Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved walk throug... 6 Reflekterende spørgsmål... 8 2
Indledning Lovgivning og målsætning Lovgrundlaget for tilsyn med folkeskolen er ændret siden sidste tilsyn, og i 2010-udgaven af Folkeskoleloven er kommunalbestyrelsens (Ishøj Byråds) tilsyn taget ud, således at der kun nævnes skolebestyrelsernes tilsyn med undervisningen. I stedet indgår formuleringen, at Byrådet kan behandle alle forhold vedrørende skolevæsenet, hvilket kan indeholde et tilsyn. Styrelsen af kommunens skolevæsen Kommunalbestyrelsen 40 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at et hvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får undervisning, der står mål med, hvad de almindeligvis kræves i folkeskolen. 44 Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter jf. 40. herunder i en eventuel handlingsplan, jf. 40a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Formål med tilsynet Udgangspunktet for det kommunale tilsynsbesøg (herefter tilsynet) vil være kommunens børneog ungepolitik samt kommunens vision og mission. Der vil således være et særligt fokus på omsætning og udmøntning af disse styredokumenter i praksis. Det overordnede formål med tilsynet bliver derfor: - At sikre kvalitet og stimulere til udvikling. For at opnå dette formål, bliver der i de reflekterende samtaler taget udgangspunkt i følgende: - At belyse skolernes (ledernes og medarbejdernes) opfattelse og oplevelse af kvaliteten i de skoletilbud, som de yder til børn og forældre. - At belyse, hvordan børne- og ungepolitikkens elementer er til stede i skolens praksis. - At få en dialog med skolerne om kommunens vision og mission og belyse, hvordan de arbejder med at give vision og mission liv og mening i skolens egen kontekst. Faktuelle oplysninger Tilsynet fandt sted: 23. og 24. august 2012 Tilsynsteamet: Rapporten afleveret til institutionen (dd/mm) Susanne Poulsen - Chef for Center for Børn og Undervisning, Merete Larsen - konsulent i PPR, Tommy Johansen - konsulent i CBU og Mona Engelbrecht - konsulent i CBU Rapporten afleveret september 2012 til Gildbroskolen 3
Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler Helhedsindtryk Helhedsindtrykket tilsynet fik med udgangspunkt i de reflekterende samtaler med lærere i almenundervisningen, lærere i specialundervisningen, medarbejdere i sfo, elever fra elevrådet og den samlede pædagogiske ledelse er, at der på Gildbroskolen er fokus på værdier og på at disse bliver en levende og synlig del af skolens og sfo ens virke. De værdier som blev nævnt som vigtige er: anerkendelse, samarbejde, tolerance, respekt, demokrati og medbestemmelse, ansvarlighed, inklusion og fællesskab. Skolen og sfo en har ikke et sæt fælles værdier. Men der blev givet udtryk for, at skolens og sfo ens værdier ikke ligger langt fra hinanden. Lærerne redegjorde for, begrundede og konkretiserede deres værdier og idealer i relation til deres professionsudøvelse. Personalet i sfo beskrev deres værdier og deres praksis, men havde vanskeligere ved at give faglig pædagogisk begrundelse for hvorfor de gør, som de gør Tilsynet talte med lærere, som lagde stor vægt på at bringe eleverne så langt fagligt som muligt, og som kunne give eksempler på hvordan de differentierer undervisningen og via etablering af forskellige pædagogiske læringsmiljøer tilgodeser elevernes forskellige behov. Ledelsen oplever, at høj faglighed og det at bringe alle elever så langt som muligt er en vigtig del af læreridentiteten på Gildbroskolen. Skolens aktører beskriver Gildbroskolen som en skole med en klar moppepolitik og et sted som er trygt at være. Elever, lærere, pædagoger og ledelse er enige om at dette skal være vigtigt og tydeligt for alle. Tilsynet bemærkede på sin walk through ingen konflikter mellem børn og voksne eller mellem børn eller børn som var udenfor fællesskaber. Skolen og sfo en har gennem længere tid arbejdet med inklusion. Sfo en lægger vægt på, at der skal være plads til alle børn og at alle børn skal opleve sig som en del af fællesskabet. Medarbejderne i sfo en gav eksempler på, hvordan det er lykkedes at inkludere børn med særlige behov i fællesskabet. Dette blev bekræftet af tilsynets observationer under walk through. Lærerne talte om, hvordan de arbejder med inklusion ved at skabe muligheder for at alle børn får tilgodeset deres behov i undervisningen. Lærerne talte endvidere om, hvorledes de kunne arbejde med at rumme special børn i normalundervisningen. De udtrykte i denne sammenhæng bekymring for, om de kunne inkludere, så alle børn kan profitere fagligt og socialt af undervisningen, og om støtten til børnene vil være stabil. Det er vigtigt for arbejdet at lærerne i ressourcecenteret ikke vil blive taget ud til vikar. Lærerne blandede i samtalen begreberne rummelighed og inklusion sammen og brugte begreberne synonymt. Skolelederen 4
talte om, at skolen er i gang med en god udvikling i arbejdet med inklusion. Hun fortalte, at der med udgangspunkt i inklusion arbejdes målrettet på at flytte tilgangen fra at eleverne skal tilpasses skolen til at skolens rammer skal tilpasses eleverne. Opbygningen af skolens nye ressourcecenter ser ledelsen som et godt redskab til mere kvalificeret arbejde med inklusion. Demokrati og medbestemmelse: Både i sfo og skole arbejdes der aktivt med demokrati og medbestemmelse. Skolen har lang tradition for og ønsker at opdrage børnene til at kunne deltage i det mere formelle demokrati. Skolen har et elevråd for henholdsvis de små og de store elever. Eleverne på skolen kommer ofte som enkeltpersoner og søger indflydelse ved kontakte ledelsen. I sådanne tilfælde beder ledelsen dem om at tage deres ønske eller problemstilling op i elevrådet, så dette gives pondus og indflydelse. Lærerne giver udtryk for at børnene får gradvis mere indflydelse i takt med at de bliver ældre. Eleverne giver udtryk for, at de bliver taget alvorligt med deres ønsker og behov for indflydelse, og de gav ved samtalerne indtryk af at være personer, der i fremtiden vil være fint i stand til at gøre sig gældende i det formelle demokrati. Sfo en arbejder med børnemøder hver tirsdag for de mindre børn og har netop forsøgt at oprette klubråd i aftenklubben. Ledelse og personale giver udtryk for at det er en udfordring, at få de unge til at deltage og tage ansvar. Kvalitet: Ledelsen giver udtryk for at skolen er særlig god til at bringe eleverne langt fagligt og at lærerne er meget ansvarlige og ærekære i forhold til at bringe alle elever så langt som muligt. Endvidere oplever ledelsen, at det er en stor kvalitet på skolen, at den er båret af et godt samarbejde. Der er stor vilje og ansvarlighed i forhold til samarbejde. Sfo-personalet beskriver, at det er en kvalitet at de er gode til at kommunikere med børnene, således at de oplever sig taget alvorligt og til at skabe tryghed. Personalet beskriver at sfo en er et helle eller et fristed for børnene. Eleverne gav i interviewet udtryk for stor tilfredshed med skolen, og at der fagligt bliver taget hånd om såvel svage som dygtige elever. Børne- og ungepolitikken Som det fremgår af ovenstående kan personalet i sfo og skole se sig selv og deres praksis i forhold til de fleste af Børne- og Ungepolitikkens fokusområder: Anerkendelse, Inklusion og fællesskab, Demokrati og medbestemmelse og Samarbejde og synergi. Personalet i såvel sfo som skole havde ikke så konkret kendskab til politikkens indhold før mødet med tilsynet, nogle havde lidt kendskab og andre slet ikke. Sfo-personalet og lærerne oplevede ved gennemlæsning af politikken til mødet, at ovennævnte punkter er værdier, som de arbejder efter og kender fra skolens og sfo s egne værdier. Sfo-personalet gav under samtalen udtryk for at politikken ikke havde været gennemgået tidligere f.eks. på et personalemøde, men at det i forbindelse med tilsynet havde været spændende at sætte deres praksis i relation til Børne- og Ungepolitikken. Personalet ser gerne, at dette bliver gjort mere systematisk på personalemøder. Skolelederen gav udtryk for, at hun bruger Børne- og Ungepolitikken som baggrund og henter formulering her i forhold til nye tiltag f.eks. skolens ressourcecenter. 5
Mission og vision Ishøj Kommunes Mission og vision var der i alle personalegrupper ringe kendskab til. Personalet kunne godt huske at de havde hørt om mission og vision på et stormøde, men de havde ikke fået omsat ordene til at være en del af eget professionsgrundlag. I relation til visionen: Mangfoldig hed er vores styrke, giver Ledelsen udtryk for, at den har en opgave i eksplicit at formulere for børn og voksne, at den er glad for at arbejde med forskelligheden og at mangfoldighed som en styrke hele tiden skal italesættes som noget positivt. F.eks. er det vigtigt at have fokus på skolens og sfo ens indsatser, som gør at alle kan opleve at de er en vigtig del af skolens fællesskab og at alle værdsættes som det de er og for det de kan. Alle involverede i de reflekterende samtaler gav udtryk for, at det havde været gode samtaler. Den måde at gennemføre tilsyn på opleves anerkendende og at det giver stof til refleksion og eftertanke at skulle sætte skolens og sfo ens praksis i relation til styredokumenterne og i relation til hvad der skal til for at skabe større kendskab og ejerskab til disse dokumenter. Hvad har vi set/oplevet ved walk through Helhedsindtryk Tilsynet har i sin walk through på Gildbroskolen oplevet tegn på, at det som personalet udtrykker som vigtige og gode værdier også er til stede i praksis. Inklusion og fællesskab (herunder arbejdet for en moppefri skole): Samtale med elever 6. kl.: Pigerne giver udtryk for, at det er en god skole bl.a. fordi lærerne gør noget, når nogen bliver moppet. Pigerne mente, at det særlig gode lærerne gør, når elever kommer i konflikt er, at de ikke bare skælder ud eller taler med den der mopper/driller, men bringer de stridende parter sammen, så de kan få løst deres problem sammen. Pigerne nævnte også, at på Gildbroskolen driller eleverne hinanden på en god måde, så man ikke bliver så ked af det eller føler sig holdt udenfor. De samme piger mente i relation til høj faglighed at lærerne er gode, fordi de stiller krav og også bliver sure hvis man ikke lever op til kravene. I pauserne så vi ingen børn der gik ensomme rundt og tilsynet oplevede ingen konflikter. Tilsynet oplevede at børnene generelt er gode til at etablere og organisere fællesskaber og lege på egen hånd. Flere steder så tilsynet børn optaget af at etablere fælles leg/spil: I et frikvarter havde ca. 20 børn (blandet drenge og piger og blandet etnicitet) etableret basketball kamp på sfo ens boldbaner. Et barn med behov for fysisk støtte var den i skjul. Det fysiske handicap var tilsyneladende ingen hindring for at være med i legen. I et lokale var en gruppe børn samlet 6
omkring smartboardet, de lyttede til Michael Jackson på arabisk og bevægede sig til musikken. De små børn i børnehaveklassen etablerede leg på legepladsen eller samledes i smågrupper omkring de voksne. Ansvarlighed: Tilsynet så på sin walk through en meget velholdt og pæn skole uden hærværk eller andre tegn på ligegyldighed overfor de fælles rammer. Vi så børn, som var fint i stand til at udvise ansvarlighed i relation til både leg og faglig fordybelse, når de var på egen boldgade og uden voksen kontrol. Tilsynet så ikke megen undervisning, men den undervisning vi så, så vi oftest læreren påtaget sig lederskabet i forhold organisering af undervisningen, så eleverne ved hvad de skal lave og hvorfor. Tilsynet så på sin walk through i sfo nærværende voksne, som var omkring børnene både inde og ude. Vi registrerede igen glade børn, som er aktive. Men tilsynet bemærkede også at børnene til enhver tid kan vælge fra og gå til næste aktivitet, hvis de har lyst til noget andet. Vi så børn med hyppige skift fra aktivitet til aktivitet, nogle børn virkede lidt rodløse og det virkede som om de havde svært ved at fastholde sig selv i aktiviteten. Tilsynet oplevede ikke voksenorganiserede og voksenstyrede aktiviteter. På tilbagemeldingen, som blev givet til lærere og sfo personale sammen, blev det tydeligt for tilsynet, at samarbejdet og samordningen mellem skole og sfo fylder rigtig meget hos begge medarbejdergrupper. Tilsynet har under besøget ikke fokuseret på samarbejdet sfo og skole imellem, men vi vælger at give dette emne en plads i rapporten da det blev klart for os, at det fylder hos medarbejderne. Medarbejderne gav udtryk for, at de ikke oplever at skole og sfo som én samlet virksomhed. Det gav udtryk for, at de stadig oplever to septrate institutioner som er meget forskellige og har forskellige udgangspunkter. Begge medarbejdergrupper gav dog udtryk for, at de anerkender hinandens kompetencer og at de er motiverede for en proces, som kan styrke og intensivere samarbejdet. Blandt andet gav de udtryk for, at det er oplagt at drøfte og skabe et tættere samarbejde omkring inklusion. 7
Reflekterende spørgsmål Flere lærere brugte begrebet rummelighed og inklusion som identiske begreber. Hvad betyder og indebærer begreberne inklusion og rummelighed? Hvordan kan drøftelserne og refleksionerne om begreberne skabes og afklares i et fællesskab mellem personalet i skole og sfo. Hvordan kan ledelsen skabe de nødvendige rammer for en fælles refleksion? Hvad kunne en sådan begrebsafklaring betyde for skolens og sfo ens arbejde med inklusion? Hvad kunne det betyde for arbejdet i relation til styredokumenterne? Sfo en er organiseret omkring aktiviteter, som børnene kan vælge til og fra. De voksne befinder sig i nærheden af aktiviteterne og er i god kontakt med de børn, som kommer, men organiserer og styrer ikke aktiviteterne. Hvad er den pædagogiske begrundelse for denne måde at organisere sfo ens virksomhed på? Kunne supplerende organiseringer af den pædagogiske praksis give større mulighed for målrettet fordybelse, læring og kvalificering? Kan f.eks. samlingen udvikles til en samlende og begrundet pædagogisk aktivitet? Personalet i sfo en kan beskrive deres værdier og praksis, men de har vanskeligt ved at give den faglig og pædagogisk begrundelses for, hvorfor de handler som de gør. Hvordan kan sfo en arbejde med at styrke medarbejdernes pædagogfaglige og didaktiske kompetencer? Kan lærernes didaktiske kompetencer udnyttes i sfo sammenhæng? Tilsynet oplevede på sit tilsyn at demokrati og medbestemmelse hovedsagelig forstås og realiseres indenfor det formelle demokratis rammer. Vil det være givende, at skole og sfo drøfter demokratibegrebet og udmøntningen af det f.eks. i relation til Børne- og Ungepolitikkens bredere forståelse? Særligt til ledelsen Samarbejdet mellem sfo og skole har betydning for personalet på såvel skole som sfo. Hvordan kan ledelsen igangsætte en proces henimod en mere samordnet og samarbejdende organisation? Hvad betyder det i praksis for jer, at Børne- og Ungepolitikken og mission og vision er styredokumenter? Hvordan kan styredokumenterne forankres i praksis, og hvordan kan der skabes et bedre kendskab og ejerskav til dokumenterne hos personalet? 8