Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet Overvågningsrapport 2009 BILAG

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågningsrapport 2009 BILAG Arbejdstilsynet Juni 2011 ISBN nr. 87-7534-612-5

Indholdsfortegnelsen 1 INDLEDNING...5 2 ARBEJDSULYKKER...7 2.1 ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT VARIGT MÉN OG ERHVERVSEVNETAB... 7 2.1.1 Referencepunkt og udvikling i arbejdsulykker, der har medført varigt mén... 10 2.2 ARBEJDSULYKKER, DER HAR MEDFØRT LÆNGEREVARENDE SYGEFRAVÆR... 19 2.2.1 Referencepunkt og udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær... 21 2.3 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER TIL ARBEJDSTILSYNET... 29 2.3.1 Datagrundlag for Arbejdstilsynets register... 30 2.3.2 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet 2001-2009... 30 2.4 ARBEJDSULYKKER, DER HAR FØRT TIL BEHANDLING PÅ SKADESTUE... 52 2.4.1 Arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue 2001-2009... 53 2.5 SELVRAPPORTERET UDSÆTTELSE... 58 2.5.1 Instruktion i sikkerhed... 59 2.5.2 Sikkerhedskultur... 62 2.5.3 Sammenfatning... 67 2.6 CERTIFICEREDE VIRKSOMHEDER... 68 2.7 ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGEDE AKTIVITETER... 69 2.7.1 Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter... 69 2.7.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter... 74 2.7 REFERENCER... 77 3 PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER...81 3.1 SYGEFRAVÆR OG PSYKOSOCIALE RISIKOFAKTORER... 81 3.1.1 Sygefravær registreret i det kommunale sygedagpengeregister... 82 3.2 ANMELDTE SYGDOMSTILFÆLDE... 84 3.2.1 Sygdomstilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet... 84 3.2.2 Arbejdsskadestyrelsen... 95 3.3 ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER... 96 3.3.1 Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter... 97 3.3.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter... 100 3.4 REFERENCER... 103 4 MUSKEL- OG SKELETPÅVIRKNINGER...105 4.1 SYGEFRAVÆR OG MUSKEL- OG SKELETPÅVIRKNINGER... 105 4.1.1 Sygefravær registreret i det kommunale sygedagpengeregister... 106 4.2 ANMELDTE SYGDOMSTILFÆLDE... 108 4.2.1 Sygdomstilfælde anmeldt til Arbejdstilsynet... 108 4.2.2 Arbejdsskadestyrelsen... 116 4.3 ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER... 117 4.3.1 Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter... 117 4.3.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter... 120 4.5 REFERENCER... 123 5 STØJ...125 5.1 STØJMÅLINGER I VIRKSOMHEDER I DET TIDLIGERE ÅRHUS AMT... 125 5.1.1 Støjniveau... 126 5.1.2 Andel medarbejdere udsat for 85+ db(a)... 127 5.1.3 Brug af høreværn... 129 5.1.4 Virksomhedernes indsats mod støj... 129 5.2 TILFÆLDE AF STØJBETINGET HØRENEDSÆTTELSE ANMELDT TIL ARBEJDSTILSYNET... 130 5.2.1 Hvilke sygdomme anmeldes... 131 5.2.2 Støjpåvirkninger i arbejdsmiljøet... 131 5.2.3 Tilfælde af støjbetinget hørenedsættelse anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen... 133 5.3 ARBEJDSMILJØAKTØRERNES FOREBYGGENDE AKTIVITETER... 133 3

5.3.1 Arbejdstilsynets forebyggende aktiviteter... 133 5.3.2 Branchearbejdsmiljørådenes projekter... 136 5.5 REFERENCER... 139 6 ARBEJDSTILSYNETS FOREBYGGENDE AKTIVITETER RELATERET TIL UNGES ARBEJDSMILJØ...141 6.1 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER... 141 6.2 REFERENCER... 143 7 ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER RELATERET TIL VIRKSOMHEDERNES FORMELLE ARBEJDSMILJØARBEJDE...145 7.1 AFGØRELSER VEDRØRENDE FORMELLE FORHOLD... 145 7.2 REFERENCER... 148 8 ARBEJDSMILJØAKTØRERNES SAMLEDE FOREBYGGENDE AKTIVITETER...149 8.1 ARBEJDSTILSYNETS AFGØRELSER OM MATERIELLE OG FORMELLE FORHOLD... 149 8.1.1 Overordnet om Arbejdstilsynets besøg og reaktioner... 149 8.1.2 Arbejdstilsynets afgørelser om materielle forhold og afgørelser om egenindsatsen fordelt på branchegrupper i 2009... 150 8.1.3 Arbejdstilsynets materielle afgørelser og afgørelser om egenindsatsen 2005-2009... 152 8.2 ARBEJDSTILSYNETS REGULERING OG INFORMATIONSMATERIALER... 158 8.2.1 Love og bekendtgørelser med ikrafttrædelse i 2009... 158 8.2.2 At-vejledninger offentliggjort i 2009... 160 8.2.3 Arbejdsmiljøvejvisere offentliggjort i 2009... 161 8.3 BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES SAMLEDE BEVILGEDE PROJEKTER... 161 8.3.1 Bevillinger 2006-2009... 162 8.3.2 Antal projekter og størrelse af bevillinger 2006-2009... 165 8.3.3 Aktivitetstype... 165 8.4 REFERENCER... 174 Appendiks 1: Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker Appendiks 2: Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede sygdomme Appendiks 3: Analyser om ætiologiske fraktioner for langvarigt sygefravær i NAK og NAT Appendiks 4: Undersøgelse af støj i arbejdsmiljøet i en kohorte af virksomheder i det tidligere Århus Amt Appendiks 5: Antal beskæftigede fordelt på køn og branchegruppe 4

1 Indledning Denne rapport er bilagsrapporten til Overvågningsrapport 2009. Den indeholder beskrivelser af datagrundlag og analyser, som danner grundlaget for indholdet af Overvågningsrapport 2009. Overvågningsrapport 2009 kan dog læses særskilt. Bilagsrapporten er disponeret parallelt med overvågningsrapporten. Det vil sige, at kapitelnummereringen i bilagsrapporten følger kapitelnummereringen i overvågningsrapporten, så det bliver lettere at hente uddybende oplysninger til overvågningsrapportens indhold fra nærværende bilagsrapport. Bilagsrapporten indeholder desuden fem appendikser vedrørende Arbejdstilsynets registre over henholdsvis anmeldte arbejdsulykker og sygdomme (appendiks 1 og 2), analyse af ætiologiske fraktioner relateret til det psykosociale arbejdsmiljø og risikofaktorer for muskel- og skeletbesvær (appendiks 3), en undersøgelse af forekomsten af støj i udvalgte branchegrupper i det tidligere Århus Amt (appendiks 4) samt en tabel over antallet af beskæftigede fordelt på køn og 36 branchegrupper (appendiks 5). 5

2 Arbejdsulykker Med vedtagelsen af regeringens prioriterede arbejdsmiljøindsats frem til 2010 (Plan 2010) blev sat som mål, at forekomsten af alvorlige arbejdsulykker skal falde med 20 pct. fra 2005 til 2010. Med alvorlige arbejdsulykker forstås tilfælde, der medfører død, varigt mén, erhvervsevnetab eller længerevarende sygefravær. Særligt for arbejdsulykker, der har medført døden, gælder, at der ikke skal gennemføres en måling af den procentuelle udvikling, men at udviklingen i antal tilfælde vil blive fulgt. Det skyldes de relativt få tilfælde af dødsulykker. For at nå det nævnte mål vil det være nødvendigt, at virksomhedernes forebyggende arbejde styrkes. Det blev derfor også et mål, at der sker en markant stigning i antallet af beskæftigede, der arbejder i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Endelig skal der i løbet af perioden ske en markant stigning i virksomhedernes handlinger i relation til forebyggelse af arbejdsulykker (Arbejdsmiljørådet, 2005). Referenceværdier for sidstnævnte mål blev beskrevet i Overvågningsrapport 2006. Den anden planlagte dataindsamling gennemføres primo 2011 for dermed at belyse, om der i løbet af planperioden opnås en markant stigning i virksomhedernes forebyggende aktiviteter. Dette års rapport indeholder resultater i relation til målopfyldelsen, der belyser den aktuelle udvikling i forekomsten af alvorlige arbejdsulykker og status for antal beskæftigede i virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat. Med henblik på at belyse den generelle forekomst og udvikling i arbejdsulykker i Danmark præsenteres også opgørelser af samtlige anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, og arbejdsulykker, der har ført til behandling på skadestue. I Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010) blev sikkerhedskulturen på virksomhederne, som lønmodtagerne opfatter den, beskrevet afhængigt af køn, alder og anciennitet i jobbet på basis af resultater fra Den Nationale Tværsnitsundersøgelse (NAT). I nærværende rapport suppleres med resultater om lønmodtagernes opfattelse afhængigt af branchen, de er ansat i. Endelig indeholder dette års rapport en oversigt over Arbejdstilsynets aktiviteter i form af afgørelser truffet i forbindelse med tilsyn samt en oversigt over branchearbejdsmiljørådenes projekter. 2.1 Arbejdsulykker, der har medført varigt mén og erhvervsevnetab Arbejdsulykker skal i henhold til arbejdsskadelovgivningen anmeldes af arbejdsgiveren til hans eller hendes forsikringsselskab, hvis en skade antages at kunne begrunde krav på ydelser efter loven. Forsikringsselskaber og selvforsikrede offentlige arbejdsgivere har pligt til at sende sager videre til Arbejdsskadestyrelsen, hvis en skade antages at ville medføre godtgørelse for varigt mén, erstatning for tab af erhvervsevne eller mindst fem ugers fravær (Arbejdsskadestyrelsen, 2008). Der findes ingen undersøgelser af, om alle arbejdsulykker, der kunne føre til tilkendelse af varigt mén og eventuelt erhvervsevnetab, bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen modtager hvert år en del for sent anmeldte arbejdsulykker. I 7

lyset heraf er det Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at hovedparten af de arbejdsulykker, som formodes at give erstatning, før eller siden bliver anmeldt. Der gælder andre regler for anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Til Arbejdstilsynet skal alle arbejdsulykker, der har medført arbejdsudygtighed i én dag eller mere ud over tilskadekomsten, anmeldes og det uafhængigt af, om skaden formodes at kunne føre til erstatning. Undersøgelser har vist, at cirka halvdelen af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker bliver anmeldt til Arbejdstilsynet (bilag 2.1), og af en nyere analyse fremgår det, at også alvorlige ulykkestilfælde ikke nødvendigvis bliver anmeldt (Arbejdstilsynet, 2008). Det kan ikke udelukkes, at disse alvorlige tilfælde kan være blevet anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. For arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen fastsættes et eventuelt varigt mén ud fra skadetypen og skadens omfang samt de ulemper, den medfører i tilskadekomnes hverdag. Méngraden fastsættes med udgangspunkt i en méntabel, som angiver en vejledende ménprocent for en given skade. Den laveste méngrad er 5 pct., og maksimum udgør normalt 100 pct., men i særlige tilfælde kan et varigt mén vurderes til 120 pct. (Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, 2004). Endvidere kan tilskadekomne tilkendes erstatning for et eventuelt erhvervsevnetab. Erhvervsevnetabet udtrykkes også i procent og angiver, i hvilket omfang tilskadekomne har mistet evnen til at opretholde sin indkomst på grund af en skade. I det omfang, en arbejdsulykke har medført et varigt tab af erhvervsevnen på mindst 15 pct., gives der erstatning. Ved vurderingen tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at forsørge sig selv ved et arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter evner, uddannelse, alder og mulighed for omskoling og optræning (Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, 2004). Den helbredsmæssige tilstand har ikke selvstændig betydning i forhold til fastsættelse af erhvervsevnetab, sådan som den har ved fastsættelse af varigt mén, men den helbredsmæssige tilstand vil dog ofte påvirke erhvervsevnen. Tabel 2-1 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen og antal afgørelser om varigt mén og erhvervsevnetab 2003-2009 1 Anmeldelsesår *) 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Anmeldte tilfælde 19.365 19.906 19.653 20.921 19.610 20.928 19.234 Heraf: Anerkendte tilfælde 12.895 14.386 14.814 15.891 14.741 15.370 13.806 Anerkendelsesprocent 69 75 78 79 77 76 76 Afviste tilfælde 5.823 4.729 4.084 4.331 4.292 4.942 4.275 Henlagte tilfælde uden kendelse 636 784 745 693 570 567 444 Andre, herunder tilfælde under behandling 11 7 10 6 7 49 709 Afgørelse om mén 5.583 6.071 6.182 6.991 6.521 6.779 5.717 Afgørelse om erhvervsevnetab 1.662 1.676 1.520 1.441 1.225 1.109 638 Opgørelsestidspunkt: November 2010 2. *) Året for anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen 1 Med virkning fra 1. januar 2004 lempes ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven, og det betyder, at de såkaldte pludselige løfteskader, der hidtil har været en selvstændig kategori inden for arbejdsskadesikringsloven, bliver omfattet af det nye og bredere ulykkesbegreb. Det øgede antal anmeldte arbejdsulykker fra 2003 til 2004 skal således ses i lyset af, at de pludselige løfteskader i 2004 skal anmeldes som en arbejdsulykke (Arbejdsskadestyrelsen, 2008). 2 I nærværende og de følgende tre afsnit er analyserne baseret på opdaterede opgørelser foretaget af Arbejdsskadestyrelsen november 2009 med henblik på et mere præcist estimat for antal arbejdsulykker, der har medført varigt mén, i 2009. De efterfølgende præsentationer er udarbejdet tidligere på året og baseret på opgørelser foretaget i juni 2009. I praksis har det ingen betydning for de præsenterede resultater, da fokus er på fordelinger og i mindre grad udviklingstendenser. 8

Tabel 2-1 viser anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, som er sket inden for Arbejdstilsynets myndighedsområde. Således er ikke medtaget arbejdsulykker sket inden for eksempelvis søfart og offshore, som hører ind under Søfartsstyrelsens henholdsvis Energistyrelsens myndighedsområder. Heller ikke arbejdsulykker sket inden for luftfart, under aftjening af værnepligten eller under arbejde i udlandet er omfattet, da disse områder ligeledes ligger uden for arbejdsmiljølovens område. I 2005, ved handlingsplanens start, er der anmeldt 19.653 arbejdsulykker til behandling i Arbejdsskadestyrelsen. Antallet svinger i de følgende år mellem ca. 19.600 og 20.900, for i 2009 at ligge på godt 19.200 tilfælde. Sammenlignet med 2005 er der tale om en reduktion på ca. 2 pct. i antallet af tilfælde. Af de 19.653 anmeldte arbejdsulykker i 2005 er 14.814 tilfælde blevet anerkendt 3, mens 4.084 er blevet afvist, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på 78. 4 Anerkendelsesprocenten steg i 2004 som følge af arbejdsskadesikringsreformen (Arbejdsskadestyrelsen 2009). Kun i de tilfælde, hvor en arbejdsulykke anerkendes, kan tilskadekomne få tilkendt erstatning for varigt mén. I 2005 førte 6.182 arbejdsulykker, ud af de 14.814 anerkendte tilfælde, til tilkendelse af varigt mén, svarende til ca. 42 pct. Antallet af tilfælde, hvor tilskadekomne har fået tilkendt varigt mén i 2009, er noget lavere end i de tidligere år (tabel 2-1). Dette skyldes, at der går en vis tid, fra en arbejdsulykke anmeldes til der er truffet afgørelse om, hvorvidt en arbejdsulykke kan anerkendes, og om den eventuelt har ført til varigt mén og et erhvervsevnetab. Administrativt bliver der siden 1. januar 2004 truffet én samlet afgørelse, og denne afgørelse skal normalt falde inden et år fra anmeldelsestidspunktet. Derfor træffes afgørelser om varigt mén senere i sagsforløbet i forhold til tidligere. For tilfældene anmeldt i 2009 er der ca. 700 sager, som er under behandling på opgørelsestidspunktet i 2010 (november). I 2008 er der ca. 50 sager, som er under behandling, og antallet af tilfælde, som har fået tilkendt varigt mén, vil derfor fortsat kunne ændre sig lidt. Med hensyn til afgørelser om erhvervsevnetab tager det i en række tilfælde nogle år at vurdere dette, og sagerne kan derfor genoptages på et senere tidspunkt med henblik på en ny vurdering. Den endelige vurdering af erhvervsevnetabet kan ofte først ske efter en længere periode, hvor tilskadekomne har forsøgt at tilpasse sig de problemer, som skaden har medført. Antallet af tilfælde, der har fået tilkendt erhvervsevnetab, kan derfor ændre sig. Det tager således en vis tid, fra en arbejdsulykke anmeldes, til der er truffet en afgørelse, og de endelige tal for antallet af arbejdsulykker sket i løbet af 2010, der har ført til varigt mén, og dermed den endelige slutmåling i forhold til målet i Plan 2010, vil således først kunne foreligge i 2012. For arbejdsulykker, der har ført til erhvervsevnetab, vil der gå yderligere nogle år. Der vil derfor i overvågningssammenhæng blive fokuseret på at følge udviklingen i arbejdsulykker, der har ført til varigt mén 5. 3 Arbejdsskadesikringsloven stiller tre overordnede krav for anerkendelse: (1) Der skal være en aftale om, at man udfører et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, (2) skaden skal være sket under arbejdet, og endelig (3) skal skaden være sket på grund af arbejdet eller forholdene, hvorunder arbejdet foregår. 4 Sager henlagt uden kendelse samt andre sager, herunder tilfælde under behandling, medtages ikke i Arbejdsskadestyrelsens opgørelse af anerkendelsesprocent 5 Det skal i den sammenhæng bemærkes, at tilskadekomne med erhvervsevnetab også i langt de fleste tilfælde har fået tilkendt erstatning for varigt mén, men at ikke alle arbejdsulykker, der har medført mén, resulterer i tilkendelse af erhvervsevnetab. I 2005 er der eksempelvis på opgørelsestidspunktet i 2010 9

2.1.1 Referencepunkt og udvikling i arbejdsulykker, der har medført varigt mén Målet i Plan 2010 om reduktion på 20 pct. i arbejdsulykker, der har medført varigt mén, skal ske uafhængigt af udviklingen i beskæftigelsen, hvorfor incidensen i 2005 vil blive sammenlignet med incidensen i 2010. Incidensen beskriver i dette tilfælde antallet af arbejdsulykker, der har medført mén, pr. 1.000 beskæftigede pr. år. Referencepunktet i 2005 for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, er 2,3, og målet om en reduktion på 20 pct. betyder, at incidensen i 2010 skal være reduceret til 1,8 (figur 2-1). Beskæftigelsen i 2010 er på opgørelsestidspunkt endnu ubekendt, men hvis det antages, at den er som i 2005, svarer det til en reduktion i arbejdsulykker, der har medført varigt mén, på godt 1.200 tilfælde. Det lave niveau i 2009 i incidens for arbejdsulykker, der har medført varigt mén, er ikke reelt og afspejler, at det endnu ikke er afgjort for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009, om de har ført til varigt mén. I figur 2-1 er derfor også incidensen for antallet af sager under behandling præsenteret, og lægges disse til antallet af sager, der har medført varigt mén, fås en estimeret incidens for 2009. Denne incidens er dog lidt overestimeret i forhold til den endelige incidens, da ikke alle sager under behandling vil få tilkendt varigt mén, men det endelige niveau i 2009 forventes at komme til at ligge på samme niveau som i 2005 Det bemærkes, at også incidenserne for 2003 og 2004 er vist i figur 2-1 med henblik på at belyse niveauet i årene umiddelbart før referencepunktet i 2005 og eventuelle udsving i antallet af tilfælde år for år. Figur 2-1 Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr. 1.000 beskæftigede 2003-2009 med angivelse af målet i 2010, samt antal anmeldte arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede, som endnu ikke er afgjort 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5-2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Mål Arbejdsulykker, der har medført varigt mén Estimeret endeligt niveau Arbejdsulykker under behandling Mål Opgørelsestidspunkt: November 2010. Til den beregnede incidens for 2009 skal knyttes to bemærkninger. Incidensen er beregnet på basis af beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdstilkendt erhvervsevnetab i 1.520 tilfælde, hvoraf de 1.500 også har fået tilkendt erstatning for varigt mén. Se også Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet, 2009) for yderligere uddybning af sammenhænge mellem méngrad og erhvervsevnetab. 10

styrkestatistik (RAS) 2009. I RAS opgøres antallet af beskæftigede i november det foregående år for personer med bopæl i Danmark det aktuelle år. Således anvendes antallet af beskæftigede i slutningen af det foregående år til beregning af incidensen for anmeldte arbejdsulykker det efterfølgende år. Til analyser af udviklingstendenser over længere tid i forekomsten af arbejdsulykker har denne metode vist sig velegnet. Fra fjerde kvartal 2008 til fjerde kvartal 2009 sker der imidlertid et udsædvanligt stort fald i beskæftigelsen på ca. 5 pct. ifølge Danmarks Statistiks kvartalsvise og foreløbige opgørelse i Arbejdstidsregnskab (ATR). Det er det største fald, der er set siden 1995 (Danmarks Statistik, marts 2010). Faldet er ikke vejet med i den beregnede incidens for året 2009, som derfor kan være lidt for lav og udviklingen fra 2008 til 2009 kan se mere positivt ud end den reelt er 6. Den manglende hensyntagen til det udsædvanlige store fald i beskæftigelsen i løbet af 2009 kan til en hvis grad være opvejet af databrud i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med RAS 2009. Et ændret datagrundlag for statistikken betyder, at niveauet for antallet af beskæftigede lønmodtagere med RAS 2009 er lavere end, hvis det hidtidige datagrundlag havde været anvendt 7. Præcist hvor meget lavere niveauet ligger, er det imidlertid ikke muligt at afgøre, da det tidligere datagrundlag ikke længere eksisterer, og der derfor ikke kan foretages sammenlignende opgørelser. Databruddet har især betydning for antallet af beskæftigede i de yngre aldersgrupper (18-24 og 25-29- årige), som er faldet, mens den for unge under 18 år derimod er steget. Endvidere fremhæver Danmarks Statistik, at beskæftigelsen i vikarbranchen er faldet markant med den ændrede metode (Danmarks Statistik, juli 2010). Køn For de 6.182 tilfælde af arbejdsulykker i 2005, som medfører varigt mén, er ca. 60 pct. af de tilskadekomne mænd, og 40 pct. er kvinder. Det svarer til, at for hver gang tre mænd kom alvorligt til skade, er det tilsvarende sket for to kvinder, og denne fordeling ændrer sig stort set ikke i perioden 2005-2008. Et tilsvarende billede fås, når der korrigeres for antallet af beskæftigede. I 2005 er incidensen for kvinder 1,9 og for mænd 2,6, hvilket svarer til, at mænd 1,4 gange så hyppigt som kvinder får tilkendt varigt mén som følge af en arbejdsulykke (figur 2-2). Tilsyneladende forløber udviklingen i incidensen for henholdsvis kvinder og mænd parallelt. For begge køn topper incidensen i 2006 for at falde til et niveau i 2008, som ligger lidt højere end i 2005. For 2009 er der tale om foreløbige tal, og de endelige niveauer kommer til at ligge højere. Disse resultater skal ses i lyset af, at der anmeldes forholdsmæssigt flere arbejdsulykker blandt mænd til Arbejdsskadestyrelsen, men også at anerkendelsesprocenten er lidt højere for mænd end for kvinder (Arbejdsskadestyrelsen, 2009, 2010). I 2005 er anerkendelsesprocenten henholdsvis 80 pct. for mænd og 76 pct. for kvinder. Endvidere er der også forskel på, i hvor høj grad en anerkendt arbejdsulykke fører til tilkendelse af varigt 6 Faldet i den samlede beskæftigelse dækker over et fald inden for den private sektor og en mindre stigning inden for det offentlige. Det største fald ses inden for industrien og bygge- og anlægssektoren, men også inden for handel og transport ses et større fald (Danmarks Statistik, marts 2010). I det omfang, der er tale om ulykkestunge sektorer, kan det i sidste ende resultere i et relativt større fald i den samlede ulykkesforekomsten end i den samlede beskæftigelse. 7 Indførelsen af eindkomstregistret pr. 1. januar 2008, hvortil arbejdsgivere månedligt skal indberette lønudbetalinger, erstatter det tidligere anvendte oplysningsseddelregister, hvortil indberetningerne skete årligt. Det har betydet en større grad af sikkerhed i bestemmelsen af, hvornår et ansættelsesforhold er gældende. 11

mén. For mænd tilkendes varigt mén i 43 pct. af tilfældene, mens det for kvinder er i 40 pct. Årsagen til, at der anmeldes forholdsvis flere arbejdsulykker blandt mænd end blandt kvinder, skyldes ikke nødvendigvis, at kvinder er bedre til at undgå arbejdsulykker end mænd. En del af forklaringen er formentlig, at mænd og kvinder er udsat for forskellige niveauer af risici i forskellige job og brancher, men også andre faktorer, eksempelvis arbejdstidens længde, kan spille ind på ulykkesforekomsten (Mikkelsen, 2002). Figur 2-2 Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr. 1.000 beskæftigede 2003-2009 for mænd og kvinder 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5-2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Mænd Kvinder Opgørelsestidspunkt: November 2010. Den lavere incidens i 2009 for både mænd og kvinder afspejler, at det endnu ikke for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009 er afgjort, om de har ført til varigt mén. Méngrad og køn Arbejdsskadestyrelsen fastsætter et varigt mén med procenterne 5, 8, 10, 12, 15, 18, 20, 25, 30 og så videre, stigende med intervaller med 5 procent til i alt 100 procent. Dette skyldes, at der ved vurdering af mén historisk er taget udgangspunkt i brøker. Maksimum mén udgør normalt 100 procent. I ganske særlige tilfælde kan et varigt mén vurderes til 120 procent. Inden for en skadetype kan der optræde forskellige méngrader. Knap halvdelen (47 pct.) af de tilskadekomne, der har fået tilkendt varigt mén efter en arbejdsulykke, har en méngrad på 5 pct. (figur 2-3). Andelen falder med stigende méngrad. Således har 19 pct. af tilfældene fået tilkendt en méngrad på 8 pct., 15 pct. en méngrad på 10 pct. og 6 pct. en méngrad på 12 pct. osv. Bemærk, at intervallet 15-20 pct. er større end de foregående, og at det er forklaringen på, at andelen for denne gruppe er højere end for gruppen med 12 pct. varigt mén. Blandt kvinder resulterer arbejdsulykkerne i lidt højere grad i tilkendelse af de laveste méngrader på mellem 5 og 10 pct. Ved en méngrad på 12 pct. og derover er andelen af tilfælde lidt højere blandt mænd end blandt kvinder. 12

Figur 2-3 Andel af tilskadekomne, der har fået tilkendt forskellige grader af varigt mén i Arbejdsskadestyrelsen, 2005-2008 for mænd og kvinder 60 50 40 30 20 10 0 5% 8% 10% 12% 15-20 % 21-30 % 31-40 % 41-50 % over 50 % Mænd Kvinder Alle Opgørelsestidspunkt: November 2010. Udviklingen i fordelingen mellem méngrader over tid kan indikere, hvorvidt arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, bliver mere eller mindre alvorlige. I analysen heraf er det valgt at skelne mellem arbejdsulykker, der har ført til méngrader på mellem 5 og 10 pct., og derover, da de foregående analyser viser, at forskellen mellem køn ændrer sig ved over 10 pct. Ser man på udviklingen i perioden 2005-2008, viser den en stigning i 2008 i andelen af alvorlige arbejdsulykker, der har ført til en méngrad på mellem 5 og 10 pct. (figur 2-4). Det modsvares naturligvis af et fald i andelene af de mere alvorlige arbejdsulykker, der har ført til méngrader på henholdsvis 12-20 pct. og over 20 pct. En tilsvarende udvikling ses for både mænd og kvinder, og er derfor ikke vist her. En forklaring på stigningen i netop opgørelsens seneste år (2008) er formentlig, at de anmeldte sager endnu ikke, i samme omfang som sagerne fra tidligere år, har været genoptaget og ført til en forhøjelse af méngraden. På nuværende tidspunkt er der således ikke grundlag for at konkludere, at alvorligheden beskrevet ved en tredeling af méngrader har ændret sig i perioden 2005-2008. Figur 2-4 Andel (procent) af tilskadekomne, der har fået tilkendt varigt mén i Arbejdsskadestyrelsen, fordelt på méngrad 2003-2008 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 5-10 pct. 12-20 pct. over 20 pct. 13

Alder og køn Figur 2-5 viser en sammenligning af incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har medført varigt mén, mellem aldersgrupper for henholdsvis kvinder og mænd. For begge køn gælder, at incidensen stiger med alderen og er højest for de 50-59-årige i perioden 2006-2008. I 2008 er incidensen for 18-24-årige 1,1 for kvinder og 1,8 for mænd, mens den er henholdsvis 2,4 og 3,4 for 50-59-årige. For kvinder og mænd i alderen 60-64 år er incidensen igen lavere. Figur 2-5 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, pr. 1.000 beskæftigede 2003-2008 fordelt på aldersgrupper 4 Kvinde r 4 Mænd 3 3 2 2 1 1 0 18-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65+ år Alle 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Opgørelsestidspunkt: Juni 2010. 0 18-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-64 år 65+ år Alle 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Unge under 18 år For unge under 18 år er incidensen ikke opgjort som følge af usikre oplysninger om antallet af beskæftigede for denne gruppe 8. I absolutte tal er der i perioden 2005-2008 gennemsnitlig 50 unge under 18 år, som får tilkendt erstatning for varigt mén efter en arbejdsulykke. Dette sker på baggrund af, at der i perioden gennemsnitlig anmeldes ca. 260 arbejdsulykker om året til Arbejdsskadestyrelsen blandt unge under 18 år. Skadetype og skadet legemsdel Blandt de 6.182 arbejdsulykker, der har medført varigt mén i 2005, er den hyppigste skade som følge af ulykker forstuvning, forvridning og forstrækning (53 pct.), efterfulgt af knoglebrud (19 pct.) og sårskade (7 pct.) (figur 2-6). Der sker tilsyneladende ikke ændringer i fordelingen mellem arten af skaderne i perioden 2005-2008. Dette resultat er dog med forbehold for en mindre stigning i andelen af tilfælde, for hvilke skadetypen er uoplyst, fra tre procent i 2005 til syv procent i 2008. Blandt kvinder er andelen af forstuvninger mv. højere end blandt mænd, henholdsvis 59 og 50 pct., mens andelen er lavere blandt kvinder for knoglebrud og sårskader. For kvinder er den tredje hyppigst anmeldte skade i 2005 ikke sårskade, som det er tilfældet for mænd, men henholdsvis chok og bløddelsskade (5 pct.). I de fleste tilfælde, er der tale om chok som følge af aggression og trusler (4/5 i 2005), mens der i de resterende tilfælde er tale om traumatisk chok og andre former for chok. 8 Denne usikkerhed kan blandt andet illustreres ved, at med det i 2009 ændrede datagrundlag for den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er ca. 130.400 unge under 18 år i beskæftigelse. Det er 22 pct. flere end i 2008, hvor antallet, med den tidligere opgørelsesmetode, er ca. 107.100 beskæftigede. Forskellen skyldes især, at der i statistikken ikke længere anvendes en nedre grænse for den summerede løn på ca. 10.000 kr. (Danmarks Statistik, juli 2010). Antallet af beskæftigede unge er imidlertid ikke tilstrækkeligt til beregning af en sammenlignelig incidens i forhold til ældre arbejdstagere, idet det, at unge ofte arbejder færre timer (i fx fritidsjobs) end ældre, også må tages i betragtning. 14

Figur 2-6 Andel (procent) af anmeldte arbejdsulykker, der har medført varigt mén, fordelt på skadetype i 2005 70 60 50 40 30 20 10 0 Hjernerystelse og indre kvæst. Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Mænd Kvinder Alle Flere skader Andre skader Skadetype uoplyst Betegnelsen Flere skader dækker over arbejdsulykker, hvor den tilskadekomne har pådraget sig flere typer skader som følge af ulykken. Opgørelsestidspunkt: Juni 2010. For forstuvninger mv. er ca. 40 pct. af tilfældene lokaliseret i ryg, mens 25 pct. er lokaliseret i arm og 20 pct. i ben i 2005. For kvinder er lidt flere af tilfældene lokaliseret i ryg, mens det omvendte er tilfældet for mænd. For knoglebrud gælder, at ca. 50 pct. er lokaliseret i arm og 35 pct. i ben. For denne type skade ses også mindre kønsforskelle i skadens placering på legemet. Således er lidt flere af tilfældene lokaliseret i arm for kvinders vedkommende, mens lidt flere af tilfældene er lokaliseret i ben for mændenes vedkommende. Endelig er ca. 60 pct. lokaliseret i arm, 15 pct. i hoved og 10 pct. i ben, når det gælder sårskader (tabel 2-2). Det er i høj grad mændene, der tegner denne fordeling, da antallet af tilfælde blandt kvinder er relativt lille. At de hyppigste skader, der har medført varige mén, er forstuvninger, knoglebrud og sårskader, afspejler til en vis grad, at disse skader er de tre hyppigst anmeldte skadetyper. Endvidere er resultaterne også under indflydelse af, at anerkendelsesprocenten varierer afhængigt af skadetypen, og at forskellige typer skader fører til varige mén i forskelligt omfang. Figur 2-7 illustrerer forholdet mellem anmeldte tilfælde, anerkendte tilfælde og antallet af tilfælde, der har medført varigt mén, afhængigt af skadetypen i 2005. 15

Figur 2-7 Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, antal anerkendte tilfælde og tilfælde, der har medført varigt mén, fordelt på skadetype i 2005 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Hjernerystelse og indre kvæst. Amputation Knoglebrud Forstuvning mv. Sårskade Termisk skade Bløddelsskade Forgiftning Skader pga. chok Flere skader Anmeldte tilfælde Anerkendte tilfælde Tilfælde, der har medført varige mén Andre skader Skadetype uoplyst Opgørelsestidspunkt: Juni 2010. Således er de hyppigste typer af skader, der i 2005 blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, forstuvninger (53 pct.), knoglebrud (13 pct.) og sårskader (9 pct.) (tabel 2-3). Omfanget af anerkendelser, som er en forudsætning for, at tilskadekomne kan få tilkendt erstatning for eventuelt varigt mén, varierer afhængigt af skadetypen mellem ca. 67 og 93 pct. (tabel 2-3). De højeste anerkendelsesprocenter ses for termiske skader, amputationer, knoglebrud og sårskader (90-93 pct.), mens den for forstuvninger mv. er ca. 74 pct. Skader i form af forstuvninger mv. anerkendes således ikke i samme omfang som en følge af en arbejdsulykke, som knoglebrud og sårskader gør. Ser man herefter på andelen af de anerkendte tilfælde, der har medført varige mén, fås en beskrivelse af, i hvilket omfang de forskellige grupper af anerkendte skader er så alvorlige, at de medfører varige mén. Andelen af anerkendte skader, der har medført varige mén, varierer mellem 16 og 64 pct. De skadetyper, der oftest fører til tilkendelse af erstatning for varige mén, er amputationer (64 pct.), knoglebrud (53 pct.) og hjernerystelser og indre kvæstelser (52 pct.). For forstuvninger udgør andelen 44 pct., mens den for sårskader er 28 pct. (tabel 2-4). Det er således i ca. 1/3 af tilfældene, at en anmeldelse af forstuvninger mv. til Arbejdsskadestyrelsen resulterer i, at skadelidte får tilkendt erstatning for varige mén i 2005, mens det for knoglebrud er i knap halvdelen af tilfældene og for sårskader i 1/4 af tilfældene. Som følge af, at anerkendelsesprocenten varierer afhængigt af skadetypen, og tilsvarende, at det varierer, i hvilket omfang en given anerkendt skade fører til varigt mén, kan også dette bidrage til, at kvinder har en lavere forekomst af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén. Det skyldes, at der eksempelvis anmeldes relativt flere tilfælde af forstuvninger blandt kvinder, og samtidig er det en skade, som sammenlignet med visse andre typer skader, i sjældnere grad fører til tilkendelse af erstatning for varigt mén. 16

Tabel 2-2 Antal anmeldte sårskader, knoglebrud og forstuvninger mv. til Arbejdsskadestyrelsen, der har medført varigt mén, fordelt på legemsdel 2003-2009 Sårskade 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved 98 20 81 18 70 16 72 16 84 18 61 18 31 12 Hals m.m. 4 1 3 1 2 0 6 1 5 1 - - - 0 Ryg 7 1 16 4 18 4 14 3 15 3 7 2 5 2 Brystkasse og brystområdet 20 4 8 2 12 3 10 2 13 3 10 3 2 1 Overekstremiteter 290 58 280 61 268 62 295 65 286 61 276 79 180 71 Underekstremiteter 59 12 46 10 47 11 36 8 56 12 35 10 27 11 Hele legmet 6 1 3 1 - - - - - - - - - 0 Flere skader på legemet 10 2 14 3 16 4 19 4 20 4 11 3 7 3 Uoplyst 2 0 5 1 4 1 7 2 4 1 0 0 2 1 I alt 496 100 456 100 435 100 452 100 469 100 348 100 254 100 Knoglebrud 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved 10 1 14 1 12 1 22 2 21 2 11 1 8 1 Hals m.m. 14 1 4 0 5 0 3 0 6 1 10 1 4 0 Ryg 75 7 62 6 67 6 69 5 76 7 72 7 48 6 Brystkasse og brystområdet 47 4 36 3 40 3 39 3 47 4 45 4 18 2 Overekstremiteter 521 47 560 51 562 48 669 50 542 50 625 57 455 53 Underekstremiteter 373 34 361 33 419 36 481 36 378 35 447 41 291 34 Hele legmet 13 1 10 1 1 0 - - 2 0 1 0 4 0 Flere skader på legemet 41 4 41 4 44 4 54 4 39 4 40 4 16 2 Uoplyst 18 2 18 2 15 1 17 1 18 2 19 2 11 1 I alt 1112 100 1105 100 1161 100 1347 100 1092 100 1103 100 855 100 Forstuvning, forvridning og forstrækning 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Legemsdel Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Hoved 10 0 13 0 22 1 12 0 15 0 9 0 6 0 Hals m.m. 366 12 253 8 148 5 206 6 192 6 188 7 114 6 Ryg 1111 37 1279 39 1293 40 1326 37 1139 37 1167 45 656 32 Brystkasse og brystområdet 54 2 61 2 60 2 68 2 70 2 68 3 47 2 Overekstremiteter 708 24 829 25 879 27 1017 28 982 32 927 36 628 30 Underekstremiteter 626 21 718 22 721 22 891 25 765 25 848 33 552 27 Hele legmet 24 1 18 1 2 0 2 0 - - 6 0 1 0 Flere skader på legemet 81 3 87 3 127 4 124 3 112 4 117 4 56 3 Uoplyst 5 0 14 0 16 0 10 0 11 0 13 0 7 0 I alt 2973 100 3265 100 3244 100 3592 100 3107 100 2602 100 2067 100 Den lavere forekomst i 2009 afspejler, at det endnu ikke, for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2009, er afgjort, om de har ført til varigt mén. 17

Tabel 2-3 Antal anmeldte arbejdsulykker til Arbejdsskadestyrelsen samt anerkendte tilfælde i antal og procentandel fordelt på skadetype 2003-2009 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Skadetype Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Anmeldte Anerkendte Procent Hjernerystelse og indre kvæstelser 222 199 90 389 335 86 445 384 86 498 421 85 486 407 84 638 520 82 437 357 82 Amputation 269 257 96 206 196 95 187 172 92 227 211 93 223 211 95 187 181 97 140 129 92 Knoglebrud 2.396 2.147 90 2.392 2.174 91 2.421 2.202 91 2.721 2.496 92 2.360 2.157 91 2.635 2.390 91 2.075 1.886 91 Forstuvning mv. 10.482 6.159 59 10.523 7.388 70 10.027 7.396 74 10.488 7.775 74 9.582 6.987 73 10.395 7.371 71 7.878 5.468 69 Sårskade 1.941 1.701 88 1.791 1.558 87 1.726 1.557 90 1.761 1.593 90 1.766 1.594 90 1.583 1.389 88 1.161 1.018 88 Termisk skade 164 134 82 170 154 91 196 183 93 174 164 94 179 160 89 191 165 86 125 107 86 Bløddelsskade 559 457 82 937 814 87 920 805 88 924 802 87 800 662 83 947 774 82 780 660 85 Forgiftning 112 75 67 126 81 64 155 106 68 138 102 74 118 77 65 127 85 67 99 61 62 Skader pga. chok - - - 474 307 65 750 504 67 790 533 67 775 505 65 930 557 60 657 395 60 Flere skader - - - 189 175 93 315 282 90 423 360 85 422 356 84 487 404 83 358 296 83 Andre skader 2.392 1.648 69 1.497 915 61 1.050 703 67 742 481 65 632 441 70 462 315 68 427 278 65 Skadetype uoplyst 181 117 65 421 285 68 707 515 73 1334 945 71 1.680 1.159 69 1583 1039 66 1.940 1.230 63 I alt 18.718 12.894 69 19.115 14.382 75 18.899 14.809 78 20.220 15.883 79 19.023 14.716 77 20.165 15.190 75 16.077 11.885 74 Tabel 2-4 Antal anmeldte arbejdsulykker anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen samt tilfælde, der har medført varigt mén, i antal og procentandel fordelt på skadetype 2003-2009 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Skadetype Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Anerkendte Mén Procent Hjernerystelse og indre kvæstelser 199 98 49 335 190 57 384 199 52 421 238 57 407 228 56 520 262 50 357 132 37 Amputation 257 158 61 196 129 66 172 110 64 211 142 67 211 152 72 181 115 64 129 88 68 Knoglebrud 2.147 1.112 52 2.174 1.108 51 2.202 1.167 53 2.496 1.354 54 2.157 1.131 52 2.390 1.273 53 1.886 856 45 Forstuvning mv. 6.159 2.985 48 7.388 3.279 44 7.396 3.275 44 7.775 3.659 47 6.987 3.293 47 7.371 3.345 45 5.468 2.068 38 Sårskade 1.701 496 29 1.558 456 29 1.557 438 28 1.593 459 29 1.594 485 30 1.389 400 29 1.018 254 25 Termisk skade 134 34 25 154 34 22 183 41 22 164 35 21 160 38 24 165 46 28 107 19 18 Bløddelsskade 457 162 35 814 261 32 805 247 31 802 254 32 662 208 31 774 198 26 660 174 26 Forgiftning 75 6 8 81 15 19 106 17 16 102 10 10 77 6 8 85 8 9 61 6 10 Skader pga. chok - - - 307 107 35 504 175 35 533 167 31 505 167 33 557 153 27 395 68 17 Flere skader - - - 175 88 50 282 139 49 360 196 54 356 192 54 404 217 54 296 127 43 Andre skader 1.648 444 27 915 273 30 703 158 22 481 114 24 441 93 21 315 56 18 278 43 15 Skadetype uoplyst 117 83 71 285 121 42 515 193 37 945 336 36 1.159 461 40 1039 429 41 1.230 392 32 I alt 12.894 5.578 43 14.382 6.061 42 14.809 6.159 42 15.883 6.964 44 14.716 6.454 44 15.190 6.502 43 11.885 4.227 36 Det laver antal arbejdsulykker i 2009, der har medført varige mén, afspejler at det endnu ikke, for alle arbejdsulykker anmeldt i løbet af 2008, er afgjort, om de har ført til varigt mén. - 18 -

Branchegruppe Der er endnu ikke udarbejdet analyser af forekomsten af arbejdsulykker, der har ført til varigt mén, fordelt på branchegrupper, som det er tilfældet for en række af de øvrige data, der anvendes til overvågningen af arbejdsmiljøet. I disse analyser anvendes en 36- grupperingen af brancher, som er baseret på Dansk Brancheklassifikation 2007 (DB07). Denne klassifikation blev indført til registrering af tilskadekomnes branche fra og med 2008 i Arbejdsskadestyrelsen, men registreringer fra før dette tidspunkt er endnu ikke konverteret til den nye klassifikation, men dette planlægges gennemført til Overvågningsrapport 2010. 2.2 Arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær I de følgende afsnit beskrives forekomsten og udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Præsentationen er baseret på et tabelmateriale udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA 2011). Til nærværende rapport er en ny datakilde, det kommunale dagpengeregister, taget i brug som kilde til oplysninger om et eventuelt længerevarende sygefravær for tilskadekomne efter en arbejdsulykke. I tidligere opgørelser blev Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register anvendt. Skiftet er sket, fordi der i det kommunale sygedagpengeregister blandt andet findes oplysninger om en persons enkelte fraværsperioder med eksakte datoer og ikke på ugebasis som i DREAM. Dermed opnås mere præcise oplysninger om sygefraværsperiodens start og længde og fx eventuelle skift mellem forskellige typer ydelser. Det har endvidere givet anledning til også metodiske justeringer af, hvornår et sygefravær vurderes at være relateret til en arbejdsulykke (uddybes nedenfor). Ændringerne har betydet en forbedret datakvalitet og et højere niveau for forekomsten af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, i sammenligning med resultater af tidligere analyser. (Beskrivelser af tidligere datagrundlag og metode findes i Overvågningsrapport 2007 og 2008 (Arbejdstilsynet 2009, Arbejdstilsynet 2010)). Datagrundlag Analyserne af er år for år foretaget med udgangspunkt i populationen af beskæftigede, som stammer fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Populationen omfatter beskæftigede i alle aldersgrupper pr. ultimo november det foregående år og som fortsat er bosat i Danmark primo det pågældende år. For populationen af beskæftigede i det foregående år er det undersøgt, om de i løbet af det pågældende år har været ude for en arbejdsulykke, som er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet 9. Kun de tilfælde, hvor en arbejdsulykke er blevet anmeldt inden for ét år efter ulykkesdatoen, er blevet medtaget i den videre analyse. Årsagen hertil er, at tiden, der går fra der er sket en anmeldelsespligtig arbejdsulykke til den bliver anmeldt, kan variere, og at anmeldelsesfristen på ni dage ikke nødvendigvis overholdes. Er der gået over ét år fra en ulykke er sket til den bliver anmeldt, er tilfældet således ikke medtaget i analysen. Afgrænsningen foretages for at få sammenlignelige opgørelser år for år. Den anvendte metode er medvirkende til, at antallet af arbejdsulykker, der indgår i analysen, er lavere end Arbejdstilsynets opgørelser af anmeldte tilfælde (se afsnit 2.3) og dermed også, at forekomster i forhold til antallet af beskæftigede (incidens) er lavere. 9 Se appendiks 1 for en nærmere beskrivelse af Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsulykker, herunder om underrapporteringens omfang og udvikling over tid. 19

Endvidere indhentes oplysninger om et eventuelt længerevarende sygefravær, der tidsmæssigt kan relateres til en arbejdsulykke. Oplysningerne om sygefraværet indhentes ved at koble oplysninger om anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet med oplysninger i det kommunale dagpengeregister, som indeholder oplysninger om udbetaling af sygedagpenge. Et længerevarende sygefravær er i denne sammenhæng længere end tre uger, som følge af reglerne om refusion til arbejdsgiveren i form af sygedagpenge. Som nævnt indledningsvis erstatter det kommunale dagpengeregister det tidligere anvendt DREAM-register. I det kommunale dagpengeregister findes ingen oplysninger om årsagerne til et sygefravær. Om en sygefraværsperiode er en konsekvens af en arbejdsulykke, må derfor baseres på et skøn ud fra en tidsmæssig sammenhæng mellem ulykkesdato og dagen for påbegyndelse af en sygefraværsperiode. Det er vurderet, at det er rimeligt at sammenkæde en arbejdsulykke og et sygefravær i de tilfælde, hvor sygefraværsperioden er påbegyndt op til 14 dage efter arbejdsulykken indtraf. Dette valg er truffet ud fra fordelingen af personer, som har fået anmeldt en arbejdsulykke og som har påbegyndt en længerevarende sygefraværsperiode på selve ulykkesdagen eller efter ulykken indtraf (figur 2-8). Sygefraværsperioder, som påbegyndes på eller få dage efter ulykkesdagen, kan med store sandsynlighed relateres til ulykken. Jo flere dage, der går efter ulykkesdagen, jo mindre sikkert bliver det, at sygefravær er relateret til ulykken. Så længe andelen af arbejdsulykker ligger iøjnefaldende over det gennemsnitlige grundniveau for længerevarende sygefravær blandt de beskæftigede, som antages tilnærmelsesvis at være beskrevet i den højre ende af kurven, er der en vis sandsynlighed for, at sygefraværet er relateret til arbejdsulykken. At sygefravær i forbindelse med en ulykke kan forekomme op til flere uger efter ulykkesdatoen kan eksempelvis skyldes, at konsekvenserne af ulykken er alvorligere end først antaget, at ulykken fører til efterbehandling med efterfølgende sygefravær eller, at en ulykke i tilgift til anden sygdom fører til et længerevarende sygefravær. Hvornår niveauet for sygefravær når grundniveauet for sygefravær er vanskeligt at afgøre, og valget af 14 dage efter ulykkesdagen er pragmatisk valgt fordi nedenstående kurve viser, at sygefraværet er pænt forhøjet i først og også i anden uge efter ulykken. I tidligere opgørelser, hvor oplysningen om længerevarende sygefravær var ugebaseret i DREAM-registret, blev det vurderet, at det var rimeligt at sammenkæde en arbejdsulykke og et sygefravær i de tilfælde, hvor sygefraværsperioden var påbegyndt i samme uge eller ugen umiddelbart efter, at arbejdsulykken indtraf. Det ændrede datagrundlag har som nævnt betydet, at niveauet for forekomsten af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, ligger højere i nærværende rapport i sammenligning med tidligere opgørelser. Det skyldes dels, at perioden (14 dage) for sammenkædning af et ulykkestilfælde og et længerevarende sygefravær ikke er fuldt sammenlignelige med den anvendt for DREAM-registret, dels at datagrundlaget med anvendelsen af det kommunale dagpengeregister er forbedret. 20

Figur 2-8 Andel af anmeldte arbejdsulykker, hvor tilskadekomne har haft længerevarende sygefravær (over 3 uger registreret i det kommunale sygedagpengeregister), fordelt på antal dage for første sygefraværsdag efter ulykkesdagen 35 30 25 20 15 10 5 0 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98 105 112 119 126 133 140 2.2.1 Referencepunkt og udviklingen i arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær Med de ovenfor beskrevne kriterier indtraf i undersøgelsespopulationen på 2.696.631 beskæftigede i alt 7.852 10 arbejdsulykker i 2005, som blev anmeldt til Arbejdstilsynet inden for et år efter ulykkestidspunktet, og som medførte en sygefraværsperiode længere end tre uger. Det svarer til en incidens på 2,9 arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede (tabel 2-5). Dermed er det nyetablerede referencepunkt højere end det, der blev etableret i Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010), hvor incidensen var 2,4. Andelen af anmeldte arbejdsulykker i 2005, der har været så alvorlige, at de har ført til sygefravær på mere end tre uger, er 19,0 pct. 11 både for alle aldersgrupper og for de 18-59-årige. Tabel 2-5 Antal anmeldte arbejdsulykker sket i 2005-2008, som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr. 1.000 beskæftigede i undersøgelsespopulationen 2005 2006 2007 2008 Antal beskæftigede (undersøgelsespopulationen) 2.696.631 2.740.945 2.807.884 2.844.060 Antal anmeldte arbejdsulykke i populationen 41.253 41.963 42.214 42.286 Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers fravær 7.852 8.123 8.067 7.638 Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers sygefravær, pr. 1.000 beskæftigede 2,91 2,96 2,87 2,69 Med målet om en reduktion på 20 pct. skal incidensen i 2010 være reduceret til 2,3 arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede med den nye population, mod 1,9 med det referencepunkt, som blev anvendt i Overvågningsrapport 2008 (Arbejdstilsynet 2010). Beskæftigelsen i 2010 er ubekendt, men hvis det antages, at den er som i 2005, svarer det til ca. 6.300 arbejdsulykker i 2010 eller en reduktion på godt 1.600 tilfælde. 10 Denne måling er pga. af ændringer i datagrundlag nævnt ovenfor højere end i sidste års rapport, hvor antallet af arbejdsulykker, der medførte over tre ugers sygefravær var 6.477. 11 Denne andel var 15,7 pct. med det tidligere anvendte datagrundlag. 21

Fra 2005 til 2008 er der et signifikant fald i antal arbejdsulykker pr. 1.000 beskæftigede (incidensen), der har medført et længerevarende sygefravær 12. Reduktionen er estimeret til 7,8 pct. og, som det ses af tabel 2-5 og figur 2-9, sker faldet fra 2006 til 2008. Til sammenligning er der for populationen estimeret et fald i incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker, uanset sygefraværets længde, på 3,1 pct. Hvis den estimerede reduktionsrate for arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, er uændret i de kommende år, bliver den samlede reduktion på 12,7 pct. i 2010 og ikke de 20 pct., som er målet. Det vurderes på grundlag af en række analyser, at der sker underrapportering af anmeldelsespligtige arbejdsulykker til Arbejdstilsynet (se også afsnit 2.3). På grundlag af den seneste undersøgelse vurderes det, at knap 50 pct. af de anmeldelsespligtige arbejdsulykker, der har ført til alvorlige skader, anmeldes. Det vurderes også, at denne rapporteringsgrad stor set er konstant i perioden 1997-2006 (Arbejdstilsynet, 2008). Incidensen for anmeldte arbejdsulykker, der har ført til længerevarende sygefravær, er derfor også formentlig lavere end den reelle forekomst, men under forudsætning af, at underrapporteringen ikke ændrer sig over tid, er det en indikator, som kan belyse udviklingen i forekomsten over tid. Køn Kvinder har en lavere incidens end mænd for anmeldte arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær. Således er incidensen i 2005 2,2 for kvinder og 3,5 for mænd, hvilket svarer til, at mænd får anmeldt en arbejdsulykke, der fører til et længerevarende sygefravær på mere end tre uger, 1,6 gange så hyppigt som kvinder (tabel 2-6). Tabel 2-6 Antal anmeldte arbejdsulykker sket i 2005-2008, som har medført en sygefraværsperiode længere end tre uger, pr. 1.000 beskæftigede i undersøgelsespopulationen fordelt på køn 2005 2006 2007 2008 Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Antal beskæftigede (undersøgelsespopulationen) 1.429.994 1.266.637 1.453.212 1.287.733 1.486.545 1.321.339 1.501.466 1.342.594 Antal anmeldte arbejdsulykke i populationen 25.532 15.721 25.824 16.139 26.089 16.125 25.845 16.441 Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers fravær 5.015 2.837 4.944 3.179 5.047 3.020 4.786 2.852 Antal arbejdsulykker, der har ført til over 3 ugers sygefravær, pr. 1.000 beskæftigede 3,51 2,24 3,40 2,47 3,40 2,29 3,19 2,12 Ser man på andelen af anmeldte arbejdsulykker, som fører til et længerevarende sygefravær, udgør de 19,6 pct. i 2005 for mænd og 18,0 pct. for kvinder. For mænd er der et signifikant fald fra 2005 til 2008 i anmeldte tilfælde af arbejdsulykker, der har medført længerevarende sygefravær, på 8,3 pct., mens der for kvinder er et fald på 6,9 pct. Til sammenligning er der for populationen estimeret et signifikant fald i incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker, uanset sygefraværets længde, på 3,6 pct. for mænd, mens der for kvinder ikke er noget signifikant fald. 12 Log-linear Poisson regression analysis for trend 22