Mental træthed. Udredning og håndtering. Oplæg af ergoterapeut Dorthe Andersen og ergoterapeut Karen Marie Uggerhøj Hjerneskadecenter Nordjylland



Relaterede dokumenter
Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Syv tegn på at du får for lidt søvn

Information Tinnitus

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Endometriose og mave-tarmproblemer

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Spørgeskema om din nyresygdom

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

Stress hos personer med hjerneskade -

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Har du behov for smertebehandling?

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Generel viden om søvn 1 3 år

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

- en hjælpende hånd til at klare dig selv

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

Patient- og pårørendeinddragelse ved Den Involverende Stuegang, DIS

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

GUIDE. til ugens vigtigste møde. Mødet med dig selv som eneste deltager.

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Hjernetræthed håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G

Oplæg til Touretteklinikken

Alfabetisk liste. Man deltager som ung i de aktiviteter der sker i og udenfor huset.

Kan man træne og uddanne sig til et godt liv med demens?

Fordele ved tværfaglig udredning og genoptræningsplan. Tværfaglighed og tværsektoriel kommunikation

Syv tegn på at du får for lidt søvn

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

Hjernetræthed. Et skjult handicap efter skade i hjernen. Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg

Affektive lidelser og kognition

Stress når arbejdet bliver et spørgsmål om liv eller død

Stress hos pårørende

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på

Det gode råd gør forskellen

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

: Hvad vil det sige at være pårørende

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Velkommen til bostedet Welschsvej

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Martin Thomsen Langagergaard. Mental træning. Vilhelmsborg 30. januar 2010 Kl

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Min plan for i dag! Team Danmarks model Livet som eliteatlet Sportskarrieren Time Management Nøglepersoner Det mentale hjul Målsætning Indre dialog

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed Fysisk træthed - hvile hjælper

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

1. Rejsebrev. Angerlarsimaffik Uulineq

Operation i spiserøret (oesophagus)

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Guide: Sådan får du den bedste søvn

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Pleuradrænage. Patientvejledning til tapning af væske fra lungehulen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M3

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Høj kvalitet og pædagogik næsten som at være hjemme

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012

Den automatiske sanseforventningsproces

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

STRESS. En guide til stresshåndtering

Mindfulness & singleture

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Vi er vågne, fordi vi skal spise og formere os. Vi sover, fordi vi skal huske vores erfaringer og genopbygge kroppen

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

Hjerte-genoptræning Medicinsk afdeling M1. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling Afsnit M1

Transkript:

Mental træthed Udredning og håndtering Oplæg af ergoterapeut Dorthe Andersen og ergoterapeut Karen Marie Uggerhøj Hjerneskadecenter Nordjylland

Vores baggrund for oplægget Lette til moderate kognitive følger efter hjerneskade hos voksne Det individuelle team, f.eks. 55 timer, der fordeles på de forskellige faggrupper efter behov / prioritering Intensivt tværfagligt holdforløb i 16 uger med udslusningsforløb 4x ugentligt Samarbejde med psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, speciallærer, socialrådgiver

Træthed Fysisk træthed Opstår efter fysisk anstrengelse og hvile hjælper umiddelbart Psykisk træthed Ses bl.a. ved depressioner, trætheden er relativ konstant og hvile hjælper ikke nævneværdigt Mental træthed Opstår efter mental anstrengelse og hvile hjælper, men der er behov for en længere restitutionsperiode Nedsat arousal Nedsat vågenhedsniveau som følge af skader på hjernestammeniveau

Hvad kendetegner mental træthed Opstår uden varsel, typisk under mental aktivitet Opstår, når hjernen overstimuleres af for mange indtryk, Opstår når der stilles store krav til kognitive funktioner Udløses af langt mindre anstrengelse end man er vant til Opleves voldsom og med akut behov for hvile Varer ofte længere end normal træthed og forsvinder ikke altid efter en nats søvn eller et hvil

Typiske symptomer for mental træthed Koncentrations problem Lars Rönnbäck, GU Hjärntröttheten varierar Hjärntrötthet Snabb förlust av mental energi Lång återhämtning

- og følger heraf Lars Rönnbäck, GU Svårt att ta initiativ Ljud och/eller ljuskänslighet Sömnproblem Hjärntröttheten varierar Koncentrations/ uppmärksamhets problem Stresskänslighet Hjärntrötthet Snabb förlust av mental energi Lätt till gråt Lång återhämtning Tanketröghet M innesproblem Huvudvärk om man gjort för mycket Irritabilitet

Mental træthed Er det hyppigste rapporterede symptom efter hjerneskade Studier peger på at 16-73 % af hjerneskaderamte oplever øget mental træthed Der ses ikke sammenhæng mellem skadens placering, størrelse og alder eller personens alder Efter ca. 3 mdr. begynder graden af den mentale træthed at være nogenlunde stabil og efter 1 år er ændringerne af trætheden begrænsede

Konsekvenser Kan være medvirkende årsag til at patienten ikke får det optimale udbytte af rehabiliteringen Er ofte meget indgribende i patienternes dagligdag Kan være hindrende for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet Nødvendighed af at ændre vaner, værdier og aktiviteter i dagligdagen Ændret deltagelse i sociale aktiviteter

Mental træthed over en dag Lars Rönbäck, GU

Mental energy Tilbage til arbejde og daglige aktiviteter High Good recovery after a brain injury. Lars Rönnbäck, GU Partially recovered the person has returned to work but is not able to manage. After a while, the person becomes totally exhausted if it has not been possible to adapt the work load to managable levels Low A slight recovery but the person is not able to return to work. Time (months to years)

Årsager til mental træthed

Årsager til mental træthed Seneste forskning peger på neuro-inflammation som følge af forstyrrelser i blod-hjernebarriere funktionen. Ved kognitive aktiviteter, der medfører træthed, viser MRscanning, at større områder i hjernen aktiveres hos mentalt trætte personer end hos raske, hvilket indikerer ændret hjerneaktivitet. Det kan tyde på, at hjernen arbejder ineffektivt og må kompensere og at der findes en ændret hjerneaktivitet. (www.mf.gu.se/forskning/forklaringsmodell/)

Astrocytterne forsyner nervecellerne med energi Lars Rönnbäck, Gu Glutamin Glutamat Glukos ATP Sänkt

Energien rækker ikke ved skade eller sygdom i nervesystemet Lars Rönnbäck, GU Glutamin Glutamat Glukos Sänkt ATP

NORMAL NERVCELLSSIGNALERING LARS RÖNNBÄCK, GU och vidare till D. som triggar C som triggar B A Aktiverad cell,

NERVCELLSSIGNALERING VID SKADA ELLER SJUKDOM I NERVSYSTEMET LARS RÖNBÄCK, GU men också till E sprouting och vidare till D. som triggar C som triggar B G spontanfyrar A Aktiverad cell

Få mere viden www. mf.gu.se

Kognitive dysfunktioner Uhensigtsmæssig håndtering af trætheden Søvnapnø Andre årsager til træthed Psykologiske faktorer, f.eks. depression, angst, bekymringer Livsstilsfaktorer, f.eks. søvnmangel, alkohol, manglende motion Fysiske faktorer, f.eks. fysiske funktionsnedsættelser, sensibilitetsforstyrrelser, nedsat balance, synsforstyrrelser, smerter Andre sygdomme Bivirkning af medicin

Udredning af mental træthed

Tværfaglighed og samtidighed - samme mål - samme tid - flere lag Personlighed Coping Skémata Værdier Livserfaring Adfærd Handling Kognitivt / fysisk

Selvvurdering af mental udtrætning, MFS http://www.mf.gu.se/utredning/mental+tr%c3%b6tthet%2c+sj%c3%a4lvskattning/

Normer for MFS

Mental fatigue scale (MFS)

Registrering af træthed i løbet af ugen

Aktivitet og træthed

Håndtering af trætheden

Behandling Mental træthed kan ikke trænes væk Der findes ikke effektfuld medicinsk behandling men der afprøves f.eks. Melatonin, Rithalin, Metylfenidat, OSU6162 Der ses effekt af Mindfullness over længere forløb Efter 1-1½ år består behandlingen af mental træthed af kompenserende strategier, tilpasning af omgivelser og aktiviteter Der kan ses mindre forbedringer i flere år efter, men primært i fht. øget livskvalitet

Restitueringsprocessen i forhold til akut erhvervet hjerneskade (bedring).

Maximal Maximal Kognitive Eksekutive Metakognitive Evner Foregribende indsigt Fuld accept Voksende accept Aktuel indsigt Intellektuel indsigt Ingen Personlig glæde Selvtillid mm. Minimal Minimal

Elisabeth Kûbler-Ross

Kompenserende strategier, f.eks. Balance mellem nærende og drænende aktiviteter Flere rutineprægede opgaver frem for mange nye opgaver Begrænsning af kognitivt krævende aktiviteter Begrænsning af aktiviteter generelt Kun en opgave ad gangen Undgå afbrydelser Udelukkelse af forstyrrende stimuli (auditive, visuelle) Systematiske, effektive hvil og pauser Velplanlagt og struktureret hverdag, forudsigelighed Brug af ugeskema, kalender, madplan, oversigt over opgaver, planer for opgaver Alarmer og påmindelser til pauser og igangsætning efter pauser Se i øvrigt Vad händer när hjärnen inte orker? (http://www.mf.gu.se/digitalassets/1449/1449844_strategier-mental-tr--tthet.pdf)

Aktuelt og tidligere funktionsniveau

Kiksemodellen, kiksene er brugt ubevidst Håndbog for pårørende af Louise Brückner Wiwe

Nærende og drænende aktiviteter

Kiksene er brugt bevidst

Eksempel på ugeskema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Formiddag Handle Arbejde 3 t Rengøre badeværelse Arbejde 3 t Arbejde 3 t Forberede mad Sove længe / slappe af Eftermiddag Hvil (1 ti) Hvil Hvil Hvil Hvil Hvil Hvil Vasketøj Hvil (30 min) Forberede aftensmad Støvsuge Hvil Forberede aftensmad Vaske gulv Hvil Forberede aftensmad Vasketøj Hvil Forberede aftensmad Forberede gæster Hvil Dække bord Hvil Færdiggøre maden Planlægge næste uge Lave madplan Hvil Aften Hvil Hvil Hvil Forældremø de Yoga Gæster Gå ud ind i mellem

Den gode pause Kan slappe af Undgå forstyrrende tanker Får evt. støtte til at igangsætte / slutte pausen i tide Undgår forstyrrende stimuli Trives med den valgte pauseform

Pausetyper Mini-pauser (korte afbræk af igangværende aktivitet) Toiletbesøg, hente noget, kortvarigt gøre noget andet Gå ud af lokalet og tage noget at drikke Blive i lokalet, lige koble fra og evt. kigge ud af vinduet Midi-pauser (aktiviteten forlades for en stund) Gå lidt udenfor, evt. gå en rask tur Skifte aktivitet Sætte/lægge sig et roligt sted uden at sove

Pausetyper fortsat Maxi-pauser (længerevarende afbrydelse af aktivitet, hvor der hviles mentalt) Sove Afspænding Kugle / kædedyner Musik Mindfullness Brainwave-entrainment Fysisk aktivitet

Relevant håndtering af træthed for XX (efter afprøvning af og evaluering af pausetyper) Træthedsmarkører: Pausetyper: Minipauser: Midipauser: Maxipauser: Signaler / påmindelser:

ACCEPT PRÆSTATION KONTROL Hvis jeg ikke gør andre tilpas, så er jeg ikke et ordentligt menneske. Kritik betyder personlig afstandstagen. Jeg kan ikke have det godt hvis jeg er alene. Jeg kan ikke være alene Jeg er ingenting, hvis ikke nogen holder af mig. Hvis andre ikke forstår mig, så har jeg det skidt. Problemskabende leveregler Succes betyder alt. Verden består af vindere og tabere. Hvis jeg ikke klarer det hele, er jeg en fiasko. Hvis jeg begår en fejl, er jeg en fiasko. Jeg skal være den bedste til at, jeg gør. Det værste af alt er ikke at slå til. Jeg er nødt til at være perfekt for at opnå kontrol. Enten har jeg fuld kontrol eller ingen kontrol. Jeg kan ikke holde ud ikke at have kontrol. Det er svært at indordne sig under andres regler. Jeg kan ikke bede om hjælp. Hvis jeg ikke bestemmer, så får jeg det ubehageligt.

Intervention overordnet Sammenhængen mellem funktionsniveau og vægtningen af adfærdsorienterede og kognitive komponenter i behandlingen Kognitive metoder Sprog Valg af interventionsform Tænkning Indre kontrol Bearbejdning af kognitive forvrængninger Vægtning af adfærdsorienterede og kognitive elementer i behandlingen Adfærdsorienterede metoder Ydre styring Miljøstrukturering Kognitiv træning Færdighedstræning Ressourcer/ højt begavelsesniveau Vanskeligheder kognitivt, følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt

Barrierer i forbindelse med at den ramte kan arbejde med den mentale træthed Følelsesmæssige reaktioner Manglende viden Manglende indsigt Manglende kognitive evner Modstand mod forandring Omgivelsernes indretning Egne forventninger Forventninger/krav fra omgivelserne Roller, vaner M.v.

Søvnproblemer Undersøg adfærden inden den ramte går i seng i fht. aktivitet, indtagelse af mad og drikke, medicin, TV, PC, tanker / bekymringer Hvor og hvordan sover den ramte, er der varmt, støj, lys Søvn i løbet af dagen App: Sleep cycle Afprøvning af kugledyne eller kædedyne

Ønske om power points eller MFS Send mail til kmbu-aeh@aalborg.dk eller doan-aeh@aalborg.dk