BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED for modul 11 og 12 sygeplejestuderende fra Sygeplejerskeuddannelsen UC- Syddanmark Klinisk undervisningssted Adresse Hæmodialysen, afdeling 550, SVS Esbjerg Sydvestjysk Sygehus, Haraldsgade 7, 6700 Esbjerg Telefon Telefon 78 19 22 60 Uddannelseskonsulent Kliniske vejledere Else Lundberg Andreasen E-mail: else.lundberg.andreasen@rsyd.dk Telefon: 79 18 3575 eller 51 18 24 61 Sygeplejerske Anette Storch. E-mail: anette.lykke.storch@rsyd.dk Dato Juli 2014 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisatoriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: Sygeplejerske Louise Østergård Nielsen. E-mail: louise.ostergaard.nielsen@rsyd.dk 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur 1b) Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen 1c) Det kliniske områdes patient/bruger-kategorier 1d) Organisering af sygeplejen 1a) Hæmodialyseafdeling 550 er et dialysecenter, som hører under Nefrologisk afdelingsledelse og er fysisk placeret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. 1b)Værdigrundlag og målsætning tager udgangspunkt i SVS mål og værdier, se: www.sydvestjysksygehus.dk 1c) Der modtages ambulante dialysepatienter fra den vestlige del af region syd, dog primært fra lokalområdet. Patienterne er i alle aldre med stærk nedsat eller ophævet nyrefunktion, dog ikke børn. Afdelingen har 24 dialysestationer (1 dialysestation er en hæmodialysemaskine) og 6 Limited Care stationer. Der behandles 80 patienter om ugen.18 patienter i hver dagvagt, 12 patienter i hver aftenvagt og 5 patienter i hver nattevagt. Patienterne bliver typisk behandlet ambulant 3 gange ugentlig à 4-6 timers varighed. Om natten varer dialysen 7½ time. Afdelingen har åben hele døgnet undtagen periode fra lørdag kl.15.00 til søndag kl.15.00. Foruden de faste kroniske dialysepatienter behandles akutte patienter fra hele Sydvestjysk Sygehus. 1d) Afdelingen er delt i 5 grupper med 6 dialysestationer i hver gruppe, hvoraf den ene er Limited Care gruppen. Sygeplejepersonalet samt patienter er gennemgående. Det vil sige, at patienter og plejepersonale oplever kontinuitet og kvalitet ved at være de samme over tid. Der er tildelt sygepleje i grupper, men samtidig hjælper gruppemedlemmerne hinanden indbyrdes på tværs af grupperne. Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejlederuddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske 1e) I afdelingen er der ansat 2 sygeplejersker med klinisk vejlederfunktion, som har været ansat mange år i afdelingen, og de er derfor specialister indenfor det faglige speciale. De 2 vejledere har klinisk vejlederuddannelse svarende til 1/6 diplomuddannelse. Herudover har afdelingen en sygeplejerske med klinisk vejlederuddannelse, som tidligere har haft funktionen som klinisk vejleder. 1f)Til afdelingen er der tilknyttet en uddannelseskonsulent fra HR-Uddannelse, som har en diplomuddannelse i pædagogik fra Århus Universitet, samt 1 modul i Master i Klinisk Sygepleje fra Århus Universitet. Uddannelseskonsulenten har i samarbejde med afdelingssygeplejerske og 1
uddannelse kliniske vejledere ansvar for uddannelse af sygeplejestuderende i afdelingen. 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videre-uddannelse 1g) Sygeplejestuderende vil være tilknyttet en gruppe med sygeplejersker, hvoraf mange har års erfaringer indenfor det nefrologiske speciale. Alle sygeplejersker har gennemgået 2 måneders oplæring internt i afdelingen i det nefrologiske speciale og oplæring i hæmodialysebehandling herunder det tekniske omkring dialysemaskinerne. Ti sygeplejersker har gennemført en faglig videreuddannelse indenfor specialet. 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1h) Uddannelseskonsulenten har bl.a. ansvar for den overordnede koordinering og planlægning af kliniske uddannelsesforløb. Klinisk vejleder udsender velkomstbrev og plan over den kliniske undervisningstid for de første 14 dage. Den øvrige kliniske undervisningstid på 30 timer om ugen planlægges sammen med den kliniske vejleder. 1.studiesamtale finder sted indenfor den første uge med deltagelse af den kliniske vejleder, derefter afholdes studiesamtaler hver 14. dag i resten af den kliniske undervisningstid. Der er udarbejdet eksempler på læresituationer for opnåelse af læringsudbytter, samt studiespørgsmål i forhold til relevante faglige emner. Den kliniske vejleder har ansvaret for den daglige vejledning og undervisning i klinikken og er eksaminator ved den interne kliniske prøve. På modul 11 arbejdes med gennemgang af forskningsartikel og på modul 12 arbejdes med formidlingsopgave jævnfør studieplan for modul 12. Den studerende deltager i planlagte refleksionstimer med andre studerende på baggrund af praksisbeskrivelser udarbejdet af den studerende ved uddannelseskonsulent. 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere 1i) De kliniske vejledere deltager i en årlig temadag på Sygeplejerskeuddannelsen UC - Syddanmark. De kliniske vejledere deltager i erfaringsudvekslingsmøder med pædagogisk indhold med øvrige kliniske vejledere på SVS. Tillige planlægges lokale samarbejdsmøder i afdelingen med uddannelseskonsulent og kliniske vejledere, hvor den kliniske undervisning drøftes og udvikles. De kliniske vejledere tilstræber deltagelse i årskursus for kliniske vejledere. 2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb 2a) Fælles for nefrologiske patienter er, at nyrerne enten er ophørt med at fungere eller har nedsat evne til at rense blodet for affaldsstoffer. Desuden har mange mistet evnen til at udskille væske. Det vil sige, at urinproduktionen er ophørt, og at patienterne derfor kun må indtage 6-800 ml. væske i døgnet. Der kan være mange årsager til nyresvigt. Blandt andet forskellige nyresygdomme, infektioner, medicinforgiftning, følgesygdomme ved diabetes eller forhøjet blodtryk og komplikationer ved store operationer. I enkelte tilfælde lykkes det at få nyrerne til at fungere igen eksempelvis, hvis nyresvigtet skyldes medicinforgiftning eller er opstået under en operation. Som hovedregel er dialyse en livslang behandling medmindre patienten får en ny nyre ved transplantation. Kun ganske få af de 80 hæmodialysepatienter er skrevet på venteliste til nyretransplantation, da de fleste patienter på afdeling 550 ikke kan transplanteres på grund af bagvedliggende sygdom, alder eller forkalkning. Andre fravælger transplantation, fordi de ikke ønsker at gennemgå operationen for derefter resten af livet, at skulle tage medicin med en del ubehagelige bivirkninger for at undgå, at kroppen afstøder den nye nyre. Hæmodialyse er en behandling, som gives til patienter med stærk nedsat eller helt ophørt nyrefunktion. Ved behandlingen renses blodet for affaldsstoffer og der bringes balance i elektrolytterne og overskydende væske fjernes. Til dette anvendes en kunstig nyre, som ved hjælp af slanger er koblet på en dialysemaskine. Patienten kobles til den kunstige nyre via kanyler eller et dialysekateter. Gennem den kunstige nyres filtre vandrer affaldsstofferne over i en dialysevæske, hvor koncentrationen af stofferne er lavere end i patientens blod. Ved de patienter der ikke selv kan udskille væske, indstilles apparatet også til at trække overskydende væske ud af kroppen. Uden dialysebehandling ville der hurtigt opstå livstruende situationer med væske i lungerne og / eller 2
ophobning af affaldsstoffer i blodet. Ofte laver karkirurgerne en AV- fistel, hvor de forbinder en vene med en arterie. Herved udvikles kraftigere vener, som kan holde til at blive stukket i med 2 kanyler ved hver dialyse. Enkelte får anlagt et dialysekateter, men AV- fistelen foretrækkes for at give større bevægelsesfrihed og mindske risikoen for infektioner. Under dialysen får patienterne blodfortyndende medicin og Aranesp, som er et produkt der stimulerer blodprocenten. Det har forbedret behandlingen af dialysepatienter, som har fået langt mere overskud og energi. Der gives tilskud af vitaminer og jern og de fleste patienter får fosfatbindere for at modvirke ophobning af fosfat som medfører afkalkning af knoglerne og aflejring af kalk i led og blodkar. Selvom patienterne er i dialyse 3 gange om ugen, er de nødt til at overholde en diæt, for at der ikke skal ophobes for mange salte i blodet. Derfor må de fleste kun spise mælkeprodukter, frugt og grønt i begrænsende mængder. En patienthistorie Hr. Jensen indlægges på sengeafdeling 242. Han har i en måneds tid følt sig tiltagende træt, svimmel og med uro i hele kroppen. Desuden har han en grim metalsmag i munden, nedsat appetit og vægttab på 3-4 kg. En tiltagende åndenød gennem en uges tid får Jensen til at henvende sig til egen læge, som indlægger ham akut. På afdelingen får Jensen taget blodprøver, som viser meget forhøjede nyretal og begyndende syreforgiftning. Det betyder, at han har en akut nyreinsufficiens og har brug for hæmodialyse til at udskille affaldsstofferne fra blodet. Derfor anlægges et kateter i vena jugularis og Jensen får hæmodialysebehandling på afdeling 550. I første omgang 3 timer uden væsketræk, men med udskillelse af affaldsstoffer. Under al dette har Jensen været meget utryg og nervøs og haft svært ved at forstå, hvad der sker omkring ham. Sygeplejen til den akutte nyrepatient består først og fremmest i observationer af almentilstanden og vitale værdier som blodtryk og puls. Desuden etableres en god kommunikation med patienten og det vurderes, hvilke informationer der er relevante at videregive til patienten i den første akutte fase. En anden vigtig del af sygeplejen består i indhentning af relevante data til at planlægge behandling og de praktiske opgaver omkring dialysemaskinen. Eksempelvis heparinisering, blodprøver, observationer af den kunstige nyre, slangesæt, arterie og venekamre. Desuden planlægges opfølgning af kommende dialysebehandlinger. En patienthistorie Fru Hansen er 73 år gammel og bor i Esbjerg i lejlighed sammen med sin ægtefælle. Hun har været nyresyg siden 1999 og bliver behandlet med hæmodialyse 3 gange om ugen à 5 timer. Hun har en velfungerende AV- fistel (en arterie og vene er syet sammen),hvor der ved hver dialyse anlægges 2 kanyler for på den måde at få adgang til blodet. Fru Hansen har slet ingen naturlig urinproduktion og skal derfor begrænse væskeindtag per os mellem dialyserne. Det er meget svært for hende og på grund af det store overskud af væske i kroppen, bliver det derfor nødvendigt at dialysemaskinen trækker store mængder væske ud. Det betyder så til gengæld, at hun får blodtryksfald under dialysen. Fru Hansen har meget svært ved at acceptere sin sygdom. Det at være kronisk patient og afhængig af de faste dialysebehandlinger og hun ser oftere begrænsninger frem for muligheder i sin situation. Sygeplejen til fru Hansen består i det praktiske og tekniske omkring hæmodialysen, såsom opsætning / klargøring af dialysemaskinen, anlæggelse af kanyler, observation af vitale værdier, samt information og vejledning til patienten. 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder 2b) - Udføre grundlæggende og kompleks sygepleje og omsorg til patienter med kroniske nyresygdomme i hæmodialysebehandling. - Instrumentel sygepleje i forhold til opsætning, klargøring og behandling af patienten med hæmodialysemaskiner. - Klargøre patienten til dialyse. Herunder klinisk observation af patienten, måle blodtryk, veje og beregne dialysen - Opstarte dialysen herunder kliniske observationer af patienten og håndtering af dialysemaskinens funktion og alarmer. - Observere og håndtere hyppigst forekomne komplikationer og akutte situationer under dialysen herunder behandling. Eksempelvis i forbindelse med kramper, blodtryksfald, funktionssvigt af katetre og kanyler, hæmatomer og koagulering. - Håndtere medicinadministration, herunder give lægemidler, infusionsvæsker blodkomponenter på hæmodialysemaskinen. 3
- Tage blodprøver på dialysemaskinen samt udfylde dialyseskemaer. - Observere og udføre sygepleje til dialysekatetre, AV-fistler og graft. - Dokumentere observationer og sygeplejehandlinger i Cosmic, medicinmodul og diverse observationsskemaer. - Samarbejde med lægerne i forhold til akutte problemer og komplikationer under dialysen - Gå stuegang i forhold til patientens problemer, behov og månedsprøver. - Arbejde sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og rehabiliterende i forhold til compliance til kost, væske, væskerestriktion og senkomplikationer til sygdom. - Samarbejde tværfagligt med forskellige samarbejdspartnere internt og eksternt 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere 2c) Hæmodialyseafdelingen ledes af en afdelingssygeplejerske. Og der er ansat 40 sygeplejersker overvejende på deltid, 3 nefrologiske overlæger, 1 klinisk specialeansvarlig sygeplejerske og 2 kliniske vejledere. 2 social- og sundhedsassistenter, 1 sekretær, 1 afdelingsportør, 1 husassistent, 2 teknikere Afdelingen har tæt samarbejde med følgende afdelinger på Sydvestjysk Sygehus: - Alle kirurgiske og medicinske afdelinger - Nefrologisk ambulatorium 244 - Anæstesiafdeling - Diabetesambulatorium - Operationsafdeling - Røntgenafdeling - Klinisk kemisk afdeling - Klinisk mikrobiologisk afdeling - Blodbanken - Teknisk afdeling - Sterilcentralen - Diætisten Desuden samarbejdes med eksterne afdelinger: Hjemmesygeplejen/ hjemmeplejen i de forskellige kommuner i regionen Karkirurgisk afdeling Fredericia / Kolding Sygehus Nefrologisk afdeling Y på Universitetshospitalet i Odense og Skejby Sygehus. 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter 2d) Der arbejdes med følgende udviklingsaktiviteter i afdelingen: Akkreditering Psykisk arbejdsmiljø (PULS). Sygeplejefaglig Referenceramme. Ernæringsscrening KT/V- kvalitetssikring af dialysebehandling Fistelpleje Dokumentation i Cosmic og Diamant i forhold til den daglige pleje Nyreskole 3. Uddannelsesmæssige forhold 4
Præsentation af den studerendes studievilkår og - muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning Der er udarbejdet et grundigt og detaljeret uddannelsesmateriale med eksempler på læresituationer i klinisk undervisning med henblik på at arbejde med læringsudbytter på modul 11 og modul 12. Tillige arbejdes der kontinuerligt med den individuelle studieplan i den kliniske undervisningsperiode. Der er arrangeret undervisning i enkelte udvalgte emner, eksempelvis P-dialyse og samtale med afdelingssygeplejersken om ledelse og organisering. 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3b) De studerende har klinisk undervisning i en gruppe med 6 dialysestationer og har bed-side klinisk vejledning med daglige vejledere eller den kliniske vejleder. Den studerende har mulighed for at opnå en vis kompetence på alle sygeplejeområder undtagen at anlægge dialysekanyle på patienten. Alle sygeplejeopgaver forgår under supervision af en sygeplejerske. 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside 3c) Der er god tid til at studere i afdelingen, eksempelvis til at læse patienthistorier, søge litteratur, instrukser og retningslinjer på infonettet, skrive refleksioner og praksisbeskrivelser. Følge undervisningstilbud. Deltage i sygeplejeopgaver. Følge patienter til diverse undersøgelser og behandling på andre afdelinger. 3d) Den kliniske vejleder arbejder både i dag- aften- og weekendvagt. Og den sygeplejestuderende følger den kliniske vejleders arbejdsplan, hvis det er muligt. Den kliniske vejleder er ansvarlig for afholdelsen og eksaminationen af den kliniske prøve. Den kliniske vejleder er ude af normeringen i den studerendes første dag på afdelingen. Og har derefter typisk en ugentlig dag under hele klinisk undervisningsforløbet til at vejlede og undervise den studerende. 3e) Den kliniske uddannelse evalueres efter hvert endt modul via Sygeplejerskeuddannelsen UC Syddanmark. Herudover deltager SVS i et pilotprojekt Evaluering af kliniske forløb. Projektet er forankret i Region Syddanmark. Evalueringen skal være med til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle klinisk uddannelse. www. sydvestjysksygehus.dk 5