Krop og Hoved Sprog UDSKOLING
Indledning til sprog Ligesom skolens øvrige fag kan sprogundervisningen med lethed kombineres med bevægelse, det vil give de elever som er røre og gøre børn en nemmere indlæringsproces og de øvrige elever vil synes det er sjovt samtidig med, at de også får bevæget sig lidt. Så alt i alt er det en god idé for alle, det giver desuden også et afbræk i den normale klasseundervisning. På de efterfølgende sider findes: Ordkaos, et spil hvor eleverne skal oversætte ord. Teatersport, der laves små teaterstykker som eleverne viser for hinanden. Gæt og grimasser, eleverne mimer/dramatiserer forskellige historier med kroppen de andre gætter alt sammen på det givende sprog man undervises i. Aktivitetshistorier, eleverne laver selv små aktivitetshistorier som de så udfører med kroppen. Sproggolf, et opgave løb hvor det gælder om at ramme kegler og løse opgaver. Une forêt de rêve, en drømmerejse med efterfølgende skovtur. Fransk 2 - Krop og hoved - Sprog - udskoling
Ordkaos Materialer En masse stykker papir eller pap, hvorpå der skrives tilfældige korte og lange ord. Det er en god idé at laminere papirerne, så de kan genbruges. Fremgangsmåde En masse forskellige danske/engelske/tyske ord lægges blandet på gulvet. Læren siger: find 2 navneord, 3 tillægsord, 4 udsagnsord osv.. Eleverne samler ordene, og forsøger ved at oversætte ordene til dansk/ engelsk/tysk Variation og progression Der kan eventuelt konkurreres på tid individuelt, i par eller mindre grupper. Eleverne samler efter eget valg x-antal ord, eksempelvis 12 ord, som de så laver en sætning ud af. Herefter giver de dem til en anden, som også laver en sætning, og endnu engang videre til en tredje, osv. Alle sætninger skrives ned, så alle kan se variabiliteten i ordenes anvendelse. Forsøg at undgå, at eleverne ser hinandens sætninger før til sidst, så de ikke låses fast i en bestemt tankegang. Eleverne kan samle x-antal ord hver og forsøge at lave en historie, som senere kan læses for klassen eller en mindre gruppe. På nogle af de ord, der spredes ud på gulvet, kan skrives bydemåde, navneform, nutid, datid osv. Hvis eleven trækker et af disse, skal de udsagnsord, der trækkes i samme omgang, bøjes herefter og efterfølgende anvendes i en sætning. Teatersport Materialer Ingen (men det kan måske øge glæden ved aktiviteten, hvis der er adgang til noget klæde ud tøj ). Fremgangsmåde Hver elev forbereder, individuelt eller i en gruppe, nogle korte teaterstykker eller emner. Disse skrives på engelsk/tysk og smides i en æske. Klassen inddeles så i små grupper, som hver trækker et kort fra æsken. Herefter får gruppen tid til at forberede en kort dramatisering. Teaterstykkerne/ emnerne kan også trækkes dagen forinden, så eleverne får lidt længere tid til at forberede sig. Variation og progression Forberedelsestiden kan øges/reduceres. Detaljeringsgraden af dramastykkerne kan øges/reduceres. Der kan stilles krav til, hvor meget dialog der skal være under teaterstykkerne. Når dramastykkerne skal skrives, kan der tages udgangspunkt i billeder, aviser eller andre medier, som enten kan give inspiration til eller helt danne indholdet i teaterstykket. Krop og hoved - Sprog - udskoling - 3
Gæt og grimasser Materialer Papir og blyant Fremgangsmåde Eleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer historien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, læser de hinandens historier, som de oprindeligt blev skrevet og sammenligner begge versioner af hver historie. Variation og progression Historierne kan læses op for klassen, efter de er mimet/ dramatiseret. Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes. Som alternativ til egne historier kan eleverne tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller andet fra deres egen hverdag. De større elever kan arbejde med dramatiseringer af forskellige genrer. Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen, dramatiseringen og fortolkningsprocessen af dramatiseringen indeholder et element af samarbejde. 4 - Krop og hoved - Sprog - udskoling
Aktivitetshistorier Materialer Bøger der er lavet på den måde, at hver side indeholder en lille aktivitetshistorie på det pågældende sprog, som kan udføres af eleven. En aktivitetshistorie kunne eksempelvis hedde: Du skal rejse dig op fra din stol og gå hen til vinduet. Ved vinduet skal du dreje rundt om dig selv 5 gange, kigge ud og finde den røde bil, der holder udenfor. Når du har set den røde bil, skal du vende om og gå tilbage til din stol, hvor du skal stille dig op på stolen. Fremgangsmåde Eleven får en historie, som skal læses og udføres. Når den historie er udført, kan eleven tage en ny aktivitetshistorie. Variation og progression Når aktiviteten er færdig, kan eleverne få til opgave at læse de aktivitetshistorier op, som de har udført. Eleverne kan lave deres egne aktivitetshistorier, som de kan give til hinanden og udføre. Kan også laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir på gulvet med en lille handling. Et eksempel kunne være: du skal gå udenfor og løbe 2 gange frem og tilbage mellem bordene i skolegården. Når en elev finder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik, og skal læse, forstå og udføre det, der står på kortet, inden der må trækkes nye kort. Sproggolf Materialer Et antal små nummererede kegler + laminerede papir med forskellige opgaver Et antal frisbee eller små bolde til at kaste med Papir, blyant og skriveunderlag til hver elev/gruppe Fremgangsmåde Der etableres en golfbane på et stort areal udendørs eller i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse kegler repræsenterer hullerne i golfbanen. Ved hver kegle anbringes en opgave. Formålet med aktiviteten er, at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste kegle, når opgaven er løst. Eleverne kan starte ved hver sin kegle, så der ikke opstår kø ved hullerne. Variation og progression Opgavernes sværhedsgrad kan varieres inden for grammatik, ordklasser, stavning, artikel, bøjninger i tid, tegnsætning, oversættelse osv. Eleverne kan muligvis selv være med til at lave opgaverne til hinanden. Krop og hoved - Sprog - udskoling - 5
Une forêt de rêve Beskrivelse: En drømmerejse (RED) åbner for sanser og fantasi og giver eleverne ord for hvad der findes i skoven. Bagefter tager I på skovtur og bruger de nye udtryk. Formål: Formålet med forløbet er at styrke elevernes kommunikative færdigheder og sprogbrug og skærpe deres opmærksomhed omkring sprogtilegnelse, kultur- og samfundsforhold ved at lade dem: få oplevelser gennem kunst, musik og sanser læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster og digte anvende sætninger og udtryk i forbindelse med oplevelser af skoven anvende gloser om farver, årstider, vejr, dyr, planter mm. i et konkret sammenhæng gøre rede for hovedindholdet af en oplevelse øge ordforråd om skov og natur, samt træne udtale og stavning foretage opslag i en ordbog turde udtrykke sig på fransk arbejde med forskellige læringsstilarter anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med indlæring af nyt stof Forberedelse Ideen med forløbet er at eleverne via en drømmerejse og en skovtur oplever hvad man kan se og lave i en skov, så de bliver i stand til at udtrykke sig om disse oplevelser og beskrive dem på fransk. I løbet af året har klassen arbejdet med gloser og udtryk om f.eks. vejr, årstider, farver, dyr i forskellige sammenhæng. Inden I går i gang med forløbet kan du samle forskellige illustrationer, billeder, fotos eller malerier om skoven i Frankrig som: Forêt de Fontainebleau, le chêne Bodmer Claude Monet (1840-1926), Les châtaigniers à Osny Camille Pissaro (1830-1903). I kan også have læst forskellige historier som: Le vilain petit canard, Avant Garde 1, Forlag Malling Beck, eller Alphonse en toute saison, Forlag Malling Beck. I kan også vælge at arbejde med små digte der handler om skov, træer eller årstider. Her er nogle eksempler: 6 - Krop og hoved - Sprog - udskoling
Le petit arbre Il était une fois dans la forêt Un petit arbre qui s ennuyait Il était si petit que personne Ne faisait attention à lui Quand on lui marchait sur le pied On ne lui demandait jamais pardon Alors ce petit arbre à l arrivée Du printemps appela le soleil Et lui murmura à l oreille Dites, s il vous plait, M sieur Pourriez me faire un peu plus grand? Le soleil eut pitié Et depuis ce jour dans la forêt Un grand chêne est né. Auteur inconnu Poème des quatre saisons Le 21 mars c est le printemps Nous changeons nos vêtements Les oiseaux volent lentement. L été c est fantastique La plage est magnifique Attention, il y a des moustiques. En automne, il pleut souvent Dehors, il ne fait pas beau temps Les voitures roulent plus lentement. Voici l hiver et ses flocons C est si blanc sur le toit des maisons On voit tout au travers des glaçons. Jennifer, 5e année École Saint-Fabien, Montréal Poème des saisons L hiver sommeille le printemps s éveille l été chante et l automne vente quand la saison sort de sa maison D. Eychenne Plaisir Pas un nuage dans la mer bleue je vis, je nage soleil radieux et sable chaud je suis heureux quand il fait beau D. Eychenne Krop og hoved - Sprog - udskoling - 7
Comment chasser la pluie Un enfant triste regarde la pluie et il se dit: avec quoi vais-je donc jouer? avec qui vais-je donc rigoler? Mais tout à coup il a une idée il met ses bottes de pluie et sort sans parapluie et dans les flaques il se met à sauter sauter comme un fou, comme un enragé et tout mouillé, il se met à rigoler rigoler très fort, rigoler très haut alors soudain la pluie s arrête et le soleil pointe ses oreilles ça y est, enfin il va faire beau D. Eychenne Tant de forêts Tant de forêts arrachées à la terre et massacrées achevées rotativées Tant de forêts sacrifiées pour la pâtes à papier des milliards de journaux attirrant annuellement l attention des lecteurs sur les dangers du déboissement des bois et des forêts. J. Prévert Hvad skal du bruge: Billeder af skoven Farvekridt A3 papir Farveblyanter Ordbøger Viskestykker Skovnotesbog Diktafon Hvor lang tid tager undervisningsforløbet: 2 lektioner i klasse + 2 lektioner i skoven + 4 lektioner i klassen Sådan gør du: I skolen: Un Rêve Eveillé Dirigé Start med en drømmerejse i klassen: RED Rêve éveillé dirigé. Her tager du eleverne med på en fantasirejse ud i skoven. Eleverne lukker øjnene og lytter, mens du fortæller. Du kan evt. spille baggrundsmusik til som Les quatre saison af Antonio Vivaldi. Det er vigtigt at holde lange 8 - Krop og hoved - Sprog - udskoling
pause mellem hver udsagn så eleverne virkelig får tid til at forstå den og fantasere sig til de forskellige billeder det måtte fremkalde. Du kan tage udgangspunkt i hvilket som helst årstid og fabulere over den. Du kan bl.a. fortælle følgende: Fermez les yeux..., détendez-vous... Aujourd hui c est le printemps..., il fait beau... le soleil brille..., il fait chaud. Vous avez envie de vous promenez. Oui, vous allez faire une grande promenade... une promenade dans la forêt. Vous prenez votre vélo et vous voilà parti... Ça y est, la forêt est là..., devant vous..., grande et belle. Ah, comme c est agréable..., comme il fait bon! Maintenant vous êtes dans la forêt... c est une belle forêt...,c est une grande forêt. Il y a beaucoup d arbres..., les arbres sont verts..., la nature est belle... Il y a des fleurs aussi..., les fleurs sont de toutes les couleurs... jaunes, roses, rouges, bleues... les fleurs sentent bon... hum, sentez.... Et puis, les oiseaux, vous entendez les oiseaux? Les oiseaux chantent..., écoutez. Il y a aussi des animaux... des petits animaux... des grands animaux. Quelle forêt... il y a vraiment beaucoup de vie! Q est-ce que tu vas faire? Tu as envie de danser, de chanter? Ou peut-être seulement de te faire bronzer... Lad eleverne få lidt tid til at drømme videre. Når de er parate, kan du spørge: Qu est-ce qu il y a dans la forêt? Qu est-ce que tu as vu, senti, entendu? Qu est-ce que tu as fait? Lad eleverne fortæller hvad de har oplevet. Lad dem sige så meget de kan på fransk. Hvis det kniber med gloser og udtryk, så lad dem sige det på dansk og giv dem oversættelsen. Tegn det de nævner på tavlen, så der til sidst bliver til et stort skovbillede. Skriv vigtige gloser og udtryk på billedet. Lad nu eleverne tegne deres eget skovbillede på papir, og bed dem skriver gloser ind på de forskellige ting de har tegnet. Lad dem præsentere deres tegning for hinanden, og øve gloserne dertil. Når det er gjort, har I et rigtig godt udgangspunkt for en tur i skoven. I skoven: A la découverte de la forêt Tag i skoven med eleverne og bed dem finde 7-10 ting på stedet. Hjælp eleverne med at finde ud af hvad de hedder, og beskrive den. Spørg: Qu est-ce que c est? C est quel objet? Comment ça s appelle? C est quelle couleur? Quelle taille? Comment c est au toucher? Tænk på farver, udseende, størrelse, struktur. Det kan f.eks. være: Une petite feuille verte, une feuille jaune et douce, une grande feuille marron, une petite fleur, une fleur bleue, une fleur rouge, une plume légère, un beau champignon, une pierre froide, un caillou rugueux, une petite branche, une grande branche, une grosse branche, de l herbe... Når eleverne er sikre på hvad de forskellige ting hedder, beder du dem finde sammen i små grupper af 4-5 stykker. Nu skal de lege Kimsleg. En i gruppen vælger nogle af tingene ud, og lægger dem på et viskestykke. De andre i grupper kigger på tingene i 20 sekunder inden de bliver dækket Krop og hoved - Sprog - udskoling - 9
til. Derefter skal de se hvem af dem der kan huske flest af de ting og kan beskrive dem så nøjagtigt som muligt på fransk. Promenade Inden I tage tilbage, så lad eleverne gå en tur i skoven i små grupper. Bed dem om at kigge og beskrive hvad de ser og sanser farverne, duftene, blade i vinden, skyerne der bevæger sig. Bed eleverne om at lukke øjnene og lytte til skovens lyde. Give dem tid til at gå rundt og øve hinanden i de gloser de kan huske fra fantasirejse og fra Kimslegen. Du kan også vælge at bede eleverne om at skrive ord og udtryk ned i deres skovnotesbog, eller udstyre dem med en diktafon hvor de indtaler de ser og oplever. Du kan sætte dem i gang ved at stille dem disse spørgsmål: Quel temps fait-il? Qu est ce que tu vois? Qu est-ce que tu sens? Qu estce que tu entends? Comment trouves-tu la forêt?... Eleverne får f.eks brug for at kunne sige: Voici, voilà Je vois, je sens, j entends... Ça c est un/une... Je trouve que c est beau/agréable/joli/triste/horrible/moche I skolen: Mon histoire Tal først med eleverne om hvad de har oplevet på skovturen, hvad de kan husker af gloser og udtryk og hvad de evt. har skrevet i deres skovnotebog eller indtalt på diktafon. Bed eleverne om at nævne hvad de så, hørte, lavede, syntes. Skriv det nødvendige ordforråd op på tavlen. Du kan hjælpe dem i gang ved at spørge. Quel temps faisait-il dans la forêt? Qu est ce que tu as vu? Quelles couleurs il-y avait dans la forêt? Qu est-ce que tu as fait? Comment trouves-tu la forêt? Qu est-ce que tu préfères dans la forêt? Comment est ta forêt idéale? Quels sont les plaisirs de la forêt? Nu er eleverne parate til at skrive eller fortælle en lille historie om deres oplevelser. Lad hver elev vælge den udtryksform der passer bedst til ham eller hende: én vil måske vælge at skrive et lille eventyr hvor han/hun giver fantasien frit løb. en anden vil holde sig tæt til det der er blevet gennemgået på tavlen, og sikre sig at han/hun kan de nye gloser. en tredje vil brainstorme over det nye ordforråd og samle det til et digt. en fjerde vil vælge at tegne og skrive tekst til. en femte vil skrive en parallel tekst til de modeller der blev brugt under forberedelser. en sjette vil måske hellere arbejde med diktafon og indtale sit digt eller sin historie. I denne fase er det vigtigt at godkende de forskellige udtryksformer og støtte eleverne i den måde de lære bedst på. 10 - Krop og hoved - Sprog - udskoling
Baggrund: Drømmerejse Det er vigtigt for sprogtilegnelsen i undervisningen, at eleverne får mulighed for at opleve med alle sanser og udvikle deres nysgerrighed og fantasi. Lege, fortællinger, tegninger, og arbejdet med at fremstille materialer vil styrke selvværd og glæden ved lære. Der ligger mange muligheder i at bruge en drømmerejse som udgangspunkt. Alle eleverne kan forholde sig til det, uanset deres sproglige færdigheder. De kan give frit løb for fantasi, og danne deres egne billeder som de senere kan gå på opdagelse i: Hvad forestiller billedet? Hvad fortæller billede? Hvordan påvirker det os? Sproglege Eleverne kan aktiveres med mange forskellige kreative sproglege, i form af for eksempel, huskelege, historieskrivning eller digte hvor linjers begyndelsesbogstav danner et ord som f.eks. F euille O iseau R êve E tre T ranquille At skrive digte ud fra forskellige temaer er en god form for kreativ sprogbrug. Digtene kan evt. omsættes til billeddigte, eller eleverne kan illustrere deres digte ved hjælp af tegninger eller tegneserier, collager, fotos. Man kan stille særlige betingelser for digtet: det må fx kun bestå af fire verslinjer med seks stavelser i hver. Få også inspiration til flere digt-modeller i danskforløbet Naturlyrik (dansk 3. 6. klasse) Skov og sprog For at kunne tilegne sig sprog, er det vigtigt komme ud af klasselokalet, og opleve sprog i en helt virkelig sammenhæng. Alle elever kan lære, men måden at bearbejde, optage og huske nyt stof varierer meget fra den ene til den anden. Skoven er en fascinerende og magisk størrelse som appellerer til alle sanserne, og som kan sætte fantasien i gang hos alle, Va prendre tes leçons dans la nature sagde Leonard de Vinci. En tur i skoven hvor eleverne kan se, høre, lugte, smage og røre vil tilgodese de forskellige elevers måder at lære på og stimulere den enkelte elevs forskellige intelligenser. Her er der ingen borde, stole, papir. Her skal bruges andre ressourcer og spilles på andre tangenterne for at lære sproget. Adgang til skoven Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove. Læs mere om adgang til skoven. Forslag til videre arbejde: I kan sammen læse disse små oplysninger om skove og liv i skove i Frankrig. Søg derefter på hvordan det forholder sig i Danmark og sammenhold oplysningerne. Søg f.eks. i Skoven i Skolens Leksikon, Foto, på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, på Dansk Skovforenings Krop og hoved - Sprog - udskoling - 11
hjemmeside, Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside, Dansk Ornitologisk forenings hjemmeside, med mere. La forêt en France Il y a cinq mille ans, la forêt recouvrait 80% de la France. Les forêts étaient peuplées de nombreuses espèces animales, mais beaucoup ont disparu. Mais la forêt a régressé, (elle est plus petite). Aujourd hui, elle ne couvre que 22 % du territoire Français. Les plus grandes forêts se situent dans le quart Nord-Est de la France, en Provence-Alpes-Côte d Azur, et en Aquitaine (la forêt des landes). Se også kortet her: http://www.site-en-bois.net/fr/dec/carte.phtml Les arbres Les forêts Françaises sont constituées d espèces d arbres très variées. Il y a deux catégories: les feuillus (chênes, hêtres, charmes... dont les feuilles tombent en automne) et les conifères (pins, sapins, épicéas... dont les feuilles sont persistantes pour la plupart). Les animaux Dans les forêts française, on rencontre quelques mammifères (des cerfs, des chevreuils, des sangliers, des renards), des oiseaux forestiers (des pics, des geais, des rapaces nocturnes...), beaucoup d insectes et d invertébrés. Le rôle de la forêt La forêt joue un rôle important parce que elle produit de l oxygène. Les plantes possèdent un pigment vert: la chlorophylle. La chlorophylle produit l oxygène à partir de l eau et du gaz carbonique. La propriété forestière L état possède 1500 forêts, environ 1,7 millions d hectares. Les communes possèdent 2,3 millions d hectares de forêts. Elles sont gérées par l ONF. Il existe environ 10 millions d hectares de forêts privées. Elles sont gérées par les propriétaires. Læs mere: Hvis du vil læse mere om hvordan der arbejdes med skoven i skolen i Frankrig: http://www.aef.educagri.fr/ For at vide mere om miljøproblemer i Frankrig: http://www.environnement.gouv.fr/ L Office National des Forêts sider indhold relevant oplysninger om skove i Frankrig: http://www.onf.fr 12 - Krop og hoved - Sprog - udskoling