Forord. 1. Egen fremhævning. 2. Museumslov, LOV nr. 473 af 07/06/2001, Kapitel 3 6.

Indholdsfortegnelse Forord... 3 DEL I - INDLEDNING... 5 Baggrund for undersøgelsen... 5 Undervisningsforløb... 5 Valg af undersøgelsesdesign... 6 Et rids over kunstmuseerne på nettet... 9 Undersøgelsens grundantagelse...13 DEL II - UNDERSØGELSEN...15 BAGGRUNDEN FOR HJEMMESIDEN...15 Kunstmuseernes første hjemmeside...15 Budget...16 MOTIVATIONEN FOR HJEMMESIDEN...18 Hjemmesidens funktion & hensigt...18 Målgruppe og brugertests... 23 Hjemmesidens brugere... 26 ANSVAR & SAMARBEJDE OMKRING HJEMMESIDEN... 29 Kontaktpersonen... 29 Samarbejdspartnere... 32 Inspiration & samarbejde... 37 KUNSTMUSEERNES PRIORITERING AF WWW...40 Hjemmesiden og andre formidlingstilbud...40 Hjemmesiden Et supplement eller individuelt tilbud?... 42 Opdatering af hjemmesiden... 44 Kunstmuseet og de digitale medier... 46 Den digitale udvikling...48 SYNET PÅ & BRUGEN AF WWW...48 Kunstmuseernes holdninger til og anvendelse af web...48 Kontaktpersonens egen holdning... 53 VIDEREUDVIKLINGEN AF DIGITAL KUNSTFORMIDLING... 54 Økonomi og forhindringer... 54 DEL III - PERSPEKTIVERING... 59 Diskussion... 59 Litteratur... 67 Bilag I...68 2

Forord Nærværende rapport er en afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse om de danske statsanerkendte kunstmuseers brug af www, som blev gennemført i uge 49 i 2004 (29.11.-3.12.2004). Undersøgelsen indgik som et led i undervisningsforløbet Når kunstmuseet går på nettet, som jeg underviste på overbygningsuddannelsen på Medievidenskab ved Aarhus Universitet i efteråret 2004. I Danmark er der ikke tidligere foretaget nogen undersøgelse af kunstmuseernes webformidling i modsætning til i lande som USA, England og Japan. Undersøgelsen er således den første af sin slags i dansk regi og skal bidrage til en første kortlægning af området. Undersøgelsen bidrager med et indblik i, dels hvordan de danske kunstmuseer anvender dette medie i deres formidlings- og udstillingspraksis, dels hvilke ressourcer og vilkår de har til rådighed til at udvikle deres digitale kunstformidling. Det er kun de danske statsanerkendte kunstmuseer, der er omfattet af denne undersøgelse. De er valgt som samplinggrundlag, fordi de alle er underlagt museumsloven og modtager statsstøtte. Dette er en vigtig præmis for undersøgelsen, da det er nødvendigt med et forholdsvist homogent undersøgelsesgrundlag, når vilkårene for den digitale kunstformidling i Danmark ønskes kortlagt. Endvidere betyder denne status, at det forhåbentligt bliver muligt at starte en offentlig debat om den digitale kunstformidling i Danmark. Behovet for en mere synlig debat er påtrængende. Ikke alene står vi over for et medie, hvorigennem kulturinstitutionerne kan synliggøre sig selv og deres aktiviteter det er ligeledes et kunstnerisk medium. Ifølge museumsloven er de statsanerkendte kunstmuseer forpligtet til at belyse billedkunstens historie og aktuelle udtryk 1 samt dens æstetiske og erkendelsesmæssige dimensioner 2 gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Et øget fokus på den digitale kunstformidling kan forhåbentligt 1. Egen fremhævning. 2. Museumslov, LOV nr. 473 af 07/06/2001, Kapitel 3 6. 3

bidrage til en diskussion af, hvorledes kunstmuseerne på længere sigt skal løse denne opgave. Der er 35 statsanerkendte kunstmuseer i Danmark, 3 hvoraf de 32 deltog i undersøgelsen. 4 Forud for spørgeskemaundersøgelse har jeg haft kontakt til de involverede kunstmuseer med det formål at få udpeget den (kunst)fagligt ansvarlige for det enkelte museums hjemmeside. Kontaktpersonen skulle således have det daglige ansvar for hjemmesidens indhold og udformning, idet undersøgelsen havde til hensigt at belyse hjemmesiden og det enkelte museums situation fra en kunstfaglig vinkel. Rapporten vil ikke gennemgå samtlige spørgsmål (Bilag I), da enkelte af dem har vist sig at rumme et validitetsproblem. I interviewsituationen stod det klart, at vi i enkelte tilfælde ikke har været præcise nok med vores formuleringer af spørgsmål og svarmuligheder som følge af manglende indsigt i kunstmuseernes forhold. Dette har bidraget med en usikkerhed omkring besvarelsernes validitet. Rapportens første del giver en introduktion til baggrunden og vilkårene for undersøgelsen samt et rids over kunstmuseer på nettet. I rapportens anden del fremlægges undersøgelsens hovedresultater, mens rapportens tredje og sidste del er en perspektivering, hvor de forskellige perspektiver diskuteres og anbefalinger gives videre. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige et stort tak til de kunstmuseer, som har deltaget i undersøgelsen og gjort denne indsigt mulig. Der skal også lyde en stor tak til mine studerende for godt samarbejde og en dedikeret indsats samt til de kolleger, der på forskellig og kyndig vis har vejledt mig i dette arbejde. God læselyst! Anne Sophie Warberg Løssing Aarhus Universitet, marts 2005 3. Dette tal inkluderer statsmuseer og er blevet oplyst af Kulturarvsstyrelsen. 4. To kunstmuseer blev valgt fra, da de ikke har en hjemmeside, men vil blive interviewet i løbet af foråret 2005. Et enkelt kunstmuseum ønskede ikke at deltage i undersøgelsen. 4

DEL I - INDLEDNING Baggrund for undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen er en del af mit ph.d.-projekt Kunstens mediering i netværkssamfundet en kortlægning af digital udstillings- og formidlings-praksis, der er finansieret af det tværfaglige forskningsprojekt Medier og Demokrati i Netværkssamfundet (MODINET). 5 Projektet, der fokuserer på kunstmuseer og nettet, ønsker på den ene side at belyse, hvilke muligheder mediet kan tilføre kunstmuseernes formidlings- og udstillingspraksis ud fra forskellige teoretiske optikker såsom medieteori, kunstteori, museologi, kulturpolitik og branding. På den anden side diskuteres de problemer, som teknologien kan medføre i relation til konkrete problemstillinger som arkivering og ophavsret men også i forhold til mere kunstfaglige diskussioner om beskueren og det autentiske kunstværk. Undersøgelsen danner afsæt for ph.d.-projektets empiriske del, hvor de danske statsanerkendte kunstmuseers brug af nettet analyseres på baggrund af 1) spørgeskemaundersøgelsen, 2) en række kvalitative interviews med udvalgte museer og 3) en egentlig analyse af de udvalgte museers websites. Undervisningsforløb Undersøgelsen indgik som nævnt i undervisningsforløbet Når kunstmuseet går på nettet, som jeg underviste på overbygningsuddannelsen på Medievidenskab ved Aarhus Universitet i efteråret 2004. Dette forhold har naturligvis haft indflydelse på undersøgelsen, fordi jeg også har skullet tilgodese undervisningen og tage hensyn til de studerende. Set fra mit eget perspektiv var hensigten med at koble mit projekt og min undervisning så tæt som muligt, dels at opnå en god synergieffekt ved at inddrage de studerende og deres forskellige fagligheder til fordel for 5. En projektbeskrivelse findes på www.imv.au.dk/medarbejdere/sophiewl 5

udviklingen af undersøgelsen og mit projekt på længere sigt, dels at kunne arbejde målrettet med mit projekt parallelt med undervisningen. 6 Set i forhold til de studerende var hensigten med at forene undervisning og praksisforløb at give de studerende en anderledes undervisningsoplevelse, hvor de fik muligheden for at deltage i et forløb, der kombinerede teori, metode og et praksisforløb, som de skulle bidrage til gennemførslen af. Valg af undersøgelsesdesign I Danmark er der ikke tidligere foretaget nogen undersøgelse af de danske statsanerkendte kunstmuseers inddragelse af www i deres formidlings- og udstillingsarbejde. Med henblik på at kunne analysere forholdene og forstå vilkårene for den digitale kunstformidling var der således behov for at skabe et første overblik over feltet i Danmark. I den sammenhæng faldt valget på spørgeskemaet som arbejdsredskab. Spørgeskemaet har naturligvis sine fordele og bagdele, hvorfor det altid er nødvendigt at overveje, hvad undersøgelsen skal bidrage med, og hvorledes man ønsker at arbejde videre. Det vil således altid være en afvejning af, hvorvidt fordelene opvejer ulemperne. I dette tilfælde var spørgeskemaet det rigtige undersøgelsesdesign, fordi dets store styrke er at skabe overblik. Spørgeskemaet er et oplagt redskab til at få udpeget nogle relevante temaer og problemstillinger, som man kan følge op på, hvilket i dette tilfælde vil ske med uddybende interviews. På samme tid var det nødvendigt med et undersøgelsesdesign, som kunne passe ind i undervisningen dvs. en situation med flere interviewere og få ressourcer, hvad angår såvel tid og økonomi. Spørgeskemaet blev således vurderet i forhold til både det åbne interview og det personlige interview. I modsætning til spørgeskemaet egner det åbne interview sig mindre godt til 6. De studerende havde som forventet forskellige faglige baggrunde: medievidenskab, kunsthistorie og medievidenskab, kunsthistorie og multimedie samt kunsthistorie og Æstetik & Kultur. Faget henvendte sig, med sit emne, til en smal modtagergruppe, men i tråd med intentionen kom de studerende fra forskellige fag med forskellige spidskompetencer, hvilket gav nogle gode diskussioner. 6

flere interviewere og telefonen, mens det åbne personlige interview ville være for omkostningsfuldt i forhold til såvel tid som økonomiske ressourcer, fordi det ville kræve rejseaktivitet i hele landet. Ud fra hensyn til undervisningen blev besvarelserne endvidere indhentet med telefoninterview. For det første havde vi brug for at få indhentet dataene inden for undervisningsforløbets rammer. For det andet er svarprocenten generelt højere ved telefoninterviews end ved spørgeskemaer besvaret pr. post. Af disse grunde valgte jeg spørgeskemaet til trods for, at det har en tendens til at reducere og forenkle problemstillinger. Det er indlysende, at det kræver en stor indsigt at lave et spørgeskema, hvor spørgsmål og svar forekommer udtømmende for hele respondentgruppen. Det gælder særligt, når man arbejder med en heterogen respondentgruppe, som tilfældet er med de statsanerkendte kunstmuseer. På trods af at de alle er underlagt museumsloven, så adskiller deres speciale, størrelse/mandskab, finansielle og økonomiske situation sig fra hinanden, og i den henseende kan det være vanskeligt at udforme et skema, som imødekommer alle. Ofte vil der således være spørgsmål eller svar, der ikke lige passer på det enkelte museums situation, hvorved situationen nemt kan forekomme kunstig eller konstrueret. Mange af deltagerne i undersøgelsen havde da også nogle forbehold særligt over for de spørgsmål, hvor de blev bedt om at vælge dét udsagn, som passede bedst på deres kunstmuseum. På trods af at verden sjældent er så sort og hvid, som sådanne spørgsmål umiddelbart kan lægge op til, så bidrager disse spørgsmål ikke desto mindre til at belyse tendenser og holdninger. I et forsøg på at imødekomme spørgeskemaets svagheder har jeg to overordnede intentioner. For det første ønsker jeg at supplere spørgeskemaundersøgelsen med uddybende interviews med det formål at skabe et mere nuanceret billede af kunstmuseernes anvendelse af web. For det andet er det min hensigt, at rapportens konklusioner tager hensyn til forbeholdene ved at anerkende spørgeskemaets svagheder samt undlade at lave endelige konklusioner på tingenes tilstand i kunstmuseerne. 7

Hensigten med undersøgelsen var med andre ord at få indsigt i nogle forhold på museerne, som skulle ligge til grund for en videre undersøgelse og analyse. Jeg håber således, at rapporten afspejler dette forhold og har den tilsigtede karakter af tilstandsrapport. 8

Et rids over kunstmuseerne på nettet I de senere år er nettet i stigende grad blevet anvendt som medie for kunst og kunstformidling. Både veletablerede offline institutioner som museer, gallerier og kunstnere samt nye online institutioner og netkunstnere har fundet vej til nettet. Kunsten tager nettet til sig samtidig med, at nettet griber ind i kunstens sfære og tilbyder et nyt offentligt rum for skabelsen og formidlingen af kunst, der tegner til at kunne få vidtrækkende betydning for formidlingen af kunst. Nettet er som medie særlig interessant, fordi det, i modsætning til mange tidligere medier, ikke blot fungerer som udtryksmedie for kunsten men samtidigt som et globalt udstillingsrum løsrevet fra det fysiske museums tid og rum. Et udstillingsrum der kan bringe kunsten direkte til publikum. Dette giver ikke blot kunsten en ny kommunikativ rækkevidde, men udfordrer endvidere den museologiske praksis på en række områder, der også får betydning for kunstpublikummet. Mediet giver kunstmuseet nogle helt nye udstillings- og formidlingsmuligheder, fx bliver det potentielt set muligt at vise værker, der normalt er for kostbare eller skrøbelige til at blive udstillet, fordi værkerne ikke behøver at forlade deres modermuseum. Det bliver mao. muligt for det enkelte kunstmuseum at realisere en udstilling, som normalt ligger uden for museets rækkevidde af forskellige årsager fx økonomiske eller forsikringsmæssige. På samme måde giver mediet kunstmuseerne mulighed for at tilgængeliggøre og dokumentere tidligere udstillinger på andre måder end blot ved tekst- og billeddokumentation. På nettet kan en tidligere udstilling tilgængeliggøres som en multimedial og interaktiv produktion, der fx både kan give den besøgende baggrundsindsigt i opsætningen af den pågældende udstilling og udstillingens kunstner(e) og temaer. På denne vis forbliver oplevelsen det centrale, idet den besøgende får mulighed for at (gen)opleve udstillingen i en ny setting ved hjælp af nye remedier og fortælleformer. Mediet rummer således mange muligheder, også i en udstillings- og formidlingskontekst, som kun venter på at blive udnyttet. 9

På samme tid stiller mediet imidlertid også kunstmuseet over for en række problemstillinger af varierende karakter, fx er der det økonomiske aspekt af foretagendet og mere kompliceret de lovmæssige aspekter omkring ophavsret og copydan-afgifter. Disse problemstillinger er imidlertid ikke umulige at finde fornuftige løsninger på, mens det er mere problematisk at håndtere det, man kunne kalde de ideologiske problemstillinger. Faktum er, at mediet rokker ved kunstmuseets grundfundament, nemlig det autentisk værk i det omfang, at det fungerer og anvendes som udstillingsrum. Det springende diskussionspunkt synes at være, at mediet i virkeligheden ikke egner sig til at udstille værker skabt til et fysisk udstillingsrum, fordi det autentiske møde med kunstgenstanden, som er bærende for den sande kunstoplevelse, forsvinder i mediering. I den sammenhæng er det imidlertid interessant at opdage, at mange, særligt de udenlandske, kunstmuseer eksperimenterer med mediets muligheder og har forsøgt sig med avancerede webudstillinger og nye formidlingsstrategier. Vejen til at anerkende det digitale udstillings- og oplevelsesrum synes at være at løsrive forestillingerne om den sande kunstoplevelse fra det fysiske udstillingsrum og i stedet overveje, hvorledes man kan skabe rammerne for en kunstoplevelse med udgangspunkt i de muligheder mediet tilbyder. På den årlige Museums and the Web konference i 1998 pegede den tidligere leder af New Media Initiatives på Walker Art Center, Steve Dietz på fem forskellige formidlingsstrategier som er karakteristiske for kunstmuseernes selvrepræsentation på nettet. 7 8 7. www.archimuse.com /conferences/mv.html Dietz konference-paper har titlen Curating (on) the Web, 1998. 8. Jeg har arbejdet videre med disse tendenser, som Dietz præsenterede, i mit arbejdspapir Internettet som udstillingsramme udgivet af Center for Digital Æstetikforskning, 2004. Her har jeg udfoldet de enkelte tendenser gennem eksempelmateriale samt sat dem ind i en overordnet udviklingsakse, der strækker sig fra formidlingskanal til oplevelsesrum, som belyses i et medieteoretisk perspektiv. Arbejdspapiret kan hentes på www.digital-aestetik.dk/ 10

Den første tendens kan man kalde brochure- eller katalogfasen. Disse hjemmesider er karakteriseret ved dels deres formål, som er at oplyse og informere om det pågældende museums udstillinger, åbningstider etc., dels ved måden denne opgave udføres på. Formidlingsformen imiterer kunstbrochuren som genre, hvilket grundlæggende betyder, at hjemmesidens design, opsætning, form og indhold imiterer den trykte brochure. Den tekstuelle formidling er det primære, mens billedmaterialet alene fungerer som illustrationer på teksten. Den næste kategori af hjemmesider har fået betegnelsen virtuelle rundvisninger og augmenterede udstillinger. Disse hjemmesider er karakteriseret ved, at der eksperimenteres med at overføre udstillinger fra det fysiske udstillingsrum til nettet. Denne proces involverer ofte en gentænkning eller en udvidelse af den oprindelige udstilling for at tilpasse den til et medie, der i virkeligheden ikke egner sig til at udstille kunst skabt til et fysisk udstillingsrum. Det er derfor ikke ualmindeligt, at komponenter, der ikke indgik i den oprindelige udstilling, bliver en del af udstillingen på nettet fx videoklip af kunstneren i sit atelier. Den tredje tendens er den immersive brugergrænseflade. Denne tilgang kan bedst beskrives som et forsøg på at bibringe den besøgende på hjemmesiden en følelse af at befinde sig på det fysiske museum. Immersiv brugergrænseflade refererer således til et brugergrænseflade-design, hvis ideal er at muliggøre, at den besøgende kan lade sig nedsynke eller fordybe i sitet i en sådan grad, at brugergrænsefladen forekommer transparent. Til det formål benyttes oftest QTVR, 3D-simulationer eller webcams. Den fjerde kategori kan karakteriseres som den udvidede udstilling og er kendetegnet ved at udstillinger ikke bare overføres til nettet i form af fx tekst, billeder og video. Tværtimod tilpasses og optimeres udstillingen til nettet for at give publikum den bedst mulige oplevelse foran skærmen. Der tænkes altså mere konkret over mediets muligheder og forcer i forhold til såvel kunstformidling som -oplevelse. Af samme grund er vi her vidne til nogle mere radikale måder at genopfinde og transformere eksisterende former på. 11

Den sidste tendens man kan pege på er online udstillingen, som er kendetegnet ved udstillinger designet udelukkende til nettet. Dette forhold alene muliggør en friere form, hvad angår indhold, design og interaktion, idet der ikke er tale om genformidling af en eksisterende udstilling men derimod skabelsen af en udstilling, der skal hænge sammen inden for de rammer, mediet opstiller. Det er her vigtigt at understrege, at de fleste kunstmuseale websites alle bevæger sig inden for den første kategori, nemlig brochure- eller katalogfasen, i det omfang, at det enkelte kunstmuseum har en række informationer, som skal formidles på hjemmesiden såsom adresse og åbningstider. De øvrige tendenser eller strategier er i højere grad features, som integreres i hjemmesiden. Den afgørende forskel er, hvorvidt det enkelte museum har lyst til og mulighed for at eksperimentere og integrere disse features for dermed at tænke mediet som andet og mere end blot en brochure, hvor man kan formidle museet og dets aktiviteter med henblik på at trække publikum til museet. Ser vi på de danske kunstmuseer på nettet, så benytter de sig hovedsageligt af den første strategi, idet hjemmesiderne kan karakteriseres som hørende hjemme i brochure- og katalogfasen. Kun nogle ganske få har bevæget sig videre og er begyndt at eksperimentere med mediets muligheder bl.a. Ordrupgaard med deres Zoom-projekt. 9 Det er interessant at undersøge, hvorfor det forholder sig sådan. Hvorfor er de danske kunstmuseer så tilbageholdende med at undersøge og udfolde de muligheder, som mediet rummer? På trods af at dette synes at være et banalt spørgsmål, så findes der ingen simple svar, da der er mange aspekter, som skal belyses for at kunne give et helstøbt billede af de danske kunstmuseers situation. Hvordan forholder det sig for eksempel med økonomi, lovgivning, rettigheder, kunst- og mediesyn i det enkelte museum? 9. Zoom er en digital billedmaskine, der giver den besøgende mulighed for at undersøge malerier på kryds og tværs. Billedmaskinen findes på Ordrupgaards hjemmeside www.ordrupgaard.dk 12

Undersøgelsens grundantagelse Motivationen for denne undersøgelse var et ønske om at få indblik i de danske kunstmuseers situation med henblik på at opnå en baggrundsviden om og en mere nuanceret forståelse af forholdene. Undersøgelsen, der ligger til grund for denne rapport, havde således til hensigt at afdække, hvorledes de danske statsanerkendte kunstmuseer anvender www i deres formidlings- og udstillingspraksis samt belyse, hvorfor museerne gør, som de gør. Spørgeskemaundersøgelsen bygger på en grundantagelse om, at de danske kunstmuseer ikke til fulde formår at udnytte webmediets muligheder, hvilket der kan være mange forskellige grunde til. Det kan være, at det enkelte kunstmuseums økonomiske vilkår ikke tillader museet at eksperimentere med og udforske mediets muligheder. Måske er det de strenge copyright-regler, der afholder mange kunstmuseer fra bl.a. at tilgængeliggøre deres samlinger på nettet. Måske ønsker mange kunstmuseer ganske enkelt ikke at udvikle området yderligere, fordi det ikke er der, man ønsker at kanalisere museets ressourcer hen, da de, hvad enten vi taler om penge eller mandskab, går fra andre af museets opgaver. Alle disse mulige forhindringer kan i sidste ende være en følge af, at den digitale webformidling måske ikke prioriteres tilstrækkeligt fra kulturpolitisk side. Men begrundelserne kan også søges andre steder. Flere af de bidragsydere, der fra kulturpolitisk side blev indbudt i midthalvfemserne til at diskutere kunstmuseets fremtid i det nye årtusinde, fremfører nogle betragtninger omkring mediernes flygtighed og overfladiskhed over for kunstens blivende og sande væsen. 10 De lægger op til et modsætningsforhold mellem medier og kunst, hvor kunstmuseerne befinder sig i et konkurrenceforhold med massemediernes overfladiske underholdningskultur, som de for alt i verden skal styre uden om, idet de skal undgå at indgå på underholdnings- 10. Se bl.a. Torben Grøngaard Jeppesen - Tanker om en ny museumslov, 1995, Kultur Profilen; Christian Gether - Kunstmuseet en institution i forandring, 1994, Kultur Profilen, samt bidrag i Museerne ved årtusindskiftet, Statens Museumsnævn, 1996 13

kulturens præmisser og lade sig forfladige. Disse betragtninger peger med andre ord på, at der i kunstverdenen findes et kunst- og mediesyn, der kan være medvirkende til, at man ikke i højere grad har kastet sig over at eksperimentere med mediets muligheder. Spørgeskemaundersøgelsens opgave har været kaste lys over grundantagelsen og det er således de her skitserede temaer, vi har søgt at få belyst gennem spørgeskemaet ved at spørge ind til kunstmuseernes prioriteringer og opfattelser af web. Med spørgsmålene omkring det enkelte museums motivation for og formål med at få en hjemmeside, dets metaforiske oplevelse af hjemmesiden og dets prioriteringer af siden i forhold til andre formidlingstilbud var det vores ønske at opnå indsigt i de forhold, der ligger til grund for det enkelte kunstmuseums hjemmeside. 14

DEL II - UNDERSØGELSEN BAGGRUNDEN FOR HJEMMESIDEN Kunstmuseernes første hjemmeside Når man ser på årstallene for, hvornår de statsanerkendte danske kunstmuseer oprettede deres første hjemmeside, må man konstatere, at flere af dem har været relativt tidligt ude med at etablere sig i cyberspace. Dette set i lyset af at www blev lanceret i begyndelsen af 90 erne, men først fik sit folkelige gennembrud fra midten af 90 erne og frem. Inden årtusindets udgang var ca. 2/3 af de adspurgte museer repræsenterede på www med deres egen hjemmeside. I dag i 2005 er der blot et museum som endnu ikke har en hjemmeside, mens et enkelt museum lancerede deres første hjemmeside i december 2004 efter spørgeskemaundersøgelsen. 11 Årstallene fordeler sig som følger, hvoraf det fremgår, at 1999 var det mest produktive år, hvor hele 8 museer lancerede en hjemmeside: Figur 1: Den første hjemmeside Årstal Frekvens Procent 1994 2 6,3 1995 - - 1996 4 12,5 1997 4 12,5 1998 3 9,4 1999 8 25,0 2000 4 12,5 2001 4 12,5 2002 2 6,3 2003 1 3,1 Total 32 100% 11. Disse to museer er ikke i blandt de adspurgte. 15

Hele 29 af disse museer har siden lanceringen af deres hjemmeside lavet ændringer, der ligger ud over den løbende opdatering. Der er 29 museer, som har udbygget deres side fx med flere sider, 24 museer som har tilføjet nye funktioner fx en gæstebog, hele 19 museer som har fået nyt design siden den første lancering, mens 22 museer har forbedret brugervenligheden og 8 har eksperimenteret med særlige onlineudstillinger (hvilket er 1/4 af de adspurgte museer). Figur 2: Ændringer af hjemmeside siden den første lancering Ændring Udbygning Funktioner Design Brugervenlighed Onlineudstilling Frekvens 29 24 19 22 8 Disse tal viser, at www-projektet forpligter og kommer til at fylde mere med tiden. De fleste af kunstmuseerne har således ikke blot oprettet en hjemmeside, de er fortsat med at forbedre, udvide og udvikle den i takt med den generelle udvikling af mediet. Dette bekræftes endvidere af, at 24 af museerne barsler med ændringer af deres eksisterende hjemmeside inden for det næste år. Blandt disse 24 museer er der 7 museer, der lancerer nyt design, 17 museer der tilføjer nye funktioner til deres hjemmeside fx online-shop eller udstilling, 5 museer får ny forside, mens 17 museer udvider deres hjemmeside og 7 museer har andre tilføjelser fx har et enkelt museum planer om at gøre deres hjemmeside mindre. Budget Det kan være meget vanskeligt at tegne et præcist billede af, hvor mange penge de danske kunstmuseer i gennemsnit bruger på deres hjemmeside årligt. Der vil altid være nogle museer, som har planlagt og finansieret ændringer, mens andre netop har gennemført ændringer i det forgangene år og derfor kører på et lavere blus. Vi valgte derfor at spørge ind til 16

budgettet 12 for et specifikt år, nemlig år 2005. For at få en fornemmelse af budgetternes størrelse i henhold til den normale drift ønskede vi at sammenholde budgetterne med antallet af museer, der har planlagt ændringer af hjemmesiden inden for 2005. Her tegner der sig et ganske interessant billede af den økonomiske prioritering eller de rådighedsbeløb, museerne har til hjemmesiderne. 13 af museerne har et budget på mellem 5-20.000 kr. til hjemmesiden i år 2005, hvoraf 3 museer planlægger at bruge mellem 5 10.000, 6 mellem 10.- 20.000 og 4 over 20.000 kr. For de sidste 19 kunstmuseer er situationen en anden, idet 14 kunstmuseer har et budget på under 5000 kr., mens 5 kontaktpersoner har angivet, at de ikke kender budgettet for 2005. Figur 3: Budget for hjemmeside i 2005 Budget Frekvens % Over 20.000 kr. 4 12,5 10.000-20.000 kr. 6 18,8 5.000-10.000 kr. 3 9,4 Under 5000 kr. 14 43,8 Ved ikke 5 15,6 Total 32 100% Til sammenligning hermed er der 24 af museerne, der i det kommende år har planer om at ændre deres eksisterende hjemmeside på forskellig vis. Det er interessant at sammenholde svarene af de to spørgsmål, fordi de ikke umiddelbart harmonerer. Objektivt betragtet er der her tale om meget små beløb, når man taler om hjemmesidedesign, idet man ikke kan købe sig til mange ydelser eller nyerhvervelser for beløb i den størrelsesorden. Hertil kan man naturligvis bemærke, at alle de adspurgte museer allerede har erhvervet sig deres hjemmeside og dermed grundstrukturen og grundydelsen, som naturligvis, alt efter hvordan man har valgt at løse denne del af opgaven, er de mest omkostningsfulde poster i et hjemmesidebudget. Ikke desto mindre 12. Budgettet vi ønskede oplyst skulle være eksklusiv løn til egne medarbejdere dvs. lønnen til det personale i museet, som i det daglige arbejder med hjemmesiden. 17

fortæller budgetterne os, at der ikke er meget rum til at eksperimentere med mediet og dets muligheder i en formidlings- og udstillingskontekst. Naturligvis bør man her medtænke, at de statsanerkendte kunstmuseer er af vidt forskellige størrelse og deres hjemmesider derfor også, hvilket må reflekteres i budgetterne. I et mindre museum er 5000 kr. måske mange penge ud af et samlet budget, som godt kan finansiere en del ændringer af hjemmesiden, særligt hvis den daglige drift af hjemmesiden ikke koster noget, fordi den hører ind under museets lønomkostninger. Isoleret betragtet kan man konkludere, at kunstmuseerne opererer med relativt små hjemmeside-budgetter. Ønsker man imidlertid at danne sig et egentligt billede af de danske kunstmuseers prioritering af webmediet, burde man naturligvis sammenholde disse budgetter med museernes øvrige budgetter. Det er først i denne sammenstilling, at vi reelt kan sige noget om størrelsesforholdene af de beløb, der reserveres til det enkelte museums hjemmeside. Spørgeskemaundersøgelsen dækkede imidlertid ikke dette område, men det ville være oplagt at undersøge det nærmere. MOTIVATIONEN FOR HJEMMESIDEN Hjemmesidens funktion & hensigt En vellykket kommunikationssituation afhænger grundlæggende af, hvorvidt man som afsender har gjort sig sit budskab, sin målgruppe og sin strategi klart. Hvad ønsker man med andre ord at kommunikere og hvordan? I den sammenhæng forsøgte spørgeskemaet at afdække, hvilke mål og overvejelser der ligger bag ved det enkelte statsanerkendte kunstmuseums hjemmeside. Indledningsvist søgte spørgeskemaet at få belyst den bagvedliggende hensigt med den enkelte hjemmeside. Spørgeskemaet dækkede fire mulige områder, som på forskellig vis rækker ind over hinanden: markedsføring, formidling af aktiviteter, publikumstiltrækning og kunstoplevelser. For samtlige af de adspurgte kunstmuseer er hensigten med hjemmesiden, at den i større eller mindre grad skal markedsføre museet. I 17 af museerne anskues hjemmesiden således i høj grad som en markedsføringsstrategi, 18

mens 15 museer anfører markedsføring som en motivation, der prioriteres i nogen grad. Hele 29 af museerne anfører, at hjemmesiden i høj grad skal formidle museets aktiviteter, mens 3 museer mener, at dette kun i nogen grad er hjemmesidens opgave. Til spørgsmålet om hvorvidt hjemmesiden har til opgave at tiltrække publikum, svarer halvdelen i høj grad, mens 14 af museerne svarer i nogen grad og 2 museer svarer slet ikke. Til det sidste spørgsmål falder svarene nærmest omvendt ud på de to modsatrettede poler. Hele 12 af de adspurgte kunstmuseer angav, at de slet ikke havde som hensigt, at hjemmesiden skulle give kunstoplevelser, mens kun 6 kunstmuseer anførte i høj grad og 14 museer mente, at dette i nogen grad var hjemmesidens funktion. Figur 4: Hensigt med hjemmeside Motivation/ Grad I høj grad I nogen grad Slet ikke Total Markedsføring 17 15-32 Formidling 29 3-32 Publikumstiltrækning 16 14 2 32 Kunstoplevelser 6 14 12 32 Her antyder tallene en tendens til, at kunstmuseerne ikke finder, at man kan eller ikke prioriterer at formidle kunstoplevelser gennem www - et billede som bliver tydeligere med de efterfølgende besvarelser. Fokuserer vi konkret på hjemmesidens udtryk ønskede spørgeskemaet at afklare, hvordan det enkelte kunstmuseum har prioriteret de forskellige aspekter som design, indhold, brugervenlighed, formidling og oplevelse på museets hjemmeside. For langt de fleste af de adspurgte kunstmuseer har design haft en stor prioritering. Således har 16 af kunstmuseerne prioriteret design af hjemmesiden i høj grad og 15 i nogen grad, mens et enkelt museum slet ikke har haft design som prioritet. Omkring indhold var svaret mere entydigt, idet hele 28 af museerne i høj grad har prioriteret indholdet på hjemmesiden, mens 4 museer har svaret i nogen grad. 19

Figur 5: Prioritering af design og indhold 20 30 28 15 16 20 10 10 Count 0 1 slet ikke i nogen grad i høj grad Count 0 4 i nogen grad i høj grad Museet har prioriteret design museet har prioriteret indhold Brugervenlighed har forholdsvis høj prioritet, når hjemmesiden skal designes. 21 af museerne angiver, at brugervenlighed prioriteres i høj grad og 10 museer svarer i nogen grad, mens et enkelt museum slet ikke har brugervenlighed som prioritet. Til spørgsmålet om hvorvidt det enkelte museum har prioriteret formidling på hjemmesiden, svarer 3 museer slet ikke, 11 museer i nogen grad og 18 museer i høj grad. Her kan man imidlertid undrer sig over, at alle museerne ikke har svaret i høj grad, idet formidling jo må siges at være et grundfundament i museet og hjemmesiden et udmærket medie at formidle gennem. Besvarelsen harmonerer heller ikke helt med det forrige spørgsmål, hvor hele 29 museer angav, at hensigten med hjemmesiden i høj grad er at formidle museets aktiviteter. Dette antyder, at man i museerne opererer med flere forståelser af formidling. Det forrige spørgsmål blev således forstået som almen formidling af aktiviteter såsom oplysning om udstillinger, foredrag etc., mens dette spørgsmål er blevet forstået som decideret kunstformidling, hvor værkerne formidles til et publikum. 20

Figur 6: Prioritering af brugervenlighed og formidling 30 20 18 20 21 10 11 10 10 Count 0 slet ikke i nogen grad i høj grad Count 0 3 slet ikke i nogen grad i høj grad museet har prioriteret brugervenlighed museet har prioriteret formidling Med det sidste spørgsmål rettes blikket mod museets prioritering af oplevelse på hjemmesiden. Her tydeliggøres det førnævnte billede, idet hele 12 museer slet ikke har prioriteret denne dimension, mens 15 museer svarer i nogen grad og kun 5 museer kan svare i høj grad. Der er altså en generel tendens til, at de danske kunstmuseer ikke prioriterer i særlig høj grad, at deres hjemmeside skal kunne give de besøgende en oplevelse, når de klikker ind på hjemmesiden. Figur 7: Prioritering af oplevelse 16 14 15 12 12 10 8 6 Count 4 2 slet ikke i nogen grad 5 i høj grad museet har prioriteret oplevelse 21

På detailniveau bad spørgeskemaet kontaktpersonen vurderer vigtigheden af en række funktioner, som den enkelte hjemmeside indeholder eller kan indeholde. Funktionerne er opstillet på baggrund af studier af diverse hjemmesider såvel kunstmuseers som andre institutioner og virksomheders. Spørgsmålet bad respondenten angive i hvor høj grad, det enkelte museum vurderer vigtigheden af følgende funktioner: Figur 8: Vigtigheden af funktioner på hjemmesiden I høj grad I nogen grad Slet ikke Total Info om åbningstider, adresse etc. 32 - - 32 Info om aktiviteter etc. 31 1-32 Info om samling & udstillinger 30 2-32 Info om mission & vision 8 15 9 32 Info om museets historie 15 17-32 Undervisningsmateriale 16 11 5 32 Database over museets værker 15 7 10 32 Online kunstudstillinger 4 7 21 32 Online shop 9 15 8 32 Besvarelserne følger i og for sig et meget forudsigeligt mønster - man kan næsten sige et standardskema for, hvad en hjemmeside skal indeholde, førend minimumskravene for en god hjemmeside er opfyldt. De mest almene punkter som information om åbningstider, adresse, aktiviteter samt samlinger og udstillinger har høj prioritet i størstedelen af kunstmuseerne, sandsynligvis fordi der her er tale om direkte markedsføring af det enkelte museum. Den potentielle gæst har brug for at kende til museets speciale samt adresse og åbningstider for i første omgang at fatte interesse for museet og dernæst at finde derhen. Informationer om museets mission & vision og dets historie samt undervisningsmateriale er en ekstra bonus, som hjemmesiden kan tilbyde, men ikke en nødvendighed eller et krav på samme måde. På samme vis forholder det sig med værkdatabase, online kunstudstillinger og online shop, men til forskel fra de førnævnte bonusmuligheder er disse 22

omkostningsfulde og tidskrævende. Online kunstudstillinger er markeret i skemaet, fordi det er den af de nævnte funktioner, som bliver vurderet som den mindst vigtige af museerne. Det billede, som der er forsøgt tegnet i dette afsnit, synes her for alvor at blive cementeret. Besvarelserne af afsnittets tre spørgsmål viser med tydelighed, at størstedelen af de danske statsanerkendte kunstmuseer enten ikke finder, at webmediet rummer et oplevelsespotentiale, som kan udnyttes i formidlingen af kunst eller blot ikke prioriterer at opdyrke dette potentiale. Mediet er først og fremmest en kanal, hvorigennem museet og dets aktiviteter kan markedsføres, så det måske ultimativt set kan bringe flere besøgende med sig. Målgruppe og brugertests I udviklingen af en hjemmeside er det, som med al anden formidling, vigtigt at overveje, hvad der er budskabet og hvem, der er målgruppen. Hvad ønsker man med andre ord at kommunikere og til hvem? På mange måder kan målgruppen måske siges at blive mere diffus, når vi retter blikket mod www, fordi mediet åbner for nye målgrupper, som man måske ikke er vant til at målrette sin kommunikation til. På webben er kommunikationssituationen imidlertid grundlæggende den samme, idet man stadig skal tage højde for målgrupper. Der gælder dog to nye forhold for webben. Dels kan en organisations eller institutions hjemmeside indeholde mange forskellige kommunikationsytringer med vidt forskellige formål og målgrupper for øje. Dels bliver kommunikationsytringerne synlige for alle målgrupper samtidigt, hvilket betyder at ytringer tiltænkt en specifik målgruppe bliver synlig for andre målgrupper. Dette stiller den enkelte organisation eller institution over for en række udfordringer, som de skal finde kompetente løsninger på med henblik på at sikre intertekstualitetens ethos (Hoff-Clausen, 2002). For eksempel skal der være konsistens på tværs af hjemmesiden, så der er sammenhæng mellem budskabet og måden det kommunikeres på og det skal være nemt rent navigationsmæssigt at finde den tiltænkte information 23

for den enkelte målgruppe, som når bankerne opdeler deres hjemmeside i privatkunde og erhvervskunde. Konfronteret med spørgsmålet om hjemmesidens målgruppe svarede 20 af de adspurgte kunstmuseer, at deres hjemmeside forsøger at nå flere målgrupper. Et enkelt museum ønsker at nå museets kernepublikum, mens 3 museer sigter mod nye publikummer og et enkelt museum mod andre målgrupper. De sidste 7 kunstmuseer har ikke taget højde for målgrupper på deres hjemmeside. Dette er relativt mange, når man påtænker, at det er modtagergruppen af det kommunikative budskab, som ikke indgår i museets overvejelser omkring udformningen af hjemmesiden. Figur 9: Hjemmesidens primære målgruppe Målgruppe Frekvens % Andre 1 3,1 Hjemmesiden tager ikke højde for målgrupper 7 21,9 Hjemmesiden forsøger at nå flere målgrupper 20 62,5 Nye publikummer 3 9,4 Museets kernepublikum 1 3,1 TOTAL 32 museer 100 % Man kan være tilbøjelig til at mene, at det forhold, at hjemmesiden forsøger at nå flere målgrupper, betyder, at man er dækket ind på alle fronter. Man har med andre ord gjort sig en række overvejelser om, hvad man ønsker at kommunikere, til hvem der kommunikeres og hvordan budskabet skal kommunikeres. Men i virkeligheden er det en svær opgave at tilgodese flere målgrupper, for hvordan udmønter dette sig i praksis? Hvordan henvender hjemmesiden sig konkret til flere målgrupper? Har det enkelte museum målrettet deres kommunikation til flere grupper og tilbyder de forskellige muligheder til de forskellige målgrupper? Desværre indgik disse spørgsmål ikke i spørgeskemaet, men ser man på kunstmuseernes hjemmesider, vil man opdage, at overvægten af disse museer formidler til flere målgrupper gennem en bred formidling snarere 24

end en differentieret formidling, hvor de forskellige målgrupper er blevet analyseret og deres forskellige behov tilgodeset. Kunstmuseets hjemmeside er imidlertid en kompleks størrelse, da der for de fleste museers vedkommende er flere kommunikationsytringer i spil samtidigt. De skal fungere som reklamesøjle og lokke folk til museet, som en brochure der formidler de centrale informationer om adresse og åbningstider og som et katalog, der skal give en lille forsmag på, hvad der er i vente på museet. Den enkelte målgruppe har sine krav og forventninger til, hvad et kunstmuseums hjemmeside skal tilbyde. Det synes derfor anbefalelsesværdigt at tilskynde til et øget fokus på og en øget bevidsthed omkring www formidling og alt hvad det indebærer i forhold til målgrupper og målretning af det kommunikative budskab. Med udfaldet af ovenstående spørgsmål kan det overraske, at de enkelte kunstmuseer ikke har været bedre til at anvende brugertests enten i forbindelse med udarbejdelsen eller lanceringen af deres hjemmeside på trods af, at sådanne tests kan være omkostningsfulde. En brugertest kan som bekendt afdække, hvorvidt en hjemmeside fungerer efter hensigten og i den sammenhæng, kan den bl.a. også afklare, hvorvidt der er sammenhæng mellem målgruppe og budskab. Det er kun ganske få museer, der rent faktisk har gjort brug af brugertests, mens en håndfuld ønsker at gennemføre en test inden for det næste år. Lidt over halvdelen, dvs. 56,3 %, har slet ikke testet deres hjemmeside, og har således heller ikke planer om det i den nærmeste fremtid. Figur 10: Anvendelse af brugertests Brug af brugertests Frekvens % Nej 18 56,3 Nej, men vi vil foretage en test inden for det næste år 5 15,6 Ja, efter vi lavede siden 2 6,3 Ja, undervejs 7 21,9 Total 32 100% 25

Hjemmesidens brugere I forlængelse af at have set på modtagergruppen dvs. de potentielle brugere af hjemmesiderne, er det oplagt at få nærmere indsigt i de reelle brugere. Hvor mange brugere benytter sig med andre ord af de danske kunstmuseers digitale formidling på nettet? Denne information kan give os en indikation af dels de kunstmuseale hjemmesiders popularitet dels behovet for den digitale kunstformidling. Spørgeskemaundersøgelsen dækkede imidlertid ikke en brugerundersøgelse eller en brugerregistrering, hvorfor spørgsmålet blev rettet mod kunstmuseerne, der indledningsvist skulle svare på, hvorvidt de registrerer antallet af brugere på deres hjemmeside. Tyve af de adspurgte museer svarede bekræftende på, at de registrerer antallet af brugere på deres hjemmeside. Ud af de 20 museer, der registrerer brugerne på deres hjemmeside, var der kun 17, der kunne sætte tal på. I 9 tilfælde registreres der over 200 brugere i gennemsnit pr. dag, i 4 museer ligger gennemsnittet mellem 100 200, i et enkelt af museerne er gennemsnittet mellem 20 50 og i 3 museer er gennemsnittet af brugere pr. dag under 20. Figur 11: Gennemsnit af brugere på hjemmesiden pr. dag Antal brugere Frekvens % Over 200 9 28,1 100-200 4 12,5 50-100 - - 20-50 1 3,1 Under 20 3 9,4 Total 17 53,1% Missing 15 46,9% Total 32 100% Denne oversigt giver et godt overblik over offentlighedens gennemsnitlige daglige brug af kunstmuseernes hjemmesider. Blandt de kunstmuseer som registrerer deres brugere, ser tallene pæne ud, idet 13 ud af de 17 museer 26

placerer sig i den høje ende. Der er naturligvis langt fra 20 til 200 brugere, men her skal det tages i betragtning, hvor stort det pågældende museum er samt hvor lokalt forankret, det er. Disse faktorer kan have stor betydning for anvendelsen af en hjemmeside. Et kunstmuseum som Statens Museum for Kunst, spiller som Statsmuseum en ganske anden rolle end et mindre kunstmuseum i provinsen. Statsmuseet skal have såvel et nationalt som et globalt sigte, mens det mindre provinsmuseum ofte spiller en mere central rolle i det pågældende lokalsamfund, hvor det finder sit primære publikum. Dette må nødvendigvis afspejle sig i de virtuelle besøgstal. Spørgeskemaet forsøgte endvidere at afdække omfanget af offentlighedens brug af kunstmuseernes hjemmesider ved at spørge til antallet af henvendelser pr. uge på baggrund af hjemmesiden. Spørgsmålet var relativt bredt formuleret, idet det kunne dække alt fra henvendelser ang. hjemmesiden til henvendelser sendt gennem hjemmesiden. Hvad enten der er tale om det ene eller det andet scenarium, peger svarene ikke desto mindre på, at hjemmesiden for mange brugere er en indgang til museerne. Lidt over halvdelen af museerne mente således at modtage under 10 henvendelser pr. uge på baggrund af hjemmesiden. Figur 12: Henvendelser pr. uge på baggrund af hjemmeside Henvendelser Frekvens % Over 30 2 6,3 20-30 1 3,1 10-20 5 15,6 Under 10 17 53,1 Ved ikke 6 18,8 Total 31 96,9 Missing 1 3,1 Total 32 100 Besvarelserne på de to ovenstående spørgsmål giver os en indikation af, hvorvidt kunstmuseernes tilbud på nettet bliver brugt af offentligheden. Isoleret set fortæller tallene os imidlertid ikke særlig meget, men det kunne 27

de gøre, hvis de for eksempel blev sammenholdt med de daglige besøgstal i det enkelte museum. En sådan sammenstilling af antallet af virtuelle museumsgæster med antallet af fysiske museumsgæster suppleret med en brugerundersøgelse kunne være med til at afklare, hvor meget og med hvilket formål museumsgæsterne anvender kunstmuseernes hjemmesider. En anbefaling kunne være at iværksætte en sådan undersøgelse med henblik på at starte en diskussion om, hvorvidt man på forskellig vis burde investere mere i udviklingen af digital kunstformidling herhjemme (jvf. Del III). I den forbindelse kan en brugerundersøgelse belyse, hvorvidt og i givet fald hvor meget og med hvilket formål brugerne anvender kunstmuseernes hjemmesider. Man ville kunne få belyst hjemmesidens reelle brugergruppe og hvorvidt det kommunikative budskab bliver modtaget og forstået som intenderet. En brugerundersøgelsen kan endvidere afdække brugernes anvendelsesmønstre og forventninger til kunstmuseernes formidling på nettet. I den sammenhæng er det interessant at bemærke, at en engelsk undersøgelse af virtuelle museumsgæster viser, at 74 % af de adspurgte forventer at finde online-udstillinger, når de besøger museernes hjemmesider, mens 87 % forventer at finde billeder (Futers, 1997, Bowen, 1999). De her adspurgte virtuelle museumsgæster har således høje forventninger til museernes hjemmesider, hvilket man kan forestille sig hænger nøje sammen med den type institution, kunstmuseet er og den funktion, det udfylder i samfundet. Det har desværre ikke været muligt at inkludere en sådan undersøgelse inden for rammerne af denne undersøgelse endsige dette ph.d.-projekt, men der er helt sikkert tale om et fremtidigt projekt, som kunne være relevant at forfølge. Der er ingen tvivl om, at en undersøgelse af brugernes anvendelse af kunstmuseernes hjemmesider som et supplement til nærværende undersøgelse, kunne give os en mere helstøbt indsigt i den danske digitale kunstformidling. 28

ANSVAR & SAMARBEJDE OMKRING HJEMMESIDEN Kontaktpersonen Forud for spørgeskemaundersøgelse har jeg, som nævnt i forordet, haft kontakt til de involverede kunstmuseer med det formål at få udpeget den (kunst)fagligt ansvarlige for det enkelte museums hjemmeside. Intentionen var at komme i kontakt med den person, som har det daglige ansvar for hjemmesidens indhold og udformning, idet ønsket var at få hjemmesiden og det enkelte museums situation belyst fra en kunstfaglig vinkel. 13 Af samme grund var det vigtigt at få belyst kontaktpersonens stillingsbetegnelse og uddannelsesbaggrund gennem spørgeskemaet. Her tegner der sig et interessant billede, da der er tale om en stor spændvidde. Svarene dækker med andre ord over en museumsverden med store forskelle, hvor der er stor bredde på, hvem der tager sig af opgaven i det enkelte museum, samt hvilken uddannelsesbaggrund pågældende har. Kontaktpersonerne fordeler sig på følgende overordnede stillingskategorier: museumsdirektør/-leder (9), museumsinspektør (8), formidlingschef/-inspektør (3), informations-/kommunikationsmedarbejder (4), studentermedarbejder/ udstillingsassistent (2) og endelig andet som fx projektmedarbejder og marketingschef (6). Kontaktpersonernes uddannelsesmæssige baggrund fordeler sig således: mag.art. i kunsthistorie (12), cand.phil./cand.mag. i kunsthistorie (8), anden universitets- eller højere uddannelse fx cand.merc. i afsætningsøkonomi og cand.mag. i moderne kultur & kulturformidling (5), stud.mag. i kunsthistorie (2) og endelig anden uddannelse fx korrespondent og radiomekaniker (4). 14 13. Vi fravalgte altså bevidst den teknisk ansvarlige, idet vi var interesserede i de kunstfaglige overvejelser. 14. Der er her kun noteret uddannelserne for 31 kontaktpersoner, da en enkelt uddannelse ikke var korrekt specificeret og derfor ikke mulig at tælle med. 29

Figur 13: Kontaktpersonens stilling & uddannelse 14 andet 12 12 museumsdirektør/lede 18,8% 10 28,1% 8 8 formidlingschef/insp 6 9,4% 4 4 5 museumsinspektør 25,0% informations/kommuni 12,5% udstillingsassistent 6,3% Count 2 0 1 Missing 2 stud. mag. i kh anden universitets/h cand.mag. i KH + and Mag.art i KH anden uddannelse kontaktpersons uddannelse Tendensen antyder her, at der er en sammenhæng mellem museets størrelse og hvem, der er ansvarlig for hjemmesiden. 15 I de 20 små museer, hvis størrelse her er defineret ud fra præmissen under 15 medarbejdere, er det i 14 tilfælde en museumsdirektør eller inspektør, som er ansvarlig for hjemmesiden. I de 7 mellemstore museer, som tæller mellem 15-50 medarbejdere, er det overvejende en kommunikationsmedarbejder eller en museumsinspektør, der har ansvaret for hjemmesiden. I de 5 store museer, der har over 50 medarbejdere, er det oftest en formidlingschef eller en af anden høj uddannelse, som har ansvaret. 16 15. Det er naturligvis et lille grundlag at tale sammenhænge ud fra, hvorfor jeg holder mig til at tale om tendenser frem for statistik. Ikke desto mindre gælder undersøgelsesgrundlaget 33 kunstmuseer, hvoraf de 32 har deltaget, hvilket i denne sammenhæng således er en høj svarprocent, der gør det legitimt at pege på tendenser. 16. Størrelsen på det enkelte museum er en vurdering, som jeg har foretaget på baggrund af mit kendskab til det enkelte museum og det oplyste antal ansatte. Størrelseskategorierne er fastlagt på baggrund af de forskellige dominerende kategorier, som tallene viser. 30

Figur 14: Forhold mellem museets størrelse og den ansvarliges stilling Stilling/størrelse på museum < 15 15 50 > 50 Total Direktør 9 - - 9 Inspektør 5 3-8 Formidlingschef - - 3 3 Kommunikationsmedarbejder 1 3-4 Stud./udstillingsassistent 2 - - 2 Andet 3 1 2 6 Total 20 7 5 32 Spørgeskemaet tog hensyn til, at det enkelte museum kunne have flere medarbejdere ansat, foruden kontaktpersonen, som i det daglige arbejder med hjemmesiden. Der blev således spurgt til antallet af medarbejdere, som arbejder med hjemmesiden samt kontaktpersonens ansvarsområder. I over halvdelen af museerne, nemlig 19, er der blot en medarbejder, som i det daglige arbejder med hjemmesiden. I 11 af museerne har man mellem 2-5 medarbejdere, der arbejder med hjemmesiden, mens man i et enkelt museum har mellem 6-10 medarbejdere og i et enkelt museum er der over 10 medarbejdere, der dagligt varetager hjemmesiden. Spørgsmålet specificerede ikke, at man udelukkende skulle angive antallet af ansatte, som er ansat med det formål at klare og vedligeholde hjemmesiden. Tværtimod var hensigten med spørgsmålet at få oplyst hvor mange, der er i daglig berøring med hjemmesiden. Figur 14: Ansatte der arbejder med hjemmesiden i det daglige Ansatte der arbejder med hjemmesiden Frekvens % Over 10 medarbejdere 1 3,1 6-10 medarbejdere 1 3,1 2-5 medarbejdere 11 34,4 1 medarbejder 19 59,4 Total 32 100 31

Arbejdet med hjemmesiden kan naturligvis have varierende karakter og derfor havde spørgeskemaet ligeledes til opgave at afdække kontaktpersonens ansvarsområder i forhold til hjemmesiden. I 8 tilfælde er det kontaktpersonen, som har stået for designet af hjemmesiden 17, mens det i hele 28 tilfælde er kontaktpersonen, som har lavet indholdet til siden. Blandt de adspurgte kontaktpersoner er der 19, som har redigeret indholdet til hjemmesiden, som de har modtaget fra de forskellige afdelinger/udstillingsansvarlige etc. I 22 tilfælde har kontaktpersonen fungeret som beslutningstager bag siden dog ofte med henvisning til, at museumslederen/direktøren på det pågældende museum har det overordnede ansvar og den endelige beslutningsmyndighed. Kun i to af museerne havde kontaktpersonen også andre opgaver. Figur 15: Kontaktpersonens ansvarsområde i forhold til hjemmesiden Ansvar Frekvens Design Indhold Redaktion Beslutningstager Andre opgaver Ja 8 28 19 22 2 Nej 24 4 13 10 30 Total 32 32 32 32 32 Samarbejdspartnere Kontaktpersonernes ansvarsområder antyder, at de fleste kunstmuseer kan have benyttet sig af eksterne samarbejdspartnere i udarbejdelsen af deres hjemmeside. Spørgeskemaets sektion c. fokuserede derfor på hjemmesiden og mulige samarbejdspartnere. Hovedspørgsmålet var formuleret: Hvem står bag designet af jeres hjemmeside jeg skal uddybe, at design her refererer til idéudvikling, koncept, layout og funktion? 18 17. Jeg har bemærket, at der er en anelse diskrepans mellem dette spørgsmål ang. design og det senere spørgsmål omkring samarbejdspartnere og deres rolle i forhold til design. Det vender jeg tilbage til i nedenstående afsnit om Samarbejdspartnere. Se endvidere figur 16. 18. Med denne formulering var det intentionen at åbne op for en bred forståelse af design design som en samlet proces. 32

Som det fremgår af nedenstående tabel (fig. 16) har de fleste af museerne involveret et bureau eller anden ekstern partner i udviklingen af deres hjemmesider. Kun i 4 af de adspurgte kunstmuseer, er det en medarbejder, som har stået for designet. Dette er lidt i uoverensstemmelse med besvarelsen vedrørende kontaktpersonens ansvarsområder, hvoraf det fremgik, at 8 kontaktpersoner har stået bag designet af hjemmesiden i deres museum. 19 Man kan dog ikke afvise, at de manglende 4 her skal findes i kategorien samarbejde ml. bureau og medarbejder, hvor 14 af museerne har sat deres kryds, idet et samarbejde naturligvis kan have forskellige konstellationer. Man kan derfor ikke udelukke, at det i 4 af de 14 kunstmuseer er den pågældende medarbejder, som har lavet designforslaget til samarbejdspartneren. 20 De øvrige besvarelser fordeler sig med 8 museer på et bureau, et enkelt museum på en privatperson og 5 museer på andre fx amtets grafiske afdeling. Figur 16: Samarbejdspartnere hvem står bag designet? Samarbejdskonstellation Frekvens % Andre 5 15,6 Samarbejde ml. bureau og medarbejder 14 43,8 En privatperson 1 3,1 Et bureau 8 25,0 En medarbejder 4 12,5 Total 32 100 19. Se afsnittet Kontaktpersonen. 20. Diskrepansen kan også skyldes en uklarhed i formuleringen af spørgsmål og svarmuligheder, hvilket interviewsessionerne syntes at underbygge. Svarmulighederne lagde, med deres formuleringer, op til, at der udelukkende kunne være tale om et samarbejde mellem et bureau og en medarbejder, men det eneste svar, som udelukker en samarbejdspartner, er en medarbejder. Hertil kan man endvidere bemærke, at det trods alt næsten er usandsynligt, at der ikke altid vil ligge et samarbejde til grund for udarbejdelsen af en hjemmeside mellem det enkelte museum og den eksterne partner, hvad enten der er tale om et bureau, en privatperson eller andre. 33

Det efterfølgende spørgsmål søgte at få uddybet samarbejdskonstellationen yderligere, idet der blev spurgt nærmere ind til samarbejdspartnerens ansvarsområder. Spørgeskemaet nævnte seks ansvarsområder, der dækker forskellige stadier i produktionen af en hjemmeside: idéudvikling, billeder, udtryk, tekst, redaktion og programmering. I 16 af kunstmuseerne har samarbejdspartneren stået for idéudviklingen bag hjemmesiden, mens samarbejdspartneren har stået for hjemmesidens udtryk i 23 af museerne og i 26 museer har samarbejdspartneren lavet den bagvedliggende programmering. I et enkelt museum har samarbejdspartneren stået for redaktionen af hjemmesiden, mens ingen af museerne har engageret samarbejdspartneren til at stå for billedmateriale eller tekst. 21 Figur 17: Samarbejdspartnerens ansvarsområder Ansvarsområde Ja Nej Total Missing Total Idéudvikling 16 10 26 6 32 Udtryk 23 4 27 5 32 Redaktion 1 24 25 7 32 Programmering 26-26 6 32 Billeder - 25 25 7 32 Tekst - 25 25 7 32 Der tegner sig på denne måde et meget typisk billede af et samarbejde, hvor den eksterne partner er trukket ind i de beslutningsprocesser, hvor de har spidskompetencerne fx design, idéudvikling, udtryk og programmering, 21. I forlængelse af det foregående spørgsmåls diskrepans, indikerer besvarelserne her ligeledes en vis usammenhæng. Der skulle reelt set have været 28 svar pr. spørgsmål, eftersom der kun var 4 museer, der svarede, at de ikke har gjort brug af en ekstern samarbejdspartner. Tallene kan tyde på 1) forvirring som følge af foregående spørgsmåls manglende præcisering eller 2) manglende viden om forholdene bag hjemmesiden fra kontaktpersonens side, hvilket flere gav udtryk for, da de i flere tilfælde ikke var ansat, da det pågældende kunstmuseum fik sin hjemmeside. 34

mens kunstmuseerne har stået for de redaktionelle og indholdsmæssige valg, hvad angår tekst og billeder. I forlængelse heraf søgte spørgeskemaet at afdække, hvorvidt samarbejdet med den eksterne partner forløb godt og hvorvidt, resultatet deraf blev som forventet. Her udtrykker de danske kunstmuseer i det store hele tilfredshed med såvel produktet som processen bag. I forhold til produktet, der er kommet ud af samarbejdet, er der kun 3 museer, der erklærer sig uenige i, at de har fået den hjemmeside, som de drømte om, mens 3 museer har svaret ved ikke. Alligevel er der ingen af museer som mener, at den færdige hjemmeside er utilfredsstillende. Ser man på samarbejdsprocessen er der kun to museer, som har været utilfredse med samarbejdet, idet de ikke synes, at museum og samarbejdspartner har suppleret hinandens kompetencer tilfredsstillende. De resterende 22 museer finder, at samarbejdsprocessen har fungeret godt, mens 4 museer har svaret ved ikke. Figur 18: Vurdering af samarbejde produkt og proces Skala Samarbejdet var vellykket (produkt) Samarbejdet var vellykket (proces) Samlet tilfredshed Meget enig 6 9 15 Enig 15 13 28 Uenig 3 2 5 Meget uenig - - - Ved ikke 3 4 7 Total 27 28 - Missing 5 4 - Total 32 32 - Dette overvejende positive billede tyder i det store hele på, at kunstmuseerne og deres respektive eksterne samarbejdspartnere har været gode til at lytte til hinanden og give rum til hinandens kompetencer. Dette var ellers et område, hvor man muligvis kunne forvente en mindre gensidig 35

forståelse, fordi de to verdner, webbranchen og kunstmuseerne, ligger langt fra hinanden og har individuelle særhensyn. Ikke desto mindre kan man, på baggrund af det overvejende positive udfald, konkludere, at kunstmuseerne med held kan benytte en ekstern samarbejdspartner. Set ud fra dette generelt positive billede, der tegner sig af samarbejdsrelationerne samt det øgede fokus på markedsføring og branding i dag, der også gør sig gældende inden for kulturområdet, er det overraskende, at kun 6 af museerne bruger den samme samarbejdspartner i andre af museets kommunikationsopgaver. 22 I 4 af disse museer står den eksterne partner også for annoncer, brochurer/foldere og plakater, mens 3 af museerne bruger partneren i forbindelse med opsætning etc. af kataloger og endelig er der 2 museer, der benytter samarbejdspartneren til andet arbejde fx andre tryksager. Figur 19: Samarbejdspartner varetager andre opgaver Annoncer Brochurer Kataloger Plakater Andre tryksager Ja 4 4 3 4 2 Nej 2 2 3 2 4 Total 6 6 6 6 6 Missing 26 26 26 26 26 Total 32 32 32 32 32 Man kan overveje om, dette er hensigtsmæssigt, eftersom det set i et kommunikationsstrategisk perspektiv er afgørende med en synlig og sammenhængende identitet, hvilket bl.a. skabes gennem den pågældende virksomheds eller institutions grafiske profil. En sammenhængende grafisk profil bidrager til at signalere overblik og måske mere vigtigt en bevidsthed om identitet, budskab og værdier. 22. Dette antal skal naturligvis ses i forhold til det samlede antal af kunstmuseerne, som benytter sig af en ekstern samarbejdspartner i forbindelse med deres hjemmeside dvs. 28 museer 36

Inspiration & samarbejde Tager man et hurtigt kig på de danske statsanerkendte kunstmuseers hjemmesider, vil man opdage, at de på mange måder er meget ens. De følger ofte den samme opbygning, har de samme menupunkter og mange har endda den samme designstil. Dette er der ikke noget odiøst i, da der er nogle grundkrav til en hjemmeside, hvis den skal være brugervenlig og fungere optimalt. I denne sammenhæng er det imidlertid interessant at få belyst, dels hvorvidt de danske kunstmuseer har været inspireret af andre kunstmuseers hjemmesider, dels hvorvidt de danske kunstmuseer har nogen form for samarbejde omkring deres hjemmesider. Først og fremmest er det interessant at få indsigt i, hvor udadvendte og opsøgende de forskellige museer har været i forbindelse med udarbejdelsen af deres egen hjemmeside. For det første fortæller denne oplysning os noget om museumskulturen, dvs. hvilke kunstmuseer regner museerne selv for toneangivende og hvilke hjemmesider, synes de, er gode eksempler på webformidling. For det andet fortæller oplysningen os noget om museernes tilgang til mediet og det at få en hjemmeside. Lidt over halvdelen af de danske kunstmuseer, nemlig 17, har ladet sig inspirere eller set nærmere på andre kunstmuseers hjemmesider, mens 9 museer har klaret opgaven på egen hånd og 6 museer er i tvivl om, hvorvidt andre hjemmesider har fungeret som inspirationskilde. Figur 20: Inspiration fra andre kunstmuseers hjemmesider Svar Frekvens % Nej 9 28,1 Ja 17 53,1 Ved ikke 6 18,8 Total 32 100% De af museerne, som har ladet sig inspirere af andre kunstmuseers hjemmesider, har kigget bredt og ikke nødvendigvis kun på andre 37

kunstmuseale sites, hvilket fremgår af besvarelserne på det efterfølgende spørgsmål. 23 Svarene fordeler sig på fem kategorier, hvoraf kun to er kunstmuseer: danske kunstmuseer, udenlandske kunstmuseer, andre museer, kommercielle hjemmesider og andre hjemmesider. Ti af museerne har kigget nærmere på andre danske kunstmuseers hjemmesider som eksempler kan nævnes Ordrupgaard, Køge Skitsesamling og Nordjyllands Kunstmuseum. Der er 8 museer, som har set nærmere på udenlandske kunstmuseer, hvor bl.a. Museum of Modern Art, Whitney Museum of American Art og Kiasma nævnes af flere. To af museerne har ladet sig inspirere af andre museer som fx The British Museum. Det samme antal har set nærmere på kommercielle hjemmesider og endelig er der to museer, som har kigget på andre typer af hjemmesider. Figur 21: Inspiration fra andre hjemmesider Type Frekvens Eksempler Danske kunstmuseer 10 Ordrupgaard & Køge Skitsesamling Udenlandske kunstmuseer 8 MoMA, Whitney og Kiasma Andre museer 2 British Museum Kommercielle hjemmesider 2 - Andre hjemmesider 2 - På samme måde er det interessant at få kendskab til, hvorvidt og i givet fald hvordan de danske kunstmuseer samarbejder omkring udviklingen af digital kunstformidling. Danmark er et lille land og webformidling en relativ kostbar affære. Tages museernes økonomiske situation i betragtning synes det netop oplagt, hvis kunstmuseerne samarbejdede om udviklingen på dette område. For eksempel kunne man forestille sig, at det enkelte museums erfaringer kunne komme andre museer til gode, eller to museer kunne gå sammen om at udvikle en ny funktion, som de var fælles om at 23. Spørgsmålet (# 42 ) angik andre kunstmuseers hjemmesider, men da kontaktpersonerne efterfølgende blev bedt om at angive hvilke, talte besvarelserne også andre museer og andre typer af hjemmesider. 38

afholde grundudgiften på. Et samarbejde mellem de danske kunstmuseer kan således have forskellige konstellationer, hvoraf spørgeskemaet dækkede 5 mulige: erfaringsudveksling, designsamarbejde, linkhenvisninger, fælleskatalog eller andet. Blandt de 32 adspurgte kunstmuseer er der kun fire museer, der på den ene eller anden måde samarbejder med et andet museum. Det vil sige, at 27 kunstmuseer har ingen form for samarbejde med andre museer, mens et enkelt museum har undladt at svare. Blandt disse fire kunstmuseer er der 3, som indgår i et erfaringsudvekslingssamarbejde, 2 der samarbejder ved at have linkhenvisninger til hinanden, ingen der har et designsamarbejde med andre (kunst)museer og ingen der samarbejder om et fælleskatalog, mens et enkelt museum har anden form for samarbejde. Figur 22: Samarbejde med andre kunstmuseer Samarbejdsform Ja Nej Total Missing Total Erfaringsudveksling 3 1 4 28 32 Designsamarbejde - 4 4 28 32 Linkhenvisninger 2 2 4 28 32 Fælles katalog - 4 4 28 32 Andet 1 3 4 28 32 Dette er en meget lille procentdel, hvilket på sin vis er overraskende. Ganske vist kan man sige, at kunstmuseerne er i en konkurrencesituation med hinanden, idet de konkurrerer om publikum og i sidste ende om bevillinger. Alligevel er det overraskende, når man påtænker, at der bl.a. er så mange små museer i Danmark, der kunne styrke hinandens identitet og synlighed på nettet gennem et samarbejde, som de måske på sigt kunne drage økonomisk fordel af. Sandheden er, at man skal være velbevandret inden for kunstmuseernes verden for at kende til hver enkelt kunstmuseum i Danmark og dets hjemmeside eller blot for at vide, hvordan man får 39

kendskab til dem. 24 Det kunne derfor være både ønskeligt og anbefalelsesværdigt, hvis de danske statsanerkendte kunstmuseer i højere grad kunne samarbejde om at øge deres synlighed på nettet (jvf. Del III). KUNSTMUSEERNES PRIORITERING AF WWW Hjemmesiden og andre formidlingstilbud Bag spørgeskemaet ligger et ønske om at få belyst, hvorledes de danske statsanerkendte kunstmuseer prioriterer den digitale kunstformidling i deres udstillings- og formidlingspraksis. Det vil sige, hvordan prioriterer museerne deres webformidling i forhold til andre af museets formidlingstilbud? Dette er på mange måder et komplekst spørgsmål, da de forskellige formidlingstilbud ikke nødvendigvis kan sammenholdes ud fra den samme målestok. Spørgeskemaet forsøgte at tage hensyn til dette forhold ved at belyse problematikken fra forskellige vinkler, der samlet set kan give os et billede af prioriteringen. I den henseende satte spørgeskemaet ikke blot fokus på det enkelte museums prioritering af hjemmesiden i forhold til andre formidlingstilbud, men også på deres opfattelse af www som formidlingstilbud, opdateringsfrekvensen af hjemmesiden, integrationen af andre digitale medier i museet samt hvorledes de holder sig orienterede om udviklingen af den digitale kunstformidling. Indledningsvist satte skemaet fokus på prioriteringen af hjemmesiden i forhold til andre af museets formidlingstilbud. Kontaktpersonen blev bedt om at angive museets prioritering af hjemmesiden i forhold til tilbuddene: brochure, katalog, rundvisning og undervisningsmateriale. Tilbuddene blev valgt ud fra en betragtning om, at der er tale om funktioner, som hjemmesiden som format kan indeholde. En hjemmeside kan have mange funktioner i en formidlingskontekst og supplere mange af museets eksisterende formidlingsaktiviteter. 24. Det gælder fx at man skal kende til initiativer som DMOL eller KID, eller man skal vide, at man kan gå ind på den enkelte kommunes hjemmeside eller kulturarvsstyrelsens hjemmeside for at få den slags oplysninger. 40

Figur 23: Formidlingstilbud prioriteres højere end hjemmesiden Brochurer Kataloger Rundvisning undervisningsmateriale Ja 5 20 12 4 Nej 13 4 3 7 Ligeligt 14 8 17 16 Bruges ikke - - - 5 Total 32 32 32 32 Af svarene fremgår det, at særligt kataloger men også rundvisninger er blandt museernes vigtigste kerneydelser i formidlingsarbejdet. 25 Tyve museer synes således, at kataloger er vigtigere end hjemmesiden, mens 12 museer synes, at rundvisninger er vigtigere end hjemmesiden. Det er naturligvis vanskeligt at sammenligne disse størrelser, da de for det første skal opfylde forskellige funktioner og for det andet ikke er sammenlignelige i et økonomisk perspektiv. I et værdimæssigt perspektiv kan svarene imidlertid godt tolkes som et udtryk for, at der er tale om nogle funktioner, som man ikke mener, at hjemmesiden kan varetage samtidig med, at man anser kataloget og rundvisningen som vigtigere og bedre redskaber til at udføre kunstmuseets kerneopgave: nemlig, at formidle kunst til publikum. I den henseende er det mindre kontroversielt at prioritere hjemmesiden over eller ligeligt med brochurer og undervisningsmateriale. Brochurens hovedopgave er at sælge budskabet om museet snarere end at formidle kunsten. Brochuren er således i reglen en reklame for museet og dets udstillinger, hvilket er en funktion, som hjemmesiden også kan udfylde. Ser man på kunstmuseernes hjemmesider, fungerer de da også i mange henseender netop som brochuren, der skal reklamere for museet samt dets aktiviteter og udstillinger (jvf. Afsnittet Et rids over kunstmuseerne på nettet). 25. Der er her tale om kerneydelser i forhold til de i spørgeskemaet nævnte formidlingstilbud. 41

I forhold til prioriteringen af hjemmesiden over for undervisningsmaterialer ses heller ikke den store modsætning, hvilket man måske kunne have forventet, da formidling til børn & unge netop må siges at være et af fundamenterne i den danske museologiske tradition. Ikke desto mindre prioriterer halvdelen, dvs. 16, af museerne hjemmesiden ligeligt med undervisningsmaterialer, mens 7 prioriterer den højere, hvilket kan være et udtryk for, at mange museer bruger webben som en mulighed for at distribuere og tilgængeliggøre deres undervisningsmateriale til bl.a. skolerne. På flere af kunstmuseernes hjemmesider er undervisningsmateriale således blevet en service til lærere og elever i folkeskoler og gymnasier, der nu har mulighed for at orientere sig og forberede undervisning forud for et besøg på museet. Hjemmesiden Et supplement eller individuelt tilbud? I forlængelse af det foregående spørgsmål angående museernes prioritering af hjemmesiden, søgte spørgeskemaet at afdække nærmere, hvordan de danske kunstmuseer anskuer deres hjemmeside i forhold til museets øvrige formidlingstilbud. Skemaet opsatte to modsatrettede udsagn til at beskrive hjemmesidens funktion, som respondenterne blev bedt om at erklære sig enige eller uenige i. Til det første udsagn Museets hjemmeside og de øvrige formidlingstilbud samarbejder og supplerer hinanden erklærede 17 af museerne sig meget enige, mens 12 museer erklærede sig enige. Kun 2 af museerne var direkte uenige, mens et enkelt var i tvivl. Til det modsatrettede udsagn Museets hjemmeside er et individuelt tilbud med sin egen funktion var der 15 museer, der erklærede sig enige og 3 meget enige. Otte 8 museer erklærede sig uenige og 5 meget uenige, mens et enkelt museum erklærede sin tvivl. 42

Figur 24: Kunstmuseernes syn på hjemmesiden ved ikke 1,00 / 3,1% uenig 2,00 / 6,3% ved ikke 1,00 / 3,1% meget enig meget uenig 3,00 / 9,4% 5,00 / 15,6% enig meget enig 12,00 / 37,5% uenig 17,00 / 53,1% 8,00 / 25,0% enig 15,00 / 46,9% Svarene viser sig at være knap så modsatrettede, som man måske kunne forvente på baggrund af udsagnene. Overordnet set behøver de to udsagn ikke at udelukke hinanden, men når de sættes op over for hinanden, burde der måske være mere diskrepans. Der er trods alt forskel på at tænke webmediet aktivt ind i museets samlede formidlingsstrategi og så anskue hjemmesiden som et isoleret medie med sin egen funktion som et add on. Der synes dog at være overvejende enighed om, at museets hjemmeside og de øvrige formidlingstilbud supplerer hinanden. At svarene falder mere spredt under det andet udsagn kan være et udtryk for en usikkerhed om, hvad der menes med spørgsmålet, idet forskellen på de to udsagn muligvis ikke er blevet italesat tilstrækkeligt. Her er det dog centralt at bemærke, at svarmulighederne åbnede for, at man kunne mene begge dele samtidigt, idet kontaktpersonen blev bedt om at erklære sig enig / uenig i det enkelte udsagn frem for at vælge det udsagn, som passede bedst på museet. Denne samme tendens viser sig, da respondenterne blev bedt om tage stilling til, hvorvidt museets hjemmeside primært er tænkt som et supplement til et museumsbesøg, hvor man kan finde uddybende informationer eller et selvstændigt tilbud, hvor man kan få sig en oplevelse af museet og dets udstillinger. Disse to delspørgsmål var 43

ligeledes tænkt som modsætninger, men også her åbnede svarmulighederne for, at man kunne mene begge dele samtidigt. Som det fremgår af svarene (fig. 25), falder de således heller ikke modsat ud af hinanden, hvilket man kunne have forventet udsagnene taget i betragtning. Der er dog størst enighed om, at hjemmesiden skal tænkes som et supplement til et museumsbesøg, hvilket jo er i god tråd med udfaldet af det forrige udsagn. Figur 25: Kunstmuseernes syn på hjemmesiden II Skala Hjemmesiden - supplement Hjemmeside - selvstændigt tilbud Meget uenig 1 2 Uenig 6 14 Enig 13 10 Meget enig 11 5 Ved ikke 1 1 Total 32 32 Opdatering af hjemmesiden I et forsøg på at afdække hvor vigtigt det enkelte museum mener, at hjemmesiden er i deres formidlingsarbejde, spurgte spørgeskemaet til opdateringsfrekvensen af hjemmesiden. Dette spørgsmål belyser ikke entydigt prioriteringen af hjemmesiden, men det kan alligevel give en indikation af hvor vigtigt og integreret en del af museets samlede kommunikationsstrategi, hjemmesiden anses for at være. Kommunikationsstrategisk er opdateringen af en institutions eller virksomheds hjemmeside central, fordi det grundlæggende handler om den enkelte institutions eller virksomheds troværdighed (Hoff-Clausen, 2002). 31 af museerne svarede på spørgsmålet og blandt disse, svarede 7 museer, at de opdaterer deres hjemmeside dagligt, hvilket indikerer, at hjemmesiden her anvendes som en bevidst og aktiv kommunikationsstrategi, hvor man dagligt oploader nyheder og andet, som man forventer, der er en modtagerskare, som læser. 44

I modsætning hertil er der 17 museer, som opdaterer deres hjemmeside efter behov, hvilket vil sige alt fra dagligt til ugentligt til månedligt etc. Man opdaterer med andre ord siden, når der sker noget nyt, hvormed behovet er den styrende faktor. Man kan se dette som et udtryk for, at disse museer ikke anser www for at være et centralt kommunikationsmiddel til at komme i kontakt med publikum. Det vil sige, at www ikke anvendes som en aktiv kommunikationsstrategi, men snarere som et talerør for museet. Det samme kan siges for de 7 museer, der kun opdaterer deres hjemmeside ugentligt. Figur 26: Kunstmuseernes opdatering af hjemmeside Dagligt Ugentligt Månedligt Efter behov Total Missing Total Frekvens 7 7-17 31 1 32 Alligevel mener 18 ud af 32 af museerne, at det er altafgørende at opdatere hjemmesiden, 11 mener, at det er meget vigtigt, 2 at det er vigtigt, mens et enkelt museum mener, at det er mindre vigtigt. Figur 27: Vigtigheden af opdatering mindre vigtigt 1,00 / 3,1% vigtigt 2,00 / 6,3% meget vigtigt altafgørende 11,00 / 34,4% 18,00 / 56,3% 45

Kunstmuseet og de digitale medier Spørgeskemaet søgte ligeledes at få indblik i, hvordan det enkelte kunstmuseum orienterer sig mod den teknologiske udvikling generelt og de muligheder, som teknologien kan tilføre kunstformidlingen. Spørgeskemaet spurgte således ind til, hvilke digitale tilbud det enkelte museum gør brug af i sit formidlings- og udstillingsarbejde. Kun 10 museer kunne svare bekræftende på, at de udover hjemmesiden har integreret andre digitale tilbud i museets virksomhed. Blandt disse 10 museer er der 5, der anvender computere i udstillingerne, hvor de besøgende kan søge uddybende information om udstillingen og de enkelte værker. Fem af museerne har opsat en infostander med internetadgang, hvor man fx kan finde yderligere informationer om museet. Til forskel fra den almene computer, er disse infostandere typisk placeret i indgangsområderne eller mellemzonerne og er ikke som sådan en integreret del af udstillingerne. Fire museer tilbyder særlige Cd-rom produktioner, men her er det dog uklart, hvorvidt der er tale om museets egne produktioner eller blot videresalg af andres Cd-rom produktioner. Tre af museerne har anskaffet sig digitale kunstværker, men det fremgår desværre ikke af undersøgelsen, hvilken type digitale værker, der er tale om fx netkunst, interaktive værker, computerkunst eller blot digitaliseret video. To af museerne har andre digitale tilbud fx digital formidling af forskning og et digitalt værksted for børn og unge, hvor der laves kunst med digitale værktøjer. Ingen af museerne er endnu begyndt at eksperimentere med PDA-guiden (portable digital assistent), men et enkelt museum har planer om det i den nærmeste fremtid. PDA-guiden er glimrende redskab i forhold til at levere mer-information til den besøgende i udstillingssammenhænge. Til forskel fra de opstillede computere i udstillingslokalerne eller i et særligt computerrum er PDA-guiden fleksibel, fordi den er en lille håndholdt computer, der kan følge den besøgende rundt i udstillingen på samme måde som audioguiden. Men til forskel fra audioguidens fastlagte lydspor, giver PDA-guiden gennem infrarød teknologi og hypertags adgang til 46

informationer om de udstillede objekter i et multimedialt og interaktivt miljø. På den måde kan den besøgende selv vælge sin sti rundt i udstillingen og bestemme, hvilke objekter han/hun ønsker at vide mere om. Umiddelbart kan man mene, at en sådan teknologi er alt for omkostningsfuld særligt for de mindre museer men PDA-guiden rummer nogle nye muligheder for fx at formidle på flere sprog og dermed nå nye målgrupper, hvilke kommer ind for rækkevidde i takt med at teknologien bliver tilgængelig gennem almene mobiltelefoner, hvormed omkostningerne bliver væsentlige reducerede. Heller ikke audioguiden har den store udbredelse i de danske kunstmuseer på trods af, at den som PDA-guiden rummer muligheden at formidle på flere sprog, hvilket mange turister kan have stor glæde af. I den sammenhæng kan det derfor overraske, at dette medie, som er væsentligt ældre end PDA-guiden, kun findes som et tilbud til de besøgende i 2 ud af de 32 adspurgte museer. Figur 28: Digitale tilbud i kunstmuseet Andre digitale tilbud Computere i udstilling Infostander Cd-rom produktion Digital Kunst PDA Guide Audio Guide Ja 10 5 5 4 3-2 Nej 22 5 5 6 7 10 8 - - 22 22 22 22 22 22 Total 32 32 32 32 32 32 32 Brugen af anden digital teknologi i de danske statsanerkendte kunstmuseer må i det store hele siges at være sparsom. Af svarene fremgår det, at man endnu ikke for alvor er begyndt at overveje, hvorledes den digitale teknologi på forskellige måder kan bidrage til at supplere og udvide de museale rammer samt de mere traditionelle formidlingstilbud og udstillingsmuligheder. 47

Den digitale udvikling I forlængelse heraf forsøgte spørgeskemaet at afdække, hvorvidt og i givet fald hvorledes det enkelte museum holder sig orienteret om udviklingen af den digitale kunstformidling. Her må man konstatere, at der tegner sig en positiv tendens. Langt de fleste af kunstmuseerne forsøger at orientere sig på området i større eller mindre grad. Spørgeskemaet dækkede fire forskellige kategorier: 1) orientering gennem konferencer 2) orientering gennem online-udstillinger 3) orientering gennem kurser og 4) orientering gennem artikler og forskning. Figur 29: Kunstmuseernes orienteringsmuligheder Konferencer Online udstillinger Kurser Artikler & forskning Slet ikke 13 13 17 10 I nogen grad 15 14 12 16 I høj grad 4 5 3 6 Total 32 32 32 32 På trods af at mellem 1/3-1/2 af museerne i samlet snit ikke benytter sig af de respektive muligheder, kan man naturligvis ikke konkludere, at interessen for digital kunstformidling ikke er tilstede. Der er mange faktorer på spil fx det enkelte museums økonomiske situation, der kan umuliggøre initiativer som kurser og konferencer. I virkeligheden er det jo ofte, når alt kommer til alt et spørgsmål om økonomiske og tidsmæssige ressourcer, hvorfor det enkelte museum hele tiden tvinges til at prioritere. I den sammenhæng kan man så sige, at digital kunstformidling ikke står øverst på prioriteringslisten. SYNET PÅ & BRUGEN AF WWW Kunstmuseernes holdninger til og anvendelse af web De spørgsmål som for alvor kan siges at give indblik i museernes holdninger til og anvendelse af www, er de mere holdningsbaserede spørgsmål, hvor respondenten skal vælge det mest passende svar blandt en 48

række mulige udsagn. På denne måde opnås nogle målbare resultater, der indikerer nogle dominerende tendenser. Spørgsmålene bidrager ganske enkelt til at give et klarere billede af forholdene og holdningerne i det enkelte museum, fordi svarmulighederne ikke levner rum til de mere neutrale svar som i nogen grad eller enig. Tværtimod er det enten eller - eller man kan undlade at svare. Mange af respondenterne var imod denne fremgangsform, fordi den til dels kan medvirke til at forsimple noget, som ofte er mere komplekst. Her er det naturligvis vigtigt, som indledningsvist skitseret, at man er bevidst om denne simplificering og det overordnede billede, der tegner sig på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen (jvf. Afsnittet Valg af undersøgelsesdesign). Spørgeskemaet rummede ca. fire af disse mere holdningsbaserede spørgsmål, hvor der blev spurgt til museets opfattelse af web, den mest beskrivende metafor for hjemmesiden samt henholdsvis det billede af hjemmesiden og det billede af museet, som det enkelte museum ønsker at efterlade hos de besøgende på hjemmesiden. Det første af disse spørgsmål havde til hensigt at afklare hvilket af følgende 3 udsagn, der er mest dækkende for det enkelte museums opfattelse af www: 1) www er et supplerende rum til museets øvrige udstillingsrum 2) www er et distributionsmedie, der på linje med kataloger og brochure kan formidle kunst eller 3) www er et kommunikationsmedie, der kan skabe kontakt til nye publikummer. Der var lige mange kunstmuseer om at pege på WWW som henholdsvis kommunikationsmedie eller distributionsmedie, nemlig 14, mens der kun er 3 museer, der opfatter www som et supplerende rum til museets egentlige udstillingsrum. Et enkelt museum undlod helt at svare. 49

Figur 30: Kunstmuseernes opfattelse af www Opfattelse af web Frekvens % WWW som kommunikationsmedie 14 43,8 WWW som distributionsmedie 14 43,8 WWW som supplerende rum 3 9,4 Total 31 96,9 Missing 1 3,1 Total 32 100 Det er med andre ord en meget lille andel ud af de 32 museer, nemlig kun 9,4 %, der opfatter www som et supplerende rum til det museale rum. Man kan naturligvis hævde, at denne opfattelse er, om ikke den mest kontroversielle opfattelse af www, så i hvert fald den opfattelse, som kolliderer mest med museets fundament det autentiske værk. Alligevel kan det undre, at kunstmuseerne, som er vant til at tænke i rum, ikke i højere grad anskuer www som et supplerende rum et mulighedsrum hvor de bl.a. kan eksperimentere med nye udstillingsformer. Særligt når man tager i betragtning, at netop rum-metaforerne synes at dominere vores begrebsliggørelse af dette medie fx website, cyberspace og home med huset som ikon, der leder brugeren hen til den dertil indstillede hjemme - side. På samme tid er udfaldet af svarene på sin vis indlysende. WWW som henholdsvis distributionsmedie og kommunikationsmedie er generelt betragtet de mest udbredte anvendelser af nettet. Når man dertil kigger på kunstmuseernes hjemmesider, er det også disse beskrivelser, der er mest dækkende for deres udtryk. I den forbindelse er det interessant at se nærmere på, hvilken metafor, det enkelte kunstmuseum synes, beskriver deres hjemmeside bedst. Svarene er meget godt i tråd med de foregående, da langt over halvdelen, nemlig 62,5 % dvs. 20 museer, valgte formidlingskanal som mest beskrivende metafor. Der var 5 museer, som pegede på brochuren, mens 2 pegede på reklamesøjlen som den mest beskrivende metafor for deres hjemmeside. Et enkelt museum valgte kunstkataloget og endelig var der 2 museer, der 50

valgte oplevelsesrum som den mest beskrivende metafor. Et enkelt museum angav andre mulige metaforer, mens et enkelt museum undlod at svare. Figur 31: Metafor, der beskriver museets hjemmeside bedst Metafor Frekvens % Formidlingskanal 20 62,5 Brochure 5 15,6 Reklamesøjle 2 6,3 Kunstkatalog 1 3,1 Oplevelsesrum 2 6,3 Andre 1 3,1 Total 31 96,9 Missing 1 3,1 Total 32 100 Metaforerne formidlingskanal, brochure, reklamesøjle og til dels også kunstkatalog lægger sig meget tæt op af www som henholdsvis distributions- og kommunikationsmedie, da metaforerne alle dækker over medier til at kommunikere eller distribuere et budskab til en given modtager. At kunstkataloget som metafor får så ringe tilslutning skal formodentligt ses i lyset af, at de færreste kunstmuseer af forskellige årsager har valgt at bruge nettet som en måde at synlig- og tilgængeliggøre deres samlinger på. For langt de fleste af kunstmuseerne er hjemmesiderne hovedsageligt tekstdominerede og først og fremmest en kanal, hvorigennem de kan markedsføre museet (jvf. afsnittet Hjemmesidens funktion & museets hensigt). Den samme tendens synes at gøre sig gældende i forhold til både det billede af hjemmesiden, som kunstmuseerne gerne vil efterlade hos de besøgende og det billede af kunstmuseet, som det enkelte kunstmuseum ønsker at kommunikere med deres hjemmeside. 51

Over halvdelen af museerne, nemlig 19, vil således gerne give de besøgende et billede af en informativ hjemmeside, 6 museer ønsker at efterlade et nytænkende image, mens 4 museer søger et klassisk billede og endelig er der 3 museer, som har andre ideer fx et æstetisk billede og et klassiskmoderne. Ingen af museerne svarede moderne, som også var blandt valgmulighederne. Til sammenligning hermed er det interessant at se på det billede af museet, som det enkelte kunstmuseum ønsker at kommunikere med deres hjemmeside. Man kan naturligvis ikke sætte lighedstegn mellem de to spørgsmål, alligevel er det tankevækkende, at vi her ser 7 kunstmuseer, som gerne vil kommunikere, at de er et moderne kunstmuseum, mens ingen af museerne ønskede at give et moderne billede af hjemmesiden. 26 I branding-filosofien er et af kernepunkterne, at der er sammenhæng mellem den type virksomhed, man er, det image man ønsker at kommunikere og den hjemmeside man lancerer. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem produkt og budskab eller konsekvens mellem ord og handlinger (Hoff-Clausen, 2002). De resterende museer fordeler sig med flest mandanter, nemlig 13, på et interessant museum, 6 på et klassisk museum, mens 4 museer ønsker at kommunikere, at de er nytænkende og endelige er der 2 museer, som ønsker at kommunikere noget helt andet, fx at det er et formidlende museum. Her er der ingen af museerne, som har svaret et sanseligt museum. Der er ikke nødvendigvis nogen modsætning i at ville give et informativt billede af hjemmesiden og samtidig kommunikere, at man er et interessant museum, men af tallene fremgår det endvidere, at der er en lille smule diskrepans mellem nytænkende billede og nytænkende museum samt klassisk billede og klassisk museum. 26. Spørgsmålene er tænkt som to separate og forskellige spørgsmål, hvor det ene angår hjemmesiden og det andet angår museet. Svarmulighederne er således formuleret ud fra det enkelte spørgsmål, men de relaterede emner afstedkommer naturligvis et overlap i mulighederne. 52

Figur 32: Billede af hjemmeside og kunstmuseum 20 14 19 12 13 10 8 10 6 7 6 6 4 4 Count 3 4 Count 2 2 0 andet nytænkende informativ klassisk 0 andet nytænkende museum klassisk museum interessant museum moderne museum billede af hjemmesiden billede museet gerne vil kommunikere af sig selv med sitet Kontaktpersonens egen holdning Efter at have fået belyst de enkelte kunstmuseers holdninger til og anvendelse af www, var det oplagt at spørge til kontaktpersonernes egne vurderinger af deres museums hjemmeside, fordi det er en anden måde at få belyst, hvorvidt der er tilfredshed med de danske kunstmuseers webformidling. Svarene afslører en interessant tendens, idet man kan tale om en udvikling i respondenternes holdning undervejs i denne spørgsmålssektion. Spørgsmålet bestod af 5 delspørgsmål, hvor det første spørger til, hvorvidt hjemmesiden er, som museet ønsker den. Heraf erklærer 3 sig meget uenige og 15 uenige, mens 8 er enige og 4 meget enige. Det vil sige, at lidt over 1/3 af kontaktpersonerne er godt tilfredse med deres museums hjemmeside. Alligevel vil 29 af kontaktpersonerne gerne have flere billeder på hjemmesiden, 22 vil gerne eksperimentere mere med mediets muligheder og sidens udtryk, mens 24 vil gerne have flere funktioner og hele 29 af kontaktpersonerne vil gerne revidere hjemmesiden. Det vil sige, at der tegner sig et lidt andet billede end først antaget, da 1/3 erklærede sig for 53

tilfredse. Denne lille udvikling i svarene kan skyldes, at man umiddelbart er tilfreds med situationen i kunstmuseerne, men idet man bliver konfronteret med nogle konkrete forslag til forbedringer, får man øje på nogle interessante nye muligheder. Nedenfor følger et skema over besvarelserne: Figur 33: Kontaktpersonens egen holdning Meget uenig Hjemmesiden er som ønsket Flere billeder Flere eksperimenter Flere funktioner Revision af siden 3 - - - 1 Uenig 15 1 8 7 2 Enig 8 13 12 18 17 Meget enig 4 16 10 6 12 Ved ikke 2 2 2 1 - Total 32 32 32 32 32 VIDEREUDVIKLINGEN AF DIGITAL KUNSTFORMIDLING Økonomi og forhindringer Afslutningsvist søgte spørgeskemaet at få indblik i, hvorvidt de danske kunstmuseer er tilfredse med den danske situation og deres egen webformidling. Dette blev søgt belyst fra forskellige vinkler. Først blev det enkelte museum bedt om at vurdere, hvorvidt der eksisterer væsentlige forhindringer for en videre-udvikling af deres hjemmeside. Dernæst blev kontaktpersonen konfronteret med forskellige typer af forhindringer, som man kan forestille sig har betydning for udviklingen af den digitale kunstformidling. På trods af at man ofte hører, at økonomien er kunstmuseernes væsentligste begrænsning i udviklingen af deres hjemmesider, er det interessant, at kun lidt over halvdelen, nemlig 56,3 % dvs. 18 museer, finder, at der er forhindringer for videreudviklingen af deres hjemmesider. Hele 31.3%, 10 museer, finder tværtimod ingen forhindringer, mens 12,5% dvs. 4 museer er i tvivl. 54

Figur 34: Forhindringer for videreudviklingen Forhindringer Frekvens % Ja 18 56,3 Nej 10 31,3 Ved ikke 4 12,5 Total 32 100 Spørgeskemaet opstillede fire forhindringsmuligheder: økonomi, museets faglige prioriteringer, copyright-regler og endelig politisk prioritet. Her viste det sig, at der blandt de 18 museer var overvejende enighed om, at museets økonomiske situation var museernes største forhindring. Således kunne 11 museer tilslutte sig at være meget enige og 5 museer enige, mens 2 museer erklærede sig uenige. Til spørgsmålet om hvorvidt det enkelte museums egne faglige prioriteringer kan være en forhindring, er der bred enighed om, at dette ikke er tilfældet. Der var blot et enkelt museum, der kunne erklære sig meget enig, mens 7 erklærede sig meget uenige og 9 museer uenige. Det må man konstatere er positivt, fordi det signalerer, at man i museerne er tilfredse med den faglige indsats og prioritering af webmediet i de danske kunstmuseer. Det gælder jo ikke blot de 16 museer, som i forskellig grad kunne erklære sig uenige, men også de 14 museer, der i udgangspunktet ikke synes, at der er nogle forhindringer for en videreudvikling. Billedet vender igen, når vi ser på svarene omkring copyrightreglerne. Her er der overvejende tilslutning til, at copyrightreglerne er med til at begrænse kunstmuseernes udfoldelsesmuligheder. Således erklærede 10 ud af de 18 museer sig meget enige, 3 enige, 3 uenige og 2 meget uenige. I de to sidstnævnte kategorier finder vi bl.a. de kunstmuseer, som enten ikke rammes af copyrightreglerne på grund af forældelsesfristen eller kan afholde copydan-udgiften uden problem. Den sidste anførte forhindring var statens politiske prioritering af området. Her finder flertallet, at staten har en udmærket prioritering af området. Således var der 3 museer, der erklærede sig meget uenige og 8 museer uenige i, at staten burde gøre mere for at opprioritere området. Alligevel 55

var der fire museer, der, med en lige fordeling til enig og meget enig, synes, at den politiske prioritering fra statens side er en hindring for videreudviklingen af museernes hjemmesider. Figur 35: Kunstmuseernes forhindringsmuligheder Meget uenig Økonomi Faglig prioritet Copyright Politisk prioritet - 7 2 3 Uenig 2 9 3 8 Enig 5-3 2 Meget enig 11 1 10 2 Ved ikke - 1-3 Total 18 18 18 18 Missing 14 14 14 14 Total 32 32 32 32 I forlængelse heraf er det afslutningsvist interessant at bemærke, at 22 af de adspurgte kontaktpersoner vurderer, at der vil ske en faglig opprioritering af webformidlingen i deres kunstmuseum de næste 2 år, mens 9 mener, at niveauet forbliver det samme og et enkelt, at der vil ske en decideret nedprioritering af området. På det økonomiske område mener 17 af de adspurgte, at der vil ske en økonomisk opprioritering af området i deres museum, mens 15 mener, at økonomien bag hjemmesiden hverken vil bliver op- eller nedjusteret de kommende år. 56

Figur 36: Faglig og økonomisk op- /nedprioritering af hjemmeside 30 17,5 17,0 17,0 20 22 16,5 16,0 10 15,5 9 Count 0 det samme nedprioritering opprioritering Count 15,0 14,5 15,0 det samme opprioritering faglig op/nedprioritering af web de næste 2 år økonomisk op/nedprioritering af web de næste 2 år Nærværende undersøgelse har bidraget med et indblik i dels vilkårene for de danske kunstmuseers webformidling dels kunstmuseernes egen opfattelse af situationen. Tallene for kunstmuseernes faglige og økonomiske op- eller nedprioriteringer af webformidlingen vidner om en overvejende positiv tendens i de danske kunstmuseer. Den digitale kunstformidling er efterhånden kommet på dagsordenen i de fleste af de statsanerkendte kunstmuseer og i flertallet af disse vil den blive opprioriteret såvel fagligt som økonomisk i fremtiden. På længere sigt bliver det således interessant at følge udviklingen på dette område. Hvad kommer en faglig og økonomisk opprioritering til at betyde for museernes kunstformidling på nettet? Vil en opprioritering betyde, at kunstmuseerne i højere grad får mulighed for at anskue og udvikle www som et supplerende rum et muligt udstillings- og oplevelsesrum? På kortere sigt er det derfor først og fremmest oplagt at undersøge nærmere, hvad der ligger til grund for kunstmuseernes prioriteringer og umiddelbare tilbageholdenhed med at anerkende mediets oplevelsespotentiale i en udstillings- og formidlingskontekst. Denne spørgeskemaundersøgelse vil således blive fulgt op af uddybende 57

interviews, der vil sætte fokus på en række af de i rapporten berørte temaer og problemstillinger. 58

DEL III - PERSPEKTIVERING Diskussion Det har været frugtbart at udarbejde og gennemføre denne undersøgelse, fordi den har bidraget med et indblik i vilkårene for den digitale kunstformidling i de danske statsanerkendte kunstmuseer, som ikke er blevet belyst tidligere. I denne sidste del af rapporten vil jeg samle op på en række af de problemstillinger og temaer, som er blevet berørt undervejs samt fremsætte nogle anbefalinger, der kan bidrage til at styrke den digitale kunstformidling i Danmark. Når man betragter de danske kunstmuseers webformidling i et internationalt perspektiv, står det klart, at vi i Danmark ikke er så langt fremme i udviklingen som fx USA, hvor flere af kunstmuseerne eksperimenterer med at indarbejde forskellige features på deres brochurelignende hjemmesider (jvf. Afsnittet Et rids over kunstmuseerne på nettet). Men som undersøgelsen underbygger, kan man ikke bare sammenligne de amerikanske kunstmuseer med de danske, da der er en række faktorer, der bidrager til denne forskel fx økonomi, museologisk tradition og kultur. Kigger man isoleret på de danske statsanerkendte kunstmuseer, opdager man, at hjemmesiderne er meget homogene på trods af, at de danske kunstmuseer er meget heterogene. Over 80 % af museerne betragter først og fremmest hjemmesiden som en formidlingskanal eller en reklamesøjle for museet og dets aktiviteter den er en digital brochure. Ganske vist har de danske statsanerkendte kunstmuseer været tidligt ude med at etablere sig i cyberspace, idet 2/3 af museerne havde en hjemmeside ved indgangen til det nye årtusinde. Undersøgelsen viser også, at museerne har forpligtet sig på det nye medie, idet de fleste løbende har foretaget ændringer og forbedringer af deres første hjemmeside ændringer der varierer fra udbygning af siden, integration af nye funktioner til nyt design. Alligevel er der ikke tale om den store udvikling af området i dansk regi, hvis man tager de fem formidlings-strategier i betragtning (jvf. 59

Afsnittet Et rids over kunstmuseerne på nettet). De danske statsanerkendte kunstmuseer har hovedsageligt forbedret, udviklet og forfinet deres hjemmesider inden for den første af de fem formidlingsstrategier: brochuregenren. Hvis man ønsker at ændre på dette og iværksætte en mere progressiv udvikling på det digitale område, kræver det, at der arbejdes på flere niveauer. I Danmark bliver man ofte mødt med rygmarvsreaktionen, at økonomien er den væsentligste årsag til, at den digitale kunstformidling ser ud, som den gør. Nærværende undersøgelse viser imidlertid, at knap 1/3 af de adspurgte kunstmuseer slet ikke finder, at man kan tale om forhindringer for videreudviklingen af kunstmuseernes hjemmesider, og hertil er der endvidere 1/8, som er i tvivl. Udviklingen af den digitale kunstformidling handler således ikke udelukkende om at kanalisere flere ressourcer i udviklingen, men også om et holdningsskifte i kunstmuseerne. Undersøgelsen synes således at underbygge grundantagelsen om, at der ligger et kunstsyn og et mediesyn til grund for den danske situation, idet det er en udbredt holdning, at mediet ikke egner sig til at formidle kunstoplevelser. Dette fremgår af museernes besvarelser, hvor kunstoplevelse er nedprioriteret i forhold til markedsføring, oplevelse i forhold til design og online kunstudstillinger i forhold til diverse informationer (jvf. Afsnittet Hjemmesidens funktion & hensigt). Dette billede understøttes yderligere af, at kun 3 ud af de 32 kunstmuseer opfatter www som et supplerende rum til museets egentlige udstillingsrum. Den dominerende holdning synes at være, at kunst skal ses og opleves på det enkelte museum frem for på www, idet den sande oplevelse eller kunstformidling ikke kan medieres. Det kan imidlertid være vanskeligt at iværksætte det nødvendige holdningsskifte i kunstmuseerne, særligt når man i museerne tilsyneladende ikke selv mener, at der et problem. Således var der kun et enkelt museum, der fandt, at museets egen faglige prioritering af området kunne være en forhindring for videreudviklingen af deres webformidling (jvf. Afsnittet Økonomi & forhindringer). Der viste sig dog en lille åbning, idet hele 29 af de adspurgte kontaktpersoner gav udtryk for, at de gerne 60

ville revidere deres hjemmeside, da de blev præsenterede for nogle konkrete forslag til forbedringer. Som bekendt var der således 29, der gerne ville have flere billeder på siden, 22 som gerne ville eksperimentere mere med mediets muligheder og sidens udtryk, og endelig 24 som gerne ville tilføje flere funktioner til siden. Dette antyder i første omgang et behov for at sætte mere fokus på den digitale kunstformidling i den offentlige debat, så man i museerne i højere grad bliver bekendt med de muligheder, mediet rummer for kunstformidling frem for begrænsningerne og problemstillingerne. Som undersøgelsen peger på, så synes det at være en udbredt opfattelse, at www ikke egner sig til at udstille kunst og formidle kunstoplevelser. Spejler eller former vi den internetmedierede formidling i den formidling og kunstoplevelse, vi møder på museet i direkte kontakt med kunsten, er der er et vist belæg for denne påstand. Ikke desto mindre viser mange af de projekter, som udenlandske kunstmuseer har iværksat, at den internetmedierede kunstformidling har noget at byde på i det øjeblik, den løsriver sig fra brochuren og katalogets formsprog og design samt fra det fysiske udstillingsrums rumlige organisering for i stedet at eksperimentere med nye udtryk og udstillingsformer med udgangspunkt i de rammer og muligheder, mediet tilbyder. Det er imidlertid klart, at et holdningsskifte hænger delvist sammen med økonomi. Når alt kommer til alt, vil prioriteringen af den digitale kunstformidling først og fremmest afhænge af det enkelte museums økonomiske og tidsmæssige ressourcer. De danske statsanerkendte kunstmuseer opererer med meget små budgetter for deres hjemmesider, idet knap halvdelen af de adspurgte kunstmuseer opererer med et hjemmesidebudget på under 5000 kr. i år 2005. I den sammenhæng kan det imidlertid undre, at der blandt de 16 museer, som finder, at økonomien er en væsentlig forhindring for en videreudvikling af hjemmesiden, kun er 4 museer, der ligeledes finder, at den politiske prioritering af området er en forhindring. Her kan man være tilbøjelig til at mene, at hvis man fra kulturpolitisk side i højere grad stillede krav til kunstmuseernes digitale kunstformidling samt 61

øremærkede ressourcer til udvikling og uddannelse på området i form af fx kurser og konferencer, så ville man kunne skabe nogle muligheder for et holdningsskifte. På den måde ville udviklingen af den digitale kunstformidling ikke længere kun afhænge af det enkelte kunstmuseums nødvendige prioriteringer, idet man ville give dem større albuerum til at udvikle området. I Danmark er vi i den heldige situation, at der er nedsat et projekt til at fremme den digitale kulturformidling og sikre erfaringsudvekslingen museerne imellem. Kulturnet Danmark projektet, som nu hører under Kulturarvsstyrelsen, har til formål at støtte nyskabelser og eksperimenter inden for formidling på nettet såvel økonomisk som fagligt. Kulturnet Danmark har bl.a. støttet Ordrupgaards Zoom-projekt, der er et godt eksempel på et kunstformidlingsprojekt, der benytter nogle af de muligheder, som den digitale teknologi kan tilbyde. Zoom er en billedmaskine, hvor den besøgende kan undersøge de forskellige malerier på kryds og tværs, idet man bl.a. kan zoome ind og ud i de enkelte billeder samt lære detaljer omkring det enkelte maleri. Interessen for Kulturarvsstyrelsens Kulturnet Danmark-pulje er enorm. På deres hjemmeside oplyser de således, at antallet af ansøgninger er rekordhøjt i november 2004. 27 I alt har 30 institutioner søgt om tilskud til udvikling af digitale kulturformidlingsprojekter til et samlet beløb på 15 millioner kroner, mens puljen alene råder over et beløb på 3,7 millioner kroner. Denne kolossale interesse vidner om, dels at området er i vækst i de danske kulturinstitutioner, dels at der er et behov for flere ressourcer til at udvikle området. Denne kolossale interesse for Kulturnet Danmark-puljen peger på et behov for en offentlig debat om, hvorvidt man på forskellig vis burde investere mere i udviklingen af digital kunstformidling herhjemme. Et godt sted at starte synes at være, at man fra enten kunstmuseernes eller kulturpolitisk side iværksætter nogle undersøgelser af området, der indbefatter brugerundersøgelser. En brugerundersøgelse kan belyse, hvorvidt og i givet 27. www.kuas.dk 62

fald hvor meget og med hvilket formål brugerne anvender kunstmuseernes hjemmesider. En sådan undersøgelse kan endvidere afdække brugernes anvendelsesmønstre og forventninger til kunstmuseernes formidling på nettet, hvilket synes centralt i forhold til den videre udvikling på området. En brugerundersøgelse fra England har, som tidligere nævnt, bl.a. vist, at 74% af de adspurgte virtuelle gæster forventede at finde deciderede onlineudstillinger på museernes hjemmesider (Futers, 1997, Bowen, 1999) (Jvf. Afsnittet Hjemmesidens brugere). Dette er tankevækkende. I første omgang kan man på baggrund af en brugerundersøgelse vurdere, hvorvidt der er grundlag for at satse mere aktivt på digital kunst- og kulturformidling. I anden omgang må såvel kunstmuseerne som politikerne forholde sig til den relaterede problemstilling: hvordan vi skal formidle og bevare vores digitale kunst- og kulturarv. De to problemstillinger hænger sammen, fordi en mere progressiv og eksperimenterende digital kunstformidlingspolitik i høj grad vil medvirke til at åbne dørene for den digitale kunst. Dels vil museerne være bedre gearede til at indgå på mediets præmisser. Dels vil de være bedre rustet til at håndtere de teknologiske udfordringer, der følger i kølvandet på den digitale kunst. I den mindre og mere interne målestok kan kunstmuseerne imidlertid gøre meget for selv at styrke den digitale kunstformidling i Danmark. I fællesskab kan de arbejde henimod at øge deres synlighed på nettet og styrke deres samarbejdsrelationer. Individuelt kan de arbejde henimod en mere målrettet kommunikationsstrategi. Som tidligere bemærket skal man have et forholdsvis stort kendskab til den danske kunstmuseumsverden for at kende til det enkelte kunstmuseum og dets hjemmeside eller man skal vide, hvordan man finder oplysningerne herom. Det kunne derfor være både ønskeligt og anbefalelsesværdigt, hvis de danske statsanerkendte kunstmuseer i højere grad kunne samarbejde om at øge deres synlighed på nettet. Et simpelt tiltag i den retning, der kan adressere museernes synlighed på nettet og som næsten ikke koster nogle 63

ressourcer, er fænomenet interlinking. 28 Interlinking er et linksamarbejde, hvor det enkelte kunstmuseum på sin hjemmeside linker til andre museers hjemmesider, hvormed de enkelte museer øger deres synlighed både gennem hinandens hjemmesider og de rankingsystemer, som søgemaskiner som fx Google gør brug af. Kunstmuseerne kunne endvidere med fordel indgå i et mere aktivt samarbejde på tværs af museerne. For eksempel har Kulturnet Danmark projektet ikke blot til opgave at støtte digitale kunstprojekter som Zoom økonomisk, det skal endvidere sikre erfaringsudveksling og samarbejde mellem kulturinstitutionerne omkring udviklingen af den digitale kulturformidling. At projektet har det som et konkret mål at fremme erfaringsudveksling og samarbejde er et udtryk for, at man er meget bevidst om, at erfaringsudveksling kan styrke udviklingen af den digitale kulturformidling på længere sigt. Erfaringsudveksling kan være både omkostningsreducerende og tidsbesparende, fordi man på baggrund af andres projekterfaringer kan lave genveje og undgå de samme fejl. Det synes derfor anbefalelsesværdigt at opfordre de danske kunstmuseer til i højere grad at etablere erfaringsudvekslingssamarbejder, så de i det lange løb kan få bedre løsninger og mere digital formidling for deres penge. Udviklingen af den digitale kunstformidling er med andre ord ikke kun et spørgsmål om økonomi men også om investeringer. Individuelt kunne det enkelte kunstmuseum med fordel begynde at tænke mere i en samlet kommunikationsstrategi, der favner alle museets kommunikationer, fordi det vil styrke museets identitet og budskab. Undersøgelsen peger på, at der for flere af museernes vedkommende ikke eksisterer en samlet og bevidst strategi. Dette kommer ikke alene til udtryk i museernes målgruppeovervejelser, men også konkret i deres samarbejdsrelationer og det billede de ønsker at kommunikere af henholdsvis hjemmesiden og museet. Signalforvirringen i besvarelserne på spørgsmålene omkring museet som et individuelt tilbud og hjemmesiden 28. Ideen med at relaterede websites linker til hinanden og dermed øger deres synlighed både gennem hinanden sites og de rankingsystemer, som søgemaskiner gør brug er, er et princip som weblogs har brugt med stor succes i de senere år. 64

som en individuel oplevelse antyder, at mange af kunstmuseerne endnu ikke er helt afklarede omkring webbens funktion i deres formidlingsarbejde (jvf. Afsnittet Hjemmesiden et supplement eller et individuelt tilbud?). Hjemmesiden er i den forstand ofte et add on snarere end en integreret del af en samlet formidlingsstrategi. Måske mangler flere af kunstmuseerne således at overveje, hvad de vil med deres hjemmeside, dels i forhold til museet og de øvrige formidlingstilbud, dels i forhold hjemmesiden selv. Man skal huske på, at en hjemmeside som oftest indeholder mange forskellige kommunikationsytringer med forskellige formål og dermed også målgrupper for øje. Disse ytringer bliver synlige for alle målgrupper samtidigt, hvorfor det er vigtigt, at det enkelte kunstmuseum er bevidst om de udfordringer, som de står overfor. Det er ikke blot et spørgsmål om at skabe konsistens internt på hjemmesiden, så hjemmesiden fungerer og budskabet bliver leveret. Konsistensen skal skabes på tværs af hjemmesiden, de øvrige formidlingstilbud og det fysiske museum. Man kan sammenfatte anbefalingerne i følgende punkter: Øget fokus på og debat omkring den digitale kunstformidling Specifikke krav til kunstmuseernes digitale kunstformidling fra kulturpolitisk side samt øremærkede ressourcer til udvikling og uddannelse på området i form af fx kurser og konferencer Iværksættelse af brugerundersøgelser og kortlægning af området Øget samarbejde kunstmuseerne imellem med henblik på øget synlighed og erfaringsudveksling Øget fokus på en samlet kommunikationsstrategi - Behov for konsistens internt på hjemmesiden, mellem hjemmesiden og andre af museets kommunikationsytringer og mellem hjemmesiden og det fysiske museum 65

Nærværende rapport har haft til opgave at sammenfatte resultaterne af undersøgelsen og pege på nogle problemstillinger og temaer, som kunne være værd at forfølge og behandle yderligere. For mit eget vedkommende vil jeg følge op på disse temaer og problemstillinger i en række uddybende interviews med nogle udvalgte kunstmuseer i løbet af foråret 2005. På samme tid er det mit ønske, at rapporten og senere min ph.d.-afhandling kan afstedkomme en offentlig debat omkring den digitale kunstformidling i Danmark, hvor vilkårene, problemerne og mulighederne vil blive belyst, fordi der eksisterer et synligt behov for en sådan diskussion. Anne Sophie Warberg Løssing Marts, 2005 66

Litteratur Bowen, Jonathan P.; Time for Renovations: A Survey of Museum Web Sites; 1999, Museums and the Web 1999; www.archimuse.com/mv99/papers/bowen/bowen.html Gether, Christian; Kunstmuseet en institution i forandring, 1994, Kultur Profilen Hoff-Clausen, Elisabeth; Set gennem nettet organisationers troværdighed på hjemmesider; 2002, Samfundslitteratur 1. udgave 2002 Jeppesen, Torben Grøngaard; Tanker om en ny museumslov, 1995, Kultur Profilen Lauenborg, Michael et al: Museerne ved årtusindskiftet, Statens Museumsnævn, 1996 Løssing, Anne Sophie Warberg; Internettet som udstillingsramme; 2004, Skiftserie Center for Digital Æstetik-forskning, nr. 3 2004 67

Bilag I 68