RAPPORT Skjern Industri-Service en kommunal produktionsvirksomhed Udarbejdet af Viden & Strategi Økonomi & Rådgivning 2014
Skjern Industriservice Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning hvad er Skjern Industri-Service?... 3 2. Formålet med rapporten:... 4 3. Overordnet økonomi:... 4 4. Indtægtsgrundlag:... 6 5. Produktionsvirksomhed og 103 tilbud:... 7 6. Beskæftigelsestilbud i Å-Center Syd:...10 7. Rentabilitet ved indkøb af nye maskiner:...11 8. Erfaringer fra anden kommune:...12 9. Udfordringer fremadrettet i 103 tilbuddet:...13 10. Konklusion...15
Skjern Industriservice Side 3 1. Indledning hvad er Skjern Industri-Service? Skjern Industri-Service er et dagbeskæftigelsestilbud efter Servicelovens 103, og er oprindeligt normeret til 31 brugere. Det tilstræbes, at tilbuddet skal ligne en almindelig arbejdsplads under beskyttede forhold, som har stor omstillingsparathed og løbende tilpasning af opgaver i produktionen. Produktionen består af en egenproduktion af fyrretræskøjesenge og fremstilling af specialopgaver i træ for eksterne virksomheder. Der er et maskinværksted, en pakke- og lakafdeling samt en montageafdeling. Montageafdelingen løser pakke- og montageopgaver for virksomheder i området. Derudover fremstilles og sælges brænde/briketter. De visiterede brugere kompetenceudvikles løbende i overensstemmelse med deres ønsker og behov, der fremgår af 141 bestillingen og løbende følges op, sammen med deres rådgiver i Handicap og Psykiatri. De afprøves internt og i eksterne praktikforløb, som for nogle resulterer i et job med løntilskud (skånejob) 1-2 dage om ugen med netværksordning, og resten af tiden på værkstedet. De visiterede brugere aflønnes med et vederlag. De skiftende brugere er et særligt vilkår for produktionen, der løbende skal tages hensyn til. Skjern Industri-Service er positive og åbne overfor nye brugergrupper, som har brug for en start på arbejdsmarkedet under særlige vilkår. Der er derfor et velfungerende samarbejde med Jobcentret om at tilbyde virksomhedspraktikker, vejledning og opkvalificering efter LAB 32 og 42, samt at løse opgaver, hvor der måtte være behov for personlig assistance eller mentoraftaler, således at disse borgere kan afklares/opkvalificeres. Personalet er typisk værkstedsassistenter med relevant håndværksuddannelse, som har taget pædagogiske kurser, og i nødvendigt omfang suppleres med pædagogisk personale til opfyldelse af de krav til Udfører, som er beskrevet i serviceniveaubeskrivelserne og i Serviceloven. På Skjern Industri-Service kan brugerne forvente et indholdsrigt arbejdsliv, hvor de har mulighed for at arbejde selvstændigt med støtte, være fysisk aktive og have et godt socialt samvær. Målet er øget livskvalitet og et godt liv.
Skjern Industriservice Side 4 2. Formålet med rapporten: Denne rapport skulle gerne kunne anvendes som baggrundsinformation samt give en forståelse for, hvilke faktorer der spiller ind i driften af et beskyttet værksted som Skjern Industri-Service. Skjern Industri-Service er en produktionsvirksomhed, men det primære mål er således ikke, som ved en almindelig virksomhed, at øge omsætningen og overskuddet så meget som muligt, idet produktionsvirksomheden så at sige er et biprodukt i forhold til at drive et beskæftigelsestilbud i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rapporten skal beskrive produktionens rentabilitet og problematisere produktionskravene / indtægtskravene. Dette kan blandt andet gøres ved at opdele udgifterne i produktionsvirksomheden og i dagtilbuddet, så vidt det er muligt. Beskrivelsen af rentabiliteten kan således også beskrive, om det er muligt for produktionen at forny sin egen maskinpark gennem indtægter i produktionen, eller om sådanne investeringer må antages at være en kommunal udgift for at kunne drive et meningsfuldt beskæftigelsestilbud. En anden problemstilling er ændring i lovgrundlaget for brugere af 103 tilbud. Et 103 tilbud gives til personer, der er tildelt pension. Med den nye pensionsreform er det vanskeligere for personer under 40 år at få tildelt pension. Der undersøges, om det er muligt at tildele fleksjob, som kan være helt ned til 1 2 timer om ugen. Er man tildelt fleksjob, skal man have en ordinær ansættelse i en virksomhed og kan således ikke længere tildeles et 103 tilbud. 3. Overordnet økonomi: Skjern Industri-Service er organisatorisk placeret under Å-Center Syd, som ligeledes har botilbud til udviklingshæmmede, hjemmevejledning (bostøtte), beskyttet beskæftigelse på Me-tri samt aktivitets- og samværstilbud på Skovbrynet. I nedenstående tabel 1 ses det overordnede budget for hele Å-Center Syd for 2014: tabel 1: Å-Center Syd 2014 Korrigeret budget Profitcenter DKK Å-Center Syd 28.960.000,00 Å-Center Syd, Administration og hjemmevejledning 5.268.000,00 Å-Center Syd, Langagerparken, Tværgade, Café og hjemmevejledning 11.841.000,00 Å-Center Syd, Engdraget, Skovbrynet, café og hjemmevejledning Tarm 7.299.000,00 Å-Center Syd, Skjern Industriservice og Me-tri 4.552.000,00 Skjern Industriservice 1.944.000,00 Metri 2.608.000,00
Skjern Industriservice Side 5 Det samlede budget for 2014 udgør 29 millioner kroner, heraf udgør Skjern Industri- Services budget netto 1,9 million kroner. Et nettobudget, der dog indeholder et stort udgifts- såvel som indtægtsbudget. Skjern Industri-Service: I nedenstående tabel 2 ses budgettet for 2010 2014 for Skjern Industri-Service fordelt på udgifter og indtægter samt et nettobudget. Derudover er vist årets regnskabsresultat for årene 2010 2014. Tabel 2: Skjern Industri-service 2010 2011 2012 2013 2014 Driftsbudget - udgifter 7.114.000 7.015.000 6.866.000 6.858.000 7.542.000 Driftsbudget - indtægter -5.242.000-5.284.000-5.403.000-5.525.000-5.598.000 Netto 1.872.000 1.731.000 1.463.000 1.333.000 1.944.000 Årets resultat 277.901 606.343 205.829-866.838-189.605 Stigningen i budgettet fra 2013 til 2014 skyldes en intern omplacering i hele Å-Center Syd på 600.000 kr., og således ikke udtryk for, at Å-Center Syd er tildelt flere budgetmidler. Som det ses af tabellen, har der været et overskud i årene 2010-2012, mens der har været underskud i 2013 og 2014. I 2013 var der et driftsunderskud på 866.000 kroner, mens underskuddet i 2014 udgør 190.000 kroner. Dette sløres dog af, at der internt er budgetomplaceret 600.000 kroner. Såfremt dette ikke var foretaget, ville underskuddet i 2014 have været på niveau med 2013 resultatet. I nedenstående tabel 3 ses udviklingen i indtægterne den nederste række viser de reelle opnåede indtægter hvert år, hvor den øverste række viser de årlige manglende indtægter i forhold til det budgetterede beløb. Tabel 3: Indtægter 2010 2011 2012 2013 2014 Manglende indtægter 497.959 861.046 924.990 1.402.303 1.308.267 Opnåede indtægter 4.744.041 4.422.954 4.478.010 4.122.697 4.289.733 Det ses af tabellen, at de reelle indtægter har været faldende i årene fra 2010 til 2013, og med en mindre stigning i 2014 samtidig med at den budgetterede indtægt har været stigende gennem årene. Dette medfører, at de manglende indtægter har været stigende år for år, hvilket ses i nedenstående graf:
Skjern Industriservice Side 6 Graf 1: Der var til budget 2015 2018 fremsendt en ansøgning om, at indtægtsbudgettet blev nedsat med 900.000 kroner pr. år. Ansøgningen blev imidlertid ikke imødekommet. Som det fremgik af tabel 2 var det kun i 2013 og 2014, at Skjern Industri-Service havde et nettounderskud. Dette skyldes, at de manglende indtægter er blevet dækket af et mindre forbrug på udgiftsbudgettet gennem årene 2010 til 2012, mens der i 2013 og 2014 var en manglende indtægt, der oversteg mindre forbruget på udgiftsbudgettet, hvilket fremgår af nedenstående tabel: Tabel 3: Resultat 2010 2011 2012 2013 2014 Manglende indtægter -497.959-861.046-924.990-1.402.303-1.308.267 Mindre forbrug udgifts budget 775.860 1.467.390 1.130.819 535.465 1.118.662 Ud fra ovenstående tabeller samt graf konkluderes, at årsagen til underskuddet i 2013 og 2014 og Skjern Industri-Services budgetmæssige udfordringer skyldes, at de har et indtægtsbudget, der er højere end de indtægter, de har kunnet opnå. Skjern Industri-Service oplyser, at de har oplevet udfordringer på indtægtssiden blandt andet grundet den økonomiske krise. Derudover er der sket en prisfremskrivning på indtægtsbudgettet hvert år. En prisfremskrivning som Skjern Industri-Service ikke har kunnet honorere i form af tilsvarende øgede indtægter. 4. Indtægtsgrundlag: Indtægterne stammer som nævnt i indledningen fra produktionen af fyrretræskøjesenge og fremstilling af specialopgaver i træ for eksterne virksomheder. Der er et maskinværksted, en pakke- og lakafdeling samt en montageafdeling. Montageafdelingen løser pakke- og montageopgaver for virksomheder i området. Der produceres årligt mellem 5.000 7.000 senge + tilbehør.
Skjern Industriservice Side 7 I 2013 var der montage opgaver for cirka 980.000 kroner. I 2014 er der til dato solgt varer til 43 forskellige virksomheder (enkelte private). Det er typisk til møbelforhandlere eller møbel-engros virksomheder til videresalg. Den største kunde er Scan-Living, der er en virksomhed i Kolding som sælger børne og ungdomsmøbler. I 2013 var der en omsætning på omkring 2,47 millioner kroner fra Scan-Living. Det er ikke muligt for Skjern Industri-Service at udvide produktionen med de nuværende lokalefaciliteter. Priserne på varerne fastsættes af værkstedsassistenterne og ledelsen, der anvender et kalkulationsredskab fra KL, som på baggrund af vareforbrug og timeforbrug beregner en pris på varen, som danner baggrund for den endelige forhandling med kunden. I modsætning til andre produktionsvirksomheder, kan værkstedet ikke udelukkende selv sætte priserne på baggrund af udbud og efterspørgsel; men er bundet af blandt andet kalkulationsreglerne fra KL. Timeforbruget anslås af værkstedsassistenterne ud fra en afprøvning / vurdering af, hvor lang tid en opgave ville kræve i en almindelig produktionsvirksomhed. Timeprisen på timeforbruget er fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen i deres Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige. Der er fra 2014 anvendt nye kalkulationsberegninger, der medtager alle udgifter i forbindelse med produktion: tidsforbrug, vareforbrug, kørsel, dækningsgrad med videre. Umiddelbart ser det ud til, at de nye beregninger vil medføre øgede priser på produkterne, og deraf afledte forventede øgede indtægter; men det afhænger i sidste ende af, hvordan forhandlingerne med virksomhederne vil gå. 5. Produktionsvirksomhed og 103 tilbud: Nettobudgettet til Skjern Industri-Service består af udgifter til beskyttet beskæftigelse og udgifter til selve produktionen på Skjern Industri-Service. I nedenstående tabeller er det forsøgt at adskille udgifterne fra hinanden, således der kan dannes et reelt billede af, hvad produktionen bidrager med / koster og hvad 103 tilbuddet i sig selv koster. De enkelte udgifter i regnskab 2013 er vurderet og placeret i henholdsvis produktion og 103 tilbuddet; men der vil være et vist skøn over flere af udgifterne, især på lønudgifter til personalet. Derfor er de nedenstående regnskaber kun vejledende i forhold til udgifternes størrelse. Der er ikke medtaget lønudgifter til ledelse, da det vurderes at
Skjern Industriservice Side 8 ledelsesdelen relaterer til beskæftigelsestilbuddet. Såfremt Skjern Industri-Service kun var en produktionsvirksomhed, ville der dog skulle være udgifter til ledelsesdelen. I nedenstående tabel 4 ses de anslåede udgifter til selve produktionen på Skjern Industri-Service i 2013. Der er tale om et omkostningsregnskab, hvor der er medtaget udgifter til afskrivninger på maskiner og bygninger. Dette medfører, at regnskabet kan sammenlignes med en almindelig produktionsvirksomhed. Der er således medtaget afskrivninger for i alt 338.000 kroner, som ikke har været en konteret som en udgift i udgiftsregnskabet for 2013. Tabel 4: Omkostningsregnskab for Skjern Industriservice 2013 Udgifter: Personale: Løn brugerne 409.282,09 Løn personale og administration 182.329,74 Ekstern leverandør 10.900,00 Personale forsikringer 2.316,46 Øvrige personale omkostninger 589,80 Løsøreforsikring m.v. 8.053,34 I alt personale 613.471,42 Direkte produktionsudgifter: Materialeudgifter til produktion 2.078.453,58 Forsikringer biler 9.602,00 Fragt 102.527,40 Værktøj med videre 91.684,35 Leje af container m.v. 158.766,54 Gas og diesel 173.965,54 Diverse administration 16.095,01 Afskrivninger maskiner 256.133,33 I alt produktionsudgifter 2.887.227,75 Bygninger: Husleje lagerfaciliteter 145.123,90 Vedligehold 4.520,73 El 56.573,29 Varme 146.389,54 Vand 8.225,78 Løsøreforsikring 7.788,79 Udvendig vedligehold 0,00 Forsikring Bygning 11.597,86 Skatter, afgifter og renovation 712,63 Afskrivninger bygninger 81.926,00 I alt bygninger 462.858,52 Indtægter: Produktionsindtægter -4.067.439,03 Årets resultat 2013-103.881,34
Skjern Industriservice Side 9 Regnskabet viser, at der har været et mindre overskud i virksomheden Skjern Industri- Service i 2013, hvilket umiddelbart virker som et tilfredsstillende resultat, set i lyset af, at møbelbranchen generelt har haft udfordringer i de senere år, hvor andre virksomheder har flyttet en stor del af produktionen til udlandet. Samtidig er produktionen i Skjern Industri-Service som tidligere nævnt et bi-produkt i opgaven omkring beskyttet beskæftigelse. I nedenstående tabel 5 ses udgifterne for de tilbageværende udgifter i 103 tilbuddet. Tabel 5: Udgiftsregnskab for 103 tilbud på Skjern Industriservice 2013 (eksklusiv produktionsvirksomheden) Udgifter: Personale: Løn personale 2.296.487,78 Løn projektkoordinator 338.107,88 Ekstern leverandør 10.900,00 Personale forsikringer 29.199,96 Øvrige personale omkostninger 18.860,84 Ekstern rengøring 31.366,70 I alt personale 2.724.923,16 Brugerudgifter: Kantine udgifter 58.376,83 Kantine indtægter -64.922,00 Udflugter / arrangementer 42.424,26 Øvrige brugerrelaterede udgifter 23.479,24 Brugerbefordring 32.027,00 I alt brugerudgifter 91.385,33 Administration: Køb af kontorinventar 25.177,41 Leje af kopimaskine m.v. 793,42 Administration 39.356,95 I alt administration 65.327,78 Bygninger: Vedligehold 28.496,76 El 56.573,29 Varme 11.069,36 Vand 622,00 Løsøreforsikring 7.788,79 Forsikring Bygning 876,98 Skatter, afgifter og renovation 53,89 I alt bygninger 105.481,06 i alt udgifter 2013 2.987.117,33
Skjern Industriservice Side 10 Tabellen viser dermed de udgifter, der vurderes til at være en del af et pædagogisk beskæftigelsestilbud, uanset om brugerne udfører produktion på Skjern Industri-Service eller bliver beskæftiget på anden vis. Som det fremgår af tabellen udgør løn til (pædagogisk) personale langt den største udgift. Udgiften indeholder ligeledes administrativt personale samt lederlønninger. 6. Beskæftigelsestilbud i Å-Center Syd: Til Å-Center Syd hører tre forskellige dagtilbud: Skjern Industri-Service, Me-Tri samt Skovbrynet. Skjern Industri-Service er for de brugere, der er i stand til at varetage et produktionsjob. Me-Tri er et beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede, og består af produktionsgrupper, som primært udfører pakke- og montageopgaver for virksomheder i området. Der er også et mindre kantinehold og et "Grønt hold", der servicerer Å-Center Syds grønne arealer. Skovbrynet er et aktivitets- og samværstilbud for brugere i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der visiteres efter 104. Skovbrynet tilbyder forskellige aktiviteter, der er tilpasset brugernes behov og ønsker, såsom sang og musik og kreative værksteder. Taksten på 103 beskyttet beskæftigelse på Skjern Industri-Service udgør 219 kroner pr. dag; mens taksten på Me-Tri og Skovbrynet udgør 119 kroner pr. dag. Til sammenligning udgør taksten på MSM 177 kroner pr. dag og på Naturværkstedet Hatkjærhus 273 kroner pr. dag. Grunden til at taksten på Skjern Industri-Service er højere end på Me-Tri skyldes hovedsageligt to udgiftsområder. I taksten indgår afskrivninger på bygninger og maskiner. Disse afskrivninger indgår med en væsentlig større udgift på Skjern Industri- Service end på Me-tri, hvilket logisk nok hænger sammen med de nødvendige bygninger og maskiner, der skal være til produktionen. Der er en forskel på cirka 18.000 kroner pr. plads pr. år i denne udgift. Derudover er der forskel i udgifter til personale og øvrige driftsudgifter, hvor udgiften til Skjern Industriservice er cirka 2.800 kroner dyrere årligt pr. plads.
Skjern Industriservice Side 11 De værkstedsassistenter, der er ansat på Skjern Industri-Service, kræver en høj specialisering, ligesom de fleste har en ret høj anciennitet. I nedenståede ses lovgrundlaget for 103 og 104: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer. 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. 105. Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under beskæftigelse efter 103 og 104. Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter 103 og 104. 106. En produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence. Stk. 2. KL (Kommunernes Landsforening) udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud. 7. Rentabilitet ved indkøb af nye maskiner: Såfremt indkøb af nye maskiner til produktionen skal kunne finansieres af produktionsindtægterne, vil det være nødvendigt at lave en kalkulation på den konkrete maskine. Her tages udgangspunkt i følgende: Hvor stor øget produktion / indtægt vil indkøbet medføre Udgift til investering i maskine skal omregnes til årlig afskrivning eller alternativt en årlig leasing udgift Afledte udgifter til den øgede produktion (lønudgifter, materialeudgifter med videre) Herefter kan det beregnes om maskinen kan forrentes gennem selve produktionen, eller indkøbet skal ses som en nødvendig udgift for at kunne opretholde et 103 tilbud. Det betyder, at der skal søges om en politisk bevilling til indkøb og finansiering af maskinen. Eksempel: Der indkøbes en maskine til 600.000 kroner. Udgift til leasing ydelsen vil cirka udgøre 76.000 kroner over en 8 års periode. Det forventes, at maskinen kan holde i 10 år inden udskiftning. Produktionen kan øges med 650.000 700.000 kroner pr. år, og der vil være udgifter til materialer på 400.000 kroner pr. år, løn 50.000 kroner pr. år og øvrige udgifter på cirka 140.000 kroner pr. år.
Skjern Industriservice Side 12 Tabel 6 Eksempel på beregning - indkøb af maskine Udgifter: 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt Leasingydelse 76.000 76.000 76.000 76.000 76.000 76.000 76.000 76.000 Reparationer 10.000 15.000 15.000 15.000 15.000 15.000 15.000 20.000 20.000 Løn 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 Materialer 400.000 400.000 400.000 400.000 400.000 400.000 400.000 400.000 400.000 400.000 Øvrige omkostn. 140.000 140.000 135.000 135.000 135.000 135.000 135.000 135.000 130.000 130.000 I alt udgifter 666.000 676.000 676.000 676.000 676.000 676.000 676.000 676.000 600.000 600.000 6.598.000 Indtægter 1. 650.000 650.000 650.000 650.000 650.000 650.000 650.000 650.000 650.000 650.000 6.500.000 Netto -16.000-26.000-26.000-26.000-26.000-26.000-26.000-26.000 50.000 50.000-98.000 Indtægter 2. 700.000 700.000 700.000 700.000 700.000 700.000 700.000 700.000 700.000 700.000 7.000.000 Netto 34.000 24.000 24.000 24.000 24.000 24.000 24.000 24.000 100.000 100.000 402.000 I tabel 6 ses, at såfremt de øgede indtægter fra produktionen kun kan blive på 650.000 kroner pr. år (indtægt 1), er den samlede gevinst over 10 års perioden negativ med i alt 98.000 kroner. Kan der derimod opnås forøgede indtægter på 700.000 kroner pr. år (indtægt 2) giver investeringen overskud hvert år, med en samlet gevinst på 402.000 kroner over 10 års perioden. Når en sådan beregning skal foretages, er det vigtigt at kalkulationerne holder. Det betyder, at såfremt de forudsætninger for indtægter og udgifter, der er lagt ind i beregningen ikke kan holdes, kan resultatet ændres ganske betragteligt. 8. Erfaringer fra anden kommune: Der har været taget kontakt til Struer Værkstedet i Struer, da der er tale om en produktionsvirksomhed, der på nogle punkter ligner Skjern Industri-Service. (normeret til 19 brugere) Budgettet for 2014 for Struer Værkstedet udgør netto 1,877 millioner kroner, og er dermed på niveau med Skjern Industri-Service. Imidlertid dækker dette over et væsentligt mindre brutto udgiftsbudget og tilsvarende mindre brutto indtægtsbudget. Til sammenligning har Struer Værkstedet et budget til personale i 2014 på 1.251.000 kroner og et indtægtskrav på 832.000 kroner, hvor Skjern Industriservice har et budget til personale på 2.779.000 kroner og et indtægts krav på 5.598.000 kroner. Forholdet mellem personale / indtægt er 1,50 for Struer Værkstedet og 0,50 for Skjern Industri- Service. Skjern Industri-Service har dermed et væsentligt højere indtægtskrav i forhold til Struer Værkstedet. Struer Værkstedet oplyser, at de tidligere havde et væsentligt højere
Skjern Industriservice Side 13 indtægtskrav; men dette blev nedsat, eftersom værkstedet havde kørt med underskud i flere år. Struer Værkstedet udarbejder ikke et egentligt produktionsregnskab; men oplyser at virksomheden i sig selv ikke anses for rentabel, i stedet måles på andre parametre. Struer Værkstedet modtager ikke ekstra midler til indkøb af maskiner. Dette finansieres i stedet over driften. Det skal dog slutteligt bemærkes, at Struer Værkstedet ikke er et værksted med et større produktionsapparat, og derfor ikke er direkte sammenlignelig med Skjern Industri- Service. 9. Udfordringer fremadrettet i 103 tilbuddet: Visitation til et 103 tilbud kan kun ske jævn før Lov om social pension det vil sige, at man skal være tildelt pension for at kunne tage imod et 103 tilbud. Den nye pensionsreform har blandt andet medført, at unge under 40 år har vanskeligere ved at få tildelt pension, men skal igennem forskellige ressourceforløb og kan tildeles små fleksjob helt ned til 1-2 timer om ugen. Herefter skal der ske ansættelse i ordinær virksomhed. Denne lovændring medfører udfordringer for Skjern Industri-Service, eftersom disse brugere ikke længere kan tildeles et 103 tilbud. Et forslag til en løsning kunne muligvis være at omdanne Skjern Industri-Service til en socialøkonomisk virksomhed. Dette kræver dog en nærmere undersøgelse af hvilke muligheder og problemstillinger en sådan omdannelse vil medføre. En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, der har et socialt formål udover at sælge varer eller tjenesteydelser og kan karakteriseres ved følgende: har en social eller almennyttig mission geninvesterer det økonomiske overskud agerer på markedsvilkår, men konkurrerer typisk på andre betingelser end dens konkurrenter. bygger på en vis grad af demokrati er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor En socialøkonomisk virksomhedsform har en løbende produktion af varer eller serviceydelser, ligesom der altid er et minimum af lønnede medarbejdere ansat i virksomheden.
Skjern Industriservice Side 14 Socialøkonomiske virksomheder eller organisationer kan være erhvervsdrivende, almennyttige fonde, økonomiske foreninger, kooperative virksomheder, selvejende institutioner m.fl. Det sociale element vil typisk være integreret i to til tre af disse områder af en virksomhed: økonomi, produktion og/eller ydelse/produkt. En virksomheds økonomi er socialøkonomisk når overskuddet geninvesteres i virksomheden med henblik på at muliggøre en større positiv samfundsmæssig effekt. Produktionen kan være socialøkonomisk, hvis virksomhedens medarbejdere er mennesker, der typisk har svært ved at finde ordinær beskæftigelse. Endelig kan virksomheden være socialøkonomisk i selve ydelsen/produktet, hvis dette i sig selv skaber social værdi fx hvis virksomheden producerer hjælpemidler til mennesker med handicap (kilde: http://socialeopfindelser.dk/viden/ordbog/social-okonomisk-virksomhed/) Socialministeren har i september 2014 åbnet et nyt vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder. Vækstcentret skal være én samlet indgang til rådgivning om socialøkonomiske virksomheder og henvender sig blandt andet til kommuner og iværksættere. Målet er, at Danmark får flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder. (http://socialvirksomhed.dk) I Ringkøbing-Skjern Kommune findes der i forvejen en socialøkonomisk virksomhed - Huset Venture i Ringkøbing. Huset Venture har specialiseret sig i it-hjælpemidler til læse-/stavesvage og kurser og afklaring. Ringkøbing-afdelingen hjælper også kommuner og jobcentre med at finde job til mennesker i arbejdsmarkedets yderkant. Umiddelbart er der to større udfordringer, der i givet fald skal findes en løsning på, såfremt omdannelse til en socialøkonomisk virksomhed skal være en mulighed. 1. Det skal være en virksomhed, der er uafhængig af den offentlige sektor det vil sige, den kan ikke længere være kommunalt drevet. 2. Det skal drives som en virksomhed, og i Å-Center Syd er der i dag jo et større tilskud i form af udgifterne til 103 tilbuddet. Det vil sige hele den pædagogiske bistand, der er til brugerne. Det kan dog ikke umiddelbart anbefales, at Skjern Industri-Service omdannes til en socialøkonomisk virksomhed, eftersom erfaringer fra andre kommuner har vist, at det ikke er muligt at gøre sig uafhængig af kommunalt støtte.
Skjern Industriservice Side 15 10. Konklusion Af ovenstående afsnit kan konkluderes, at produktionsvirksomheden Skjern Industri- Service ser ud til at kunne finansiere sig selv, således at der ikke gives kommunalt tilskud til selve produktionsdelen. Imidlertid har Skjern Industri-Service gennem de senere år oplevet, at de ikke har kunnet honorere de indtægtskrav, der er budgetteret med. Rapporten berører endvidere den problemstilling, som Skjern Industri-Service oplever i forhold til den fremadrettede visitering af brugere til værkstedet.