Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 1A 28. februar 2008 1
A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Ungdomskollektivet Bregnerødvej Bregnerødvej 1A 3460 Birkerød Leder: Ditte Andersen Dato og tidspunkt for tilsyn. Den 28. februar 2008 Pladser: 5 Målgruppe: Voksne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk Funktionsevne Unge med en psykisk sårbarhed Unge som er i en udviklings eller afklaringsfase i tilværelsen Normering: 3 medarbejdere Tilsynsmedarbejdere. Pædagogisk konsulent Lone Pedersen Pædagogisk konsulent Kristine Nordbøge Tilsynsform. Dialogbaseret anmeldt tilsyn. Anvendte tilsynsmetoder. Indledning. Samtalerne er foregået ud fra en interviewguide med aftalte fokuspunkter. På baggrund af samtalerne og observationerne er der foretaget en samlet vurdering i rapporten. Tilsynet sker på baggrund af Retssikkerhedsloven 16 og i henhold til Rudersdal Kommunes retningslinjer for tilsyn med dag- og botilbud for voksne. Fokusområderne i dette tilsyn er: Omgangstonen mellem beboere og personale og personale imellem. Fastholdelse/rekruttering af personale. Fravær blandt personale. Magtanvendelse. Beredskab. Handleplaner. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn Rapporten er et øjebliksbillede af forholdene i kollektivet på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De oplysninger, der ligger til grund for rapportens vurdering og anbefalinger, fremgår af vedlagte beskrivelse af tilsynsbesøget. 2
Tilsynets samlede vurdering er foretaget på baggrund af tilsynsbesøget, eventuelt tilsendt skriftligt materiale samt kollektivets kvalitetsstandard. Samlet vurdering. Tilsynet vurderer ud fra samtale med en medarbejder og to beboere, at kollektivet er et velegnet og godt fungerende tilbud for voksne med psykiske lidelser. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med tilbuddet og med den pædagogiske støtte og vejledning de modtager. De giver ligeledes udtryk for tilfredshed med den medbestemmelse de har, eksempelvis i form af de regelmæssige beboermøder, hvor de kan fremkomme med ønsker og behov for nye tiltag og lignende. Tilsynet kan konstatere, at den pågældende medarbejder, der deltog i samtalen, fremkom med mange faglige og etiske overvejelser i forhold til sin pædagogiske praksis, hvilket efterlader et indtryk at en dygtig, reflekteret og engageret medarbejder. Tilsynet vurderer at de pædagogiske tiltag i form af nedskrevne handleplaner og samarbejdsaftaler fungerer på tilfredsstillende vis, på trods af, at kollektivet i en periode har haft en uhensigtsmæssig personalesituation. Tilsynet konstaterer, at der er blevet fulgt op på de givne henstillinger, i forbindelse tilsyn i 2007, med at få bragt orden i de elektriske installationer, men at kollektivet, på trods af nyt inventar i køkken og fælles rum, samt en nylig malet entre, stadig fremtræder noget nedslidt og utidssvarende. Tilsynet noterer, at der endnu ikke er taget endelig stillingtagen til kollektivets navn. Anbefalinger/henstillinger/pålæg. Tilsynet anbefaler at: Udarbejde beredskabsplan og instruere beboerne i brugen af brandslukker m.v. samt afholde brandøvelse I samarbejde med beboerne at afsætte tid til en endelig drøftelse af hvorvidt bofællesskabet skal ændre eller bibeholde sit navn. Der fortsat arbejdes på renoveringsplaner for kollektivet. 3
B. Tilsynsbesøget A. Rundvisning Tilsynsmedarbejderne fik efter samtale med beboere og medarbejder fremvist to af beboernes værelser, samt fællesarealerne i stueetagen. Huset er indrettet i to etager samt en kælder med vaskefaciliteter. Der er to badeværelser, hvoraf kun det ene benyttes, derudover forefindes et toilet. I stueetagen er et fælles køkken, spisestue og opholdstue og to af beboernes værelser. B. Samtale med medarbejdere I samtalen deltager den eneste medarbejder, der på nuværende tidspunkt er fastansat. Medarbejderen er ansat med et ugentligt timetal på 30 timer. 7 af disse timer bliver lagt i et værested. Vi får oplyst, at medarbejderen har været uden kollega siden 1. januar i år og derfor i det pågældende tidsrum, har benyttet sig af vikardækning. Medarbejderen fortæller at hun får ny kollega den første marts, hvilket hun ser frem til. Følgende emner blev drøftet: 1. Omgangstone. 2. Fastholdelse af personale. 3. Sygdom. 4. Magtanvendelse. 5. Beredskab. 6. Handleplaner. 7. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn. Ad.1. Omgangstonen. Til spørgsmålet om hvordan medarbejderen vurderer omgangstonen, fortæller hun, at denne er anerkendende, respektfuld og fordomsfri. Hun understreger, at der aldrig bruges sarkasme eller ironi i forhold til beboerne, men humor. Medarbejderen giver udtryk for, at hun vil prioritere at få drøftet hvordan der kommunikeres, når den nye kollega starter i huset. Medarbejderen pointerer, at hun i sit samarbejde med kollegaer fortrinsvis har mødt en respektfuld omgangstone. Hvis hun skulle opleve at en kollega taler nedsættende til en beboer, vil hun ikke undlade at kommentere det. Medarbejderen informerer om at der på nogle netop afholdte værdidage for både område 1 og 2 i Rudersdal støtte- og aktivitetscenter har været en debat om, hvorvidt der skulle nedskrives, at man vil have en mobbefri arbejdsplads eller ikke. Debatten er endnu ikke afsluttet, og der er ikke taget endelig stilling til, om et sådant materiale skal udarbejdes. Medarbejderen oplever ikke, at der tales i krogene men giver udtryk for, at der i forhold til opbygningen af RAS har været forskellig kultur forskelle og misforståelser, og hendes oplevelse i forhold til område 1 er, at der her hersker en mere ironisk og sarkastisk tone end i område 2. Dette er specielt gældende for det administrative personale. Medarbejderen understreger at denne kulturforskel de to områder imellem, ikke mere er så udtalt, idet der på nuværende tidspunkt er en opblødning på vej med flere fælles faglige og sociale tiltag, eksempelvis i form af fælles fredags morgenmad, fælles afholdte værdidage m.v. Medarbejderen mener at disse tiltag vil være medvirkende til, at de to områder med tiden integreres mere med hinanden. 4
Med hensyn til om der benyttes kæle- eller øgenavne overfor beboerne får vi oplyst, at der godt indimellem kan leges med ordene eksempelvis ved at tiltale hinanden på engelsk eller lign. Men at denne ordleg kun finder sted, hvis beboerne har ytret ønske om dette. Ad. 2. Fastholdelse af personale. Medarbejderen oplyser, at der ved modtagelsen af nye kollegaer, altid følger en grundig introduktion. Dette foregår ved, at den nye medarbejder indgår i en følordning sammen med en fast medarbejder. Den nye medarbejder præsenteres for det nedskrevne materiale om mål og metoder og pædagogisk praksis. Herefter følger en indføring i, hvordan kulturen i huset er. Der benyttes i forbindelse med introduktion af nye medarbejdere, et udarbejdet afkrydsningsskema. Medarbejderen oplyser, at RAS i øjeblikket er ved at udarbejde en ny procedure for introduktion for nye medarbejdere. Planen er, at beboerne også inddrages i introduktion af nye medarbejdere. Medarbejderen fortæller, at hun i forbindelse med, at hun pr. 1. marts, får en ny kollega, kunne ønske sig, at der var mulighed for at afsætte nogle dage i forhold til refleksion over pædagogisk praksis, hvilket, ifølge hende, kunne danne en god platform for det fremtidige arbejde i kollektivet. Med hensyn til faglig udvikling, får vi oplyst at der løbende er mulighed for faglig sparring hos såvel kollegaer som stedfortræder. Medarbejderen fortæller, at der en gang månedligt afholdes stormøde for begge områder hvilket øger kendskabet til nye kollegaer og giver mulighed for faglig sparring områderne imellem. Medarbejderen informerer om at der er månedlige teammøder, hvor man som medarbejder på skift er ansvarlig for at stå for et fagligt input. Medarbejderen fortæller endvidere at der er kommet retningslinjer for deltagelse i individuelle kurser. Ønsker man som medarbejder at deltage i et kursus, ansøges kursusudvalget der herefter sørger for at bringe ansøgningen videre til ledelsen. Vi får oplyst, at medarbejderen godt ville have deltaget i et kursus i neuropædagogik, men at dette ikke var muligt grundet den personalemæssige situation i kollektivet. Medarbejderen giver udtryk for at hun mener, at organisationen befinder sig i et fagligt vakuum hvor faglige tiltag, eksempelvis projekter og arbejdsgrupper, grundet langtidssygdom i ledelsen, for tiden er neddroslet. Medarbejderen giver et eksempel: før havde vi projektdage, hvor en dag i hver uge gik til et projekt, vi udarbejdede projektbeskrivelser og det savner vi. Medarbejderen giver udtryk for, at hun ville ønske at der var fastlagte temadage, idet det ville give en anden mulighed for faglig fordybelse. Medarbejderen udtaler, at de ansatte sørger for, at være sammen på tværs af grupper, og der er god mulighed for sparring i såvel bo som bostøtteteamet. Medarbejderen fortæller, at der grundet leders langtidssygdom ikke for tiden er den samme synlige ledelse, men understreger at det dog er muligt at få den nødvendige støtte i kraft af stedfortræder eller øvrig leder. Medarbejderen fortæller, at der efter et længere afbræk, igen er etableret regelmæssig og tilfredsstillende supervision, og hvor der også har været en personaletræningsdag til opstart af forløbet. Vi bliver informeret om at medarbejderen ikke har været til MUS-samtale siden områdelederens langtidssygemelding. 5
Ad. 3. Sygdom. Medarbejderen informerer om, at de to bofællesskaber/kollektiv : Bregnerødvej 1 A, Birkerød Parkvej udveksler personale en gang ugentligt, hvilket giver mulighed for at træde til hos hinanden ved sygdom. Vi får oplyst, at der i den tid hvor medarbejderen har stået uden kollega, ikke har været introduceret nogen nye vikarer, da det ikke var muligt at skaffe en vikar på daværende tidspunkt. I stedet hentes hjælpen og ressourcerne i kollegagruppen. Medarbejderen fortæller, at der har været ytret ønske om at få en temadag om emnet stresshåndtering. Med hensyn til samarbejdet med pårørende, har medarbejderen et ønske om at få mere fokus på dette i fremtiden. Ad. 4. Magtanvendelse. Medarbejderen fortæller at hun har været meget begejstret for de afholdte magtanvendelseskurser, idet det skærpede hendes opmærksomhed i forhold til, hvornår der kan være tale om en magtanvendelse. Hun fortæller endvidere, at der ikke er nogle former for fysisk magtanvendelse, og deraf følgende indberetninger, i forhold til den beboergruppe, der på nuværende tidspunkt bor i kollektivet. Medarbejderen har dog gjort sig overvejelser omkring psykiske magtanvendelser. Ad. 5. Beredskab. Vi får oplyst, at der ikke forefindes en nedskrevet beredskabsplan og medarbejderen udtaler, at hun i den forbindelse snarest vil sørge for at sikkerhedsrepræsentanten kommer og tilser kollektivet. Medarbejderen fortæller, at der forefindes brandtæpper i kollektivet, men hun er usikker på, om beboerne vil være i stand til, at anvende den i tilfælde af brand uden et foregående kursus. Ad. 6. Handleplaner. Medarbejderen fortæller, at beboere og medarbejdere en gang årligt, drøfter hvad der skal arbejdes med hos den enkelte, og hvad behovet er. Hun pointerer at denne proces kan tage lang tid. Der arbejdes konkret med handleplaner i hverdagen i form af eksempelvis et uge skema således at nedskrevne mål bliver både konkrete og synlige. Medarbejderen fortæller, at de kalder handleplanen for en samarbejdsaftale og at denne er med til at holde fokus på, hvad det pædagogiske skal indeholde og hvorfor de er ansat Ad. 7. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn. På sidste tilsynsbesøg blev der givet følgende anbefalinger: Renovering af elektriske installationer i køkken samt etablering af ekstra badeværelse Vurdering af om navnet Ungdomsskollektivet svarer overens med botilbuddets nuværende og kommende målgruppe. 6 Tilsynet gav følgende pålæg: Vaskemaskines elektriske installationer bringes i orden. Medarbejderen oplyser, at der er fremgang i forhold til badeværelsesplanen idet en repræsentant fra RAS og hende selv har haft møder med en arkitekt i forhold til etablering af nyt badeværelse. Hun oplyser at hun regner med at arbejdet påbegyndes inden for det næste halve år. Vi får oplyst at opvaskemaskinen nu er placeret i køkkenet og at vaskemaskinens elektriske installationer er tilset og undersøgt, og fundet i orden.
Medarbejderen fortæller, at der i forbindelse med en nuværende værditænkningsdebat i personalegruppen er overvejelser fremme om ændring af navne og begreber. Vi får oplyst at der i den forbindelse også har været drøftelser i forhold til ændring af navnet Ungdomskollektivet. Men at der endnu ikke har fundet en endelig afgørelse sted. C. Samtale med beboerne. I samtalen deltager to af beboerne. De er begge 30 år og har boet i kollektivet i henholdsvis halvandet år og 2 måneder. Følgende emner blev drøftet: 1. Omgangstone. 2. Modtagelse af nye beboere. 3. Medbestemmelse. 4. Sygdom. 5. Beredskab. 6. Anbefalinger/henstillinger fra sidst. Ad. 1. Omgangstonen. En af beboerne fortæller, at de i deres omgangstone med hinanden både kan være muntre optimistiske og alvorlige. Den ene beboer fortæller, at han synes at alle for det meste taler ordentligt til hinanden, men indimellem kan der opstå misforståelser. Når disse misforståelser opstår, hentes der hjælp hos en medarbejder. En af beboerne udtrykker det således: hvis vi hører noget der ikke er rart, hjælper personalet, og det er godt. og uddyber udsagnet: hvis jeg har oplevet at nogle har været ubehagelig,e tager jeg det op i et fælles forum. En af beboerne fortæller, at han har prøvet at være uvenner med en af de øvrige beboere, og han fortæller: Det gør noget ved stemningen. Begge beboere er enige om, at de generelt har det rart sammen Ad. 2. Modtagelse af nye beboere. Til spørgsmålet om, hvordan man modtages som ny beboer, fortæller den sidst ankomne, at han først var på et besøg hvor han blev modtaget med kaffe og kage af både beboere og personale. Han fortæller at han fik udleveret nogle papirer, som han kunne læse og efterfølgende blev han inviteret til middag i kollektivet. Beboeren understreger, at det var en god måde at blive taget imod som ny. Til spørgsmålet om, hvad de ville gøre ifald de ikke trives med tilbuddet, får vi af vide, at beboerne så kan få hjælp af deres kontaktperson til at blive skrevet op til en ny lejlighed. En af beboerne påpeger: - men det kan nu tage lang tid. Man kan godt bo her i over ti år.. Ad. 3. Medbestemmelse. Beboerne informerer om, at der afholdes husmøder en gang ugentligt. Her kan forskellige emner drøftes, eksempelvis planerne om det nye badeværelse. Beboerne fortæller, at de også har et punkt de kalder for ris og ros. Under dette punkt kan man, ifølge beboerne, give kritik eller også give udtryk for, hvis nogen har gjort noget godt. Vi får oplyst at man på husmøder også taler om, hvor mange penge der er til rådighed til indkøb af eksempelvis kost inventar eller lign. Ad. 4. Sygdom. En af beboerne fortæller, at han engang har haft blindtarmsbetændelse og han i den forbindelse havde stærke smerter, men fik hjælp af medarbejdere til at ringe til sin læge og til sin familie. Den anden beboer fortæller, i tilfælde af sygdom vil han holde sig for sig selv og tilføjer måske vil jeg spørge om hjælp, det kan godt være. 7
Ad. 5. Beredskab. Den ene beboer fortæller, at de ikke har haft brandøvelser i den tid, han har boet i kollektivet. Han fortæller, at i tilfælde af brand, vil han sørge for at få folk ud af huset. Beboeren giver endvidere udtryk for, at han godt kan tænke sig en beredskabsguide så han ved, hvordan han skal agere i forhold til en eventuel ulykke, og han giver et eksempel: hvis det brænder og jeg banker på de andre beboers døre og de ikke svarer, må jeg så sparke døren ind? Det vil jeg gerne vide. Ad. 6. Anbefalinger/henstillinger fra sidst. Fysiske rammer: Den ene beboer fortæller, at de i opholdstuen, har fået ny belysning over spisebordet, nyt fjernsyn, nye rullegardiner og en guldfisk. Derudover er entreen blevet malet. Beboeren tilføjer: det er bedre nu end før. Vi får oplyst, at der desuden er kommet ny belysning i køkkenet samt installeret en opvaskemaskine og en ekstra bordplade, men derudover er der ikke sket forbedringer i køkkenet. Beboerne fortæller, at de måske skal have et nyt bad, og at de kan komme med forslag til dets indretning på husmøderne. Herefter sørger medarbejderen for at viderebringe forslagene til en arkitekt. Beboeren udtrykker det således: vi har indflydelse på indretningen Navn på kollektivet: Ledelse og medarbejdere vurderer, om navnet Ungdomskollektivet svarer overens med botilbuddets nuværende og kommende målgruppe: Vi får oplyst at de ikke har tænkt så meget videre over navnet. Den ene beboer giver udtryk for at han synes navnet Ungdomsskollektiv lyder lidt mærkeligt. Beboerne giver udtryk for en generel tilfredshed med botilbuddet. Den ene beboer udtrykker det således: jeg har kun en ugentlig maddag og alligevel får jeg mad hver aften, det er godt. Den ene beboer udtaler: Jeg er glad for at være her, men jeg vil gerne indrette mit værelse anderledes. 8
Psykiatri og Handicap Stationsvej 36 3460 Birkerød Att: Lone Petersen 17. april 2008 Høringssvar vedrørende tilsynsrapport Bregnerødvej 1A, tilsyn af 28. februar 2008. Rudersdal Aktivitets- og Støttecenter har følgende bemærkninger m.v. til anbefalingerne i rapporten: Tekniske bemærkninger. Der henvises til tidligere afleveret bemærkninger med anmodning om at rapporten tilrettes i forhold til de afleveret rettelser. Beredskabsplan m.v.. Der er allerede lavet aftale med personalet, borgerne samt Beredskabet vedrørende tilrettelæggelse af brandøvelse i bofællesskabet m.v. i samarbejde med en af sikkerhedsrepræsentanterne fra RAS. Ændring af navn på bofællesskabet. Personalet har oplyst, at der allerede på nuværende tidspunkt i borgergruppen er startet en proces vedr. drøftelse af nyt navn. Der er allerede fremkommet forslag fra borgerne men borgerne har endnu ikke truffet beslutning om endeligt navn. Renoveringsplaner. Der sker renoveringen af badeværelset senest har der den 16.4.2008 været håndværkere i bofællesskabet og foretaget opmåling. Renoveringen foregår i tæt samarbejde med Rudersdal Bygninger. Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående punkter, er Psykiatri og Handicap selvfølgelig velkommen til at rette henvendelse til mig. Med venlig hilsen Ditte Andersen Centerleder. 9