Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv
Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION... 5 VOLD... 5 FOREBYGGELSE... 6 VOLDEN FOREBYGGES GENNEM UDDANNELSE AF PERSONALET... 6 VOLDEN FOREBYGGES GENNEM EN FÆLLES FORSTÅELSE FOR PATIENTEN... 6 YDRE RAMMER... 6 OPFØLGNING... 7 REGISTRERING... 7 ARBEJDSSKADEANMELDELSE... 7 OPSAMLING... 7 REFERENCER... 8 2
Formål Som en del af Regionshospitalet Hammel Neurocenters, (RHN), voldspolitik er nærværende politik udviklet i forhold til forebyggelse af fysisk og psykisk vold mod medarbejdere. Vold mod medarbejderne anses for at være et fælles problem og et fælles ansvar for medarbejdere og ledere. Det overordnede formål er at forebygge og mindske vold og trusler samtidig med at tryghed og åbenhed i medarbejdergruppen bevares. Derudover skal det sikres, at voldsramte medarbejdere får den fornødne hjælp og mulighed for at bearbejde voldelige episoder. Det er tillige et formål, at sikre en ensartet og kontinuerlig registrering af voldstilfældene med henblik på en generel overvågning af problemet, og endelig sikre at alle medarbejdere er/bliver gjort bekendt med, hvilke tiltag og procedurer, der findes med henblik på forebyggelse og opfølgning af voldstilfældene. Denne politik omhandler udelukkende medarbejderperspektivet og skal dermed være medvirkende til at højne sikkerheden for den enkelte medarbejder. Politikken indeholder retningslinier for forebyggelsen af den fysisk og psykisk vold på Hammel Neurocenter. Konkrete handleplaner i forhold til at omsætte politikkens retningslinier i praksis, findes i særskilt manual Hammel Neurocenters værktøjskasse vedr. forebyggelse og anvendelse af tvang samt fysisk og psykisk vold i rehabititeringen. Patientperspektivet og sikring af patientrettigheder i situationer der kan være til fare for patienten og omgivelserne, sikres i den udarbejdede politik for forebyggelse og anvendelsen af tvang i rehabiliteringen. 3
Baggrund Patienter med hjerneskader, især patienter med svære hjerneskader kan have en kortere eller længerevarende fase, hvor de er konfuse (desorienterede, angste) og som følger heraf i nogle tilfælde udviser udadreagerende og evt. voldelig adfærd. Hos størstedelen af patienterne er denne fase kortvarig og forbigående. Hos enkelte patienter er den udadreagerende adfærdsforstyrrelse af mere permanent karakter. Patientens reaktionsmønster er betinget af skadens omfang, patientens baggrund og personlighed. En mere detaljeret beskrivelse af de forskellige tilstande, der kan forårsage udadreagerende adfærd findes i værktøjskassen (se bilag 5). Pårørende til hjerneskadede patienter kan ligeledes have nogle voldsomme krisereaktioner, som kan give sig udtryk i verbal udadreagerende adfærd overfor medarbejderne. Den udadreagerende adfærd kan kun i et vist omfang forebygges/behandles, og det er således ikke muligt helt at eliminere denne, og der vil derfor til stadighed være voldelige episoder, hvor medarbejderne involveres. 4
Definition Vold Det betragtes som voldsudøvelse, hvis en medarbejder lider fysisk eller psykisk overlast. Der kan også være tale om voldsudøvelse, hvis en medarbejder føler sig truet fysisk eller psykisk eller får psykiske reaktioner på grund af situationer med risiko for vold eller trusler om vold. Medarbejderne udsættes for forskellige former for vold, og oftest i en kombination af flere forskellige former. Hertil kommer den ikke direkte medarbejderrettede vold mod ting og selv-destruerende adfærd. Grænsen for, hvornår man føler sig chikaneret/udsat for vold er individuel. Volden kan udtrykkes som følgende: Verbal Udadreagerende adfærd: F.eks. skrig, råb, verbale trusler, chikane forstået som trusler på livet mod sig selv eller andre, ukvemsord og verbale angreb og psykisk eller seksuel chikane. Selvbeskadigende adfærd: F.eks. river, kradser eller bider sig selv. Fysisk udadreagerende adfærd mod ting: F.eks. kast med genstande, slag i borde, brikse m.v. Fysisk udadreagerende adfærd mod personer: F.eks. spyt, niv, krads, knytnæveslag, slag med flad hånd, spark, bid, vrid i arme og fingre, griben fast og fastholdelse, nikke skaller, ryk i hår og tøj, bore negle ind i huden, trængt op i en krog, udøve seksuel chikane/overgreb. 5
Forebyggelse Det overordnede formål med nærværende politik er forebyggelse af voldsepisoder. Volden forebygges gennem uddannelse af personalet, ved: At personalet får grundlæggende introduktion/undervisning i neuropædagogik og undgåelse og håndtering af konfliktsituationer, svarende til patientopgaven. At der uddannes selvbeskyttelsesinstruktører, som udover introduktion, deltager i undervisningen på selvbeskyttelseskurserne og varetager specifik vejledning og undervisning af teams som behandler fysisk udadreagerende patienter. At der i 2009 udarbejdes et undervisningsforløb for alle kliniske medarbejdere, om bl.a. psykologiske forsvarsmekanismer, coping-strategier, relationsteorier og sorg/krise- og stressreaktioner. Formål: at de ansatte føler sig rustede til kritiske situationer med patienter og pårørende. Undervisningsforløbet vil køre som et projekt under Region Midtjylland med støtte fra Forebyggelsesfonden. Volden forebygges gennem en fælles forståelse for patienten. Patientens team og afsnitsledelsen sikrer, at den samlede medarbejdergruppe i afsnittet har en fælles forståelse for patienten i konkrete situationer, hvor det er vurderet, at patienten udviser udadreagerende eller anden fysisk såvel som psykisk belastende adfærd. Denne fælles forståelse og fælles retningslinier for samvær, træning og aktiviteter med patienten beskrives af patientens team i en neuropædagogisk strategi, der er tilgængelig for alt personale i afsnittet. Se værktøjskassen Neuropædagogisk strategi (bilag 5). Ydre rammer Der er installeret et overfaldsalarmsystem, således at hjælp hurtigt kan tilkaldes i en kritisk situation, uanset hvor på Hammel Neurocenter, situationen udspiller sig. Herudover findes der dørsensorer og andre overvågningssystemer. Med henblik på nedtrapning af konflikt mellem personale 6
og patient er dørene til afsnittene for svær hjerneskadede låst med dørkode. (se endvidere politik for forebyggelse af og tvangsanvendelse i neurorehabiliteringen samt lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien 17a) Opfølgning Medarbejdere, der har været udsat for vold Der er udarbejdet en handleplan for hjælp til medarbejdere som direkte udsættes for vold/overfald (se bilag 9 i værktøjskassen). I denne handleplan er det detaljeret beskrevet, hvordan man som kollega skal forholde sig, når der har været en voldsepisode på afdelingen, bl.a. er rammerne for psykologbistand beskrevet. Denne handleplan er sammenfattet i Instruks ved vold/overfald, som hænger synligt på hvert afsnit (se bilag 11 i værktøjskassen). Registrering Alle episoder, hvor medarbejdere har været udsat for vold, registreres. Der registreres konkret hvem, der har været udsat og hvilken type vold, der er tale om. Der foretages kvartalsvis afrapportering til HN sikkerhedsorganisationen - afsnitsvis og for hele organisationen. Tages op i ledelsesregi og LMU en gang årligt. Beslutning om hvorvidt voldsepisoden skal anmeldes til politiet sker i et samarbejde mellem medarbejderen, lederen og sikkerhedsrepræsentanten. Arbejdsskadeanmeldelse Her følges de normale procedurer for arbejdsskadeanmeldelse i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten, LMU og Centerledelsen. Opsamling Særligt komplicerede og voldelige patientforløb sendes til audit. Voldspolitikken revideres løbende og gennemgås grundigt i ulige år. Sikkerhedsgrupperne er ansvarlige for denne revidering og viderebehandling i ledelse og LMU regi. 7
Referencer Lov om ændring af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (Indførelse af mulighed for personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse) Funktionsbeskrivelse for selvbeskyttelsesinstruktørerne på Hammel Neurocenter 8
Centerledelsen Ledelsessekretariatet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel 8762 3476 1. udgave, november 2006 Arbejdsgruppen: Chefsygeplejerske Anne Just Ledende oversygeplejerske Vibeke Prenter Overlæge Jens Gyring Ledende ergoterapeut Merete Greve Daglig sikkerhedsleder Ulla Gaarsdal Sikkerhedsrepræsentant Birthe Nordstrøm sikkerhedsrepræsentant Gitte Munk Tillidsrepræsentant Gitte Just Under-arbejdsgruppe: Neuropsykolog Jens Erik Ries Klinisk udviklingsergoterapeut Rikke Kjær Jensen Godkendt af embedslægeinstitutionen, januar 2007. 9
Arbejdsgruppen v. revision, januar 2009: Daglig sikkerhedsleder Ulla Gaarsdal, tovholder Selvbeskyttelsesinstruktør Tove Grunnet, H3 Selvbeskyttelsesinstruktør Majbritt Kristensen, HB1 Selvbeskyttelsesinstruktør Louise Rasmussen, H4 Sikkerhedsrepræsentant Birthe Nordstrøm, H5 Sikkerhedsrepræsentant Gitte Munk, H3 Arbejdsleder/afsnitsleder Helle Dybkjær, H1 2. udgave, godkendt af Centerledelsen, RHN, februar 2009. 10