Aktiv transport Dialogbaseret forældremøde Til læreren 1
Indholdsfortegnelse Aktiv transport til forældremøde i udvalgte klasser... 3 Aktiv transport... 4 Introduktion til emnet aktiv transport til forældremødet... 5 Tipskupon med faktaspørgsmål... 7 Tipskupon med svar... 9 Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden... 13 Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole... 14 Forudsætningerne for sundhedsfremmende indsatser... 15 Eksempel på brug af den sundhedsfremmende teoretiske model - på Sct. Jacobi Skole i Varde Kommune... 17 Svarark til dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole... 20 Svarark til dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden... 28 2
Aktiv transport til forældremøde i udvalgte klasser Med dette materiale kan folkeskoler sætte fokus på at forberede skolebørn og deres forældre på aktiv transport til og fra skole samt i skoletiden. Folkeskoler har især igennem de seneste år haft fokus på elevers sundhed og bevægelse, herunder også aktiv transport på cykel til og fra skole samt i skoletiden, på grund af de mange fordele. Fordelene er, at børnene lærer at begå sig på cykel; oplever den glæde og det selvværd, det giver at kunne begå sig i trafikken; opnår fysiske gevinster; oplever det er nemt at komme rundt; samtidig med at det er et besparende transportmiddel. Det er vigtigt at have en dialog med forældre omkring holdninger til aktiv transport, især fordi mange forældre kører deres børn til og fra skole, selvom børnene selv gerne vil cykle. Derudover kan nogle skoler have forventninger til, at eleverne kan cykle fra 4. klasse og opefter, da der kan finde cykelture sted i skoletiden, når eleverne skal lave forskellige aktiviteter. Af disse grunde er det vigtigt, at børnene kan begå sig i trafikken, kender færdselsreglerne og kan køre sikkert på en cykel. Derfor tager dette materiale udgangspunkt i at udbygge forældresamarbejdet omkring aktiv transport. Det vil især være relevant at snakke med forældrene om aktiv transport til et forældremøde i 3. klasse for at hjælpe forældrene med at forberede deres børn og dem selv på, at flere skoler forventer, at eleverne kan cykle fra 4. klasse. Til forældremødet vil der være mulighed for at sætte fokus på skolens og forældrenes forventninger, holdninger og ansvar i forbindelse med aktiv transport. Det anbefales, at skolen afgør, om der skal foretages en systematisk indsats i forhold til aktiv transport, hvilket betyder, at der udvælges klassetrin, hvor emnet aktiv transport diskuteres på et forældremøde, eller om skolen ønsker en mere løs tilgang, hvor det er op til de enkelte lærere på de forskellige klassetrin at afgøre, hvorvidt det er et aktuelt emne i deres klasse. Uanset hvilken af de ovenstående to tilgange, der vælges, så vil det være fordelagtigt at finde én lærer, der brænder for emnet aktiv transport og kan blive ansvarlig for dialogen med forældrene til forældremøderne. Det kan være én trafiklærer; den lærer der skal cykle med eleverne til svømning i 4. klasse; klasselæreren; eller én anden relevant lærer, der ønsker at gennemgå dette materiale med forældrene til forældremøder. God fornøjelse Varde Kommune, Center for Sundhedsfremme 3
Aktiv transport Der er ingen tvivl om, at fysisk aktivitet er godt for børn og deres udvikling. Aktive børn er mere livsglade, de trives bedre socialt og har mere overskud til at lære nyt end fysisk inaktive børn. Derudover har børns fysiske aktivitetsniveau også betydning i forhold til undervisningen i skolen, da børns koncentrationsevne, hukommelse og kognitive indlæringsevne påvirkes positivt af fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen, Fysisk aktivitet og evidens, 2006). De mange fordele ved fysisk aktivitet er årsagen til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at et barn bør være fysisk aktiv mindst 60 minutter hver dag. Generelt har børn i indskolingsalderen et højt aktivitetsniveau og lever dermed op til denne anbefaling, men desværre er der en tendens til, at jo ældre børn bliver, jo mindre fysisk aktive er de. For at bryde den negative tendens er det vigtigt så tidligt som muligt at få indarbejdet gode vaner, så børn bliver fortrolige med at bruge deres krop og mærker glæden ved at udfordre kroppen. Men hvordan kan forældre og lærere være med til at bakke op om, at børn er mere aktive? En del af udfordringen med fysisk aktivitet er aktiv transport. Gennem de sidste årtier er der sket et skred i transportudviklingen i takt med, at flere og flere har fået bil. Det har betydet, at andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, er steget og at der er blevet færre børn, der går eller cykler til skole. Især alderen spiller ind i forhold til transport, jo yngre børnene er, jo oftere bliver de kørt i bil til skole (Sundhedsstyrelsen, Børn og fysisk aktivitet, 2006). Dette gavner ikke børnenes fysiske aktivitetsniveau, da undersøgelser viser, at børn, der går eller cykler til skole, generelt er mere aktive end dem, som bliver kørt til skole i bil (Sundhedsstyrelsen, Børn og fysisk aktivitet, 2006). Samtidig lærer børnene ikke selv at færdes sikkert i trafikken og opnår derved heller ikke den glæde og det selvværd, det giver at kunne begå sig i trafikken i en ung alder. En måde at gå imod tendenserne med inaktive børn er ved at få flere børn til at være aktive på deres vej til og fra skole samt i skoletiden. Derfor er det vigtigt at støtte barn og forældre i forhold til aktiv transport, da det handler om at lære barnet at cykle sikkert og kunne begå sig i trafikken. 4
Introduktion til emnet aktiv transport til forældremødet Forberedelse forud for forældremødet Sæt bordene i små grupper, da forældrene indbyrdes skal diskutere holdninger og forventninger til aktiv transport med udgangspunkt i dialogspørgsmål. Del tipskuponerne og svar ark med dialogspørgsmål ud på bordene, så det er klart, når forældrene kommer. I dette hæfte finder du det materiale, du skal bruge. Materialet er til fri kopiering. 1. Gennemgang af powerpoint a) Introduktion til aktiv transport. b) Forsøg med mini-cykelhjelm og æg. c) Filmklip fra kampagnen LYS PÅ med Ludvig vises. Powerpoint præsentationen har læreren selv mulighed for at tilpasse lokale forhold og tiltag. 2. Udfyldelse af tipskupon a) Tipskuponen med 8 hurtige spørgsmål udfyldes af forældrene i små grupper. Forældrene får 5 minutter til at udfylde tipskuponen og evt. snakke sammen om hvilke svar, de tror, er de rigtige de behøver ikke være enige i grupperne, det vigtige er, at snakken kommer i gang. b) De rigtige svar til tipskuponen findes på svar ark 3. Dialogspørgsmålene uddeles og gennemgås a) Grupperne af forældre trækker tilfældige dialogspørgsmål. Gruppen bestemmer selv hvor mange af spørgsmålene, de kommer omkring. Det vigtigste er, at de hører hinandens synspunkter i forhold til de enkelte spørgsmål. Der kan både udvælges dialogspørgsmål med udgangspunkt i Aktiv transport i skoletiden og Aktiv transport til og fra skole. b) Efter hvert spørgsmål skriver gruppen deres synspunkter ned på det enkelte svar ark. Svar ark til dialogspørgsmålene findes bagerst i hæftet (til kopiering). 5
4. Fælles opsamling på klassen a) Læreren spørger ind til forældrenes svar til spørgsmålene. Har debatten fx sat tanker i gang hos forældrene og er der ting, som de vil lave om på i forhold til deres egne børn og aktiv transport. Svarene skrives ned på tavlen eller på diasslides. b) Læreren har fokus på om der: - Er enighed? - Skal indgås aftaler (fx om forældrene øver med deres barn, så de kan cykle, når de starter i 4. klasse)? c) For at samle op på snakken omkring aktiv transport, laver læreren en opsummering af, hvad forældrene har aftalt at gøre derhjemme, og hvad skolen skal gøre. 5. Materiale der kan uddeles På www.sikkertrafik.dk under webshop pjecer kan der findes gratis materiale, der kan udleveres til forældrene. Især pjecen Sikker på cyklen anbefales, da der her indgår kort information omkring cykelråd, guide til det rigtige udstyr på cyklen, cykelhjelm og den vigtige træning. Materialet er gratis. Forventet tidsforbrug 10 min. til gennemgang af powerpoint 10 min. til udfyldelse af tipskupon og til at give forældrene de rigtige svar 25 min. til dialogspørgsmål i grupper 15 min. til fællesopsamling 6
Tipskupon med faktaspørgsmål 1. Hvilken alder skal et barn have før det tidligst må cykle alene i trafikken ifølge loven? 6 år 8 år 10 år Kilde: Rådet for Sikker Trafik 2. Hvad er vigtigst, før barnet bevæger sig ud i trafikken? Kilde: Dansk Cyklist Forbund At barnet har øvet sig på at cykle At barnet kan beherske sin cykle (styre, bremse og svinge uden at miste balancen) At barnet følges med en voksen 3. Hvad har betydning for, hvornår et barn er parat til at cykle alene i trafikken? Barnets modenhed, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad Barnets alder, vejens sværhedsgrad og en cykel indstillet i den rigtige højde Barnets alder, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad Kilde: Rådet for Sikker Trafik 4. Hvor anbefales det, at barnet skal cykle, når barn og voksen cykler sammen? Barnet cykler foran den voksne Barnet cykler bagefter den voksne Barnet cykler foran forælderen eller på højre side af den voksne Kilde: Rådet for Sikker Trafik fortsættes. 7
Tipskupon med faktaspørgsmål fortsat 5. Hvilken aldersgruppe er bedst til at bruge cykelhjelm? Børn under 11 år Unge mellem 11 15 år Voksne mellem 30 60 år Kilde: Rådet for Sikker Trafik 6. Hvordan sidder en cykelhjelm korrekt på hovedet? Kilde: Dansk Cyklist Forbund Cykelhjelmen skal dække baghovedet og sidde løst Cykelhjelmen skal sidde, så den dækker både baghovedet, tindingerne og panden Cykelhjelmen skal dække baghovedet, så panden er blottet 7. På hvilken afstand skal for- og baglygterne på en cykel mindst kunne ses, når det er mørkt? 100 m 200 m 300 m Kilde: Rådet for Sikker Trafik 8. Hvornår kan man regne med, at børn kan overskue og gennemskue alt det der foregår i trafikken, og dermed kan færdes sikkert alene i trafikken? 6 8 år 8 10 år 10 12 år Kilde: Rådet for Dansk Cyklist Forbund og Sikker Trafik 8
Tipskupon med svar 1. Hvilken alder skal et barn have før det tidligst må cykle alene i trafikken ifølge loven? 6 år 8 år 10 år Ifølge færdselsloven må et barn som 6-årig færdes alene på cykel i trafikken. Før denne alder skal barnet være under ledsagelse og kontrol af en person, der er fyldt 15 år. Barnet bør dog reelt være 10-12 år, før man lader det cykle alene i trafikken. Se mere under fakta spørgsmål 7. Kilde: Rådet for Sikker Trafik 2. Hvad er vigtigst, før barnet bevæger sig ud i trafikken? At barnet har øvet sig på at cykle At barnet kan beherske sin cykle (styre, bremse og svinge uden at miste balancen) At barnet følges med en voksen Barnet bør være 100 % fortrolig med cyklen, inden man tager det med ud i trafikken for første gang. Det er bl.a. vigtigt, at barnet kan holde balancen på cyklen ved forskellige manøvrer, bremse sikkert, give tegn samt se til siden og tilbage uden at slingre for meget. Forældrene skal derfor øve disse manøvrer med barnet på sikre områder fx små stier, tomme parkeringspladser eller veje uden trafik, indtil barnet er helt fortrolig med cyklen og er i stand til at foretage manøvrerne. Når barnet har helt styr på de forskellige manøvrer, kan forældrene tage barnet med ud i trafikken og introducere det til reglerne i trafikken. Husk at forældrene er rollemodel for, hvordan barnet lærer at køre. Kilde: Dansk Cyklist Forbund 3. Hvad har betydning for, hvornår et barn er parat til at cykle alene i trafikken? Barnets modenhed, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad Barnets alder, vejens sværhedsgrad og en cykel indstillet i den rigtige højde Barnets alder, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad Det er forældrenes ansvar at vurdere barnets modenhed, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad. Hvis man er i tvivl, om barnet er klar til at cykle på egen hånd, er det en god ide at lade barnet være fører, når man cykler sammen. Så får barnet øvelse i at vurdere trafikkens mange situationer - og barnet viser selv, hvornår det er parat til at færdes alene i trafikken. Kilde: Rådet for Sikker Trafik fortsættes 9
Tipskupon med svar fortsat 4. Hvor anbefales det, at barnet skal cykle, når barn og voksen cykler sammen? Barnet cykler foran den voksne Barnet cykler bagefter den voksne Barnet cykler foran forælderen eller på højre side af den voksne Når en voksen cykler med sit barn i trafikken, anbefales det, at forælderen er placeret, så denne hele tiden kan se barnet, dvs. cykle med barnet på sin højre side eller foran sig. Når barnet er under seks år, har man lov til at køre to ved siden ad hinanden, uden man behøver at vige, selvom andre trafikanter gerne vil overhale. I starten vil barnet nok slingre lidt under kørslen, giv derfor barnet god plads fra kantstenen og til den voksne. Kilde: Rådet for Sikker Trafik 5. Hvilken aldersgruppe er bedst til at bruge cykelhjelm? Børn under 11 år Unge mellem 11 15 år Voksne mellem 30 60 år Ifølge Danmarks Statistik brugte 66 % af børn under 11 år cykelhjelm i 2008. Det er dermed den aldersgruppe, der er bedst til at bruge cykelhjelm. I aldersgruppen af børn mellem 11 og 15 år var der kun 16 %, der brugte cykelhjelm i 2008, og dermed er der sket et fald i brugen af cykelhjelm i denne gruppe siden 2006. Gode vaner med hensyn til brug af cykelhjelm grundlægges i de yngste år. Kilde: Rådet for Sikker Trafik 6. Hvordan sidder en cykelhjelm korrekt på hovedet? Cykelhjelmen skal dække baghovedet og sidde løst Cykelhjelmen skal sidde, så den dækker både baghovedet, tindingerne og panden Cykelhjelmen skal dække baghovedet, så panden er blottet Hjelmen skal sidde så den dækker både baghovedet, tindingerne og panden og det gør den, når den sidder vandret set fra siden, og der kun er to-tre centimeter mellem øjenbrynene og hjelmens forkant. fortsættes 10
Tipskupon med svar fortsat fortsat Hjelmen skal indstilles og strammes, så den ikke kan rutsje rundt på hovedet, og der kun er plads til to fingre mellem remmen og hagen. Spænderne skal også jævnligt strammes efter, så de ikke bliver for løse. Tjek desuden regelmæssigt, om børnenes hjelme stadig passer i størrelsen. Børn har det med at vokse. 7. På hvilken afstand skal for- og baglygterne på en cykel mindst kunne ses, når det er mørkt? 100 m 200 m 300 m Kilde: Dansk Cyklist Forbund Når det er mørkt, tåget eller svært at se på grund af fx regn eller sne, skal der være lys på cyklen. Lygterne skal kunne ses tydeligt på mindst 300 meters afstand og også være synlige fra siden. Forlygten skal lyse hvidt eller gulligt. Forlygter med hvidt lys må gerne blinke, mens forlygter med gulligt lys skal lyse konstant. Baglygten skal lyse rødt og må gerne blinke. Tjek jævnligt lygterne og skift batterier, når lyset begynder at blive svagt. Kilde: Rådet for Sikker Trafik fortsættes 11
Tipskupon med svar fortsat 8. Hvornår kan man regne med, at børn kan overskue og gennemskue alt det der foregår i trafik-ken, og dermed kan færdes sikkert alene i trafikken? 6 8 år 8 10 år 10 12 år Barnet bør være 10-12 år, før man lader det cykle alene i trafikken, da det først i denne alder er i stand til at bedømme andre trafikanters hastigheder og hensigter, samt er i stand til at overskue og beslutte, hvad det skal gøre i vanskelige situationer. Barnets modenhed, erfaring med trafikken og vejens sværhedsgrad har dog betydning for, hvornår barnet kan begive sig ud i trafikken alene. Når barnet skal til at cykle på egen hånd, skal der være nogle klare regler. Find den sikreste skolevej, som barnet altid skal følge Lav klare aftaler med barnet om, hvor det må cykle. Også efter skoletid, ved besøg hos kammerater osv. Lær barnet at stå af cyklen og trække gennem fodgængerfeltet, når det skal over en vej. Kilde: Dansk Cyklist Forbund 12
Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Svar ark til udfyldelse af dialogspørgsmålene findes bagerst i hæftet (til kopiering). a) Hvad er jeres holdning til aktiv transport fra og med 4. klasse? b) Kan skolen forvente, at eleverne kan cykle til og fra aktiviteter f.eks. svømning i 4. klasse? c) Hvad er jeres forventninger til skolen, når eleverne skal cykle til forskellige aktiviteter i skoletiden? d) Hvilke forventninger har I til trafikundervisningen i skolen, inden eleverne kommer i 4. klasse? - Hvilke erfaringer skal eleverne have tilegnet sig inden? e) Hvilke krav er der, for at et barn cykler sikkert i trafikken? f) Hvad mener I, der skal til, for at børn har en god trafikforståelse og er klar til at cykle sikkert i trafikken? g) Hvilke sikkerhedshensyn synes I, der skal sikres, inden skolen cykler med eleverne eks. cykelerfaring, hjelm, vest osv.? - Hvad skal I som forældre have sikret? - Hvad skal skolen sikre sig? h) Kan skolen forvente, at I derhjemme øver/snakker trafiksikkerhed inden 4. klasse, når I nu ved, at skolen går ind for aktiv transport fra og med 4. klasse? 13
Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Svar ark til udfyldelse af dialogspørgsmålene findes bagerst i hæftet (til kopiering). a) Hvad er jeres holdning til aktiv transport? b) Hvilke fordele er der ved, at jeres børn selv kan cykle i skole? c) Hvad er den største barriere for at lade jeres børn cykle i skole? - Kom med forslag til hvordan I, som forældre, kan ændre på disse barrierer - Kom med forslag til hvordan skolen kan ændre disse barrierer d) Hvilke sikkerhedshensyn kan I, som forældre, tage for at jeres børn selv kan cykle i skole? e) Hvad skal der til, for at børn får en god trafikforståelse og bliver klar til at køre sikkert i trafikken? f) Hvilke erfaringer har I med, at jeres børn bruger cykelhjelm? g) Hvilke forventninger har I til trafikundervisningen i skolen? - Hvilke erfaringer skal eleverne have tilegnet sig inden? - Hvad kan I, som forældre, gøre for at det bliver lettere for jeres børn at bruge cykelhjelm i hverdagen? 14
Forudsætningerne for sundhedsfremmende indsatser For at få eleverne til at transportere sig aktivt til og fra skole, er der behov for flere indsatser på forskellige områder. Teorien Active Living by Design Community Action Model (Fesperman C.E. et al., 2008) beskriver hvilke forskellige indsatser, der skal til for at sikre, at flere transporterer sig aktivt. Teori om Active Living by Design Community Action Model Active Living by Design Community Action Model indeholder fem forskellige strategier, der alle har indflydelse på fysisk aktivitet og som kan være med til at fremme denne blandt eleverne. De fem strategier er: forberedelse, promovering, indsatser, politikker og de fysiske rammer. Studier har vist, at når der sættes fokus på samtlige fem strategier frem for kun et par stykker, er sandsynligheden for at opnå en fremgang i projektet om aktiv transport til skole blandt eleverne væsentligt større. Forberedelse Forberedelse er den tid, der bevidst er sat af til at udarbejde grundlaget for en indsats og planlægge måder, hvorpå den kan udføres. Forberedelse indebærer bl.a. samarbejde med partnere om en fælles projektindsats, at indsamle data til at planlægge denne og at søge efter økonomisk støtte til gennemførelsen. Promovering Promovering er meget vigtigt, for at projektet bliver vellykket, idet det handler om at kommunikere projektets budskab ud. Dette gøres ved at informere og skabe opmærksomhed om emnet via udvikling af information og materiale gennem medierne. Promovering af projektet til offentligheden kan også medføre at ledere, beslutningstagere og andre giver deres input og opbakning til projektet. 15
Indsatser Indsatser er de organiserede aktiviteter, som enten direkte eller indirekte påvirker individer til at deltage i fysisk aktivitet. Indsatserne giver bredere tilslutning til det ønskede projekt og giver bedre muligheder for at promovere det. Politikker Politikker skaber rammerne og det politiske miljø i et område og muliggør, at borgerne kan tillægge sig en aktiv livsstil. Politikker er også med til at støtte sunde omgivelser i et område eller en institution, f.eks. på en skole. De fysiske rammer De fysiske rammer skaber muligheder eller fjerner barrierer for fysisk aktivitet. De kan være med til at fremme elevernes muligheder for at være fysisk aktive på vej til og fra skole for eksempel ved etablering af trafikregulering eller et vejbump 16
Eksempel på brug af den sundhedsfremmende teoretiske model - på Sct. Jacobi Skole i Varde Kommune Sct. Jacobi Skole er en nybygget skole i Varde by, som dækker 0. - 10. klassetrin og har ca. 450 elever. Ved opførelsen af skolen er pædagogiske tanker tænkt ind i indretningen af skolen. Sct. Jacobi Skole bygger på visioner om en fremtidsorienteret skole med fællesskab, rummelighed, positiv livsånd, livsmod, dannelse og styrkelse af sundhed. Følgende afsnit viser et eksempel på, hvordan de fem strategier fra Active Living by Design Community Action Model bruges på skolen til at få flere børn til at transportere sig aktivt på vej til og fra skolen samt i skoletiden, hvor aktiv transport anvendes i undervisningen. Forberedelse SPACE-projektet Sct. Jacobi-skolen i Varde Kommune er en af de deltagende skoler i SPACE-projektet, og netop SPACE- projektet udgør grundlaget for forberedelsen i forbindelse med at få flere børn og unge til at være aktive i transporten til og fra skole. SPACE er et projekt, der kører på et antal udvalgte skoler i Region Syddanmark i perioden 2009 2012, og handler om at sætte fokus på de fysiske rammer for derigennem at opmuntre eleverne til fysisk aktivitet. Cykelprojektet Ud fra SPACE projektet er der på Sct. Jacobi Skole derudover udarbejdet et cykelprojekt, der søger at fremme elevernes motivation til at bruge cyklen i hverdagen. Cykelprojektet, også kaldet Cykelfremme i tværkommunalt samarbejde, er finansieret via Vejdirektoratets Cykelpulje og via Sundhedspuljen i Varde Kommune. Cykelprojektet indeholder tre indsatsområder, der kan være med til at øge antallet af cyklende børn. Første indsatsområde handler om trafikregulering i forhold til at øge trafiksikkerheden i området omkring skolen. I den forbindelse etableres et vejbump for at nedsætte hastigheden på bilerne og dermed øge trafiksikkerheden for børnene. 17
Andet indsatsområde i cykelprojektet består af at øge elevernes oplevelser og erfaringer med cykling, og at de gennem leg og fællesskab motiveres til fysisk aktivitet. I den forbindelse er der indkøbt et klassesæt af cykler, med tilhørende udstyr i form af kilometertællere og geocachere, som lærerne vil have mulighed for at inddrage i den daglige undervisning f.eks. i idrætstimer, fysik/kemi, natur/teknik og geografi samt som transportmiddel til svømning og undervisning. Tredje indsatsområde i cykelprojektet handler om forældre-skole-samarbejdet, som har til hensigt at inddrage forældre og lærere til at være aktive medspillere i samarbejdet om at give børnene en oplevelse af, at de kan klare at cykle, og at cykling kan give øget fleksibilitet i hverdagen. I denne forbindelse udarbejdes et dialogbaseret materiale, der tager afsæt i en sundhedspædagogisk tilgang og dermed danner basis for en konstruktiv dialog med forældrene. Promovering Promoveringen af projektet om aktiv transport til og fra skole og i skoletiden, er på Sct. Jacobi Skole i Varde sket ved, at lærere, forældre og elever er blevet gjort opmærksomme på SPACE-projektet samt på cykelprojektet. Til forældremøder i 3. klasse fokuseres der på aktiv transport. Trafiklæreren på skolen har ansvaret for årligt at tage dialogen med forældrene omkring aktiv transport i 3. klasserne med henblik på at forberede forældrene på, at skolen forventer eleverne kan cykle til aktiviteter i skoletiden fra 4. klasse. Der lægges vægt på forældrenes forventninger og holdninger til aktiv transport. Trafikundervisning og cyklistprøven i 6. klasse på skolen er desuden en måde at promovere brugen af den aktive transport overfor eleverne på, idet eleverne her bliver gjort opmærksomme på cyklen som en måde at færdes sikkert i trafikken på. Indsatser Gennem de indsatser som foregår på skolen - SPACE-projektet og cykelprojektet - bliver lærere og elever mere opmærksomme på fysisk aktivitet, og eleverne motiveres derved også til at være aktive på deres vej til og fra skole. Udover at øge bevidstheden om fysisk aktivitet forbedres omgivelserne som et led i projekterne, sådan at de i højere grad også motiverer til og muliggør, at eleverne går eller cykler til skole. Gennem aktiv deltagelse i de to indsatser i skoletiden vil eleverne sandsynligvis i højere grad være motiverede til at tilslutte sig den aktive transport til og fra skole. 18
Sct. Jacobi Skole anvender også muligheden for at cykle til aktiviteter i skoletiden. Skolen har bl.a. erfaringer med at cykle til og fra svømning, hvilket fungerer rigtig godt. Børnene er klar til at tage af sted på det aftalte tidspunkt, de følges i flok med læreren, der er ingen brok uanset vejret, samtidig med at det er mere tidsbesparende, end da de tog bussen, da eleverne faktisk får længere tid i svømmehallen. Politikker Sundhedspolitikken i Varde Kommune støtter op omkring målet om, at eleverne skal være mere aktive i transporten på vej til skole ved bl.a. at ville etablere trafiksikre zoner omkring alle institutioner og fritidstilbud til børn. Sct. Jacobi Skole i Varde har en bevægelsespolitik, som er en del af SPACE-projektet, og som også støtter op om aktiv transport. De fysiske rammer To af de tre indsatsområder i cykelprojektet handler om de fysiske rammer: etablering af et vejbump på en nærliggende vej for at øge trafiksikkerheden; samt ved at udvikle dialogbaseret materiale, der kan bruges til at skabe en konstruktiv dialog med forældrene. Dette kan være med til at fremme elevernes muligheder for at være fysisk aktive på vej til skole. Ligeledes er der på Sct. Jacobi Skole skolepatrulje på de mest benyttede skoleveje. 19
SVARARK TIL DIALOGSPØRGSMÅL - om at cykle til og fra skole 20
Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvad er jeres holdning til aktiv transport? 21
Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvilke fordele er der ved, at jeres børn selv kan cykle i skole? 22
Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvad er den største barriere for at lade jeres børn cykle i skole? - Kom med forslag til hvordan I, som forældre, kan ændre på disse barrierer - Kom med forslag til hvordan skolen kan ændre disse barrierer 23
Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvilke sikkerhedshensyn kan I, som forældre, tage for at jeres børn selv kan cykle i skole? 24
Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvad skal der til, for at børn får en god trafikforståelse og bliver klar til at køre sikkert i trafikken? 25
Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvilke erfaringer har I med at jeres børn bruger cykelhjelm? - Hvad kan I, som forældre, gøre for at det bliver lettere for jeres børn at bruge cykelhjelm i hverdagen? 26
Dialogspørgsmål - om at cykle til og fra skole Hvilke forventninger har I til trafikundervisningen i skolen? - Hvilke erfaringer skal eleverne have tilegnet sig inden? 27
SVARARK TIL DIALOGSPØRGSMÅL - om at cykle i skoletiden 28
Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvad er jeres holdning til aktiv transport fra og med 4. klasse? 29
Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Kan skolen forvente, at eleverne kan cykle til og fra aktiviteter f.eks. svømning i 4. klasse? 30
Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvad er jeres forventninger til skolen, når eleverne skal cykle til forskellige aktiviteter i skoletiden? 31
Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvilke forventninger har I til trafikundervisningen i skolen, inden eleverne kommer i 4. klasse? - Hvilke erfaringer skal eleverne have tilegnet sig inden? 32
Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvilke krav er der, for at et barn cykler sikkert i trafikken? 33
Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvad mener I, der skal til, for at børn har en god trafikforståelse og er klar til at cykle sikkert i trafikken? 34
Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Hvilke sikkerhedshensyn synes I, der skal sikres, inden skolen cykler med eleverne eks. cykelerfaring, hjelm, vest osv.? - Hvad skal I som forældre have sikret? - Hvad skal skolen sikre sig? 35
Dialogspørgsmål - om at cykle i skoletiden Kan skolen forvente, at I derhjemme øver/snakker trafiksikkerhed inden 4. klasse, når I nu ved, at skolen går ind for aktiv transport fra og med 4. klasse? 36