Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Fonden Bofællesskabet Bakkevej 3.december 2009 1
A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Fonden Bofællesskabet Bakkevej Bakkevej 53 3460 Birkerød Leder: Vibeke Holm Dato og tidspunkt for tilsyn. 3. december 2009 Pladser: 6 beboere. Målgruppe: Voksne personer, der har en diagnose indenfor autistområdet eller har Aspergers syndrom. Normering: 5 medarbejdere på 33 timer, 1 leder og 1 souschef hver på 37 timer. Tilsynsmedarbejdere. Tilsynsform. Anvendte tilsynsmetoder. Indledning. Socialfaglig konsulent, Marianne Carlsson Pædagogisk konsulent, Ditte Damsgaard Anmeldt dialogbaseret tilsyn. Rundvisning i bofællesskabet og samtale med beboere, ledelse og medarbejdere Samtalerne er foregået ud fra en interviewguide med fokuspunkter. På baggrund af samtalerne og observationerne er der foretaget en samlet vurdering i rapporten. Tilsynet sker på baggrund af Retssikkerhedsloven 16 og i henhold til Rudersdal Kommunes retningslinjer for tilsyn med dag- og botilbud for voksne. Fokusområderne i dette tilsyn er: Ankomst og førstehåndsindtryk Kvalitetsstandard-pædagogiske metoder Medindflydelse på handleplaner. Samarbejde mellem dag- og botilbud Kost Rapporten er et øjebliksbillede af forholdene i Bofællesskabet Bakkevej på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De oplysninger, der ligger til grund for rapportens vurdering, fremgår af vedlagte beskrivelse af tilsynsbesøget. Tilsynets samlede vurdering er foretaget på baggrund af tilsynsbesøget, tilsendt skriftligt materiale samt bofællesskabets kvalitetsstandard. 2
Samlet vurdering. Tilsynet vurderer, at Fonden Bofællesskabet Bakkevej fremstår som et botilbud med hjemlige rammer, og respektfuld omgangstone og omgangsform. Tilsynet vurderer, at der på såvel leder- som medarbejderniveau er god forståelse for målgruppens behov og den enkeltes funktionsniveau; men at der fortsat bør rettes fokus mod beboernes individuelle behov. Tilsynet vurderer, at medarbejderne kender Bofællesskabets kvalitetsstandarder. Tilsynet konstaterer, at selvom beboerne ikke er bekendte med kvalitetsstandarderne, giver de tydeligt udtryk for indholdet af de ydelser, de modtager. Tilsynet vurderer, at de beboere tilsynet talte med er meget tilfredse med at bo i bofællesskabet, også den beboer der ønsker at flytte i egen lejlighed. Tilsynet vurderer, at der blandt både medarbejdere og beboere er stort fokus på kost, og medarbejderne gør en stor indsats for at motivere beboerne til at spise sundt. Tilsynet konstaterer, at ingen af de beboere tilsynet talte med er tilknyttet individuelle tilbud om motion. Anbefalingen fra sidste års tilsyn om udarbejdelse af beredskabsplan er efterkommet og synligt ophængt. Tilsynet konstaterer, at beboerne, på grund af deres handicap og nogle af beboernes forhold til ild, ikke er fuldt introduceret til beredskabsplanen Anbefalinger. Tilsynet anbefaler: At der udarbejdes en plan for hvordan den enkelte borger kan introduceres til beredskabsplanen. At ledelsen undersøger og tilbyder beboerne mulighed for individuel motion fx svømning. 3
B. Tilsynsbesøget A. Ankomst/førstehåndsindtryk Tilsynsmedarbejderne blev budt velkommen af én beboer, lederen og souschefen. Derefter præsenterede lederen tilsynsmedarbejderne for en nedskrevet og udførlig plan over bofællesskabets deltagelse ved tilsynet. Først var der arrangeret rundvisning i bofællesskabet ved en beboer og souschefen. Vi fik fremvist husets fællesrum, køkken, stue, vaskerum, vagtværelse og haven. To beboere havde forberedt at fremvise deres lejligheder, og da en tredje beboer blev spurgt om fremvisning af lejligheden, fik vi også der fremvist både beboerens lejlighed og samlerinteresser. Vi fik under rundvisningen, der var meget positiv og livlig, fortalt om bofællesskabets tilblivelse samt ombygning. Og hvordan dagligdagen er tilrettelagt og indrettet for beboerne. Vi fik fremvist uge/- og års skema for bofællesskabets aktiviteter. Bofællesskabet har i år eksisteret i ti år. I den anledning er der blevet holdt en fest og beboere og medarbejdere har været på luksustur med Oslo-færgen. To beboere skulle denne eftermiddag modtage edb-undervisning i bofællesskabet, og tilsynet hilste på edb-underviseren. Tilsynet oplevede en personlig og afslappet omgangsform og omgangstone mellem beboerne og mellem beboere og medarbejdere. Indretningen af fællesarealerne i bofællesskabet fremstod hyggelig og funktionel. Beboernes lejligheder var alle udelukkende indrettet efter beboernes individuelle smag. B. Samtale med lederne Samtalen med bofællesskabets to ledere foregik i vagtværelset. Følgende emner blev drøftet: 1. Kvalitetsstandard-pædagogiske metoder 2. Medindflydelse på handleplaner. 3. Samarbejde mellem dag- og botilbud. 4. Kost. 5. Anbefalinger fra sidste tilsyn Ad.1. Kvalitetsstandard-pædagogiske metoder. Lederne fortalte, at de har udarbejdet kvalitetsstandard/ydelseskatalog, der er godkendt af kommunen. Lederne fortalte, at de ikke har fået nogen form for vejledning, invitation eller tilbud fra kommunen til udarbejdelse af deres kvalitetsstandard, hvilket de ville have påskønnet. Lederne fortalte, at de hvert år i fællesskab, leder og medarbejdere, udarbejder en målsætning for bofællesskabet samt revurderer tidligere års målsætning. Ligeledes arbejder lederne på at oprette et hold til et introkursus i neuropædagogik her i kommunen, med undervisere fra Sjølund. Det vil kræve et samarbejde med andre autisttilbud, hvilket lederne oplyste, at de arbejder på. 4
Lederne fortalte videre, at samtlige bofællesskabets medarbejdere for nylig har været på medicinkursus. De har ligeledes udarbejdet retningslinier for medicinhåndtering. Dette materiale blev udleveret til tilsynsmedarbejderne. Lederne oplever, at alle efterlever fællesbeslutninger og homogene pædagogiske metoder. Lederne fortalte, at en af beboerne har et ønske om at flytte til egen lejlighed. Lederne forklarede, hvordan de nu vælger at arbejde med beboeren omkring denne sag. Der er meget, der skal sikres forud for beboerens flytning, og der er mange forhold, der skal være på plads, så beboeren får oplevelsen af et trygt skift, med respekt for egne holdninger, ønsker og værdier. Lederne omtalte, at de er bevidste om deres magtposition. De fortalte, at de påskønner, at når der skal være bestyrelsesmøde, går et af bestyrelsesmedlemmerne altid en runde til samtlige beboere, og spørger til deres trivsel, og om de har det godt. Ad. 2. Medindflydelse på handleplaner. Lederne forklarede, at de arbejder for at sikre beboernes egne tilkendegivelser i deres handleplaner. Før handleplansmødet arrangerer kontaktpersonen en samtale med beboeren, fordi det vægtes at beboerne både oplever, men også reelt har indflydelse på eget liv. Derforuden afholdes der to gange årligt medarbejdermøder/ - kursus, hvor specifikt tre beboere og deres handleplansoplæg tages op. Disse møder tillægges stor værdi. Blandt andet er det via disse møder, at de er nået frem til, at én beboer ikke skal have akutopgaver, da det skaber meget utryghed for beboeren. Derimod magter beboeren fint planlagte opgaver. Lederne fortalte, at de er blevet meget opmærksomme på ikke, at tildele og stille lige krav til alle beboerne. Det endelige handleplansmøde arrangeres og afholdes med deltagelse af beboerens sagsbehandler. Ad. 3. Samarbejde mellem dag- og botilbud. Lederne oplever, at de har godt samarbejde med beboernes arbejdspladser. Alle seks beboere er i arbejde. Hvis en beboer f. eks har haft en dårlig morgen, der kan påvirke arbejdsdagen, spørger medarbejderne først beboeren, om de skal ringe til arbejdspladsen og informere om beboerens tilstand og problem. Lederne fortalte, det er almindelig praksis, at der daglig tages en runde til samtlige beboere for at tage temperaturen på dagens begivenheder, og ligeledes høre om, der er noget, der skal tage op med arbejdspladsen. En beboer har været i samme arbejdsforhold gennem rigtig mange år, og står nu for at skal afprøve anden arbejdsrelation med nye udfordringer. Af hensyn til beboernes diagnoser er denne proces omfattende, og det kræver tæt samarbejde, når beboer, arbejdsplads og opgaver skal introduceres. Lederne forklarede, at det for dem er vigtigt at have et godt og tæt samarbejde med beboernes arbejdspladser, da dette er med til at give beboerne en følelse af tryghed og overskuelighed. Lederne oplever, at beboerne indimellem også selvstændigt kontakter både SOVI og deres sagsbehandler, hvis de har noget på hjertet. Ad. 4. Kost. Lederne forklarede, at mad er et vigtigt omdrejningspunkt i bofællesskabet. De er bevidste om, at de påvirker beboerne i forhold til sund kost; men de er ikke fanatikere, og i sidste ende er det 5
beboerne, der køber ind, så de bestemmer selv. Er der noget bestemt, beboerne ønsker, bliver det indkøbt. Lederne oplever ikke, at beboerne er kostforagtere, og de er altid meget gode til at anerkende hinanden for den tilberedte mad. Frugt og grønt er faste elementer i kosten, som lederne oplyste er varieret, og Bofællesskabet har ind i mellem egen avl af visse former for grønt og frugt. Ad. 5. Anbefalinger fra sidste tilsyn Skriftlig udformning af beredskabsplanen At der tages højde for den enkelte beboers forståelse og mulige reaktion på begrebet ulykke/brand. En skriftlig udarbejdet beredskabsplan er nu synligt ophængt. Lederne forklarede, at med hensyn til at afholde brandøvelse, er dette mere kompliceret, på grund af beboernes særlige psykiske handicap samt flere beboeres forhold til ild. C. Samtale med medarbejdere I samtalen deltog én medarbejder. Medarbejderen har været ansat i bofællesskabet siden start for 10 år siden, og har ligeledes deltaget i de seneste tre tilsyn. Følgende emner blev drøftet: 6. Kvalitetsstandard-pædagogiske metoder 7. Medindflydelse på handleplaner. 8. Samarbejde mellem dag- og botilbud. 9. Kost. Ad.1. Kvalitetsstandard-pædagogiske metoder. Medarbejderen fortalte, at medarbejderne har deltaget i udarbejdelsen af bofællesskabets ydelseskatalog/kvalitetsstandard. Videre fortalte medarbejderen, at der i bofællesskabet holdes personalemøde hver 14. dag, hvor samtlige beboere bliver taget op og gennemgået. På spørgsmål om afprøvning af nye pædagogiske metoder, fortalte medarbejderen, at dette ikke praktiseres. Medarbejderen forklarede, at de i bofællesskabet planlægger, at alle medarbejderne skal introduceres til og undervises i neuropædagogik. Medarbejderen forklarede, at for netop denne målgruppe er det særdeles vigtigt at arbejde ud fra ensartet pædagogik. Dette sikres blandt andet ved personalemøderne. Medarbejderen udtalte, at beboerne skal have et roligt liv. Medarbejderen oplever, at der de senere år er der blevet større rummelighed i bofællesskabet. Tidligere så vi beboerne mere ens, og med ens behov. I dag ser vi langt mere individuelt på den enkelte beboers ressourcer, og herudfra behov og ønsker om støtte. Der bliver ikke længere holdt så stramt på, hvornår planlagte opgaver skal udføres. F.eks. er der perioder, hvor beboerne har mere brug for omsorg, og hvor en opgave som rengøring kan udsættes til senere, frem for at det skal være nu. Det er et samarbejde vi har med dem, og de med os. Ad. 2. Medindflydelse på handleplaner. Medarbejderen forklarede, at almindelig procedure for et handleplansmøde er, at der i god tid lægges op til mødet, og en plan udarbejdes. 6
To gange årligt holder medarbejderne et møde, med tilknyttet psykolog, hvor de arbejder med handleplansoplæg til tre af beboerne. Forud for dette møde har kontaktpersonerne haft en samtale med beboerne. Medarbejderen fortalte, hvordan de arbejder meget med at give beboerne mulighed for at træffe selvstændige valg. Medarbejderne er meget lyttende i arbejdet med at få beboernes selvstændige og egne ønsker frem. Medarbejderne forsøger ikke at tage stilling til eller give egne private meninger og holdninger tilkende. Udtryk som Det har jeg ingen holdning til eller det vil jeg tænke over er ofte brugt for at få beboerne til selv at danne holdninger. Medarbejderen fortalte videre, at andres meninger og holdninger også benyttes i guidning. Når en beboer skal købe nyt, kan sælgerens meninger benyttes, og indgå i guidning og dannelse af beboerens holdning. At lytte er et vigtigt redskab i arbejdet forklarede medarbejderen, og gav igen eksempel på, hvad beboernes henvendelse til medarbejderne kan medføre. Hvis en beboer f.eks. ønsker en engelsk tekst oversat, kan det være, fordi beboeren reelt ønsker at lære mere engelsk. Medarbejderen fortalte, at der i bofællesskabet er en bevidst holdning til udskiftning af kontaktmedarbejder. Beboerne får udskiftet deres kontaktperson, fordi det giver muligheder i beboernes udvikling. Beboerne kan tale med alle medarbejderne, men om beboerens privatsfære taler de kun med deres kontaktperson. Ad. 3. Samarbejde mellem dag- og botilbud. Medarbejderen oplever, at samarbejdet med beboernes arbejdspladser er gensidigt og godt. Medarbejderen fremhævede, at de dagligt går en runde til samtlige beboere, og taler med dem om dagens begivenheder. Hvis medarbejderne oplever, at en beboer har det dårligt, eller noget synes at tynge dem, spørger medarbejderne beboeren, om de må ringe og informere arbejdspladsen. Dette benyttes, ligesom arbejdspladsen også kan ringe til bofællesskabet og informerer. Morgenseancen i bofællesskabet skal være rolig og overskuelig, fortalte medarbejderen. Det er vigtigt, for at hver enkelt beboer kan komme godt ud af døren og få en god start på dagen. Ad. 4. Kost. Medarbejderen fortalte, at der tales meget om mad i bofællesskabet, kost opleves som et vigtigt emne. Medarbejderen forklarede, at de opfordrer beboerne til at lægge sedler med deres ønsker om menuer, som så kan komme på madplanen. Ligeledes fortalte medarbejderen, at hver beboer har sin egen bog med opskrifter på forskellige retter, de kan lide. En ret kører en periode, så beboeren opnår at få selvstændighedsfølelse i tilberedning af retten. Derefter skiftes til ny ret. I forhold til motion, fortalte medarbejderen, at alle beboerne dagligt går til stationen. Inden længe vil der også være ski - gymnastik på programmet. Afslutningsvis ønskede medarbejderen at give udtryk for, hvor ekstremt meget ferier betyder for beboerne. Når tingene fungerer og er strukturerede, giver det tryghed får beboerne, og de får nogle gode oplevelser. 7
D. Samtale med beboerne. Tilsynet talte med tre beboere, og samtalerne fandt sted individuelt i hver af beboers lejligheder. Alle tre boerne fremstod forberedte på tilsynet, og alle tre beboere har boet i bofællesskabet i ti år. En af beboerne forklarede, at vedkommende har deltaget i tilsyn flere gange tidligere, og var derfor bekendt med, hvad der skulle ske. Samtlige af bofællesskabets beboere læser og skriver. Følgende emner blev drøftet: 1. Kvalitetsstandard-pædagogiske metoder. 2. Medindflydelse på handleplaner. 3. Samarbejde mellem dag- og botilbud. 4. Kost. Ad. 1. Kvalitetsstandard-pædagogiske metoder. Beboerne gav ikke udtryk for, at de er bekendt med bofællesskabets kvalitetsstandard, men de fortalte, at der afholdes husmøde i bofællesskabet. Videre fortalte de, at selvom det er en medarbejder, der udarbejder ugens madplan, bliver beboerne altid opfordret til at lægge en seddel med ønsker til menuer, eller på anden måde komme med input. Menu-ønsker bliver altid respekteret og indarbejdet i kommende menu planer. Beboerne forklarede endvidere, at de altid kan tale med medarbejderne om tingene. Når noget f. eks virker uforståelig eller uoverskuelig, oplever de, at medarbejderne er gode til at forklare tingene på en ordentlig måde. Flere gange gav alle tre beboere udtryk for tilfredshed med at bo i bofællesskabet. Det er meget frit. Og man kan tale med hinanden. En af beboerne ønsker dog på sigt at flytte til egen lejlighed, selvom vedkommende er glad og tilfreds med at bo i bofællesskabet. Beboerne forklarede ligeledes, at de nyder at holde ferier sammen. Én beboer kan specielt godt lide danske ferier, men vedkommende kan også godt lide at komme ud og flyve. Ad. 2. Medindflydelse på handleplaner. Alle tre beboerne fortalte, at de har handleplaner. Beboerne forklarede, at de forud for et handleplansmøde, altid bliver forberedt til mødet af medarbejderne. Kontaktpersonen og beboeren holder et formøde, hvor beboeren kommer med ønsker, mål og forslag til handleplanen. Sagsbehandleren, der deltager i handleplansmødet, kontaktes derefter. En beboer udtrykte, Jeg har vist ikke selv haft nogen forslag til min handleplan. Ad. 3. Samarbejde mellem dag- og botilbud. Beboerne gav udtryk for stor tilfredshed med deres arbejdspladser. Nogle af beboerne har lang transport til deres arbejde; men transporttiden betyder mindre for dem, fortalte de, og undervejs bliver tiden brugt til at fotografere udsigten, lytte til musik, soduko eller læse avis. Beboerne fortalte ligeledes, at de dagen efter tilsynet, skal på en fælles jule-tur i Job-gruppen. En beboer fortalte, at vedkommende kommer i RAS, Rudersdal Støtte og Aktivitetscenter. 8
At komme I RAS er godt, fortalte beboeren, for der kan man altid være social sammen med andre. To beboere får edb-undervisning, hvilket de er meget tilfredse med. Undervisningen er tilrettelagt og forgår en gang om måneden i bofællesskabet. Ad. 4. Kost. Beboerne fortalte, at de er tilfredse med kosten i bofællesskabet. De gav også udtryk for tilfredshed med, at de selv kan have indflydelse på menuerne samt, at de selv handler ind. Dette giver dem en vis indflydelse på, hvad der bliver købt ind. Beboerne forklarede, at de laver mad sammen med medarbejderne. Hvis det hænder, at en beboer af en eller anden grund ikke kan lave mad, er der altid en anden, der er villig til at tage over. Om motion forklarede beboerne, at én slår græs om sommeren, og tidligere har der været tilbud om svømning, som desværre ikke længere er muligt. 9
11. januar 2010 Psykiatri og Handicap Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød Høringssvar til tilsynsrapporten den 16.12.09 Alle de beboere og medarbejdere der har deltaget i tilsynsbesøget har gennemgået rapporten og har godkendt de udsagn der omhandler dem. Tilsynet anbefaler en plan for hvordan den enkelte borger kan introduceres til beredskabsplanen: Vi har tidligere gennemgået evakueringsplanen for den enkelte beboer for hvordan man skal forholde sig i tilfælde af brand / ulykke. Beboernes kontaktpersoner vil igen sikre sig at beboerne ved hvordan de skal forholde sig i tilfælde af brand, enten ved verbal instruktion eller ved at udføre en brandøvelse som den der er beskrevet i evakueringsplanen. At ledelsen undersøger og tilbyder beboerne mulighed for individuel motion fx svømning: Beboerne har spurgt til muligheden for at genoptage svømmeundervisning der stoppede inden sommerferien, da svømmeklubben ikke kunne finde en lærer. Vi har fundet en lærer, men svømmeklubben har ingen brugbare svømmetider. Vi vil nu benytte os af den offentlige svømmetid og har forsynet svømmelæreren med klippekort til svømmehallen. Da svømningen foregår i den offentlige svømmetid kan beboerne ikke tilbydes undervisning fra kanten. Vibeke Holm har løbende kontakt med kultur og fritidsforvaltningen, der undersøger vores muligheder for undervisning, også gennem svømmeklubben. Ved gennemgang af beboernes individuelle motionstilbud, dyrker næsten alle beboere en form for motion: løb, fodbold, cykling, gymnastik, stavgang og styrketræning. Inden vores skiferie i uge 10 har vi planlagt 6 mandageftermiddage hvor vi gør skigymnastik i en time. Med venlig hilsen, Vibeke Holm 10
11