Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro



Relaterede dokumenter
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

periodisk depression

bipolar affektiv sindslidelse

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

angst og social fobi

Fysioterapeuter i lægepraksis

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

Hvorfor har vi fået et pakkeforløb for kræftmistanke?

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

Håndtering af multisygdom i almen praksis

set fra almen praksis

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

Overordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Udredning af kræft uden for kræftpakkerne er der ulighed i adgang til ydelser? Amalie Martinus Hauge Forsker, Ph.D

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Agenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sammen skaber vi værdi for patienten

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

KRITERIER for INDDRAGELSE

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Lægens hjerne på arbejde. en ekspert fanget i en menneskehjerne eller: HGDNDIVHDSG-situationen

Formål. Udviklingsklinikken. Udvikle og afprøve en metode til implementering af kliniske retningslinjer

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Handleplan Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

Udenlandske erfaringer med alternativ tilrettelæggelse af kontrolforløb for bryst- og prostatakræftpatienter

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Videokonsultation i somatikken - Hvad viser forskningen? Kristian Kidholm, Forskningsleder, Ph.D.

Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende

UDKAST: Plan for implementering af praksisplan for fysioterapi Seneste statusopdatering: 21. februar 2016

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?

Oplæg til Sund By Netværket

Introduktion til refleksionskort

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

Region Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde Workshop den 13. januar

SIKS-Projektet Sammenhængende Indsats for Kronisk Syge. EPJ Observatoriets Årskonference 2006

Introduktion til refleksionskort

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

I dette notat gennemgås aftale om nye overenskomst for almen praksis i hovedtræk med fokus på udvalgte emner.

Hvordan håndterer vi patienter med psykisk sygdom i almen praksis?

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen (1.dec 2014)

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Auditmanual På kræftpakkeforløb 2012 I den tværsektorielle overgang mellem

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Forløbskoordination i kommunalt regi

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Beslutningsstøtteværktøjer Proces Udfordringer - Resultat. Henrik Stig Jørgensen Enhedschef, Sundhedsstyrelsen

Tværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Træning til KOL. Modul 1: september 2018 Modul 2: 26. november 2018

National klinisk retningslinje

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Transkript:

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i, hvor I skulle få nogen til at ændre adfærd. Hvad gik det ud på? Hvad var interventionen? Hvorfor blev netop den intervention valgt?

Identifikation af barrierer Hvordan kan det gribes an? Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin Ph.D.-studerende

Ramme-beskrivelse Kursus i tidlig diagnostik af kræft i almen praksis. Led i kræftplan 3 Samarbejde mellem Region Midt (CiP), efteruddannelsesvejleder, praksiskonsulenter, hospitalslæger og Forskningsenheden for Almen Praksis. 3 timers kursus, 8 møder i alt i Region Midt. Arbejdsgruppe: 4 akademiske alment praktiserende læger.

Conceptualiseringen Hvorfor: Mål? Henvise flere og henvise tidligere Hvem: Målgruppe? Alment praktiserende læger Hvordan: Form? Multifaceteret, interaktiv Hvordan: Remedier? Hands on, værktøj til almen praksis, film. Hvordan: Undervisere? Forsker, hospitalslæge, praksiskonsulenter, EUVér Hvor: Krav til undervisningslokale? AV-udstyr, forplejning, runde borde, lyst og venligt.

Conceptualiseringen fortsat Hvad: Indhold? forskellig viden forskellig holdning forskellig adfærd = forskellige barrierer

Gennemgang af litteratur Ny viden om PPV værdier. Forståelsen af udfordringen i at gøre lavprævalens dagnostik 50% af kræftpatienter præsenterer uspecifikke symptomer. Ventetid på diagnosen har betydning. Brainstorm: Oplevelser fra hverdag i praksis Epikrisens ordlyd påvirker næste henvisning. Tidligere erfaringer påvirker risikotagning. Mangel på erfaring i brug af praksis.dk, mangel på overblik over de 32 kræftpakker (kriterier) Kan være vanskeligt at sætte ord på kræftrisiko Individuelle interviews Svært at risikovurdere patienter med uspecifikke symptomer. Vanskeligt at henvise til brystkræftpakke. Mangel på viden om typiske faldgruber. De fleste jeg henviser har ikke kræft. Henvisning til kræftpakke tager tid i en travl hverdag. Mangel på tid til / tradition for at drøfte patienter med kollegaer. Fokus gruppe interview Falsk tryghed af en normal undersøgelse. Bekymring over at henvise for mange kapacitet, økonomi, patient. Vanskelige patienter, Multimorbide og funktionelle. Hvad er en ideel hit rate? ICBP-undersøgelsen (Andel af 254 praktiserende læger, der svarer enig eller meget enig på en lickert skala (1-5)) Mangel på udredning/henvisning, når symptomerne giver lav risiko (vignette) Beskytter patienter mod for mange undersøgelser (42%) Beskytter hospital mod for mange henvisninger (14%) Svært at nævne kræftrisiko (22%) Hvor sikker vil du være på kræft, før du henviser(13%: Høj grad af sikkerhed) Audit på cancer diagnostik AP, UK Anden sygdom kan maskere kræft Symptomer der ikke forsvinder bør udredes. Gennemgå tidligere kontakter før hver konsultation Opmærksomheden bør øges, når der er mange uforklarede symptomer Etabler konkret plan for sikkerhedsnet Opmærksomheden bør øges ved øget lægesøgning

Barrierer Mangel på viden om symptomers prædiktive værdi Mangel på viden til at skelne mellem lav risiko / ingen risiko Mangel på viden om fordele ved tidlig diagnostik Mangel på viden om typiske faldgruber Høj risikotagning Lav brug af kræftpakker Mangel på erfaring med praksis.dk Mangel på kommunikationsfærdigheder om kræftrisiko

Introduktion af ryg retningslinjer i almen praksis

Baggrund for rygprojektet Implementeringen af nye retningslinjer er ofte både langsom og ufuldstændig Typisk strategi for almen praksis (Info materiale, info møder og møder i 12-mandsgrupper) Hvordan kan vi gøre dette bedre? Hvad viser litteraturen?

Intervention i rygprojektet Konsulent besøg i lægeklinikker Nye udredningsværktøjer indbygget i den elektroniske journal Kvalitetsrapporter

Case eksempel Fysioterapeuter som konsulenter i almen praksis - Planlægning fra småt til stort

Model for at ændre adfærd* Præklinisk fase: Fase I: Fase II: Fase III: Fase IV: Udvikle en intervention Delelementer testes og afprøves Fuld pakke afprøves Forskningsforsøg (RCT) Rutine intervention * Bro F, Rowlands G. Interventions to change physicians performance: the ChiPP (Change in professional performance) statement. Quality in Primary Care 2006; 14:65-70.

Præklinisk fase (Udvikling) Fastlægge indholdet/ hovedpointer i besøgene (retningslinjerne) Uddannelse af fysioterapeuterne i retningslinjerne Fastlægge back-up til konsulenterne Fastlægge rammer (Besøg vs telefonkontakt, varighed, opfølgninger og hvem laver aftaler med lægeklinikker om besøg)

Fase I (Delelementer) Diskussion og afstemning om specifikke elementer (Undersøgelsesmetoder, pædagogiske hjælpemidler under kontakterne) Rollespil (Både som aktører og observatører testet på læger) Eksempler på ændringer/ justeringer i fase I: God ide at undervise ud fra skriftligt materiale og efterlade det i klinikken. Opmærksom på forskelle i anvendte definitioner af sygdomstilstande (Læger vs fysio)

Fase II (Fuld afprøvning) Samlet afprøvning af konsulentbesøg i en test lægeklinik Eksempel på ændringer/ justeringer i fase II: Vigtigt med opmærksomhed omkring den pædagogiske udfordring i at møde-deltagere går fra og til

Fase III (Randomiseret forsøg) Trinvis inklusion af klinikker (Muligt at justere interventionen undervejs) Opfølgende møder for at dele erfaringer og repetere indholdet i møderne Eksempel på ændringer/ justeringer i fase III: Fokus på at få en bestemt kontaktperson i klinikken mhp. at få opfølgningsaftaler på plads. Diskutere strategier for at håndtere IT-tekniske spørgsmål

Fase IV (Rutine intervention) Forbedrede denne fase Eksempel: Medinddrage regionale beslutningstagere i projektet. Undgå at udvikle, afprøve og lave et forskningsforsøg på en intervention, der efterfølgende ikke er praktisk mulig at implementere

Gruppe arbejde Hvad er jeres erfaringer med mål fastsættelse? Hvad er jeres erfaring med at analysere problem og barrierer? Hvad er jeres erfaring med at vælge intervention? Hvad er jeres erfaring med at udvikle og afprøve interventionen?

Hvad er problemet egentlig? Udvikling af en intervention for unge voksne med type 2 sukkersyge Anne Bo Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Sektion for Sundhedsfremme og Sundhedsvæsen

Formål med projektet At udvikle en intervention, som skal forbedre livskvalitet ogforebygge komplikationer blandt unge voksne med type 2 diabetes

Baggrund - Unge voksne (20-40 år) med type 2 diabetes: Ca. 10.000 med diagnose i almen praksis En voksende patientgruppe i særlig risiko og med særlige behov Manglende viden om nuværende behandlingsforløb og om samarbejdet mellem sektorer Almen praksis Hospital Kommmune

Grundlæggende principper for projektet Problemet før løsningen Problemanalyse på flere økologisk niveauer o Individuelt o Økologisk: Interpersonel, organisationel, samfund/politisk Systematisk brug af viden og teori i udviklingen

Projektplan Delstudie 1: Interviews med ca. 20 professionelle fra hhv. almen praksis, kommuner, og hospitalsafdelinger Delstudie 2: Spørgeskemaundersøgelse blandt unge voksne med type 2 diabetes Delstudie 3: Udarbejde interventionsprotokol samt pilottestning af interventionselementer

Kortlægning eksempel på værktøj Intervention Kognitive og affektive determinanter Adfærdsmæssige determinanter Komplikationer og livskvalitet Individual level Motivation, attitude, viden, selvtillid, risikoopfattelse Søger og anvender information aktivt, laver sport/fysisk aktivitet, kommer til aftalte kontroller, tager medicin korrekt Færre diabeteskomplikation er Environmental level Social og følelsesmæssig støtte fra familie og venner, professionelles viden om målgruppens behov, professionelle føler øget ansvar for gruppen, politikere Hele familien omlægger kostvaner, venner taler med individet og arrangerer fysiske aktiviteter, arbejdspladsen har fokus på stigma og støtter praktisk osv Livskvalitet

Beslutningstagning eksempel på værktøj Faktor Importance Changeability Individets viden om diabetes + +++ Højt sukkerindtag +++ ++ Manglende tilbud i sundhedsvæsenet ++ ++ Professionelles holdning til patienterne +? +++ Patienternes sociale støtte +++ ++ Manglende økonomiske ressourcer til tilstrækkelig behandling og støtte +++ + Adgang til mad med højt kalorieindhold ++++ +

Gruppe arbejde Hvordan er rammerne for åben og analytisk projektplanlægning i din organisation? Hvad er jeres mulighed for at påvirke disse rammer? Hvordan håndterer I knappe resosourcer og tid til projektplanlægning