SPEJD 2020. metode & inspiration



Relaterede dokumenter
INSPIRATION TIL LÆRERE

Anerkendende ledelse og kommunikation 01. blandt Børn og voksne

I Assens Kommune lykkes alle børn

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

adventurespejd for årige

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

Børnehave i Changzhou, Kina

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Hold 1, LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Læsning og skrivning i 0. klasse

Kompetente unge og voksne

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

09.50 Anerkendende tilgang til organisationsudvikling Teori og et par eksempler v/ Lotte Lüscher Metoder: Involverende udviklingsprocesser

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

DIALOGMØDEMETODER A-E

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE

Arbejdsark i Du bestemmer

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Undervisningsmiljøvurdering

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Interview med drengene

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Dette er et elektronisk eksemplar af Gnisten.

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Thistedspejdernes Udviklingsplan for

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

MorescoSpejderne. Logo Bruges som udgangspunkt altid MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne MORESCO MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne.

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Gode lønforhandlinger

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Ud i naturen med misbrugere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Det der giver os energi

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

Gruppeudvikling. Kongslejre Division

Ressourcedansk. Indledning

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

TIL GENNEMSYN. Indhold

Klatretræets værdier som SMTTE

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Eksempel Beboerdemokrati. Domea Besvarelsesprocent: xx Antal besvarelser: 19

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Jobsøgning og kompetenceafklaring

Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Gasværksvejens Skole & Gasværkstedet Gasværksvej København V mail@gas.kk.dk

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle


Jørgen Gjengedal Madsen AM2008 Hotel Nyborg Strand

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

De unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Jura for spejdere. Skrevet af Annemette Hommel og Dorthe Sølling, De grønne pigespejdere, Præstø Gruppe

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Evaluering af projektet

Drejebog LO - overenskomstmøder

Transkript:

SPEJD 2020 metode & inspiration Fremtidens spejd begynder hos dig! Læs om metoder til udvikling af spejderarbejdet og find inspiration i temaerne fra korpsrådsmødets Spejd 2020-proces

2 / Spejd2020 - metode & inspiration Samtaleformer / 3 SAMTALEFORMER Skriv op, så kan alle følge med i, hvad der bliver sagt Når man interviewer en større gruppe mennesker, er det en god idé at skrive pointerne på flip-over papir. Hvad kan metoden? Metoden har to funktioner. For det første er det en fastholdelse, af de tanker og idéer, som bliver bragt på banen. Det er vigtigt at tage sig tid til at skrive op helt fra starten af interviewet, så alle hovedpointer kommer med. For det andet gør metoden også, at alle der deltager i snakken visuelt følger med i, hvad der er blevet sagt og dermed får et overblik over emnerne der er i spil. Hvordan skal man skrive op? En hurtig og simpel måde er at lave et mindmap (som på billedet til højre), men du kan også bare skrive op i fx punktform. Interviewguide - til snak med spejdere Få noget ud af snakken Det er hyggeligt at sidde og snakke fremtidsplaner for spejderarbejdet, men skal det blive til andet end bare snak, er det en god idé at gå struktureret til værks. Det kan man blandt andet gøre ved at interviewe hinanden. Hvorfor interviewe Interview kan bruges til at få en detaljeret viden om et emne eller til at dele viden mellem hinanden. Det kan måske lyde skræmmende at skulle interviewe en anden person, men det handler faktisk bare om at spørge grundigt ind til emnet, som man gerne vil vide mere om. Rollen som interviewer Interviewerens rolle er at lytte og gå på opdagelse i den historie, som bliver fortalt eller det emne, som bliver diskuteret. Som interviewer er det derfor godt at huske på: 1) Det handler ikke om din personlige historie her, så sig ikke.. det kender jeg også fra mig selv.. Det handler om at have en oprigtig nysgerrighed. 2) Stil spørgsmål, som man ikke bare kan svare ja eller nej på. 3) Spørg ind til detaljer og stil gerne det samme spørgsmål igen, hvis du ikke føler, at du helt fik svar på det du spurgte om. Observatør som hjælper Det kan være en god idé at have en observatør med som hjælper. En observatør siger ikke noget under interviewet, men holder øje med tiden og samtalens gang. Det giver intervieweren mulighed for at lave en time out, hvor han/hun kort drøfter med observatøren, om snakken går i en fornuftig retning og observatøren evt. har idéer til nye eller andre spørgsmål. Forskellige interviewformer Du kan både interviewe enkelte personer og hele grupper. I et par-interview interviewer en person en anden. I et trippel-interview har intervieweren har en observatør som hjælper. Man kan fx lave tre interview á 30 min. og så skifte mellem rollerne hver gang. Gruppe-interview er en god metode til at sikre en fremadrettet diskussion mellem flere mennesker, fordi der således er én person der styrer snakken. Intervieweren skal sikre, at alle kommer til orde, fokus bliver holdt og sørge for at spørge grundigt ind til emnet. Her er et eksempel på, hvilke spørgsmål man kan stille spejdere (1-3) og efterfølgende sig selv (4). Det handler om at stille hv-spørgsmål og du kan måske lade dig inspirere af guidens spørgsmål til helt andre interviews med spejdere eller ledere. Fortæl kort om en rigtig god spejderoplevelse Hvad gjorde det til en god oplevelse? Hvad skete der? Hvor foregik det? Hvem var med? Hvad lavede I? Hvad var det lederne gjorde, som var med til at skabe den gode oplevelse? Hvad gjorde du selv? Hvornår skete det (hverdag, weekend, aften, eftermiddag)? Hvad kunne have gjort oplevelsen endnu bedre? DEN ALLER- BEDSTE SPEJDER- OPLEVELSE 1 DEN GODE LEDER 2 Fortæl kort om en situation, hvor du har oplevet en rigtig god leder SPEJD 2020 Hvad var det, som gjorde ham/hende til en god leder? Hvad gjorde lederen i den situation? Hvad gjorde han/hun ikke? Hvad sagde lederen i den situation? Hvad sagde hun/han ikke? Hvordan ville du med en tryllestav gøre din gode leder endnu bedre? 3 4 MINE TANKER SPEJDER I FREMTIDEN Tænk på det, som du lige har fortalt (i spørgsmål 1 og 2) Hvordan vil det allerbedste spejdermøde eller spejdertur se ud, hvis du kunne lave det med en tryllestav? Hvad er din største spejderdrøm? Til intervieweren: Når du hører spejderen fortælle disse ting, hvad tænker du så For vores ture, møder og arrangementer betyder det at... For min og andres lederrolle betyder det at... Når jeg hører, hvad spejderen siger om de tre emner, så tænker jeg, at vi får flere spejdere i korpset ved at... Hvad skal der til for at dine kammerater kunne få lyst til at blive spejder? Hvad skal der til for at du stadig er spejder om et, to eller flere år?

4 / Spejd2020 - metode & inspiration Open Space / 5 OPEN SPACE Opskrift på Open Space - sådan gør du Find et klart og kraftfuldt emne, tag spillereglerne, fordel rollerne til de rette personer og krydr med tusser og flip-over papir. Foropgave Du kan vælge at lade deltagerne lave en foropgave, som kan spore deres tanker ind på emnet. Til Spejd 2020-processen interviewede alle deltagere to spejdere om fremtidens spejderarbejde. Introduktion til processen Introducer processens tema til deltagerne og fortæl om spillereglerne for processen, så alle er indstillet på, at det handler om at udvikle idéer; ikke sable dem ned.tidsforbrug: ½ - 1 time Open Space spilleregler De der end måtte deltage, er de rette personer Hvad der end sker, så er det det eneste, som kunne være sket Det starter når tiden er inde Når det er slut, så er det slut De to fødders lov Kaffepausen som mødeform Mange mennesker synes, at kaffepauserne er det mest givtige ved et møde, for i kaffepauserne er tonen uformel og man kan gå sin vej fra en snak, når man synes, at den bliver kedelig. Open Space metoden Open Space er en mødeform, som er baseret på netop kaffepausens kvalitet. Metoden Open Space er oprindelig udtænkt af amerikaneren Harrison Owen, og den blev på korpsrådsmødet anvendt til Spejd 2020 i den form, som konsulentfirmaet MacMann Berg har udviklet. Kort fortalt handler metoden om, at en stor gruppe mennesker (fra 25 til 3000) mødes for at drøfte et interessant emne, uden at der er sat en dagsorden på forhånd. I stedet bliver deltagerne guidet gennem mødet af en procesleder og en række procesguides (én for hvert tema). Alle deltagere kan foreslå et tema, som skal diskuteres og udvikles. Hvert tema placeres på en fast fysisk lokalitet og deltagerne kan nu gå fra sted til sted, for at diskutere det tema, som de synes, er særlig interessant for dem. Grundtanken Enhver Open Space proces er unik og afhænger af tema, fysiske rammer, antal deltagere og tid. Metoden bruges til at udvikle idéer og det er derfor vigtigt, at man tager afsæt i et klart og kraftfuldt formuleret emne, der er meningsfuldt og vigtigt for alle. Det, at der ikke er fastsat en dagsorden før mødet gør, at alle deltager på lige fod og kan bidrage ligeligt til produktet. For grundtanken er nemlig at alle bidrager med deres bedste erfaringer, som deltagerne sammen udvikler for at gøre dem endnu bedre. Du kan kun lave om på dig selv For at en Open Space proces kan fungere optimalt, er det vigtigt at opgive tanken om at lave om på andre og deres idéer. Processen handler nemlig ikke om at arbejde imod de idéer, som man ikke bryder sig om, men om at udvikle de idéer, som man synes har et spændende indhold. Deltagerne skal derfor kun gå hen til temagrupper for at udvikle dem. Mere viden om Open Space På korpsrådsmødet 2006 blev deltagere ledt gennem Open Space processen af Thomas Johansen fra konsulentfirmaet MacMann Berg. På deres hjemmeside kan du gratis hente artiklen: Open Space Inquiry skrevet af Allan Vinther Jensen, Jesper Loehr-Petersen & Carsten Hornstrup (2004), MacMann Berg, www.macmannberg.dk Temaer udtænkes Deltagerne tænker over, om de ønsker at præsentere et tema, som er relevant for emnet. Efter en tid kaldes temastillerne frem og præseterer deres tema for forsamlingen. Antal temaer afstemmes efter deltagerantal. Tidsforbrug: ½ - 1 time Tematavle Temaerne skrives op på en stor tavle eller vises via powerpoint efterhånden som de bliver præsenteret, så alle deltagere kan se dem. Skriv ud for hvert tema, hvor de fysisk bliver placeret videre i processen fx lokalenummer. Deltagerne fordeler sig på temaerne Deltagerne kigger på oversigten over temaerne og går herefter ud til i det tema, som de synes er det mest spændende - til det tema, som de brænder for! Temaudvikling Grupperne diskuterer og udvikler hver deres tema. Procesguiderne sørger for at nedskrive de bedste tanker og ideer på flip-over papir. Det er også deres ansvar, at gruppen holder fokus på emnet og kommer i dybden med temaet. Tidsforbrug: 1 time - 1 dag De to fødders lov Det er deltagernes pligt at skifte gruppe, når de ikke har mere at give, dér hvor de er eller hvis de brænder for endnu et tema. Dog skal temastilleren blive i den gruppe, der arbejder med hans/hendes tema. Afslutning Proceslederen laver en fælles afrunding for alle. Flip-overne fastholdes, ved at de fx skrives ind på computer, så alle bidrag er dokumenteret og der nemt kan arbejdes videre. Open Space Inquiry 2004 Procesleder... har ansvar for at guide deltagerne sikkert gennem processen, blandt andet at fortælle om spillereglerne og det valgte emne. Procesgruppe... har ansvar for at finde et vedkommende emne, udtænke gode rammer for processen og skaffe de praktiske hjælpemidler. Temastiller... har ansvar for at fremsætte et tema han/hun virkelig brænder for, inden for det givne emne. Procesguide... har ansvar for understøtte processen og temastillerne. Være lyttende og nysgerrig, men ikke vurderende. Holde samtalen fokuseret med (interview-)spørgsmål, samt fastholde pointer og idéer undervejs, inkl. skrive ned på flipover papir Deltagerne... har ansvar for at forsøge at tænke fremadrettet og udviklende, og gå hen til de temaer, som de brænder for.

6 / Spejd2020 - metode & inspiration Temaer / 7 TEMAER Temaer fra Spejd 2020-processen 1A Den dygtige og velforberedte leder 2A Fastholde de ældste spejdere 2B Uddannelse i spejderkompetencer 3A Flere ture, kun nødvendige møder 3B Hvordan gør vi DDS til en organisation for alle, der bidrager til erhverv og samfund 4A Aktiviteter der gi r mening i samfundet i dag og i 2020 5A Bevidst lederudvikling 7A Mødeformer 6 fællestræk på tværs af 29 temaer 8A Integrationsarbejde 9A Patruljesystemet 10A Spejd uden uniform Søndag på korpsrådsmødet præsenterede korpsledelsen, hvilke fællestræk, som de umiddelbart kunne se gennem de mange og forskelligartede temaer - dem kan du læse her i forkortet form: 11A Spejder som konkurrencesport 12A Kan man sortere i lederne? 13A Hvilke få aktiviteter og værdier skal vi bibeholde for at skabe et attraktivt spejderarbejde Ambitiøse forventninger og krav til ledere Anerkendt diplom til spejderlederuddannelse. Formelle krav til uddannelsesniveau for ledere. Sparring med andre ledere også over internettet. Uddannelse i brug af metoder og værktøjer. Koncentrat af 500 spejderes idéer Lad dig inspirere af temaerne til starte arbejdet med fremtidens spejd allerede nu i din egen gruppe og division. Hvor kommer temaerne fra På korpsrådsmødet 2006 blev alle deltagere givet mulighed for at præsentere et tema, som man kunne diskutere og især udvikle. Deltagerne i denne Open Space udviklingsproces (Spejd 2020), blev stillet følgende spørgsmål: Hvilke afgørende tiltag skal der til for at skabe attraktivt spejderarbejde for flere børn, unge og voksne i fremtiden? 29 temaer blev diskuteret og udviklet, som bud på svar på dette spørgsmål og du kan læse temaernes overskrifter på næste side. Open Space processen foregik i to runder, og bogstaverne A og B henviser til om temaet blev diskuteret i runde et eller to. Hvad kan jeg bruge temaerne til Temaerne kan måske inspirere dig til konkrete projekter i din gruppe eller division. Fx til at overveje at give spejderne internationale udfordringer eller fokusere på at fastholde de ældste spejdere i gruppen. Eller du kan lade temaerne være inspiration, hvis du selv vil arbejde med Open Space-processer som en metode til at udvikle gruppens eller divisionens spejderarbejde. Hvis jeg vil vide mere Under processen blev pointer og tanker om hvert tema nedskrevet på et flip-over papir. Elektroniske udgaver af disse papirer kan du hente på nettet, hvis der er et eller flere af emnerne, som du har lyst til at dykke ned i. dds.dk/spejd2020 13B Hvilke aktiviteter og værdier skal vi udvikle for at skabe attraktivt spejderarbejde? 14A Hvordan får vi flere ledere 14B DDS image 2020 15A Meningsfyldte aktiviteter, samfundstjeneste 15B Hvordan bruger vi naturen i 2020 16A Internationale udfordringer 16B Ét spejderkorps i Danmark 17A Spejder personligt livslangt udviklingsforløb 17B Fladere struktur 18A Hvordan sikrer vi godt samarbejde mellem grupperne for at gøre møderne mere moderne? 18B Hvad er de grundlæggende værdier for spejderarbejdet i 2020 19A Hvordan kan vi anvende moderne teknologi i friluftsliv 20A Døgnspejd Omverdenens billede Det er spejderbevægelsen der giver børn og unge personlige kompetencer. Børn oplever, at spejdere får et meningsfuldt udbytte af deres fritid. Mening med spejderarbejdet Spejderarbejdet skal først og fremmest give mening for den enkelte spejder. En meningsskabelse som konstant må ses og udfordres i forhold til spejderbevægelsens grundlæggende værdier. Samarbejde DDS samarbejder med andre spejderkorps og foreninger, hvor det giver mening i forbindelse med udbredelsen af vores værdigrundlag. Netværksdannelse på tværs af grænser og på mange niveauer. Udfordre vante samværsformer Ny mødeformer, fx på tværs af alder, projektmøder, weekendmøder, åben hytte og specialmøder. Nye kommunikationsformer, hvor moderne teknologi udnyttes. Nye former for medlemskab fx klippekort til møder i gruppe, medlem direkte under korpset og medlem af byens foreningsliv. 20B Den optimale gruppestørrelse 21A Alternative medlemsformer Udfordrende aktiviteter Børn alene på tur (selvstændige opgaver på møder). Fysisk grænseoverskridende.

SPEJD 2020 metode & inspiration Hvordan skal fremtidens spejd være? Der er to spor, som fører til svaret på det spørgsmål. Det første spor blev sat i værk på korpsrådsmødet 2006 - nemlig arbejdet med at finde de elementer som skal være kendetegnende for spejderarbejdet i Det Danske Spejderkorps år 2020. Det andet spor handler om det ledere og spejdere selv kan gøre for at skabe attraktivt spejderarbejde for flere børn, unge og voksne i fremtiden. Denne folder er rettet mod det andet spor, og er en vejledning i, hvordan du selv kan bruge de metoder, som blev anvendt under Spejd 2020-processen på korpsrådsmødet, til udviklingsprocesser i din gruppe eller division. Udgivet af Det Danske Spejderkorps oktober, 2006 Arsenalvej 10 1436 København K 32 64 00 50 dds.dk dds@dds.dk Folderen indeholder en kortfattet vejledning i interviewbaserede samtaleformer og Open Space. Derudover kan du finde listen over de temaer, som blev diskuteret på årets korpsrådsmøde, som du kan lade dig inspirere af til projekter i din gruppe eller division. Tekst og layout Tine Lind, med inspiration fra Thomas Johansen, MacMann Berg Fotografi Andreas Hørup Nilsson Marianne Grauert Per Seitzberg Tryk Det Danske Spejderkorps 1. oplag 700