Akkreditering almen praksis PILOTTEST I 26 PRAKSIS I DANMARK FORÅR 2012 1 Supplerende til uddannelsesdagen maj 2014 Lene Unnerup
Hvad er kvalitet? Hvordan ved I, om I har udført jeres arbejde godt, dvs. af god kvalitet? 2
Patientoplevet kvalitet Sundhedsfaglig kvalitet 3 Organisatorisk kvalitet
Patientoplevet Sundhedsfaglig kvalitet kvalitet Organisatorisk 4 kvalitet
Det er ikke så ringe endda Hvordan er din læge til - At vise interesse for din situation: God til enestående 96%, dårlig og nogenlunde: 3-4%. - At inddrage dig i beslutninger: God til enestående 95%, dårlig og nogenlunde: 5 %. -At komme til at tale med lægen i telefonen: God til enestående 77%, dårlig og nogenlunde: 23%. -- Ventetiden i venteværelset: God til enestående 79%, dårlig og nogenlunde 21%. 5 DAN-PEP 2009, 67 læger i regionen
Dokumenteret at akkreditering kan lede til: 1. Øget kontrol Hvad ved vi kan udvikle den faglige kvalitet? 2. Øget bureaukratisering og dokumentationskrav Systematisk kvalitetsudvikling baseret på: 3. Forbedring måling af af kommunikation kliniske indikatorer internt og eksternt evidensbaserede kliniske retningslinier 4. Forbedring faglige af peer det audits tværfaglige samarbejde 5. Udpegning af forbedringsområder klinisk og organisatorisk 6. Oprydning i procedurer og processer Hvad tror vi kan udvikle kvaliteten af vores ydelser? 7. Drøftelse af kliniske praksis og faglig homogenisering 8. Øget Systematisk legitimitet kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. baseret på: akkreditering certificering ledelsesfokus patientsikkerhedsfokus Evidence-based Practice Ledelse og kultur har relativ stor betydning for effekten. 6 Scheel & Riiskjær 2011; Nicklin & Dickson 2009; Braithwaite et al 2010; Pomey et al 2010; Daucourt & Michel 2003; Lewis 2007; Mainz et al 2011; Shaw 2003.
Vores interesser som lægehus/klinik At fokusere på betydningen i det daglige arbejde, samt betydning for samarbejde, ledelse, udvikling og organisation. Som virksomhed er vores lægehuse/klinikker små, sammenlignet med sygehusene. Det giver fordele og ulemper. 7 Fordele? Ulemper?
Erfaringer, betydning i hverdagen Akkreditering. Nævn 3 ting, der har betydning i din hverdag. Rundspørge til personalet i lægehuset i Rødding 2011. Svar bl.a. : Glæde over arbejdet med UTH, lært os no-blame-kultur. Sjovt og lærerigt at udarbejde procedurer, især for det sjældne. Åbenhed. Alle kan læse procedurer, referater, planer osv. Tryghed i forhold til opgaveløsning. At vide, der bliver lyttet til problemer. Større klarhed i tankegang og dagligdag. Sove roligt. 8
Konklusion, betydning i hverdagen: Kulturpåvirkning Involvering Læringsmetode, omsætte det i handling Udvikling Tryghed, kontrol og sikkerhed Systematik 9
DDKM, Den Danske Kvalitetsmodel: Én samlet dansk ramme for kvalitetsvurdering og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Sundhedsloven af 2005 193, stk. 2. Offentlighedens interesse: 10 Offentliggørelse af oplysninger om kvalitet. Understøtte gennemsigtighed og frit valg. Skal med tiden omfatte alle udbydere af offentligt finansierede sundhedsydelser. Nu er det almen praksis tur. Aftalt i den seneste overenskomst.
Hvem har været med til at udarbejde / vurdere standarderne til pilottesten? IKAS PLO Danske Regioner DSAM Danske Patienter KIF DAK-E 11
MÅL MED PILOTTEST Gennem pilottesten afprøves følgende: Forståelsen af standarder Relevansen af standarder herunder krav om procedurer, vejledninger samt kvalitetsmonitorering Klinisk relevans Brugbarheden af standarder Konkret anvendelse af standarder i den daglige kvalitetsudvikling og arbejde med patientsikkerhed Behov for fælles nationale dokumenter, kvalitetsvurderingsværktøjer, redskaber til dokumentstyring mv. Ressourceforbrug ved implementering af standarder 12
Opbygningen af standarder i DDKM. Kvalitetscirklen. PDSA-cirklen (kært barn har mange navne) Plan. Procedurer og vejledninger - hvordan nås kvalitetsmålene (trin 1) = Planlægge P D Do. Implementering - kende og anvende (trin 2) = Udføre 13 A S Act. Kvalitetsforbedring - handleplaner (trin 4) = Handle Study. Kvalitetsovervågning - registreringer (trin 3) = Undersøge
STANDARDSÆTTET 1 Standard 1. (5 i alt: 1.1-1.5) Det gode patientforløb Tilgængelighed og ventetid, udredning og behandlingsforløb, henvisning, sårbare grupper og koordinering af patientforløb Standard 2. Patientinddragelse og patientinformation Medinddragelse af patienter og pårørende Standard 3. (6 i alt: 3.1-3.6) Patientsikkerhed (fortsættes) 14
STANDARDSÆTTET 2 Utilsigtede hændelser, lægemiddelordination og receptfornyelse, laboratoriesikkerhed, hygiejne, akutberedskab og patientidentifikation Standard 4. (6 i alt: 4.1-4.6) Ledelse og organisation Udvikling, drift og ledelse, ansættelse og kompetenceudvikling, klinikken som uddannelsessted, patienters oplevelse af kvalitet, håndtering af kliniske utensilier og vacciner, patientjournalen Standard 5. (Den eneste sygdomsspecifikke standard) Diabetes 15
Standard 3.5 Akutberedskab og hjertestop I Formål: At sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop eller anden akut behandling for at øge patientens mulighed for overlevelse uden varige mén, herunder at -Sikre at alle i praksis kan gennemføre førstehjælp -Lægemidler, evt. hjertestarter og evt. Rubenballon til anvendelse i akutte situationer er tilgængelige, ikke overskredet frist for holdbarhed og opbevares korrekt. 16
Standard 3.5 Akutberedskab og hjertestop II Plan: Indikator 1: Klinikken har en procedure for håndtering af akut sygdom og hjertestop, herunder uddannelse af personale, ansvarsplacering samt tilstedeværelsen af nødvendige, brugbare lægemidler. Kvalitetsovervågning: Indikator 3: Der foreligger dokumentation for regelmæssig kontrol af lægemidler, hjertestartere Indikator 4: Der foreligger dokumentation for gennemført uddannelse af personalet.(f.eks. hvert 2.år eller lign.) 17