busk Leveranceplanen Leveranceplanen fortæller hvornår og hvordan de forskellige units bliver leveret ugevis, det er også entreprenøren der står for at udarbejde leveranceplanen, udover at man kan se hvornår entreprenøren skal bruge elementerne på leveranceplanen, giver det også leverandøren og 14
producenten som modtager den, en mulighed planlægge deres arbejde, nemlig at købe ind til produktionen, selve produktionen og distributionen af materialer, byggevarer eller produkter til byggepladsen. Skrevet af Mikkel Busk Afkaldeplanen Afkaldeplanen er leveranceplanen hvor den er kortet ned til dags levering i stedet for ugevis. Afkaldeplanen bliver også udarbejdet af entreprenøren, ofte uge for uge, så leverandør og producent kan se præcis hvornår entreprenøren behøver unitsne. Skrevet af Mikkel Busk Frimærketegning Frimærketegningen er en oversigt over hvilke elementer der indgår i leverancen og hvor mange der måtte være af dem, den indeholder en tegninger af samtlige elementer med mål, med mindre der er flere af det samme, så vil der stå hvor mange der er dette element, derudover er der på vores frimærketegning en plantegning af hvordan elementerne står i forhold til hinanden. Så det er et dokument der er godt til at give overblik over leverancen. Skrevet af Mikkel Busk Delkonklusion Vores arbejde med leverance har været en øjenåbner for nogle gruppemedlemmer, vi har fundet ud af hvor vigtigt det er økonomisk at have planlagt leverancen meget nøje, der skal ikke meget til for at byggeriet kan gå i stå i en periode og selv en meget kort periode kan vise sig at være ekstrem dyrt, da det kan forsinke hele byggeriet i sidste ende. Skrevet af Mikkel Busk Læringsudbytte Mikkel På forhånd var jeg ret skeptisk omkring 3. semester i forhold til hvad jeg havde hørt om det. Jeg havde hørt at det kom til at være med en masse forskellige roller, som man hele tiden skiftede imellem og det må man sige holdte stik, jeg synes det til tider har været utrolig rodet og stressende at finde rundt i og det har gjort at jeg synes det har været svært at følge med og rundt i 15
de forskellige faser og roller, fordi vi har været presset på tid og i vores gruppe også på bemanding, så vi er blevet nødt til at uddelegere alle opgaver og derfor har vi ikke siddet med så meget samlet hvilket gør det rigtig svært at videns dele som ellers er så vigtigt når der er så mange nye ting. Det har været udfordrende, men jeg synes stadig jeg har fået rigtig meget ud af semesteret, vi har for først gang på uddannelsen været under et reelt tidspres og det er nok ikke sidste gang vi kommer til at være det som bygningskonstruktør, så det har faktisk været noget af det mest lærerige på semesteret synes jeg. Et andet område hvor jeg også virkelig har høstet erfaring på 3. semester er ved kommunikation, det ser jeg som ekstremt vigtigt og det har vi mærket meget med udveksling på semesteret, der er helt vildt meget skriveri frem og tilbage med mails, materiale og rettelser, og kommunikationen har ikke kørt helt som smurt imellem vores udvekslingsgruppe og os, men det gør også at man lærer noget af det, vi havde garanteret ikke lært nær så meget hvis det havde kørt uden problemer. Rent fagligt føler jeg også jeg har fået en masse gode værktøjer og viden til at kunne fortsætte med, jeg føler ikke jeg har 100 % styr på det hele, men det er selvfølgelig noget som jeg både skal og kommer til at arbejde videre med det hele og forhåbentligt bliver dygtiger til. Skrevet af Mikkel Busk Tilbudsfasen Modtagelse af udbudsmateriale Man starter tilbudsfasen med at modtage byggesagens udbudsmateriale. Dette rekvirerer man enten hos den projekterende rådgiver eller via eks. Byggeweb, som er en digital udbudstjeneste. I et udbudsmateriale vil man typisk finde flg. Dokumenter: 1. Udbudsbrev 2. Byggesagsbeskrivelse 3. Arbejdsbeskrivelse 4. PSS (Plan for sikkerhed og sundhed) 5. Tidplan for byggeriet 6. Projekttegninger 16
7. Tilbudsliste For at kunne beregne en korrekt pris på arbejdet kræver det et udbudsmateriale, som klart og entydigt afgrænser arbejdet/produktet og klart og entydigt definerer omfang og indhold i arbejdet/produktet. Efter modtagelsen af udbudsmaterialet vil man typisk granske det og efterfølgende rette henvendelse til den pågældende rådgiver for at få afklaret evt. spørgsmål man måtte have. Skrevet af Martin Skrydstrup Delkonklusion Efter at have modtaget et udbudsmateriale og derefter gennemgået og gransket det har vi kunne konstatere vigtigheden af at det er et udbudsmaterialet er af en høj kvalitet. I det udbuds materiale som vi modtog, har vi kunne konstatere at det var mangelfuldt og har været nød til at rekvirer og få uddybet en del ting i forhold til udbudsmaterialet da det ikke var fyldestgørende og decideret fejlagtigt. Skrevet af Martin Skrydstrup 17
RISIKO/ USIKKERHED Efter granskningen er det en god ide at vurdere risiko/ usikkerhed i udbudsmaterialet i forhold til sin vurdering af udbudsmaterialet. Evt. vurderinger man skal tage. Udbudsmaterialet ok? Realistisk tidsplan? Kan forhold / betingelser accepteres? Bygbar? Økonomisk risiko? Svind/tyveri, byggeplads- og miljøforhold? Skrevet af Martin Skrydstrup Delkonklusion Det er vigtigt at efter granskning at tage stilling til bla. De ovenstående punkter før tilbudsregningen, da det er ned til at belyse evt. fare i byggeriet og om man i det hele taget skal afgive et tilbud. Efter at have modtaget og gransket vores udbudsmateriale, kunne vi konstatere at vi var nød til at lave om på dele af træelementet da vi mente ikke det var bygbart. Så her var det godt at vi gennemgik denne proces ellers ville vi måske ikke have opdaget problemerne.. Skrevet af Martin Skrydstrup 18
Tilbudsberegning Efter granskningen og vurdering af risiko/ usikkerhed af udbudsmaterialet påbegynder tilbudsregningen ud fra det udbudsmateriale som man har modtaget. Hvad er formålet med en beregning af et tilbud : at beregne (finde) den pris, som den samlede ydelse/arbejde vil (må) koste! at beregne de forskellige omkostninger på diverse ydelser så realistisk som mulig Hvad kræves som grundlag for denne økonomiske beregning af arbejdet/produktet : udbudsmateriale, som klart og entydigt afgrænser arbejdet/produktet og klart og entydigt definerer omfang og indhold i arbejdet/produktet entreprenørens egen virksomhed med kendskab til omfang af udførelsesmuligheder og medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer. krav til de materialer og produkter, som skal anvendes f.eks. kvalitet, omfang, placering, form/bearbejdning m.m. lønniveau for de timelønnede/akord krav til anvendelse af materiel krav til byggepladsforanstaltninger og - drift dækningsbidrag risiko Skrevet af Martin Skrydstrup Delkonklusion Det er vigtigt at udbudsmaterialet er fyldestgørende og at man husker at få alle ens udgifter inkl. dækningsbidrag med i sine beregninger, da det ellers kan blive en om kostelig affære, da ens tilbud som regel er bindende. 19
I arbejdet med vores beregninger har vi prøvet at regne vores udgifter efter 2 gange og alle i gruppen har været inde over beregningerne så vi kunne mindske fejl eller forglemmelser. Skrevet af Martin Skrydstrup Afgivelse af tilbud Når tilbudsberegningerne er lavet i henhold til udbudsmaterialet og tilbudsliste, udfyldes tilbudslisten og underskrives. Evt. forbehold og alternative priser medsendes i denne proces. Derefter afleverer man den feks. enten personligt til en licitation eller op loader man den til byggeweb (digital udbudstjeneste). Skrevet af Martin Skrydstrup Delkonklusion Det er vigtigt at udfylde tilbudsliste korrekt, da prisen som regel er bindende og det kan komme til at koste mange penge hvis den ikke er udfyldt korrekt. Skrevet af Martin Skrydstrup Kontrahering Efter licitationen eller lign. Vil bygeherre som regel gennemgå de afgivende bud og derefter vælge hvem af entreprenørerne man ønsker at entrer med, dog kan bygherre også indkalde til forhandlinger med en eller flere af de bydende. Når entreprenøren er fundet er det tid til at skrive kontrakt med pågældende denne fase kaldes kontrahering. I bygge- og anlægssektoren omfatter kontrahering processen mellem licitationen og underskrivelse af kontrakten incl. sikkerhedsstillelse med den/de entreprenører, som skal udføre det pågældende arbejde. Formålet med kontraheringen er: At finde den bydende, der er bedst egnet til at udføre arbejdet/entreprisen. 20
At få afklaret arbejdets/entreprisens ydelser i forhold til tilbuddet. At få afklaret udførelsessummen for arbejdet/ entreprisen. At få udformet og underskrevet en skriftlig kontrakt. At få stillet sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtigelser (sikkerhedsstillelser). Skrevet af Martin Skrydstrup Del konklusion Kontraheringsprocessen er yderest vigtig da det er her det en del af det juridiske grundlag for entreprisen fastlægges såsom bla. pris, kontrakt, garantistillelser mm. Dette er for at gøre det klart og tydeligt hvad der er indeholdt i den pågældende entreprise og for at have en skriflig aftale Disse dokumenter vil kunne bruges hvis en evt. tvist skulle opstå.. Skrevet af Martin Skrydstrup Læringsudbytte Martin Personligt syntes jeg at 3 semester i starten var meget rodet og sammenpresset og tiden til at fordybe sig i det man skulle arbejde med ikke var til stede. Dette syntes jeg er blevet lidt bedre her sidst på semesteret men stadigt lidt presset. I mit arbejde med de forskellige faser her på 3 semester har jeg fået et lidt større indblik end det jeg havde før. Den mest interessante fase vi har arbejdet med, er tilbuds og montagefasen, dette afspejler sig i at jeg ønsker at arbejde med den udførende del af byggeprocessen. I vores gruppe syntes jeg vi har haft en god arbejdsfordeling og været gode til at videns dele og involvere andre i gruppen i det man har siddet og arbejdet med. Det er klart at vi har snakket og diskuteret lidt om hvorfor og hvordan tingende skulle udføres.. Alt i alt syntes jeg at semesteret her til sidst har været interessant og har bekræftet mig i at det er den vej jeg skal gå.. Skrevet af Martin Skrydstrup 21
Montagefasen Plan for montage Plan for montage bliver udarbejdet efter Bips A113 publikation Model 5 Plan for montage beskrive hvilken rækkefølge man ønsker elementer monteret. Af planen skal også fremgå hvilken type understøtninger, afstivninger, fastgørelse et man ønsker anvendt, samt hvordan man fjerner det igen. Planen skal desuden tage udgangspunkt i udbudsmaterialet fra bygværksprojekterende, Projektmaterialer fra elementprojekterende(leverandøren), risikospecifikation-montage 1, risikospecifikation-elementer 2 og leverandør brugsanvisninger. Forhold der bl.a. skal indgå i plan for montage: Fremgangsmåde ved montering Placering, omfang og krav til understøtninger og afstivninger frem permanent indbygning har fundet sted Plan for, hvilke bindinger der er for fjernelse af afstivninger og understøtninger Plan for hejsegrej Hvornår fugesamlinger udføres, f.eks. udtrykt ved hvornår bøjler/øjebolte kombineres, gennemgående trækarmering udlægges og fuger støbes Hvornår eventuelle permanente beslag er monteret, og fuger, understopninger, sammenstøbninger mm. Har understøtninger og afstivninger Plan for rækværker, personsikkerhed, afdækning af huller mm. I henhold til plan for montagen, skal der også udarbejdes en kontrolplan for montagen. Kontrolplanen kan beskrive kontrol af: Materialer Materiel Modtagelse Montage Sikkerhed Såfremt montagen sker i vinterhalvåret, skal der også udarbejdes en plan med vinterforholdsregler. I plan skal det også fremgå at der er montageentreprenøren der skal udføre kontrollen af tilkørsel forhold, bæredygtigt underlag for afsætning af sættevogne, montagekraner, stiger og lift. Så 1+2 (Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø, AT-BEK nr. 110 af 5. februar 2013.) 22
leverancen kan ske som aftalt. Skrevet af Thomas Hagelquist APV Det er et lovkrav, at der udfærdiges en APV (Arbejds Plads Vurdering) ligesom det er et lovkrav, at der gives instruktion i arbejdets udførelse. Det er fagentreprenørens ansvar, at der bliver udarbejdet en skriftlig APV. Fagentreprenøren kan med fordel bruge BAR-BA s værktøjer til dette. En APV skal omhandle: fysiske, psykiske, kemiske, biologiske og ergonomiske påvirkninger, samt risiko for ulykker. I Arbejdsmiljøloven beskrives grundlaget for en APV i 15a: Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerhedsog sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Skrevet af Thomas Hagelquist 23
PSS Hovedentreprenøren skal i den aktuelle sag gøre sig klart, om det er nødvendigt med en PSS? 3 Er der lavet koordineringsaftale med bygherren? 4 Hvis hovedentreprenøren er sikkerhedskoordinator, skal der ligge en skriftlig aftale om overdragelsen fra bygherren. Hovedentreprenøren skal være opmærksom på, at koordineringen kun gælder i fællesområderne. En koodineringsaftale kan udover ovennævnte også indeholde færdiggørelsen af PSS. Endvidere skal følgende spørgsmål afklares: Har rådgiveren lavet et ordentligt forarbejde med udpegning af risikoområder. Hvem anmelder byggeplads? Hvem anmelder hejseredskaber og spil? Bruger vi Mønsterarbejdspladsen eller andet? I PSS en skal der være en oversigt over byggepladsens organisation, der udfyldes med adresse og telefonliste. Disse skal indeholde firmanavne med adresser, CVR nummer, kontaktpersoner, telefonnumre, og mailadresser på: Bygherre Sikkerhedskoordinator Tilsyn og ledelse (rådgiver) Projekterende (rådgiver) Fagentreprenører Underentreprenører/leverandører Skrevet af Thomas Hagelquist Arbejdsplanlægning Arbejdsplanlægning udarbejdes på ethvert det gældende projekt. Arbejdsplanlægningen kan udarbejdes på følgende grundlag: Udbudstidsplanen, så man kan få fastlagt de tidsmæssige rammer. Alle arbejder indenfor entreprisen omfattes. Detailplanlægning af de enkelte arbejder/bygningsdele Arbejdsprocesser/procesplanlægning Bemanding Anvendelse af materiel/tekniske hjælpemidler Alle leverancer Er grundlag for arbejdets gennemførelse på byggepladsen For at få et overblik i planlægningen kan man fortage nogle proces analyser. Som har til formål at fastlægge arbejdsprocessen for ydelsen effektiv og rationel samt anvende mindste mulig ressourceforbrug. Samt analyserer arbejdsprocesserne og kvaliteten ved tilhørende kontroller. 3 Kræver mindst 2 forskellige aktører på byggepladsen samtidig 4 Der skal koordineres på den enkelte byggeplads 24
Som hjælpeværktøjer bruger vi procesoversigter og procesdiagrammer Skrevet af Thomas Hagelquist Montageplan Montageplanen er en tegning der viser hvorledes de forskellige elementer skal monteres. Altså den korrekte rækkefølge af elementer. Den viser desuden hvor der anstilles kran eller mobilkran, lastbil aflæsning og midlertidig parkering af elementer. Af montageplanen skal der også fremgå følgende: Elementnumre Orientering i forhold til modullinjer Fortløbende mål Montagerækkefølge Afsværtning Forhold mht.vejr,-andre arbejder m.v. Skrevet af Thomas Hagelquist Montage detaljer Ved projekteringen af montagen er det vigtigt at tage stilling til samlingsdetaljerne. Her menes hvorledes disse udføres på byggepladsen. På tegningerne er det vigtigt at vise hvilken rækkefølge arbejdsgangene bliver udført i, så de er let læselige for håndværkeren på pladsen. Evt. befæstigelsesmidler benævnes med navn eller typenummer, således disse bliver placeret korrekt i byggeriet. Montagedetaljerne behøver nødvendigvis ikke være så detaljerede som detalje tegningerne i de tidligere faser, da der her udelukkende vises et princip for samlingen mellem bygningsdelene til forståelse for montagearbejderen. Skrevet af Thomas Hagelquist Kvalitetssikring På baggrund af firmaets kvalitetssikringshåndbog og udbudsmaterialets kvalitetskrav udarbejder entreprenøren en sagsorienteret kvalitetssikringshåndbog. Håndbogen indeholder procedurer og systemer til at varetage kvalitetssikring og styring af projektet. Kvalitetssikringshåndbogen er et vigtigt værktøj i udførelsesfasen. Kvalitetssikring er et krav når der er tale om offentligt støttede byggerier iht. Bekendtgørelse om kvalitetssikring af 25
byggearbejder. BEK nr. 1117 af 23-09-2010. Herunder er renoveringsarbejder og ombygningsarbejder også gældende. KS-håndbogen skal udfyldes med infomationer, som kvalitetsplanen kræves til det konkrete projekt, somt ofte suppleres med: Sags identifikation Entreprenørens interne sagsorganisation Virksomhedens procedure for styring af opstillede kvalitetskrav Kontrolplan udfyldt for udførelse af egne og stillede kontroller Dokumentation af modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol Ved udarbejdelse af kvalitetsplanen skal der redegøres for følgende emner: Organisation af entreprisen Dokumentstyring Styring af indkøb Kvalifikationer Procesgranskning Kontrolplan Krav til underentreprenører og leverandører Håndtering af fejl og mangler ved materialer og arbejde Håndtering af afvigelser fra projektmaterial Bygherren skal i udbudsmaterialet angive sine kvalitetskrav til entreprenøren i form af udbudskontrolplaner. På baggrund af disse har entreprenøren under opstartsfasen udarbejdet sine egne kontrolplaner i form af modtage kontrolplan, proceskontrolplan og slutkontrolplan. Disse udfyldes løbende under byggesagen og afleveres i forbindelse med afleveringsforretning. Modtagekontrol Modtagerkontrol sker på pladsen iht. procesdiagrammet som foreskriver hvilke leverancer der skal kontrolleres med et modtagekontrol skema. På den måde har man planlagt hvornår der skal foregå kontrol og hvordan det skal dokumenteres. Der skal efterses at materialet er i overensstemmelse med det som står på bestillingssedlen, ydermere skal der kontrolleres for transportskader og i konkrete sager vil man tjekke overflader samt certifikat. 26
Proceskontrol Proceskontrol er en forudbestemt kontrol af byggeriets udførelse i procesdiagrammet. Her skal sikres at arbejdet udføres i overensstemmelse med de projekterendes arbejdsbeskrivelser. Disse kontroller er oftest at finde ved knudepunktsløsninger fordi der er større risici for fejl. Slutkontrol Slutkontrol sker gerne inden entreprisen er færdig. Formålet med denne er at eventuelle synlige fejl udbedres forud for afleveringen, og alle de kontraktlige pligter er opfyldt. Byggelogistik Skrevet af Thomas Hagelquist Begrebet logistik anvendes meget indenfor produktions og transportsektoren og omhandler flytning, forsyning og leverancer. Indenfor byggeriet anvendes byggelogistik indenfor Planlægning Styring Organisation Koordinering Af alle former for leverancer i byggeprocessen, hovedsagelig byggevarer/produkter. Byggelogistik har til formål at minimere omkostningerne til transport, aflæsning og oplagering. At hindre/minimere svind og spild. At minimere tildannelse og indbygning. At byggevareleverancerne planlægges, styres og leveres efter just-in-time filosofien. At Leverancerne trækkes til byggepladsen, når aktiviteten er sund 5, tættere samarbejde mellem byggeriets parter. Som hjælpeværktøjer til planlægning og styring af leverancer, som leveres, transporteres og indbygges på byggepladsen og i bygværket har vi: Unitskemaer Leveranceplaner Afkaldeplaner Skrevet af Thomas Hagelquist 5 Trimmet Byggeri De 7 Strømme 27
Montagevejledning En montagevejledning er i al sin enkelthed en vejledning i hvordan det pågældende produkt skal monteres. Den skal give den udførende information omkring korrekt og forsvarlig montage, og afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. Det er producentens ansvar at udforme en generel montagevejledning, og det er entreprenørens ansvar at lave en projektspecifik montagevejledning der beskriver hvordan eksempelvis betonelementerne skal monteres i den aktuelle byggesag. Konkrat dkal montagevejledningen indholde infomationer så: Montagen kan ske korrekt, hurtig og sikkert Færdiggørelsen kan udføres korrekt At alle nødvendige ydelser i forbindelse med arbejdet/monatagen bliver udført Så man udgår alle skader, fejl og mangler Så man undgår ulykker og skader på håndværkerne Skrevet af Thomas Hagelquist 28
Samarbejdet Vi i gruppen syntes at i det store hele er sammenarbejdet foregået godt og vi har været gode til at involvere de andre i gruppen i vores respektive opgaver, så der altid har været mere end en persons på opgaven, dette har vi gjort for at mindske fejl og få mindst 4 øjne på sagen, da det unægtelig er bedre end 2. vi har også haft en ekstern computerskærm ved vores bord som vi har kunnet tilslutte til hver enkeltes computer så man hurtigt har kunnet vise de andre i gruppen hvad man sidder og arbejder med. Dette har specielt været en stor hjælp hvis et problem skulle løses eller en given konstruktion skulle analyseres. Vi i gruppen syntes at vi er kommet fornuftigt i gennem semesteret og fået lært noget om de forskellige faser og lavet et fornuftigt men ikke fejlfrit projekt. Generelt syntes vi i gruppen at semesteret var lidt rodet og kaotisk og det at skulle skifte lærer midt i semesteret var noget rod, men efter at have reflekteret over det, er vi nået til den konklusion at der ikke er noget der er så skidt at det ikke er godt for noget. Med det mener vi, at vi har prøvet at vende det til noget positivt og se det som en del af læringsprocessen, da vi højest sandsynligt kommer til at opleve lignende situationer i vores arbejde som bygningskonstruktører. Konklusion Igennem vores delkonklusioner kan man se at vi har fået nogle erfaringer vi kan tage med videre, både gode erfaringer og dårlige, de der har været dårlige er tit ligeså meget værd da det er dem man lærer af. Og som vi også skriver i samarbejdet synes vi at vores arbejde er blevet bedre med tiden, så generelt synes vi at arbejdet på 3. semester er gået okay, vi har alle lært noget fra de forskellige faser og emner igennem at vi har arbejdet med det og også igennem skrivningen af denne rapport. 29